Handlingsplan vedr. rekruttering af yngre læger til de rekrutteringstruede områder i Region Syddanmark

Transkript

1 Handlingsplan vedr. rekruttering af yngre læger til de rekrutteringstruede områder i Region Syddanmark 15

2 16

3 Indholdsfortegnelse FORKORTELSER OG LÆSEVEJLEDNING INDLEDNING MÅLET MED HANDLINGSPLANEN SAMT MÅLGRUPPE RESUMÉ BAGGRUND OG UDGANGSPUNKT FOR HANDLINGSPLANEN INDLEDNING BESKRIVELSE AF NUVÆRENDE UDBUD OG BESÆTTELSE AF UDDANNELSESSTILLINGER Uddannelsesforløbet Basislæger (KBU) Introduktionsstillinger og hoveduddannelsesforløb Udbudte, besatte og vakante uddannelsesstillinger Uddannelseslægernes bosættelsesmønster LÆGEDÆKNINGSSITUATIONEN I REGION SYDDANMARK NUVÆRENDE OG PROGNOSER FOR DE KOMMENDE ÅR Hidtidig indsats Beskrivelse af den nuværende lægedækning Lægernes alder og ophørsalder Tyske læger Lægeprognose udbud og behov DELKONKLUSION LÆGEDÆKNINGSSITUATIONEN NU OG DE KOMMENDE ÅR HANDLINGSPLANENS INITIATIVER INDLEDNING Hvem er den typiske lægestuderende og den typiske almenmediciner? TEMA 1: UDDANNELSESMILJØ OG VILKÅR Indledning Initiativer i forhold til uddannelseslægerne Sygehusenes indsats ift. rekruttering TEMA 2 ARBEJDSVILKÅR SOM NYNEDSAT PRAKTISERENDE LÆGE Indledning Praksisorganisering Arbejdsliv Faglige incitamenter Opsummering af indsatser ift. arbejdsvilkår som nynedsat læge TEMA 3: BOLIG- OG FAMILIEVILKÅR Indledning Attraktive boligforhold Opsummering af indsatser ift. bolig- og familievilkår TEMA 4: INFORMATION OG RÅDGIVNING Indledning Rekrutteringsfunktion for almen praksis Opsummering af indsatser ift. information og rådgivning AFSLUTTENDE BEMÆRKNINGER OG IMPLEMENTERING AF HANDLINGSPLANEN...48 BILAG 1 STYREGRUPPEN FOR REKRUTTERING TIL ALMEN PRAKSIS...49 BILAG 2 ANTAL, UDVIKLING OG FORDELING AF LEDIGE YDERNUMRE...51 BILAG 3 BILAG 3 BILAG 4 UDDANNELSESFORLØBET...52 UDDANNELSESFORLØBET...52 BASISLÆGER LODTRÆKNINGSNUMRE...53 BAGGRUNDSMATERIALE

4 18

5 Forkortelser og læsevejledning DAK Det Administrative Kontaktforum Delepraksis/ En konstruktion, hvor to læger deler et fuldtidsydernummer/en kapacitet DLV Den Lægelige Videreuddannelse DSAM Dansk Selskab for Almen Medicin DYNAMU De Yngre Almen Medicinske Uddannelseskoordinatorer FYAM Forum for Yngre Almen Medicinere HR Human Ressource Kapacitet En kapacitet er en alment praktiserende læge, der har erhvervet sig et ydernummer, dvs. en kapacitet er en fuldtidslæge, hvilket betyder, at følgende ikke er inkluderet i kapacitetsbegrebet: Delelæger, hjælpepersonale i praksis (såsom sygeplejersker, bioanalytikere, farmaceuter, lægesekretærer), uddannelseslæger, assisterende speciallæger. Der er et antal ledige kapaciteter i regionen det vil fremgå i rapporten, om disse er indregnet i det angivne antal kapaciteter, når dette fremgår forskellige steder i handlingsplanen. KBU Klinisk Basislæge under Uddannelse OUH Universitetshospital PLO Praktiserende Lægers Organisation Præ-PLOer Uddannede almenmedicinere, som endnu ikke har nedsat sig i praksis PUF-lektor Pædagogisk Udviklende Funktion Ph.d. Philosophiae doctor RSD Region Syddanmark SHS Sygehus Sønderjylland SLB Sygehus Lillebælt SOF Samordningsforum, lokalt under Kontaktudvalget Stud. Med. Medicinstuderende SVS Sydvestjysk Sygehus Esbjerg VisInfoSYD Den regionale informationsplatform for det tværsektorielle samarbejde 19

6 1. Indledning Den praktiserende læge har og vil fortsat have en nøglefunktion i det danske sundhedsvæsen som behandler, visitator, forebygger og tovholder. Samtidig står almen praksis overfor store udfordringer. Der bliver flere ældre og kronisk syge, og den praktiserende læge har en hovedrolle som tovholder i forhold til patientforløbene for disse borgere. Det er afgørende at sikre, at alle borgere kan være tilmeldt en læge. Modsat andre regioner har Region Syddanmark endnu ikke oplevet lægeløse patienter - det vil sige borgere uden fast tilknytning til en læge - og det er fortsat det overordnede mål, at dette ikke sker. Der er fortsat en tendens til, at befolkningen generelt går hyppigere til læge. I region Syddanmark er der sket en stigning i antal af konsultationer hos alment praktiserende læger på 2,8 % fra 2007 til 2008, på 1,1% fra , mens der har været et mindre fald fra I perioden inkl. har der været en kraftig stigning i konsultationer. Disse udfordringer skal ses i sammenhæng med, at tilgang til specialet ikke dækker behovet. På trods af en forøgelse af uddannelseskapaciteten til almen medicin viser analyser, der sammenholder forventet afgang fra almen praksis med tilgang, imidlertid, at dette antal ikke er tilstrækkeligt. Det er derfor fortsat nødvendigt at sikre besættelse af de vakante uddannelsesstillinger, at sikre, at nyuddannede speciallæger i Almen medicin hurtigt nedsætter sig i praksis samt at fastholde de praktiserende læger længst muligt i praksis. Der er pr. 21. februar 2011 i alt 33 ledige lægekapaciteter i Region Syddanmark og tallet ventes at stige. Gennemsnitsalderen for praktiserende læger er forholdsvis høj, og dette er særligt gældende i yderkantsområderne i Region Syddanmark. Dertil kommer, at det især er i yderkantsområderne, der særligt opleves rekrutteringsvanskeligheder. Denne handlingsplan har derfor et særligt fokus på den geografiske skævhed, da sikring af lægedækningen i yderkantsområderne i regionen vil kræve en særlig indsats. 1.1 Målet med handlingsplanen samt målgruppe Med denne handlingsplan er det målet at: - Fremlægge en kortlægning af lægedækningssituationen i regionen, herunder udbud og efterspørgsel efter praktiserende læger, samt en analyse af årsagerne til rekrutteringsvanskelighederne (kapitel 3) - Fremlægge konkrete forslag til indsatser til afhjælpning af problemerne med fokus på følgende udfordringer (kapitel 4): At motivere uddannelsessøgende læger til at vælge uddannelsesstillinger i yderområderne At motivere de uddannelsessøgende læger til at vælge specialet Almen medicin At motivere de uddannelsessøgende læger til at fortsætte i almen praksis efter endt speciallægeuddannelse i stedet for at vælge ansættelse på eks. et sygehus At motivere de uddannelsessøgende læger til at nedsætte sig i praksis i yderområderne Målgruppen for indsatsen er medicinstuderende, basislæger, introduktionslæger, hoveduddannelseslæger samt PRÆ-PLO er (læger, der er speciallæger i Almen medicin, men som endnu ikke er nedsat i almen praksis). En tidligere indsats har fokuseret på at fastholde at lægerne bliver længere i praksis. Men 20

7 lægedækningsproblemet kan ikke løses ved udelukkende én strategi. Handlingsplanen er udarbejdet af en styregruppe nedsat under samarbejdsudvalget på almenlægeområdet. Styregruppens sammensætning, opgaver m.v. fremgår af bilag 1 21

