Medlem af Borgerrepræsentationen Karin Storgaard. Sagsnr Dokumentnr

Transkript

1 Kultur- og Fritidsforvaltningen Sekretariatet Medlem af Borgerrepræsentationen Karin Storgaard Ved af 11. marts 2007 har du stillet en række spørgsmål til Kultur- og Fritidsforvaltningen Sagsnr Dokumentnr Nedenfor følger forvaltningens besvarelse under hvert enkelt spørgsmål: Er bogbussen solgt? Der mangler jo biblioteksbetjening nogle af stederne, hvor bogbussen kørte. Er det ikke billigere indtil videre, at lade den køre, måske kunne den også have bestilte bøger til andre lånere med. Bogbussen er solgt ultimo januar Lokalbibliotekerne i bogbussens største virkeområder - Bispebjerg og Øbro-Jagtvej - har oplyst, at de har fået nye lånere, herunder også nogle nye hjemmelånere, der tidligere har benyttet bogbussen. På disse biblioteker får man tilkendegivelser om, at brugerne finder sig godt til rette, og en del børnefamilier giver udtryk for tilfredshed med det større materialeudbud, der er på de fysiske biblioteker. Er et Hovedbibliotek et must? DF syntes, at forslagene til strukturændringer måske ville gøre det overflødigt? Kultur- og Fritidsudvalget behandlede den 17. august 2006 forslag om iværksættelse af strukturanalyse for det fysiske bibliotekstilbud. Et af de scenarier, som i den forbindelse blev oplistet, var en model, hvor der ikke var et hovedbibliotek, men i stedet en række sideordnede biblioteker i de enkelte bydele ( total decentraliseringsstrategi ). Udvalget besluttede på mødet, at forvaltningen ikke skulle arbejde videre med den model (og i øvrigt heller ikke med en model, hvor der kun var et hovedbibliotek og ingen lokalbiblioteker ("centraliseringsstrategi")). Resultatet af mødet den 17. august 2006 var således, at forvaltningen skulle beskrive de scenarier, som blev behandlet første gang på udvalgets møde den 1. marts 2007 i indstillingen "Strukturanalyse for de fysiske biblioteksudbud", og som alle indebærer, at der er et hovedbibliotek i City. Supplerende kan det oplyses, at det er forvaltningens vurdering, at der er mange fordele ved at have et hovedbibliotek, som fungerer som center for bibliotekernes bydækkende tilbud med en særlig bred Sekretariatet Rådhuset 1599 København V Telefon Telefax mander@kff.kk.dk EAN nummer

2 materialesamling og med en række faglige specialister, der er i stand til at yde god hjælp til borgerne - også i forhold til mere komplekse forespørgsler. Det vurderes således, at det rent fagligt er særdeles hensigtsmæssigt at have et hovedbibliotek. Hvordan er forsikringsforholdene for idrætsanlæggene? Er alle anlæg forsikret samme sted? Kunne man indhente tilbud fra flere forsikringsselskaber? Bruges der pt. selvforsikring? Siden kommunaliseringen af Københavns Idrætsanlæg pr. 1. juli 2005 har idrætsanlæggene været under kommunens forsikringsordning. Kommunens forsikringsordning er blevet ændret pr. 1. januar 2007, hvorved blandt andet forvaltningernes selvrisiko blev nedsat fra kr. til kr. Kommunens ny forsikringsmodel er nærmere beskrevet i indstillingen ØU 70/2007, som er vedlagt. Hvad er driftstabene på lukkede idrætsanlæg, der renoveres? Størrelsen af driftstab afhænger af hvilket anlæg og hvilken lukkeperiode der er tale om. Ved renovering af svømmehaller og andre haller med store indtægter er driftstabet større end ved renovering af en almindelig hal. Som eksempel kan nævnes tagrenoveringen af Grøndal Centret, hvor der blev budgetteret med et driftstab på ca. 1 mio. kr. Driftstabet blev ca kr., dvs. mindre end forventet, da det mod forventning var muligt at holde nogle af aktiviteterne (fitness og bowling) i gang i renoveringsperioden. Under effektivisering af administrationen vil jeg med henblik på fremtidig rekruttering forespørge, hvor mange elever, der ansættes pr. år? Kultur- og Fritidsforvaltningen har hidtil hvert år pr. 1. august ansat 3 kontorelever i forvaltningen. Nogle år er der derudover blevet ansat en revalideringselev. Pr. 1. august 2007 vil der dog efter aftale med Økonomiforvaltningen blive ansat 5 elever. Uddannelsesforløbet for elever er 2-årigt. Hvor meget forventes der at kunne spares på udbud af tryksager? Har vi nogen oversigt over, hvad der trykkes hvor? Der er nedsat en arbejdsgruppe i Kultur- og Fritidsforvaltningen, som skal udarbejde en ny fælles indkøbsaftale om ekstern kopiering og trykkeriopgaver. Kopierings- og trykkeriopgaver er ikke en del af Side 2 af 9

