Landbrugsstyrelsen J.nr Ref. Miljø & Biodiversitet 2. januar 2019

Transkript

1 Landbrugsstyrelsen J.nr Ref. Miljø & Biodiversitet 2. januar 2019 Notat om høringssvar fra ekstern høring over udkast til bekendtgørelse om nationalt tilskud til bedrifter med produktion af fjerkræ eller mink som kompensation for skærpede fosforlofter Udkast af 3. oktober 2018 til bekendtgørelse om nationalt tilskud bedrifter med produktion af fjerkræ eller mink som kompensation for skærpede fosforlofter har været i ekstern høring med høringsfrist den 23. oktober Dette notat omhandler høringssvar, der ikke stammer fra ministerier eller myndigheder under ministerierne. Der er modtaget høringssvar fra: - Landbrug & Fødevarer, jf. pkt. 1 - Bæredygtigt Landbrug, jf. pkt. 2 - Dansk Land- og Strandjagt, jf. pkt. 3 Høringssvar 1. Landbrug & Fødevarer 1.1 Indledende kommentarer Formålet med den nye bekendtgørelse er at etablere en 1- årig national støtteordning for bedrifter med produktion af mink eller fjerkræ, og som er beliggende eller har harmoniarealer beliggende i områder med skærpede fosforlofter. Opfølgning Indførelse af tilskudsordningen som en 1-årig overgangsordning målrettet særligt hårdt ramte bedrifter med produktion af fjerkræ eller mink med en tilskudsramme på 2 mio. kr. er en politisk beslutning. Landbrug & Fødevarer hilser det velkomment, at støtteordningen etableres, men skal understrege, at støtteordningen er en fuldstændig utilstrækkelig kompensation i forhold til de ulemper og direkte tab, som er påført mange husdyrproducenter, særligt mink- og fjerkræproducenter, som følge af Landbrugsstyrelsen Nyropsgade København V Tlf EAN mail@lbst.dk

2 den nye fosforregulering. Ordningen kan langt fra kompensere for de reelle udgifter, som de skærpede fosforlofter medfører, bl.a. fordi konsekvenserne for husdyrproducenterne er blivende og ikke begrænset til den 1-årige periode, som den foreslåede støtteordning begrænses til. 1.2 Ad kapitel 4 betingelser for tilskud I praksis vil det formentlig være planteavlskonsulenten, som udarbejder ansøgningen på vegne af landmanden. Derfor vil det være hensigtsmæssigt, at det kan ske alene ud fra oplysninger, som konsulenten har adgang til i forbindelse med udarbejdelsen af gødningsregnskabet. Det vil derfor også være hensigtsmæssigt, at der ansøges på CVR-niveau. Bedriften skal altså defineres som en enhed med ét CVRnummer. Derved vil det også være overflødigt at lave særregler for de tilfælde, hvor flere ansøgere refererer til samme fosforregnskab, ligesom tabellen (bilag 1) med de ellers afskaffede dyreenheder kan udgå. 1.3 Ad 4 Da ordningen er etårig, og kun vil omfatte meget få bedrifter, vil vi opfordre til, at ordningen bliver så simpel som muligt. Det simpleste vil være at knytte ansøgningen op på gødningsregnskabet, så ansøgningen kan finde sted Giver anledning til ændringer Ansøgning om tilskud skal indgives for den bedrift, som ansøger driver som ejer eller forpagter ved udløb af ansøgningsfristen. Bedriften, der er omfattet af ansøgning om tilskud, identificeres ved det CVR-nr., som bedriften er registreret under ved udløb af ansøgningsfristen. I 4 indsættes som stk. 3: Stk. 3. Ansøgning om tilskud indgives for ansøgers bedrift identificeret ved det CVR-nr., som bedriften er registreret under ved udløb af fristen for indgivelse af ansøgning om tilskud. Betingelser for tilskud omfatter både betingelser, der skal være opfyldt ved udløb af ansøgningsfristen, og betingelser, der skal være opfyldt for planperioden 2017/2018. Betingelser, der skal være opfyldt for planperioden 2017/2018, skal være opfyldt for bedriften identificeret ved det CVR-nr., som bedriften blev drevet under ved udløb af planperioden 2017/2018, og som kan være et andet CVR-nr. end det CVR-nr., som bedriften drives under ved udløb af ansøgningsfristen. I sådanne tilfælde skal begge CVR-nr. være oplyst i ansøgningen om tilskud. Hvis to ejendomme i planperioden 2017/2018 blev drevet under det samme CVR-nr., og hvor den ene af ejendommene senere overdrages til en anden landbruger, vil der være to landbrugere, der kan indgive en ansøgning, hvor der refereres til det samme CVR-nr., som bedriften blev drevet under ved udløb af planperioden 2017/2018, og dermed til det samme fosforregnskab. Ansøgningen er udformet i en selvstændig ansøgning af flere årsager: 1. Ansøgningen består ikke kun af en ansøgning om tilskud. Den består også af en de minimis erklæring, hvor man bl.a. skal oplyse om tidligere modtaget de minimis støtte. Derfor kan ansøgningen ikke kun bestå af afkrydsning i et felt. 2

