SPROGBEHOV PÅ MEDICINUDDANNELSEN

Transkript

1 SPROGBEHOV PÅ MEDICINUDDANNELSEN En undersøgelse blandt studerende på medicinuddannelsen på Københavns Universitet Af Anne Sophie Grauslund Kristensen og Niels Westermann Brændgaard Den Sprogstrategiske Satsning, marts 2017

2 Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 4 Den Sprogstrategiske Satsning på Københavns Universitet... 4 Sprogsatsningens behovsafdækning... 4 Undersøgelsens målsætning... 5 Teknisk afvikling af undersøgelsen... 5 RESUMÉ... 7 REPRÆSENTATIVITET Opsummering Repræsentativitet af alder fordelt på uddannelsesniveau Repræsentativitet for uddannelsesniveau Repræsentativitet for køn SPROGLIG BAGGRUND BLANDT RESPONDENTER MEDICINSTUDERENDES SPROGLIGE BEHOV PÅ STUDIET Engelsk-færdigheder Danskfærdigheder Færdigheder inden for andet fremmedsprog Manglende færdigheder i hvilke situationer SPROGSTØTTENDE TILTAG SPROGLIGE BEHOV I FORHOLD TIL KARRIERE OG ERHVERV Fremmedsprog på arbejdsmarkedet SPROGLIGE UDFORDRINGER OG BEHOV VED PATIENTKONTAKT

3 DANSK SOM ANDETSPROG UDLANDSOPHOLD Sprog under udlandsophold SPROGKURSER Under udlandsophold INDSATSOMRÅDER Akademisk formidling Formidling i internationale sammenhænge Formidling på lægmandssprog Indsatser for studerende med dansk som 2. sprog Sprogkurser i forbindelse med udlandsophold BILAG BILAG BILAG

4 Indledning Den Sprogstrategiske Satsning på Københavns Universitet Denne rapport beskriver en afdækning af sproglige udfordringer og behov for sprogkompetencer i forbindelse med studiet blandt studerende på medicinuddannelsen på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet. Undersøgelsen udgør den sjette i rækken af sprogstrategiske undersøgelser under Københavns Universitets (KU) Sprogstrategiske Satsning (Sprogsatsningen). I KUs Strategi 2016 bliver styrkelsen af sprogkompetencer fremhævet som et satsningsområde, hvor man skal arbejde med at styrke de studerendes og ansattes sprogkompetencer også i andre fremmedsprog end engelsk (Københavns Universitets Strategi 2016, side 31). Med Den Sprogstrategiske Satsning slutter KU sig således til rækken af universiteter verden over, som satser særligt på at fremme flersproglighed hos studerende og kandidater med henblik på at sikre en international dimension i de studerendes uddannelsesforløb og i deres adgang til et globalt arbejdsmarked. I perioden gennemfører KU sprogsatsningen som et forskningsunderstøttet udviklingsprojekt, der skal føre til styrkelse af sprogkompetencerne hos studerende bredt på universitetet. Som overordnet formål skal projektet sikre, at de studerende bliver rustet til studie- og praktikophold i udlandet og til den stigende internationalisering i uddannelsesmiljøerne og på arbejdsmarkedet. Sprogsatsningens behovsafdækning Sprogsatsningen er et brugerorienteret og brugerdrevet projekt. Den sproglige behovsafdækning er derfor et nøgleord og en forudsætning for sprogsatsningens eksistens og succes. Udgangspunktet er at identificere og analysere sproglige behov og på den baggrund foreslå løsninger til konkrete faglige miljøer. Sådanne løsningsforslag kan enten knytte sig til en eksisterende praksis eller udvikles som helt nye initiativer, hvis der er behov for det. Der arbejdes endvidere med at identificere behov og løsninger, der kan fungere på tværs af institutter, fakulteter eller hele KU. Behovsafdækningerne omfatter således dels dialog med lokal uddannelsesledelse, fagmiljøer og KUs centrale enheder og dels afgrænsede undersøgelser i form af spørgeskemaundersøgelser og interview. Med sprogsatsningen 4

5 foretager KU en omfattende økonomisk, politisk og pædagogisk investering, som kræver et langsigtet overblik og faglig kontinuitet. Dette sikres ved en systematisering af erfaringer og initiativer samt ved, at der undervejs trækkes på dansk og international forskning vedrørende sprog i de videregående uddannelser. Da disse behovsanalyser blandt andet kommer til at fungere som beslutningsgrundlag ved udvikling af nye tiltag, er det afgørende, at de tager udgangspunkt i dialog med ledelse og faglige miljøer. Undersøgelsens målsætning Denne behovsafdækning har til formål: 1. at afdække, hvordan studerende på medicinuddannelsen forholder sig til forskellige aspekter af sprogkompetencer både som en del af deres uddannelse på KU, i forbindelse med udlandsophold og i relation til arbejdsmarkedet. 2. at få et indblik i de erfaringer, studerende på medicinuddannelsen har med at bruge fremmedsprog samt dansk som andetsprog i løbet af uddannelsen samt de udfordringer, der opleves i den forbindelse. 3. at tilvejebringe viden, som kan anvendes som grundlag for fremtidige beslutninger om sprogkompetencer i relation til medicinuddannelsen på KU. Teknisk afvikling af undersøgelsen Behovsafdækningen er afviklet gennem en spørgeskemaundersøgelse blandt de studerende på medicinuddannelsen på KU. Spørgeskemaundersøgelsen blev udsendt til alle studerende på medicinuddannelsen gennem det online spørgeskemaprogram SurveyXact. 904 studerende har gennemført hele spørgeskemaet, mens 175 studerende har svaret på dele af spørgeskemaet. For at sikre et ensartet analyseudvalg og et rimeligt sammenligningsgrundlag på tværs af de enkelte spørgsmål er denne rapport alene baseret på de 904 respondenter, der har gennemført hele spørgeskemaet. En oversigt over fordelingerne af gennemført, nogen svar og distribueret kan ses i nedenstående graf. 5

