Sprogbehov på det Humanistiske Fakultet

Transkript

1 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET D E T H U M A N I S T I S K E F A K U L T E T Sprogbehov på det Humanistiske Fakultet En undersøgelse blandt studerende på Det Humanistiske fakultet på Københavns Universitet Af Anne Sophie Grauslund Kristensen og Niels Westermann Brændgaard Den Sprogstrategiske Satsning, oktober 2017

2 Indholdsfortegnelse INTRODUKTION... 5 Den Sprogstrategiske Satsning på Københavns Universitet... 5 Undersøgelsernes målsætning... 6 Denne behovsafdækning har til formål:... 6 Sprogstuderende og ikke-sprogstuderende... 6 Metode... 6 Teknisk afvikling af undersøgelsen... 7 RESUMÉ... 5 REPRÆSENTATIVITET... 5 Opsummering Repræsentativitet for køn Repræsentativitet for uddannelsesniveau Repræsentativitet for køn og uddannelsesniveau Repræsentativitet for uddannelsesniveau SPROGLIG BAGGRUND BLANDT RESPONDENTER SPROGLIGE BEHOV PÅ STUDIET BLANDT HUMANIORASTUDERENDE Ikke-sprogstuderende Sprogstuderende Undervisere på Det Humanistiske Fakultet Sprogbehov Manglende sprogfærdigheder på de enkelte uddannelser AKTIVITETER TIL STØTTE FOR SPROGKOMPETENCER BLANDT HUMANIORASTUDERENDE

3 SPROGLIGE BEHOV I FORHOLD TIL KARRIERE OG ERHVERV Sproglig forberedelse til arbejdsmarkedet Ikke-sprogstuderende Sprogstuderende Formidlingskompetencer Andre fremmedsprog end engelsk Forretnings- og arbejdsmarkedsorienteret sprogundervisning Fremmedsprog på arbejdsmarkedet Sprog i forskningsmæssige og faglige sammenhænge Pensumtekster på originalsprog DANSK SOM ANDETSPROG STUDIEOPHOLD Sprog under studieophold Sproglige vanskeligheder under udlandsophold Sproglig forberedelse inden opholdet Feltarbejde og/eller praktikophold Engelsk Arabisk Nordiske sprog SPROGKURSER Sprogkurser på KU Sprogkurser uden for KU Sprogkurser under udlandsophold INDSATSOMRÅDER Læsefærdigheder... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Skrivefærdigheder... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Primærkilder og pensumtekster på originalsprog... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Sprogligt forberedelse til arbejdsmarkedet... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. 3

4 Dansk som andetsprog Sprogkurser... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Hvordan skal sprogaktiviteter organiseres?... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. RESPONDENTERNES ANBEFALINGER OG KOMMENTARER BILAG BILAG BILAG BILAG BILAG BILAG BILAG BILAG BILAG BILAG BILAG

5 Introduktion Denne rapport beskriver en afdækning af sproglige udfordringer og behov for sprogkompetencer i forbindelse med studiet blandt studerende på Det Humanistiske Fakultet. Undersøgelsen udgør den syvende i rækken af behovsafdækninger under Københavns Universitets (KU) Sprogstrategiske Satsning. Afdækningen har dels bestået af en spørgeskemaundersøgelse blandt de studerende på fakultetet og dels en spørgeskemaundersøgelse blandt underviserne med fokus på deres studerendes sproglige behov. Formålet med rapporten er at beskrive, hvilke sproglige kompetencer og behov, der findes blandt de studerende. Den vil derfor tage udgangspunkt i de studerendes besvarelser, og undervisernes besvarelser vil i højere grad blive brugt til at sammenligne og kvalificere de studerendes besvarelser. Når vi i rapporten skriver respondenterne, refererer vi generelt til studenterbesvarelserne og specificerer derudover i de enkelte tilfælde, når undervisernes besvarelser refereres. Den Sprogstrategiske Satsning på Københavns Universitet I perioden gennemfører KU Sprogsatsningen som et forskningsunderstøttet udviklingsprojekt, der skal føre til styrkelse af sprogkompetencerne hos studerende bredt på universitetet. Som overordnet formål skal projektet sikre, at de studerende bliver rustet til den stigende internationalisering i uddannelsesmiljøerne og på arbejdsmarkedet og til studie- og praktikophold i udlandet. Sprogsatsningen er et brugerorienteret og brugerdrevet projekt. Udgangspunktet er at identificere og analysere sproglige behov og på den baggrund foreslå løsninger til konkrete faglige miljøer. Sådanne løsningsforslag kan enten knytte sig til en eksisterende praksis eller udvikles som helt nye initiativer, hvis der er behov for det. Sprogsatsningens behovsafdækninger omfatter således dels dialog med lokal uddannelsesledelse, fagmiljøer og KUs centrale enheder og dels afgrænsede undersøgelser i form af spørgeskemaundersøgelser og interview. 5

6 Undersøgelsernes målsætning Denne behovsafdækning har til formål: 1. at afdække, hvordan studerende på Det Humanistiske Fakultet forholder sig til forskellige aspekter af sprogkompetencer både som en del af deres uddannelse på KU, i forbindelse med udlandsophold og i relation til arbejdsmarkedet. 2. at få indblik i de erfaringer, studerende på Det Humanistiske Fakultet har med at bruge fremmedsprog samt dansk som andetsprog i løbet af uddannelsen samt de udfordringer, de oplever i den forbindelse. 3. at tilvejebringe viden, som kan anvendes som grundlag for fremtidige strategiske beslutninger om sprogkompetencer i relation til uddannelserne på både Det Humanistiske Fakultet og hele KU. Sprogstuderende og ikke-sprogstuderende Det Humanistiske Fakultet udbyder en lang række forskelligartede uddannelser. En betragtelig del af disse uddannelser er sproguddannelser som dansk, tysk og engelsk, som i sagens natur har et særligt forhold til sprog og sproglige udfordringer. Af denne årsag har vi i en række sammenhænge opdelt de studerende i to grupper i forbindelse med spørgsmål om sproglige udfordringer: 1) Studerende på uddannelser med obligatoriske sproglige elementer, som vi for overskuelighedens skyld har valgt at kalde sprogstuderende, og 2) studerende på uddannelser uden obligatoriske sproglige elementer, som vi i denne rapport har valgt at kalde ikke-sprogstuderende. I Bilag 1 findes oversigter over, hvilke uddannelser vi har defineret som henholdsvis sproguddannelser og ikkesproguddannelser på både bachelor- og kandidatniveau. Metode Behovsafdækningen er afviklet gennem en spørgeskemaundersøgelse blandt alle studerende og undervisere på Det Humanistiske Fakultet på KU. Vi har spurgt ind til følgende hovedområder; sproglige behov på studiet blandt andet i forhold til læse-, lytte-, tale- og skrivefærdigheder, herunder også i forhold til dansk som andet sprog, sproglige behov i forhold til karriereplaner og forventninger til arbejdsmarkedet og forskningssammenhænge, sproglige behov i forhold til studieophold i udlandet, samt sprogkurser på og uden for KU. 6

7 Vi har i denne undersøgelse ønsket at afdække de studerende behov for sprog primært som studiekompetence og afledt deraf også som både social- og erhvervskompetence. Formålet er ikke at lave en evaluering af de officielle sproguddannelser. Når der i spørgeskemaet er spurgt ind til sprog, er det således altid til andre sprog end dem, der studeres som hoved- eller tilvalgsfag. Teknisk afvikling af undersøgelsen Spørgeskemaundersøgelsen blev udsendt til alle 9558 studerende og 779 undervisere på KUs humanistiske fakultet gennem det online spørgeskemaprogram SurveyXact studerende og 250 undervisere har gennemført hele spørgeskemaet, mens 372 studerende og 54 undervisere har svaret på dele af spørgeskemaet. For at sikre et ensartet analyseudvalg og et rimeligt sammenligningsgrundlag på tværs af de enkelte spørgsmål er denne rapport alene baseret på de 2118 respondenter blandt de studerende og de 250 respondenter blandt underviserne, der har gennemført hele spørgeskemaet. En oversigt over fordelingerne af gennemført, nogen svar og distribueret kan ses i nedenstående grafer. Graf 1: Samlet status for studerende Graf 2: Samlet status for undervisere 7

8 Resumé Den Sprogstrategiske Satsnings afdækning af behov for sproglige kompetencer på Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet er baseret på to spørgeskemaundersøgelser udsendt til alle 9558 studerende og 779 undervisere på fakultet. Denne rapport beskriver resultaterne fra de henholdsvis 2118 og 250 respondenter, der har besvaret hele deres spørgeskema, hvilket giver en svarprocent på henholdsvis 22 % for de studerende og 32 % for underviserne. Formålet med rapporten er at beskrive behov for sproglige kompetencer blandt de studerende, og den tager derfor udgangspunkt i de studerendes besvarelser. Respondenterne refererer således i det følgende generelt til studenterbesvarelserne. Det specificeres derudover, når undervisernes besvarelser refereres. Af afdækningen af sproglige behov blandt studerende på Humanistisk Fakultet fremgår det, at 34 % af de respondenter, som studerer sprog som hoved- eller tilvalgsfag (herefter; sprog-studerende) og 41 % af de respondenter, der ikke studerer sprog som hoved- eller tilvalgsfag (herefter; ikkesprogstuderende), mener, at de har manglet sprogfærdigheder i forbindelse med studiet. Dette reflekterer mange af de tidligere undersøgelser foretaget af Sprogsatsningen på de andre fakulteter, hvor ca % af respondenterne har givet udtryk for, at de har manglet sprogfærdigheder. Både de sprog- og ikkesprogstuderende respondenter i denne undersøgelse udtrykker især manglende færdigheder i engelsk og tysk. Overordnet er der flest studerende, der udtrykker manglende færdigheder i engelsk, men på de studier, hvor flest studerende mener, at de mangler sproglige færdigheder, er det typisk tysk og fransk, de efterspørger. Inden for alle fremmedsprog er det særligt læsefærdigheder, de studerende oplever, at de mangler, men også færdigheder inden for akademisk skriftlighed efterspørges på særligt engelsk og dansk. Det er især på studierne Litteraturvidenskab (BA og KA), Filosofi (KA), Klassisk arkæologi (BA og KA) og Pædagogik (BA og KA), at de studerende mener, at de mangler færdigheder inden for fremmedsprog. På Litteraturvidenskab og Filosofi efterspørges fransk og tysk, mens der på Klassisk arkæologi efterspørges italiensk og tysk og på Pædagogik efterspørges engelsk og svensk. På alle disse sprog er det i langt største grad læsefærdigheder, der efterspørges, efterfulgt af skrivefærdigheder på tysk og engelsk. Derudover efterspørger både undervisere og studerende bedre skriftlige færdigheder på dansk. Dansk efterspørges især af studerende fra Engelskuddannelsen. 8

9 Undersøgelsen viser endvidere, at 56 % af de studerende, der primært har talt et andet sprog end dansk i deres opvækst, har manglet færdigheder inden for dansk. Det er ikke en studentergruppe, der er samlet under en fælles identitet men snarere spredt bredt over fakultetets uddannelser, hvorfor det kan være svært at identificere både individerne og problemstillingen lokalt. 66 % af underviserne tilkendegiver, at de har valgt at udelade tekster fra pensum, fordi de ikke mener, at deres studerende er i stand til at læse dem på et fremmedsprog. Dette er en stor andel taget i betragtning, at både de studerende og underviserne fremhæver vigtigheden af at læse primærtekster på originalsprog, og at de generelt mener, at det faglige niveau i undervisningen er afhængigt af, at teksterne er på originalsprog. Ifølge underviserne er der ofte heller ikke nok faglitteratur på dansk inden for det enkelte fagområde. I forhold til forventninger til fremmedsprogkundskaber på arbejdsmarkedet, føler cirka en tredjedel af de ikke-sprogstuderende og næsten halvdelen af de sprogstuderende sig ikke forberedt til at imødekomme de sproglige forventninger på arbejdsmarkedet i Danmark, mens det gælder henholdsvis 63 % af de ikke-sprogstuderende og 62 % af de sprogstuderende i internationale sammenhænge. Bedre ser det ud i forhold til forskningsmæssige sammenhænge, hvor 65 % af respondenterne føler sig tilstrækkeligt forberedt til at imødekomme de sproglige forventninger i Danmark. Det efterlader dog stadig cirka 35 % af respondenterne, der ikke mener, at de er tilstrækkeligt beredt i forhold til danske sammenhænge. Ca. 66 % respondenterne mener, at kompetencer inden for et fremmedsprog (andet end det/dem, de studerer), kunne give dem særlige muligheder på arbejdsmarkedet. Ud af disse mener cirka en tredjedel, at de mangler tyskkundskaber, og cirka halvdelen at de mangler engelskkundskaber. Mens de studerende føler sig godt rustede til at læse og forstå materiale på engelsk, oplever de manglende færdigheder i forhold til, at kunne formidle selv både mundtligt og skriftligt. Omkring en tredjedel af de studerende som har været på udlandsophold har oplevet vanskeligheder med fremmedsprog. 15 % sprogstuderende og 29 % ikke-sprogstuderende oplevede vanskeligheder med fremmedsprog på udlandsophold ved et universitet eller højere læreranstalt. Ligeledes oplevede 27 % sprogstuderende og 39 % ikke-sprogstuderende vanskeligheder med fremmedsprog under deres feltarbejde eller praktikophold. Blandt alle dem, der har været på udlandsophold, mener 38 %, at de ville have fået et større udbytte af opholdet, hvis de havde været bedre sprogligt forberedt. 9

10 Repræsentativitet I følgende afsnit testes repræsentativiteten af analyseudvalget. Repræsentativiteten undersøges ved Z-test, og resultatet bliver derved et standardiseret udtryk for differencen mellem en given andel i analyseudvalget og en tilsvarende andel i populationen. Testene er udregnet med et signifikansniveau på a = 0,05, hvilket medfører, at den udregnede Z-værdi skal være ± 1,96 for at vi accepterer den. Med a = 0,05 antager vi, at sandsynligheden for, at vi tager fejl, er mindre end 5 %. I løbet af afsnittet vil Z-værdier, der overskrider signifikansniveauet, være markeret med rød og Z-værdier, der ikke gør, vil være markeret med grøn. Det skal yderligere bemærkes at i tilfælde af, at Z- værdien overskrider signifikansniveauet og har et negativt fortegn, betyder det, at andelen i analyseudvalget er relativt mindre sammenlignet med tilsvarende andel i populationen og omvendt; overskrider Z-værdien signifikans niveauet og har et positivt fortegn, betyder det, at andelen i analyseudvalget er relativt større sammenlignet med tilsvarende andel i populationen. Vi har testet repræsentativiteten af analyseudvalget på køn, uddannelsesniveau og studieretning. Vi har ikke haft adgang til pålidelig data på aldersfordeling af populationen, hvorfor denne er undladt. Opsummering Vi har testet repræsentativitet af analyseudvalget for køn, uddannelsesniveau og uddannelsesretning. Af testene fremgår det, at der er en signifikant større andel af kvinder i analyseudvalget end i populationen både målt for den totale gruppe og opdelt på uddannelsesniveau. Videre har testene vist, at der er signifikant færre bachelorstuderende i analyseudvalget end i populationen. Analyseudvalget er således ikke et repræsentativt udtryk for populationen målt på køn og uddannelsesniveau. Vi mener dog ikke, at skævheden er af en sådan størrelse, at det underkender resultaterne, men det kræver en løbende opmærksomhed på eventuelle effekter af en sådan skævhed. Afslutningsvis har vi testet repræsentativitet målt på uddannelsesretning. Vi har her fundet, at der i analyseudvalget er repræsentativitet for 39 ud af 60 uddannelsesretninger. Asienstudier, Litteraturvidenskab og Engelsk skiller sig ud ved i høj grad at være overrepræsenteret i analyseudvalget, men det overordnede billede af repræsentativiteten målt på uddannelsesretning er tilfredsstillende. 10

11 Repræsentativitet for køn Vi har indledningsvis testet repræsentativitet af analyseudvalget på køn. Der er 14 ud af 2118 studerende, der i spørgeskemaet har angivet andet under køn. Den indhentede baggrundsdata er opgjort i henhold til CPR-registeret og indeholder derfor kun mand og kvinde, hvorfor det ikke er muligt inddrage disse 14 i teststatistikken. Tabel 1: Fordeling af køn blandt alle studerende Køn - Repræsentativitet ved a = 0,05 ± 1,96 Alder Analyseudvalg Population Z Frekvens Andel (p k) Frekvens Andel (π k) Mand Kvinde n N Det fremgår af Tabel 1, at der er en signifikant overrepræsentation af kvinder i analyseudvalget. Kvinder udgør omtrent 66 % (6511, n = 9867) af den samlede population, men 73 % (1537, n = 2104) i analyseudvalget. Der er således relativt flere kvinder end mænd, der har svaret på spørgeskemaet, sammenlignet med fordelingen i populationen. Analyseudvalget er således ikke et repræsentativt udtryk for fordelingen af køn i populationen. For oversigt over respondenternes alder se Bilag 2, Graf 31. Repræsentativitet for uddannelsesniveau Vi har yderligere testet repræsentativitet af analyseudvalget for uddannelsesniveau. Her har vi set på andelene af henholdsvis bachelor- og kandidatstuderende i analyseudvalget og populationen. Tabel 2: Fordeling af studerende på uddannelsesniveau KA/BA - Repræsentativitet ved a = 0,05 ± 1,96 Alder Analyseudvalg Population Z Frekvens Andel (p k) Frekvens Andel (π k) BA KA n N

12 Det fremgår af Tabel 2, at andelen af bachelorstuderende i analyseudvalget er signifikant mindre end andelen af bachelorstuderende i populationen. Andelen af bachelorstuderende udgør ca. 61 % (6000, n = 9867) i populationen og ca. 58 % (1231, n = 2118) i analyseudvalget. Analyseudvalget er således ikke et repræsentativt udtryk for populationen målt på uddannelsesniveau. Repræsentativitet for køn og uddannelsesniveau Som vist er der hverken repræsentativitet for køn eller uddannelsesniveau. For at få yderligere viden har vi derfor testet repræsentativiteten af køn fordelt på uddannelsesniveau. Tabel 3: Fordeling af studerende på køn og uddannelsesniveau (BA) BA køn - Repræsentativitet ved a = 0,05 ± 1,96 Alder Analyseudvalg Population Z Frekvens Andel (p k) Frekvens Andel (π k) Mand Kvinde n N Tabel 3 viser, at der fortsat er signifikant flere kvinder i analyseudvalget end i population, selvom vi kigger specifikt på de bachelorstuderende. Der er ca. 71,5 % (874, n = 2104) kvinder i analyseudvalget og ca. 65 % (3881, n = 6000) i populationen. I tabel 4 kan vi se, at denne skævhed ligeledes gør sig gældende for de kandidatstuderende. Tabel 4: Fordeling af studerende på køn og uddannelsesniveau (KA) KA køn - Repræsentativitet ved a = 0,05 ± 1,96 Alder Analyseudvalg Population Z Frekvens Andel (p k) Frekvens Andel (π k) Mand 219 0, , ,3651 Kvinde 663 0, , ,3651 n N Som det fremgår af Tabel 4, er der ligeledes signifikant flere kvinder i analyseudvalget end i populationen, når man alene ser på de kandidatstuderende. Den kønslige skævhed går således igen på tværs af uddannelsesniveau. 12

