Vejledning til årlig. diabetikere. Revideret udgave juni 2011.

Transkript

1 Vejledning til årlig fodstatus for diabetikere Revideret udgave juni LasF 2011

2 Vejledning til årlig fodstatus for diabetikere. Indhold: Skemaet og dets oprindelse International Consensus Skemaets formål Inden undersøgelsen påbegyndes Nedsat syn pga. diabetes Nedsat nyrefunktion pga. diabetes Amputation Neurologiske undersøgelse Vibrationssans: Biothesiometer Følesans: Monofilament 10g Varme-/kuldesans: Tiptherm Varme-/kuldesans: To reagensglas Stillingsssans Subjektive gener af neuropati Kredsløbsundersøgelser Arterie dorsalis pedis Arterie tibialis posterior Ødem Kapillærrespons Distal tryk Subjektive gener ved kredsløbsforstyrrelser Mobilitet Normal ledbevægelighed Normal muskelkraft Normal gang Fejlstillinger Charcot Smerter i bevægeapparatet Hud og negleforandringer: Negleforandringer Nedgroede negle Defekt hud Tryk Callositet Sår Tidligere diabetiske sår Fedtvævsatrofi Side 2 Vejledning til årlig fodstatus for diabetikere

3 Fodtøj og hjælpemidler Fabriksfremstillet fodtøj Semiortopædisk fodtøj Ortopædisk fodtøj Fodindlæg Aflastninger Kompressionsterapi Patienten er vejledt i Senkomplikationer Egenomsorg Fodtøj Konklusion: Pt er i risikogruppe Neuropati Iskæmi Behandlingsinterval: Ifølge risikogruppe Oftere Sjældnere Behandlingsplan: Anbefalet distal trykmåling Frarådet barfodsgang Anbefalet tilretning af eksisterende fodtøj/hjælpemiddel Anbefalet nyt fodtøj/hjælpemiddel Evt. suppl. Bemærkninger Vejledning til årlig fodstatus for diabetikere Side 3

4 Vejledning til årlig fodstatus for diabetikere. Skemaet og det oprindelse Skemaet er blevet til på baggrund af fodterapeut Jette Nielsens pionérarbejde. I begyndelsen af 90 erne lavede hun det første skema, der blev afprøvet af en lille gruppe ildsjæle. Anvendelsen af skemaet har herefter bredt sig som ringe i vandet. Grundtanken om et redskab til overskuelighed og sammenlignelighed holder stadig. I 2002, da det blev et krav i Diabetesoverenskomsten, at alle diabetikere årligt skulle have udført fodstatus, blev International Concensus on the Diabetic Foot fra 1997 (se næste afsnit) benyttet som grundlag for videreudvikling af skemaet og til standardisering af de enkelte undersøgelser og deres udførelse. Landsforeningen udarbejdede et nyt skema efter anbefalingerne i Concensusrapporten og iværksatte landsdækkende kurser, for at ensarte undersøgelserne. I Jylland udarbejdede underviserne en diasserie og et manuskript med den tanke, at undervisningen skulle være så ensartet som muligt. Det er dette materiale, der er anvendt som baggrund for denne vejledning. Skemaet er revideret i 2004 og senest i 2011 i forbindelse med overgangen til elektronisk årlig fodstatus. Side 4 Vejledning til årlig fodstatus for diabetikere

