DANS FOR ALLE. Breddepolitik for Danmarks Sportsdanserforbund. Danmarks Sportsdanserforbunds Breddeudvalg (DS- BU)

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "DANS FOR ALLE. Breddepolitik for Danmarks Sportsdanserforbund. Danmarks Sportsdanserforbunds Breddeudvalg (DS- BU)"

Malene Bjerre
4 år siden
Visninger:

1 DANS FOR ALLE Breddepolitik for Danmarks Sportsdanserforbund Danmarks Sportsdanserforbunds Breddeudvalg (DS- BU) Dans for alle er udarbejdet af DS Breddeudvalg i samråd med regionerne DSV og DSØ - og tager udgangspunkt i DS vision og DIFs politiske program Idræt for alle.

Baggrund (DS) ønsker at være samlende organisation for al dans i hele Danmark, såvel for den traditionelle sportsdans på bredde- og eliteniveau som for andre danseformer i tiden.

2 Baggrund (DS) ønsker at være samlende organisation for al dans i hele Danmark, såvel for den traditionelle sportsdans på bredde- og eliteniveau som for andre danseformer i tiden. DS Vision (2013) 2 skal ved indgangen til 2015 agere i et samfund under stadig forandring og med en række udfordringer fra det offentliges side, fra vores egen organisation, fra befolkningens ønsker til deres fremtidige idrætsdeltagelse og fra verdenen omkring os. Generelt har forbundets elite altid klaret sig flot med mange medaljer og mesterskabstitler gennem årene. For at sikre en elite i verdensklasse også i fremtiden, er vi nødt til at sikre den næste generation af mestre gennem intensivt breddearbejde. Uden bredde, ingen elite, er et korrekt og ofte anvendt udtryk, men det indebærer ikke, at breddearbejdet lever for elitens skyld. Breddedansen har sin egen nødvendighed og berettigelse og sine egne logikker. Samtidigt skal der arbejdes målrettet med udvikling af nye målgrupper og aktiviteter, hvilke kan styrke forbundets position på et det samlede danske dansemarked, hvor der er stor konkurrence fra andre udbydere såsom privatejede danseskoler, fitnesscentre m.fl. Dans skal være mere udbredt (geografisk), tilgængelig (fleksible tilbud) og åben (fjernelse af mentale og økonomiske barrierer), hvilket er de overordnede forudsætninger for vækst, som breddeudvalget (BU) vil arbejde for. Breddearbejdet skal derfor sikre udviklingen i tre dimensioner: Dans i længden: støttende aktiviteter indenfor rekruttering af nye, samt fastholdelse eksisterende dansere og frivillige i foreningerne. Dans i bredden: bredt udbud af turneringstilbud og trænings- /undervisningsaktiviteter til alle danseinteresserede uanset stilart, alder, køn, sociale og fysiske forudsætninger. Dans i dybden: mulighed for ny inspiration og fordybelse i form af træf og kurser for både dansere, trænere, ledere m.fl.

Målgrupper DS breddeaktiviteter henvender sig til alle dansere (alle niveauer/aldersgrupper) indenfor følgende dansearter: Moderne danseformer Swingdanse Øvrige Latin- /Caribiske Danse Øvrige

3 Målgrupper DS breddeaktiviteter henvender sig til alle dansere (alle niveauer/aldersgrupper) indenfor følgende dansearter: Moderne danseformer Swingdanse Øvrige Latin- /Caribiske Danse Øvrige dansearter & motionsdans Andre danseformer Showdance Street dance Disco Cheer Hip- hop Step Poledance Musicaldans Rock n roll, herunder også Rock- formation Jitterbug / Boogie Woogie Lindy Hop Bugg Salsa/mambo Bachata Zouk/Kizumba Merengue Org. Samba Arg. Tango Mavedans Linedancing Discofox Zumba o.lign. Same- sex pardans, Handicap- dans, herunder kørestolsdans Indenfor traditionel standard/latin sportsdans, henvender breddeaktiviteterne sig til følgende tre grupper, der alle står udenfor DS elite- og kraftcenter system: Udviklings- gruppe: Dansere i DS, der på nuværende tidspunkt ikke får deres aktivitetsbehov dækket gennem forbundets elite- og talenttilbud. Rekrutterings- gruppe: Dansere i DS fra begynder- til rutineniveau, der endnu ikke kan karakteriseres som konkurrencedansere dvs. dansere som ikke deltager regelmæssigt ved DS turneringer. Potentiale- gruppe: Potentialegruppen består af dansere eller danseinteresserede der endnu ikke er medlem af en DS forening. Implementering Alle i vores organisation - både dansere, regioner og deres foreninger, såvel som vore øvrige udvalg - skal være bevidste om, at breddearbejde væsentligt og kræver investering i engagement, tid og penge i forhold til såvel rekruttering af nye medlemmer som fastholdelse af eksisterende. DS skal være det samlende organ for det breddearbejde som bedst løftes og løses i flok. Breddearbejdet skal tænkes nationalt niveau og handles på lokalt niveau. DS skal bistå og vejlede regionerne og deres foreninger i breddearbejdet. Det er derfor BU der har det overordnede ansvar for breddepolitikken, som er godkendt af DS bestyrelse. Forankringen i det daglige skal dog gøres i tæt samarbejde med regionerne (DSØ/DSV) og deres medlemsforeninger med BU som koordinerende organ på visse aktiviteter. På nogle aktiviteter koordinerer BU desuden med øvrige DS udvalg så som eliteudvalget (EU)/elitedriften (ED), turneringsudvalget (TU) og uddannelsesudvalget (UU). 3