3 kommunens samlede indkøbsaftale i dag. I Kultur- og Fritidsforvaltningen er det pt. den enkelte enhed/institution, som beslutter i hvilket omfang og hvor en kopierings- eller trykkeriopgave skal udføres. Det er således ikke muligt præcist at angive forvaltningens samlede forbrug på området i dag. Det skønnes (meget forsigtigt), at der samlet i forvaltningen i dag anvendes 1,5-2 mio. kr. om året på området. Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at komme med et kvalificeret bud på størrelsen af en eventuel besparelse. Indgår printere og kopimaskiner ikke i en samlet aftale for kommunen? Indkøb af printere og kopimaskiner er omfattet af kommunens indkøbsaftale. Ved køb af printere og kopimaskiner er alle forvaltninger således forpligtet til at vælge en af de leverandører som er omfattet af indkøbsaftalen. Opgørelse over deltagertal de sidste 5 år for folkeoplysning udbedes (både vedr. aftenskoler og foreninger). Hvor stort har tilskuddene været? Hvad har der været betalt i deltagerbetaling? Tal for de sidste 5 år bedes oplyst også for tilskud/deltagerbetaling. Det er en meget ressourcekrævende opgave for forvaltningen at levere de ønskede oplysninger. Oplysninger er ikke umiddelbart tilgængelige i den ønskede form, og det vil kræve en manuel gennemgang af et stort antal sager at tilvejebringe oplysningerne. Som oplyst af fritidschef Mads Kamp Hansen, vil Mads Kamp Hansen kontakte dig med henblik på nærmere at afgrænse de ønskede oplysninger og herefter vende tilbage til dig med en tilbagemelding om, hvornår forvaltningen kan levere oplysningerne. Hvor mange betalende har der været til arrangementerne i spillestederne? Bedes opdelt på de enkelte spillesteder over de sidste 5 år. Hvor mange arrangementer har der været i samme periode. Dette gælder også Pumpehuset. Oversigt over antal arrangementer og besøgende på de regionale spillesteder samt Pumpehuset er vedlagt. Hvad benyttes Østerbrohuset til foruden møder? Hvor mange mødelokaler er der? Hvordan er belægningen? Der er også idrætsfaciliteter, bedes uddybet. Hvad er indtjeningen? Side 3 af 9

4 Østerbrohuset har foreningsaktiviteter, fester, idræt, musikøvelokaler, kulturaktiviteter og en café. I huset kan brugerne leje 6 mødelokaler, en festsal, hallen og husets musikøvecontainer. Lokalerne er udlejet ca. 75 % af åbningstiden. Husets sportsfaciliteter består af 2 haller og 2 balkoner, der er i brug alle aftentimer. I dagtimerne er sportsfaciliteterne i brug ca. 90 % af åbningstiden. Husets indtjening stammer fra cafe, lokaleudlejning og udlejning af udstyr til sport. De tre områder bidrager med hhv. 1 mio. fra cafeen, 1 mio. fra lokaleudlejning og 1,6 mio. fra udlejning af sportudstyr. Med venlig hilsen Merete Andersen Side 4 af 9