3 samtidig med indsendelsen af gødningsregnskabet. Eventuelt blot ved at sætte et kryds i et særligt felt i det indsendte gødningsregnskab. 1.4 Ad 5 SEGES har regnet på antallet af potentielle ansøgere, som overholder ansøgningskriterierne. Antallet (regnet på CVR-niveau) vil formentlig være bedrifter. Da den samlede ansøgningssum er på blot 2 mio. kr. vil ansøgninger fra blot bedrifter formentlig kunne tømme ordningen, idet pengene vil blive udbetalt til de største bedrifter altså kun ca. 15 pct. af de potentielt støtteberettigede. Spørgsmålet er, om størrelse er det rigtige fordelingskriterium. Forholdsmæssigt rammes en mindre bedrift jo ligeså hårdt som en stor bedrift. Og en mindre bedrift, som ligger midt i et skærpet område, kan jo være hårdere ramt end en større bedrift, som ligger i udkanten af et skærpet område. 1.5 Ad 6, stk. 1 Det er en betingelse, at bedriften er registreret i CVR ved udløb af fristen for indgivelse af ansøgning om tilskud og ved udløb af planperioden 2017/2018. Vi ønsker det gjort klart, at kravet om registrering i CVR kan være opfyldt, selv om bedriften skifter CVR nummer. F.eks.: En søn overtager en fjerkræbedrift efter sin far den 1. januar Bedriften får dermed nyt CVRnummer. I den situation bør der stadig kunne søges tilskud -retten til at søge tilskud bør selvfølgelig følge bedriften uanset eventuelt ejerskifte. 2. På grund af det begrænsede antal ansøgere og da ordningen kun er 1-årig, vil der ikke blive foretaget ændringer, der berører opsætningen af gødningsregnskabet. Tilskudsrammen på 2 mio. kr. er en politisk beslutning. I tilfælde, hvor ansøgningerne skal prioriteres, anvendes et støtteloft på kr./ansøgning. Støtteloftet er fastsat på grundlag af en afvejning mellem tilskuddets størrelse og antal ansøgninger, der vil kunne imødekommes inden for den afsatte tilskudsramme. Ved en eventuel prioritering udbetales tilskuddet således, at store ansøgninger prioriteres over mindre ansøgninger. Landbrugsstyrelsen har umiddelbart ikke fundet andre løsninger for at prioritere mellem ansøgninger, der samtidig sikrer en enkel sagsbehandling og en hurtig udbetaling. I 6, stk. 1, er der ikke fastsat betingelse om, at der skal være tale om samme CVR-nr. ved udløb af ansøgningsfristen og ved udløb af planperioden 2017/2018. Der kan således godt være tale om forskellige CVR-nr., hvilket vil blive præciseret i vejledningen til tilskudsordningen. Det anførte eksempel, hvor bedriften får nyt CVR-nr. i forbindelse med en søns overtagelse af bedriften, udelukker således ikke, at der kan søges tilskud. Som nævnt under punkt 1.2 indsættes i 4 som stk. 3: Stk. 3. Ansøgning om tilskud indgives for ansøgers bedrift identificeret ved det CVR-nr., som bedriften er registreret under ved udløb af fristen for indgivelse af ansøgning om tilskud. Det følger af 8, nr. 1, at ansøger er den, der som ejer eller forpagter driver bedriften ved udløb af ansøgningsfristen. 3