5 Den Internationale Consencus om behandling af diabetiske fodsår fastslår følgende: Fodundersøgelsen bør udføres på alle diabetikere mindst én gang om året. Identifikation af diabetikere med risiko for ulcerationer det vigtigste led i forebyggelse af amputation. Uddannelse af diabetikere, som er en integreret del af forebyggelsen, bør være enkel og bør gentages. Uddannelse af både fodterapeuter og diabetikere bør målrettes. Skemaets formål: Der er flere væsentlige grunde til at lave årlig fodstatus for diabetikere: Du får overblik over diabetikerens status og forløb, idet skemaet giver mulighed for at systematisere og sammenholde resultaterne af tidligere og nuværende undersøgelser. Endvidere kan du evaluere effekten af behandling/vejledning der tidligere er iværksat, og på den baggrund udarbejde en ajourført og målrettet plan for fremtidig behandling/vejledning, som nøje er tilpasset den enkelte diabetiker. Med skemaet får du desuden et redskab til, at få lavet undersøgelserne regelmæssigt samt revidere din risikostratificering. Diabetikerens fordel er, at vedkommende får mulighed for, at få større indsigt i og forståelse for egen sygdom, og dermed øget læring og lyst til at tage et aktivt ansvar omkring forebyggelse og behandling. Derudover opdages følgesygdomme og øvrige diabetiske forandringer hurtigt, så målrettet behandling og vejledning kan iværksættes. Udleveres det udfyldte skema til diabetikeren, hjælper det til at huske resultaterne og vejledningerne (forudsætter flest mulige danske ord), og kontinuiteten i behandlingen bevares ved evt. skift til anden fodterapeut, da de samme undersøgelser tilbydes. Skemaet er et godt fundament for det tværfaglige samarbejde, når du med diabetikerens samtykke kommunikerer elektronisk med lægen. Nu er det vigtigt at dokumentere effekten af fodterapeutens behandling af diabetiske fødder. I den forbindelse er det vigtigt, at undersøgelserne er lavet ens. Vær derfor opmærksom på, at udføre undersøgelserne i henhold til denne vejledning. Det skal nævnes, at det er tilladt at lave mere omfattende undersøgelser, blot kravene i denne vejledning er opfyldt. Inden undersøgelse påbegyndes: Der skal tages hensyn til, om patienten er i stand til at rumme at få lavet den årlige fodstatus for diabetikere den pågældende dag. Det er vigtigt, at diabetikerens fødder har samme temperatur som lokalet, dvs. normal stuetemperatur, og at diabetikeren sidder bekvemt med målestederne understøttet, hvis det er muligt. Fodterapeuten bør være velforberedt, så atmosfæren er rolig og afslappet. Diabetikeren forberedes omhyggeligt hver gang en ny undersøgelse påbegyndes diabetikeren skal anspores og opmuntres gennem hele statusforløbet. Vejledning til årlig fodstatus for diabetikere Side 5

6 Nedsat syn pga. diabetes: Ja/Nej I spørgsmålet til diabetikeren skal ligge om patienten ved om syns problematikken er en følge af diabeten. Ved diabetikeren det ikke, må vedkommende henvende sig til egen læge for afklaring. Nedsat nyrefunktion pga. diabetes: Ja/Nej Diabetikere der har nyreproblemer er som regel kendt omkring dette er dette ikke tilfældet må henvendelse til egen læge ske for yderligere afklaring. Amputation på grund af diabetes: Højre og venstre: Ja/Nej Hvis ja åbnes drop-down box med følgende: Hallux Øvrige digiti Forfod Crus Femur Sæt kryds i relevante felter. Neurologisk undersøgelse Vibrationssans målt med biothesiometer. Følesans målt med monofilament 10g. Varme-/kuldesans målt med tiptherm. Varme-/kuldesans målt med 2 reagensglas. Stillingssans målt ved at bevæge hallux op og ned. Vibrationssans (mekano og proprioceptive sans) Dybereliggende følesans. Registrerer gentagne tryk og bevægelser. Side 6 Vejledning til årlig fodstatus for diabetikere