8 2. Resumé Det er af afgørende betydning at sikre lægedækningen i regionen. Organiseringen af sundhedsvæsenet i Danmark forudsætter, at alle borgere er tilmeldt en alment praktiserende læge. Der er i Region Syddanmark udfordringer mht. sikring af lægedækningen, idet der er et misforhold mellem udbuddet af færdiguddannede yngre læger til almen praksis og antallet af ældre læger, der ønsker at holde op. Aktuelt kan det anslås, at der potentielt er ca. 111 sælgere, som skal stilles overfor ca. 38 købere. På kort sigt kan problemet blive akut i visse dele af regionen nærmere bestemt i Vest- og Sønderjylland. Dette skyldes, at disse områder tilsyneladende ikke er attraktive for de unge læger, hverken hvad angår uddannelse eller nedsættelse i praksis. Desuden er der i disse områder en ugunstig aldersprofil og praksisstruktur. Der er en femdobbelt problemstilling vedr. rekrutterings- og fastholdelse i rekrutteringsvanskelige områder, nemlig 1) overvægt af 63+-årige, 2) ledige kapaciteter, 3) vakante uddannelsesstillinger (intro- og H-stillinger) i almen praksis 4) områderne er generelt ikke attraktive for unge at bosætte sig i og 5) en uhensigtsmæssig praksisstruktur med mange solopraksis I regionens trekantsområde og på Fyn opleves ikke helt de samme problemer med generationsskiftet. Det er ikke muligt afgørende at forøge udbuddet af speciallæger i almen medicin indenfor en kortere tidshorisont. En del af løsningen af lægedækningsproblemet kan findes ved besættelse af vakante uddannelsesstillinger og dirigere en større del af udbuddet af yngre læger til de mest rekrutteringstruede områder. Bestræbelserne på at rekruttere til de rekrutteringstruede områder må tage udgangspunkt i at gøre disse særligt attraktive via tilbud om uddannelse og særlige vilkår for faglig udvikling samt etablering og drift af praksis. Sygehusene i yderkantsområderne opfordres til at iværksætte særlige initiativer mhp. at rekruttere til uddannelsesstillingerne og opfordres til at udarbejde en handlingsplan indenfor området. Handlingsplanen indeholder en række oplæg til initiativer med henblik på rekruttering og dermed sikring af lægedækningen. De fleste initiativer er særligt fokuseret på Sønder- og Vestjylland, idet der særligt her kan forudses lægedækningsmæssige problemer. Initiativerne tager udgangspunkt i en analyse, der afspejler hvilke temaer, der har indflydelse for rekruttering. Disse temaer er uddannelsesmiljø, familie- og boligvilkår, arbejdsvilkår i praksis og information og hjælp i forbindelse med generationsskifte. Uddannelsesmiljø og familievilkår Såfremt uddannelsesstillingerne i regionens udkantsområder skal besættes er det nødvendigt, at sygehusene og almen praksis her gør en særlig indsats for at gøre disse stillinger attraktive. Arbejdsvilkår som nynedsat speciallæge Handlingsplanen præsenterer en række initiativer målrettet bedre arbejdsvilkår for nynedsatte læger i særligt yderområderne. Initiativerne omfatter bl.a. ekstraordinære muligheder for nedsat arbejdstid via delepraksis og tidsbegrænset nedsat patientantal. Bolig- og familievilkår Lægeboliger vurderes at være et centralt rekrutteringsparameter under dette tema. Såfremt der er attraktive boliger under uddannelsen, vil dette ofte betyde, at lægerne også forbliver i området, når de nedsætter sig i praksis. Der lægges vægt på, at boligerne er placeret i lægemiljøer og at der er god plads til familier.. Derudover foreslås kommunerne inddraget, evt. i form af bosætningskonsulenter, som kan hjælpe den yngre læge/familie med oplysninger om området, bolig, skole, ægtefællejob m.m. Information og rådgivning Det foreslås, at der etableres en særlig rekrutteringsfunktion/-team for almen praksis, som skal sikre promovering af arbejdet i almen praksis og medvirke til at smidiggøre generationsskiftet via information, rådgivning og vidensformidling i forhold til de yngre og ældre læger. 22

9 Det foreslås, at sundhedsstaben sammen med Praksisudvalget udarbejder en implementeringsplan efter handlingsplanens godkendelse. Implementeringsplanen forelægges samarbejdsudvalget til godkendelse. Regionsrådet har tidligere afsat 10 mio. kr. årligt til rekruttering og fastholdelse i almen praksis. De ikke bundne af disse midler vil fremover primært blive målrettet rekrutteringsinitiativerne. 23

10 3. Baggrund og udgangspunkt for handlingsplanen 3.1 Indledning I Region Syddanmark er det hidtil lykkedes at undgå, at nogle borgere står uden mulighed for at være tilmeldt en praktiserende læger og det er fortsat det overordnede mål med lægedækningsindsatsen, at dette undgås. I det følgende beskrives status og prognose for besættelse af uddannelsesstillinger, da dette har stor indflydelse på de nuværende og fremtidige rekrutteringsmuligheder til praksis særligt i yderområderne. Derudover beskrives den hidtidige lægedækningsindsats og den aktuelle lægedækningssituation. Endelig fremlægges prognose for fremtidigt udbud og efterspørgsel efter praktiserende læger. Dette kapitel udgør således afsæt til den anden del af handlingsplanen, som vedrører konkrete forslag til rekrutteringstiltag mhp. sikring af den fremtidige lægedækning. 3.2 Beskrivelse af nuværende udbud og besættelse af uddannelsesstillinger Besættelse af uddannelsesstillinger er af stor vigtighed ift. den fremtidige rekruttering til almen praksis. Hvis rekruttering til almen praksis ikke fungerer optimalt, vil det bidrage til en skæv rekrutteringssituation i regionen. Overordnet kan indsatsen ift. uddannelseslægerne skitseres således: Forløb Indsats overfor valg Studie Vælge at blive læge Basislæge Vælge Region Syddanmark. Vælge et yderområde i regionen I-stilling Vælge almen medicin. Vælge et yderområde i regionen Hoveduddannelsesforløb Vælge almen medicin. Vælge et yderområde i regionen Praksis Vælge at gå i praksis frem for ansættelse andetsteds. Vælge Region Syddanmark. Vælge et yderområde i regionen I det lægelige videreuddannelsessystem indgår tre videreuddannelseskategorier: - hhv. kliniske basisuddannelse, introduktionsstilling og hoveduddannelsesforløb. Dimensioneringen af kliniske basisstillinger (KBU), introduktionsstillinger- og hoveduddannelsesforløb udmeldes fra Sundhedsstyrelsen, Antal læger til KBU fastlægges i første omgang af Ministeriet/Universiteterne og introduktionsstillinger og hoveduddannelseforløb fastlægges ca. hvert fjerde år af Prognose- og dimensioneringsudvalget under Sundhedsstyrelsen. I Region Syddanmark fastlægges sammensætning, kompetencefordeling og placering af forløbene Uddannelsesforløbet Vejen til at blive speciallæge i Almen medicin består af medicinstudiet, en klinisk basisuddannelse, en introduktionsstilling og endeligt et hoveduddannelsesforløb. Uddannelsesforløbet fra basisuddannelse til speciallæge i almen medicin forløber sig over 6 år (dog 6½ år, hvis lægen ikke har været i almen praksis under sin basisuddannelse - da forlænges introduktionsstillingen med 6 måneder). Uddannelsesforløbet er grafisk skitseret i bilag Basislæger (KBU) Dimensionering af KBU-stillinger dimensioneres af Sundhedsstyrelsen. Stillingerne tildeles via et lodtrækningsnummet via Publicus Notarius. KBUstillinger er sammensat med 6 måneders ansættelse på sygehusafdeling og 6 måneders ansættelse i Almen medicin (80%). 24