6 Graf 1: Samlet status 6

7 Resumé Den Sprogstrategiske Satsnings afdækning af behov for sproglige kompetencer igennem medicinuddannelsen på Københavns Universitet er baseret på en spørgeskemaundersøgelse udsendt til alle studerende på medicinuddannelsen gennem det online spørgeskemaprogram SurveyXact. 904 studerende har gennemført hele spørgeskemaet, mens 175 studerende har svaret på dele af spørgeskemaet. Denne rapport beskriver resultaterne fra de 904 respondenter, der har besvaret hele skemaet. Af afdækningen af medicinstuderendes sproglige behov fremgår det, at størstedelen af respondenterne ikke mener, at de har manglet bestemte sprogfærdigheder i forbindelse med studiet. Kun 22% af respondenterne mener, at de har manglet sprogfærdigheder. I forhold til tidligere undersøgelser foretaget af Sprogsatsningen på Det Samfundsvidenskabelige, Det Juridiske- og Det Teologiske Fakultet er andelen af studerende, der har oplevet mangel på bestemte sprogfærdigheder mindre på Medicin. I Sprogsatsningens tidligere undersøgelser har 31-52% af respondenterne givet udtryk for, at de har manglet sprogfærdigheder i forbindelse med studiet. Cirka en femtedel af de medicinstuderende har ikke desto mindre oplevet at mangle bestemte sprogfærdigheder på studiet, hvorfor medicinuddannelsen stadig med fordel kunne overveje at fokusere på sprogtiltag, der støtter fagligheden. Respondenterne peger især på manglende færdigheder inden for engelsk og dansk. Endvidere udtrykker en mindre gruppe manglende færdigheder inden for latin. Vanskeligheder inden for latin nævnes ofte i sammenhæng med vanskeligheder ved at veksle mellem dansk, engelsk og latin både ved læsning, i undervisningen og i praksis. Denne navigation mellem de forskellige sprog igennem uddannelsen opleves som udfordrende for mange af de studerende og kan med fordel adresseres gennem en indsats i forhold til underviserne. En sådan indsats vil skabe større fokus på de parallelsproglige aspekter ved undervisningen samt give værktøjer til at håndtere udfordringer knyttet til disse. De studerende efterspørger undervisning i at formidle i et akademisk sprog. De oplever overgangen fra grundbøger til videnskabelige artikler som meget udfordrende, især i forhold til at 7

8 de ikke får den fornødne træning i at læse denne genre, inden de selv skal formidle ad den vej. De studerende efterspørger endvidere, at sprogstøttende tiltag i forhold til at lære at formulere sig på et akademisk sprog, særligt på engelsk, bliver lagt i forbindelse med skriftlige opgaver. De studerende oplever ikke kun udfordringer i forhold til at læse videnskabelige artikler, men også i forhold til læsning af pensum bestående af grundbøger. Det vil derfor være fordelagtigt, at lægge et sprogstøttende tiltag med fokus på læsestrategier tidligt på uddannelsen, da det således vil være muligt at give de studerende de nødvendige redskaber og teknikker til at kunne overkomme det store læsepensum fra starten af. I forhold til sprog og kommunikation i faglige samt forskningssammenhænge føler hele 73% af respondenterne sig sprogligt forberedt på at indgå i en dansk sammenhæng. Til gengæld føler kun 39% sig forberedt på at indgå i internationale sammenhænge. Respondenterne ønsker sig særligt bedre kompetencer inden for engelsk i forhold til forskning, fransk i forhold til at arbejde for Læger Uden Grænser og arabisk i forhold til patientkontakt i Danmark. Kun halvdelen af respondenterne føler sig forberedt på at kunne omsætte deres faglige viden til lægmandssprog ved patientkontakt. De studerende efterspørger undervisning og praktisk øvelse i at forklare sygdomme og tilstande med danske ord og betegnelser i stedet for latinske og engelske samt at kunne redegøre for sygdomme på lægmandssprog. Derudover oplever mange også vanskeligheder i forhold til at skulle kommunikere med patienter med en anden sproglig baggrund end dansk. Det er her vigtigt at bemærke, at flere kandidatstuderende end bachelorstuderende føler sig tilstrækkeligt forberedt, og at det principielt ikke er meningen, at de studerende skal føle sig rustede til at omsætte faglig viden til lægmandssprog allerede på bacheloren, idet fokusset på kommunikative fag på medicinuddannelsen først indtræder på kandidaten. At over halvdelen af respondenterne på bacheloren udtrykker, at de ikke føler sig, eller ikke ved, om de føler sig godt nok klædt på, peger på det hensigtsmæssige ved en forventningsafstemning mellem de studerende og uddannelsen i forhold til hvilke kommunikative kompetencer, man tilegner sig gennem en bachelor i Medicin på KU. Den gruppe af respondenter, hvor den største andel har haft sproglige vanskeligheder gennem studiet, er dem, der primært har talt et andet sprog end dansk igennem deres opvækst og tidligere skolegang. Denne respondentgruppe oplever især vanskeligheder med mundtlig og 8

9 skriftlig formidling i forhold til at forstå underviser, selv at udtrykke sig og blive forstået på grund af accent og manglende ordforråd. Kun 1% af de respondenter, der har været afsted på udlandsophold, har været på sprogkursus på KU i forbindelse med udlandsophold. 21% har dog taget et selvfinansieret sprogkursus uden for KU og 37% af dem, der har været på udlandsophold, udtrykker, at de ville have fået mere ud af det, hvis de havde været bedre sprogligt forberedt, inden de tog afsted. Her er dermed et område, hvor de studerendes behov for fremmedsprogskundskaber hidtil har kunnet imødekommes af KUs eksisterende tilbud om sommersprogskurser. Respondenterne udtrykker her især ønske om sprogkurser i engelsk, dansk, fransk og spansk. 9

10 Repræsentativitet I følgende afsnit testes repræsentativiteten af analyseudvalget. Repræsentativiteten undersøges ved Z-test, og resultatet bliver således et standardiseret udtryk for differencen mellem en given andel i analyseudvalget og en tilsvarende andel i populationen. Opsummering De foretagne tests har vist, at fordelingerne af uddannelsesniveau og køn i analyseudvalget ikke er signifikant forskellige fra tilsvarende fordelinger i populationen. Ved repræsentativitetstests af alder viste det sig, at der er en signifikant overrepræsentation af de 19-årige bachelorstuderende, mens der er en signifikant underrepræsentation af de 27-årige bachelorstuderende i analyseudvalget. Videre fandt vi, at der blandt de kandidatstuderende er en signifikant overrepræsentation af gruppen 35 år og ældre. Vi vurderer dog, at analyseudvalget, vurderet ud fra de fremlagte tests, er et rimeligt udtryk for populationen, men vi vil tage forbehold for den manglende repræsentativitet af de tre specifikke aldersgrupper med i den videre databehandling. Repræsentativitet af alder fordelt på uddannelsesniveau Vi har testet repræsentativitet af analyseudvalget for alder fordelt på uddannelsesniveau. Data fra analyseudvalget er grupperet for at svare til den tilgængelige baggrundsdata. Først gennemgås aldersfordelingerne blandt de bachelorstuderende og dernæst blandt de kandidatstuderende. Tabel 1: Fordeling af alder blandt bachelorstuderende BA alder- Repræsentativitet ved a = 0,05 ± 1,96 Alder Analyseudvalg Population Z Frekvens Andel (p k) Frekvens Andel (π k) <19 1 0, , , , , , , , , , , , , , ,

11 , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , og ældre 10 0, , ,2117 n N Det fremgår af tabel 1, at der er en signifikant overrepræsentation af de 19-årige bachelorstuderende i analyseudvalget, mens der er en signifikant underrepræsentation af de 27-årige bachelorstuderende. For de øvrige alderskategorier kan aldersfordelingerne i analyseudvalget ikke siges at være signifikant forskellige fra aldersfordelingerne i populationen og er derfor repræsentative. Tabel 2: Fordeling af alder blandt kandidatstuderende KA alder - Repræsentativitet ved a = 0,05 ± 1,96 Alder Analyseudvalg Population Z Frekvens Andel (p k) Frekvens Andel (π k) < , , , , , , , , , , , , , , , , , ,