4 Målsætning danser Ifølge tal fra DIF var der i 2014 i alt medlemmer i foreningerne under DS. Det er et fald på 53% set i forhold til antallet af medlemmer i I samme periode er det samlede medlemstal i DIF steget med 13% 62% under 25 år Over 60 % af medlemmerne (2.618) i 2014 er under 25 år. Set i lyset af det faldende deltagertal til turneringer, særligt i de unge grupper ved standard/latin turneringer, tyder dette på at der findes en stor gruppe breddedansere ude i foreningerne som ikke turnerer. Igennem breddearbejdet ønsker DS, at vende udviklingen til positiv tilvækst i medlemstal, samt forsøge at udvikle de yngre grupper og fastholde disse medlemmer frem til den sene voksen- række (21+ år) I perioden fra har forbundet generelt haft faldende medlemstal. I samme periode har der generelt været stigende interesse for dans i Danmark skabt gennem danse- programmer på dansk tv så som Vild med dans, So you think you can dance og Eurovision Dance Contest, samt den generelle stigende tendens i DIFs medlemstal. Set i lyset af dette, må det formodes at der fortsat er potentiale for rekruttering af nye medlemmer til forbundet både blandt børn, unge og voksne/ægtepar. Desuden ses en en stor ungdomsgruppe (medlemmer under 25år) på medlemstallene, men ikke til turneringerne. Dette viser at der er en stor stragegisk fordel ved breddearbejde henvendt til udviklings- og rekrutteringsgrupperne. 4

5 6.500 dansere Ved udgangen af 2020 forventes breddeaktiviteterne at have medvirket en medlemsstigning til omkring dansere. Hviklet er en stigning på 55 % i forhold til medlemstallet i danseformer Det er målsætningen i breddeudvalget, at have aktive dansere og faste konkurrencer i mindst 12 forskellige danseformer inden udgangen af Det er en fordobling af aktive danseformer i forbundet i 2014 Gennem en udvidelse i antal danseformer kan vi rekruttere nye foreninger til regionerne, samt udvilke eksisterende foreninger og derved tiltrække nye dansere. Desuden skal en indsats i samarbejde med folkeskolerne, styrke kendskabet til, samt DS position på eksisterende danseformer. DS skal kunne tilbyde undervisnings- og turneringstilbud til dansere på alle niveauer og dansearter. På den måde kan forbundet fastholde de medlemmer, der allerede danser i DS, samt give det enkelte medlem mulighed for at udvikle sig på sine egne præmisser - og igennem hele deres karriere dvs. fra begynderniveau til international topaltet, træner og dommer. Såfremt breddeindsatsen gennemføres til fulde, mener vi det er realistisk i perioden frem til 2020, at stabilisere medlemstallet på samme niveau på eksisterende dansearter. Desuden anslås det, at nye dansearter, særligt indenfor moderne danseformer, same- sex- og handicapdans, kan bidrage med en samlet medlemsstigning til omkring ved udgangen af

6 Bredde organisation BU består af 1-3 faste medlemmer. Herudover er der tilknyttet et ubegrænset antal ad- hoc medlemmer med specialist viden og/eller erfaring indenfor de dansearter/målgrupper som BU henvender sig til (jf. afsnit 2). Repræsentation Det er BUs politik, at Danmark skal være repræsenteret både ved dansere og/eller udvalgets formand til alle officielle mesterskaber i Danmark og udlandet, som henvender sig til dansere i BUs målgruper (jf. afsnit 2). For alle dansere (undtaget inden for standard/latin) gælder, at BU giver støtte til de danske mestres deltagelse i officielle europa- og verdensmesterskaber i de pågældende dansearter. Ved dansk mester menes, at der skal være afholdt et officielt dansk mesterkskab under DS i den pågældende danseart indenfor 12 måneder. Hvis de danske mestre ikke har mulighed for at deltage, kan breddeudvalget vælge at sende et andet par (som udgangspunkt sølvvinderne). Desuden har BU mulighed for at deltage ved sportslige eller politiske møder i udlandet, såfremt det er relevant for breddearbejdet i DS, støtter danske dansere indenfor andre danserformer og/eller er til gavn for udbredelsen af andre danseformer og dansernes muligheder i Danmark/Norden. Det er som udgangspunkt formanden for breddeudvalget, der repræsenterer udvalget ved mesterskaber og øvrige arrangementer. Dog kan formanden for breddeudvalget vælge 1) at sende en af udvalgets øvrige medlemmer som stedfortræder, eller 2) at medbringe en af udvalgets øvrige medlemmer, hvis det pågældende udvalgsmedlem kan bidrage med viden/erfaring el. lign. ved det pågældende arrangement. 6

Relaterede dokumenter

Strategi Dansk Volleyball Forbund

Strategi Dansk Volleyball Forbund DVBF s strategier vedtages på repræsentantskabsmødet i overensstemmelse med DVBF s loves 12. I DVBF s loves 1 er Dansk Volleyball Forbund defineret som en sammenslutning