11 Samtidig med, at de kommende basislæger får lodtrækningsnummeret, får de besked om dato og klokkeslæt for, hvornår de kan gå ind på hjemmesiden og vælge en af de udbudte basisstillinger. Hvert kvarter får den næste i lodtrækningsrækkefølgen lov til at klikke sig ind på hjemmesiden og vælge. Af bilag 4 fremgår en oversigt over lodtrækningsnumre i Oversigten viser, at de basislæger, der har valgt Sygehus Sønderjylland oftest har et højt lodtrækningsnummer og altså er sidstevælgere, hvorfor man må antage, at det ikke er frivilligt eller efter eget ønske, at de har valgt Aabenraa eller Sønderborg. Når lægerne ikke ønsker området, kan man frygte, at de ikke flytter til området under basisuddannelsen, men i stedet pendler i deres basisår, eller søger væk, når de skal videre i en introduktionsstilling. Derudover viser oversigten, at de basislæger, der mere eller mindre frivilligt vælger sygehus i Sønderborg eller Aabenraa i vid udstrækning ikke bosætter sig i disse områder. Dermed får de formentlig ikke den tilknytning til området, som de ville have fået, hvis de og eventuel familie havde boet der under basisuddannelsen og hvis sygehuslokationen var et positivt tilvalg. Hvis dette havde været situationen, må chancerne for, at lægerne fortsætter i introduktions- og hoveduddannelse i området alt andet lige være højere. Dette understreger behovet for at promovere disse sygehuse og gøre en ekstra indsats for at gøre uddannelsesmiljøet og vilkårene attraktive her. Da regionen ikke kan gøre noget ved antallet af basisstillinger, har regionen kun mulighed for at sikre, at uddannelses- og arbejdsmiljøet samt levevilkårene (bo-miløet) er gode, så det bliver attraktivt for basislægerne der vælger regionen, så det dermed sikres, at de basislæger, der tildeles via Sundhedsstyrelsen, er læger, der ønsker og prioriterer stillinger i Sønderjylland eller Vestjylland, og som derefter nemmere kan motiveres til at fortsætte deres introduktionsuddannelse i regionen. Basislægerne er en vigtig ift. rekruttering til introduktionsstillinger til samtlige specialer. Da der i 2011 er tilmeldt flere KBU-læger end tidligere Hvis det skulle vise sig, at antallet af KBU-læger falder før KBU-lægerne har valgt basisstilling, vil tilfældigt udvalgte stillinger automatisk blive fjernet som valgmulighed, således at der også kan forekomme ledige forløb, som i udgangspunktet er attraktive. I Region Syddanmark har man valgt en skævvridning i forhold til fordelingen af de ekstra stillinger, således at flere læger tildeles forløb i Syd- og Sønderjylland Introduktionsstillinger og hoveduddannelsesforløb Introduktionsuddannelsen til almen medicin er som udgangspunkt 6 måneder. Hvis lægen ikke har været i almen praksis under sin basisuddannelse forlænges introduktionsstillingen med 6 måneder. Så nedenstående oversigt (tabel 3) over besatte i- og h-stillinger i 2009 og 2010 kan ikke umiddelbart sammenlignes, da enkelte af lægerne måske har haft et års forløb, og derfor ikke kan gå direkte videre i en h-stilling efter de 6 måneder som de øvrige i-læger. Dertil kommer dem, der fravælger specialet efter i-stillingen, går på barsel eller vælger en anden region. Fordelingsfaktoren mellem antal introduktionsstillinger og antal hoveduddannelsesforløb er 1.5 i Almen medicin. I 2009 var fordelingsfaktoren 1,56 og i 2010 var den 1,47. Region Syddanmark har i forhold til almen medicin valgt at skrævvride faktorfordelingen af i-stillinger, så der opslås flere i-stillinger pr. h-stilling på Fyn (2009: faktor 2, 2010: faktor 1,78) og i Lillebæltsområdet (2009: 1,5; 2010: 1,42). I Vestjylland har fordelingsfaktoren været 1,1 i 2009 og 1,2 i I Sønderjylland har fordelingsfaktoren været 1,36 i 2009 og 1,2 i Dimensioneringsplan vedrørende i-stillinger blev implementeret i 2009, hvor antallet blev øget fra 63 til 75 halvårlige stillinger. Introduktionsstillingerne er grundlaget for besættelsen af hoveduddannelsesstillingerne, og når introduktionsstillingerne i vidt omfang ikke bliver besat, hvilket nedenstående tabeller viser, så bliver det endnu sværere at få besat h-stillingerne. 25

12 3.2.4 Udbudte, besatte og vakante uddannelsesstillinger Der blev i 2010 færdiguddannet 34 speciallæger i Almen medicin i regionen. Prognosen i forhold til hoveduddannelseslæger i specialet almen medicin viser, at der årligt forventes uddannet praktiserende læger i regionen de kommende år. Af de følgende tabeller fremgår antal hhv. opslåede, besatte og vakante i- og h-stillinger de 2 foregående år. Tabel 1: Oversigt over introduktionsstillinger og hoveduddannelsesforløb for almen medicin, 2009 Introduktionsstillinger 2009 Hoveduddannelsesforløb 2009 Område Opslag Besatte Vakante Opslag Besatte Vakante Fyn (3%) (0%) Lillebælt (47%) (0%) Sydvestjylland (27%) (60%) Sønderjylland (33%) (45%) I alt (21%) (23%) Det bemærkes, at i efteråret 2009 var det opslåede antal stillinger større end sædvanligt på grund af ændringerne fra turnusuddannelsen til basisuddannelsen samt en forventning om, at der kom ekstraordinært mange ud fra lægestudiet i perioden. Tabel 2: Oversigt over introduktionsstillinger og hoveduddannelsesforløb for Almen medicin, 2010 Introduktionsstillinger 2010 Hoveduddannelsesforløb 2010 Område Opslag Besatte Vakante Opslag Besatte Vakante Fyn (12%) (0%) Lillebælt (24%) (8%) Sydvestjylland (25%) (40%) Sønderjylland (83%) (30%) I alt (28%) 51* 43 8 (16%) *Dimensioneringsplan vedrørende hoveduddannelsesforløb implementeret for 2. halvår Fra 2011 vil dimensioneringsplanen være fuldt implementeret således, at der opslås 54 hoveduddannelsesforløb pr år. Dimensioneringsplan vedrørende introduktionsstillinger blev implementeret i 2009, hvor antallet blevet øget fra 63 til 75 halvårlige stillinger. Som det ses af ovenstående tabeller er der i Sydvestjylland og Sønderjylland ikke et tilstækkeligt antal besatte i-stillinger ift. det efterfølgende antal opslåede hoveduddannelsesstillinger. Der opslås fremadrettet 54 hoveduddannelsesforløb i almen medicin jf. Sundhedsstyrelsens dimensioneringsplan Dette svarer til, at almen praksis populationen vil kunne forny sig på ca. 15 år forudsat at alle uddannelsesstillingerne bliver besat. Da praktiserende læger arbejder i gennemsnit skønsmæssigt 25 år, hvorfor denne tilgang af nye praktiserende læger på sigt burde kunne dække afgangen ved en homogen alders og geografisk fordeling. Imidlertid er aldersprofilen ikke homogen, og der må derfor forventes en vis underproduktion i flere år, særligt i Vest- og Sønderjylland. Nedenfor er antallet af færdiguddannede praktiserende læger sat i forhold til antal + 63 årige praktiserende læger. For regionen som helhed vil et uddannet antal læger på mellem 34 og 47, på sigt 54, betyde at rekrutteringssituationen gradvis vil forbedres. Der vil dog fortsat være forskelle geografisk, og gå mange år 26

13 før der vil være balance mellem udbud og efterspørgsel og puklen på de 116 manglende praktiserende læger (+63 årige) er væk. Tabel 3 Færdiguddannede praktiserende læger (almen medicinere) i Region Syddanmark samt antal praktiserende læger, der antages at ønske at ophøre som 63+-årige Aktuelt Prognose år 2011 til år 2015* Færdiguddannede Antal 63+årige praktiserend e læger 116** *Prognosen er baseret på tal fra Den Lægelige Videreuddannelse opgjort pr. januar 2011 samt seneste opgørelse pr. 1. september I tallene er der ikke taget højde for barsel, sygdom og andet frafald. **Tallet svarer til det totale antal +63 årige i De efterfølgende år er tilgangen af + 63 årige beskrevet Uddannelseslægernes bosættelsesmønster Nedenfor fremgår geografisk opdelt de uddannelsessøgende lægers bosættelsesmønster.. Tabel 4: De uddannelsessøgende lægers bosættelsesmønster Antal Andel Bosiddende på Fyn 19 54,3% Bosiddende i Trekantsområdet 7 20% Bosiddende i Vestjylland 5 14,3% Bosiddende i Sønderjylland (inkl. 1 i Flensborg) 4 11,4% 35* 100 * 1 læge er sprunget fra de vides ikke, hvor denne læge boede. Det vurderes, at der er en sammenhæng mellem uddannelseslægernes bosted under uddannelsen og hvor de efterfølgende bosætter sig og evt. nedsætter sig i praksis. Det er her interessant, hvor mange af lægerne under uddannelse i Vest- og Sønderjylland, som bosætter sig i området. Som det ses i tabel 4, er 26 ud af de 34 kommende praktiserende læger bosiddende i Trekantsområdet Dette peger i retning af, at der skal særlige incitamenter til for at få lægerne til Vest- og Sønderjylland. 3.3 Lægedækningssituationen i Region Syddanmark nuværende og prognoser for de kommende år Hidtidig indsats Der har siden regionens dannelse været arbejdet med rekruttering og særligt fastholdelse af praktiserende læger i regionen. Regionsrådet afsatte i 2008 en fast, årlig ramme til rekruttering og fastholdelse indenfor almenlægeområdet. Samarbejdsudvalget for almen lægegerning udarbejdede i 2008 en plan for almen praksis bl.a. med henblik på at sikre en rimelig lægedækning. I opfølgningen på denne praksisplan har der primært været fokus på fastholdelse af de nuværende ældre praktiserende læger samt på understøtning af udvikling af praksisstrukturen. Der er bl.a. indgået en 2-aftale mht. understøtning af etablering af bæredygtige praksis. Aftalen indeholder en række rekrutterings- og fastholdelsestiltag samt støttemuligheder i forhold til etablering af større, bæredygtige praksisenheder. Praksisplanen og 2-aftalen er tilgængelige via (evt. konkrete links). 27