13 For oversigter over hvilke semestre respondenterne går på, se Graf 32 og 33 i Bilag 2. Repræsentativitet for uddannelsesniveau Afslutningsvis har vi testet repræsentativiteten af uddannelsesretninger. Det har ikke været muligt at få opdaterede data for samtlige relevante uddannelser, hvorfor enkelte uddannelsesretninger er udeladt. Som det kan ses af Tabel 5, er analyseudvalget et repræsentativt udtryk for populationen for 39 ud af 60 uddannelser. Der er således repræsentativitet for hovedparten af uddannelsesretningerne. Få studier er dog særligt dominerende i fordelingen i analyseudvalget. Asienstudier, Litteraturvidenskab og Engelsk er alle overrepræsenterede i analyseudvalget sammenlignet med populationen. Den oprindelige liste, fra hvilken respondenterne har skullet vælge deres studieretning i spørgeskemaet, har ikke været udtømmende. Studieretninger som Persisk, Tyrkisk og Koreastudier har eksempelvis ikke figureret på listen, hvilket kan have noget at gøre med, at disse studieretninger er i gang med at blive lukket ned. Disse studerende har enten valgt at afslutte spørgeskemaet tidligt eller placeret sig under en studieretning, som nærmer sig deres. Dette kan være en forklaring på, hvorfor eksempelvis Asienstudier i så høj grad er overrepræsenteret i analyseudvalget; kategorien indeholder studerende fra flere studieretninger end blot Asienstudier. Det overordnede billede af repræsentativiteten af analyseudvalget målt på uddannelsesretninger finder vi dog rimeligt. Af Tabel 5 fremgår det, hvilke uddannelser, der er repræsentativitet for, og hvilke der ikke er. Tabel 5: Fordeling af studerende på uddannelser Repræsentativitet udannelsesretning ved a = 0,05 ± 1,96 Uddannelsesretning Analyseudvalg Population Z Andel Andel Frekvens (pk) Frekvens (πk) Anvendt kulturanalyse Asienstudier (BA) Assyriologi Audiologopædi Dansk Engelsk Eskimologi Europæisk etnologi Film- og medievidenskab Filosofi

14 Finsk Forhistorisk arkæologi Fransk Grækenlandsstudier Historie Indianske sprog og kulturer Indoeuropæisk Indologi Informationsvidenskab og kulturformidling Interkulturelle markedsstudier Islamiske studier Italiensk Japanstudier Kinastudier Klassisk arkæologi Klassisk græsk Kognition og kommunikation Kommunikation og it Kunsthistorie Latin Latin, klassisk Latin, middelalder Lingvistik Litteraturvidenskab Mellemøstens sprog og samfund (BA) Mellemøstlige samfund Migrationsstudier Moderne indien og sysdasienstudier Moderne kultur og kulturformidling Musikvidenskab Nærorientalsk arkæologi Øst- og sydøsteuropastudier Østeuropastudier Pædagogik Polsk Portugisisk og brasilianske studier Religionshistorie (KA) Religionssociologi (KA) Religionsvidenskab (BA) Retorik Russisk Spansk

15 Sprogpsykologi Teatervidenskab Thai/sydøstasienstudier Tibetologi Tværkulturelle studier Tysk Visuel kultur Ægyptologi n N

16 Sproglig baggrund blandt respondenter Der er i spørgeskemaundersøgelsen spurgt ind til respondenternes sproglige baggrund i forhold til sprog anvendt i opvækst med nærmeste pårørende og i tidligere uddannelse. Dette udgør et vigtigt parameter for undersøgelsen, idet de giver indsigt i de sproglige ressourcer og forudsætninger, som de studerende bringer med ind i deres uddannelse på Det Humanistiske Fakultet. Endvidere giver det mulighed for at undersøge forskellige målgruppers behov for sproglig kompetenceudvikling, for eksempel behov, der relaterer sig til dansk som andetsprog. Graf 3: Hvilke(t) sprog har du primært talt med dine nærmeste gennem din opvækst? 81 % (1723, n = 2118) af respondenterne har primært talt dansk med deres nærmeste gennem deres opvækst, mens 11 % har talt dansk samt mindst et andet sprog (se Graf 3). Blandt dem, der har talt dansk og mindst ét andet sprog, har det andet sprog for flest været engelsk, tysk, arabisk eller fransk. Af de 7 %, der primært har talt et andet sprog end dansk i deres opvækst, har flest talt engelsk, norsk, færøsk eller tysk. Se Tabel 40a og 41a. (Se Bilag 3 for de fulde tabeller). Tabel 40a (uddrag af Tabel 40, se bilag 3): Hvilke(t) sprog har du primært talt med dine nærmeste gennem din opvækst? - Andet, hvilke(t)? Hvilke(t) sprog har du primært talt med dine nærmeste gennem din opvækst? - Andet hvilke(t)? Frekvens Engelsk 40 Norsk 15 Færøsk 11 Tysk 11 Fransk 9 Kinesisk 8 Spansk 8 Arabisk 7 16

17 Italiensk 7 Russisk 6 Polsk 5 Hollandsk 4 Islandsk 4 Serbo-kroatisk 4 Svensk 3 Tyrkisk 3 Ungarsk 3 Tabel 41a (uddrag af Tabel 41, se bilag 3): Hvilke(t) sprog har du primært talt med dine nærmeste gennem din opvækst? - Dansk og andet, hvilke(t)? Hvilke(t) sprog har du primært talt med dine nærmeste gennem din opvækst? - dansk og andet, hvilke(t)? Frekvens Engelsk 108 Tysk 22 Arabisk 15 Fransk 15 Spansk 10 Svensk 10 Tyrkisk 9 Færøsk 7 Kinesisk 7 Norsk 7 Bosnisk 5 Hollandsk 5 Polsk 5 Portugisisk 5 Urdu 5 Kurdisk 4 Finsk 3 Grønlandsk 3 Italiensk 3 Russisk 3 17

18 Graf 4: Hvilke(t) sprog har du primært anvendt i din forudgående skolegang? (Har du brugt flere forskellige sprog, uddyb da under 'Andet'). Fordelingen af sprog primært anvendt i de studerendes forudgående skolegang ligner fordelingen af sprog primært talt i opvæksten. 83 % (1751, n = 2118) af de studerende har primært talt dansk i deres forudgående skolegang, og 7 % (139, n = 2118) har primært talt engelsk i deres forudgående skolegang (se Graf 4). 11 % (228, n = 2118) har svaret andet, men vi har ladet denne kategori udgå, da store dele af respondenterne har besvaret spørgsmål ud fra, hvilke sprogfag de har haft i løbet af deres skolegang, og ikke hvilket sprog, de primært har talt i løbet af deres skolegang. 18

19 Sproglige behov på studiet blandt humaniorastuderende Ikke-sprogstuderende 9 % (100 respondenter, n = 1119) af de ikke-sprogstuderende mener i høj grad at have manglet bestemte sprogfærdigheder på studiet, mens 32 % (358 respondenter, n = 1119) i nogen grad har oplevet at mangle sprogfærdigheder på studiet (se Graf 5). 28 % (311 respondenter, n = 1119) mener i ringe grad, at de har manglet sprogfærdigheder, og 31 % (350 respondenter, n = 1119) mener, at de slet ikke har manglet sprogfærdigheder på studiet. Graf 5: Mener du, at du har manglet bestemte sprogfærdigheder på studiet - f.eks. i forhold til læsning af tekster og artikler eller i forhold til at formidle din viden? 1 Sprogstuderende 6 % (51, n = 889) af de sprogstuderende mener i høj grad, at de har manglet bestemte færdigheder ved andre sprog, end det eller dem, de studerer som hoved- eller tilvalgsfag. 28 % (252, n = 889) af de studerende mener i nogen grad, at de har manglet bestemte sprogfærdigheder, 22 % (194, n = 889) mener i ringe grad, at de har manglet sprogfærdigheder, mens 44 % (392, n = 889) slet ikke mener, at de har manglet sprogfærdigheder. Se Graf 6) 1 50 respondenter fra Asienstudier (BA) er fejlagtigt ikke blevet stillet spørgsmålet. 19

20 Graf 6: Mener du, at du har manglet bestemte færdigheder ved andre sprog, end det eller dem, du studerer - f.eks. i forhold til læsning af tekster og artikler eller i forhold til at formidle din viden? 2 Sprogsatsningen har tidligere undersøgt den oplevede mangel på sprogfærdigheder på Det Juridiske Fakultet, Det Samfundsvidenskabelige fakultet, Det Teologiske Fakultet og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (medicin-uddannelsen). Ved de fire tidligere undersøgelser har svarkategorierne bestået af ja, nej og ved ikke, mens de i indeværende undersøgelse er i høj grad, i nogen grad, i ringe grad slet ikke. Ved at nuancere svarkategorien får vi en bedre forståelse for de studerendes oplevede sprogmangler, men vi mister muligheden for direkte at kunne sammenligne resultaterne med data fra tidligere undersøgelser. I nedenstående tabel kan resultaterne fra tidligere undersøgelser findes respondenter fra Litteraturvidenskab (KA), 27 fra Tværkulturelle studier (KA) og 8 fra Visuel Kultur (KA) er fejlagtigt ikke blevet stillet spørgsmålet 20

21 Tabel 6: Grad af manglende sprogfærdigheder fordelt på fakulteter Har manglet bestemte sprogfærdigheder på Fakultet studiet 3 Det Juridiske Fakultet Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 39,9 % (256 respondenter, n = 641) 30,6 % (280 respondenter, n = 914) Det Teologiske Fakultet 51,7 % (30 respondenter, n = 58) Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet (Medicin) 22 % (196 respondenter, n = 904) Det Humanistiske Fakultet (ikkesprogstuderende) I høj grad 9 % (100, n = 1119) I nogen grad 32 % (358, n = 1119) I ringe grad 28 % (311, n = 1119) Slet ikke 31 % (350, n = 1119) Det Humanistiske Fakultet (sprogstuderende) I høj grad 6 % (51, n = 889) I nogen grad 28 % (252, n = 889) I ringe grad 22 % (194, n = 889) Slet ikke 44 % (392, n = 889) Vi er ikke i stand til at sige, hvorvidt der er færre eller flere på Det Humanistiske fakultet, som har manglet sprogfærdigheder sammenlignet med tidligere undersøgelser. Forsøgsvist kunne man dog sammenligne kategorierne I høj grad og I nogen grad med at have svaret Ja til at have manglet bestemte sprogfærdigheder på studiet. Ifølge en sådan sammenligning har 41 % af de ikke-sprogstuderende og 34 % af de sprogstuderende manglet bestemte sprogfærdigheder på studiet. Samlet er 3 Ved tre af de fire foregående behovsafdækninger; henholdsvis Det Teologiske Fakultet, Det Juridiske Fakultet og Det Samfundsvidenskabelige Fakultet er spørgsmålet omkring manglende sprogfærdigheder formuleret: Har du haft vanskeligheder på studiet pga. manglende sprogfærdigheder?. Vi valgte at ændre formuleringen i undersøgelsen af Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet og fremadrettede undersøgelser til Mener du, at du har manglet bestemte sprogfærdigheder på studiet - f.eks. i forhold til læsning af tekster og artikler, kommunikation med patienter eller i forhold til at formidle din viden?, da vi med denne formulering skaber en stærkere kontekst for spørgsmålet ved at knytte det til konkrete opgaver som eksempelvis læsning af tekster og artikler. 21

22 det ca. 38 % (761, n = 2008) af alle respondenterne fra Det Humanistiske Fakultet og de placerer sig således på linje med Det Juridiske og Det Samfundsvidenskabelige Fakultet med lidt over en tredjedel af de studerende, der giver udtryk for at have manglet sprogkompetencer på studiet. Antager man derimod, at alle de kategorier, som ikke er slet ikke, er lig med Ja-kategorien i de tidligere undersøgelser, får man resultatet, at 63 % (1266, n = 2008) af de studerende har oplevet at mangle sproglige kompetencer i forbindelse med studiet, hvilket er langt flere end på nogen af de andre fakulteter. Dette viser, hvor vanskeligt det er at sammenligne de forskellige kategorier, da det i for høj grad bliver et fortolkningsspørgsmål, hvorvidt I ringe grad -kategorien skal sammenlignes med Ja- eller Nej-kategorien i de tidligere undersøgelser. Undervisere på Det Humanistiske Fakultet Blandt underviserne på uddannelser, hvor der ikke er tilknyttet obligatoriske sproglige elementer (såsom grammatik, fonetik eller oversættelse), mener 59 % (74, n = 126), at deres studerende i nogen grad mangler færdigheder i sprog, mens 17 % (22, n = 126) mener, at de studerende i høj grad mangler færdigheder, og 14 % (18, n = 126) af underviserne mener, at de studerende kun i ringe grad mangler sproglige færdigheder på studiet. Se Graf 7. Graf 7: Mener du, at dine studerende mangler færdigheder i sprog på studiet? (f.eks. ikke at kunne læse tekster på originalsproget eller formidle deres viden på fremmedsprog) 22

23 Graf 8: Mener du, at dine studerende mangler færdigheder i andre sprog end det, de studerer? (f.eks. ikke at kunne læse tekster på originalsproget eller formidle deres viden på fremmedsprog) Anderledes ser det ud blandt underviserne på uddannelser med obligatoriske sproglige elementer. Her mener 30 % (37, n = 124), at deres studerende i høj grad mangler færdigheder i andre sprog end det, de studerer, mens 52 % (65, n = 124) mener, at deres studerende i nogen grad mangler sproglige færdigheder og kun henholdsvis 7 % (9, n = 124) og 2 % (3, n = 124) mener, at deres studerende i ringe grad eller slet ikke mangler færdigheder i andre sprog end det, de studerer (se Graf 8). Der er således en tendens til, at underviserne på uddannelser både med og uden sproglige elementer i højere grad mener, at de studerende mangler sproglige færdigheder, end de studerende selv gør. Sprogbehov Vi har spurgt hvilke sprog, de studerende har oplevet at mangle færdigheder inden for. Dette spørgsmål er stillet til både sprog- og ikke-sprogstuderende, og resultaterne fremgår af Graf 9. 23

24 Graf 9: Inden for hvilke(t) andre/andet sprog end det eller dem, du studerer, har du manglet færdigheder? 4 Engelsk er suverænt det sprog, der er flest studerende, der oplever problemer med. 48 % (613, n = 1266) af de studerende, der har manglet sprogfærdigheder på studiet, har manglet det inden for engelsk. 36 % (450, n = 1266) af de studerende har oplevet problemer med tysk, mens fransk og svensk følger efter med oplevede sprogproblemer hos de studerende på henholdsvis 27 % (342, n = 1266) og 22 % (273, n = 1266). Tabel 7: Hvilke sprogfærdigheder inden for det enkelte sprog, mener du, at du mangler? - studerende, antal (procent er af alle, der har tilkendegivet at mangle sprogfærdigheder i det hele taget) Sprog Læsefærdigheder Lyttefærdigheder Talefærdigheder Skrivefærdigheder Engelsk 492 (39 %) 49 (4 %) 159 (13 %) 253 (20 %) Tysk 423 (33 %) 102 (8 %) 93 (7 %) 96 (8 %) Fransk 325 (26 %) 81 (6 %) 73 (6 %) 77 (6 %) Svensk 248 (20 %) 81 (6 %) 46 (4 %) 39 (3 %) Andet 130 (10 %) 32 (3 %) 37 (3 %) 48 (4 %) Norsk 124 (10 %) 54 (4 %) 32 (3 %) 32 (3 %) Italiensk 82 (6 %) 27 (2 %) 27 (2 %) 20 (2 %) Dansk 45 (4 %) 35 (3 %) 61 (5 %) 124 (10 %) Spansk 44 (3 %) 31 (2 %) 31 (2 %) 30 (2 %) 4 Én respondent fra Tværkulturelle studier (KA) og én respondent fra Asienstudier (BA) er fejlagtigt ikke blevet stillet dette spørgsmål. 24

25 Vi har endvidere spurgt til hvilke færdigheder inden for det enkelte sprog, som de studerende oplever at mangle. Vi har delt færdigheder op i læse-, lytte-, skrive- og talefærdigheder. Disse svar har vi slået sammen i Tabel 7, hvoraf det fremgår at læsning er den færdighed, flest studerende efterspørger kompetencer inden for på tværs af alle sprog. 39 % (492, n = 1266) af de studerende, der oplever at mangle bestemte færdigheder inden for sprog, tilkendegiver, at de mangler læsefærdigheder inden for engelsk, som således er den færdighed flest respondenter oplever at mangle. Herefter følger læsefærdigheder inden for tysk, som 33 % (423, n = 1266) af de studerende, der oplever at mangle bestemte færdigheder inden for sprog, efterspørger, fransk med 26 % (325, n = 1266) og svensk med 20 % (248, n = 1265). (Se Tabel 7 for hele oversigten over hvilke færdigheder, de studerende mangler på de enkelte sprog og Bilag Tabel for oversigter over manglende læse- og skrivefærdigheder opgjort på uddannelse). Skrivefærdigheder er den kategori af færdigheder, som næstflest studerende oplever at mangle. Engelsk er også i forhold til skriftlighed det sprog, som flest giver udtryk for, at de mangler i forbindelse med deres studie, idet 20 % (253, n = 1266) har angivet dette. Herefter følger dansk, som med 10 % (124, n = 1266) er det sprog, næstflest giver udtryk for, at de mangler, hvilket igen følges af tysk med 8 % (96, n = 1266). Vi har undersøgt sammenhængen mellem oplevelsen af manglende skrivefærdigheder på dansk, og sprog man primært har talt i sin opvækst og tidligere skolegang. Det viser sig her, at over halvdelen af de studerende, som mangler skrivefærdigheder på dansk, kun har talt dansk med deres nærmeste i deres opvækst (52 %, n = 124) og/eller har haft dansk som deres primære sprog i deres tidligere skolegang (60 %, n = 124). Se Graf 34 og 35 i Bilag 4. Derimod har 32 % (40, n = 124) af de studerende, som mangler skrivefærdigheder på dansk, primært talt et andet sprog end dansk gennem deres opvækst og 40 % (49, n = 124) i deres forudgående skolegang. Derudover har vi undersøgt sammenhængen mellem de studerende, som mangler sprogfærdigheder inden for dansk og uddannelser. Det har her vist sig, at langt den største andel af de studerende, der mangler sprogfærdigheder på dansk læser på engelskuddannelsen (se Bilag 5). 25

26 Tabel 43a (uddrag af Tabel 43, se bilag 6): Inden for hvilke(t) andre/andet sprog end det eller dem, du studerer, har du manglet færdigheder? - Andet, hvilke(t)? Sprog Frekvens Latin 60 Græsk 32 Oldgræsk 26 Russisk 9 Arabisk 7 Japansk 6 Kinesisk 5 Blandt andre sprog, som ikke på forhånd var listede som svarkategorier for, hvilke sprog de studerende mangler færdigheder inden for, nævnes især latin og græsk/oldgræsk (se Tabel 43a). Her er det især læsefærdigheder, de studerende har manglet. På latin efterspørges også i nogen grad skrivefærdigheder. Tabel 8, Hvilke sprogfærdigheder inden for det enkelte sprog, mener du, at du (/dine studerende) mangler? Procent ift hvert enkelt sprog - studerende, (undervisere i parentes) Sprog Læsefærdigheder Lyttefærdigheder Talefærdigheder Skrivefærdigheder Dansk 29 % (25 %) 22 % (8 %) 39 % (17 %) 79 % (94 %) Spansk 77 % 54 % 54 % 53 % Engelsk 78 % (76 %) 8 % (13 %) 24 % (28 %) 40 % (65 %) Italiensk 84 % 31 % 31 % 23 % Fransk 95 % (95 %) 24 % (20 %) 21 % (21 %) 22 % (22 %) Norsk 84 % 36 % 22 % 22 % Tysk 94 % (98 %) 23 % (17 %) 21 % (20 %) 21 % (22 %) Svensk 90 % 29 % 17 % 14 % Overordnet er læsefærdighed den færdighed, flest studerende oplever at mangle inden for alle fremmedsprogene. 77 % - 95 % af de studerende, der har manglet fremmedsprogskundskaber, mangler færdigheder i forhold til læsning (se tabel 7). Engelsk, tysk og spansk adskiller sig dog ved, at de studerende også i høj grad giver udtryk for, at de mangler skrivefærdigheder. Manglen på færdigheder inden for dansk adskiller sig fra resten af sprogene, idet der her er markant flere, der mangler skrivefærdigheder, end nogen af de andre færdigheder. 79 % (124, n = 152) af de 26