4 1.6 Ad 7, stk. 1, nr. 2 Ifølge registreringerne i Det Centrale Husdyrbrugs Register (CHR) ved udløb af fristen for indgivelse af ansøgning om tilskud er mindst 50 pct. af bedriftens fjerkræ eller mink placeret inden for oplande til søer med krav om skærpede fosforlofter Vi forstår bestemmelsen sådan, at 50% af fjerkræ eller mink skal være lokaliseret på gårde inden for oplandet til søer med krav om skærpede fosforlofter. Bestemmelsen bliver besværlig at håndterer i praksis, da CHRenhedens placering i forhold til de skærpede områder er en oplysning, som hverken landmanden eller konsulenten umiddelbart har adgang til, og derfor skal der laves en manuel mellemregning. Det bør i stedet være muligt at søge støtte, hvis CVR-nummeret er registreret på en adresse, som ligger inden for de skærpede områder. Mange bedrifter med fjerkræ og mink har ingen harmoniarealer selv, da de afsætter al husdyrgødningen. Det er korrekt forstået, at mindst 50 pct. af bedriftens dyr, der er fjerkræ eller mink, skal være placeret på gårde inden for oplande til søer med krav om skærpede fosforlofter. Oplysningerne i CHR skal sammenholdes med de oplande til søer med krav om skærpede fosforlofter, der er fastlagt i bekendtgørelse om afgræsning af oplande til søer med krav om skærpede fosforlofter, og som er illustreret visuelt i en digital kortudgave på MiljøGIS på Miljø- og Fødevareministeriets hjemmeside. Når ansøger skal opgøre, hvorvidt ansøger lever op til betingelserne i 7, stk. 1, nr. 2, så skal ansøger være opmærksom på, hvor stor en del af bedriftens produktion, der er placeret på de adresser, der er beliggende i de skærpede områder, set i forhold til bedriftens samlede produktion. Disse adresser fremgår af CHR, og adresser skal så sammenholdes med det kortlag for de skærpede områder, der fremgår af Internet Markkort. Landbrugsstyrelsen har netop fastsat 7, stk. 1, nr. 2 for at imødekomme de bedrifter med fjerkræ og mink, der ikke har harmoniarealer. Landbrugsstyrelsen har valgt den foreliggende model for at sikre en enkel sagsbehandling og hurtig udbetaling. Hvis vi i forbindelse med sagsbehandlingen skulle se på beliggenheden af udbringningsarealet, vil det kræve yderligere dokumentation fra ansøger samt en mere kompliceret sagsbehandling. For de fjerkræ- og minkbedrifter, som ikke har råder over egne harmoniarealer på bedriften, opstår også et andet problem. Hvis bedriften er placeret lige uden for et område med skærpede lofter, men afsætter til bedrifter inden for et område med skærpede lofter, så vil de være afskåret fra at søge om tilskud. Det bør være muligt at søge om tilskud, hvis der afsættes til bedrifter beliggende i områder med skærpede lofter. At det er udbringningsarealernes placering, 4

5 der er kriteriet, er også logisk, da det jo er disse arealers placering der afgør, om man rammes af de skærpede fosforlofter. 1.7 Ad 7, stk. 1, nr. 6 I planperioden 2017/2018 skal der på bedriften være produceret mere end kg fosfor fra fjerkræ eller mink. Betingelsen betyder f.eks., at minkfarme med under årstæver ikke vil kunne opnå tilskud. Det er måske forståeligt nok, tilskudssatsen taget i betragtning, idet administrations- og konsulentomkostninger vil gøre, at det formodentlig ikke vil være ret mange af de 5000 kr., der havner hos landmanden. Men det ændre ikke på, at de mindre farme kan have samme udfordring med at finde harmoniarealer i nærheden af fjerkræ- eller minkgården, og derfor pålægges en ekstra udgift til transport og udbringning. 1.8 Ad 8, stk. 1, 3) I ansøgningskriteriet er der stillet krav om, at man skal have mindst 100 fjerkræ/mink eller 30 strudse for at opnå tilskud. Det er et overflødigt krav, da man jo i forvejen skal have mindst kg fosfor fra fjerkræ og mink. 1.9 Ad 10 Tilskudssatsen udgør 5 kr. pr. kilo ansøgt mængde fosfor. Vi finder ikke at tilskudssatsen på 5 kr. pr. kilo ansøgt mængde fosfor vil kompensere landmændene for deres reelle udgifter. For gylle (mink) vil udgiften til transport ved ca. 25 km s transport og udbringning anslås Det er lagt til grund, at bemærkningerne vedrører 8, stk. 1, nr. 6. Landbrugsstyrelsen målretter tilskuddet mod bedrifter med en vis størrelse, og det er derfor fastsat, at der skal være produceret mere end 1000 kg fosfor fra fjerkræ og/eller mink på den ansøgte bedrift. Ansøgning til bedrifter med en mindre produktion vil netop være problematisk i forhold til omkostningerne ved at søge tilskud. Betingelsen om mindst 100 dyr, der er fjerkræ eller mink, eller mindst 30 strudsefugle skal være opfyldt ved udløb af ansøgningsfristen, mens betingelsen om en produktion på mere end kg fosfor skal være opfyldt for planperioden 2017/2018. Intentionerne med denne tilskudsordning har været at yde erhvervet en hjælpende hånd i tilpasningen til en regulering der indeholder skærpede fosforlofter. Det har således ikke været et mål i sig selv at kompensere de særligt berørte landmænd for alle deres udgifter i forbindelse hermed, jf. også pressemeddelelse af 21. marts