7 Biothesiometer Sådan undersøges diabetikeren med et biothesiometer: Lad først diabetikeren mærke biothesiometer-vibratoren på hånden. Biothesiometer-vibratoren placeres dorsalt på hallux sv. t. basis. Placér vibratoren vinkelret på tåen. Vibratoren skal blot støttes, så den hviler på huden. Skru op, indtil diabetikeren mærker vibration. Målingen udføres 3 gange, hvor der drejes på styrkeknappen med variabel hastighed. Værdien aflæses på apparatet, og gennemsnittet af målingerne noteres i skemaet (volt). Resultat: < > eller = 25 noteres i skemaet. Du skal skrive gennemsnitet af de tre målinger af patientens vibrationssans ind i dit it-systems fodstatusskema, hvorefter systemet selv placerer patienten i: < > eller = 25. Følesans (mekanoreceptorer) Overfladisk følesans. Registrerer berøring og tryk. Monofilament 10g Sådan undersøges diabetikeren med monofilament: Lad først diabetikeren mærke monofilamentet på hånden. Bed diabetikeren lukke øjnene. Undersøg én fod af gangen. Test sv. t. innervationsområderne de på billedet afmærkede røde spots er kun vejledende. Placér monofilamentet vinkelret på hudoverfladen. Tryk til filamentet bøjer. Tilnærmelse til huden, kontakt med huden og fjernelse af filamentet tager i alt ca. 2 sek. Anvend ikke monofilamentet på sår, callositet, ar eller nekrotisk område. Monofilamentet må ikke glide henover huden eller have gentagen kontakt med teststedet. Spørg diabetikeren: Kan du mærke trykket? (Ja/Nej). Undersøgelsen udføres 3 gange på hvert teststed, med mindst én snydeberøring, hvor monofilamentet ikke har hudkontakt. Det er vigtigt, at håndbevægelsen hver gang er den samme. Resultat: Bevaret, svækket eller ophørt noteres i skemaet. Vejledning til årlig fodstatus for diabetikere Side 7

8 Varme-/kuldesans (termoreceptorer) Varme/kuldesans er en overfladisk følesans. Registrerer varme og kulde i omgivelserne. Tiptherm eller to reagensglas Man kan enten benytte tiptherm eller to reagensglas til at undersøge varme/kuldesansen. Benyttes tiptherm må den ikke først have ligget i en lomme, da temperaturforskellen så bliver for lille. Benyttes to reagensglas, fyldes vand fra koldtvandshanen i det ene og fra varmtvandshanen i det andet. Det er vigtigt, at påfylde glassene inden undersøgelserne påbegyndes, så temperaturforskellen udlignes, da den kun skal være få grader. Tiptherm Sådan undersøges varme/kuldesansen med tiptherm: Lad først diabetikeren mærke tiptherm en på håndryggen. Den varme ende først. Bed diabetikeren lukke øjnene. Placér først den varme ende på fodryggen. Spørg diabetikeren, om det er den kolde eller den varme/lunkne ende. Udfør undersøgelsen tre gange på hver fod. Ikke det samme sted. Resultat: bevaret, når alle svar er rigtige/ophørt ved forkert svar. to Reagensglas: (metoden er kun medtaget for at vise, at nogen undersøger varme/kuldesans med to reagensglas. Fodterapeuter benytter kun TipTherm) Sådan undersøges varme/kuldesansen med reagensglassene: Lad først diabetikeren mærke det varme reagensglas på hånden. Bed diabetikeren lukke øjnene. Start med det varme reagensglas på fodryggen. Spørg diabetikeren, om det er det kolde eller det varme/lunkne reagensglas. Udfør undersøgelsen tre gange på hver fod. Ikke det samme sted. Resultat: bevaret, når alle svar er rigtige/ophørt ved forkert svar. Side 8 Vejledning til årlig fodstatus for diabetikere

9 Stillingssans (positionssans): (proprioceptive sans) Positionssansen er en dybereliggende følesans. Registrerer bevægelser og spændinger i muskler, sener og led. Sådan undersøges diabetikerens positionssans: Bed diabetikeren lukke øjnene. Bevæg hallux med et let pres fra én finger opad og nedad i et varieret mønster. Bevægelsesudslaget skal ikke være stort, ca. 20 grader. Spørg diabetikeren, om storetåen bevæges op eller ned. Det er vigtigt, at det er hele tåen der flekteres - både opad og nedad. Der må ikke holdes på foden med den anden hånd eller berøres med andre fingre. Resultat: bevaret, når alle svar er rigtige/ophørt ved forkert svar. Subjektive gener af Neuropatien: Højre og venstre: Ja/Nej Hvis Ja åbnes drop-down box med : Prikken og stikken Stramme strømper Vat Glasskår Brændende Jagende Ubalance Sover med fødderne udenfor dynen. Kredløbsundersøgelser Arterie dorsalis pedis. Arterie tibialis posterior. Ødem. Normal kapillærrespons. Distal tryk. Vejledning til årlig fodstatus for diabetikere Side 9