27 studerende, der mangler færdigheder inden for dansk, har svaret, at de mangler skrivefærdigheder. (Se Graf 37 og Bilag 7). Graf 10: Inden for hvilke(t) sprog (ud over det de studerer) mener du, at de studerende mangler færdigheder? (Undervisere) Tabel 9: Andet sprog (ud over det de studerer) de studerende mangler færdigheder på - Underviser Inden for hvilke(t) sprog (ud over det de studerer) mener du, at Frekvens de studerende mangler færdigheder? - Andet, hvilke(t) Svensk 20 Norsk 14 Latin 11 Oldgræsk 5 Ikke-europæiske sprog 3 Islandsk 3 Kinesisk 2 Koreansk 1 Oldnordisk 1 Portugisisk 1 Russisk 1 Slaviske sprog 1 27

28 Af undervisernes svar tegner de studerendes sproglige behov sig en anelse anderledes, idet flere undervisere mener, at de studerende mangler færdigheder inden for tysk end for engelsk. 56 % (127, n = 225) af underviserne mener, at de studerende mangler færdigheder inden for tysk, og 53 % (119, n = 225) mener, at de studerende mangler færdigheder inden for engelsk (se Graf 10). Disse er således ligesom blandt de studerende de to sprog, som underviserne mest efterspørger færdigheder inden for hos deres studerende. Herefter følger fransk, som 40 % (90, n = 225) af underviserne mener, at deres studerende mangler færdigheder inden for. Tabel 10: Inden for hvilke(t) sprog (ud over det de studerer) mener du, at de studerende mangler færdigheder? Fordelt på sprog- og ikke-sprogundervisere Sprog Sprogundervisere (I alt: 111) Ikke-sprogundervisere (I alt: 114) Tysk 55 (50 %) 72 (63 %) Engelsk 55 (50 %) 65 (57 %) Fransk 37 (33 %) 53 (46 %) Dansk 37 (33 %) 16 (14 %) Svensk 10 (9 %) 9 (8 %) Spansk 11 (10 %) 5 (4 %) Italiensk 12 (11 %) 3 (3 %) Norsk 7 (6 %) 7 (6 %) Latin 10 (9 %) 3 (3 %) Undervisernes er i høj grad enige med de studerende om, at de mangler læsefærdigheder inden for især fransk og tysk men også engelsk (se Tabel 8). I forhold til skriftlig dansk mener dog 94 % (50, n = 53) af respondenterne blandt underviserne, at de studerende mangler færdigheder her inden for (Se Bilag 7). I de åbne svar forklarer underviserne således: Der bør være tilbud til studerende der har svært ved at skrive akademisk dansk i stil med det som Akademisk Skrivecenter tilbød. Jo mere vi lægger op til at de studerende skal kunne skrive engelsk, bør der være tilsvarende tilbud for engelsk. Det er vigtigt, at der arbejdes med forbedring af skriftlighed på første og andet semester på danskuddannelsen, da ca. 80 procent af eksaminerne på hele studiet er skriftlige. Men 28

29 det kniber gevaldigt med at formulere sig og argumentere skriftligt på et niveau man må forvente på universitetet, og det er vi simpelthen nødt til at lære dem. Der skal gives mere feedback og peer feedback ift. de studerende skriftlige afleveringer. Der bør afsættes timer på kurserne til det. Det er især ikke-sprogundervisere 5, der mener at deres studerende mangler færdigheder inden for engelsk, tysk og fransk (se Tabel 10). På fjerdepladsen kommer dansk, som 24 % (53, n = 225) efterspørger færdigheder inden for blandt deres studerende. Ved dansk er der flest sprogundervisere 6, der mener, at deres studerende mangler færdigheder inden for skrivning (se Tabel 8). Til sammenligning mener kun 12 % (152, n = 1265) af de respondenter, der har manglet sproglige færdigheder, at de mangler færdigheder inden for dansk. Undervisere og studerende er dog enige om, at det inden for dansk i højeste grad er skriftlige færdigheder, de studerende mangler (se Graf 36 og 37 i Bilag 7). I relation til de store udslag på manglende læsefærdigheder efterspørger en studerende i de uddybende kommentarer et introduktionskursus til akademisk læsning: Som det er nu, lærer man det hen ad vejen. Jeg synes dog godt, at man kunne blive introduceret til det svære sprog i forskningsartikler tidligere på studiet. Det kunne sagtens bare være et arrangement, man kunne melde sig til, hvis man havde behov for det. Så kan man sikkert også blande flere studier på ét kursus. (Audiologopædi, KA 3. semester) To underviser uddyber ligeledes: De studerende kan godt læse tekster på engelsk, men erfaringen er, at det er en stor hurdle for dem, og vi undgår derfor i vidt omfang tekster på engelsk på de første studieår. (dansk sprog) Vigtigt med kurser der er specifikt rettet mod læsefærdighed under inddragelse af tekster, der er knyttet til uddannelsens pensum. 5 Undervisere tilknyttet en uddannelse uden obligatoriske sproglige elementer (f.eks. grammatik, fonetik eller oversættelse). 6 Undervisere tilknyttet en uddannelse med obligatoriske sproglige elementer (f.eks. grammatik, fonetik eller oversættelse). 29

30 Dette er ligeledes en indikator på, at et indledende kursus i læsning af akademiske tekster, særlig på engelsk, først på bacheloruddannelsen kunne imødekomme nogle udfordringer blandt både de studerende og undervisere. Manglende sprogfærdigheder på de enkelte uddannelser Tabel 49a (uddrag af Tabel 49, Bilag 8): Grad af manglende sprogfærdigheder krydset med BAuddannelser. Hvilken BA-uddannelse er du indskrevet på? Krydset med: Mener du, at du har manglet bestemte færdigheder på studiet ved andre sprog, end det eller dem, du studerer - f.eks. i forhold til læsning af tekster og artikler eller i forhold til at formidle din viden? I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Besvarelser pr uddannelse Græsk, klassisk 100 % 0 % 0 % 0 % 1 Latin 33 % 33 % 22 % 11 % 9 Filosofi 24 % 19 % 36 % 21 % 42 Klassisk arkæologi 18 % 36 % 36 % 9 % 11 Pædagogik 17 % 39 % 31 % 14 % 36 Litteraturvidenskab 15 % 56 % 24 % 5 % 66 Mellemøstens sprog og samfund 14 % 31 % 23 % 31 % 64 Indoeuropæisk 14 % 14 % 43 % 29 % 7 Forhistorisk arkæologi 12 % 40 % 44 % 4 % 25 Historie 8 % 24 % 34 % 33 % 87 Øst- og sydøsteuropastudier 6 % 50 % 22 % 22 % 18 Religionsvidenskab 6 % 35 % 21 % 38 % 34 Film- og medievidenskab 6 % 18 % 35 % 41 % 34 Vi har undersøgt hvilke uddannelser, der har den største andel af studerende, der oplever at mangle færdigheder inden for de forskellige sprog. Blandt bacheloruddannelserne på Humanistisk Fakultet er det især studerende fra Latin, Litteraturvidenskab, Pædagogik, Klassisk og Forhistorisk arkæologi samt Øst- og sydøsteuropastudier, der mener, at de mangler sproglige færdigheder i forbindelse med deres studie 7. Se Tabel 49a og Bilag 8 for den fulde tabel over i hvor høj grad de forskellige BA-uddannelser mener, at de har manglet sproglige færdigheder. 7 Studiet Klassisk græsk nævnes ikke her, da resultatet kun bygger på én besvarelse. 30

31 Graf 11: Inden for hvilke(t) andre/andet sprog end det eller dem, du studerer, har du manglet færdigheder? Krydset med: Hvilken BA-uddannelse er du indskrevet på? % Tabel 11: Inden for hvilke(t) andre/andet sprog end det eller dem, du studerer, har du manglet færdigheder? Krydset med: Hvilken BA-uddannelse er du indskrevet på? Dansk Engelsk Fransk Italiensk Norsk Spansk Svensk Tysk Andet Forhistorisk arkæologi 8 % 13 % 13 % 4 % 13 % 0 % 29 % 83 % 4 % Klassisk arkæologi 0 % 0 % 50 % 70 % 0 % 0 % 10 % 60 % 0 % Latin 13 % 13 % 50 % 13 % 0 % 13 % 0 % 75 % 25 % Litteraturvidenskab 1 % 21 % 78 % 8 % 5 % 6 % 22 % 75 % 1 % Pædagogik 19 % 68 % 6 % 0 % 23 % 0 % 39 % 10 % 0 % Øst- og sydøsteuropastudier 21 % 57 % 0 % 0 % 0 % 0 % 43 % 7 % 7 % I alt 9 % 31 % 42 % 9 % 9 % 3 % 27 % 55 % 3 % 31

32 På Litteraturvidenskab på bacheloruddannelsen er det især fransk (78 %, 49, n = 63) og tysk (75 %, 47, n = 63), de studerende mener at mangle sproglige færdigheder. På Pædagogikstudiet er det engelsk (68 %, 21, n = 31) og svensk (39 %, 12, n = 31). På Klassisk Arkæologi mener respondenterne særligt at mangle færdigheder inden for italiensk (70 %, 7, n = 10), tysk (60%, 6, n = 10) og fransk (50 %, 5, n = 10) og på Øst- og sydøsteuropastudier mener de at mangle færdigheder inden for engelsk (57 %, 8, n = 10) og svensk (43 %, 6, n = 10). Se Graf 11 og Tabel 11. Tabel 50a (uddrag af Tabel 50, Bilag 8): Grad af manglende sprogfærdigheder krydset med KAuddannelser Hvilken KA-uddannelse er du indskrevet på? Krydset med: Mener du, at du har manglet bestemte færdigheder ved andre sprog, end det eller dem, du studerer - f.eks. i forhold til læsning af tekster og artikler eller i forhold til at formidle din viden? I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Besvarelser pr uddannelse Assyriologi 100 % 0 % 0 % 0 % 2 Arkæologi, klassisk 50 % 33 % 17 % 0 % 6 Nærorientalsk arkæologi 50 % 0 % 0 % 50 % 2 Polsk sprog og kultur 50 % 50 % 0 % 0 % 2 Filosofi 46 % 30 % 13 % 11 % 46 Litteraturvidenskab 38 % 42 % 17 % 4 % 24 Klassisk græsk 33 % 67 % 0 % 0 % 3 Latin 33 % 33 % 33 % 0 % 3 Religionshistorie 33 % 17 % 50 % 0 % 6 Islamiske studier 25 % 25 % 25 % 25 % 4 Applied Cultural Analysis 18 % 9 % 45 % 27 % 11 Historie 17 % 25 % 32 % 25 % 63 Kinastudier 17 % 17 % 33 % 33 % 6 Pædagogik 15 % 38 % 15 % 31 % 13 Blandt kandidatuddannelserne er det især studerende fra Klassisk arkæologi, Litteraturvidenskab, Filosofi og Religionshistorie, der mener, at de mangler sproglige færdigheder i forbindelse med 32

33 deres studie 8 (se Tabel 50a). Se Bilag 8 for den fulde tabel over i hvor høj grad de forskellige KAuddannelser mener, at de har manglet sproglige færdigheder. Graf 12: Inden for hvilke(t) andre/andet sprog end det eller dem, du studerer, har du manglet færdigheder? (afkryds gerne flere), Krydset med: Hvilken KA- uddannelse er du indskrevet på? % Tabel 12: Inden for hvilke(t) andre/andet sprog end det eller dem, du studerer, har du manglet færdigheder? (afkryds gerne flere), Krydset med: Hvilken KA- uddannelse er du indskrevet på? Dansk Engelsk Fransk Italiensk Norsk Spansk Svensk Tysk Andet Klassisk arkæologi 0 % 0 % 83 % 100 % 0 % 0 % 0 % 83 % 33 % Filosofi 0 % 20 % 66 % 15 % 1 % 0 % 0 % 80 % 56 % Litteraturvidenskab 0 % 0 % 70 % 4 % 4 % 9 % 13 % 70 % 26 % Pædagogik 22 % 67 % 11 % 0 % 67 % 11 % 67 % 22 % 0 % Religionshistorie 0 % 17 % 17 % 17 % 17 % 33 % 33 % 17 % 50 % I alt 1 % 18 % 59 % 16 % 11 % 5 % 13 % 67 % 40 % 8 Studierne Assyriologi, Nærorientalsk arkæologi og Polsk sprog og kultur nævnes ikke her, da resultaterne kun bygger på to besvarelser pr. studie. 33

34 Som det fremgår af Graf 12 og Tabel 12, mener de studerede på kandidatdelen på Klassisk Arkæologi-studiet, at de mangler færdigheder inden for italiensk (100 %, n = 6), fransk og tysk (83 %, n = 6). På Filosofistudiet mener de studerende, at de særligt mangler færdigheder inden for tysk (80 %, n = 41) efterfulgt af fransk (66 %, n = 41) og (old)græsk (64 %, n = 41), som 36 ud af 38 studerende har angivet i Andet-kategorien (se Tabel 13). På Litteraturvidenskab er det ligeså fransk (70 %, n = 23) og tysk (75%, n = 23), de studerende mener at mangle, og på Religionshistorie mener de at mangle færdigheder inden for spansk (33 %, 2, n = 6) og svensk (33 %, 2, n = 6). Tabel 13: Inden for hvilke(t) sprog har du manglet færdigheder? Andet, hvilket(?) (Filosofistuderende) Inden for hvilke(t) andre/andet sprog end det eller dem, du studerer, har du manglet færdigheder? - Andet, hvilke(t)? Frekvens Oldgræsk 21 Græsk 16 Latin 16 Japansk 1 Kinesisk 1 34

35 Aktiviteter til støtte for sprogkompetencer blandt humaniorastuderende Vi har spurgt ind til, hvordan aktiviteter til støtte af sprogkompetencer bedst kan organiseres. Spørgsmålet er alene stillet til studerende, der selv har oplevet mangel på sprogkompetencer. Som det fremgår af Graf 13, mener 66 % (835, n = 1257) af de studerende, at sprogstøttende tiltag bedst kan organiseres som et gratis tilbud fra KU ved siden af deres uddannelse, mens 53 % (668, n = 1257) af de studerende mener, at man med fordel kan integrere sprogstøttende tiltag i uddannelsen og knytte dem til eksisterende kurser. 18 % (231, n = 1257) mener, at det kan foregå som en privat aktivitet, de studerende selv skal finansiere og opsøge. Ser man på, hvor stor andelen af studerende, der udelukkende mener, at sprogstøttende tiltag bør eksistere som private aktiviteter uden forbindelse til KU, er vi nede på 86 studerende svarende til cirka 7 %. Langt størstedelen af de 1257 studerende, der har manglet sproglige kompetencer, mener således, at sprogstøttende tiltag bør være forankret i KU. Graf 13: Hvordan kan aktiviteter til støtte for dine sprogkompetencer bedst organiseres? (Afkryds evt. flere) 9 88 % (1107, n = 1257) af de studerende mener, at sprogstøttende tiltag bør tilbydes af KU enten som frivillig aktivitet eller knyttet til eksisterende fag. Vi har spurgt denne gruppe, hvornår på studiet, de mener, sprogstøttende tiltag bør finde sted. Der har ved spørgsmålet været mulighed for at vælge flere svarmuligheder samtidigt. Størstedelen, 62 % (686, n = 1107), af de studerende 9 50 respondenter fra Asienstudier (BA), 25 fra Litteraturvidenskab (KA), 27 fra Tværkulturelle studier (KA) og 8 fra Visuel Kultur (KA) er fejlagtigt ikke blevet stillet spørgsmålet. 35

36 mener, at sprogstøttende tiltag bør ligge tidligt på bacheloruddannelsen, mens 45 % (501, n = 1107) mener, at sprogstøttende tiltag kan placeres under hele studiet. 37 % (410, n = 1107) mener, at sprogstøttende tiltag bør finde sted som et sommerkursus (se Graf 14). Graf 14: Hvornår på studiet mener du, at sprogstøttende tiltag fra KU bør finde sted? (afkryds evt. flere) - studerende Dette er der bred enighed i fra undervisernes side, som også mener, at tiltagende særligt bør ligge tidligt på bacheloruddannelserne, men at de også bør finde sted løbende under hele studiet og særligt ligge som sommerkurser. Se Graf 15 Graf 15: Hvornår på studiet mener du, at sprogstøttende tiltag bør finde sted?(afkryds evt. flere)- undervisere 36

37 Af de åbne svar fremgår det, at de studerende efterspørger et indledende kursus i læsning og skrivning på akademisk engelsk, eller som en respondent skriver, at lære studieteknik på et andet sprog end ens modersmål. Flere studerende foreslår, at der udbydes brugerbetalte kurser på campus til studievenlige priser, som KU gør de studerende opmærksomme på. En respondent skriver for eksempel: [Aktiviteter til støtte af studerendes sprogkompetencer kan bedst organiseres] som en aktivitet der udbydes af KU så den er let tilgængelig og tæt på campus hvor man alligevel er, men som man selv betaler en studievenlig pris for at deltage i. (Kunsthistorie, KA, 4.semester) Respondenterne kommer også med forslag til frivillige initiativer, såsom sprogudvekslingsaftener eller klubber: KU-strukturerede frivillige tandemordninger på et akademisk niveau. Måske med læsegrupper og studentermedhjælpere fra sprogfagene. (Indoeuropæisk, KA, 1. semester) Sprogudveksling med udvekslingsstuderende. Lige nu er jeg på udveksling i Paris, og jeg mødes ofte med studerende fra "Nordiske studier" her i landet - jeg kan øve fransk, de kan øve "skandinavisk. (Film- og medievidenskab, BA, 5. Semester) Andre efterspørger bare ordlister og læsevejledninger fra underviserens side i forbindelse med pensumteksterne. En respondent skriver: En studentermedhjælper kunne udarbejde ordlister for de forskellige fag, så man havde den engelske terminologi på plads. Alternativt kunne det organiseres ind i læsegruppearbejdet på de første bachelorsemestre. Én gruppe kunne for hver undervisningsgang lægge en ordliste på Absalon. (Retorik, KA, 4. semester) Også en underviser kommer med et forslag til, hvordan sprogstøtte kunne integreres i undervisningen og retning af de studerendes opgaver: 37

38 It would be great if language support in the form of feedback on written assignments or reading techniques could be connected to content courses. In an ideal world, students should receive content AND language feedback on all written assignments. How can they improve as writers if they're not being told what they're doing wrong? En anden underviser foreslår, at oprette et af de nye tværgående tilvalgsfag som et kursus i sprogkompetencer: Kunne man forestille sig, at nogle af de eventuelle kommende 'brede' /tværgående tilvalg kunne bestå i sprogkompetencer? Det kunne også gøre sig gældende for skriftligt dansk... 38

39 Sproglige behov i forhold til karriere og erhverv I behovsafdækningen har vi også undersøgt de studerendes behov i forhold til samt oplevelse af at være sproglig forberedt på - at indtræde på arbejdsmarkedet. Vi har opdelt spørgsmålene i forhold til akademiske- og forskningsmæssige sammenhænge og det generelle (ikke-akademiske) arbejdsmarked. Sproglig forberedelse til arbejdsmarkedet Ikke-sprogstuderende Tabel 14: Mener du, at din uddannelse forbereder dig tilstrækkeligt til at imødekomme forventningerne til fremmedsprogskundskaber på arbejdsmarkedet? (studerende) 10 Mener du, at din uddannelse forbereder dig tilstrækkeligt til at imødekomme forventningerne til fremmedsprogkundskaber på arbejdsmarkedet? Frekvens Procent Ja, kun i Danmark % Ja, kun i internationale sammenhænge % Ja, i Danmark og i internationale sammenhænge % Nej % Ugyldig 15 1 % Total % 22 % (249, n =1113) af de respondenter, der ikke studerer sprog som hoved- eller tilvalgsfag, mener at deres uddannelse forbereder dem tilstrækkeligt til at imødekomme forventningerne til fremmedsprogskundskaber på arbejdsmarkedet både i danske og internationale sammenhænge. 47 % (519, n = 1113) mener, at deres uddannelse forbereder dem tilstrækkeligt til at imødekomme forventningerne til fremmedsprogskundskaber på arbejdsmarkedet i Danmark, men ikke i internationale sammenhænge. 14 % (249, n = 1113) mener, at det samme gælder i internationale sammenhænge, mens 16 % (174, n = 1113) ikke mener, at de er tilstrækkeligt sprogligt forberedt hverken i danske eller internationale sammenhænge (se Tabel 14). Samlet set betyder dette, at ca respondenter fra Asienstudier (BA) er fejlagtigt ikke blevet stillet dette spørgsmål. 39