5 Oversigt over de regionale spillesteders samt Pumpehusets egne og besøgende fra Vega Antal egne Ikke oplyst* Copenhagen Jazzhouse Antal egne Stengade 30 Antal egne Loppen Antal egne Global Copenhagen** Antal egne Pumpehuset Antal egne ca ca ca *Vega har ikke kunne oplyse et præcist besøgstal for Besøgstallet ligger formegentlig på samme niveau som de øvrige år. **Global Copenhagen startede den 13. oktober Flere af de regionale spillesteder lejer også deres lokaler ud til både musikforeninger og til private arrangementer, derved afholdes der mange af stederne flere end oplyst her i skemaet. Derudover har flere af stederne også natklub/diskotek, hvor der kommer en del besøgende udover det oplyste i skemaet. Således har f.eks. Vega ca besøgende i huset om året. Side 5 af 9

6 Økonomiudvalget BESLUTNINGSPROTOKOL fra ordinært møde tirsdag den 27. februar 2007 J.nr. ØU 70/ Ny forsikringsmodel for Københavns Kommune BESLUTNING Økonomiforvaltningen indstiller til Økonomiudvalget, at 1. Økonomiforvaltningen får mandat til at tegne forsikringer direkte på genforsikringsmarkedet (reassurancemarkedet). Genforsikringsmarkedet er det marked, private forsikringsselskaber genforsikrer egne risici på. 2. Økonomiforvaltningen får mandat til at øge kommunens risiko (selvbehold) fra de nuværende 25 mill. kr. op til 100 mill. kr. i forbindelse med udbuddet af kommunens forsikringer fra 2008 og frem. 3. forvaltningernes selvrisiko nedsættes fra til kr. pr. skade gældende for skader opstået efter 1. januar der i forbindelse med nedsættelsen af selvrisikoen afsættes et halvt årsværk til administration. Årsværket finansieres indenfor ordningen. Normeringen vil eventuelt blive justeret fra 2008 og frem givet erfaringerne med antallet af skader og skadestyper i Økonomiudvalgets beslutning i mødet den 27. februar 2007 Indstillingen blev godkendt. PROBLEMSTILLING Der skal tegnes nye forsikringskontrakter for Københavns Kommune pr. 1. januar Kommunens forsikringsmægler har anbefalet, at Københavns kommune tegner forsikring direkte på genforsikringsmarkedet. Det sker ved at oprette et såkaldt forsikringscaptive, hvorved kommunens katastrofedækning kan overføres til genforsikringsmarkedet. Som led i udbuddet forsikringskontrakterne ønskes de nuværende grænser for henholdsvis selvbehold ændret fra 25 til 100 mill.kr. og selvrisiko fra til kr. Selvbeholdet er den risiko, Københavns Kommune selv påtager sig, inden eventuelle tab dækkes. LØSNING Københavns Kommunes nuværende forsikringspolitik er baseret på to principper: Side 6 af 9

7 Eksternt en række fællesforsikringer for hele kommunen herunder katastrofedækning i tilfælde af mange eller meget store skader (en all-risk forsikring). Forsikringen dækker hvis summen af alle skader i kommunen overstiger kr. 25 mill. udover en selvrisiko på kr pr. enkeltskade Internt en solidarisk forsikringsordning, der i princippet skal hvile i sig selv. Ordningen indebærer, at de enkelte forvaltninger får dækket tab ud over en selvrisiko på kr pr. skade på bygninger og løsøre og kr pr. skade på biler. I bilag 1 er der en oversigt over kommunens nuværende forsikringsordninger. Den forsikringsydelse, Københavns Kommune køber, er ikke et normalt forsikringsprodukt. Størrelsen af kommunens samlede forsikrede værdier udgør ca. 40 mia. kr. og kommunens forsikringsstrategi er i vidt omfang baseret på princip om selvforsikring. Erfaringerne fra udbuddet i 2003 (BR 594/03) viste, at der er begrænset konkurrence for det forsikringsprodukt, kommunens efterspørger. For at sikre bedre vilkår for kommunens forsikringsdækning arbejdes der med at etablere en captiv-løsning, således at kommunen kan tegne forsikring direkte på genforsikringsmarkedet (eksempelvis på Londonmarkedet). I bilag 2 er der en beskrivelse af et captive. Med det kommende udbud af kommunens forsikringer ønsker Økonomiforvaltningen at vurdere balancen mellem henholdsvis forsikringspræmie og selvrisiko ved at udbyde forsikringen med et selvbehold på op til kr. 100 mill. Et selvbehold er den risiko, Københavns kommune selv påtager sig, inden eventuelle tab dækkes. Et selvbehold på kr. 100 mill. betyder, at kommunen får en betydelig risiko på udvalgte bygninger. I bilag 3 er der en oversigt over de største risici i kommunens bygningsmasse. Siden 1929, hvor princippet om selvforsikring trådte i kraft, har man kun gjort brug af forsikringsdækningen i 1995 med kr. 13,1 mill., da en brand i Amagerværkets kultransportanlæg førte ilden fra en bygning til en anden på Amager Værket. De øvrige år har skadesudgifterne været mindre end selvbeholdet på kr. 25 mill. Kommunen skal, ved et øget selvbehold, være i stand til (hvis nødvendigt), at bære hvad der svarer til skader for op til kr. 100 mill. Side 7 af 9

