Skovrejsning Jr. nr. NST

Transkript

1 Returadresse Land, By og Kultur Land og Vand Smed Sørensens Vej 1, 6950 Ringkøbing Naturstyrelsen, Søhøjlandet Vejlsøvej Silkeborg Skovrejsning Jr. nr. NST Albækvej 4, 6933 Kibæk (ansøgt via Overvej 4, 6933 Kibæk) Matr. nr. 2b, St. Fjelstervangs Nordlige del, Vorgod Naturgruppen Land, By og Kultur Sagsbehandler Hanne Skovgaard Dato 25. november 2015 Sagsnummer Ringkøbing-Skjern Kommune har modtaget en forespørgsel fra Naturstyrelsen Søhøjlandet om at gennemgå og screene et skovrejsningsprojekt på ovennævnte adresse. Ringkøbing-Skjern Kommune har gennemgået projektet i forhold til arealstatus og udpegninger samt VVM-screening af ansøgning om tilskud til skovrejsning og pålæggelse af fredskovspligt på 5,7 ha på ovenfor nævnte matr. nr. og ejeradresse. Konklusion på gennemgangen: Kommunen har meddelt tilladelse til plantning af skov i den del af uønsket skovrejsningsområde, hvor råstofressourcerne er udnyttet og arealerne er efterbehandlede (4,62 Ha). Med henvisning til gennemgangen nedenfor har kommunen tilladt skovrejsning i det 1,08 Ha store delområde indenfor uønsket skovrejsningsområde, såfremt Regionen finder at dette er i overensstemmelse med gravetilladelsen og dens vilkår. Tv. Kort over skovrejsningen fra ansøgning (ikke målfast gengivelse) Th. Kort fra ansøgning - grønt område viser del af ansøgt skovrejsningsprojekt, som er udnyttet og efterbehandlet råstofområde. Gult område viser råstofområde, som indgår i Regionens råstofindvindingstilladelse fra juni 2015

2 Gennemgang af arealstatus og bemærkninger: 4,62 Ha af det samlede areal, der ønskes tilplantet og fredskovspligtigt har været anvendt som råstofområde (efterbehandlet til markareal), mens de resterende 1,08 Ha indgår i Tilladelse til Råstofindvinding fra 24. juni Planlægningsmæssige forhold og Råstofområde og uønsket skovrejsningsområde Området fremgår som område til Råstofindvinding (råstofgraveområde) i Ringkøbing-Skjern kommuneplan jf. Råstofplanen fra Region Midtjylland. Skitse af skovrejsningsprojekt (turkis indtegning) Skitse af skovrejsningsprojekt (turkis indtegning) Region Midtjylland er myndighed på Råstofindvinding og er derfor blevet hørt i sagen. Regionen oplyser, at de østligste 4 ha tidligere er godkendt efterbehandlet af kommunen. Ifølge den gamle efterbehandlingsplan og tilladelse var det planen at efterbehandle med eg, bøg, ask, lysninger og et vandhul i dette område. Vandhullet opstod aldrig da, der ikke blev gravet så dybt (Ref. sagsnr A.) Bortset fra det sydvestligste område udløber tilladelse til indvinding og returjord 9. juli Arealerne er færdigudnyttet. 2

3 Hverken råstofplan eller efterbehandlingsvilkår strider altså mod tilplantning på disse delarealer. Der er meddelt fornyet tilladelse 24. juni 2015 på arealer, der er markeret på kort nedenfor. Kort fra Tilladelse til råstofindvinding ( ) fra 24/6-15. Region Midtjylland. Ifølge Tilladelse til råstofindvinding ( ) fra 24/6-15 skal det sydlige delareal skal efterbehandles til naturformål, fortrinsvist uden tilførsel af muldjord eller tilsåning for at fremme naturlig succession. Klagefristen på tilladelsen er udløbet og tilladelsens vilkår bliver tinglyst på ejendommen. Kort fra Tilladelse til råstofindvinding ( ) fra 24/6-15. Region Midtjylland, der viser delareal til naturformål Regionen oplyser, at så længe der ikke er indvundet inden for område, hvor der er meddelt fornyet tilladelse 21. juni 2015, bør der ikke tilplantes. Dog kan tilplantning på et mindre delareal for at afrunde den nuværende beplantning rummes inden for vilkårets rammer. Regionen har i forbindelse med gravetilladelsen efter råstofloven inddraget følgende kommuneplanudpegninger i/ved graveområdet: Beskyttelse af grundvand og drikkevand, Skov- 3