40 30 % (330, n = 1113) af de ikke-sprogligt studerende ikke mener, at deres uddannelse forbereder dem tilstrækkeligt til at imødekomme forventningerne til fremmedsprogskundskaber på arbejdsmarkedet i Danmark. Sprogstuderende Tabel 15: Mener du, at din uddannelse forbereder dig tilstrækkeligt til at imødekomme forventningerne til fremmedsprogskundskaber på andre sprog end det/dem, du studerer på KU, på arbejdsmarkedet? 11 Mener du, at din uddannelse forbereder dig tilstrækkeligt til at imødekomme forventningerne til fremmedsprogskundskaber på andre sprog end det/dem, du studerer på KU, på arbejdsmarkedet? Frekvens Procent Ja, kun i Danmark % Ja, kun i internationale sammenhænge % Ja, i Danmark og i internationale sammenhænge % Nej % Ugyldig 13 1 % Total % 19 % (167, = 884) af de respondenter, der studerer sprog som hoved- eller tilvalgsfag mener, at deres uddannelse forbereder dem tilstrækkeligt til at imødekomme forventningerne til fremmedsprogskundskaber, på andre sprog end det/dem de studerer, i både danske og internationale sammenhænge. 32 % (283, n = 884) mener, at deres uddannelse forbereder dem tilstrækkeligt til at imødekomme forventningerne til fremmedsprogskundskaber, på andre sprog end det/dem de studerer, på arbejdsmarkedet i Danmark, men ikke i internationale sammenhænge. 17 % (152, n = 884) mener det samme gælder i internationale sammenhænge, mens 30 % (269, n = 884) ikke mener, at dette er tilfældet (se Tabel 15). Ikke-sprogstuderende føler sig således bedre forberedt til at imødekomme forventningerne til fremmedsprogkundskaberne på arbejdsmarkedet, end de sprogstuderende gør. Bemærkelsesværdigt er det endvidere, at i alt 30 % (330, n = 1113) af de ikkesprogstuderende respondenter, og i alt 48 % (421, n = 884) af de sprogstuderende respondenter ikke 28, 29 og 9 respondenter fra henholdsvis Litteraturvidenskab (KA), Tværkulturelle studier (KA) og Visuel Kultur (KA) er fejlagtigt ikke blevet stillet dette spørgsmål 40

41 mener, at de er tilstrækkeligt forberedt til at imødekomme forventningerne til fremmedsprogskundskaberne på arbejdsmarkedet i Danmark (inden for andre sprog end det, de evt. studerer). Humaniora er et fakultet med studerende fra mange forskellige baggrunde, og som vi tidligere har vist, har ca. 19 % af de studerende ikke primært talt dansk i deres opvækst. Det er muligt, at en anderledes sproglig baggrund giver et andet udgangspunkt og andre forestillinger om sproglige forventninger på arbejdsmarkedet. Vi har derfor undersøgt i hvor høj grad studerende, der primært har talt dansk i deres opvækst, mener, at deres uddannelse forbereder dem tilstrækkeligt til at imødekomme forventningerne til fremmedsprogskundskaber på arbejdsmarkedet. Tabel 16: Mener du, at din uddannelse forbereder dig tilstrækkeligt til at imødekomme forventningerne til fremmedsprogskundskaber på arbejdsmarkedet? (ikke-sprogstuderende der primært har talt dansk i deres opvækst) Mener du, at din uddannelse forbereder dig tilstrækkeligt til at imødekomme forventningerne til fremmedsprogkundskaber på arbejdsmarkedet? Ikke-sprogstud. der primært har talt dansk Alle ikkesprogstud. Ja, kun i Danmark 466 (49 %) 519 (47 %) Ja, kun i internationale sammenhænge 99 (10 %) 156 (14 %) Ja, i Danmark og i internationale sammenhænge 220 (23 %) 249 (22 %) Nej 150 (16 %) 174 (16 %) Ugyldig 13 (1 %) 15 (1 %) Total 948 (100 %) 1113 (100 %) Billedet ser en anelse anderledes ud, når vi kun ser på de ikke-sprogstuderende, der primært har talt dansk i deres opvækst sammenlignet med den samlede gruppe af ikke-sprogstuderende. Der er stadig 16 % (150, n = 948), der hverken føler sig forberedt til at imødekomme forventningerne til fremmedsprogskundskaber på arbejdsmarkedet i Danmark eller i internationale sammenhænge, men der er nu kun 26 % af (249, n = 948) af de studerende, der ikke føler sig forberedt i en dansk kontekst, hvor det tidligere gjaldt 30 % (330, n = 1113). 41

42 Tabel 17: Mener du, at din uddannelse forbereder dig tilstrækkeligt til at imødekomme forventningerne til fremmedsprogskundskaber på andre sprog end det/dem, du studerer på KU, på arbejdsmarkedet? (Sprogstuderende der primært har talt dansk i deres opvækst) Mener du, at din uddannelse forbereder dig tilstrækkeligt til at imødekomme forventningerne til fremmedsprogskundskaber på andre sprog end det/dem, du studerer på KU, på arbejdsmarkedet? Sprogstud. der primært har talt dansk Alle sprogstud. Ja, kun i Danmark 234 (35 %) 283 (32 %) Ja, kun i internationale sammenhænge 93 (14 %) 152 (17 %) Ja, i Danmark og i internationale sammenhænge 119 (18 %) 167 (19 %) Nej 216 (32 %) 269 (30 %) Ugyldig 12 (1 %) 13 (1 %) Total 674 (100 %) 884 (100 %) For de sprogstuderende er forskellen ikke stor, når vi ser på gruppen af studerende, der primært har talt dansk i deres opvækst sammenlignet med den samlede gruppe. 32 % (216, n = 674) føler sig hverken forberedt til at imødekomme forventningerne til fremmedsprogskundskaber på arbejdsmarkedet i Danmark eller i internationale sammenhænge sammenlignet med 30 % af den samlede gruppe. Gruppen, der ikke føler sig forberedt til at imødekomme forventningerne på arbejdsmarkedet i Danmark, er med 46 % (309, n = 674) sammenlignet med tidligere 48 % (421, n = 884) også stort set uændret. Samlet betyder det, at der for alle studerende, er cirka 38 % (751, n = 1997), der mener, at deres uddannelse ikke forbereder dem tilstrækkeligt til at imødekomme forventninger til fremmedsprog på arbejdsmarkedet, og for studerende, der primært har talt dansk i deres opvækst, mener cirka 34 % (558, n = 1622) det samme. Vi har videre været interesserede i at få en større viden om gruppen af studerende, der ikke mener, at deres studie forbereder dem tilstrækkeligt til at imødekomme forventningerne til fremmedsprogskompetencer på arbejdsmarkedet. Vi har undersøgt gruppen i forhold til to parametre: studieretning og semester. Indledningsvis har vi set på, om der er studier, hvor der er særligt mange eller særligt få, der mener, at deres studie ikke forbereder dem tilstrækkeligt til at imødekomme forventningerne til fremmedsprogskompetencer på arbejdsmarkedet. For at finde ud af dette har vi foretaget en række Z-test ved a = 0,05 ± 1,96 for at undersøge, hvordan hver enkelt studies andel af studerende, der ikke mener, at deres studie forbereder dem tilstrækkeligt og som primært har talt dansk i deres opvækst, afviger fra populationens andel i dette tilfælde den 42

43 samlede mængde respondenter, der primært har talt dansk i deres opvækst. Den relative andel af seks studier afviger signifikant for andelen i populationen. Det vil sige, at der enten er relativt flere eller relativt færre fra de seks nedenstående studier, der mener, at de ikke forberedes tilstrækkeligt til at imødekomme forventninger til fremmedsprogskundskaber på arbejdsmarkedet. De seks udvalgte resultater kan ses i Tabel 18, mens de øvrige resultater kan ses i Bilag 9. Tabel 18: Z-test af andele af studerende, der ikke mener, at deres studie forbereder dem tilstrækkeligt til at imødekomme forventningerne til fremmedsprogskompetencer på arbejdsmarkedet opdelt i studieretning Z-test ved a = 0,05 ± 1,96 Analyseudvalg Population Z Frekvens Andel (pk) Frekvens Andel (πk) Audiologopædi Engelsk Musikvidenskab Spansk Teatervidenskab Tysk Som det fremgår af tabellen er andelen af studerende, der primært har talt dansk i deres opvækst og som mener, at de ikke forberedes tilstrækkeligt til at imødekomme forventningerne til fremmedsprogskundskaber på arbejdsmarkedet, fra audiologopædi, musikvidenskab og teatervidenskab signifikant lavere sammenlignet med andelen i populationen. Der er altså langt færre af de studerende på disse uddannelser, som ikke føler forberedt. I andre tal kan dette ses ved, at kun 12 % (6, n = 52), 15 % (10, n = 67) og 11 % (3, n =27) af de studerende fra henholdsvis audiologopædi, musikvidenskab og teatervidenskab ikke føler sig tilstrækkeligt forberedt sammenlignet med 34 % (558, n = 1622) for hele populationen. I den anden ende kan engelsk, spansk og tysk findes, hvor andelen af studerende, der primært har talt dansk i deres opvækst, og som mener, at de ikke forberedes tilstrækkeligt til at imødekomme forventningerne til fremmedsprogskundskaber på arbejdsmarkedet, er signifikant højere sammenlignet med populationen. Der er altså relativt flere fra engelsk, spansk og tysk, som ikke føler sig forberedte. Igen kan dette også ses ved at 54 % (82, n = 156), 57 % (21, n = 37) og 56 % (19, n = 34) af de studerende fra henholdsvis engelsk, spansk og tysk ikke føler sig tilstrækkeligt forberedt sammenlignet med gennemsnittet for populationen 34 % på (558, n = 1622). 43

44 På samme vis har vi undersøgt, om der er bestemte semestre, hvor der er særligt mange eller særligt få, der mener, at deres studie ikke forbereder dem tilstrækkeligt til at imødekomme forventningerne til fremmedsprogskompetencer på arbejdsmarkedet. Resultatet af testene kan ses i Tabel 19. Tabel 19: Antal studerende pr. semester, der ikke mener, at deres studie forbereder dem tilstrækkeligt til at imødekomme forventningerne til fremmedsprogskompetencer på arbejdsmarkedet Z-test ved a = 0,05 ± 1,96 Analyseudvalg Population Semester Frekvens Andel (pk) Frekvens Andel (πk) Z BA, 1. semester BA, 2. semester BA, 3. semester BA, 4. semester BA, 5. semester BA, 6. semester BA, 7. semester BA, 8. semester KA, 1. semester KA, 2. semester KA, 3. semester KA, 4. semester n N Som det fremgår af Tabel 19, afviger andelen af 7. semesterstuderende på bacheloruddannelsen i gruppen af studerende, der ikke mener, at deres studie forbereder dem tilstrækkeligt til at imødekomme forventningerne til fremmedsprogkundskaber på arbejdsmarkedet signifikant fra andelen af 7. semesterstuderende på bacheloruddannelsen i den samlede population. Andelen af 7. semesterstuderende er således større i gruppen af studerende, der ikke mener, at deres studie forbereder dem tilstrækkeligt til at imødekomme forventningerne til fremmedsprogskundskaber på arbejdsmarkedet, end den er i den samlede population, og der er derfor relativt flere fra 7. semester, der ikke føler sig tilstrækkeligt forberedt. For ingen af de øvrige semestre på bachelor- eller kandidatniveau er der signifikante afvigelser mellem andelen af gruppen af studerende, der ikke føler sig tilstrækkeligt forberedt til at imødekomme arbejdsmarkedet forventninger til fremmedsprogskundskaber og tilsvarende andel for semestrene i populationen. 44

45 Formidlingskompetencer Vi har spurgt, hvorfor de studerende ikke mener, at deres uddannelse forbereder dem tilstrækkeligt til at imødekomme forventningerne til fremmedsprogskundskaber på arbejdsmarkedet, og hvad de synes, der kan forbedres. Mange af respondenterne svarer, at formidling på engelsk er ikke højtprioriteret, og at de ikke har nogen øvelse med selv at formidle mundtligt og skriftligt. En studerende skriver for eksempel: Vi læser tekster på engelsk (og nordiske sprog), men tale, grammatik og skrift er ikke prioriteret højt. (Informationsvidenskab og kulturformidling, KA, 1. semester) Flere respondenter udtrykker, at de ikke føler sig stærke i skriftligt engelsk, og ønsker at de var blevet opfordret til at skrive nogle af deres opgaver i løbet af studiet på engelsk for at få erfaring med dette. To studerende skriver således: Der er ikke på noget tidspunkt blevet opfordret til at skrive på engelsk (hvilket jeg anser for det primære forskningssprog inden for mit fag) for at forbedre ens skriftlige akademiske sprog i forhold til at kunne formidle sine tekster ud over Danmarks grænser. Hvis man ikke opfordres til dette, tror jeg, mange (inkl mig selv) ikke overvejer dette før alt for sent i uddannelsen. (Religionshistorie, KA, 4. semester) Problemet ligger nok mere i studieordningerne. Alt skriftligt arbejde udarbejdes på dansk, og derfor trænes det at producere engelske tekster på et tilfredsstillende niveau ikke. (Retorik, BA, 5. semester) Andre fremmedsprog end engelsk Endvidere mener en del af respondenterne ikke, at andre fremmedsprog end engelsk bliver prioriteret på universitetet, og at det synes at være de studerendes eget ansvar at tillære sig dem. Mange af de studerende, især historie- arkæologi- og filosofistuderende påpeger, at meget af ens faglighed går tabt, hvis man ikke kan tilgå sine kilder på deres originalsprog, og at man som færdiguddannet dermed er langt dårligere stillet på arbejdsmarkedet, hvis man ikke har indgående kendskab til andre sprog end dansk og engelsk. En studerende formulerer sin bekymring således: 45

46 Hvis man ikke aktivt tilvælger eksempelvis de klassiske sprog (latin og oldgræsk) samt de europæiske hovedsprog (engelsk, tysk, fransk) er der utrolig meget litteratur, man ikke kan tilgå som historiestuderende. Dertil kommer, at man ikke kan læse de primære kilder. Hvis ikke sprogkravene fra studiets begyndelse optimeres, står man om nogle år med historikere, der ikke kan læse andet end dansk og engelsk, hvilket er vigtige sprog for en dansker men langt fra nok. (Historie, BA, 8. semester) Forretnings- og arbejdsmarkedsorienteret sprogundervisning Nogle respondenter efterspørger forretnings- og arbejdsmarkedsorienteret sprogundervisning. De ser det som problematisk, at selvom de kan skrive en akademisk opgave på et fremmedsprog, kan de ikke formulere en mail eller lignende i et officielt sprog, som oftest bruges i og mellem virksomheder og organisationer. De studerende skriver for eksempel: Jeg synes, at der skal tilbydes forretningsorienteret tyskundervisning. Eftersom Tyskland er vort største eksportmarked vil det medføre, at vi i højere grad kan sætte faglige kompetencer i spil internationalt. (Informationsvidenskab og kulturformidling, BA, 5. semester) Man læser international [linje] og jeg synes ikke alle vores underviseres engelsk er kompetent nok. Derudover oplever jeg et andet engelsk på arbejdsmarkedet end på universitetet. Synes engelsk på universitetet er alt for forsker-henvendt og ikke rettet så meget mod fremtidigt arbejdsmarkedet. (Informationsvidenskab og kulturformidling, KA, 1. semester) [ ] Jeg kunne godt have ønsket at der gennem kandidaten på retorik havde været et fokus på, hvordan man kommunikerer professionelt og konstruktivt på eksempelvis engelsk. Hvis ikke det er muligt, kunne man evt. oprette et fag, som går ud på at kommunikere retorisk på engelsk. Den erfaring og kompetence ville jeg gerne have haft med i rygsækken! (Retorik, KA, 4. semester) Dette synspunkt deles af nogle af underviserne, hvor én for eksempel foreslår: Fokus på erhvervssproglighed for deres studerede sprogs vedkommende (fx som led i en fælles erhvervsrettet KA for sprogfag/sprogbaserede områdestudier). Og fokus på skriftlig kommunikation på engelsk af deres viden og faglighed (fx som kurser på fakultetsniveau, som kan tages under KAen). 46

47 Fremmedsprog på arbejdsmarkedet 68 % af de ikke-sprogstuderende respondenter, mener, at kompetencer inden for fremmedsprog kunne give dem særlige muligheder på arbejdsmarkedet, mens 32 % af disse respondenter ikke mener, at dette gør sig gældende. Tabel 20: Kunne kompetencer inden for et andet fremmedsprog end det eller dem, som du studerer, give dig særlige muligheder på arbejdsmarkedet? (angiv hvilke(t) sprog) 12 Kunne kompetencer inden for et andet fremmedsprog end det eller dem, som du studerer, give dig særlige muligheder på arbejdsmarkedet? - sprogstuderende Sprogstuderende Ikkesprogstuderende Ja, hvilke(t) sprog? 529 (62 %) 761 (68 %) Nej 318 (38 %) 352 (32 %) Total 847 (100 %) 1113 (100 %) 62 % af de sprogstuderende respondenter mener, at kompetencer inden for et andet fremmedsprog end det de studerer, kunne give dem særlige muligheder på arbejdsmarkedet, mens 38 % ikke mener, at dette er tilfældet. Blandt studerende, der mener, at kompetencer inden for et andet fremmedsprog, end det/dem de studerer, kunne give særlige muligheder på arbejdsmarkedet (602, 47 %, n = 1290), mener flest, at kompetencer inden for engelsk kunne give særlige muligheder på arbejdsmarkedet. Herefter følger 32 % (415, n = 1290), der mener, at tyskkompetencer kunne og 24 % (305, n = 1290) mener, at fransk kunne give særlige muligheder på arbejdsmarkedet. Henholdsvis 12 % (160, n = 1290), 6 % (82, n = 1290) og 6 % (79, n = 1290) mener endvidere, at spansk, arabisk og kinesisk kunne give særlige muligheder på arbejdsmarkedet. Se Tabel respondenter fra Asienstudier (BA), 28 respondenter på Litteraturvidenskab, 29 respondenter på Tværkulturelle studier og 9 respondenter fra Visuel Kultur er fejlagtigt ikke blevet stillet dette spørgsmål. 47

48 Tabel 21: Hvilke sprog (ud over det du studerer) kunne give særlige muligheder på arbejdsmarkedet Sprog Sprogstuderende Ikke-sprogstuderende Alle Engelsk Tysk Fransk Spansk Alle sprog i princippet Arabisk Kinesisk Svensk Norsk Italiensk Dansk Latin Græsk Japansk Russisk Portugisisk Islandsk Tyrkisk Koreansk Polsk Hindi Kontinentale europæiske sprog Indonesisk Bosnisk Færøsk Farsi Flamsk Hebraisk Hollandsk Ikke-vestlige sprog Kurdisk Mellemøstlige sprog Norrøne sprog Orientalske sprog Persisk Rumænsk Tegnsprog Thai