14 Der er siden praksisplanen tilblivelse arbejdet med flere områder. Det er f.eks. lykkedes at få etableret nye lægehuse i områder, som var særdeles kritiske lægedækningsmæssigt. Herudover er der givet huslejegarantier i forbindelse med etablering af enkelte nye bæredygtige lægehuse. Lægedækningsproblematikken har været særlig tydelig i det vest- og sønderjyske samt på visse af øerne. Det er dog hidtil lykkedes at finde løsninger på både akutte lægedækningsproblemer såvel som mere langsigtede løsninger vedr. lægedækningen. Der arbejdes fortsat med etablering af nye lægehuse i Vest- og Sønderjylland. På baggrund af rekrutteringssituationen i yderkantsområderne indgår praksisområdet i det overordnede regionale rekrutteringsprojekt. Fokus for arbejdet har været at rekruttere speciallæger og sygeplejersker fra fortrinsvis Tyskland og Østrig. Det er lykkedes at få ansat seks tyske og en østrigsk praktiserende læge i 14 måneders evaluerings-/introduktionsstillinger. I 2011 forsøges rekrutteret yderligere 6 udenlandske praktiserende læger se yderligere uddybning i afsnit om tyske læger. Der er således allerede gjort noget på rekrutteringssiden, men med denne handlingsplan tages der for alvor fat på dette aspekt. Dog er det vigtigt fortsat også at have fokus på fastholdelse og etablering af bæredygtige praksis Beskrivelse af den nuværende lægedækning Der er pr. 1. februar lægekapaciteter (inkl. 33 ledige kapaciteter, hvoraf 22 ledige kapaciteter, som er placeret i konkrete praksis) i region Syddanmark. Lægerne er fordelt på 401 lægepraksis Ledige lægekapaciteter Der er pr. februar 2011 i alt 33 ledige kapaciteter i regionen. Fordeling af disse på kommuneplan samt udviklingen fra fremgår af bilag 2 De forholdsvis mange ledige kapaciteter skyldes dels en akkumulering fra lægedækningsberegningen 2007 og 2008 som følge af regionsdannelsen, dels udmøntning af ekstraordinært mange ydernumre af struktur- og lægedækningshensyn. Kapaciteterne udmøntes med baggrund i blandt andet befolkningstilvæksten og antallet af læger i det pågældende område. Der er på denne baggrund sket en stigning i antallet af ledige kapaciteter fra marts 2008 til februar 2011 på 22%. Dog står en del af de ledige kapaciteter umiddelbart overfor at blive besat. Af de 33 ledige kapaciteter, er der 11 kapaciteter, der afventer samarbejdsudvalgets beslutning om udmøntning. 19 af de i alt 33 ledige lægekapaciteter i februar 2011 er placeret i de tidligere Ribe og Sønderjyllands amter. Det svarer til 58%. De tidligere Ribe og Sønderjyllands amter tegner sig for 39% af befolkningen og knapt 40% af de besatte lægekapaciteter i regionen, så der er altså en overrepræsentation af ledige kapaciteter i Vest- og Sønderjylland Lægernes alder og ophørsalder Hvis man ser på aldersprofilen for de nuværende praktiserende læger i regionen fremgår det tydeligt, at der er en aldersudfordring nu og i de kommende år. 28

15 45 Aldersprofil, praktiserende læger i Region Syddanmark, februar 2011(kapaciteter inkl. delelæger, n=804) Antal Alder Den gennemsnitlige ophørsalder for regionens læger er steget fra 62,4 år i perioden til 63,3 år i perioden fra november 2006-til oktober Det vil sige, at lægemanglen delvist er blevet modvirket ved, at flere læger ophører senere Tyske læger På grund af rekrutteringssituationen i yderkantsområderne indgår praksisområdet i det overordnede regionale rekrutteringsprojekt.. Det er pr lykkedes at få ansat 7 udenlandske speciallæger i Almen medicin, heraf 6 tyske og 1 østrigsk læge. Lægerne ansættes i 14 måneders evaluerings- /introduktionsstillinger, hvoraf de 3 måneder er intensivt sprogundervisning. De 6 læger er ansat/har været ansat i Sønderjylland og den sidste i Vestjylland. De 6 læger forventer at nedsætte sig i egne praksis, eller at indgå aftaler om amanuensis med henblik på dele eller kompagniskab i løbet af perioden (1 er overgået til arbejde i psykiatrien). I 2011 forsøges rekrutteret yderligere 6 udenlandske praktiserende læger. Lægerne ansættes fortrinsvis på Vestkysten og i Sønderjylland. Herudover er der rekrutteret to østrigske læger til introduktionsstilling i Esbjerg-området. og der er en forhåbning om, at de vil søge videre i en hoveduddannelsesstilling i almen medicin Lægeprognose udbud og behov I forbindelse med udarbejdelse af praksisplanen blev det antaget, at regionen ville have et underskud på 56 praktiserende læger i 2010, og på 62 praktiserende læger i Region Syddanmark har pr. februar ledige kapaciteter. Hertil kommer et ukendt antal læger, som har ønske om at sælge, men som ikke kan finde en køber. Hovedparten af de ledige kapaciteter, i alt 19, er placeret i Vest- og Sønderjylland. Hvis man tager udgangspunkt i den nuværende gennemsnitlige ophørsalder på 63 år, kan Region Syddanmark stå overfor at skulle rekruttere 116 nye læger det næste år, såfremt man antager, at de 63+ årige går med et uopfyldt ønske om gå på pension. Den geografiske fordeling fremgår af nedenstående tabel, Tabel 5: Oversigt over antallet af praktiserende læger i Region Syddanmark, der er 63 år eller derover opgjort pr. maj 2010 og fordelt på kommune 29

16 Kommune Antal 63 årige og derover opgjort pr. maj 2010 Antal læger i kommunen pr. juni 2010 ekskl. de kapaciteter, der endnu ikke er fordelt af Samarbejdsudvalget Procentvis opgørelse over praktiserende læger, der er over 63+ årige i 2010 FYN og ØER Assens % Faaborg-Midtfyn % Kerteminde % Langeland % Middelfart % Nordfyns % Nyborg % % Svendborg % Ærø % VEST Billund % Esbjerg % Fanø % Varde % Vejen % TREKANTSOMRÅDET Vejle % Fredericia % Kolding % SYD Sønderborg % Haderslev % Tønder % Aabenraa % I alt % Tabel 5 viser antallet af praktiserende læger, der er 63+ årige, og som antages at gå med et uopfyldt ønske om at gå på pension. Derfra skal trækkes de læger, der er fyldt 63+, men som reelt ønsker at blive længere i praksis. Ovenstående diagram viser tydeligt, at aldersprofilen vender den tunge ende nedad de kommende år. 63 (8%) af regionens praktiserende læger er 65 år eller derover. 289 læger (36%) er 58 år eller derover. Aldersspændet går fra 34 til 71 år. Aldersprofilen kan sættes over for, at der i de kommende år nyuddannes praktiserende læger årligt. Med ovenstående i mente viser tabel 5, at det inden for de næste år, i forhold til den gennemsnitlige ophørsalder, formentlig kan forventes, at der sker den største procentvise udskiftning af de praktiserende læger i Billund, Esbjerg, Faaborg-Midtfyn, Nyborg, Tønder, Varde og Aabenraa. Der er tale om en formodet udskiftning på mellem 20% og 28% af de praktiserende læger i disse områder. Hvis man kun ser på det formodede ønske om at gå på pension som 63-årig, sat i forhold til det nuværende antal praktiserende læger i regionen, så kan man forvente en udskiftning på 15% af de praktiserende læger over det næste år. 30