10 Arterie dorsalis pedis: Er a. dors. ped. palpapel?: Ja/Nej Arterie tibialis posterior: Er a. tib. post. palpapel?: Ja/Nej Hvis disse pulse ikke er palpaple, kan evt. arterie poplitea palperes. Ødem: Er der ødem?: Ja/Nej Kapillærrespons: Kapillærresponset angives med patienten i vandret leje. Kapillærresponsen er udtryk for, om blodfylden sker hurtigt eller langsomt. Sådan undersøges kapillærresponsen: Blodet trykkes væk fra huden med et let tryk, der varer få sekunder. Bliver huden hurtigt rød, når fingeren tages væk (max 5-6 sek.), er kapillærresponsen normal. Er huden hvid i længere tid, er kapillærresponsen ikke normal. Resultat: Er der normal kapillærrespons? Ja / nej Distal tryk på tåniveau: Ja/Nej (udfyldes når der er foretaget en måling) Hvis ja åbnes drop-down box med følgende : < eller = 30 mm Hg. > 30 mm Hg. Ved X i < eller = 30 mm Hg. placeres patienten i risikogruppe 4. Ved X i > 30 mm Hg. placeres patienten i risikogruppe 3. Side 10 Vejledning til årlig fodstatus for diabetikere

11 Subjektive gener ved nedsat blodforsyning: Højre og venstre: Ja/Nej Hvis ja åbnes drop-down box med følgende : Smerter ved gang Smerte ved hvile Hvide tæer Lindring ved benene nedad. Mobilitet Diabetikerens mobilitet omfatter følgende undersøgelser: Normal ledbevægelighed. Normal muskelkraft. Normal gang. Fejlstillinger Charcot. Smerter i bevægeapperatet. Normal ledbevægelighed: Sådan undersøges diabetikeren for normal ledbevægelighed: Her kræves en overfladisk ledundersøgelse. Formålet med undersøgelsen er at registrere de anomalier, der skønnes at have betydning for udvikling af komplikationer hos diabetikeren set i relation til den aktuelle status. Bevægeligheden i leddene undersøges passivt, dvs. behandleren udfører bevægelsen med diabetikerens fod. Der skal ikke undersøges for aktiv bevægelse, men det er selvfølgelig tilladt. Som udgangspunkt er foden i neutralposition eller i Talocruralled: dorsalflexion (20)/plantarflexion (50). Udføres med knæet ekstenderet. Har patienten nedsat bevægelse i talocruralleddet, sker undersøgelsen med flekteret knæ. Vejledning til årlig fodstatus for diabetikere Side 11

12 2. Subtalarled og midttarsalled: pronation/supination. Subtalarled: Inversion 20 /eversion 10 Foden i neutralposition : Calcaneus inverteres og everteres i forhold til Talus omkring kroppens vertikale akse. Midtarsalled: Abduktion 15 / adduktion 30 inversion 25 / eversion 25 Hælen fikseres, så talus er stationær og forfoden bevæges ( foden i neutralposition ). 3. Metatarsophalangealled: Dorsalflexion (70 )/plantarflexion (40 ) Resultat: Er der normal ledbevægelighed: Ja/Nej Ved NEJ åbnes drop-down box med følgende: Bagfod Mellemfod - Forfod Ved X i bagfod åbnes drop-down box med følgende: Talocruralled Subtalarled Ved x åbnes drop-down box med følgende: Normal Nedsat Ophørt - Øget Side 12 Vejledning til årlig fodstatus for diabetikere

