Naturstyrelsen Haraldsgade København Ø Tlf Fax CVR EAN

Transkript

1 Vindtestcenter Kappel A/S Att.: Andreas von Rosen Diplomvej Lyngby Mail: Det åbne land J.nr. NST Ref. Kajra Den 22. maj 2013 Dispensation til opstilling af forsøgsvindmøller samt til udmatrikulering af fem byggefelter for vindmøller og et byggefelt til markeringsmast inden for naturbeskyttelseslovens strandbeskyttelseslinje ( 15) på Kappel på Vestlolland. Ansøgning Vindtestcenter Kappel A/S har ved brev af 28. februar 2013 fremsendt ansøgning om dispensation til at etablere syv vindmøller på meters totalhøjde samt to markeringsmaster til advarsel af lufttrafikken ved Kappel. Fem af vindmøllerne og den ene markeringsmast opstilles inden for strandbeskyttelseslinjen på matr. nr. 14f, 20a, 16e Vesternæs By, Kappel og 1a Gottesgabe Hgd., Kappel i Lolland Kommune. Vindtestcenter Kappel A/S har ved brev af 22. marts 2013 fremsendt ansøgning om dispensation til at udmatrikulere fem byggefelter for vindmøller og et byggefelt til markeringsmast indenfor strandbeskyttelseslinjen. Afgørelse Naturstyrelsen giver hermed dispensation i medfør af naturbeskyttelseslovens 1 65, stk. 1, jf. 15, til: Opstilling af fem vindmøller på op til 200 meters totalhøjde og en markeringsmast på 200 meter på matr. nr. 14f, 20a, 16e Vesternæs By, Kappel og 1a, Gottesgabe Hgd., Kappel i Lolland Kommune. Udmatrikulering af fem byggefelter for vindmøller og et byggefelt til markeringsmast indenfor strandbeskyttelseslinjen på matr. nr. 14f, 20a, 16e Vesternæs By, Kappel og 1a, Gottesgabe Hgd., Kappel i Lolland Kommune. 1 Lovbekendtgørelse nr. 933 af 24. september 2009 Naturstyrelsen Haraldsgade København Ø Tlf Fax CVR EAN nst@nst.dk

2 Dispensationen vedrører alene strandbeskyttelselinjen. Andre tilladelser efter anden lovgivning kan være nødvendige. Dispensationen må ikke udnyttes før klagefristens udløb - se nærmere i afsnittet om klagevejledning nedenfor. Hvis der bliver klaget over afgørelsen kan dispensationen ikke udnyttes, før klagesagen er færdigbehandlet, medmindre Natur- og Miljøklagenævnet konkret bestemmer andet. Tilladelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år efter, at den er meddelt jf. Naturbeskyttelseslovens 66, stk. 2. Dispensationen vil blive offentliggjort på Naturstyrelsens hjemmeside den 22. maj Vilkår for dispensationen Dispensationen er meddelt på følgende vilkår: Når brugen af vindmøllerne og den tilhørende lysmast ophører, skal de udmatrikulerede arealer tilbageføres til de oprindelige matrikler. Dette skal ske inden to år efter ophør. Naturstyrelsen tinglyser vilkåret på ejendommene efter klagefristens udløb. Hvis der klages over dispensationen, sker tinglysningen kun, såfremt Natur- og Miljøklagenævnet stadfæster dispensationen. Det fremgår af naturbeskyttelseslovens 66, stk. 1, at tinglysningsgebyret betales af ansøgeren. Afgiften vil blive opkrævet, når tinglysningen er sket. Redegørelse for sagen Vindmøllerne der ønskes opstillet, er forsøgsvindmøller. Formålet er at afprøve forskellige typer af havvindmøller under lettilgængelige forhold, før møllerne opstilles på havet. Vindmøllerne får forskellig størrelse, udformning og design, men de skal alle være af typen med trebladet rotor, og rotoren på alle møller skal have samme omdrejningsretning. Vindmølleparken skal bestå af 4 møller med en totalhøjde på ca. 160 meter, 2 møller på ca. 175 meter og 1 mølle på max. 200 meter. Fem af møllerne opstilles inden for strandbeskyttelseslinjen, heraf de 3 største i midten og to mindre for enderne af kystrækken. Projektet skal erstatte 24 eksisterende møller, hver med en totalhøjde på 49,4 m, med 7 nye og større møller, der har en større samlet kapacitet. Før opstilling af nye møller vil de eksisterende møller i Kappel Vindmøllepark blive nedtaget. Ved Tranessegård nedtages yderligere 1 vindmølle af samme størrelse. Nedtagelsen af de eksisterende vindmøller er efter Naturstyrelsens oplysninger allerede påbegyndt. Området, hvor vindmøllerne skal opstilles, består af et fladt landskab med større inddæmmede arealer. De lavtliggende arealer er beskyttet af et dige langs kysten, hvorpå der er anlagt en sti. Arealerne bag diget er præget af strandeng med vandhuller og mindre søer samt flere levende hegn. Fordi møllerne bliver over 150 meter høje, skal parken forsynes med master til lysafmærkning af hensyn til luftfarten. Masterne skal være på højde med den største mølle, dvs. 200 meter. Den ene af masterne placeres inden for 2