17 Esbjerg, Tønder, Varde og Aabenraa kommuner, som allerede er kategoriseret som regionens særlige fokusområder, står for at skulle udskifte mellem 20% og 28% af kommunens praktiserende læger, og det er specielt i disse kommuner, at det er vanskeligt at rekruttere de yngre læger samtidig med, at der i Vestjylland og Sønderjylland er 19 ledige kapaciteter samt 20 vakante uddannelsesstillinger alene i Ovenstående viser den femdobbelte problemstilling vedr. rekrutterings- og fastholdelse i de rekrutteringsvanskelige områder, 1) overvægt af 63+-årige, altså et stort rekrutteringsbehov, 2) ledige kapaciteter, 3) vakante uddannelsesstillinger, 4) områderne er generelt ikke attraktive for unge og 5) en uhensigtsmæssig praksisstruktur med mange solopraksis, der ikke er attraktive for yngre læger.. Tendensen viser, at lægerne tilsyneladende bliver længere i praksis. Regionen har i 2009 og 2010 kun modtaget enkelte ophørsvarsler fra praksis, der ønsker at smide håndklædet i ringen - det vil sige, at lægerne lukker deres praksis uden at have solgt denne til videreførelse af en anden læge eller praksis. Ubalancen i forhold til udbud og efterspørgsel af praktiserende læger viser sig blandt andet ved, at der tilsyneladende er en utilfredsstillet ophørstrang eller et utilfredsstillet salgsbehov blandt de praktiserende læger i regionen. Det vil sige, at der er en del af de praktiserende læger, der egentlig ønsker at ophøre og sælge deres praksis for at gå på pension, men som ikke har mulighed for dette, da de ikke kan finde en afløser/køber. Hvis de finder en afløser, ønsker han eller hun måske ikke at betale den goodwill, som den praktiserende læge havde håbet på som sin pensionsforsikring. På grund af forskellen mellem udbud og efterspørgsel har goodwill været faldende de seneste år, særligt i de lægedækningstruede områder, hvorfor lægerne kan blive nødt til at fortsætte i praksis længere end påregnet, hvis de ikke ønsker at aflevere deres ydernumre til regionen. Der er flere praksis, som mangler en kompagnon, men som ikke umiddelbart kan finde en kandidat, hvorfor deres arbejdsmængde stiger samtidig med, at folk går mere og mere til læge. Problemstillingen forstærkes af, at kun få af de yngre læger ønsker at nedsætte sig i yderkantområderne, at en del af uddannelsesstillingerne er vakante eller svære at besætte og ikke mindst, at en del af de yngre læger ønsker at blive delelæger (2 læger der deler 1 kapacitet), eller ønsker at arbejde på sygehuset i en periode, før de beslutter sig for, hvor de vil nedsætte sig, eller før de finder den rette praksis til den rette pris. Når man ser på tallene for hvor mange praktiserende læger, der fylder 63 år over de næste fem år, som kan gå med et uopfyldt ønske om at gå på pension, sammenlignet med de læger som vi forventer at uddanne inklusive de tyske/østrigske praktiserende læger, så giver det nedenstående skema et fingerpeg om, hvordan lægemanglen kunne komme til at se ud over en fem års periode. På kort sigt er problemet størst i yderkantsområderne og skyldes dels den høje aldersprofil hos de praktiserende læger, de ledige kapaciteter og dels de vakante uddannelsesstillinger både i basisuddannelsen og i den alment medicinske speciallægeuddannelse samt det faktum, at de yngre læger ikke finder områderne attraktive at bosætte sig i. 31

18 Tabel 6: Opgørelse over den relative forventede lægemangel i Region Syddanmark i perioden År 2010 År 2011 År 2012 År 2013 Vakante kapaciteter * År År Nyuddannede speciallæger i almen medicin Tyske/Østrigske læger Praktiserende læger der kan antages at ønske at ophøre som 63 årige*** Underskud/ over-skud af læger. Sum af læger der forventes udskiftet i årene * Antal ledige kapaciteter pr. februar 2011 inkl. de endnu ikke udmøntede, og derefter medtages det akkumulerede underskud fra året før ** I tabellen er medregnet prognosen for det faktiske antal af nyuddannede speciallæger i Almen medicin, som forventes uddannet, jf. tabel 3. Tallene ovenfor forudsætter at alle speciallæger i almen medicin nedsætter sig i almen praksis og ikke vælger ansættelse i sygehusvæsnet *** Opgørelsen er baseret på en antagelse om, at de praktiserende læger reelt ophører som 63 årige, jf. den gennemsnitlige ophørsalder Som supplerende kommentarer til tabel 6 kan nævnes, at der årligt i regionen er ca. 33 praksishandler. En del af disse handler om en sikring af generationsskiftet (en nyuddannet speciallæge, der køber en f.eks. 63+ årige lægers praksis), hvor andre alene handler om salg til kompagnon eller opsplitning af praksis. Selvom Sundhedsstyrelsen øger dimensioneringen fra 2015 vil dette alt andet lige slet ikke være tilstrækkeligt til at dække vakancerne i Region Syddanmark, jf. tabel 6, hvis lægerne samtidigt holder op som 63 årlige jf. den gennemsnitlige ophørsalder. Situationen forværres ydermere af, at der er en skævvridning i regionen i forhold til de nyuddannede speciallæger i almen medicin.. Erfaringer viser, at det generelt er svært at omplante de yngre læger, med mindre det sker så tidligt som muligt i deres karriereforløb. De er endnu sværere at flytte efter at de har fået familie og børn. Skævdelingen i forhold til hvor regionens nyuddannede yngre læger bor, giver samtidigt et tydeligt billede af rekrutteringsvanskelighederne på Vestkysten og i Sønderjylland. Tabel 6 giver et klart billede af, at der skal arbejdes på yderligere fokusering i forhold til rekruttering og fastholdelse af yngre læger, hvis Region Syddanmark skal imødekomme lægemanglen i fremtiden. 3.4 Delkonklusion lægedækningssituationen nu og de kommende år Den hidtidige indsats omkring sikring af lægedækningen har primært fokuseret på fastholdelse af ældre læger, således at ophørstidspunktet udsættes og mulighederne for rekruttering inden ophør fremmes. Der er p.t. 33 ledige lægekapaciteter i regionen. De ledige kapaciteter er overrepræsenteret i Vest- og Sønderjylland. Aldersprofilen for de praktiserende læger vender den tunge ende nedad. Gennemsnitsalderen er pr. marts ,8 år og 36% er 58 år eller derover. Antal nyuddannede sammenholdt med det forventede antal læger, der ophører betyder, at der alt andet lige fortsat en tid endnu vil være problemer med at få besat alle kapaciteterne og dette gælder særligt i Vest- og Sønderjylland. Sammenholdes aldersprofilen med den gennemsnitlige ophørsalder på 63 år og det forventede antal nyuddannede speciallæger i almen medicin på årligt de kommende år må der forventes et relativt massivt rekrutteringsbehov de kommende år. Med baggrund i aldersprofilen og den forventede ophørsalder forventes, at den største procentvise udskiftning af de praktiserende læger vil finde sted i Billund, Esbjerg, Faaborg-Midtfyn, Nyborg, Tønder, Varde og Aabenraa. Der er tale om en formodet udskiftning på mellem 20% og 28% af de praktiserende læger i disse områder. Alt i alt demonstrerer ovenstående, at regionen må 32

19 forvente et stort rekrutteringsbehov de kommende år, og at misforholdet vil være specielt fremtrædende i Vest- og Sønderjylland. Resultatet af det generelle misforhold vil bl.a. være en senere ophørsalder og en stigning i arbejdsmængden (antal sikrede) pr. læge. Udover de øvrige tiltag mhp. sikring af lægedækningen vil rekrutteringsindsatsen især tage sigte på at fordele uddannelseskapaciteten mere ligeligt i regionen. 33