12 , , , , , , , , , , , , og ældre 18 0, , ,2022 n N Af tabel 2 ses det, at der er en overrepræsentation af aldersgruppen 35 og ældre blandt de kandidatstuderende i analyseudvalget. De øvrige alderskategorier blandt de kandidatstuderende i analyseudvalget er repræsentative. Repræsentativitet for uddannelsesniveau Vi har yderligere testet repræsentativitet af analyseudvalget for uddannelsesniveau. Her har vi set på andelene af henholdsvis bachelor- og kandidatstuderende i analyseudvalget og populationen. Tabel 3: Fordeling af studerende på uddannelsesniveau BA / KA - Repræsentativitet ved a = 0,05 ± 1,96 Alder Analyseudvalg Population Z Frekvens Andel (p k) Frekvens Andel (π k) BA 442 0, , ,1492 KA 462 0, , ,1492 n N Det fremgår af tabel 3, at andelen af bachelorstuderende ikke er signifikant forskellig fra andelen af bachelorstuderende i populationen, hvorfor analyseudvalget er repræsentativt for uddannelsesniveau. Se Bilag 1 for tabeller over fordelingen af respondenter på uddannelsesniveau. 12

13 Repræsentativitet for køn Afslutningsvist har vi testet repræsentativitet for køn. Vi testede indledningsvist på hele analyselyseudvalget: Tabel 4: Fordeling af studerende på køn Køn - Repræsentativitet ved a = 0,05 ± 1,96 Alder Analyseudvalg Population Z Frekvens Andel (p k) Frekvens Andel (π k) Kvinde 597 0, ,6368 1,4765 Mand 307 0, ,3396-1,4765 n N Tabel 4 viser, at selvom der er en større andel af kvinder i analyseudvalget end i populationen, er denne forskel ikke statistisk signifikant. Vi oplevede tidligere, hvordan der var udslag på repræsentativiteten for bestemte aldersgrupper, når vi delte analyseudvalget op i uddannelsesniveau. Vi har derfor også testet køn fordelt på uddannelsesniveau: Tabel 5: Fordeling af BA-studerende på køn Køn BA - Repræsentativitet ved a = 0,05 ± 1,96 Alder Analyseudvalg Population Z Frekvens Andel (p k) Frekvens Andel (π k) Kvinde 297 0, ,6307 1,8350 Mand 145 0, ,3693-1,8350 n N Ud fra tabel 5 kan det afledes, at selvom forskellen i andelen af kvinder i analyseudvalget og populationen er større for bachelorstuderende end for den samlede population, så er denne forskel forsat ikke statistisk signifikant. 13

14 Tabel 6: Fordeling af BA-studerende på køn Køn KA - Repræsentativitet ved a = 0,05 ± 1,96 Alder Analyseudvalg Population Z Frekvens Andel (p k) Frekvens Andel (π k) Kvinde 300 0, ,6426 0,0676 Mand 162 0, ,3574-0,0676 n N Vi testede ligeledes repræsentativitet for køn for kandidatstuderende, og her ses det af Tabel 6, at der fortsat ikke er en statistisk signifikant forskel på andelen af henholdsvis kvinder og mænd i analyseudvalget og populationen, hvorfor vi overordnet kan konkludere, at der med udgangspunkt i de fremlagte tests er repræsentativitet for køn. 14

15 Sproglig baggrund blandt respondenter For at få en forståelse af de sproglige vilkår, den enkelte studerende er stillet overfor, har vi spurgt ind til de studerendes sproglige baggrund med fokus på sprog i opvæksten og den tidlige skolegang. Graf 2: Hvilke(t) sprog har du primært talt med dine nærmeste gennem din opvækst? Tabel 7: Uddrag af Tabel 29 i Bilag 2: Hvilke(t) sprog har du primært talt med dine nærmeste gennem din opvækst? Andet end dansk Sprog Frekvens Norsk 34 (29,8%) Svensk 18 (15,8%) Færøsk 16 (14%) Kinesisk 6 (5,3%) Arabisk 5 (4,4%) Engelsk 5 (4,4%) Tysk 5 (4,4%) 71% (644 respondenter n = 904) af respondenterne har primært talt dansk med deres nærmeste gennem deres opvækst, 16% (146 respondenter n = 904) har talt dansk samt mindst et andet sprog, og 13% (114 respondenter n = 904) har talt et andet sprog end dansk igennem deres opvækst. Blandt de respondenter, der primært har talt et andet sprog end dansk i deres opvækst, er det de nordiske sprog der dominerer. 29,8% (34 respondenter n = 114) har talt norsk, 15,8% (18 respondenter n = 114) har talt svensk og 14% (16 respondenter n = 114) har talt færøsk. Blandt de respondenter, der har talt dansk samt et andet sprog, er engelsk (40 respondenter n = 146, 27,4%), arabisk (33 respondenter n = 146, 22,6%) og tysk (11 respondenter n = 146, 7,5%) de tre sprog, som flest har talt. En udtømmende liste over øvrige talte sprog kan ses i Bilag 2. 15

16 Sprogene, der hovedsageligt er blevet talt gennem opvæksten, afspejler de sprog, der primært er anvendt i respondenternes forudgående skolegang. 81% (731 respondenter n = 904) af respondenterne har primært anvendt dansk, 4% (38 respondenter n = 904) har primært anvendt engelsk og blandt de andre sprog, der primært er blevet anvendt ligger norsk (23,7%, 32 respondenter), svensk (14,1%, 19 respondenter) og færøsk (9,6%, 13 respondenter) igen i top tre (se tabel 8). Graf 3: Hvilke(t) sprog har du primært anvendt i din forudgående skolegang? (Har du brugt flere forskellige sprog, uddyb da under 'Andet'). Tabel 8: Hvilke(t) sprog har du primært anvendt i din forudgående skolegang? (Har du brugt flere forskellige sprog, uddyb da under 'Andet'). - Andet, hvilke(t)? Hvilke(t) sprog har du primært anvendt i din forudgående skolegang? (Har Frekvens du brugt flere forskellige sprog, uddyb da under 'Andet'). - Andet, hvilke(t)? Norsk 32 Svensk 19 Færøsk 16 Tysk 11 Arabisk 4 Fransk 3 Islandsk 3 Kinesisk 3 Russisk 3 Persisk 2 Svensk 2 Bengai 1 Faris 1 Finsk 1 Grønlandsk 1 Hindi 1 Persisk 1 Polsk 1 Punjabi 1 Sinhala 1 Tyrkisk 1 Ugyldig 27 16

