Rathlouskolens uddannelsesplan Professionsteam niveau

Transkript

1 Rathlouskolens uddannelsesplan Professionsteam niveau en styrke i dit barns hverdag

2 2 Kultur og særkende: Professionsteam består ud af skoler beliggende i Odder kommune. I Odder kommune er der udover Rathlouskolen, 3 kommunale byskoler samt 3 landskoler tilkoblet praktikken. Rathlouskolen har udarbejdet en plan for udvikling af skolen både strukturelt og indholdsmæssigt. Planen er, at vi ønsker fortsat at udvikle læringsmiljøer der lever op vores lokale målsætning (se bagerst i denne folder). Bl.a. Ved ændring af skolens struktur, dvs. Længere frikvarter, morgensamling som fag (dannelse), bånd på tværs af årgange og klasser, samt udvidelse af antal lektioner bl.a. flere timer i engelsk og matematik Fælles kompetenceudvikling: I løbet af praktikken på skolerne i Odder vil vi for hvert år lave samlet kompetenceudvikling af studerende. De studerende vil blive undervist i forskellige emner af lærere, mentorer eller skoleledere som har kompetence og erfaring inden for det pågældende område. Undervisningen vil foregå på en skole i kommunen. Emnerne bliver: 1. årgang: Fra studerende til lærer: Hamskiftet fra elev til lærerstuderende - 2. årgang: Didaktisk kompetence 4. årgang: Klasseledelse Det udvidede praksissamarbejde: Vi ser gerne, at praktikanter benytter skolen igennem hele studieforløbet og vi stiller gerne klasser til rådighed for forsøg, observationer o.l. Initiativet skal i den forbindelse komme fra de studerende. Vi er nysgerrige på, hvordan det udvidede praksissamarbejde kan bruges i forbindelse med udvikling af skolen. Beskrivelse af Rathlouskolen: Rathlouskolen er en selvejende institution/ en fri grundskole Rathlouskolen er en gammel skole. Historien kan føres tilbage til 1890 erne og når, via forskellige bygninger og ejere, frem til Villa Rathlou, hvor den daværende ejer i 1928 opnår eksamensret.

3 3 I slutningen af 60 erne skifter skolen navn fra Odder Private Realskole til Rathlouskolen. På dette tidspunkt er de kommunale overenskomster, hvor børn fra oplandskommunerne bliver optaget på skolen efter 7. kl., allerede påbegyndt. Denne overenskomst ophører i 1990 og i tiden derefter har skolen etableret sin identitet og berettigelse som 2-3 sporet fri grundskole med børn fra bh.klasse til 9. kl. Rathlouskolen har ca. 485 elever fordelt på 2 spor fra klasse og 3 spor fra klasse Bestyrelsen har den overordnede ledelse af skolen og er ansvarlig over for Undervisningsministeriet for, at skolens økonomi og drift er i overensstemmelse med reglerne om frie grundskoler og disses vedtægter. Skoleleder og viceskoleleder har den faglige og pædagogiske ledelse samt ansvar for den daglige forretningsgang. Den administrative leder har ansvaret for skolens økonomi samt det teknisk/administrative område, og SFO lederen har det daglige ansvar for børnene i SFO - tiden. Klasselæreren har det daglige ansvar for børnene i skoletiden. På lærer- samt pædagogmøderne arbejdes der dels med praktisk planlægning dels med den pædagogiske udvikling. Elevrådene taler elevernes sag på skolen. Praktikkens organisering: Mentor: På hver skole vil de studerende blive knyttet til en mentor. Mentoren er en ressourceperson med særlig viden og kompetencer i forhold til faget praktik. Mentorens rolle er at vejlede, sparre og coache igennem hele praktikken. Rathlouskolens mentor for lærerstuderende er Vibeke Madsen.