20 4.0 Handlingsplanens initiativer 4.1 Indledning Torsten Risør, speciallæge i almen medicin og ph.d.-studerende foretog i perioden en forløbsundersøgelse af en årgang medicinstuderende suppleret med resultater fra den øvrige forskning i lægers valg af speciale. Risørs undersøgelse danner grundlag for beskrivelserne af den typiske almenmediciner, hhv. typiske lægestuderende og udvælgelsen af fokusområder i handlingsplanen. Blandt andet på baggrund af Risørs undersøgelse samt interview med uddannelseslæger og nynedsatte praktiserende læger samt yngre læger fra styregruppen er fokus i handlingsplanen primært rettet mod følgende hovedtemaer: Tema 1: Uddannelsesmiljø og -vilkår herunder attraktive familieforhold. Tema 2: Arbejdsvilkår som nynedsat praktiserende læger. Tema 3: Bolig- og familievilkår Tema 4: Information og rådgivning. Disse temaer er omdrejningspunktet i handlingsplanen Hvem er den typiske lægestuderende og den typiske almenmediciner? Torsten Risørs undersøgelse viste blandt andet, at kun 5% af de adspurgte læger i 1992 havde planer om at blive praktiserende læger. Da Risør stillede samme spørgsmål i 2002 ønskede hele 27% at blive praktiserende læger. Det vil sige, at det tilsyneladende er muligt, allerede på medicinstudiet at rekruttere til almen medicin, hvorfor regionen bør fokusere på at iværksætte initiativer i forhold til disse. Det centrale i den gennemsnitlige almenmediciners liv er familien, hjemmet og det nære miljø. Risørs undersøgelse viser samtidig, at de yngre læger kan rekrutteres og flyttes tidligt i deres karriere, og at de stiller krav om plads til familien, respekt og samarbejde, det lokale miljø samt den gode hverdag. I forbindelse med arbejdet med udredningen viste interview med uddannelseslægerne og de nynedsatte praktiserende læger, at det var vigtigt for de yngre læger at blive taget godt i mod fra starten, at blive tilbudt gode uddannelsesvilkår og gode boliger med plads til børn, og gerne i lægemiljøer. De yngre læger mangler vejledning til besvarelse af spørgsmål om karrierevalg/muligheder, bolig, børnehaver, skoler m.m. samt generel hjælp og rådgivning fra start til slut. De yngre læger efterspurgte også mere viden samt rådgivning vedr. nedsættelse som almen praktiserende læge. Enkelte af de yngre læger efterspørger desuden tættere kontakt og dialog med mulige kommende praksis. En del af de yngre læger ønsker ikke at have en solopraksis, men vil hellere være i flermandspraksis med mulighed for deletilladelse mens de har mindre børn. Undersøgelser på området viser, at oplevelsen i praksis under basisuddannelsen (tidligere betegnet turnus) og studietiden er af stor betydning for det fremtidige specialevalg til almen praksis. Det påvises bl.a. af en rapport fra PLO, der blev udarbejdet i Her viser undersøgelsen følgende forhold som basislægerne lægger vægt på ved valg af speciale: Alsidighed og variation i det daglige arbejde, kontinuitet og sammenhæng i lægearbejdet, faglig selvstændighed og selvbestemmelse og sidst men ikke mindst hyppig og tæt patientkontakt. Alt dette kan praksis tilbyde og skal fremhæves i alle relevante sammenhænge. 1 Rekruttering og fastholdelse af læger i almen praksis, rapport fra Rekrutterings- og fastholdelsesudvalget, PLO, december

21 De medicinstuderende påbegynder deres studie i en ung alder, flertallet er kvinder og over halvdelen har forældre i højeste sociale klasse 2. De grundlæggende værdier for en lægestuderende ændres gennem studietiden fra stor fleksibilitet og kreativ problemløsning til 10 år senere at være fokuseret på empati og kompetence. Motivationen ændres ligeledes gennem studietiden. Den er kendetegnet i starten ved at være båret af et selvværdsbehov og det kognitive behov det at føle sig som noget og få dækket sin videbegærlighed. Disse behov viger pladsen efter nogle år for statusbehovet; At føle sig som noget og vise verden det. Undersøgelsen viser også, at ved indgangen og under studiet er det idealismen, der bærer motivationen. Senere fokuseres på bedre løn og arbejdsvilkår. Den typiske almenmediciner er indfødt dansker, lokal orienteret og har primære værdier som familieforhold, hvilket understreges af, at almenmedicinere engagerer sig tidligt i faste forhold og typisk har den samme ledsager hele livet. De har yderligere værdier som hjemmet, respekt og samarbejde, work-life-balance altså det gode liv og den gode hverdag. Mindre status har forskning og faglig specialisering. Flere og flere kvinder søger ind i specialet. Denne udvikling er en styrke for specialet, men skal inddrages i beregningerne for fremtidig lægedækning, idet det er velkendt, at kvinder og for så vidt også fædre har fraværsperioder i forbindelse med graviditet, hvilket må antages at have en konsekvens for antallet af de aktive lægeår beregnet til gennemsnitlig 25 år og derfor formentlig vil påvirke lægedækningen i flere områder i regionen. 4.2 TEMA 1: Uddannelsesmiljø og vilkår Indledning Dette tema handler om at udrede og beskrive, hvad der skal til for at få flere uddannelsessøgende læger til at søge uddannelsesstillinger i Region Syddanmark, særligt i yderkantsområderne. Der er fortrinsvis fokuseret på at udrede og komme med forslag til, hvad der skal til for at rekruttere flere kliniske basislæger, introduktions- samt hoveduddannelseslæger i almen medicin til de lægedækningstruede områder, og ikke mindst tiltag, der i fremtiden gør det muligt at få besat alle uddannelsesstillinger samt fastholde de yngre læger. Ligeledes inddrages socio-geografiske forhold der gør, at de yngre læger er bundet til universitetsbyerne, hvorfor det kræver særlige attraktive tiltag for at lokke dem til yderkantsområderne. På sygehusene kan der ikke gøres forskel mellem lægerne ift. specialerne, men det foreslås, at der på sygehusene i yderområderne indenfor almen medicin gøres en geografisk forskel mhp. at tiltrække uddannelseslægerne til disse områder. Rekrutteringsproblemerne til de almenmedicinske uddannelsesstillinger, særligt i Vestjylland og Sønderjylland, hvor der alene i 2010 var 20 vakante uddannelsesstillinger (heraf 15 introduktionsstillinger og 7 hoveduddannelsesstillinge), vil indvirke negativt på den fremtidige almenmedicinske lægedækning i disse områder. Hvis ikke alle forløb besættes de næste 5-10 år, vil underproduktionen forværres. Særligt begunstigede og attraktive uddannelsesstillinger kan være et rekrutteringsparameter. Uddannelsesmæssige kvalitetsforbedringer og særlige fordele eller vilkår, som vil gøre stillingerne mere attraktive, især for yngre læger, ses ligeledes som et rekrutteringsparameter, der er med til at sikre søgningen af læger i fremtiden. På grund af den geografiske skævhed, er vurderingen, at det fremover kræver en forskelsbehandling i forhold til tilbuddene til de yngre læger for at få besat stillingerne i Vestjylland og Sønderjylland. De nye initiativer og uddannelsesforbedringer bør iværksættes i forhold til de yngre læger i Vestjylland og Sønderjylland, men samtidig under hensyn til, at alle uddannelsesstillinger i regionen skal leve 2 Profil af en medicinstuderende 35