3 strandbeskyttelseslinjen. Masten forsynes med højintensivt hvidt blinkende lys, der placeres henholdsvis i toppen og midt på masten. Arealer i vindmølleparken, der ikke anvendes til vindmølleanlæg skal fortsat anvendes til naturformål eller landbrugsformål. Vindtestcenter Kappel A/S ønsker endvidere at udmatrikulere i alt syv byggefelter for vindmøller, to byggefelter til markeringsmast og et område til elnetanlæg i vindmølleparken. Af disse 10 udmatrikuleringer ligger fem byggefelter for vindmøller og et byggefelt til markeringsmast indenfor strandbeskyttelseslinjen. Den ansøgte udmatrikuleringen skal ske fra følgende matrikler: Matrikel 20a Vesternæs By, Kappel: 2 byggefelter for vindmøller á m2 Matrikel 20a og 14f Vesternæs By, Kappel: 1 byggefelt til markeringsmast á m2 Matrikel 16e Vesternæs By, Kappel: 2 byggefelter for vindmøller á m2 Matrikel 1a Gottersgabe Hgd., Kappel: 1 f byggefelter for vindmøller á m2 3

4 Fig. 1 Kortbilag fra lokalplan , Lolland Kommune, der viser byggefelter for vindmøller og markeringsmaste. De udmatrikulerede parceller kan ses på ovenstående fig. 1. De parceller der ligger indenfor strandbeskyttelseslinjen er mølle 1-5 samt det nordvestligste byggefelt til mast. Lolland Kommunes Byråd har den 24. juni 2010 vedtaget Lokalplan Forsøgsvindmøller ved Kappel med tilhørende miljørapport. Lokalplanen er Lolland Kommunes opfølgning på Miljøcenter Roskilde, By- og Landskabsstyrelsens Kommuneplantillæg nr. 360-T13 Vindmøller ved Kappel med tilhørende VVM-redegørelse, der blev udstedt den 27. maj Kommuneplantillægget består af Del 1: Kommuneplantillæg og Del 2: VVMredegørelse. Projektets indflydelse på landskabet er vurderet i miljørapporten til Lokalplan Der konkluderes blandt andet: 4

5 I forhold til den landskabelige og visuelle påvirkning viser miljørapporten at vindmøllerne sammen med lysmasterne vil være meget dominerende i nærzonen 0-5 km. I nærzonen vil vindmøllerne virke uharmoniske pga. forskellige fabrikater og typer. I mellemzonen 5-13 km, vil vindmøllerne opleves som de eksisterende mindre møller i området der står tættere på, og virke som en sammenhængende gruppe. Lysmasterne vil i mindre omfang kunne ses i mellemzonen. I fjernzonen fra 13 km, vil møllerne kunne ses langt væk, men de vil ikke virke dominerende. For at mindske den landskabelige og visuelle påvirkning er der i Lokalplan fastsat følgende bestemmelser: Vindmøllerne skal opføres med tre vinger, og skal have positiv omløbsretning med uret set fra luv (den side vinden kommer fra). Vindmøllernes tårn, kabine og vinger skal fremtræde i samme lysegrå farve. Vingerne må maksimalt have et glanstal på 3 0 for at undgå generende reflekser. Der må ikke opsættes reklameskilte eller firmalogoer på eller i forbindelse med vindmøllerne. Lysafmærkning på markeringsmaster eller vindmøller må have en styrke af max candela og skal afskærmes minimum 3o nedad fra vandret. Eventuelle blink skal synkroniseres, således at alle lys blinker samtidigt. Vindmølleparken er beliggende i nærheden af Natura 2000-område nr. 179, Nakskov Fjord og Inderfjord (habitatområde nr.158, fuglebeskyttelsesområde nr.88 og Ramsarområde nr.23), jf. bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområde samt beskyttelse af visse arter. Fra nærmeste punkt i Natura 2000-området til det nærmeste hjørne af planlægningsområdet er der en afstand på ca m, og til nærmeste vindmølle er der ca m. Udpegningsgrundlag for habitatområde nr. 158, Nakskov Fjord: 1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand 1140 Mudder- og sandflader blottet ved ebbe 1150 Kystlaguner og strandsøer 1160 Større lavvandede bugter og vige 1170 Rev 1210 Enårig vegetation på stenede strandvolde 1220 Flerårig vegetation på stenede strande 1230 Klinter eller klipper ved kysten 1310 Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand 1330 Strandenge 2110 Forstrand og begyndende klitdannelser 2120 Hvide klitter og vandremiler 2130 Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit) 3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 3160 Brunvandede søer og vandhuller 6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter) 6230 Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund 5