6 at ville beløbe sig til i størrelsesordenen 49 kr. /m3 gylle. Minkgylle indeholder i flg. normtal 2,74 kg P/ m3, og støtten svarer derfor til 13,70 kr. pr. m3. For mink er gennemsnitsfarmen f.eks. på årstæver. En gennemsnitsfarm vil således kunne opnå et tilskud på i størrelsesordenen kr. Dette beløb skal kunne dække rådgivningssalær til udarbejdelse af ansøgning, transport og udbringning af husdyrgødning på op til ekstra 25 ha. En udgift som vi vurdere vil ligge på i størrelsesordenen kr Ad bilag 1 Omregningen fra oplysninger om antal dyr i CHR-registret til dyreenheder i bilag 1 giver ikke den rigtige sammenhæng. Det skyldes, at i CHR sker opgørelsen af antallet i enheden staldpladser, mens den i omregningstabellen i tabel 1 er årstæver, årshøns eller producerede dyr. 2. Bæredygtigt Landbrug 2.1 Indledning Først og fremmest skal det pointeres, at Bæredygtigt Landbrug ikke anerkender det faglige grundlag for udpegningen af søer med krav om skærpede fosforlofter. Udpegningen af områder med krav om skærpede fosforlofter bygger udelukkende på antagelser, der ikke er fagligt underbygget. Det samme sker nu med kompensationsordningen, hvor det på forhånd antages at mink- og fjerkræproducenter bliver hårdest ramt af de skærpede fosforkrav. Jeg henviser til vores høringssvar i forbindelse Tabellen i bilag 1 skal bruges som et omregningsværktøj for at stille de ansøgte bedrifter, så lige som muligt på tværs af bedriftsgrene. Der henvises til Miljø- og Fødevareministeriets høringsnotat der blev offentliggjort efter høringen af ny husdyrgødningsbekendtgørelse (skærpede fosforlofter m.v.) samt bekendtgørelse om afgrænsning af oplande til søer med krav om skærpede fosforlofter. Heri adresseres det omtalte høringssvar. 6

7 med høring af ny husdyrgødningsbekendtgørelse (skærpede fosforlofter m.v.) samt bekendtgørelse om afgrænsning af oplande til søer med krav om skærpede fosforlofter med høringsfrist 23. april 2018, jeres j.nr Kompensation for de, der er hårdest ramt generelt Indførelsen af de skærpede fosforlofter medfører betydeligt øgede krav til udbringningsarealer for mange bedrifter, hvilket ikke kun gælder bedrifter med fjerkræ og mink. En uheldig slagtesvineproducent kan for så vidt være lige så hårdt eller hårdere ramt af de skærpede fosforkrav, som en knap så uheldig fjerkræproducent og alligevel mener styrelsen, at fjerkræproducenten skal kompenseres uden slagtesvineproducenten skal. Ordningen har til formål at kompensere bedrifter med fjerkræ og/eller mink, der rammes væsentligt af de skærpede fosforlofter, da der inden for de særligt udpegede områder kommer til at gælde et fosforloft på 30 kg P/ha for fjerkræ- og minkbedrifter. Dette skal ses i lyset af, at der før 1/ kunne udbringes kg P/ha som følge af den indirekte regulering som fulgte af de daværende harmoniregler, mens der kunne udbringes 33,5 kg P/ha gennem husdyrgødning fra slagtesvin og kg P/ha for søer/smågrise. I forhold til situationen før 1/ er det derfor husdyrbrug med mink eller fjerkræ som bliver hårdest ramt i de skærpede områder, når kravet her bliver 30 kg P/ha. Ordningen skal selvfølgelig gælde alle husdyrbrug, og så må det konkret vurderes, hvilke bedrifter der er hårdest ramt og derfor skal kompenseres. Dette må og skal foregå med udgangspunkt i den enkelte bedrift. Med udgangspunkt i den enkelte bedrift, kan det ikke udelukkes, at de bedrifter, der ender med at blive kompenseret, alligevel hovedsageligt er fjerkræ og mink, men bedrifter med andre husdyrtyper bør ikke afskæres kompensationsordningen, førend det konkret vurderes, at disse ikke er hårdest ramt. Vi opfordrer derfor styrelsen til at ændre bekendtgørelsen til at gælde alle husdyrbrug, så der ikke laves flere antagelser end allerede foretaget i forbindelse med 7