17 Medicinstuderendes sproglige behov på studiet Afdækningens overordnede formål, at identificere medicinstuderendes sproglige behov og udfordringer igennem studiet, har vist at 22% (196 respondenter n = 904) af respondenterne mener, at de har manglet bestemte sprogfærdigheder på studiet. Disse manglende sprogfærdigheder strækker sig fra læsning af tekster og artikler til kommunikation med patienter. Graf 4: Mener du, at du har manglet bestemte sprogfærdigheder på studiet - f.eks. i forhold til læsning af tekster og artikler, kommunikation med patienter eller i forhold til at formidle din viden? I forhold til tidligere undersøgelser foretaget af Sprogsatsningen er andelen af studerende, der har oplevet mangel på bestemte sprogfærdigheder mindre på Medicin. På Det Juridiske Fakultetoplevede 39,9% (256 respondenter n = 641) af de studerende vanskeligheder på studiet på grund af manglende sprogfærdigheder, mens det på Det Teologiske Fakultet gjaldt 51,7% (30 respondenter n = 58) og på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 30,6% (280 respondenter n = 914). 1 Andelen af studerende, der har udtrykt mangel på bestemte sprogfærdigheder i forbindelse med studiet, er således mindre på Medicin sammenlignet med Det Jurdiske, Teologiske og Samfundsvidenskabelige fakultet. Trods dette har over en femtedel af de 1 Ved de tre foregående behovsafdækninger af henholdsvis Det Teologiske Fakultet, Det Juridiske Fakultet og Det Samfundsvidenskabelige Fakultet er spørgsmålet omkring manglende sprogfærdigheder formuleret: Har du haft vanskeligheder på studiet pga. manglende sprogfærdigheder?. Vi har valgt at ændre formuleringen i denne og fremtidige undersøgelser, da vi med formuleringen: Mener du, at du har manglet bestemte sprogfærdigheder på studiet - f.eks. i forhold til læsning af tekster og artikler, kommunikation med patienter eller i forhold til at formidle din viden? skaber en stærkere kontekst for spørgsmålet ved at knytte det til konkrete opgaver som eksempelvis læsning af tekster og artikler. Vi mener dog samtidig, at der kan foretages en overordnet sammenligning af resultaterne fra de fire undersøgelser på trods af denne forskel. 17

18 medicinstuderende oplevet at mangle bestemte sprogfærdigheder på studiet, hvorfor der stadig findes et behov for sprogstøttende tiltag på medicinuddannelsen. Graf 5: Inden for hvilke(t) sprog har du oplevet vanskeligheder? (afkryds evt. flere) Det er især inden for engelsk, at der opleves vanskeligheder. Af de 196 respondenter, der har haft sproglige vanskeligheder, har ca. 64% af dem haft vanskeligheder med engelsk i forbindelse med studiet (125 respondenter n = 196). Med 37% (72 respondenter n = 196) er dansk det sprog, næstflest respondenter oplever vanskeligheder med. Ud af de 72 respondenter, der har oplevet sproglige vanskeligheder ved dansk, har ca. 25% (18 respondenter n = 72) primært talt dansk gennem deres opvækst, mens ca. 15% (11 respondenter n = 72) primært har talt dansk samt mindst ét andet sprog i deres opvækst og ca. 60% (43 respondenter n = 72) har talt et andet sprog end dansk i deres opvækst. Af de respondenter, der har haft sproglige vanskeligheder med engelsk i forbindelse med studiet, har ca. 75% (94 respondenter n = 125) af dem primært talt dansk i deres opvækst, mens ca. 11% (14 respondenter n = 125) har talt dansk og mindst ét andet sprog og ca. 14% (17 respondenter n = 125) primært har talt et andet sprog end dansk (se tabel 9). Tabel 9: Primært sprog talt i opvækst og manglende sprogfærdigheder på studiet Manglende sprogfærdigheder Hvilket sprog har du primært talt med dine nærmeste gennem din opvækst? Dansk Engelsk Andet Dansk 18 (25%) 94 (75%) 34 (85%) Dansk og andet 11 (15%) 14 (11%) 2 (5%) Andet 43 (60%) 17 (14%) 4 (10%) Total 72 (100%) 125 (100%) 40 (100%) 18

19 Tabel 10: Primært talt sprog i opvækst, manglende sprogfærdigheder på studiet og ikke-manglende sprogfærdigheder på studiet Manglende sprogfærdigheder Hvilket sprog har du primært talt med dine nærmeste gennem Ingen manglende Dansk Engelsk Andet Total din opvækst? sprogfærdigheder Dansk 18 (2,8%) 94 (14,6%) 34 (5,3%) 498 (77,3%) 644 (100%) Dansk og andet 11 (7,5%) 14 (9,6%) 2 (1,3%) 119 (81,5%) 146 (100%) Andet 43 (37,7%) 17 (14,9%) 4 (3,5%) 50 (43,8%) 114 (100%) De overordnede tendenser er således, som det fremgår af tabel 10, at det er blandt grupperne af studerende, som primært har talt dansk i deres opvækst eller som primært har talt et andet sprog end dansk, at flest har oplevet problemer med engelsk med henholdsvis 14,6% (94 respondenter n = 644) og 14,9% (17 respondenter n =114) af de studerende, der har oplevet problemer med engelsk. Blandt de studerende, der har talt dansk samt mindst ét andet sprog end dansk i deres opvækst, er problemerne en smule mindre, idet kun 9,6% (14 respondenter n = 146) har oplevet problemer med engelsk. Problemer med engelsk i forbindelse med studiet er således nogenlunde lige udbredt blandt de studerende på tværs af sprogligt ophav. Dog er studerende, der har talt dansk og mindst ét andet fremmedsprog i deres opvækst mindre udfordrede af engelsk. Hvad angår problemer med dansk, er billedet tydeligere. Det er overvejende studerende, der primært har talt et andet sprog end dansk i deres opvækst, der har problemet med dansk (37,7% 43 respondenter n = 114), mens problemerne er langt mindre for de studerende, der primært har talt dansk og mindst ét andet sprog end dansk (7,5%, 11 respondenter n = 146) og minimalt for de studerende, der primært har talt dansk i deres opvækst (2,8% 18 respondenter n = 644). Engelskfærdigheder Blandt de studerende, der har udtrykt vanskeligheder med sprog i forbindelse med studiet, har vi spurgt ind til, hvilke typer af vanskeligheder, de har haft. Vi har i denne forbindelse delt kompetencer inden for sprog op i følgende fire typer af sprogfærdigheder: læse-, lytte-, tale- og skrivefærdighed, for bedre at kunne undersøge, hvori de studerendes vanskeligheder består. 19