6 9160 Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund Udpegningsgrundlag for fuglebeskyttelsesområde 88, Nakskov Fjord og Inderfjord: Sangsvane, rastende Bramgås, rastende Havørn, ynglende, rastende Rørhøg, ynglende Klyde, ynglende Engryle, ynglende Splitterne, ynglende Fjordterne, ynglende Havterne, ynglende Dværgterne, ynglende Knopsvane, rastende Sædgås, rastende Grågås, rastende Taffeland, rastende Troldand, rastende Blishøne, rastende Projektets betydning for Natura 2000-områderne er vurderet i VVM-redegørelsen og miljørapporten til lokalplan Vindmølleprojektet kan potentielt påvirke fuglelivet gennem: 1) øget risiko for kollision mellem møller og trækkende fugle, 2) forstyrrelser af rastende fugle, 3) forstyrrelser og ødelæggelser af ynglehabitater. På baggrund af kendskab til områdets fugleliv, herunder vigtige ynglepladser, rasteområder og kendte hovedtrækveje, vurderes det i miljørapporten til Lokalplan og VVM-redegørelsen, at vindmøllerne med den foreslåede placering ikke vil have en væsentlig negativ indflydelse på fuglelivet, herunder såvel fuglelivet i selve i projektområdet som i det nærliggende Fuglebeskyttelsesområde nr. 88. Ejendommen er beliggende umiddelbart op til Natura 2000-område nr. 251, Femern Bælt (habitatområde nr.260), jf. bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområde samt beskyttelse af visse arter. Udpegningsgrundlag for habitatområde nr. 260 Femern Bælt: 1351 Marsvin Vindmølleprojektet kan potentielt påvirke marsvin gennem: Støj og andre forstyrrelser i anlægsfasen Støj og vibrationer i driftsfasen Skyggevirkninger fra rotorbladene Ud fra undersøgelse af vindmøllers effekt på marsvin og erfaringer bl.a. fra havvindmøller ved Nysted, vurderes det i miljørapport til Lokalplan og 6

7 VVM-redegørelsen, at vindmøllerne med den foreslåede placering ikke vil have nogen væsentlige negative effekter på marsvin. Der kan i området være følgende dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV: Løvfrø, strandtudse og grønbroget tudse, stor vandsalamander og flagermusarter. I VVM-redegørelsen og miljørapporten til Lokalplan er det vurderet, at projektet ikke vil medføre beskadigelse/ ødelæggelse af yngle- eller rasteområder for disse arter. Miljøcenter Nykøbing F (nu Naturstyrelsen) meddelte den 24. august 2010 dispensation fra strandbeskyttelseslinjen til opstilling af forsøgsvindmøller i overensstemmelse med lokalplan Ved afgørelse af 28. marts 2012 ophævede Natur- og Miljøklagenævnet afgørelsen (NMK ) under henvisning til, at ansøgeren (DONG Energy) havde opgivet projektet. Ved afgørelse af s.d. (NMK )opretholdt Natur- og Miljøklagenævnet Lolland Kommunes vedtagelse af lokalplan med tilhørende miljørapport under henvisning til, at der hverken på baggrund af klagerne eller sagens oplysning i øvrigt var grundlag for at konkludere, at kommunens afgørelse var behæftet med retlige mangler. Endvidere opretholdt Natur- og Miljøklagenævnet (NMK mfl.) den af Miljøcenter Roskilde trufne afgørelse af 27. maj 2010, om vedtagelse af kommuneplantillæg nr med tilhørende VVM-redegørelse/miljørapport. Det vurderes i afgørelsen, at den samlede miljøkonsekvensvurdering (VVMredegørelsen og miljørapporten) opfylder kravene i VVM-reglerne og miljøvurderingsloven, idet denne indeholder tilstrækkelige oplysninger og giver et passende retvisende billede af påvirkningen af miljøet. Lovgivning Af naturbeskyttelseslovens 15 fremgår, at der ikke må foretages ændringer i tilstanden af strandbredder eller af andre arealer, der ligger mellem strandbredden og strandbeskyttelseslinjen. Der må ikke etableres hegn, placeres campingvogne og lignende, og der må ikke foretages udstykning, matrikulering eller arealoverførsel, hvorved der fastlægges skel. Forbuddet mod tilstandsændringer betyder bl.a., at der ikke må opføres bebyggelse, foretages terrænændringer eller etableres beplantning inden for strandbeskyttelseslinjen. Der kan i særlige tilfælde gøres undtagelse fra bestemmelsen, jf. naturbeskyttelseslovens 65, stk. 1. Strandbeskyttelseslinjen administreres meget restriktivt. Af hensyn til de nationale interesser, der er knyttet til kystområderne, dispenseres der kun, når der foreligger en særlig begrundelse herfor, og når dispensationen vil være uden konsekvenser for den fremtidige administration af strandbeskyttelseslinjen. Af de almindelige bemærkninger til ændring af naturbeskyttelsesloven i 1994 ( Kystloven ) 2 fremgår bl.a. følgende: 2 Lov nr. 439 af 1. juni 1994 om ændring af lov om planlægning og lov om naturbeskyttelsesloven (beskyttelse af kystområderne). 7