4 rejsning, Bevaringsværdigt landskab, Naturbeskyttelsesområde og Lavbundsareal. Regionen vurderede: Udpegningerne er ikke af en sådan karakter, at de er en hindring for den ansøgte råstofindvinding eller efterbehandling. Der er i udformningen af grave- og efterbehandlingsplanen taget hensyn til de stedlige landskabelige og naturmæssige værdier og Region Midtjylland vurderer at den valgte efterbehandling er velegnet til understøtte de værdier som retningslinjerne søger at bevare og udvikle. Regionen bemærker endvidere, at Arkæologi Vestjylland har fundet en Stenalderboplads på arealet og det skal udvindes før evt. indvinding. Kort fra Tilladelse til råstofindvinding ( ) fra 24/6-15. Region Midtjylland. Projektområdet ligger i den syd-østlige del af et område, der i kommuneplanen er udpeget til område, hvor skovrejsning er uønsket. Udpegningen har baggrund i udpegningerne til Råstofgraveområde og Råstofinteresseområde. 4

5 Tv Ringkøbing-Skjern Kommune KMS Cowi DDO Th Kort over skovrejsningen fra ansøgning (ikke målfast gengivelse) Idet de 4,62 ha del af råstofområdet er udgravet og efterbehandlet vurderes denne del af skovrejsningsprojekt ikke at være i konflikt med udpegningen. Kommunen finder på baggrund af ovenstående, at den efterbehandlede del (4,62 ha) af Bjerre Grusgrav kan anvendes til skovrejsning. På baggrund af Regionens udtalelse i sagen, og ejers oplysninger om, at delområdet ikke vil kunne anvendes til gravning af råstoffer, da arealet er for smalt til, at der kan graves råstoffer, og hjørnet derfor burde have været udtaget af Regionens nylige tilladelse til råstofindvinding, vurderes denne del af skovrejsningsprojektet ikke at være i konflikt med de hensyn, der ligger til grund for udpegningen, såfremt Regionen finder at skovrejsningen er i overensstemmelse med råstoftilladelsen og dens vilkår. Der er meddelt særskilt tilladelse til skovrejsningsprojekt i uønsket område. 5

6 Bekyttet natur Der er ikke beskyttet natur inden for det ansøgte fredskovsareal. Kommunen skal bemærke at et eller flere af de nærliggende naturarealer er beskyttet mod tilstandsændringer af naturbeskyttelseslovens 3. Der ligger således et område med registrerede 3 søer syd for projektarealet. Den nærmeste 3 ligger ca. 10 m fra skovrejsningsprojektet og er adskilt af eksisterende beplantning. På denne baggrund vurderes projektet ikke at påvirke 3- områder. Skitse af skovrejsningsområde (turkis indtegning) og 3 natur (skravering) Beskyttelse af visse arter og internationale naturbeskyttelsesområder (Natura-2000) Det er kommunens vurdering, at det ansøgte projekt ikke er af et sådan omfang at det i sig selv, eller i forbindelse med andre planer og projekter, vil kunne påvirke nærmeste Natura 2000-område væsentligt eller medføre beskadigelse/ødelæggelse af plantearter eller yngle og rasteområder for de dyrearter, der fremgår af habitatdirektivets bilag IV. Detaljeret kendskab til enkelte arters forekomst i området haves dog ikke. Følgende dyrearter kan tænkes at forekomme i Ringkøbing-Skjern kommune: Småflagermus, Markfirben, Odder, Spidssnudet frø og Strandtudse, samt visse vandtilknyttede insekter. Arterne er næppe tilknyttet driftsbygningerne, men nedenstående arter kan muligvis have levested, fødesøgningsområde eller opholdssted i habitater tilknyttet eller i nærheden af projektarealet. Der foreligger dog ingen aktuelle registreringer af bilag IV-arter i området. På grundlag af den nuværende viden vurderes det, at projektet ikke vil medføre negativ påvirkning af Bilag IV-arter. Rødlistearter Det forventes ikke at arealet rummer rødlistearter. Arealet har været anvendt agrart i en årrække. Landskab Den syd-østligste del af området ligger i udkanten af et område, der er udpeget som Bevaringsværdigt landskab i Kommuneplanen. Udpegningen skyldes at området er gl. brunkulsleje, der har betydet at området i dag består af flere brunkulssøer med omgivende stejle og tilgroede skrænter. 6

