Transkript

1 De mest almindeligt holdes kæledyr fuglearter er psittacines (papegøjer) og spurvefugle (siddende fugle som kanariefugle og finker). Disse to grupper af fugle omfatter næsten af de over anerkendte fuglearter. Af de papegøjer, der er faktisk mere end 350, der er anerkendt. Trods verdensomspændende popularitet af disse fugle er lidt information endeligt kendt om deres ernæringsmæssige behov. For de fleste følgesvend fuglearter, meget af det er blevet anbefalet er ekstrapoleret fra undersøgelser under anvendelse fjerkræ. Mens undersøgelser fjerkræ kan give generelle retningslinjer for fodring kæledyr papegøjer, er disse data ikke tages hensyn til forskellene mellem fjerkræ og papegøjer (og desuden blandt papegøje arter selv) i mavetarmkanalen anatomi og fysiologi, der bestemmer, hvordan en bestemt art udnytter bestemte fødevarer. Selv blandt de papegøje arter, som generelt spiser plantebaserede kost, kan vilde fugle skal klassificeres efter, hvilken del af planten, de indtager. Der er fire hovedgrupper: 1) Grainivores (korn eller frø-ædende fugle, ligesom undulater og cockatiels) 2) frugivores (frugt-spisere, ligesom mange araer) 3) Nectivores (nektar spisere, ligesom lorikeets og lorier) 4) altædende (at spise en række forskellige fødevarer, herunder animalsk materiale, ligesom mange cockatoos og parakitter, men ikke undulater). Blå-Gold Macaw Selv blandt grainivores, der er små fugle, der har tendens til at vælge generelt lavere protein græsfrø og store fugle, der normalt gå til højere proteinindhold busk-baserede frø. Vigtigere er det, har fordøjelses anatomi hver af disse grupper af fugle udviklet som reaktion på og er reflekterende af den type fødevarer, de indtager i naturen. Endelig, ud over de generelle kosten klassificeringer, der kan gøres på basis af vilde fugle fodring adfærd, yderligere kosten sondringer kan gøres for papegøjer baseret på tilgængeligheden af fødevarer i naturen, fuglens køn, hendes alder, hendes reproduktive status (æglægning hos kvinder, fodring ung, etc.) og hendes aktivitetsniveau. For kæledyr fuglearter, er det næsten umuligt at kopiere de kostvaner, der forbruges af deres vilde fugle kolleger på grund af de mange forskellige frø og andre specifikke fødevarer, der er almindeligt tilgængelige eller kun tilgængelige i visse sæsoner. Hvad vi ved om Parrot Nutrition I betragtning af knapheden på videnskabelig viden om, hvad den faktiske ernæringsmæssige behov hos forskellige fangenskab papegøje arter, de fleste ernæringsmæssige anbefalinger til fugle er baseret på anekdotiske oplysninger, der er offentliggjort i litteraturen for lægfolk og der er taget for pålydende som korrekt af stuefugle ejere. Mange af disse oplysninger er forkerte i værste fald eller ikke-understøttet af nogen videnskabelige beviser i bedste fald. Yderligere kontrollerede videnskabelige undersøgelser skal gøres for at bestemme de generelle kostbehov for forskellige papegøje arter. Indtil disse undersøgelser er gennemført, for at sikre, at papegøjer basale ernæringsmæssige behov for brede klasser af næringsstoffer som fedt, kulhydrater, proteiner, vitaminer og mineraler er opfyldt, har aviær dyrlæger anbefalet fodring ernæringsmæssigt fuldstændige formulerede kost, der indeholder en anslået optimal koncentration af væsentlige elementer som ekstrapoleret fra

2 undersøgelser fjerkræ, vilde fugle fodring adfærd og års studier af fugle i fangenskab sundhed, mens disse fugle blev fodret forskellige fødevarer kombinationer. Formuleret kost er generelt enten pelleteret eller ekstruderede produkter tilsat vitaminer og mineraler. Pelleterede produkter er generelt kompakt og er af en ensartet (ofte glat rørformet) form, mens ekstruderede produkter fremstilles ved en højere varme og kan indeholde en højere fedtindhold og en anden tekstur end pelleterede produkter. Mens de fleste aviær dyrlæger anbefaler formulerede produkter som grundlaget for kæledyr papegøjer 'kost, vil tilføjelsen af en begrænset mængde af høj vand / kalorielette fødevarer såsom de fleste frugter og grøntsager, der ikke i væsentlig grad