8 På energiområdet har udvidelsen af beskyttelseslinierne alene konsekvenser for vindenergien. Placering af vindmøller inden for linierne vil kun undtagelsesvist kunne finde sted og kun i tilknytning til havneanlæg, større tekniske anlæg eller i visse tilfælde inden for dæmningskyster. Ifølge bekendtgørelsen om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområde samt beskyttelse af visse arter, skal der foretages en vurdering af, om det ansøgte i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, kan påvirke et Natura 2000-område væsentligt. I så fald skal der foretages en nærmere konsekvensvurdering af projektets virkninger på Natura 2000-området under hensyn til bevaringsmålsætningen for det pågældende område. Viser vurderingen, at projektet vil skade det internationale naturbeskyttelsesområde, kan der ikke meddeles dispensation til det ansøgte. Der kan endvidere ikke gives dispensation fra naturbeskyttelseslovens 15, hvis det ansøgte kan beskadige eller ødelægge yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyre- og plantearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV. Begrundelse for afgørelsen Formålet med vindmølleparken med forsøgsvindmøller er, at give mulighed for at afprøve forskellige typer af store vindmøller beregnet på opstilling på havet. Forsøgsmøllerne ønskes opstillet på land, fordi de her kan afprøves, gennemtestes og opgraderes under lettilgængelige forhold. Møllerne skal efter den første indkøringsperiode indgå som en del af den kommercielle el-produktion. Naturstyrelsen er generelt positivt indstillet overfor tiltag, der kan fremme vedvarende energi. Ansøgning om etablering af alternative energiforsyningsanlæg behandles derfor efter omstændighederne lempeligere end andre typer af anlæg indenfor strandbeskyttelseslinjen. Selv om der er tale om et anerkendelsesværdigt formål, kan dette dog ikke ubetinget tilsidesætte de landskabelige interesser, der skal varetages inden for strandbeskyttelseslinjen. I nærværende tilfælde erstattes 25 eksisterende vindmøller med 7 nye forsøgsvindmøller. Der er i lokalplanen fastsat bestemmelser med henblik på at begrænse den landskabelige og visuelle påvirkning. På baggrund af ovenstående og efter en samlet vurdering, vurderer Naturstyrelsen, at der foreligger et sådant særligt tilfælde, at der undtagelsesvist kan meddeles dispensation til den ansøgte opstilling af vindmøller inden for strandbeskyttelseslinjen. Den ansøgte udstykning af de tekniske anlæg, vindmøller og lysmaster, vurderes at være uden betydning for kystlandskabet. Der bliver ved denne udmatrikulering ikke flere ejendomme med adgang til diget/stranden. Naturstyrelsen lægger endvidere vægt på, at lokalplan indeholder vilkår om, at vindmøllerne og tilhørende bygninger skal fjernes inden ét år efter driften er ophørt. Det skal ved et tinglyst vilkår sikres, at de udmatrikulerede byggefelter tilbageføres til de oprindelige matrikler, når projektet stopper. Udmatrikuleringen er således af midlertidig karakter. 8