13 Ved X i mellemfod åbnes drop-down box med følgende: Midttarsalled - 1. metatarsale: Ved x åbnes drop down-box med følgende: Normal Nedsat Ophørt - Øget Ved X i forfod åbnes drop-down box med følgende: Hallux metatarso phallangealled Hallux interphallangealled Digiti metatarso phallangealled Ved x åbnes drop down-box med følgende: Normal Nedsat Ophørt - Øget Ved X i Digiti metatarso phallangealled åbnes drop-down box med følgende: Kan digiti strækkes?: Ja/Nej Ved X i Nej åbnes drop-down box med følgende: Normal muskelkraft: Sådan undersøges diabetikeren for normal muskelkraft: Diabetikeren sidder i behandlingsstolen med benstøtterne i vandret stilling. Du løfter fødderne fra gulvet, eller placerer fødderne på stolens benstøtter, så stolen kan køre frit. Du holder først dine hænder på diabetikerens fodryg og beder diabetikeren trække dig ind. Dernæst holder du under forfødderne og beder diabetikeren skubbe dig væk. Resultat: Er diabetikeren let i stand til at udføre bevægelserne, svares ja Er diabetikeren ikke i stand til let at udføre bevægelserne, svares nej. Normal gang: Sådan undersøges diabetikeren for normal gang: Undersøgelsen af gangen er ligeledes en overfladisk undersøgelse, hvor du vurderer gangen, når diabetikeren ikke føler sig iagttaget, f.eks. når han/hun kommer eller forlader klinikken. Resultat: Er der normal gang? Ja/Nej Vejledning til årlig fodstatus for diabetikere Side 13

14 Fejlstillinger: Ja/Nej Hvis X i ja åbnes drop-down box med følgende : Mobil pes planus transversus Rigid pes planus transversus Mobil applanation af den mediale længdebue Rigid applanation af den mediale længdebue Pes cavus Rigid pes cavus Mobil digitus malleus Rigid digitus malleus Hallux rigidus Hallux valgus Varus af bagfod Valgus af bagfod Varus af forfod Valgus af forfod Metatarsus varus primus. Charcot Akutfasen: Varm, rød og hævet fod, evt. deform fod. Ofte er patienten smertefri. Temperaturforskel på fødderne på mere end 2 grader. Behandling: Specialopgave. Totalaflastning for at undgå deformering. Du skal forklare diabetikeren at foden er brækket, og derfor ikke må belastes. Fremstil evt. fuld svangstøtte for at forebygge sammenfald i mellemfoden. Kontakt sygehusafdeling eller egen læge med hensyn på viderehenvisning til special afdeling og send diabetikeren af sted i taxa eller lignende. Risikofaktorer for udvilkling af Charcot Længere immobilisering / sengeleje, efter tåamputation, charcot på modsatte fod, dysreguleret diabetes, overbelastning. Side 14 Vejledning til årlig fodstatus for diabetikere

15 Differentialdiagnose: Artritis urica, ostit, abces/ dyb infektion. Prognose for Charcot Afhængig af, hvor tidlig og effektiv behandlingen er iværksat, er der i den udbrændte fase deformiteter af forskellig sværhedsgrad. Er der charcot?: Ja/ nej Aktiv Udbrændt. Smerter i bevægeapperatet: Ja/Nej Forfod Ankel Knæ Hofte Lænd. Hud- og negleforandringer Negleforandringer Defekt hud. Tryk. Callositet. Sår (Wagner grad). Tidligere diabetiske sår Fedtvævsatrofi Negleforandringer: Fortykket negl Svampet negl. Vejledning til årlig fodstatus for diabetikere Side 15

16 Nedgroede Negle: Ja/Nej Defekt hud: defekt hud defineres her som hud, der har åben indgangsport for mikroorganismer: Sådan undersøges diabetikeren for defekt hud: Se efter fissurer, mycose, eksem, bullae, traumer og lignende Er der defekt hud? Ja/Nej Tryk: Sådan undersøges diabetikeren for tryk: Tryk viser sig som rødme bleghed, mærker fra strømper og fodtøj, eller i form af callositeter clavi, negleforandringer. Husk at understrege overfor diabetikeren, at det er røde og hvide mærker, der skal kigges efter ved det daglige eftersyn. Er der tryk?: Ja/ nej Callositet: Er der callositet?: Ja / nej Hvis ja åbnes der drop-down box med følgende: Følge af fejlstillinger Følge af andet Sår: Er der sår?: Ja/Nej Wagner 1 Wagner 2 Wagner 3 Wagner 4 Wagner 5 Se klassifikationen i skemaet på side 17. Side 16 Vejledning til årlig fodstatus for diabetikere