49 Ungarsk Urdu Ikke relevant Antal respondenter i alt Den største årsag til at fremmedsprog vil give særlige muligheder på arbejdsmarkedet, er ifølge respondenterne, at det vil åbne arbejdsmarkedet for dem, og at det vil være lettere at søge jobs i udlandet. Fremmedsprog betragtes dog ikke kun som en særlig fordel i forhold til at arbejde i udlandet, men også til at arbejde i Danmark med internationale partnere og i et internationalt miljø. Flere respondenter påpeger for eksempel, at de fleste jobannoncer de ser, kræver at man kan formulere sig fejlfrit på engelsk. I forhold til tysk specifikt, påpeger respondenterne, at det vil give særlige muligheder på danske arbejdspladser, da Tyskland er en af Danmarks største og vigtigste handelspartnere. Tysk fordi det er en stor handelspartner og et stort sprog i europæisk sammenhæng, og som dansker vil det være en KÆMPE fordel at kunne et andet sprog lidt mere end bare på gymnasieniveau. (Retorik, BA, 6. semester) Nu ved jeg ikke så meget om det, men jeg forstiller mig at kendskab til tysk og desuden (måske især) til svensk og norsk ville være en fordel. Jeg tror udelukkende at det er netop de sprog som ville være gode, fordi det er vores nabolande. Egentlig kunne det være spændende at vide noget mere om, hvilke sprog der faktisk bliver efterspurgt på arbejdsmarkedet inden for de forskellige felter. (Litteraturvidenskab, BA, 5. semester) Flere respondenter påpeger også nødvendigheden af at kunne andre fremmedsprog end de store europæiske sprog; engelsk, tysk, fransk og spansk. En studerende skriver for eksempel: Alle, der samarbejder med lande, hvor engelskkundskaber er lavt, har brug for folk med lokale sprogkundskaber. (Informationsvidenskab og kulturformidling, KA, 3. semester) 6 % (82 respondenter, n = 1290) af de respondenter, som mener at fremmedsprog kunne give særlige kompetencer på arbejdsmarkedet, har fremhævet arabisk. Af de åbne svar fremgår det, at 49

50 dette særligt er i forhold til arbejde med flersprogede børn, med flygtninge og generelt folk med dansk som andetsprog. I de åbne svar skriver de studerende for eksempel: Arabisk: Der er mange tosprogede i DK på dette tidspunkt og derfor er der også mange problemstillinger eller vanskeligheder for denne gruppe børn, når de skal lære dansk, som ofte vil væres deres andetsprog. (Audiologopædi, BA, 3. semester) Der er utroligt mange børn med flersprogethed i Danmark, og som logopæd inden for børneområdet, er det kun en force at kunne flere sprog, da vi ofte er interesserede i både at vurdere barnets færdigheder på dansk, men også barnets andre gældende sprog for på bedst mulig vis at udrede så præcist som muligt. Der er derfor ikke noget sprog, som synes bedre end andet, da store dele af den danske befolkning, som har brug for logopædisk indsats, kan have et hvilket som helst andet modersmål. Jeg har i min tid som logopæd kommunalt mødt børn med arabisk, engelsk, rumænsk, ukrainsk, islandsk, svensk. (Audiologopædi, KA, 3. semester) Eksempelvis ved undervisning af dansk som andetsprog - her ville det være en kæmpe fordel at kunne nogle af de sprog, som ens kursister kan, men det er ikke en nødvendighed. (Lingvistik, KA, 3. semester) Mange jobs, der har med flygtninge at gøre, kræver fransk- og arabiskkundskaber. Desuden ville det være en stor fordel med fransk inden for rigtig mange INGO'er, NGO'er og FNorganisationer. (Advanced Migration Studies, KA) Tabel 22: Hvilke sprog (hvis nogen) kunne efter din opfattelse forbedre dine studerendes muligheder på arbejdsmarkedet? - Undervisere Sprog Frekvens Tysk 56 Engelsk 52 Fransk 40 Spansk 21 Kinesisk 17 Arabisk 14 Sprogkundskaber inden for et fremmedsprog udover engelsk (specifikt sprog ligegyldigt) 14 50

51 Dansk 10 Russisk 7 Italiensk 6 Svensk 5 Japansk 5 Latin 4 Norsk 4 Portugisisk 4 Koreansk 3 Polsk 3 Slaviske sprog 3 Hollandsk 2 Islandsk 2 Tyrkisk 2 Undervisernes svar reflekterer i høj grad de studerendes, dog er tysk det sprog, flest undervisere (60 %, 56, n = 94) mener, kunne forbedre de studerendes muligheder på arbejdsmarkedet. Se Tabel 22. Endvidere mener 55 % (52, n = 94), at engelskkundskaber kunne forbedre de studerendes muligheder på arbejdsmarkedet, og 43 % (40, n = 94) mener, at fransk kunne. Derudover er det en generel holdning blandt underviserne, at de studerendes skriftlige dansk-niveau skal være bedre. En underviser skriver således: Et kursus i akademisk dansk er strengt nødvendigt af to grunde: 1) Mange studerende læser for få danske fagtekster og laver mange formelle fejl i deres danske tekstproduktion. 2) Andre danske studerende har ikke haft dansk i hjemmet og laver derfor endnu flere fejl end dem i gruppe 1. Denne holdning ses også reflekteret blandt nogle af de studerendes svar, idet de efterspørger et større fokus på grammatikken i deres (danske) opgaver for at kunne imødekomme kravene til skriftlig dansk på arbejdsmarkedet. Et par studerende skriver således: Det er krævet af arbejdsmarkedet, at vi kan skrive fejlfrit dansk og har en grammatisk viden om sproget. Men det er ikke en del af vores uddannelse, at vi lærer grammatik. Dette synes jeg er super 51

52 irriterende, da de fleste af os skal ud og arbejde med kommunikation eller lign. (Litteraturvidenskab, KA, 2. semester) Da hverken de danske eller de fremmedsproglige kundskaber bliver videreudviklet. Der er fx ikke ordentlige kurser i grammatik - alle glemmer lidt af deres grammatik, men der er ingen vejledning i det og ingen feedback fra undervisere andet end at man går en karaktér ned. (Historie, KA, 4. semester) Sprog i forskningsmæssige og faglige sammenhænge Som det fremgår af Tabel 23, mener 38 % (796, n = 2118) af respondenterne, at deres uddannelse forbereder dem tilstrækkeligt sprogligt til at fungere i forskningsmæssige og faglige sammenhænge i Danmark, mens kun cirka 16 % mener, at de er tilstrækkeligt forberedt sprogligt til at indgå i internationale sammenhænge. Cirka 27 % (577, n = 2118) af mener, at deres uddannelse forbereder dem tilstrækkeligt sprogligt til at fungere i forskningsmæssige og faglige sammenhænge i både danske og internationale sammenhænge. Cirka 18 % (381, n = 2118) mener ikke, at de er tilstrækkeligt sprogligt forberedt til at fungere i hverken danske eller internationale forskningssammenhænge. Der er således i alt 34 %, der ikke føler sig tilstrækkeligt forberedt på at fungere i forskningsmæssige og faglige sammenhænge i Danmark. I forhold til at 81 % af respondenterne primært har talt dansk med deres nærmeste igennem deres opvækst, er 34 % en stor procentdel studerende. Det er endvidere over halvdelen (56 %, n = 2118) af respondenterne, der ikke føler sig tilstrækkeligt forberedt på at fungere i forskningsmæssige og faglige sammenhænge i internationale sammenhænge, hvilket ligeledes indikerer et behov for større opmærksomhed og eventuelle indsatser på dette område. Tabel 23: Mener du, at din uddannelse forbereder dig tilstrækkeligt sprogligt til at fungere i forskningsmæssige og faglige sammenhænge? (afkryds evt. flere) Mener du, at din uddannelse forbereder dig tilstrækkeligt sprogligt til at fungere i forskningsmæssige og faglige sammenhænge? (afkryds evt. flere) Frekvens Procent Ja, kun i Danmark % Ja, kun i internationale sammenhænge % Ja, i Danmark og i internationale sammenhænge % 52

53 Nej % Ugyldig 29 1 % Total % Vi har spurgt åbent til, hvorfor de studerende ikke føler sig tilstrækkeligt forberedt sprogligt til at kunne indgå i forskningsmæssige og faglige sammenhænge. Flere respondenter skriver, at de ikke føler sig forberedt, da de ikke føler sig stærke nok i genren akademisk formidling og mangler undervisning deri. Vi kunne eksempelvis modtage undervisning i, hvordan man skriver akademisk. Som det er nu modtager vi gode råd op til store opgaver - også om, hvad godt sprog er - men nogen egentlig undervisning får vi ikke. Det kan diskuteres, hvorvidt dette burde være universitetets opgave. Man kunne indvende, at vi burde have lært det på gymnasiet. Selv føler jeg mig dog langt fra klædt på skriftligt. Et lille fag på 5 ETCS på bachelorens grundforløb med aflevering af - og feedback på - korte opgaver kunne være givende. (Europæisk etnologi, BA, 5. semester) Der er eksempelvis ingen undervisning på KU, i, hvordan man skriver en opgave på akademisk sprog - hverken dansk eller engelsk. Ligeledes er der ingen undervisning i, hvordan man læser akademiske tekster. (Mellemøstens sprog og samfund, BA, 7. semester) Endvidere mener de respondenter, der studerer sprog som hovedfag, at de mangler mere undervisning i deres hovedfagssprog, særligt i forhold til mundtlige kundskaber. I de åbne svar skriver de for eksempel: Jeg mener ikke, jeg kan snakke nok grønlandsk, når jeg er færdig, da der ikke er særlig mange undervisningstimer, men jeg føler mig stærk i sprog skriftligt og synes det niveau er passende til hvad der forventes at kunne, efter man er færdig med uddannelsen, men der er altså for lidt snakke/mundtlige timer. (Eskimologi, KA, 2. semester) Jeg mener, at der fra starten af uddannelsen skulle være mindst 50% af undervisningen som foregik på fransk. Der har ikke været tiltrækkelig mulighed for at træne og udvikle det mundtlige sprog i undervisningen. Derfor vil jeg mene, at man i højere grad skal give undervisning på fransk, samt 53

54 have flere klassedialoger på fransk, for at man fra start får en bedre base for den faglige sprogudvikling. (Fransk sprog og kultur, BA, 7. semester) Vi har på 5.semester af Kinastudier kun 2 timer om ugen til at øve at tale kinesisk, det er alt for lidt. Vi mangler en slags sproglaboratorium. (Kinastudier, BA, 5. semester) [ ] Meget af uddannelsen foregår på dansk, og vi laver ikke særlig mange individuelle opgaver på spansk (sikkert også på grund af de mange besparelser), så det kan være svært at forbedre sine sproglige kompetencer, hvis ikke man opsøger det uden for studiet. Jeg synes, at der burde være mere undervisning, som foregår på spansk, og flere oplæg og individuelle opgaver, der skal laves på spansk, så de studerende "tvinges" lidt mere til at skrive og tale sproget. De fleste af vores eksaminer foregår også på dansk, både mundtligt og skriftligt, men hvis flere af dem foregik på spansk, ville vi kunne forbedre vores sproglige niveau. Jeg tror også, at mere undervisning, der fokuserer på mundtlig og skriftlig formidling på spansk, ville være en kæmpe hjælp. (Spansk sprog og kultur, BA, 5. semester) Flest respondenter svarer dog, at de mangler fremmedsprogskundskaber i forhold til at kunne begå sig i primærtekster. De studerende skriver blandt andet: I forskningsmæssige sammenhænge er primærtekster essentielle - disse føler jeg mig ikke forberedt på at gå direkte til. (Filosofi, KA, 4. semester) Fordi det i filosofi er vigtig at kunne foretage en nuanceret og kritisk læsning/diskussion af de forskellige teorier og værker - og det kan man ikke, hvis man ikke kan læse værkerne på originalsproget. (Filosofi, KA, 4. semester) Pensumtekster på originalsprog At de studerende fremhæver vigtigheden af primærtekster på originalsprog, harmonerer med undervisernes syn på dette. De mener generelt, at det faglige niveau i undervisningen er afhængigt af, at pensumtekster er på originalsprog. 52 % (130 respondenter, n = 250) af underviserne mener det i høj grad og 39 % mener det i nogen grad, mens kun 2 % mener, at det slet ikke er det (se Graf 16). 54

55 Graf 16: I hvilken grad mener du, at det faglige niveau er afhængig af, at pensumtekster (både primær- og sekundærlitteratur) er på originalsprog? Det faglige niveau er ifølge underviserne afhængige af pensum på originalsprog blandt andet fordi der kan gå elementer tabt i oversættelser og at det kan være vanskeligt at lave tekstanalyse og forstå den i sin kontekst, hvis ikke teksten behandles på sit originalsprog. Underviserne udtrykker det blandt andet således: I forbindelse med både tekstanalyse og litteraturhistorie, er det meget svært at analysere og sætte tekster ind i en sammenhæng, hvis ikke de bliver behandlet på originalsproget. I historie skal vi så tæt på kilderne som overhovedet muligt. Mange er enten ikke oversat eller oversættelsen fortolker forkert. På mit fag - litteraturvidenskab - er en stor del af forskningstraditionen fransk og tysk. For så vidt som de studerende kun kan læse sekundærtekster på dansk og engelsk, mister de adgang til vigtige dele af faghistorien. Et af hovedproblemerne er også, at der ikke er nok faglitteratur på dansk inden for det enkelte fagområde. To undervisere skriver for eksempel: Siden vi er et lille sprogsamfund, dækker faglitteraturen på dansk på ingen måde det faglige spektrum. Hvis de studerende ikke kan læse fagtekster på nogenlunde højt niveau, går de/vi glip af meget eksisterende viden - og gode, undervisningsegnede fagtekster. 55

56 Mange (fag)tekster [findes] simpelthen ikke i en dansk oversættelse. Graf 17: Har du udeladt tekster fra pensum, fordi du mener, at de studerende ikke er i stand til at læse dem på originalsprog? Det er derfor problematisk, at 66 % af respondenterne blandt underviserne har valgt at udelade tekster fra pensum, fordi de ikke mener, at deres studerende er i stand til at læse dem (se Graf 17). 56

57 Dansk som andetsprog 23 % (83 respondenter, n = 367) af de studerende, der ikke primært har talt dansk i deres forudgående skolegang oplever udfordringer på studiet som følge af dette. Graf 18: Oplever du udfordringer på studiet i forhold til ikke at have anvendt dansk i den tidligere skolegang? 17 % (66, n = 395) af de studerende, der ikke primært har talt dansk i gennem deres opvækst oplever udfordringer på studiet som følge heraf. Der er således færre, der oplever problemer på studiet i forbindelse med ikke primært at have talt dansk i deres opvækst, end der er studerende, der oplever udfordringer på studiet som følge af ikke primært at have talt dansk i deres forudgående skolegang. Graf 19: Oplever du udfordringer på studiet i forhold til ikke primært at have talt dansk med dine nærmeste gennem din opvækst? Selvom mellem % af de studerende, der ikke primært har talt dansk i deres opvækst og/eller tidligere skolegang, oplever sproglige udfordringer på studiet som et resultat heraf, betyder det ikke nødvendigvis, at gruppen har flere sproglige vanskeligheder end de, der primært har talt dansk i deres opvækst og/eller tidligere skolegang. Vi har derfor set på, i hvor høj grad studerende med forskellige sproglige baggrunde oplever at mangle bestemte sprogfærdigheder på studiet. 57

58 Som det fremgår af tabel 24 er der kun få forskelle på oplevede sproglige mangler på tværs af sproglig baggrund. For gruppen af ikke-sprogstuderende kan vi se, at 10 % af de respondenter, der primært har talt dansk i deres opvækst, i høj grad mener at have manglet sprogfærdigheder på studiet, mens det samme kun gælder for henholdsvis 5 % og 4 % for de respondenter, der primært har talt et andet sprog end dansk i deres opvækst eller dansk samt mindst ét andet sprog end dansk. Ser man på gruppen, der slet ikke har oplevet af mangle sprogfærdigheder på studiet, er billedet nogenlunde det samme. Her har 29 % af de studerende, der primært har talt dansk i deres opvækst, ikke har manglet sprogfærdigheder på studiet, mens det sammen gælder for 47 % af de studerende, der primært har talt et andet sprog end dansk i deres opvækst, og 42 % af studerende, der primært har talt dansk samt mindst ét andet sprog end dansk i deres opvækst. For de ikke-sprogstuderende tegner der sig således et billede af, at det er gruppen af studerende, som primært har talt dansk i deres opvækst, der oplever flest sproglige problemer på studiet. Tabel 24: Ikke-sprogstuderende: Hvilke(t) sprog har du primært talt med dine nærmeste gennem din opvækst? Krydset med: Mener du, at du har manglet bestemte sprogfærdigheder på studiet - f.eks. i forhold til læsning af tekster og artikler eller i forhold til at formidle din viden? Mener du, at du har manglet bestemte sprogfærdigheder på studiet - f.eks. i forhold til læsning af tekster og artikler eller i forhold til at formidle din viden? Hvilke(t) sprog har du primært talt med dine nærmeste gennem din opvækst? I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Total Dansk 94 (10 %) 309 (32 %) 273 (29 %) 276 (29 %) 952 (100 %) Andet 2 (5 %) 23 (31 %) 14 (19 %) 35 (47 %) 74 (100 %) Dansk og andet 4 (4 %) 26 (28 %) 24 (26 %) 39 (42 %) 93 (100 %) Total Ser man på gruppen af sprogstuderende ser billedet nogenlunde tilsvarende ud. Her skiller gruppen af studerende, der primært har talt et andet sprog end dansk i deres opvækst, sig dog ud ved at 13 % af gruppen i høj grad mener at have manglet bestemte sprogfærdigheder på studiet. I den anden ende af spektret der 29 % af de studerende, der primært har talt dansk i deres opvækst, der slet ikke mener at have manglet sprogfærdigheder, mens det samme gælder for henholdsvis 24 % og 46 % % af de respondenter, der primært har talt et andet sprog end dansk i deres opvækst eller dansk samt mindst ét andet sprog end dansk. 58

59 Vi har ikke tilstrækkelig data til entydigt at konkludere på disse resultater, men de tyder på, at gruppen af studerende, der har talt dansk samt mindst ét andet sprog, har færrest sproglige problemer, mens grupperne af studerende, der enten primært har talt dansk eller et andet sprog end dansk, oplever nogenlunde det samme omfang af sproglige problemer. Tabel 25: Sprogstuderende: Hvilke(t) sprog har du primært talt med dine nærmeste gennem din opvækst? Krydset med: Mener du, at du har manglet bestemte færdigheder ved andre sprog, end det eller dem, du studerer - f.eks. i forhold til læsning af tekster og artikler eller i forhold til at formidle din viden? Mener du, at du har manglet bestemte færdigheder ved andre sprog, end det eller dem, du studerer - f.eks. i forhold til læsning af tekster og artikler eller i forhold til at formidle din viden? Hvilke(t) sprog har du primært talt med dine nærmeste gennem din opvækst? I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Total Dansk 36 (5 %) 187 (28 %) 143 (21 %) 312 (29 %) 678 (100 %) Andet 10 (13 %) 31 (40 %) 18 (23 %) 19 (24 %) 78 (100 %) Dansk og andet 5 (4 %) 34 (26 %) 33 (25 %) 61 (46 %) 133 (100 %) Total Forskelle i sproglige problemer på tværs af sproglig baggrund Vi har netop set at den den samlede mængde af oplevede sproglige problemer på studiet ikke varierer i særlig høj grad på tværs af sproglig baggrund. Dette medfører dog ikke, at de sproglige udfordringer er af samme karakter eller med de samme sprog. Vi har derfor set på sammenhængen mellem sproglige baggrund og hvilke sprog, de studerende har manglet færdigheder indenfor. Tabel 26: Hvilke(t) sprog har du primært talt med dine nærmeste gennem din opvækst? Krydset med: Inden for hvilke(t) andre/andet sprog end det eller dem, du studerer, har du manglet færdigheder? Inden for hvilke(t) andre/andet sprog end det eller dem, du studerer, har du manglet færdigheder? Hvilke(t) sprog har du primært talt med dine nærmeste gennem din opvækst? Dansk Engelsk Fransk Italiensk Norsk Spansk Svensk Tysk Andet Dansk 77(7 %) 517(50 %) 290(28 %) 72(7 %) 127(12 %) 46(4 %) 241(23 %) 392(38 %) 118(11 %) Andet 55(56 %) 44(45 %) 14(14 %) 3(3 %) 7(7 %) 5(5 %) 12(12 %) 17(17 %) 3(3 %) Dansk og andet 20(16 %) 52(41 %) 38(30 %) 12(10 %) 10(8 %) 6(5 %) 20(16 %) 41(33 %) 21(17 %) Total