4 4 Hun understøtter alle områder, så de studerendes praktik bliver så vellykket som muligt. I løbet af praktikperioden underviser mentoren gruppen af studerende i lokale forhold, herunder teamsamarbejde, forældresamarbejde o.l. Mentoren vejleder den enkelte studerende ud fra den studerendes læringsmål og vejleder desuden den studerende om etikken i lærerfaget, relationer til kolleger, forældre, ledelse og andre samarbejdspartnere. Mentoren vil følge praktikken nært og også vejlede den studerende med vanskeligheder i praktikken. Mentorerne koordinerer de 37 timers arbejdsuge, så der er plads til deltagelse i og observation af undervisning, vejledning med praktiklærer og mentor, andre læreropgaver, refleksioner samt planlægning af undervisning. Mentoren er neutral og tager ikke del i bedømmelse af praktikken eller eksamen, men evaluerer praktikforløbet med de studerende og støtter samt inddrager de studerendes arbejde med portfolio. I samarbejdet med seminariet har mentoren også en vigtig rolle og er bl.a. deltagende i mødestedet. Skolelederen: Skolelederen Jes W. Lorenzen -er ansvarlig fra praktikken og bliver brugt til overordnede spørgsmål af personalemæssige karakter. Lederen vil altid byde de studerende velkommen samt være deltagende i evalueringen. Forventninger: Vi møder de studerende på skolerne som kommende kollegaer, men de samme krav og forventninger om fremmøde, aktiv deltagelse samt tavshedspligt, som til alt andet personale på skolen - dog med forståelse for, at de er studerende og at de er i et studieforløb. Vi forventer, at de studerende møder til aftalte arrangementer og at de indgår i skoles hverdag. På 2. år forventer vi, at de i samarbejde med medstuderende samt praktiklærer planlægger, gennemfører og evaluerer undervisningsforløb. I Odder vil enhver praktik været forbundet med en forventningsafklaring. Denne er ens for alle skoler og foretages i det første møde mellem studerende, mentor og praktiklærere. Arbejdsugen Antal af lektioner og vejledningstimer afhænger af den enkelte studerende, praktikgruppen, indhold af praktikforløb samt perioden for praktikken og laves i samarbejde mellem mentor og skoleleder. Generelt forventer vi at den enkelte studerende følger klassen og praktiklærerens dagligdag og de medfølgende opgaver, møder og aktiviteter i den periode de er på skolen.

5 5 De studerende kan få indflydelse for at bestemme noget af indholdet af arbejdsugen og der vil tages hensyn til særlige ønsker om observationer af forskellige undervisningsfag samt indsigt i forskellige andre læreropgaver så som AKT, læseløft, specialundervisning, læsevejleder, skoleprojekter, m.m. Arbejdstiden kan veksle mellem: Undervisning hvor den studerende i samarbejde med praktiklærer og medstuderende står for undervisningen. Undervisning, hvor den studerende er observerende Forberedelsestid Vejledningstimer med praktiklærer Vejledning med mentor Deltagelse i teammøder Deltagelse i personalemøder m.m. Forældresamarbejde Arbejdsplanen bliver lavet med hensyntagen til, at der for den studerende skal være god tid til at forberede undervisningen og at der skal veksles mellem at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning samt at være observerende, med mulighed for at spørge ind og suge erfaring til sig. Den studerende bliver primært knyttet til et team og en klasse, hvor størstedelen af undervisning skal foregå. Men observationerne af undervisningen kan foregå på alle klassetrin og fag alt efter de studerendes fagkombinationer og ønsker. Kompetencemålene 2. praktikperiode I forhold til kompetencemålene lægger vi vægt på progressionen i praktikforløbene og har forventningerne om, at de studerende på 2. årgang i højere grad påtager sig rollen som underviser. Forventningerne er samlet i nedenstående skema. Kompetenceområde Forventninger Didaktik Det forventes, at den studerende i samarbejde med sine medstuderende planlægger, gennemfører og evaluerer et eller flere undervisningsforløb i sine linjefag. Det forventes, at der i planlægningen af undervisningen sættes mål og laves plan for undervisningen, som over for praktiklærer kan begrundes og som kan justeres undervejs ved evaluering af undervisningsforløb og elevernes udbytte. Det forventes, at den studerende benytter varierede undervisningsmetoder og gør brug af bl.a. IT Klasseledelse Det forventes, at den studerende arbejder med

6 6 at lave tydelige rammer for læring Relationsarbejde Det forventes, at den studerende indgår aktivt i dialog med praktiklærer og medstuderende om undervisning Det forventes, at den studerende forsøger at skabe gode relationer til skolens børn. Det forventes, at den studerende kommunikerer skriftlig til klassens forældre om formål og indhold i planlagte undervisningsforløb. Kompetenceområderne vil ofte være på dagsordenen i vejledningerne, hvor praktiklæreren vil guide, svare på spørgsmål samt udfordre de studerende med spørgsmål. Det vil i højere grad være det, der er på programmet end en egentlig vurdering af undervisningspraksis. Kvalitetssikring og udvikling af praktikken Der er altid evaluering undervejs og til slut i praktikken. Evalueringen foregår med praktiklæreren med fokus på forventningsafklaringen. Desuden evalueres praktikken også på mentor/ledelsesniveau. Bedømmelsen af praktikken foretages af den primære praktiklærer. Den studerende vil altid kende denne bedømmelse inden praktikken er slut. Formelt sender skolelederen bedømmelsen videre til seminariet. Hvis praktiklæreren undervejs i praktikken bliver usikker om hvorvidt den studerende kan bestå, vil denne i samarbejde med skolelederen orientere den pågældende studerende. Den studerende vil få tydeligt at vide, hvor usikkerheden ligger og har herefter mulighed for at rette op på problemet. Hvis det ikke er muligt for den studerende, at ændre på det, vil denne igen i en samtale få at vide at praktikken ikke kan bedømmes bestået. Det er vigtigt at understrege, at de studerende er studerende og ikke færdiguddannede. Derfor skal der være rigeligt plads til fejl. Det centrale bliver, at man i samarbejde med medstuderende og praktiklærer kan blive klogere og lærer af disse fejl. Hvis der undervejs i forløbet opstår uenighed mellem studerende og praktiklærer, kan disse drøftes med mentor og skoleleder. Eksamen i praktik på 2. årgang bedømmes af en praktiklærer, en underviser samt en ekstern censor.