ændre mængden af formulerede produkt fugle holdt forbruge. Men når fugl ejere over-tillæg formuleret kost med store mængder af grøntsager, frugter og frø, kalorier i disse fødevarer vil sandsynligvis mindske forbruget af formulerede produkter og kunne prædisponere fugle til mangel på næringsstoffer og underernæring. Fodring små mængder vand-rige frugter og grøntsager (generelt mindre end en tredjedel af den samlede fødeindtagelse) vil give nogle sort til en fugl kost uden at kompromittere fordelene ved forbrugende det formulerede produkt. Formulerede produkt producentens anbefalinger om fodring proportioner bør følges nøje, så fuglene kan få optimalt udbytte af disse produkter. Ernæring Fordeling: Protein For proteiner, frø er generelt mangelfuld i flere essentielle aminosyrer - byggesten af protein - kræves af papegøjer at holde sig sund. Selv tilsyneladende mere nærende proteinholdige fødevarer kan indeholde en samlet tilstrækkelig procentdel af protein svarende til en papegøje samlede protein krav, men kan mangle i visse kritiske aminosyrer. Anbefalinger vedrørende kosten protein niveauer for bestemte arter er endnu ikke fastlagt for alle kæledyr papegøjer. Blandt grainivorous arter, proteinbehov været etableret i undulater og cockatiels. Disse krav er blevet vist at stige med stigende kropsstørrelse, således at højere niveauer af protein (afhængigt af proteinkilden) kan kræves af større papegøje arter. Omvendt visse naturligt frugtædende fugle, såsom Pesquet s papegøjer, synes at kræve meget lavere niveauer af protein i kosten. Ud over arter, konkrete etaper i papegøjer liv - vækst, reproduktion og molting - kan ændre en fuglens proteinbehov. Fugle, der ikke modtager tilstrækkelige mængder af essentielle aminosyrer kan tabe sig, bliver mere modtagelige for infektioner og udvikle de pigmenterede og / eller unormalt strukturerede fjer med såkaldte "stress barer." Omvendt har anekdotiske rapporter om, at over-tilskud af papegøjer 'kost med protein kan føre til nyresvigt og gigt ikke blevet støttet af eksperimentelle bevismateriale. Ernæring Fordeling: Fat En anden kategori af essentielle næringsstoffer er fedt. Fedt giver ikke kun energi, men også bærer væsentlig fedtopløselige vitaminer A, D, K og E. fedt indeholder byggesten kaldet fedtsyrer, hvoraf nogle er kritiske i fuglenes kost. Fat og energikrav til selskabsdyr fugle varierer afhængigt af fuglens aktivitetsniveau, alder og til en vis grad på den naturlige kost af fuglens arter i naturen. Specifikke, nøjagtige daglige energibehov er kun blevet fastlagt for undulater; andre artsspecifikke data mangler. Nogle arter, såsom ara, er kendt for at forbruge højere niveauer af fedt (hovedsageligt fra Palmenødder og frugt i naturen). Captive ara kyllinger bliver tynde og forkrøblede, hvis de indtager utilstrækkelige kalorier. Mere almindeligt, kan fugle indtager store mængder af fedt (især i form af ensartede frø kun kost såsom solsikke eller saflor frø) bliver fede og udvikle sekundære

3 sundhedsspørgsmål, såsom åreforkalkning (aflejringer af fedt i arterier, der fører til hærdning og nedsat evne til at pumpe blod), høj-kolesterol, slagtilfælde, fede leversygdom og arthritis. Pet undulater, Amazon papegøjer, og rose-breasted og andre kakaduer er berygtet for at blive overvægtige, især hvis de er fodret frø kun kost. Ernæring Fordeling: Kulhydrater Kulhydrater - fordøjelige sukker og stivelse og ufordøjelig fiber - giver også energi i papegøjer 'kost. Kulhydrater tjene som en let tilgængelig energikilde for fugle, da de er hurtigere fordøjet end fedt. Kostfibre, som den, der findes i skibsskrog frø, der typisk ikke behov for på højt niveau i papegøjer 'kost; i virkeligheden, i modsætning til i mennesker, der nyder godt fiberrige fødevarer, fugle, der er designet til at flyve ikke opnår nogen fordel af tilsætning af fiber til deres kost. En sådan fiber vil bremse passage af fødevarer gennem deres tarm skrifter, øge afføring volumen og vandindhold, og mindske den samlede kosten næringsstof fordøjelighed, hvilket gør det vanskeligere at flyve. Således kæledyr papegøjer 