7 Da skovplantningsprojekt ligger nord for område med gl. brunkulsleje, og da skrænternes eksisterende beplantning i forvejen hindrer indsyn til området, vurderes skovrejsningsprojektet ikke at påvirke udpegningen negativt. Skitse af skovrejsningsprojekt (turkis indtegning) Tv. sort skravering viser Bevaringsværdigt landskab. Th. Hillshade viser stejlt terræn og udgravede brunkulsleje. Grundvand Projektet ligger i område med almindelige drikkevandsinteresser Arkæologiske værdier Naturstyrelsen har sendt projektet i høring hos Ringkøbing-Skjern Museum. 7

8 Returadresse Land, By og Kultur Land og Vand Smed Sørensens Vej 1, 6950 Ringkøbing

9 Returadresse Land, By og Kultur Land og Vand Smed Sørensens Vej 1, 6950 Ringkøbing Afgørelse om ikke-vvm pligt for reduceret skovrejsningsprojekt Accept af reduceret skovplantningsprojekt Kommunen har foretaget VVM-screening (Vurdering af Virkningen på Miljøet) jf. Samlebekendtgørelsen, BEK nr af 6/ bilag 2 nr. 1d. Resultat af gennemgang Ringkøbing-Skjern Kommune har på gennemgået projektet i forhold til arealstatus og udpegninger og har bemærkninger til: Skovrejsningsområde uønsket (Bekendtgørelse om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur) Følgende vilkår stilles: Tilplantning i 1,08 Ha delområde kan tillades, såfremt Regionen finder at skovrejsningsprojektet vil ligge indenfor rammerne af den meddelte Tilladelse til råstofindvinding og dens vilkår. Forklaring på vilkår: Hele projektet ligger inden for uønsket skovrejsningsområde i kommuneplanen, hvilket har baggrund i udpegningerne til Råstofgraveområde og Råstofinteresseområde. De 4,62 ha af projektområdet er udgravet og efterbehandlet råstofområde. Der er meddelt særskilt tilladelse til skovplantning i denne del af det uønskede skovrejsningsområde. De resterende 1,08 Ha af projektområdet indgår i Regionens Tilladelse til Råstofindvinding fra 24. juni Der er meddelt tilladelse til skovrejsning i dette delområde, idet delområdet ifølge sagens oplysning ikke er anvendeligt til gravning af råstoffer, og kommunen derfor finder at skovrejsningsprojektet ikke vil være i konflikt med udpegningen, såfremt Regionen finder at dette er i overensstemmelse med råstoftilladelsen og dens vilkår. Afgørelse vedrørende VVM Det er vurderet, at skovplantningsprojektet ikke vil få væsentlig negativ indvirkning på miljøet. På den baggrund afgøres det hermed, at der ikke er VVM pligt for skovrejsningsprojektet. Der skal derfor ikke laves VVM redegørelse og kommuneplantillæg. Afgørelsen er truffet i henhold til 3 stk. 2 i VVM-bekendtgørelsen (Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM)). Afgørelsen bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år regnet fra modtagelsen. Accept af projekt Nærværende brev og afgørelse er tillige en accept af skovrejsningsprojekt i forhold til 8 i Bekendtgørelse om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur (BEK nr. 637 af 10. juni 2010). Kommunen sender oplysningerne videre til NaturErhverv. Offentliggørelse Afgørelsen om tilladelse vil blive offentliggjort fredag den 27. november 2015 ved annoncering på kommunens hjemmeside.