20 Med hensyn til engelsk er det særligt læse-, tale- og skrivefærdigheder, de studerende har manglet, mens problemer med lyttefærdigheder optræder langt mindre hyppigt (se graf 6). Graf 6: Hvilke sprogfærdigheder har du manglet på engelsk? (Afkryds evt. flere) Vi har undersøgt, om fordelingen af manglende sprogfærdigheder er ens på tværs af de sprog, der primært er talt i opvæksten for at få et bedre indtryk af de studerende, som ikke primært har talt dansk i deres opvækst. De overordnede statistikker vil i høj grad være styret af gruppen, der primært har talt dansk, da de samlet udgør 71% af analyseudvalget. Tabel 11: Manglende sprogfærdigheder på engelsk og sprog primært talt i opvækst Sprog primært talt i opvækst Hvilket sprogfærdigheder Dansk og andet Andet sprog end dansk Dansk har du manglet på engelsk sprog end dansk Læsefærdighed 70% 57% 43% Lyttefærdighed 12% 17% 21% Talefærdighed 47% 54% 57% Skrivefærdighed 82% 53% 57% Som det fremgår af tabel 11, fordeler manglen af specifikke sprogkompetencer sig stort set ens for de respondenter, der primært har talt dansk i deres opvækst, i forhold til det samlede antal studerende, der har oplevet manglende sprogkompetencer. For gruppen af studerende, der primært har talt dansk samt mindst ét andet sprog i deres opvækst, fordeler manglende sprogkompetencer sig også meget nær den generelle fordeling, bortset fra at færre oplever manglende læsefærdigheder. Gruppen af studerende, der primært har talt et andet sprog end 20

21 dansk i deres opvækst, har til gengæld en større koncentration af studerende med manglende læse- og skrivefærdigheder, mens manglende lyttefærdighed fortsat er karakteriseret ved at være et langt mindre problem. Danskfærdigheder Graf 7: Hvilke sprogfærdigheder har du manglet på dansk? (Afkryds evt. flere) Angående dansk er det særligt manglende talefærdigheder, der er problemet. Ud af de 55 respondenter, der har oplevet talevanskeligheder har 37 af dem, svarende til ca. 67%, primært talt et andet sprog end dansk i deres opvækst. 11 respondenter, svarende til ca. 20%, har primært talt dansk i deres opvækst, mens 7 svarende til ca. 13% har talt dansk og mindst ét andet sprog. Færdigheder inden for andet fremmedsprog Graf 8: Hvilke sprogfærdigheder har du manglet på det angivne sprog? (Afkryds evt. flere) 21

22 Blandt de respondenter, der har oplevet vanskeligheder inden for et andet sprog end dansk eller engelsk fordeler problemerne sig nogenlunde ens på tværs af de fire færdigheder dog med en lille overvægt af manglende læse- og talefærdigheder. Over halvdelen (25 respondenter n = 47) har udtrykt, at de mangler færdigheder inden for latin, mens arabisk (5 respondenter), norsk (5 respondenter) og svensk (5 respondenter) følger efter som de sprog flest respondenter udtrykker manglende færdigheder inden for (se tabel 12). Tabel 12: Inden for hvilke(t) sprog har du oplevet vanskeligheder? Inden for hvilke(t) sprog har du oplevet vanskeligheder? (afkryds evt. flere) - Andet Latin 25 Arabisk 5 Norsk 5 Svensk 5 Tysk 3 Spansk 1 Græsk 1 Urdu 1 Alle sprog 1 Total 47 Manglende færdigheder i hvilke situationer Vi har spurgt åbent til, hvilke situationer medicinstuderende oplever sproglige vanskeligheder i, og kategoriseret de åbne svar, som det fremgår af tabel 13. Flest respondenter tilkendegiver, at de oplever vanskeligheder i forbindelse med at læse pensum. Af de åbne svar fremgår det, at det især er pensum på engelsk og videnskabelige artikler, der opleves vanskeligheder med. Mange studerende påpeger, at de mangler værktøjer til at gå til de videnskabelige artikler, da det er en ny genre for dem, og de kun er vant til grundbøger. En respondent skriver for eksempel: Det er primært ved læsning af videnskabelige artikler. Der mangler et kursus med håndtering og forståelse for videnskabelige artikler, der jo er meget anderledes end lærebøger. Det manglende kursus eller introduktion til håndtering af videnskabelige artikler gør bachelor- 22

23 projektet uoverskuelig og besværlig. Ved nogle af de læste videnskabelige artikler var man nødsaget til at slå 1/4 af ordene op, for at kunne forstå konteksten ( ) (bachelorstuderende, 6. semester). Den næststørste kategori blandt de åbne svar er sproglige udfordringer i forhold til at skrive videnskabelige artikler, samt i forhold til at skrive store opgaver såsom bachelor- og kandidatspeciale. En respondent skriver: Det er en udfordring at udtrykke sig på engelsk i forbindelse med specialeskrivning. Det ville være fint at have opgaver i løbet af studiet, hvor det kunne være et element i opgaven, at den skulle afleveres på engelsk (kandidatstuderende, 5. semester). Herudover udtrykker en del respondenter også vanskeligheder i forbindelse med besvarelser af skriftlige eksaminer på dansk. Denne gruppe respondenter påpeger, at de har for lidt tid til at besvare eksaminerne, i forhold til at deres modersmål ikke er dansk. Det tredje punkt, hvor flest respondenter har påpeget sproglige vanskeligheder, er i kommunikation med patienter. Dette punkt vil vi vende tilbage til under spørgsmålet om, hvorvidt de medicinstuderende føler sig tilstrækkelig forberedt til at kunne omsætte deres faglige viden til lægmandssprog ved patientkontakt. Endvidere har flere respondenter påpeget, at det at undervisere og lærebøger veksler mellem lægefaglige termer på dansk, engelsk og latin er en udfordring. En respondent skriver for eksempel: Da mange af undervisningsbøgerne er på engelsk, får man lært de medicinske udtryk på engelsk. Når man så kommer til undervisningen, som foregår på dansk, kan det være vanskeligt at koble de engelske udtryk sammen med enten de danske eller latinske udtryk, som underviserne benytter sig af. Det kunne være rigtig rart, hvis underviserne konsekvent valgte ét sprog eller så opgav udtrykket på både dansk, latin og engelsk (bachelorstuderende, 4. semester). De kategoriserede åbne svar kan ses i tabel 13. Her fremgår det, at kommunikation med patienter, at læse pensum på engelsk samt skrive store opgaver og rapporter er de største typer af udfordringer for de studerende. Det overordnede indtryk er dog, at de studerende problemer er mangefacetterede trods enkelte tværgående tendenser. Tabel 13: I hvilke situationer har du oplevet sproglige vanskeligheder? I hvilke situationer har du oplevet sproglige vanskeligheder? Frekvens Forstå forelæser (sprog ikke specificeret af respondent) 5 Forstå forelæser på dansk 1 23

24 Forstå forelæser på engelsk 3 Forstå forelæser på norsk 1 Forstå forelæser på svensk 3 Kommunikation med patienter 20 Latin 8 Læse pensum (sprog ikke specificeret af respondent) 9 Læse pensum på dansk 2 Læse pensum på engelsk 17 Mundtlig formidling (sprog ikke specificeret af respondent) 9 Mundtlig formidling på dansk 4 Mundtlig formidling på engelsk 6 Skrive store opgaver og rapporter (sprog ikke specificeret af respondent) 11 Skrive store opgaver og rapporter på dansk 3 Skrive store opgaver og rapporter på engelsk 6 Socialt 3 Udlandsophold 2 Vekslen mellem danske, engelske og latinske betegnelser 6 Andet 4 Total