'krav om kostfibre er formentlig meget lav. Ernæring Fordeling: Vitaminer & Mineraler En anden vigtig kategori af næringsstoffer i papegøjer 'kost er vitaminer og mineraler. Flere vitaminer og mineraler er nødvendige for at opretholde papegøjer sundhed, og der findes komplekse relationer mellem flere af disse næringsstoffer; således, må de ikke betragtes individuelt, men i forhold til hinanden. Et perfekt eksempel er det indbyrdes forhold mellem mineraler calcium og fosfor og vitamin D. Fugle kræver calcium i et højere niveau end nogen anden mineral. Calcium er nødvendig for at mineralisere knogle (især vigtigt i voksende fugle), til brændstof enzymatiske reaktioner i hele kroppen (i fordøjelse, stofskifte, immun og nervesystem, og andre kritiske processer) og til at danne æggeskaller. De fleste frø fodret til fugle indeholder mindre end 0,1 procent calcium, mens korn såsom hirse, kanariefrø og majs indeholder mindre end 0,03 procent calcium. Overdreven indtagelse fedt ved fugle, som med frø kun kost, kan binde op calcium og begrænse en fugl intestinal absorption, hvilket fører til calciummangel manifesteret som svage og brækkede knogler i voksende fugle (engelsk syge) og nedsat appetit / fjer tygge / sløvhed hos voksne fugle. Det kan også vise sig som æg misdannelse / æg bindende i æglæggende fugle. Nogle arter kan være mere modtagelige for calciummangel end andre. Afrikanske grå og Timneh grå papegøjer synes at være ude af stand til at mobilisere calcium fra deres knogler at opretholde normale blod calcium niveauer; langvarig berøvelse af calcium i kosten medfører ofte knoglebrud og beslaglæggelser i disse arter. Niveauer af kosten fosfor hos fugle kan have stor indflydelse kosten calcium absorption. Fosfor er afgørende for fordøjelsen, opretholdelse af kroppens syre-base balance, energimetabolisme, og dannelsen af både knogler og æg. Høje niveauer af kosten fosfor kan hæmme optagelsen af calcium, der fører til alle tegn, der er forbundet med calciummangel. Således calcium fosfor forholdet er så vigtigt at fuglenes sundhed som er niveauer af hver af disse mineraler i kosten. Den optimale calcium til fosfor-forholdet i en voksen, ikkeæglæggende fuglens kost er ca 2 til 1. Frø indeholder et overskud af fosfor, så en all-frø kost kan uønsket opveje dette forhold. D-vitamin spiller også en væsentlig rolle i kosten calcium absorption. Den nøjagtige krav til D- vitamin i fugle holdt er ukendt. Den aktive form af D-vitamin i papegøjer er vitamin D3 (cholecalciferol). I fugle indtages vitamin D forstadier omdannes til aktive D3 i fuglenes hud, når de

4 udsættes for ultraviolet lys (som i sollys). Fugle, der enten forbruge lave niveauer af D-vitamin i kosten eller aldrig udsat for direkte UV-lys er mere udsatte for at lide under følgerne af vitamin-dmangel, herunder bløde næb, knoglebrud, blødskjoldede eller shell-mindre æg, øget tørst og vandladning og sortfarvning af fjer. Omvendt over-tilskud af D-vitamin (eller calcium) kan føre til kalkaflejringer i nyrerne og sekundær nyresvigt. nymfeparakit En anden vitamin, der er kritisk i fuglenes kost er vitamin A. Vitamin A er afgørende fugle for korrekt vækst og reproduktion og til at opretholde en sund hud, fjer, vision og luftveje og immunforsvar. De nøjagtige indhold af vitamin A kræves til alle kæledyr fuglearter er endnu ikke kendt, men nogle forskning er blevet gjort i cockatiels giver generelle kostråd. Mangel på vitamin A er meget almindelig i fugle holdt på overvejende frø kost, som frø indeholder lidt vitamin A eller dens forløber, beta-caroten (som fuglene kan konvertere til vitamin A). Mens alle fugle på lavvitamin A indeholdende kost er i risiko for at lide af hypovitaminose A, afrikansk grå og Amazon papegøjer synes særligt modtagelige. Tegn på vitamin-mangel på fugle omfatter nedsat appetit, øget modtagelighed for infektion, udflåd fra øjne og næse, dårlig vækst, unormal fjer dannelse, hvide plaques i munden eller afgrøden og rødme og sår på bunden af fødder. For lavt eller højt vitamin A føres til cockatiels også berørt, hvor ofte de vocalized. Vitamin