10 Udnyttelse og klagefrist Afgørelsen må ikke udnyttes, før klagefristen er udløbet og eventuel klagesag er afgjort, med mindre Natur- og Miljøklagenævnet giver lov til det. Klagefristen udløber ved arbejdstids ophør 4 uger efter, at afgørelsen er annonceret. Klagevejledning Hvem kan klage Ifølge planlovens 59 kan enhver med retlig interesse i sagen klage. Endvidere organisationer og myndigheder i henhold til lovens bestemmelser. Ifølge planlovens 58 stk. 1 punkt 4 kan der dog kun klages over retlige spørgsmål. Der kan derfor klages over spørgsmål angående afgørelsens lovlighed, herunder afgørelsens tilvejebringelse og Kommunens hjemmel til at træffe afgørelsen. Der kan derimod ikke klages over, at afgørelsen anses for uhensigtsmæssig. Indsendelse af klage Det er obligatorisk for klager at bruge Natur-og Miljøklagenævnets digitale klageportal, med mindre du har fået en tilladelse fra Natur- og Miljøklagenævnet, der fritager dig for at anvende den digitale klageportal. I nedenstående tekst kan du se, hvordan du skal bruge den digitale klageportal. Digital Klageportal Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Natur- og Miljøklagenævnet. Du klager via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af Klageportalen ligger på og Du logger på eller ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til kommunen, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for Ringkøbing-Skjern Kommune i Klageportalen. Anmodning om fritagelse for indsendelse via klageportal Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der ikke er indsendt via Klageportalen. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du - sammen med din klage over afgørelsen - sende en begrundet anmodning om fritagelse til Ringkøbing-Skjern Kommune, Smed Sørensens Vej 1, 6950 Ringkøbing. Kommunen videresender herefter din anmodning om fritagelse til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt du kan undlade at anvende Klageportalen. Hjælp til klage Natur-og Miljøklagenævnet stiller i et vist omfang en supportfunktion til rådighed ved oprettelse af en klage. Supportfunktionen kan kontaktes pr. tlf.: eller på mail: nmkn@nmkn.dk. De kan kontaktes på følgende tidspunkter: mandag-torsdag , fredag Klagegebyr Når du klager, skal du betale et gebyr på kr Klagegebyret tilbagebetales, hvis du får helt, eller delvis medhold i din klage, hvis den påklagede afgørelse ændres, eller ophæves, eller klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse, eller fordi klagen ikke er omfattet af klagenævnets kompetence. Det er alene klagenævnet, der kan beslutte at tilbagebetale et gebyr. Hvad sker der når klagen er indkommet 10

11 Ansøgeren vil få besked, hvis der klages over afgørelsen. Kommunen skal, hvis den vil fastholde afgørelsen, snarest og som udgangspunkt ikke senere end 3 uger efter klagefristens udløb videresende klagen til Natur- og Miljøklagenævnet. En klage, der sendes videre til Natur- og Miljøklagenævnet vil blive sendt sammen med en kopi af den påklagede afgørelse, de dokumenter, der er indgået i sagens bedømmelse, og en udtalelse fra kommunen med bemærkninger til sagen og de anførte klagepunkter. Klageren og de, som klagen vedrører, får samtidig en kopi af kommunens udtalelse til klagenævnet, og herefter har klageren og de, som klagen vedrører, 3 uger til at komme med bemærkninger til Natur- og Miljøklagenævnet. Kommunen skal underrette nævnet, hvis der igangsættes forhandlinger med adressaten for afgørelsen og klageren om tilpasninger af det ansøgte projekt, der kan have betydning for klagen. Kommunen skal ligeledes orientere om resultatet af de afsluttede forhandlinger. Prøvelse af sag ved domstolen Afgørelsen kan prøves ved domstolene. Sag skal anlægges inden 6 måneder efter, at afgørelsen er annonceret (planloven 62). Venlig hilsen Hanne Skovgaard Hanne Skovgaard I forbindelse med behandlingen af en sag kan det være nødvendigt, at Kommunen indsamler, behandler og videregiver personoplysninger, der er nødvendige for sagens behandling. Ifølge persondataloven har du og andre, der er nævnt i sagen, blandt andet ret til at bede om indsigt i disse oplysninger, ret til at gøre indsigelser mod, at oplysningerne behandles, ret til at berigtige oplysningerne samt ret til at klage over behandlingen til Datatilsynet. Forvaltningsloven og offentlighedsloven giver normalt også mulighed for at få indsigt i sagen, og du har altid ret til at udtale dig. Bilag: Generelle hensyn ved etablering af skov mv. Kopi af brev og bilag sendt til: Ejer: Sten Laursen, Overvej 4, 6933 Kibæk, stenl6356@gmail.com Konsulent: HedeDanmark A/S, Klostermarken 12, 8800 Viborg. Att. Poul Jensen pje@hededanmark.dk Region Midtjylland, Lægårdvej 12R, 7500 Holstebro. Att. Miljøsgasbehandler, Morten Riser Myrvig morten.myrvig@ru.rm.dk Danmarks Naturfredningsforenings Lokalforening for Ringkøbing-Skjern Kommune, dnringkoebing-skjern-sager@dn.dk Dansk Ornitologisk Forening, lokalafdelingen, Lars Holm Hansen, Sandbækvej 26, Grønbjerg, 6971 Spjald, ringkoebing@dof.dk Dansk Ornitologisk Forening, natur@dof.dk Friluftsrådet Midt-Vest, midtvestjylland@friluftsraadet.dk Ringkøbing-Skjern Museum, Bundsbækvej 25, 6900 Skjern, post@arkvest.dk NaturErhverv, Skovbrynet 20, 2800 Lyngby, mail@naturerhverv.dk 11