60 Som det fremgår af tabel 26 findes den største forskel mellem de tre grupper i den oplevede mangel på danskfærdigheder. Kun 7 % af de studerende, der primært har talt dansk i deres opvækst, har manglet færdigheder inden for dansk, mens 56 % af de studerende, der primært har talt et andet sprog end dansk, har manglet færdigheder inden for dansk og 16 % af de studerende, der primært har talt dansk samt mindst ét andet sprog. Ser man på oplevede problemer med engelsk i forbindelse med studiet, er forskellen ikke stor på tværs af sproglige baggrund. Her har 50 % af de studerende, der primært har talt dansk i deres opvækst, problemer med engelsk, mens det samme gælder for henholdsvis 45 % og 41 % af de respondenter, der primært har talt et andet sprog end dansk i deres opvækst eller dansk samt mindst ét andet sprog end dansk. Dette billede gør sig gældende for langt de fleste af de øvrige sprog, hvor gruppen af studerende, der primært har talt et andet sprog end dansk i deres opvækst, dog skiller sig ud ved at have mærkbart færre problemer med med fransk og tysk. Overordnet kan vi sige, at hvad angår den samlede mængde af oplevede sproglige problemer i forbindelse med studiet klarer studerende, der har talt dansk samt mindst ét andet sprog, sig marginalt bedre end studerende, der enten primært har talt dansk eller primært talt et andet sprog end dansk. Trods denne umiddelbare mangel på forskel i mængden af sproglige problemer har over halvdelen af de studerende, der primært talt et andet sprog end dansk i deres opvækst, problemer med dansk i forbindelse med studiet, mens det samme gælder cirka 16 % af de studerende, der primært har talt dansk samt mindst ét andet sprog og kun 7 % af de studerende, der primært har talt dansk. Der er således betydeligt grundlag for at skabe tiltag for styrkelsen af danskkundskaber for studerende, der primært har talt et andet sprog end dansk i deres opvækst. Udfordringer som følge af dansk som andetsprog Af de åbne svar fremgår det, at studerende, der ikke har talt dansk med deres nærmeste gennem deres opvækst, eller ikke har anvendt dansk i deres tidligere skolegang, oplever udfordringer i forhold til at skrive akademisk dansk med ordentlig grammatik. Flere uddyber, at de sagtens kan formulere sig på hverdagssprog på skrift, men har tillært sig deres akademiske sprog på engelsk og derfor har vanskeligt ved de større opgaver på universitetet, som skal afleveres på dansk. De mangler et akademisk sprog og ordforråd på dansk, og oplever også udfordringer i forbindelse med dansk grammatik og tegnsætning. Derudover påpeger flere respondenter, at det især er talemåder, idiomer og dagligdagsvendinger, der er svære for dem at forstå. Sidst er der en gruppe studerende, 60

61 der ikke primært har talt dansk med deres nærmeste gennem deres opvækst, som efterspørger, at mere af den officielle information på og fra Det Humanistiske Fakultet er på engelsk. Der er i den forbindelse også respondenter, der klager over ikke at kunne følge med i undervisningen, da underviserne sommetider slår over i dansk eller bruger undervisningsmateriale på dansk i kurser, der er udbudt på engelsk. To respondenter skriver for eksempel: I feel that I missed out on a lot of context during my lectures and courses because some material was in Danish or the teaching staff spoke Danish when talking with Danish students when there were English speakers in the room. (Informationsvidenskab og kulturformidling, KA, 4. semester) Depending on the professor, they ignore the fact that people speak and present in Danish in an international class - leaving international students behind. International students are already limited to choose between a small amount of classes that are taught in English. Therefore, it should be a 100 % English and not a mix of English and Danish. (Film- og medievidenskab, KA, 3. Semester) Vi har spurgt til, hvad de studerende gør for at overkomme de udfordringer, de oplever, fordi de ikke primært har talt dansk med deres nærmeste gennem deres opvækst eller i deres tidligere skolegang. Vi har sammenfattet svarene i følgende kategorier: Søger hjælp hos danske venner Får danskere til at læse eksamensopgave igennem inden aflevering. Betaler korrekturlæsning. Øver selv gennem opgaver på nettet Tager danskkurser Læser danske aviser, lytter til dansk radio og ser dansk tv. Beder om dispensation til at skrive på engelsk. Mangler vejledning 61

62 Studieophold Graf 20: Har du været på et studierelateret ophold i udlandet? 27 % (579, n = 2118) af respondenterne har været på studierelateret ophold i udlandet. Tidligere undersøgelser foretaget af sprogsatsningen viser, at 25,8 % af respondenterne fra undersøgelsen på Det Juridiske Fakultet har været på studierelateret udlandsophold, mens det gælder 24 % af respondenterne blandt de medicinstuderende på Københavns Universitet, 17,2 % på Det Teologiske Fakultet og 29,4 % på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet. Andelen af studerende fra Det Humanistiske Fakultet, der har været på studierelateret ophold ligger således nogenlunde på linje med andelene fra de øvrige undersøgte fakulteter med undtagelse af Det Teologiske Fakultet, der har markant færre studerende, der har været på studierelateret ophold. Tabel 27: Procent respondenter, der har været på studierelateret udlandsophold fordelt på fakulteter Fakultet Har du været på studierelateret udlandsophold? Det Juridiske Fakultet 25,8 % (155 respondenter n = 600) Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 29,4 % (270 respondenter n = 917) Det Teologiske Fakultet 17,2 % (10 respondenter n = 58) Medicin-uddannelsen, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet 24 % (214 respondenter n = 904) Mens 27 % af respondenterne allerede har været på studierelateret ophold, planlægger yderligere 38 % (585, n = 1539) af de studerende at tage afsted senere på uddannelsen. 62

63 Graf 21: Planlægger du at tage af sted på et udlandsophold? Blandt de studerende, der hverken planlægger at tage af sted eller allerede har været på studierelateret ophold i udlandet, har vi spurgt ind til årsagerne hertil. Se Tabel 28. Tabel 28: Hvorfor har du ikke været på udlandsophold Hvorfor har du ikke været på udlandsopholdet? (afkryds evt. flere) Frekvens Procent Jeg blev ikke optaget på det ønskede universitet 14 1% Jeg var bekymret for, at jeg ikke kunne klare mig sprogligt 81 8% Jeg mener ikke, at udlandsophold gavner min fremtidige karriere % Personlige årsager (f.eks. Kæreste, familie o.l.) % Praktiske årsager (f.eks. Bolig, økonomi o.l.) % Andet, uddyb gerne % Kun et fåtal på 12 % (119, n = 954) mener, at et udlandsophold ikke gavner deres fremtidige karriere. Det kan således formodes, at der blandt de studerende er bred tilslutning til studieophold som udbytterige og gavnlige, men der er andre barrierer, der afholder dem fra at tage afsted. De to største årsager til ikke at have været på udlandsophold er personlige og praktiske årsager med henholdsvis 50 % (473, n = 954) og 49 % (465, n = 954) tilkendegivelser fra de studerende. Tabel 29: Hvorfor har du ikke været på udlandsophold, Andet Hvorfor har du ikke været på udlandsophold? (afkryds evt. flere) - Andet, uddyb gerne Frekvens Har ikke haft lyst 76 Ikke muligt pga. gymnasierettet tilvalg 33 Det har endnu ikke været en mulighed 27 Pga. familie og/eller job, jeg ikke kan tage fra 21 Kunne ikke pga. studieordning 14 63

64 For omfattende en proces at søge udlandsophold 12 Tog praktik i stedet 11 Studerer allerede i udlandet 10 Kom for sent i gang med at søge 7 Har andre planer for mit studie 7 Har ikke råd 5 Der blev ikke udbudt fag, der er relevante for mig 5 Bange for ikke at kunne klare sig fagligt 5 Helbredsmæssige udfordringer 4 Bekymring for det faglige udbytte på udenlandske universiteter 4 Fik ikke det universitet, jeg søgte 3 Dårlig vejledning fra fakultet 2 Ved ikke 1 Udlandsopholdet lå i eksamensperioden 1 Blev aflyst 1 Ugyldig 5 Blandt de andre grunde til ikke at tage på udlandsophold er den største, at de studerende ikke havde lyst til at rejse ud. Den næststørste kategori er studerende, der ikke har haft mulighed for at tage af sted, fordi de læser gymnasierettede tilvalgsfag, hvilket kan give strukturelle og/eller ECTSmæssige problemer i forbindelse med udlandsophold. En stor gruppe af disse studerende udtrykker i de åbne svarkategorier, at de gerne ville afsted, og er kede af ikke at have mulighed for det på grund af den linje, de har valgt. Graf 22: Hvilken type udlandsophold var det? (afkryds evt. flere) Langt størstedelen af de studerende, 87 % (502, n = 579), der har været på udlandsophold, har været tilknyttet et universitet eller en anden højere læreanstalt, mens 12 % (71, n = 579) har været i praktikophold hos en organisation eller virksomhed og 11 % (64, n = 579) har været på feltarbejde. 64

65 Sprog under studieophold 68 % (350, n = 579) af de studerende har modtaget undervisning på engelsk under deres studieophold. Derudover er der stor spredning på hvilke sprog, de studerende har modtaget undervisning på med tysk, fransk og spansk som de nærmeste efterfølgere på henholdsvis 13 %, 9 % og 9 %. Graf 23: Hvilke(t) sprog har du modtaget undervisning på under dit studieophold? (afkryds evt. flere) Sproglige vanskeligheder under udlandsophold Vi har ønsket at undersøge sproglige udfordringer under udlandsophold uden for akademiske eller faglige sammenhænge. Studerende, der studerer sprog enten som hoved- eller tilvalgsfag er blevet spurgt om problemer med andre sprog, end dem de læser på KU, ligesom vi har opdelt de studerende efter, hvorvidt de har været tilknyttet et universitet eller en virksomhed eller feltarbejde. 65

66 Af de studerende, der har været tilknyttet et universitet eller en anden højere læreanstalt under deres udlandsophold, har 29 % (73, n = 242) af de ikke-studerende haft problemer med et sprog, der ikke var deres hoved- eller tilvalgsfag, uden for akademiske eller professionelle sammenhænge, mens kun 15 % (26, n = 178) af de sprogstuderende, har haft sproglige vanskeligheder uden for akademiske eller professionelle sammenhænge. Tabel 30: Har du under dit studieophold oplevet sproglige vanskeligheder med andre sprog end dit hovedeller tilvalgsfag på KU uden for akademiske eller professionelle sammenhænge. Har du under dit studieophold oplevet sproglige vanskeligheder med andre sprog end dit hoved- eller tilvalgsfag på KU uden for akademiske eller professionelle sammenhænge? F.eks. i forbindelse med at forstå, tale, fungere på en arbejdsplads, leje bolig mm. (universitet eller anden højere læreranstalt) 13 Sprogstuderende Ikkesprogstuderende Ja, hvilke(t) sprog? 26 (15 %) 71 (29 %) Nej 152 (85 %) 171 (71 %) Total 178 (100 %) 242 (100 %) Tabel 31: Har du under dit feltarbejds- eller praktikophold oplevet sproglige vanskeligheder med andre sprog end dit hoved- eller tilvalgsfag på KU uden for akademiske eller professionelle sammenhænge. Har du under dit ophold oplevet sproglige vanskeligheder med andre sprog end dit hoved- eller tilvalgsfag på KU uden for professionelle eller faglige sammenhænge? F.eks. i forbindelse med at forstå, tale, fungere på en arbejdsplads, leje bolig mm. (sprogstuderende, praktik eller feltarbejde) 14 Sprogstuderende Ikkesprogstuderende Ja, hvilke(t) sprog? 15 (27 %) 24 (39 %) Nej 41 (73 %) 37 (61 %) Total 56 (100 %) 61 (100 %) respondenter fra Asienstudier (BA), 16 respondenter fra Litteraturvidenskab (KA), 13 fra Tværkulturelle studier (KA) og én respondent fra Visuel kultur (KA) er fejlagtigt ikke blevet stillet spørgsmålet. 14 Otte respondenter fra Asienstudier (BA) og to respondenter fra Tværkulturelle studier (KA) er fejlagtigt ikke blevet stillet spørgsmålet. 66

67 Af de studerende, der har været tilknyttet en virksomhed eller har været på feltarbejde under deres udlandsophold, har 27 % (15, n = 56) af de sprogstuderende haft problemer med et sprog, der ikke var deres hovedfag eller tilvalgsfag, uden for akademiske eller professionelle sammenhænge, mens 39 % (24, n = 61) af de ikke-sprogstuderende har haft sproglige vanskeligheder uden for akademiske eller professionelle sammenhænge. Vanskelighederne, både under studieophold ved et universitet eller højere læreranstalt, på feltarbejde og i praktik, opleves særligt i forhold til officielle og administrative gøremål, og ved almen socialisering. I de åbne svar skriver respondenterne for eksempel: Mindre vanskeligheder socialt. Især vanskeligt at have med bureaukrati og tekniske ting a la husleje-kontrakt og tilvejebringelse af relevante dokumenter ifm. forsikringssag at gøre store vanskeligheder ifm. mundtlig eksamen. (Litteraturvidenskab, BA, 6. semester) Alle hverdagssituationer i det offentlige rum; jeg er skolet i fusha, men egyptere taler dialekt. (Advanced Migration Studies, KA, 1. semester) I forbindelse med hverdags-'snak'...ordforrådet fra uni er begrænset til specifikke emner f.eks. politik, flygtninge, indvandrer, m.m. og ikke hverdags situationer. (Mellemøstens sprog og samfund, BA, 3.semester) Sproglig forberedelse inden opholdet Graf 24: Ville dit faglige udbytte af studieopholdet på et universitet eller højere læreanstalt have været større, hvis du havde været mere sprogligt forberedt, da du tog af sted? Én fra Asienstudier (BA) respondent er fejlagtigt ikke blevet stillet spørgsmålet. 67

68 Vi har spurgt ind til, hvorvidt de studerende, der har været tilknyttet et universitet eller en anden højere læreanstalt på deres studieophold, mener, at de kunne have fået et større fagligt udbytte af deres udlandsophold, hvis de havde været mere sprogligt forberedt. Her mener 38 % (192, n = 501) af de studerende, at de kunne have fået et større fagligt udbytte og der findes således et uforløst potentiale for bedre og mere givtige udlandsophold gennem mere grundig sprog forberedelse. Feltarbejde og/eller praktikophold Tabel 32: Ville dit faglige udbytte af feltarbejdet og/eller praktikopholdet have været større, hvis du havde været mere sprogligt forberedt, da du tog af sted? Ville dit faglige udbytte af feltarbejdet og/eller praktikopholdet have været større, hvis du havde været mere sprogligt forberedt, da du tog afsted? Frekvens Procent Ja % Nej % Ved ikke % Total % 42 % (53, n = 127) af de studerende, der har været på feltarbejde eller har haft et praktikophold i en virksomhed under deres udlandsophold, mener, at deres faglige udbytte ville have været større, hvis de havde været mere sprogligt forberedte, inden de tog afsted. Der findes således på samme måde som for de studerende, der har været tilknyttet et universitet eller en højere læreanstalt, et uforløst potentiale for bedre og mere givtige udlandsophold gennem mere grundig sprog forberedelse. Vi har undersøgt sammenhængen mellem, hvorvidt de studerende mener, at deres faglige udbytte af opholdet havde været større, hvis de havde været bedre sprogligt forberedt hjemmefra og om de læser en sproguddannelse på KU. 35 % (87, n = 249) af de ikke-sprogstuderende, der har studeret på et universitet eller højere læreranstalt i udlandet, mener, at deres faglige udbytte ville have været større, hvis de havde været bedre sprogligt forberedt, da de tog afsted, mens 41 % (102, n = 249) ikke mener, at deres faglige udbytte ville have været større, hvis de havde været bedre sprogligt forberedt. Blandt ikke-sprogstuderende, der har været på feltarbejde eller i praktik, mener 37 % (21, n = 57), at deres faglige udbytte ville have været større, hvis de havde været bedre sprogligt forberedt, mens 46 % (26, n = 57) ikke mener dette. 68

69 Tabel 33: Ville dit faglige udbytte af studieopholdet have været større, hvis du havde været mere sprogligt forberedt, da du tog af sted? Krydset med: Ikke-sproguddannelser BA og KA Ikkesprogstuderende Universitet/højere Feltarbejde/praktik læreanstalt Ja 87 (35 %) 21 (37 %) Nej 102 (41 %) 26 (46 %) Ved ikke 60 (24 %) 10 (18 %) I alt 249 (100 %) 57 (100 %) Til sammenligning mener 42 % (105, n = 252) af de sprogstuderende, der har studeret på et universitet eller højere læreanstalt, at deres faglige udbytte af studieopholdet ville have været større, hvis de havde været bedre sprogligt forberedt, da de tog afsted, mens 37 % (92, n = 252) ikke mener, at deres faglige udbytte ville have været større, hvis de havde været mere sprogligt forberedte. 46 % (32, n = 70) af de sprogstuderende, der har været på feltarbejde eller i praktik, mener, at deres faglige udbytte ville have været større, hvis de havde været bedre sprogligt forberedt, mens 36 % (25, n = 70) ikke mener dette. Tabel 34: Ville dit faglige udbytte af studieopholdet have været større, hvis du havde været mere sprogligt forberedt, da du tog af sted? Krydset med: Sproguddannelser BA og KA Sprogstuderende Universitet/højere Feltarbejde/praktik læreanstalt Ja 105 (42 %) 32 (46 %) Nej 92 (37 %) 25 (36 %) Ved ikke 55 (22 %) 13 (19 %) I alt 252 (100 %) 70 (100 %) At op imod halvdelen af de sprogstuderende og over en tredjedel af de ikke-sprogstuderende mener, at de ville have fået et større fagligt udbytte af deres studieophold, hvis de var bedre sprogligt forberedt, peger på, at der her er et potentiale for at forbedre de studerendes udbytte af udlandsophold gennem en forudgående sproglig indsats. Selvom der er flere sprogstuderende end ikke-sprogstuderende, der mener, at de ville have fået et større udbytte af opholdet, hvis de havde været bedre sprogligt forberedt, er der dog stadig en god del af de sprogstuderende, som tog til udlandet for at forbedre deres hovedfagssprog, der ikke mener, at deres faglige udbytte kunne have været større, hvis de havde været sprogligt forberedt, da de tog afsted, da formålet med opholdet netop var at blive bedre til sproget ved at leve og studere i det pågældende land. Dette fremgår af de åbne svar, hvor de studerende blandt andet skriver: 69

70 Det er svært at svare på, da formålet med at tage på udlandsophold for mig, netop har været at forbedre mine kundskaber. (Finsk, KA, 2. semester) Men en stor del af studieopholdet var/er netop at studere sprog, så det er altså et fagligt udbytte i sig selv. Jeg var så godt forberedt, som jeg havde mulighed for at være, mine kompetencer og undervisning på KU taget i betragtning, men man kan naturligvis altid bruge mere forberedelse. (Asienstudier, BA, 5. semester) Man kunne jo også sige, at man kan få endnu mere ud af et udvekslingsophold, hvis man kun kan sproget på et jævnt niveau i forvejen, da der vil ske et kvantespring, når man kommer til at studere i det pågældende land. Jeg var selv sprogligt godt rustet inden at jeg tog afsted, og jeg tror ikke, at jeg ville have fået endnu mere ud af det, hvis jeg havde perfektioneret det på forhånd. (Tysk sprog og kultur, KA, 4. semester) Studerende, der ikke læste sprog som hovedfag under opholdet, udtrykker i de åbne svar derimod i langt højere grad, at en højere sproglig kunnen ville have gjort deres faglige præstation under opholdet langt bedre. Især i forbindelse med at kunne deltage aktivt og mundtligt i timerne. De skriver for eksempel: Havde mit kinesiskniveau været højere, kunne jeg have deltaget i den akademiske undervisning under mit ophold. (Kinastudier, KA, 4. semester) Jeg har helt sikkert fået mest ud af det i forhold til at forbedre mine sprogkompetencer. Så det er både fagligt, fordi jeg studerer sproget, men dernede havde jeg undervisning i historie og det tror jeg ikke, jeg kunne have fået mere ud af andet end måske have turdet deltage mere i diskussionerne på klassen, men det er altid intimiderende at diskutere på et sprog, som ikke er dit eget. (Tværkulturelle studier, KA, 1. semester) Engelsk Langt de fleste, der er taget til et engelsktalende land, mener, at de allerede behersker sproget til fulde og at ekstra sproglig forberedelse derfor ikke er nødvendig. En del udtrykker dog, at mens det mundtlige fungerede smertefrit, var det sværere at skulle formulere sig skriftligt på akademisk 70