25 Sprogstøttende tiltag Som en del af rapportens formål er vi interesserede i, hvordan sprogstøttende tiltag bedst kan tilrettelægges og tilbydes til de studerende. Vi har derfor stillet en række spørgsmål til de studerende omhandlende typer af sprogstøttende aktivitet og placering på uddannelsen. Spørgsmålene er alene stillet til de 196 studerende, der har oplevet problemer med sprog i forbindelse med studiet. Graf 9: Hvordan kan aktiviteter til støtte for dine sprogkompetencer bedst organiseres? (Afkryds evt. flere) Tabel 14: Hvordan kan aktiviteter til støtte for dine sprogkompetencer bedst organiseres? Hvordan kan aktiviteter til støtte for dine sprogkompetencer bedst organiseres? Andet, uddyb: Frekvens Anbefaling af medicinsk ordbog 3 Bedre formidling af underviser, brug flere faglige eksempler i undervisningen 2 Dispensation ved eksamen ved ikke-nordisk eller engelsk som modersmål 1 Sideløbende sprogkursus 4 Undervisning og bøger på dansk 2 Vejledning fra KU om, hvor man kan søge hjælp 1 Total 13 Af de respondenter, der har oplevet at mangle bestemte sprogfærdigheder på studiet, mener 74% (146 respondenter n = 196), at aktiviteter til støtte for deres sprogkompetencer med fordel kan 25

26 organiseres som et gratis tilbud fra KU ved siden af uddannelsen. 54% (106 respondenter n = 196) mener, at tilbuddet skal integreres i uddannelsen og knyttes til de eksisterende kurser. Graf 10: Hvornår på studiet mener du, at sprogstøttende tiltag bør finde sted? (afkryds evt. flere) Af de respondenter, der har oplevet at mangle bestemte sprogfærdigheder på studiet, og som mener, at aktiviteter til støtte for deres sprogkompetencer med fordel kan organiseres som et gratis tilbud fra KU ved siden af uddannelsen og/eller mener, at sprogstøttende aktiviteter bør integreres i uddannelsen og knyttes til de eksisterende kurser, ønsker 60% (111 respondenter n = 186) at sprogstøttende tiltag skal finde sted tidligt på bacheloruddannelsen. Cirka en tredjedel foreslår dog også at sprogstøttende tiltag finder sted i tilknytning til særlige opgaver, som for eksempel bacheloropgaven eller specialet, eller at de finder sted som sommerkursustilbud. De uddybende svar i Andet -kategorien indeholder ikke nogle nye forslag, udover at uddybe at nogle studerende ønsker, at der finder sprogstøttende tiltag sted i forbindelse med kurser eller obligatoriske opgaver på engelsk. Dette kunne for eksempel være et engelskkursus i akademisk skrivning i forbindelse med bacheloropgaven. Se Tabel 31 i Bilag 3 for oversigt over de åbne svar. Af de åbne svar til spørgsmålet om, hvilke sprog de studerende oplever sproglige vanskeligheder inden for, fremgår det, at 25 respondenter (12,8%, n = 196) oplever vanskeligheder i forhold til latin (se tabel 12). Flere respondenter udtrykker også, at de ønsker et lille 26

27 introduktionskursus til latin inden de starter anatomiundervisning. Der bliver lagt væk på fordelen ved at forstå strukturen i sproget for bedre at kunne forholde sig til ordene og deres bøjninger og dermed have lettere ved at huske dem i stedet for kun at fokusere på at lære dem udenad. Tre respondenter skriver for eksempel: Da man på Medicin bruger meget latin, kunne det være rart at få et crash-kursus i latin, så man har nemmere ved at bruge de rette endelser på ordene, samt forstå betydningen af ordene man bruger, da jeg personligt husker det bedre, når jeg ved, hvad betydningen er bag ordet på latin (bachelorstuderende, 4. semester). Et introduktionskursus til latin på et mere generelt plan ville være en hjælp, før vi startede det store anatomikursus på 3. semester; jeg husker at bruge rigtig meget energi på selv at skulle lure strukturen af sproget i stedet for selve anatomien de første måneder. En introduktion (eller opfriskning fra gymnasiets "almene sprogforståelse") til hvordan latin er skruet sammen, ville spare mange timer som i stedet kunne bruges på at fokusere på at lære anatomien (bachelorstuderende, 5. semester). De rette latinske bøjninger på de anatomiske latinske (og græske) navne. Kunne man få en guide til, hvordan forskellige bøjninger skal forstås - fx forskellen på proccesi spinosi og processus spinosus, nervi intercostales og nervus intercostalus osv. (bachelorstuderende, 3. semester). Derudover efterspørger nogle respondenter også anbefalinger af medicinske ordbøger fra underviserne og et dokument med grammatiske forklaringer, så man bedre kan arbejde med de latinske og græske betegnelser i anatomien, som en respondent skriver. 27

28 Sproglige behov i forhold til karriere og erhverv Tabel 15: Mener du, medicinstudiet forbereder dig tilstrækkeligt sprogligt til at fungere i forskningsmæssige og faglige sammenhænge? Mener du, medicinstudiet forbereder dig tilstrækkeligt sprogligt til at fungere i forskningsmæssige og faglige sammenhænge? Frekvens Ja, i Danmark 395 (44%) Ja, i Danmark og i internationale sammenhænge 262 (29%) Ja, i internationale sammenhænge 95 (11%) Nej 140 (15%) Ugyldig 12 (1%) Total 904 (100%) Langt de fleste respondenter føler sig tilstrækkeligt sprogligt forberedt til at kunne fungere i danske forskningsmæssige og faglige sammenhænge, idet 73% (657 respondenter) føler sig tilstrækkelig forberedt til at kunne fungere i Danmark. Til gengæld føler kun 39% sig tilstrækkeligt forberedt til at indgå i internationale sammenhænge. Cirka 15% føler sig ikke tilstrækkelig forberedt til hverken at indgå i forskningsmæssige og faglige sammenhænge i Danmark eller i internationale sammenhænge. Vi har set på, hvordan svarene fordeler sig i forhold til respondenternes uddannelsesniveau. Tabel 16: Tilstrækkelig sproglig forberedelse til at indgå i forskningsmæssige og faglige sammenhænge og uddannelsesniveau Mener du, at medicinstudiet forbereder dig tilstrækkeligt sprogligt til at fungere i forskningsmæssige og faglige sammenhænge? På hvilket niveau af dit studie er du? Bachelor Kandidat Total Ja, I Danmark 182 (41%) 213 (46%) 395 Ja, I internationale sammenhænge 149 (34%) 113 (24%) 262 Ja, i Danmark og i internationale sammenhænge 58 (13%) 37 (8%) 95 Nej 47 (11%) 93 (20%) 140 Ugyldig 6 (1%) 6 (1%) 12 Total 442 (100%) 462 (100%)