12 VVM-screening af det reducerede skovrejsningsprojekt Albækvej 4, 6933 Kibæk (ansøgt via Overvej 4, 6933 Kibæk) Matr. nr. 2b, St. Fjelstervangs Nordlige del, Vorgod Ringkøbing-Skjern Kommune har foretaget VVM-screening (vurdering) af skovrejsningsprojekt i henhold til 3 stk. 2 i VVM-bekendtgørelsen - Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning, bekendtgørelse nr af 6. november Etablering af skov hører under bekendtgørelsens bilag 2 punkt 1d Nyplantning og rydning af skov med henblik på omlægning til anden arealudnyttelse. Screening Screeningen af projektet er foretaget i skemaet nedenfor. Kriterierne, der i henhold til bekendtgørelsen bilag 3 skal anvendes ved vurderingen af, om et anlæg kan få væsentlig indvirkning på miljøet, er angivet med fed og / eller kursiv skrift. Kommunens vurdering er angivet med almindelig skrift. 1) Projekters karakteristika Projekters karakteristika skal især anskues i forhold til: * projektets dimensioner 5,7 ha ny skov * kumulation med andre projekter (ophobende virkning) Der er flere mindre skovområder i området. * anvendelsen af naturressourcer Projektets anvendelse af naturresurser er ubetydelig * affaldsproduktion Projektets affaldsproduktion er ubetydelig * forurening og gener Projektet vurderes ikke at medføre forurening eller gener * risikoen for uheld, navnlig under hensyn til de anvendte stoffer og teknologier. Risiko for uheld ved projektet vurderes at være absolut minimal 2) Projekters placering Den miljømæssige sårbarhed i de geografiske områder, der kan blive berørt af projektet, skal tages i betragtning, navnlig: * nuværende arealanvendelse Landbrugsområde herunder del som er udgravet og efterbehandlet råstofområde, og del som er omfattet råsttilladelse. * naturresursernes relative rigdom, kvalitet og regenereringskapacitet i området Projektet vurderes ikke at påvirke området naturressourcer negativt. 12

13 * det naturlige miljøs bæreevne med særlig opmærksomhed på følgende områder: a) vådområder Ikke sårbare for projektet b) kystområder Ikke relevant c) bjerg- og skovområder Skovområder ikke sårbare for projektet d) reservater og naturparker Ikke relevant e) Vadehavsområdet Ikke relevant f) områder, der er registreret, beskyttet eller fredet ved national lovgivning, EFfuglebeskyttelsesområder og habitatområder Anses ikke for at være sårbar for projektet. g) områder, hvor de fastsatte miljøkvalitetsnormer allerede er overskredet Ingen h) tætbefolkede områder Nej i) vigtige landskaber set ud fra et historisk, kulturelt, arkæologisk, æstetisk eller geologisk Anses ikke for at være sårbar for projektet. synspunkt 3) Kendetegn ved den potentielle miljøpåvirkning De potentielle væsentlige virkninger af projektet skal ses i relation til de kriterier, der er anført under 1 og 2 ovenfor og navnlig under hensyn til: * påvirkningernes omfang (geografisk område og omfanget af personer, der berøres) Påvirkningernes omfang vurderes ubetydelige. * påvirkningens grænseoverskridende karakter Projektet har ingen grænseoverskridende karakter * påvirkningsgrad og kompleksitet Projektet bidrager til en mere righoldig flora og fauna i området og er til gavn for grundvandet. * påvirkningens sandsynlighed Projektet vil have en positiv virkning på natur og grundvand i området. * påvirkningens varighed, hyppighed og reversibilitet. Projektets påvirkning vil være varig. Konklusion: Ud fra screeningen antages, at projektet ikke får væsentlig indvirkning på miljøet (negativ indvirkning). 13