17 Tidligere diabetiske sår: Hvis ja åbnes drop-down box med følgende: Hallux Øvrige digiti Forfod Bagfod. Sæt kryds i relevante felter. Behandling af diabetiske fodsår er en specialistopgave og bør varetages i et sårambulatorie med kendskab til diabetesfødder. Den regelmæssige beskæring af randcallositet foregår ofte hos diabetikerens fodterapeut. Nyopståede sår bør henvises til sårambulatorie via diabetesambulatorie eller via egen læge (ring til egen læge og foreslå diabetikeren henvises). Wagner grad 1 sår, uden infektion kan behandles på Klinik for Fodterapi med regelmæssig beskæring af randcallositet, samt såraflastning. Diabetikeren, der er i sårbehandling på sårambulatorie/diabetesambulatorium skal ved forværring eller nye sår henvises til behandlende instans med det samme. De fleste steder vil diabetikeren blive set inden for ganske få dage. Fedtvævsatrofi: Ja/Nej Vejledning til årlig fodstatus for diabetikere Side 17

18 Fodtøj og hjælpemidler Fabriksfremstillet fodtøj (det fodtøj der kan købes i alle butikker) Ja /Nej Hvis ja åbnes der drop-down box med følgende: Hensigtsmæssigt Uhensigtsmæssigt Ej medbragt Anvendes ikke Semiortopædisk fodtøj (forstås som fodtøj der er produceret med tanke på at tage specielle hensyn til fod problematikken sælges ofte hos Skomagere/fodterapeuter/ bandagister/specialforretninger) Ja/Nej Hensigtsmæssigt Uhensigtsmæssigt Ej medbragt Ortopædisk fodtøj (speciel fremstillet til den enkelte diabetiker) Ja/Nej Hensigtsmæssigt Uhensigtsmæssigt Ej medbragt Fodindlæg Ja/ nej Hensigtsmæssigt Uhensigtsmæssigt Ej medbragt Aflastninger Ja/Nej Hensigtsmæssigt Uhensigtsmæssigt Ej medbragt Du har en forpligtigelse til at informere og vejlede den enkelte diabetiker om, det aktuelle indlægs/aflastnings behov og komme med behandlingsforslag. Her skal du være opmærksom på, om diabetikeren selv er i stand til at følge op på behandlingsforslaget. Hvis ikke, kan det blive nødvendigt at støtte op omkring det. Er produktet brugervenligt? Kan diabetikeren tage aflastningen af og på? Er diabetikeren bevægelses- eller synshæmmet? Ved diabetikeren hvordan produktet skal placeres og i hvilket tidsrum dag og/eller nat, det skal anvendes? Kompressionsterapi Ja/Nej Hensigtsmæssigt Uhensigtsmæssigt Ej medbragt Selvom du ikke laver kompressionsterapi, kan du stadig bidrage til behandlingen ved at videresende dine observationer. Er pulsen fx ikke palpapel, eller bandagen forkert anlagt, kan det være hensigtsmæssigt at informere diabetikerens egen læge eller leverandør. Side 18 Vejledning til årlig fodstatus for diabetikere