7 7 Kvalitetssikring og udvikling af praktikken Der er altid evaluering undervejs og til slut i praktikken. Evalueringen foregår med praktiklæreren med fokus på forventningsafklaringen. Desuden evalueres praktikken også på mentor/ledelsesniveau. Praktiklæreren er eksaminator i samarbejde med praktikkoordinator fra seminariet og prøven afholdelse om muligt på en af skolerne. Praktik og vejledning I vejledningstimerne reflekterer praktiklæreren og de studerende over konkret lærerpraksis. Formålet er at hjælpe de studerende med at afklare og formulere deres egne intentioner, begrundelser og handlingsforslag, samt at hjælpe dem til at vælge fokusområder i forbindelse med analyse og vurdering af fremtidige undervisningsforløb. Ved strukturering af vejledningstimer bør det eksemplariske princip anvendes. Praktiklæreren er leder og den studerende den aktive og lærende. Centrale områder udvælges sammen med de studerende og gøres til genstand for vejledning og fordybelse. Vejledningen tager udgangspunkt i den studerendes forudsætninger og erfaringer. Vejledningen kan gennemføres på grundlag af et kort skriftligt oplæg fra den studerende. Vejledningen er normalt en formativ evaluering, der peger fremad og sigter på at identificere, hvad den studerende skal arbejde med for fortsat at blive bedre til at undervise og arbejde med børn. Under vejledning reflekterer den studerende med praktiklæreren over konkret lærerpraksis. Centrale områder udvælges sammen med den studerende, og omfatter følgende faser: o Førvejledning o Iagttagelse af praksis o Eftervejledning For vejledning med mentor gælder samme principper, men den studerende reflekterer her over egen uddannelse og lærerarbejdet i bred forstand

8 8 Rathlouskolens målsætning: o Modet til at turde evnen til at kunne Rathlouskolen danner rammen for dine børns hverdag. Vores mål er at skabe en skole, hvor tryghed, glæde og omsorg er omdrejningspunktet for fællesskabet. Lige så vigtigt er det, at undervisningen fremmer det enkelte barns personlige, kreative og faglige udvikling... Faglighed Den, der er medbestemmende, tager ansvar På Rathlouskolen har vi tydelige forventninger og krav til os selv, elever og forældre. Det betyder bl.a., at vi forventer, at eleverne er åbne over for faglige udfordringer og er villige til at tilegne sig ny viden. Hos os er det vigtigt at være aktiv, turde tage ansvar, yde sit bedste og søge sine personlige succeser i samarbejde med andre Kreativitet Kreativ i det faglige faglig i det kreative På Rathlouskolen er vi kreative bl.a. gennem de mange projekter, som hver enkelt klasse sætter i gang henover skoleåret. Det kan være inspirerende læringsmiljøer, friluftsaktiviteter, musik, teater, udstillinger, temadage og musical. Troværdighed Sammenhæng mellem det vi gør, og det vi siger Udgangspunktet for en troværdig skole er dialog og respekt. Dialog mellem skole og elever, dialog mellem skole og forældre samt gensidig respekt mellem involverede parter. Individualitet Fokus på hver enkelt men aldrig på andres eller fællesskabets bekostning Ingen børn på Rathlouskolen skal forsvinde i fællesskabet, men fællesskabet skal heller ikke forsvinde i hensynet til den enkelte Fællesskab Respekt for tradition åbenhed for forandring Individualitet og fællesskab er vigtige fundamenter for al udvikling. På Rathlouskolen styrker vi børnenes samvær. Fagligt gennem fælles projekter i undervisningen og socialt ved at lære børnene hensynsfuld adfærd. Respekt Den, der mødes med respekt, handler respektfuldt For at kunne opbygge et fællesskab, en platform for faglighed og plads til forskellighed er respekt et vigtigt udgangspunkt (se værdigrundlaget helt udførligt beskrevet på: )