29 Af tabel 16 fremgår det, at mens kun ca. 11 % af de bachelorstuderende ikke føler sig sprogligt tilstrækkeligt klædt på til at fungere i forskningsmæssige såvel som faglige sammenhænge, gælder det samme for ca. 20 % af de kandidatstuderende. Dette kunne tænkes at skyldes et bedre kendskab til, hvilke krav der stilles på arbejdsmarkedet, jo længere henne på studiet man kommer, eller at oplevelsen af at de kundskaber man besidder som færdiguddannet læge, ændres gennem studiet. Hvad det skyldes, kan vi på nuværende tidspunkt kun gisne om, og det kalder således på en mere dybdegående undersøgelse af området. I rapporten fra den sproglige behovsafdækning foretaget i 2015 på Det Juridiske Fakultet fremgår det, at ca. 50 % af de studerende ikke føler, at jurastudiet forbereder dem sprogligt til arbejdsmarkedets forventninger. Set i det lys er den samlede mængde af 17% medicinstuderende, der hverken føler sig tilstrækkeligt sprogligt klædt på til at indgå i forskningsmæssige eller faglige sammenhænge ikke særligt stor. Fremmedsprog på arbejdsmarkedet 83% (752 respondenter n = 904) af respondenterne mener, at kompetencer på fremmedsprog ville give særlige muligheder på arbejdsmarkedet. Flest (72%, 649 respondenter n = 904) ønsker kompetencer inden for engelsk, mens fransk og arabisk følger efter med henholdsvis 23% og 24% studerende, der mener, at disse sprog kan give dem særlige muligheder på arbejdsmarkedet. 29

30 Graf 11: Kunne kompetencer inden for fremmedsprog give dig særlige muligheder på arbejdsmarkedet? Afkryds gerne hvilke(t) sprog. De studerende blev bedt om at uddybe, hvordan sprogkompetencer kunne give dem særlige muligheder på arbejdsmarkedet. Vi har kategoriseret svarene, og som det kan ses af tabel 17, er især arbejde i udlandet og patientkontakt områder, hvor fremmedsprogskompetencer kan give særlige muligheder. Hvad angår arbejde i udlandet, grupperer en stor del af svarene sig om den præmis, at det er gavnligt at kunne tale sproget i det land, hvor man arbejder. Dette er særligt i forbindelse med patientkontakt, hvor man langt fra altid kan forvente, at engelsk er tilstrækkeligt, men også i interaktion med kollegaer kan det være en nødvendighed med fremmedsprogskompetencer. Læger uden Grænser (MSF) bliver ofte brugt som eksempel på arbejde i udlandet, hvilket formentlig er årsagen til, at 23% af de studerende peger på fransk som et sprog, der kan give særlige muligheder på arbejdsmarkedet, idet MSF er en fransk 30

31 funderet NGO. Kategorien patientkontakt indeholder især fortællinger om et øget behov for at beherske fremmedsprog i forbindelse med patientkontakt i det danske sundhedsvæsen. Arabisk blev af 24% af de studerende fremhævet som et sprog, der kan give særlige muligheder på arbejdsmarkedet og ud fra læsningen af de åbne svarkategorier tyder det på, at det er i kontakten med patienter i Danmark, som ikke taler dansk. Sprogene tysk, urdu, og polsk bliver også fremhævet i denne forbindelse. De studerende påpeger dog samtidig, at der er en langt bredere vifte af sprog i spil i den daglige patientkontakt i det danske sundhedsvæsen end blot disse fremhævede sprog. Yderligere viser Forskning sig også som et område, hvor en betragtelig del af de studerende mener, at fremmedsprogskompetencer vil styrke deres muligheder. I forhold til forskning, deltagelse i konferencer, international videndeling og lignende bliver særligt engelsk fremhævet i de åbne svar som et nødvendigt sprog at mestre. Tabel 17: Hvordan kunne kompetencer inden for dette/disse sprog give dig særlige muligheder på arbejdsmarkedet? Hvordan kunne kompetencer inden for dette/disse sprog give dig særlige muligheder på arbejdsmarkedet? Frekvens Arbejde i udlandet 138 Forskning 45 Generelle færdigheder 26 Patientkontakt 123 Studieforløb 7 Udlandsophold 16 Ikke relevant 11 Total

32 Sproglige udfordringer og behov ved patientkontakt 55% (496 respondenter n = 904) af respondenterne mener, at medicinstudiet forbereder dem tilstrækkeligt på, at kunne omsætte deres faglige viden til hverdagssprog ved patientkontakt, mens 25% (230 respondenter n = 904) af respondenterne ikke mener, at medicinstudiet forbereder dem tilstrækkeligt på at kunne omsætte deres faglige viden til hverdagssprog ved patientkontakt. De resterende 20% (178 respondenter n = 904) af respondenterne er i tvivl. Graf 12: Mener du, at medicinstudiet forbereder dig tilstrækkeligt på at kunne omsætte din faglige viden til hverdagssprog ved patientkontakt? Vi har set på, hvorvidt den oplevede manglende evne til at omsætte faglig viden til hverdagssprog ved patientkontakt har rod i nogle bredere sproglige udfordringer. Ud fra tabel 18 fremgår det, at der umiddelbart ikke er nogen sammenhænge mellem at have manglet bestemte sprogfærdigheder på studiet og samtidig mene, at medicinstudiet ikke har forberedt én tilstrækkeligt til at kunne omsætte faglig viden til hverdagssprog. Tabel 18:Omsætning af faglig viden og mangel på sprogfærdigheder Mener du, at medicinstudiet har forberedt dig tilstrækkeligt på at kunne omsætte faglig viden? Mener du, at du har manglet bestemte sprogfærdigheder på studiet? Ja Nej Total Ja 104 (53%) 392 (55,5%) 496 Nej 52 (26,5%) 178 (25%) 230 Ved ikke 40 (20,5%) 138 (19,5%) 178 Total 196 (100%) 709 (100%)

33 Vi har videre set på, hvorvidt der skulle være en sammenhæng mellem de studerendes sproglige ophav og deres oplevede manglende evne til at omsætte faglig viden til hverdagssprog ved patientkontakt. Ud fra tabel 19 kan det ses, at fordelingerne på tværs af sprogligt ophav er nær ens, hvorfor der ikke er belæg for at sige, at sprogligt ophav har forbindelse til den oplevede evne til at omsætte faglig viden. Tabel 19: Omsætning af faglig viden og primært talt sprog i opvækst Hvilke(t) sprog har du primært talt med dine nærmeste gennem din opvækst? Mener du, at medicinstudiet forbereder dig tilstrækkeligt på Andet Dansk Dansk og andet Total at kunne omsætte faglig viden? Ja 64 (56%) 352 (55%) 80 (55%) 496 Nej 25 (22%) 175 (27%) 30 (21%) 230 Ved ikke 25 (22%) 117 (18%) 36 (25%) 178 Total 114 (100%) 644 (100%) 146 (100%) 904 Afslutningsvis har vi set på, hvorvidt der skulle være en sammenhæng mellem uddannelsesniveau og en oplevet manglende evne til at omsætte faglig viden til hverdagssprog. Af tabel 20 fremgår det, at mens der er 62% blandt de kandidatstuderende, der føler sig i stand til at omsætte deres faglige viden, er kun 47 % blandt de bachelorstuderende. Videre er der 30% af de bachelorstuderende, der er i tvivl, mens kun 10% af de kandidatstuderende oplever samme tvivl. Der kan således anes en svag progression mod en større tro på, at man er i stand til at omsætte faglig viden, jo længere man er på studiet. Om ikke andet er langt færre i tvivl. Dette resultat står i kontrast til tendensen til at føle sig mindre sprogligt forberedt på at fungere i faglige og forskningsmæssige sammenhænge, jo længere henne på studiet man er, som vi så tidligere. Tabel 20: Omsætning af faglig viden og uddannelsesniveau På hvilket niveau af dit studie er du? Mener du, at medicinstudiet forbereder dig tilstrækkeligt på Bachelor Kandidat Total at kunne omsætte faglig viden? Ja 209 (47%) 287 (62%) 496 Nej 99 (22%) 131 (28%) 230 Ved ikke 134 (30%) 44 (10%) 178 Total 442 (100%) 462 (100%) 904 (100%) 33