14 Bilag - Generelle hensyn ved etablering af skov mv Vandløb og dræn Langs kommunevandløb må der ifølge regulativerne, jævnfør vandløbsloven, ikke plantes i et 8 m bredt arbejdsbælte langs begge sider af vandløbet af hensyn til vedligeholdelse af det. Afstanden måles fra øverste skråningskant. Bestemmelsen kan eventuelt fraviges på følgende betingelser: 1. Der skal altid være et 8 m bredt arbejdsbælte langs den ene side af vandløbet. 2. Anmodning fra berørte ejere om, at der kun bliver arbejdsbælte langs den ene side af vandløbet, skal sendes til Kommunen for accept, før der foretages yderligere. 3. Når kommunens accept foreligger, skal der tinglyses deklaration på den side af vandløbet, hvor arbejdsbæltet bibeholdes, med forpligtelse til at tåle færdsel og modtage oprenset materiale, hver gang vandløbet vedligeholdes. Der skal tinglyses, uanset at det eventuelt er samme ejer på begge sider af vandløbet. 4. Der må ikke plantes, før Kommunen har modtaget og accepteret kopi af tinglysningen. 5. Al udgift til tinglysning er Kommunen uvedkommende. Eksempel på deklaration kan rekvireres hos Kommunen. Der er også krav vedrørende plantningsafstand til midte af rørlagte kommunale vandløb. Der kan være tilsvarende krav ved private vandløb og dræn. Vandløbslovens bestemmelser om 2 m bræmmer langs vandløb skal altid overholdes. Ved dybdepløjning og plantning skal forhold omkring eventuelle fællesdræn tilgodeses. Ved eventuel ændring af private vandløb i forbindelse med plantningen skal kommunen søges om tilladelse efter vandløbsloven. Søer og vandhuller Der skal søges om tilladelse hos kommunen til etablering af eventuelle nye søer, der ønskes anlagt i forbindelse med projektet. Ansøgning foregår via Arkæologiske spor Angående arkæologiske forhold henvises til folderen Vejledning til bygherrer der kan findes på Nedgravede kabler og rørledninger Elkabler og rørledninger mv. må ikke beskadiges i forbindelse med dybdepløjning og plantning. Eventuelle tinglyste deklarationer vedrørende friholdelse for beplantning skal respekteres. Grundejeren er ansvarlig for at kontakte ledningsejerne. Plantning langs veje og stier Der må ikke plantes skov på tinglyste oversigtsarealer ved vejkryds. Offentlighedens adgang til at færdes Skovplantning må ikke hindre eller væsentligt vanskeliggøre den adgang, som offentligheden indtil projektets gennemførelse har haft til at færdes til og i skove og på udyrkede arealer og på veje og stier i det åbne land (naturbeskyttelsesloven 22-26). Nedlæggelse af veje og stier Eventuel nedlæggelse af veje eller stier i forbindelse med skovplantning skal forhåndsanmeldes til Ringkøbing-Skjern Kommune, Land, By og Kultur i henhold til 26a i naturbeskyttelsesloven. Vejret skal respekteres, hvad enten den er tinglyst eller ej. Sten- og jorddiger Der må ikke plantes på beskyttede sten- og jorddiger. Der må heller ikke plantes så tæt ved dem, at de kan beskadiges under og efter tilplantningen. Der opfordres til at tage samme hensyn til eventuelle ikkebeskyttede sten- og jorddiger som til beskyttede. Beskyttet natur Ved gennemgangen af projektet har Kommunen søgt at afklare, hvor der er beskyttet natur, idet der ikke må plantes i beskyttet natur. Beskyttet natur er heder, moser, strandenge, ferske enge og over- 14

15 drev (uden omdrift), når disse enkeltvis, tilsammen eller i forbindelse med søer er større end 2500 m² i sammenhængende areal. For moser gælder endvidere, at hvis de ligger sammen med en beskyttet sø (sø større end 100 m²), er mosen beskyttet uanset størrelse. Hvis man i forbindelse med udførelse af plantningen bliver opmærksom på beskyttet natur som beskrevet ovenfor, som der ikke allerede er taget højde for i projektet, skal man undlade at plante det pågældende sted og i øvrigt orientere Kommunen. 15