8 ud over selvrisikoen pr. enkelt skade for bygninger og løsøre. Et sådant tab kan bæres over kommunens kassebeholdning. Der vil, for at imødekomme eventuelle tab, fremover blive reserveret midler til en særlig forsikringspulje i den interne forsikringsordning. Puljen vil blive reserveret i kassebeholdningen med et beløb på ca. kr. 5 mill. pr. år over en 6 årig periode til ca. kr. 30 mill. For at sikre en bedre skaderegistrering og hermed optimere skadesforebyggelsen samt reducere omkostningerne ved forvaltningernes administration/uautoriseret tegning af andre forsikringer ønsker Økonomiforvaltningen at nedsætte forvaltningernes selvrisiko fra kr til kr pr. 1. januar I bilag 4 er der en oversigt over forventede antal skader og økonomien ved en ændret selvrisiko. Nedsættelsen af selvrisikoen kan bæres indenfor forvaltningernes interne forsikringspræmie på 0,5 af de forsikrede værdier givet at forvaltningernes nuværende skadesindberetninger, der skønnes at udgøre 1/3 af samtlige skader, er retvisende for det samlede skadesbillede. Selvrisikoen vil eventuelt blive justeret 1. januar 2008 på baggrund af de faktiske erfaringer med indrapporterede skader. Til administration afsættes et ½ årsværk som finansieres indenfor ordningen. Normeringen vil eventuelt blive justeret fra 2008 og frem givet erfaringerne med antallet af skader og skadestyper i En ændring af selvrisikoen fra til kr. kan gøre forsikringsordningen attraktiv for selvej ende institutioner. Der vil sammen med analysen af skadesbilledet blive lavet en juridisk gennemgang af de selvejende institutioners mulighed for at anvende kommunens fælles forsikringspolitik. ØKONOMI I nedenstående tabel er der en oversigt over forventede udgifter og indtægter i 2007 og 2008: Udgifter/indtægter kr. Bygning/løsøre/ansvar præmie kr Bilpræmie (egne) ** Bilpræmie (leasede) Erstatninger Bygning/løsøre * Erstatninger biler Netto overføres til Side 8 af 9

9 kassebeholdningen Udgifter i alt Indtægter i intern ordning bygninger Indtægter biler Indtægter ialt * Der går i gennemsnit ca. 2 mdr. fra en skade anmeldes til den udbetales, hvorfor den reelle merudgift vil blive fordelt over flere regnskabsår **Indgås der aftale om et selvbehold på kr. 100 mill. vil katastrofedækningen på egne biler bortfalde. Et selvbehold på 100 mio.kr. betyder herudover, at arbejdsskadepræmien under arbejdsskadeordningen bortfalder, da der i dag er en maksimal dækning på op til 98 mio.kr. HØRING Indstillingen har været i høring i forvaltningerne. BILAG Bilag nr. 1: Beskrivelse af nuværende forsikringsmodel Bilag nr. 2: Beskrivelse af captive Bilag nr. 3: Oversigt over kommunens største enkelt risici Bilag nr. 4: Forventede udgifter ved ændret intern selvrisiko Claus Juhl /Bjarne Winge Side 9 af 9