22 op til uddannelsesbestemmelser, krav o. lign. Det betyder, at man godt kan hæve overliggeren i forhold til kvaliteten og servicen, når der er tale om yngre læger i uddannelsesstillinger i Vestjylland og Sydjylland uden at forringe vilkårene for de øvrige uddannelseslæger. Det foreslås konkret, at uddannelseskoordinatorerne udpeger 10 % af uddannelsesstillingerne i Vestjylland og Sønderjylland og begunstiger disse særligt i rekrutteringsøjemed. I stillingsopslaget beskrives de særlige gunstige rekrutteringsincitamenter for netop disse stillinger. Rekruttering til hoveduddannelsesstillinger ikke blot almen medicin, men også til de øvrige specialer kræver tilfredse basislæger, hvorfor opmærksomhed og fokus bør rettes mod disse. Erfaringer og undersøgelser viser også, at det er basislægerne, der geografisk er mest flytbare. I årene før sygehusreformen, var der fra især Sønderborg Sygehus stort fokus på uddannelse. En lang række uddannelsesinitiativer blev sat i søen og sygehuset fik ry for at være uddannelsesprogressivt. De yngre læger kvitterede ved at søge hoveduddannelsesforløb i amtet i meget højere grad end i andre udkantsområder. Lignede erfaringer er der fra Sygehus Lillebælt - Vejle Sygehus. I forhold til rekrutteringen skal der arbejdes på at udbygge samarbejdet med sygehusene, de lokale praksis og kommunerne. Som rekrutteringsinitiativ anbefales en højere grad af promovering af områderne, kommunen, de særlige tilbud, som tilbydes de yngre læger, sygehusene og ikke mindst almen praksis. De yngre læger kan hjælpe med rekrutteringen via deres netværk, ved at sprede de positive historier om uddannelses-, leve- og ansættelsesvilkår, og dermed tiltrække yderligere yngre læger til området. Hæmmende faktorer i forhold til rekrutteringen på sygehusene og i praksis kan være, hvis der ikke er fokus på de yngre læger, deres uddannelse eller deres faglige interessefelt og ikke mindst, hvis der er dårlige uddannelses-/arbejdsvilkår, som kan resultere i dårlig omtale og dermed spredning af negative historier Initiativer i forhold til uddannelseslægerne I de følgende afsnit præsenteres forslag til rekrutteringsinitiativer indenfor uddannelsesmiljø og vilkår. De konkrete forslag er opdelt, og de første er initiativer tager sigte på uddannelseslægerne. De næste er ideer til brug for sygehusenes løbende generelle arbejde med rekruttering og fastholdelse af yngre læger. Forslagene/ideerne er ikke opstillet i prioriteret orden. 36

23 Indsats Initiativ Målgruppe og Formål Ansvar Økonomi Faglig udvikling og supervision Særlig introduktion til online databaser og password. Mulighed for udvidet adgang til elektroniske databaser. Evt. kun til 10%-stillinger. I-læger/H-læger Faglig udvikling Praksis RSDs rekrutteringsmidler Understøtning af interessefelt Hoveduddannelseslæger som søger de mindst attraktive uddannelsesforløb (10% stillinger) tilbydes deltagelse i den alment medicinsk Nordiske kongres sammen med kvalitets- og efteruddannelsesvejledere H-læger Faglig udvikling Praksis KEU Etablere pilotprojekt omkring supervision af Fase IIIlægerne i de rekrutteringsvanskelige områder. Hvis det efter 1-2 år er en succes evt. udbredelse til de øvrige Fase III-læger i almen medicin. H-læger, fase III Faglig udvikling Uddannels eskoordina -torer RSDs rekrutteringsmidler Sikre, at de uddannelsesansvarlige på sygehusene har fornødent kendskab til de kompetencer og mål som almenmedicinerne skal opfylde under uddannelse Uddannelsesansvarlige læger Sygehusenes udd.koordi natorer Skærpelse af tutorkontrakterne, så der i videst muligt omfang stilles krav om eget konsultationslokale til den yngre læge, struktureret supervision med feedback, beskyttet tid til supervision og logbog, konferencer i almen praksis med fælles diskussion af patientrelaterede emner. Tutorpraksis Kvalitetssikring Den lægelige videreuddannelse - Kollegial støtte og sparring De almenmedicinske efteruddannelsesgrupper opfordres til at invitere de yngre læger i almen medicin til at deltage i efteruddannelsesgrupper i lokalområdet H-læger Netværksdannels e Efteruddan nelsesvejledere/uddannelseskoordinatorer - Etablere en frivillig regional mentorordning for hoveduddannelseslæger, eventuelt via et pilotprojekt i forhold til almen medicin i de lægedækningstruede områder. Mentorordningen giver adgang til sparring og rådgivning. En mentor er som udgangspunkt ikke en del af ens daglige arbejdsliv, hvorfor det er muligt at tale om emner, som ligger uden for den formelle tutor/uddannelsessøgende læge forhold. Forholdet mellem mentor og mentee bør være frivilligt, fortroligt og med privat relation. Initiativet kan bruges som et særligt rekrutteringsparameter i de rekrutteringsvanskelige områder. At give hoveduddannelseslægen sparring på konkrete arbejdsrelaterede problemstillinger. Uddannels eskoordina -torer - Give mulighed for, at der i flermandspraksis i yderkantsområderne kan være flere uddannelseslæger samtidigt. Evt. målrettet særligt rekrutteringsvanskelige områder som et særligt rekrutteringsparameter, idet de yngre læger betragter det at have en ligeværdig sparringspartner under uddannelsen som et gode. Yngre læger i almen medicin Den Lægelige Videreudda nnelse Evt. ekstra tutorhonorar Rekrutteringsfunktion og udbredelse af kendskab til Etablere en regional rekrutteringsfunktion, hvis formål er at fungere som en fælles, entydig indgang til specialet almen medicin. Optimering af den personlige kontakt til uddannelseslægerne kan ligeledes ske via en regional rekrutteringsfunktion eller via Network og Yngre læger i almen medicin Praksisafdelingen RSDs rekrutteringsmidler 37

24 specialet informationsmøder Nærmere beskrivelse af funktion og dennes opgaver findes i afsnit XXX Afholdelse af to årlige praksisdage hvor basislæger eller kommende basislæger får fremvist forskellige praksis, hører om opbygningen af speciallægeuddannelsen i Almen medicin med fokus på de gunstige uddannelsesvilkår samt tilbud i området, og hører de praktiserende læger fortælle om livet i praksis. Basislæger Netværksdannelse Kendskab til praksis Praksis og uddannelseskoordinatorer RSDs rekrutteringsmidler H-læger I-læger 1-2 årlige orienteringsmøder for hoveduddannelseslæger med målrettet information om almen praksis og mulighederne i de specifikke områder. Bl.a. info om organisering af almen praksis, overenskomsten, honorarsystemet, samarbejde med øvrige praksisområder, sygehusene og kommunerne, kronikerstrategi, VisInfo, konsulentordningerne, regional praksisplanlægning, praksisformer og nedsættelsesmulighederne Praksisafdelingen RSDs rekrutteringsmidler Promovere praksis og sygehuse, bl.a. reklamere med de særlige rekrutterings- eller uddannelsestiltag samt de boligforhold, der tilbydes uddannelseslægerne. Kan ske via de regionale hjemmesider, FYAM s virke og hjemmeside, basislægernes egen hjemmeside deltagelse i informationsmøder i og omkring Universitetet i og Århus, afholdelse af regionale møder, gennem foldere samt stillingsopslag. Yngre læger i almen medicin samt basislæger Rekrutteringsiniti ativ Hvis der oprettes en regional rekruttering sfunktion kan opgaven forankres der. RSDs rekrutteringsmidler Øvrige initiativer PUF-lektorernes konsulentbistand til almen praksis og sygehusafdelinger i forbindelse med tilrettelæggelse af uddannelsesforløb for de almenmedicinske uddannelseslæger bør have størst fokus i de rekrutteringsvanskelige områder. Optimering af uddannelsen i rekrutteringsvanskelige områder De regionale PUFlektorer i almen medicin - Tilgodese lokale ansøgere til introduktions- og hoveduddannelsesstillinger, hvis ansøgerne er lige kvalificeret. Erfaringer viser, at der er større chancer for, at de lokale ansøgere efter endt uddannelse bliver og nedsætter sig i område I- og H-læger Rekrutteringsiniti ativ Den lægelige videreudda nnelse - Udlevere veludrustet lægetaske til ansatte i-stillinger i almen medicin i de lægedækningstruede områder. Initiativet kunne reserveres til de i-stillinger, der er svære at besætte (10% stillinger) I-læger Særligt rekrutteringsinitiativ Den lægelige videreudda nnelse RSDs rekrutteringsmidler Sygehusenes indsats ift. rekruttering Generelt bør sygehusafdelingerne i de rekrutteringsvanskelige områder være særligt kendte for gode uddannelsesforhold. Der opfordres til, at sygehusene i yderområderne gør en særlig indsats ift. at rekruttere læger til uddannelsesstillingerne samt at der udarbejdes en handlingsplan for yngre læger generelt, evt. med fokus på nedenstående temaer: - Gøre sygehuset kendt for at tage ekstra godt i mod uddannelseslæger - Iværksætte særlige uddannelsesinitiativer, der kan virke som rekrutteringsparameter 38