9 Det er Naturstyrelsens vurdering, at det ansøgte ikke i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, har væsentlig negativ påvirkning på de nærliggende Natura 2000-områder: Område nr. 260 Femern Bælt og område nr. 251, Femern Bælt og at projektet ikke vil medføre beskadigelse/ ødelæggelse af plantearter eller yngle- eller rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV. Klagevejledning Afgørelsen kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagefristen er 4 uger fra datoen for offentliggørelsen i dette tilfælde 22. maj Klageberettigede er, jf. naturbeskyttelseslovens 86: adressaten for afgørelsen, ejeren af den ejendom, som afgørelsen vedrører, offentlige myndigheder, en berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker lokale foreninger og organisationer, som har en væsentlig interesse i afgørelsen, landsdækkende foreninger og organisationer, hvis hovedformål er beskyttelse af natur og miljø, og landsdækkende foreninger og organisationer, som efter deres formål varetager væsentlige, rekreative interesser, når afgørelsen berører sådanne interesser. Klagen skal sendes til Naturstyrelsen, som videresender klagen til Natur- og Miljøklagenævnet sammen med afgørelsen og det materiale, der er indgået i sagens behandling. Du får kopi af styrelsens brev til Natur- og Miljøklagenævnet. Hvis der bliver klaget, vil Naturstyrelsen underrette dig hurtigst muligt. Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af klagen, at der indbetales et gebyr på 500 kr. til nævnet. Klager modtager en opkrævning på gebyret fra Natur- og Miljøklagenævnet, når nævnet har modtaget klagen fra Naturstyrelsen. Denne opkrævning skal benyttes ved indbetaling af gebyret. Natur- og Miljøklagenævnet modtager ikke check eller kontanter. Natur- og Miljøklagenævnet påbegynder behandlingen af klagen, når gebyret er modtaget. Betales gebyret ikke på den anviste måde og inden for den fastsatte frist på 14 dage, afvises klagen fra behandling. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside. Gebyret tilbagebetales, hvis 1) klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves, 2) klageren får helt eller delvis medhold i klagen, eller 3) klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller fordi klagen ikke er omfattet af Natur- og Miljøklagenævnets kompetence. Det bemærkes, at hvis den eneste ændring af den påklagede afgørelse er forlængelse af frist for efterkommelse af afgørelse som følge af den tid, der er medgået til at behandle sagen i klagenævnet, tilbagebetales gebyret dog ikke. Natur- og Miljøklagenævnet kan også beslutte at tilbagebetale klagegebyret, hvis 9

10 1) der er indledt forhandlinger med afgørelsens adressat og/eller førsteinstansen om projekttilpasninger, og disse forhandlinger fører til, at klager trækker sin klage tilbage, eller 2) klager i øvrigt trækker sin klage tilbage, før Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse i sagen. Gebyret tilbagebetales dog ikke, hvis nævnet vurderer, at der er forhold, der taler imod at tilbagebetale gebyret, f.eks. hvis klagen trækkes tilbage meget sent, herunder efter at klager har haft et afgørelsesudkast i partshøring. Fristen for eventuelt søgsmål ved domstolene er 6 måneder, jf. 88, stk. 1, i naturbeskyttelsesloven. Med venlig hilsen Karin Ravn-Jonsen Biolog Tlf: Mail: Kajra@nst.dk Kopi er sendt til: Torben Baad Pedersen, Vesternæsvej 34, 4900 Nakskov Knud Eskild Hansen, Ålehoved 2, 4900 Nakskov Fredsholm Gods A/S, Fredsholms Allé 15,, 4900 Nakskov Lolland Kommune, lolland@lolland.dk Danmarks Naturfredningsforening, dn@dn.dk Danmarks Naturfredningsforening, Lolland, lolland@dn.dk Friluftsrådet, Kreds Storstrøm v/ Terkel Jakobsen, jakobsen.terkel@gmail.com Dansk Ornitologisk Forening, natur@dof.dk Dansk Ornitologisk Forening, Lolland, lolland@dof.dk Dansk Botanisk Forening, Naturbeskyttelsesudvalget, nbu@snm.ku.dk Dansk Kano og Kajak Forbund, miljo@kano-kajak.dk Danmarks Jægerforbund, sager@jaegerne.dk Fredningsnævnet for Sydsjælland, sydsjaelland@fredningsnaevn.dk Kulturarvsstyrelsen, kuas@kuas.dk 10