34 Det er i denne forbindelse værd at bemærke, at bacheloruddannelsen i Medicin på KU er en sundhedsvidenskabelig basisuddannelse og ikke kun skal ses som en del af lægeuddannelsen. Fokus på kommunikative fag i forhold til lægeuddannelsen indtræder først på kandidaten, og det er således principielt ikke meningen, at de studerende skal føle sig rustede til at omsætte faglig viden til lægmandssprog allerede på bacheloren. At 30% af respondenterne på bacheloren udtrykker, at de ikke ved, om de føler sig godt nok klædt på, kan pege på det hensigtsmæssige i en forventningsafstemning mellem de studerende og uddannelsen i forhold til hvilke kommunikative kompetencer, man tilegner sig gennem bachelor i Medicin på KU. Over en fjerdedel (28%) af de kandidatstuderende udtrykker dog stadig, at de ikke føler sig tilstrækkelig forberedte til at omsætte deres faglige viden ved patientkontakt. Vi har undersøgt, om det varierer i forhold til semester på kandidaten, men har ikke fundet nogen særlig variation fra 1. til 5. semester, hvor omkring 30% udtrykker, at de ikke føler sig tilstrækkeligt forberedt (se Graf 13). Først på 6. semester er der en større ændring, idet kun 18% her svarer, at de ikke føler sig tilstrækkeligt forberedt. Der er således stadig grund til at rette ekstra fokus på dette område. Graf 13: Mener du, at medicinstudiet forbereder dig tilstrækkeligt på at kunne omsætte din faglige viden til hverdagssprog ved patientkontakt? Krydset med: På hvilket semester af din kandidatuddannelse er du? Af de uddybende svar fremgår det, at de respondenter, der ikke mener, at medicinstudiet har forberedt dem tilstrækkeligt på at kunne omsætte faglig viden til hverdagssprog ved patientkontakt, ønsker mere undervisning i både de danske oversættelser af latinske betegnelser, samt 34

35 i at forklare sundhedsfaglige problemstillinger, diagnoser og lignende på lægmandssprog. De ønsker endvidere mere øvelse med patientsamtaler i praksis, såsom superviserede patientsamtaler. Tabel 21: Hvorfor mener du ikke, at medicinstudiet forbereder dig tilstrækkeligt på at omsætte din faglige viden til hverdagssprog ved patientkontakt. Hvorfor mener du ikke, at medicinstudiet forbereder dig tilstrækkeligt på at omsætte din faglige viden til hverdagssprog ved patientkontakt. Hvad kan forbedres? Frekvens Det lærer vi nok i klinik 4 Forberedelse på patientkontakt med andre kulturer og sprog 1 Frivilligt kursus uden for normal undervisning 2 Mere dybdegående kommunikationskursus 6 Mere undervisning i det i praksis (f.eks. superviserede patientsamtaler, skygge en læges dag med stuegange med fokus på kommunikationen) 61 Undervisning i latinske betegnelsers danske oversættelse samt lægmandsbetegnelser (hverdagssprog, patientsamtaler) 64 Øve formidling af medicinsk stof på andre sprog end dansk 4 Total 142 En del af de åbne svar udtrykker også frustration over det ensidige fokus på fagsprog igennem uddannelsen og mangel på opmærksomhed på og anerkendelse af at (lære at) kunne udtrykke sig om et medicinsk emne på lægmandssprog. En respondent skriver for eksempel: Jeg har oplevet at blive "straffet" i en eksamen, fordi mit sprog ikke var akademisk nok, derimod var det letforståeligt for en almindelig lægmand. Jeg synes, det er fint, at man skal kunne bruge akademisk sprog, men jeg mener, det er lige så vigtigt at kunne bruge almindeligt sprog. Det har vi ikke noget af i undervisningen (kandidatstuderende, 3. semester). Andre respondenter foreslår, at der for eksempel kunne indføres flere skriftlige eksamensopgaver der skal besvares i patientsprog (kandidatstuderende, 5. semester). Flere af de åbne svar udtrykker endvidere utilfredshed med kommunikationsundervisningen på studiet, som det fremgår af følgende citater: 35

36 Det ser desværre ikke ud som om, alle læger og medicinstuderende kan sætte sig ind i, hvordan patienten tænker. Der er tendens til at bruge for meget fagsprog, men især at formidle medicinsktekniske begreber i stedet for at imødekomme patientens behov for klar besked (bachelorstuderende, 2. semester, tidligere uddannet inden for kommunikation). Der er desuden for stor fokus på, at man skal kunne begreberne frem for at formidle betydningerne af det, vi undervises i (bachelorstuderende, 3. semester). Der er et kommunikationskursus på 1. semester af bacheloren, og herefter 2 x 5 timers kommunikationstræning v. psykolog på 1. semester kandidat. Tallene at % af alle patientklager omhandler kommunikation taler vel for sig selv. Bacheloruddannelsen har et ensidigt akademisk fokus, hvilket er tankevækkende når man tænker på at de fleste læger skal arbejde klinisk i større eller mindre grad i deres karriere. Opsummeret, så mener jeg ikke at medicinstudiet har tilnærmelsesvis nok undervisning i kommunikation til at formidle faglig viden på en tilstrækkelig måde over for patienter, men på den anden side, så finder jeg vel først ud af, om den påstand er sand, når jeg bliver læge (kandidatstuderende, 1. semester). Den sidste kommentar er et udtryk for opfattelsen blandt flere studerende, og vidner således om forskellige forventninger mellem uddannelsen og de studerende til, hvilke kommunikative kompetencer man som medicinstuderende vil tilegne sig gennem bacheloren i Medicin på KU. Med udgangspunkt i at kun 55% procent af de studerende føler sig tilstrækkeligt forberedt på at omsætte deres faglige viden til hverdagssprog ved patientkontakt, fremtræder det som et område, der kalder på opmærksomhed. Mange studerende oplever frustrationer over manglende fokus på kommunikationen og over 125 studerende har formuleret et behov for mere undervisning i kommunikation med patienter. Kommunikationsproblemer i patientkontakten fremstår hermed som et af de mest tydelige og vidtrækkende problemer, vi har identificeret igennem denne behovsafdækning. 36