71 engelsk, da de aldrig havde skrevet en akademisk opgave på engelsk før. En respondent skriver for eksempel: Det gik superfint sprogligt, dog var skriftlige opgaver på engelsk en udfordring. Det var primært en udfordring at få mine analytiske pointer frem på sofistikeret, velformuleret engelsk. Jeg læste en BA i Dansk (KU), hvor der max er teoretiske tekster på engelsk, men al undervisning og alle opgaver og eksaminer foregår på dansk. Det var forventeligt, at der er mere "træning" i engelsk på Film- og medievidenskab, hvor jeg læser min kandidat. (Film- og medievidenskab, KA, 1. semester) Arabisk Studerende, der er på feltarbejde eller praktikophold i arabisktalende lande, ønsker at have fået mere undervisning i den lokale dialekt, inden de tog afsted, da standard -arabisk ifølge dem sjældent er brugt i daglig tale på gaden. I de åbne svar skriver de for eksempel: Meget gerne mere sprogundervisning på bacheloren (i Mellemøstens sprog og samfund - arabisk). Mere samtale-undervisning i både standardarabisk og dialekt, gerne i mindre grupper i stedet for en hel klasse sammen. (Islamiske studier, KA, 1. semester) Flere lytteøvelser især for dialekt, evt. tv/serier/film, dvs. ikke kun lyd der er indtalt af lærere, der tager hensyn til, at man er begynder - for det er svært at bruge i praksis, hvis man kun har hørt den "pæne" udgave af sproget og i langsomt tempo. (Islamiske studier, KA, 1. semester) Nordiske sprog Studerende, der har været afsted i Norge eller Sverige, mener ikke, at det har været sprogligt vanskeligt at være afsted, især fordi de har kunnet aflevere deres eksaminer på dansk. Enkelte udtrykker dog, at det ville have været godt med et kort indledende kursus i det lokale sprog, for at få de mest almindelige/dagligdagsfraser på plads. Et kort kursus i svensk kunne have gjort det nemmere at falde hurtigt til i sproget. Men det er fuldt legalt at tale og skrive på dansk i forbindelse med kurserne, så det er ikke et 'must' at have skrivefærdigheder på svensk. (Litteraturvidenskab, BA, 5. semester) 71

72 Sprogkurser Som sidste del af undersøgelsen har vi spurgt ind til de studerendes brug af sprogkurser både på og uden for KU. Sprogkurser på KU Tabel 35: Har du deltaget i sprogkurser på KU? 16 (ikke-sprogstuderende) Har du deltaget i sprogkurser på KU? Frekvens Procent Ja % Nej % Total % 13 % (144 n = 1097) af de ikke-sprogstuderende respondenter, har deltaget i et sprogkursus på KU (se Tabel 35), mens kun 8 % (72, n = 939) af de sprogstuderende respondenter har (se Graf 25). Graf 25: Har du deltaget i sprogkurser på KU ud over dit hoved- eller tilvalgsfag? (sprogstuderende) Tabel 36: Hvilket kursus var det? (afkryds evt. flere) Hvilket kursus var det? (afkryds evt. flere) Frekvens af sprogkurser KU-sommersprogkursus som forberedelse til udlandsophold 54 Andet 164 I alt har 216 af respondenterne deltaget i et sprogkursus på KU. Ud af disse har 25 % (54, n = 216) deltaget i et KU-sommersprogkursus som forberedelse til udlandsophold. Det svarer til cirka 9 % (54, n = 579) af de studerende, der har været på udlandshold. Sammenlignet med tilslutningen til respondenter fra Moderne kultur og kulturformidling (KA), 37 fra Europæisk etnologi (BA og KA) og to respondenter fra Nærorientalsk arkæologi (KA) er fejlagtigt ikke blevet stillet dette spørgsmål. 72

73 KU-sommersprogkurser blandt de medicinstuderende på cirka 4 % (8, n = 214), er 9 % i den bedre ende. Set i forhold til at op til 43 % af de studerende mener, at bedre sproglig forberedelse ville skabe et mere udbytterigt og givtigt udlandsophold, er en tilslutning til sommersprogkurserne på 9 % dog i den meget lave ende og er dermed et punkt, der kan undersøges nærmere. Sprogkurser uden for KU Graf 26: Har du deltaget i et sprogkursus uden for KU, mens du læste på KU? 13 % (272, n = 2118) af de studerende har deltaget i et sprogkursus uden for KU, mens de læste på KU. Ud af disse 272 studerende finansierede 83 % (226, n = 272) selv deres sprogkursus (Se bilag 11, Graf 46). Der er næsten dobbelt så mange, der har deltaget i sprogkurser uden for som inden for KU. Vi har derfor spurgt ind til, hvorfor de studerende valgte at tage sprogkurser uden for KU. Graf 27: Hvorfor valgte du at tage et sprogkursus uden for KU? (afkryds evt. flere) 42 % (114, n = 272) af de studerende deltog i et sprogkursus uden for KU af personlige årsager, mens 42 % (114, n = 272) mente, at de havde brug for det i forbindelse med studiet. Endvidere mener 31 % (85, n = 272), at de havde brug for det i forbindelse med deres udlandsophold. Der er således en stor andel af de studerende, som har oplevet et studierelateret behov for sprogkurser, som de ikke har fået dækket gennem KU s egne tilbud, men gennem kurser afholdt uden for KU. Dette 73

74 tyder på, at der enten er mangel på relevante sprogtilbud på KU eller manglende viden hos de studerende om allerede eksisterende tilbud. At der er mangel på relevante sprogtilbud fremgår blandt de åbne svar. En betydelig del af de åbne svar til dette spørgsmål omhandler efterspørgsel og kvaliteten af de KU-udbudte sprogkurser. Flere finder den ikke fyldestgørende i forhold til at opnå de ønskede kompetencer på deres hoved- eller tilvalgssprog. Fire studerende skriver således: Der bliver udbudt for få undervisningstimer i russisk, og jeg følte mig derfor ikke rustet til eksamen (Russisk sprog og kultur, KA 4. semester). [For at] blive mere flydende mundtligt. Savnede meget mere sprog/taleundervisning på de første semestre af bacheloruddannelsen på Spansk sprog og kultur (Tværkulturelle studier, KA 4. semester, BA i Spansk sprog og Kultur) For at forbedre det mundtlige, på KU var fokus på at læse og forstå (Religionssociologi, græsk propædeutik, KA 3. semester, sprogkursus i græsk) For at blive bedre til grammatikken (Mellemøstens sprog og samfund, BA 1. semester, sprogkursus i engelsk og arabisk) For andre ligger der mere praktiske årsager bag, såsom at tidspunktet for KUs udbudte kurser ikke passede dem. En studerende beskriver følgende: KUs kursus blev kun udbudt i sommerferien, da det var aktuelt for mig, ikke i løbet af semestrene. Desuden varede det kun en måned. Derfor følte jeg mig nødsaget til at finde alternative, selvfinansierede tilbud uden for KU (Litteraturvidenskab, KA 4. semester, sprogkursus i fransk). Andre igen valgte at læse sprog uden for KU på grund af muligheden for at få en privatunderviser og større indflydelse på pensum. En studerende skriver: 74

75 Jeg begyndte at studere latin betalt af egen lomme. Hvorfor? a) En overvældende del af den historiske akademiske litteratur er forfattet på latin. Jeg var træt af at udelukkende at læse engelske oversættelser af disse. Nu kan jeg ved parallellæsning gennemskue, hvad der går tabt ved oversættelsen; b) jeg ville højne mine grammatiske evner. Latin er fremragende til det formål. Uden latin havde jeg aldrig fået topkarakterer i tysk grammatik. Hvorfor læste jeg latin uden for KU? Jeg undersøgte mulighederne for at tage latintimer på KU, men fandt frem til, at jeg selv skulle finansiere undervisningen lige meget hvad. I stedet fandt jeg derfor en privatunderviser. Det kostede stort set det samme, og jeg kunne selv bestemme, hvad jeg ville læse. Cicero (Tysk, BA 5. semester, sprogkursus i latin). Sprogkurser under udlandsophold Graf 28: Tog du sprogkurser under dit udlandsophold? 68 % (107, n = 158) af de studerende, der har været på udlandsophold og deltaget i et sprogkursus uden for KU, tog sprogkurser under opholdet. Dette svarer til, at ca. 18 % (107, n = 579) af de studerende, der har været på udlandshold, har deltaget i et sprogkursus under deres udlandsophold. Graf 29: Hvilke(t) sprog har du modtaget undervisning i på sprogkurset? (afkryds evt. flere) 75

76 Som det fremgår af Graf 29, er der stor variation i, hvilke sprog de 272 studerende, der har deltaget i et sprogkursus uden for KU i løbet af deres studietid, har modtaget undervisning i. Der er flest, der har modtaget undervisning i fransk med 25 % (68, n = 272), dernæst kommer tysk med 20 % (56, n = 272) og spansk med 15 % (39, n = 272). Derudover er sprog som engelsk og dansk repræsenteret samt arabisk (17, n = 272) og italiensk (16, n = 272) (se tabel 37). Tabel 37: Hvilke(t) sprog har du modtaget undervisning i på sprogkurset? - Andet Hvilke(t) sprog har du modtaget undervisning i på sprogkurset? - Andet Frekvens Arabisk 17 Italiensk 16 Islandsk 10 Russisk 8 Kinesisk 7 Japansk 7 Portugisisk 6 Ungarsk 2 Persisk 2 Latin 2 Kroatisk 2 Koreansk 2 Hebraisk 2 Tjekkisk 1 Thai 1 Swahili 1 Polsk 1 Oldnordisk 1 Oldgræsk 1 Litauisk 1 Indonesisk 1 Hollandsk 1 Hindi 1 Græsk 1 Gælisk 1 Finsk 1 Færøsk 1 Besvarelser i alt 95 76

77 Graf 30: Hvorfor tog du sprogkurser under udlandsopholdet? Blandt de 107 studerende, der tog et eller flere sprogkurser under deres udlandsophold, gjorde størstedelen af dem 64 % (68, n = 107) det af ren interesse, mens 53 % (57, n = 107) gjorde det for at kunne klare undervisningen bedre (se Graf 30). Videre var deltagelse i sprogkurser under udlandsopholdet obligatorisk for 20 % (21, n = 107). Blandt andre grunde til at tage sprogkurser under udlandsophold har langt flest gjort det, for at kunne begå sig socialt, integrere sig i landet og klare hverdagen bedre. En kandidatstuderende på Filosofi skriver f.eks: For at få større udbytte af mit ophold i det hele taget, idet det blev lettere for mig at kommunikere i alle andre situationer. 77

78 Indsatsområder Undersøgelsesresultaterne peger på en række indsatsområder, der kan afsøges yderligere med henblik på at identificere behov for specifikke tiltag, som kan styrke fremdrift, øge den faglige fordybelse, sikre adgang til kilder og generelt forbedre uddannelsernes kvalitet: Læsefærdighed på fremmedsprog Manglende rutine og læsefærdighed på fremmedsprog fremstår som et udbredt problem, og der synes at være sproglige hindringer for, at de studerende ubesværet kan tilegne sig viden. Det drejer sig hovedsagelig om sprogene engelsk, tysk, fransk og svensk. Læsefærdigheden på engelsk kommer under pres, når man konfronteres med komplekse akademiske tekster, og der opstår en barriere, som de studerende kan have vanskeligt ved at forcere uden hjælp. Det er i ligeså høj grad en studieteknisk støtte, der skal til, som en sproglig, og introduktion til læsestrategier kan være en stor hjælp i situationen. Sprogsatsningen har haft pilotprojekter på første år af bacheloruddannelserne i Pædagogik og Historie, hvor det viste sig relativt simpelt at udvikle en komponent, der kunne integreres i eksisterende kurser. Der eksisterer således allerede gode eksempler, og en støtteaktivitet vil både kunne realiseres som en integreret komponent i et kursus eller som en tværgående aktivitet på mere forelæsningslignende vilkår. Læsefærdighed på andre sprog end engelsk er mere problematisk, dels fordi det drejer sig om adgangen til kilder og dermed viden, og dels fordi løsningerne ofte er meget ressourcekrævende både i undervisningstimer og studietimer. Problemet er vidtrækkende og opleves af mange som en trussel mod fagligheden og uddannelsernes kvalitet. Når 66 % af underviserne tilkendegiver, at de har fjernet tekster fra pensum, fordi de ikke mener, at de studerende har de fornødne sprogkundskaber til at læse dem, må vi konstatere, at et af universitetsuddannelsernes grundvilkår er ved at ændre sig, og vi må enten acceptere det, eller prøve at imødegå det med en aktiv indsats. Sprogsatsningen har gennem pilotprojekter eksperimenteret med løsninger, hvor fremmedsprogsundervisning knyttes parallelt tæt til et fagkursus. Det har blandt andet fundet sted ved Filosofi og Litteraturvidenskab. Sådanne løsninger kan stå som gode eksempler, men dels er det ikke alle uddannelser, der kan løfte byrden økonomisk, og dels udestår et problem med håndtering af studerende, der slet ingen forkundskaber har i det givne sprog. Der kunne her være basis for at undersøge, om der kunne etableres et udbud på tværs af uddannelser og institutter, så udgiften i et 78

79 vist omfang udjævnes og prisen per deltager minimeres. Det kunne også undersøges, om blended learning 17 kunne være med til at udvikle aktiviteter med en mere overkommelig økonomi. Skriftlighed Skrivefærdighed inden for den akademiske genre er også et udfordret område, og både studerende og undervisere er bevidst om manglende færdigheder inden for skriftlighed blandt mange af de studerende. Især skriftligt akademisk engelsk opleves som en udfordring på tværs af alle uddannelserne, men også skriftligt akademisk dansk nævnes som et væsentligt fokusområde på flere uddannelser. Selvom skrivefærdighed på engelsk og dansk er det centrale spørgsmål her, bør det ikke overses, at studerende på en række uddannelser giver udtryk for, at de har behov for at kunne arbejde med skriftligt tysk. Sprogsatsningen har udviklet integrerede sprogkomponenter i tilknytning til kurser bredt på hele KU og har derfor et stort erfaringsgrundlag, der måske sammen med de aktiviteter TEACH har på området, kunne danne grundlag for en fælles kampagne på fakultetet for at sætte sprog og skriftlighed i fokus som studiekompetence, så skriftlighed i højere grad bliver et middel til læring i stedet for blot at være en traditionel prøveform. Sproglig forberedelse til arbejdsmarkedet 30 % af de ikke-sprogstuderende respondenter og 48 % af de sprogstuderende respondenter føler sig ikke tilstrækkeligt forberedt til at imødekomme forventningerne til sproglige kompetencer på arbejdsmarkedet i Danmark, mens cirka 62 % af de alle studerende ikke føler sig tilstrækkeligt forberedte til at imødekomme forventningerne til sproglige kompetencer på det internationale arbejdsmarked. Næsten halvdelen af disse respondenter mener, at de mangler engelskkundskaber og cirka en tredjedel mener, at de mangler tyskkundskaber, og det er i begge tilfælde de produktive færdigheder, skrive- og talefærdigehder, der peges på. Mere end 60 % mener, at sprogkundskaber 17 Se for at få mere viden om blended learning. 79

80 vil kunne gavne dem på arbejdsmarkedet, og det er igen sprogene engelsk og tysk, der tillægges højest relevans, men der er også interesse for fransk, spansk, kinesisk og arabisk. Nogle studerende påpeger endvidere, at de savner sproglige kompetencer i forhold til det akademiske sprog. De er meget bevidst om, at de ikke ville kunne skrive et officielt forretningsbrev på engelsk. Der tegner sig således en opgave med at undersøge, dels hvordan de enkelte uddannelser kunne suppleres med sprogkompetencer med henblik på arbejdsmarkedet, og dels hvordan kommunikation og genrebevidsthed vil kunne integreres i uddannelserne. Dansk som andetsprog Undersøgelsen viser, at 56 % af de studerende, der primært har talt et andet sprog end dansk i deres opvækst, har manglet færdigheder inden for dansk. Det indikerer et behov for at skabe tiltag for styrkelsen af danskkundskaber hos denne gruppe. Da det ikke er en studentergruppe, der i øvrigt er samlet under en fælles identitet, vil det være nødvendigt at tilpasse støtteaktiviteterne, så der kan gøres en indsats på de tidspunkter og i de situationer, hvor det er relevant i de enkelte uddannelser. Dette kan for eksempel være på steder, hvor der i forvejen er fokus på studieteknik, formidling eller kommunikation. Man kan også forestille sig tværgående tilbud, som institutterne og fakultetet i fællesskab udbyder. Herunder kunne det være nyttigt med en mulighed for at diagnosticere sprogbarrierer tidligt i både bachelor- og kandidatuiddannelserne, så de studerende får et bud på, hvor de skal gøre en indsats, og det kunne følges af tilbud om diverse støtteaktiviteter. 80

81 Respondenternes anbefalinger og kommentarer Både de studerende og underviserne er i de åbne svar i spørgeskemaerne kommet med mange gode idéer, forslag og anbefalinger til, hvordan sprogaktiviteter kan organiseres. Vi har derfor valgt samle et udvalg af dem og præsentere dem i rapportens sidste kapitel som et slags miniinspirationskatalog over måder at arrangere og organisere sprogforbedrende indsatser Efterspørgsel efter sprogkurser til litteraturvidenskab og filosofi Kandidatuddannelse på lit.vid. stiller krav om at vi kan krydslæse på andet fremmedsprog (end engelsk), men der tilbydes ikke sprogkurser (heller ikke uden for ECTS), der kan sikre disse kompetencer. Jeg synes, at der på min uddannelse bliver lagt meget op til, at man kan læse og forstå dansk, engelsk, norsk, svensk, tysk og fransk. Jeg kan selv læse og forstå de første fire, og til nogen grad også fransk. Men da det ikke er et optagelseskrav på litteraturvidenskab at have forudgående undervisning i både tysk og fransk, synes jeg ikke man kan forvente, at de studerende kan begge disse sprog - især ikke, når der ikke er nogle sprogkurser i forbindelse med universitetet, som kan fokusere på det. Det gode eksempel Pilotprojektet med oldgræsk på MEF, Filosofi med Gorm Tortzen bliver af rigtig mange studerende rost til skyerne, og der efterspørges flere kurser af denne art. En studerende skriver for eksempel: Sprogsatsningens tiltag (Oldgræsk med Gorm Tortzen, Fransk i kandidatfaget "Frankrig i det 20. århundrede og tysk i kandidatfaget "Kants Kritik der Reinen Vernunft") var alle gode tiltag, der burde være blevet gentaget. At få sprogundervisning integreret i den almindelige undervisning er en god ide, men det kræver mere end et enkelt forsøg at få det til at lykkes godt. Projektet nævnes derfor her, som et forgangseksempel. Mere information om pilotprojektet kan findes på CIPs hjemmeside: 81