8 indførelsen af de skærpede fosforlofter og udpegningen af søer med krav om skærpede fosforlofter. 2.3 Prisen for fosforbegrænsning det forkerte sted Igennem hele processen med indførelsen af skærpede fosforlofter, forsømmes det at sætte fingeren på det ømme punkt, nemlig renseanlæggenes udledninger gennem mange år, samt den fortsatte slappe styring med tusindvis af overløb af fosforbelastet spildevand og manglende kontrol af rensekvaliteten bortset fra såkaldt selvkontrol. Spildevandsudledningen fra danske renseanlæg har flere gange højere fosforkoncentration som hos vores naboer i Sverige og Tyskland. En så stor udledning er helt unødvendig. I stedet for at indføre begrænsninger på landbruget og nu en tilhørende kompensationsordning, burde fokus lægges der, hvor der reelt er en fosforbelastning. Der indføres ifølge bekendtgørelsens 10 et tilskud på 5 kroner pr. ansøgt kilo fosfor. Dette rejser en række spørgsmål: Der henvises til Miljø- og Fødevareministeriets høringsnotat der blev offentliggjort efter høringen af ny husdyrgødningsbekendtgørelse (skærpede fosforlofter m.v.) samt bekendtgørelse om afgrænsning af oplande til søer med krav om skærpede fosforlofter. Heri adresseres kommentarerne vedr. punktkilde-udledningen og udledningen fra landbrugsarealer. Landbrugsstyrelsen har på denne baggrund ikke fundet det nødvendigt at udarbejde den efterspurgte redegørelse Hvor meget af den fosfor, der udbringes på landbrugsarealerne, forestiller ministeriet sig, at der ender i det danske vandmiljø? Dette må jo være undersøgt, modelleret og tilsvarende. 2. Ville effekten ikke være langt større, hvis man havde stillet rensningsanlæggene 5 kr. for samme forureningsgrad. Potentialet vil samtidig være langt større. 8

9 3. Har i undersøgt, hvad det ville koste pr. udledt kilo fosfor at rense spildevand for fosfor og sammenholdt dette med, hvad 5 kr. pr ansøgt kilo fosfor reelt set beløber sig til pr. udledt kg fosfor? Vi må insistere på at få en grundig redegørelse i høringsnotatet vedrørende de ovenstående spørgsmål. 3. Dansk Land- og Strandjagt 3.1 Dansk Land og Strandjagt er betænkelig ved at der udpeges to produktioner (fjerkræ og mink), som indføres skærpede fosforkrav for, det ville være naturligt, hvis det var hele husdyrproduktionen, så der er en ens kompensationsordning. 3.2 Byernes kloaksystemer og rensningsanlæggenes udledninger af fosforbelastet spildevand bør kontrolleres i langt mere end i dag. 3.3 Hvis der på sigt bliver dyrere at producere fjerkræ og mink i Danmark, vil produktionen flytte til udlandet, Danmark mister arbejdspladser og samfunds indtægter, og fosforbelastningen vil forblive uændret. 3.4 Dansk Land og Strandjagt ønsker som alle andre rene søer og vandløb, men forureningen løses ikke ved at pålægge Dansk Landbrug, produktionskrav, som være nabolande ikke har. Se pkt Bemærkningerne vedrører ikke tilskudsordningen. Der henvises i øvrigt til pkt Bemærkningerne vedrører ikke tilskudsordningen. Der henvises i øvrigt til pkt Bemærkningerne vedrører ikke tilskudsordningen. Der henvises i øvrigt til pkt