E er også vigtigt i papegøjer 'kost. Vitamin E er kritisk for normal nervesystem og muskelfunktion. Vitamin E-mangel er ualmindeligt med frø-baserede kost, som de fleste frø indeholder tilstrækkelige mængder af vitamin E. Tegn på E-vitamin-mangel rapporteret i cockatiels omfatter muskelsvaghed, ubalance, snoede halse, og lammelse. Mange frugter har meget lave niveauer af vitamin E; Således kan kost indeholder for stor frugt bidrage til vitamin-e-mangel hos fugle, der ikke er naturligt overvejende frugt-spisere. Vitamin E er ustabil i fødevarer og kan nedbrydes i formulerede produkter, hvis ikke vedligeholdes med konserveringsmidler. Således er det afgørende ikke at bruge disse produkter efter deres udløbsdatoer for ikke at risikere vitamin-e nedbrydning og efterfølgende vitamin-e mangel hos fugle fodret disse produkter. Andre vitaminer papegøjer kræver i deres kost omfatter vitaminer K, B og nogle gange C. Vitamin K er nødvendig for normal blodpropper. Bakterier i fuglenes tarmkanalerne syntetisere vitamin K; således, vitamin-k-mangel er sjælden, medmindre fugle er på langsigtede antibiotika. Specifikke undersøgelser af papegøjer krav til B-vitaminer er endnu ikke blevet udført. Derfor er studier i fjerkræ anvendes som retningslinjer. Vitamin-B mangler i fugle kan føre til hæmmet vækst, svaghed og fjerdragt. Mens de fleste frø indeholder generelt tilstrækkelige mængder af de fleste B-vitaminer er vitamin B2 (riboflavin) findes i meget lave niveauer i frø. Riboflavin mangel, rapporteret i fugle på frø-kun kost, kan føre til udvikling af krøllede tæer i kyllinger. Endelig varierer vitamin C-krav i fugle markant efter art. De fleste papegøjer og mange spurvefugle syntetisere C-vitamin og derfor ikke kræver store mængder i deres kost. Der er et par andre spormineraler fugle kræver i deres kost, der kan føre til sundhedsmæssige problemer, hvis de mangler. Jodmangel kan føre til struma (hævelse af skjoldbruskkirtlen) mere almindeligt rapporteret i ældre undulater. Fodring store mængder af jordnødder og korsblomstrede grøntsager i Brassica plante familie (kål, blomkål, broccoli, rosenkål og nogle typer af frø) kan forstyrre kroppens jod udnyttelse, og indtagelse af store mængder af calcium kan have en antiskjoldbruskkirtlen effekt samt. Da skjoldbruskkirtlen er inden fuglenes kister (i modsætning til

5 halsen i pattedyr) kan hævede skjoldbruskkirtlen tryk på luftrøret og spiserøret, hvilket resulterer i en pibende stemme og regurgitation. Behandling med orale jod kosttilskud generelt løser denne betingelse. Desuden er jern kræves af alle fugle til normal røde blodlegemer, men visse arter, f.eks mynahs og tukaner, er modtagelige for jern toksicitet fra jern storage disease (hæmokromatose). Disse arter har udviklet sig genetisk til at absorbere jern meget effektivt fra deres mad og som et resultat, kan de ophobes store butikker af jern i deres lever og hjertemusklen, hvilket i sidste ende til lever og hjertesvigt og død. Forbrug af ascorbinsyre (vitamin C) øger jern tilgængelighed i fødevarer og bør derfor undgås i arter tilbøjelige til jern opbevaring sygdom. Disse arter bør opretholdes på lav-jern kost og bør ikke fodres citrusfrugter. Da denne vekselvirkning mellem C-vitamin og jern, eller mellem D-vitamin og calcium shows, er der mange komplekse næringsstoffer relationer i kosten, som hver skal overvejes for at sikre kost er afbalanceret. Manglende eller ubalance af bestemte næringsstoffer i en fugl kost på lang sigt kan føre til flere kliniske tegn, der kan blive mere synlige i tider med fysiologisk stress, såsom under vækst, reproduktion, molting og sygdom. Indtil mere detaljerede undersøgelser af særlige ernæringsmæssige behov hos de enkelte arter i fangenskab bestemmes den mest afbalanceret kost, vi kan tilbyde kæledyr papegøjer er et kommercielt tilgængeligt formuleret produktpellets, der er designet til at opfylde behovene hos selskabsdyr papegøjer, suppleret med en begrænset mængde af frugt og grøntsager. Jeg har anbefalet disse produkter i to årtier og har set tusindvis af papegøje patienter trives på dem.