82 Sprogklubber Flere både studerende og undervisere opfordrer til, at der studerende imellem laves sprogklubber, hvor sprogfagsstuderende underviser i deres sprog. En studerende skriver: Jeg er pt på studieophold i Beppu, Kyushu i Japan på Ritsumeikan Asia Pacific University hvor de udbyder gratis private sessioner á 25 min. med betalte studerende, der underviser/hjælper i sprog, hovedsagligt i Japansk, men også engelsk og kinesisk, op til to gange om ugen. Jeg bruger det mest til japansk konversation. Det er et fantastisk tilbud og hjælper mig på alle mulige måder med mine studier. Jeg ville ønske, der var mulighed for at lignende tilbud på KU i f.eks. fransk, tysk, (akademisk) engelsk og andre europæiske sprog. Tænk ud over KU En studerende foreslår, at KU indleder samarbejder med andre universiteter i Danmark eller Sverige, således at kurser, især de såkaldte småfag, kan udbydes til et bredere publikum og således få flere undervisningstimer. Som jeg ser det, er der 2-3 muligheder for at overkomme "småfagsproblemet" udover at fremtrylle flere penge til det. 1) Udbyd kurserne elektronisk, så man trækker på en større mængde af studerende fra hele Danmark eller sågar norden. Et sådant samarbejde med andre universiteter ville også betyde, at studerende herfra kunne følge kurser på andre universiteter, men over en skype-lignende forbindelse. Der er flere universiteter, der kører sådanne kurser. Teknologien er der, det er bare et spørgsmål om, at KU skal komme med på den. Det ville kræve en lempelse af de ret stramme krav for den uddannelsesopbygning, der eksisterer i dag. 2) Indled samarbejder med andre universiteter omkring København. Lund er et glimrende eksempel. Man kunne følge kurser, som Lund udbyder, og studerende på Lund kunne følge dem her. Det ville igen øge oplandet selvom transporttiden ikke ændres særlig meget. Jeg har allerede en del venner, der bor i KBH og læser i Lund. Den synes jeg sagtens, man kunne udnytte noget mere. Så vidt jeg ved, operer Lund også med Bologna-system og en Bachelor/Kandidat-opdeling. Sproget ville evt. skulle ændres til engelsk på disse kurser, men personligt mener jeg ikke, den svensk-danske-sprogbarriere er særlig stor. Det handler igen bare om, at KU kommer med på vognen! 82

83 Bilag 1 Tabel 38: Oversigt over sprog- og ikke-sproguddannelser på BA Hvilken BA-uddannelse er du indskrevet på? Ikke-sprog Audiologopædi Europæisk etnologi Film- og medievidenskab Filosofi Forhistorisk arkæologi Historie Informationsvidenskab og kulturformidling Klassisk arkæologi Kommunikation og it Kunsthistorie Lingvistik Litteraturvidenskab Musikvidenskab Pædagogik Religionsvidenskab Retorik Teater- og performancestudier Sprog Asienstudier Dansk Engelsk Eskimologi Finsk Fransk sprog og kultur Græsk, klassisk Indianske sprog og kulturer Indoeuropæisk Italiensk sprog og kultur Latin Mellemøstens sprog og samfund Moderne Indien og Sydasienstudier Portugisiske og brasilianske studier Spansk sprog og kultur Tysk sprog og kultur Øst- og sydøsteuropastudier Tabel 39: Oversigt over sprog- og ikke-sproguddannelser på KA Hvilken KA-uddannelse er du indskrevet på? Ikke-sprog Advanced Migration Studies Applied Cultural Analysis Arkæologi, forhistorisk Arkæologi, klassisk Arkæologi, nærorientalsk Assyriologi Audiologopædi Cognition and Communication Europæisk etnologi Film- og medievidenskab Filosofi Historie Informationsvidenskab og kulturformidling Sprog Dansk Engelsk Eskimologi Finsk Fransk sprog og kultur Græsk middelalderfilologi Indianske sprog og kulturer Indoeuropæisk Indologi Indonesisk/sydøstasienstudier Italiensk sprog og kultur Japanstudier Kinastudier 83

84 Interkulturelle markedsstudier Islamiske studier It and cognition Kommunikation og it Kunsthistorie Lingvistik Litteraturvidenskab Moderne kultur og kulturformidling Musikvidenskab Pædagogik Religionshistorie Religionssociologi Retorik Sprogpsykologi Teater- og performancestudier Klassisk græsk Latin Latinsk middelalderfilologi Mellemøstens sprog og samfund Polsk sprog og kultur Portugisisk Russisk sprog og kultur Spansk sprog og kultur Thai/sydøstasienstudier Tibetologi Tysk sprog og kultur Ægyptologi Østeuropastudier Tværkulturelle studier Visuel kultur 84

85 Bilag 2 Graf 31: Alder ud af 2118 mulige respondenter har svaret på dette spørgsmål grundet en manglende validering i spørgeskemaet. 85

86 Graf 32: På hvilket semester af din bacheloruddannelse er du? 19 Graf 33: På hvilket semester af din kandidatuddannelse er du? Manglende validering har medført kun 1224 ud af 1231 mulige svar. 20 Manglende validering har medført kun 880 ud af 882 mulige besvarelser. 86

87 Bilag 3 Tabel 40: Hvilke(t) sprog har du primært talt med dine nærmeste gennem din opvækst? - Andet, hvilke(t)? Hvilke(t) sprog har du primært talt med dine nærmeste gennem din opvækst? - Andet hvilke(t)? Frekvens Engelsk 40 Norsk 15 ærøsk 11 Tysk 11 Fransk 9 Kinesisk 8 Spansk 8 Arabisk 7 Italiensk 7 Russisk 6 Polsk 5 Hollandsk 4 Islandsk 4 Serbo-kroatisk 4 Svensk 3 Tyrkisk 3 Ungarsk 3 Bulgarsk 2 Græsk 2 Grønlandsk 2 Kurdisk 2 Persisk 2 Litauisk 2 Afrikaans 1 Albansk 1 Assyrisk 1 Catalansk 1 Estisk 1 Farsi 1 Finsk 1 Georgiansk 1 Hebraisk 1 Koreansk 1 Marokkansk 1 Portugisisk 1 Slovakisk 1 Somali 1 87

88 Somalisk 1 Tatarisk 1 Ungarsk 1 Ugyldig 3 Tabel 41: Hvilke(t) sprog har du primært talt med dine nærmeste gennem din opvækst? - Dansk og andet, hvilke(t)? Hvilke(t) sprog har du primært talt med dine nærmeste gennem din opvækst? - dansk og andet, hvilke(t)? Frekvens Engelsk 108 Tysk 22 Arabisk 15 Fransk 15 Spansk 10 Svensk 10 Tyrkisk 9 Færøsk 7 Kinesisk 7 Norsk 7 Bosnisk 5 Hollandsk 5 Polsk 5 Portugisisk 5 Urdu 5 Kurdisk 4 Finsk 3 Grønlandsk 3 Italiensk 3 Russisk 3 Græsk 2 Islandsk 2 Marokkansk 2 Persisk 2 Serbisk 2 Ungarsk 2 Dari 1 Farsi 1 Hebraisk 1 Kroatisk 1 Montenegrinsk 1 Punjabi 1 Romansk 1 88

89 Somalisk 1 Tamil 1 Thai 1 Ugyldig 8 89

90 Bilag 4 Graf 34: Hvilke(t) sprog har du primært talt med dine nærmeste gennem din opvækst? Krydset med: Hvilke sprogfærdigheder har du manglet på dansk? (Afkryds evt. flere) Graf 35: Hvilke(t) sprog har du primært anvendt i din forudgående skolegang? (Har du brugt flere forskellige sprog, uddyb da under 'Andet'). Krydset med: Hvilke sprogfærdigheder har du manglet på dansk? (Afkryds evt. flere) 90

91 Bilag 5 Tabel 42: Z-test af andele af studerende, der har manglet sprogfærdigheder i dansk i forbindelse med deres studie opdelt i studieretning ved a = 0,05 ± 1,96 Z-test af andele af studerende, der har manglet sprogfærdigheder i dansk i forbindelse med deres studie opdelt i studieretning ved a = 0,05 ± 1,96 Studieretning Analyseudvalg Population Frekvens Andel (pk) Frekvens Andel (πk) Z Anvendt kulturanalyse Asienstudier (BA) Audiologopædi Dansk Engelsk Eskimologi Europæisk etnologi Film- og medievidenskab Filosofi Forhistorisk arkæologi Fransk Historie Indoeuropæisk Informationsvidenskab og kulturformidling Italiensk Kognition og kommunikation Kommunikation og it Kunsthistorie Latin Lingvistik Litteraturvidenskab Mellemøstens sprog og samfund (BA) Migrationsstudier Moderne kultur og kulturformidling Musikvidenskab Øst- og sydøsteuropastudier Pædagogik

92 Portugisisk og brasilianske studier Religionssociologi (KA) Religionsvidenskab (BA) Retorik Spansk Sprogpsykologi Tværkulturelle studier Tysk Visuel kultur n N

93 Bilag 6 Tabel 43: Inden for hvilke(t) andre/andet sprog end det eller dem, du studerer, har du manglet færdigheder? - Andet, hvilke(t)? Sprog Frekvens Latin 60 Græsk 32 Oldgræsk 26 Russisk 9 Arabisk 7 Japansk 6 Kinesisk 5 Nynorsk 2 Bosnisk 1 Færøsk 1 Farsi 1 Gammelt dansk 1 Grønlandsk 1 Indonesisk 1 Kiswahili 1 Koreansk 1 Kroatisk 1 Litauisk 1 Oldengelsk 1 Sanskrit 1 Serbisk 1 Tjekkisk 1 Tysk 1 Ugyldig 16 93

94 Bilag 7 Graf 36: Hvilke sprogfærdigheder har du manglet på dansk? (Afkryds evt. flere) Graf 37: Hvilke konkrete sprogfærdigheder inden for dansk mener du, at de studerende mangler? (afkryds evt. flere) - Undervisere Graf 38: Hvilke sprogfærdigheder har du manglet på engelsk? (Afkryds evt. flere) - studerende 94

95 Graf 39: Hvilke konkrete sprogfærdigheder inden for engelsk mener du, at de studerende mangler? (afkryds evt. flere) underviser Tabel 44: Hvilke sprogfærdigheder har du manglet på fransk? (Afkryds evt. flere) Respondenter Procent Læsefærdighed - at kunne læse tekster på fransk ,8% Lyttefærdighed - at kunne forstå tale på fransk 81 23,6% Talefærdighed - at kunne udtrykke mig mundtligt og blive forstået på fransk 73 21,3% Skrivefærdighed - at kunne udtrykke mig skriftligt på fransk 77 22,4% I alt ,0% Tabel 45: Hvilke sprogfærdigheder har du manglet på italiensk? (Afkryds evt. flere) Respondenter Procent Læsefærdighed - at kunne læse tekster på italiensk 82 94,3% Lyttefærdighed - at kunne forstå tale på italiensk 27 31,0% Talefærdighed - at kunne udtrykke mig mundtligt og blive forstået på italiensk 27 31,0% Skrivefærdighed - at kunne udtrykke mig skriftligt på italiensk 20 23,0% I alt ,0% Tabel 46: Hvilke sprogfærdigheder har du manglet på norsk? (Afkryds evt. flere) Respondenter Procent Læsefærdighed - at kunne læse tekster på norsk ,8% Lyttefærdighed - at kunne forstå tale på norsk 54 36,5% 95

96 Respondenter Procent Talefærdighed - at kunne udtrykke mig mundtligt og blive forstået på norsk 32 21,6% Skrivefærdighed - at kunne udtrykke mig skriftligt på norsk 32 21,6% I alt ,0% Tabel 47: Hvilke sprogfærdigheder har du manglet på spansk? (Afkryds evt. flere) Respondenter Procent Læsefærdighed - at kunne læse tekster på spansk 44 77,2% Lyttefærdighed - at kunne forstå tale på spansk 31 54,4% Talefærdighed - at kunne udtrykke mig mundtligt og blive forstået på spansk 31 54,4% Skrivefærdighed - at kunne udtrykke mig skriftligt på spansk 30 52,6% I alt ,0% Tabel 48: Hvilke sprogfærdigheder har du manglet på svensk? (Afkryds evt. flere) Respondenter Procent Læsefærdighed - at kunne læse tekster på svensk ,9% Lyttefærdighed - at kunne forstå tale på svensk 81 29,3% Talefærdighed - at kunne udtrykke mig mundtligt og blive forstået på svensk 46 16,7% Skrivefærdighed - at kunne udtrykke mig skriftligt på svensk 39 14,1% I alt ,0% 96

97 Bilag 8 Tabel 49: Grad af manglende sprogfærdigheder krydset med BA-uddannelse Hvilken BA-uddannelse er du indskrevet på? Krydset med: Mener du, at du har manglet bestemte sprogfærdigheder på studiet - f.eks. i forhold til læsning af tekster og artikler eller i forhold til at formidle din viden? I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Besvarelser i alt Græsk, klassisk 100% 0% 0% 0% 1 Latin 33% 33% 22% 11% 9 Filosofi 24% 19% 36% 21% 42 Klassisk arkæologi 18% 36% 36% 9% 11 Pædagogik 17% 39% 31% 14% 36 Litteraturvidenskab 15% 56% 24% 5% 66 Mellemøstens sprog og samfund 14% 31% 23% 31% 64 Indoeuropæisk 14% 14% 43% 29% 7 Forhistorisk arkæologi 12% 40% 44% 4% 25 Historie 8% 24% 34% 33% 87 Øst- og sydøsteuropastudier 6% 50% 22% 22% 18 Religionsvidenskab 6% 35% 21% 38% 34 Film- og medievidenskab 6% 18% 35% 41% 34 Teater- og performancestudier 5% 37% 32% 26% 19 Spansk sprog og kultur 5% 21% 18% 55% 38 Tysk sprog og kultur 4% 12% 23% 62% 26 Retorik 3% 45% 29% 23% 31 Europæisk etnologi 3% 38% 34% 25% 32 Kunsthistorie 3% 28% 22% 47% 32 Dansk 1% 38% 26% 35% 106 Informationsvidenskab og kulturformidling 1% 37% 11% 50% 70 Eskimologi 0% 38% 13% 50% 8 Musikvidenskab 0% 38% 44% 19% 48 Moderne Indien og Sydasienstudier 0% 33% 50% 17% 6 Fransk sprog og kultur 0% 30% 18% 52% 33 Audiologopædi 0% 30% 17% 53% 30 Italiensk sprog og kultur 0% 27% 36% 36% 11 Kommunikation og it 0% 27% 10% 63% 30 Portugisiske og brasilianske studier 0% 25% 31% 44% 16 Asienstudier 0% 20% 22% 57% 49 Engelsk 0% 15% 18% 68% 137 Lingvistik 0% 13% 35% 52% 23 Indianske sprog og kulturer 0% 0% 50% 50% 2 Finsk 0% 0% 0% 0% 0 97

98 Tabel 50: Grad af manglende sprogfærdigheder krydset med KA-uddannelse Hvilken KA-uddannelse er du indskrevet på? Krydset med: Mener du, at du har manglet bestemte færdigheder ved andre sprog, end det eller dem, du studerer - f.eks. i forhold til læsning af tekster og artikler eller i forhold til at formidle din viden? I høj grad I nogen grad I ringe grad Slet ikke Besvarelser i alt pr uddannelse Assyriologi 100% 0% 0% 0% 2 Polsk sprog og kultur 50% 50% 0% 0% 2 Arkæologi, klassisk 50% 33% 17% 0% 6 Nærorientalsk arkæologi 50% 0% 0% 50% 2 Filosofi 46% 30% 13% 11% 46 Litteraturvidenskab 38% 42% 17% 4% 24 Klassisk græsk 33% 67% 0% 0% 3 Latin 33% 33% 33% 0% 3 Religionshistorie 33% 17% 50% 0% 6 Islamiske studier 25% 25% 25% 25% 4 Applied Cultural Analysis 18% 9% 45% 27% 11 Historie 17% 25% 32% 25% 63 Kinastudier 17% 17% 33% 33% 6 Pædagogik 15% 38% 15% 31% 13 Musikvidenskab 13% 38% 25% 25% 24 Tysk sprog og kultur 13% 33% 27% 27% 15 Lingvistik 11% 22% 33% 33% 9 Retorik 10% 35% 30% 25% 20 Film- og medievidenskab 9% 30% 26% 36% 47 Religionssociologi 8% 23% 46% 23% 13 Fransk sprog og kultur 7% 21% 21% 50% 14 Audiologopædi 6% 33% 18% 42% 33 Dansk 6% 31% 27% 36% 70 Kunsthistorie 5% 48% 29% 19% 21 Engelsk 5% 23% 13% 59% 83 Moderne kultur og kulturformidling 2% 38% 29% 31% 45 Informationsvidenskab og kulturformidling 2% 35% 21% 42% 48 Finsk 0% 100% 0% 0% 1 Ægyptologi 0% 67% 33% 0% 3 Visuel kultur 0% 57% 29% 14% 7 Italiensk sprog og kultur 0% 56% 33% 11% 9 Arkæologi, forhistorisk 0% 50% 38% 13% 8 Indianske sprog og kulturer 0% 50% 50% 0% 2 It and cognition 0% 50% 50% 0% 2 Østeuropastudier 0% 50% 50% 0% 2 98

99 Mellemøstens sprog og samfund 0% 46% 23% 31% 13 Indoeuropæisk 0% 40% 40% 20% 5 Sprogpsykologi 0% 38% 24% 38% 21 Teater- og performancestudier 0% 36% 18% 45% 11 Spansk sprog og kultur 0% 36% 14% 50% 14 Europæisk etnologi 0% 33% 67% 0% 6 Japanstudier 0% 33% 0% 67% 3 Tværkulturelle studier 0% 30% 30% 40% 20 Advanced Migration Studies 0% 20% 20% 60% 20 Russisk sprog og kultur 0% 20% 40% 40% 5 Cognition and Communication 0% 15% 15% 69% 26 Eskimologi 0% 0% 0% 100% 3 Kommunikation og it 0% 0% 30% 70% 10 Latinsk middelalderfilologi 0% 0% 0% 100% 1 Portugisisk 0% 0% 100% 0% 2 99

100 Bilag 9 Tabel 51: Z-test af andele af studerende, der ikke mener, at deres studie forbereder dem tilstrækkeligt til at imødekomme forventningerne til fremmedsprogskompetencer på arbejdsmarkedet opdelt i studieretning Z-test ved a = 0,05 ± 1,96 Analyseudvalg Population Z Frekvens Andel (pk) Frekvens Andel (πk) Asienstudier (BA) assyriologi Audiologopædi Dansk Engelsk Eskimologi Europæisk etnologi Film- og medievidenskab Filosofi Finsk Forhistorisk arkæologi Fransk Grækenlandsstudier Historie Informationsvidenskab og kulturformidling Italiensk japanstudier kinastudier Klassisk arkæologi Klassisk græsk Kommunikation og it Kunsthistorie Lingvistik Litteraturvidenskab Moderne kultur og kulturformidling Mellemøstlige samfund Musikvidenskab nærorientalsk arkæologi Portugisisk og brasilianske studier Pædagogik Religionshistorie (KA)

101 Religionssociologi (KA) Religionsvidenskab (BA) Retorik Russisk Spansk Teatervidenskab Tysk ægyptologi Indianske sprog og kulturer Indoeuropæisk Latin Latin, klassisk Latin, middelalder Mellemøstens sprog og samfund (BA) Moderne indien og sysdasienstudier Øst- og sydøsteuropastudier Østeuropastudier Migrationsstudier Anvendt kulturanalyse Kognition og kommunikation Islamiske studier Polsk Tværkulturelle studier Visuel kultur Sprogpsykologi n N

102 Bilag 10 Graf 40: Inden for hvilke(t) andre/andet sprog end det eller dem, du studerer, har du manglet færdigheder? Krydset med: Hvilken BA-uddannelse er du indskrevet på? 102

103 Graf 41: Inden for hvilke(t) andre/andet sprog end det eller dem, du studerer, har du manglet færdigheder? Krydset med: Hvilken uddannelse er du indskrevet på? 103