19 Patienten er vejledt i I årlig fodstatus for diabetikere skal hele den relevante vejledning omkring diabetefødder gennemgås: Egenomsorg, fodtøj og senkomplikationer. Nogle vil vælge at vejlede diabetikeren under den enkelte undersøgelse, andre vil samle trådene til sidst under vejledningen. Diabetikeren bliver bedre i stand til at huske din vejledning, når han / hun har været medindraget aktivt, derfor stil spørgsmål således du checker op på din eventuelle tidligere vejledning. Begræns vejledningen til det mest vigtige, da de fleste som regel kun er i stand til at huske få ting. Der bør udleveres skriftligt materiale som opfølgning på den mundtlige vejledning. Senkomplikationer Ja/Nej Vejledning i senkomplikationer gives på baggrund af de enkelte neurologiske undersøgelsers resultat samt diabetikerens situation som helhed. Egenomsorg: Ja/Nej Vejledning i egenomsorg gives på baggrund af hudens trofik/ neglenestrofik / behov / neuropati samt diabetikerens mobilitet og sygehistorie. Fodtøj: Ja/Nej Hensigtsmæssigt fodtøj Sådan undersøges diabetikerens fodtøj: Efterse fodtøjet både ind- og udvendigt. Har fodtøjet været benyttet et stykke tid, kan trykmærker i overlæderet ofte fortælle noget om pasformen. Lad diabetikeren mærke i skoen, hvis der er slidmærker/udbulninger. Sammenhold slid med symptomer. Såleslid giver også et godt billede af diabetikerens gangmønster. Såleslidet kan karakteriseres normalt eller unormalt. Normalt slid: Der vil være et let forøget slid sv.t. hallux og et mere udtalt sv.t. metatarserne (mest under 1. caput). Desuden vil laterale hælkant være slidt. Unormalt slid opstår, hvis skoene ikke er fodrigtige, hvis der er deformiteter eller ændringer i bevægeapparatet. Her vil slidmærkerne være afhængige af foddeformiteterne og gangmønsteret. Der skal være plads til foden samt eventuelle aflastninger og indlæg. Lad diabetikeren stå på indlægssålen eller kontroller med fodskabelon (obs. længde og bredde pres 1. og 5. metatars en smule sammen). Kontroller evt indlæg: opfylder opbygningen/aflastningen behovet (obs. callositetsdannelser) Er der ud- og indvendige syninger/sømme, der kan genere? Fungerer en evt. gænge tilfredsstillende? Er overlæderet rummeligt nok? Fungerer lukkeanordningen optimalt (obs. højde, åbning og snøring)? Er bagkappen stabil (obs. malleoler og ødemer)? Er der valgt korrekt slidsål? Er der håndsyet fodtøj eller indlæg fra anden faggruppe, kontaktes denne mundtligt/skriftligt med observationer og forslag til eventuelle ændringer. Vejledning til årlig fodstatus for diabetikere Side 19

20 Konklusion Pt er i risikogruppe: 1, 2, 3 eller 4 Resultatet fremkommer automatisk udfra de enkelte svars vægtning. Neuropati : Ja/Nej Iskæmi : Ja/Nej/Mistanke Behandlingsinterval : Ifølge risikogruppe : Kryds Oftere : Hvis X åbnes drop-dowm box med følgende: Demens Gigt Parkinson- Syn- sclerose Andre komplicerende sygdomme Sjældnere : Kryds Behandlingsplan Anbefalet distal trykmåling: Ja/Nej Frarådet barfodsgang: Ja/Nej Anbefalet tilretning af eksisterende fodtøj/ hjælpemidler: Ja/Nej FF fodtøj Semiortopædisk fodtøj Håndsyet fodtøj Fodindlæg Aflastning - Kompression Anbefalet nyt fodtøj/ hjælpemiddel : Ja/Nej FF fodtøj Semiortopædisk fodtøj Håndsyet fodtøj Fodindlæg Aflastning - Kompression Eventuelle supplerende bemærkninger Behandling og vejledning tilpasses efter undersøgelsens resultat. Overvej kontinuerligt behov for: Patient-undervisning. Skosanering. Regelmæssig behandling. Aflastninger/ortheser. Indlægssåler. Gænge på fodtøj. Fodtøj. Husk patientsamtykke inden kopi af status sendes til andre relevante samarbejdspartnere. Der er den 19. maj 2011 udsendt orientering til lægerne, via PLO, om den nye overenskomst samt henvisninger. Side 20 Vejledning til årlig fodstatus for diabetikere