25 - Indføre beskyttet tid til feedback med uddannelseslægens vejleder og tilbydes f.eks superviseret ambulatorium på lige fod med afdelingens introduktionslæger i eget speciale. - Sikre planlagte operationsdage og reducerede vagter, så der er mere uddannelseskvalitetstid på afdelingen. - Understøtte og tilbyde de yngre læger valgfrie ikke obligatoriske kurser, så de kan få mulighed for at dygtiggøre sig inden for deres interessefelt. - Sikring af at hoveduddannelseslægerne kan forblive i deres lægebolig under hele uddannelsen til almen medicin, herunder også i Fase III-tiden, hvor de arbejder og lønnes i praksis. - Herudover kan det overvejes med henblik på at sikre besættelse af uddannelsesstillingerne i de rekrutteringsvanskelige områder, at yde rekrutteringstillæg og kørselsgodtgørelse ved ekstraordinært store afstande. 4.3 TEMA 2 Arbejdsvilkår som nynedsat praktiserende læge Indledning En del af fokus under dette tema er tiltag, der kan matche unge lægers forventninger, behov og ønsker med de faktiske arbejdsvilkår efter endt uddannelse som speciallæge i almen medicin for at sikre tilgangen til almen praksis generelt og geografisk. Fokus er især tiltag, der kan få unge læger til at nedsætte sig i lægedæknings- og rekrutteringsvanskelige områder. Udover at lempe vejen til nedsættelse i praksis præsenteres rekrutteringsfremmende incitamenter med det mål at optimere image og faglig kompetence for læger nedsat i rekrutteringsvanskelige områder. Det kollektive image - sliddet med at mestre faget - søges ændret til et image af faglig stolthed og forståelse af den vigtige rolle som gatekeeper i sundhedsvæsnet og anerkendelse af den unikke interpersonelle kontakt til patienterne. Den faglige identitet skabes under medicinstudiet og under uddannelsen til speciallæge og skal derudover styrkes for læger, der nedsætter sig i truede områder. Der er lagt vægt på i handlingsplanen at styrke imaget ved at etablere særlige uddannelsestilbud for læger i yderområder.. Afsøgningen af, hvad der formentligt relateret til arbejdsvilkår - kan skabe incitament til nedsættelse i almen praksis er blandt andet funderet i Torsten Risørs forløbsundersøgelse af en årgang af medicinstuderende 3. Jf. den tidligere beskrevne almenmediciners profil vægtes work-life-balance og hensynet til familien relativt højere end i de øvrige lægelige specialer, hvor faglig specialisering bl.a. er prioriteret. Work-life-balance kan sikres ved at strukturere og organisere praksis, og der er i arbejdet fokuseret på at lempe og udjævne arbejdsbyrden i nedsættelsesfasen efter køb af praksis. Der er selvfølgelig taget højde for at lempelser kun er en mulighed i de områder, hvor lægedækningen er truet og som et særligt rekrutteringsincitament for disse læger. 3 problemstillinger er identificeret som væsentlige områder, der påvirker den medicinstuderende og yngre læges valg af henholdsvis speciale i Almen medicin og nedsættelse i praksis. De tre områder er: 3 Forløbsundersøgelse af lægeuddannelsen , speciallæge i almen medicin Torsten Risør, Forskningsenheden i Almen Medicin, Århus Universitet 39

26 1. Praksisorganisering 2, Arbejdsliv 3. Faglige incitamenter Praksisorganisering Der er taget udgangspunkt i den viden, man har fra flere undersøgelser om, at mange nyuddannede og unge praktiserende læger vægter balancen mellem arbejdstid og fritid højt og derfor efterspørger muligheder for i hvert fald i en periode i lægens praksisliv at arbejde på nedsat tid. Mulighederne skal anvendes i konkrete individuelle forhandlinger og er en vifte af muligheder, som tages i anvendelse, når den aktuelle situation fordrer det. Tiltagene er primært tiltænkt nyuddannede og yngre praktiserende læger og hovedsagligt i tidsbegrænsede perioder, hvorefter praksisdriften overgår til normale overenskomstmæssige vilkår. Der skal udarbejdes særlige aftaler om, på hvilke vilkår, den yngre læge nedsætter sig, herunder f.eks. færre sikrede i den tidsbegrænsede periode og aftale om, at lægen ikke efter perioden risikerer at stå med rigtigt mange sikrede eks. som konsekvens af ældre læger i området, der ophører uden overtagelse.. Med det formål at øge mulighederne for lempelige arbejdsforhold for at skabe incitamenter til at nedsætte sig som praktiserende læger i rekrutteringsvanskelige områder er det oplagt at tænke udvidede muligheder for fleksible arbejdsvilkår i disse områder. Ifølge en undersøgelse fra Forum for Yngre Almen Medicinere (FYAM), som er organiseret under Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM) 4 hvor 330 adspurgte læger hvilken type læger ud af 584 besvarer en række spørgsmål vedr. den praksisform, som de efter afsluttet uddannelse ønskede at nedsætte sig i, peger undersøgelsen på at nyuddannede speciallæger i almen medicin foretrækker flermandspraksis og fleksible arbejdsforhold Set i lyset af de krav, der stilles til praksislivet i de kommende år for eksempel i forhold til implementering af kronikerstrategi og et øget antal af denne patientgruppe kræver erhvervet lyst og evner til lederskab og evner til overblik generelt. Praksis har et image blandt lægerne af lange arbejdsdage, travlhed, stigende arbejdspres og derudover vagtforpligtelser. Den færdiguddannede speciallæge er aldersmæssigt i en familiemæssig etableringsfase, og derfor kan udsigten til de ovenfor anførte faktorer virke skræmmende. Disse faktorer samt tendensen til, at de færdiguddannede læger foretrækker praksis omkring universitetsbyerne (jf. FYAMs undersøgelse) stilles der særlige krav til regionerne for at sikre lægedækning i yderområderne. I det følgende peges på en række initiativer ift. praksisorganisering: 1 Lettere adgang til deletilladelser Øget mulighed for deletilladelse i de pågældende områder. Der tænkes specifikt på tilladelser begrundet i familiemæssige årsager som f.eks. at lægen har mindre børn og som kan tilgodese den praktiserende læges kerneværdier. Med overenskomsten på almenlægeområdet af skabes der mulighed for fortsat deletilladelse ved ændring i praksis såsom ophør, hvis blot praksis har minimum sikrede pr. kapacitet. Dette muliggør 4 FYAM s ønskeseddel: Større praksis, Practicus 40

27 fortsat deletilladelse, f.eks. hvor en sololæge med delepraksistilladelse og mange sikrede ophører og hvor to speciallæger i almen medicin kan overtage. 2. Tildeling af ydernumre på licens og regionsdrevne klinikker Med overenskomsten på almenlægeområdet af åbnes der nye muligheder for at fremme nedsættelse i praksis af de nyudannede, yngre læger. F.eks. med muligheden for at erhverve et ydernummer på licens. Dette er et ydernummer, der tildeles en læge personligt uden mulighed for videresalg. Samarbejdsudvalget kan gøre brug af muligheden, når en kommune og/eller region stiller klinik til rådighed for lægen. Lægen driver praksis efter overenskomstens regler og honorering, men betaler til regionen et nærmere aftalt omkostningsbidrag efter de konkrete omstændigheder. Lægen kan senere overtage praksis på sædvanlige ejervilkår efter nærmere aftale. Disse muligheder kan bringes særligt i anvendelse i rekrutteringstruede områder. 3. Ansatte læger i praksis Et andet af de nye elementer i overenskomsten af er muligheden for ansatte læger i praksis. Praksis kan ansøge samarbejdsudvalget om tilladelse til at besætte en lægekapacitet med en ansat speciallæge i almen medicin i stedet for med en kompagnon. Samarbejdsudvalget imødekommer ansøgningen, med mindre væsentlige hensyn taler imod. Der kan maksimalt gives tilladelse til at halvdelen af de lægekapaciteter, der er tilknyttet en praksis, besættes med ansatte speciallæger. Når en ansat speciallæge udtræder, skal der ansøges om en ny tilladelse fra samarbejdsudvalget, hvis praksis fortsat ønsker at lægekapaciteten besættes med en ansat speciallæge. Samarbejdsudvalget kan vælge at gøre tilladelser tidsbegrænsede. Samarbejdsudvalget kan give en praksis tilladelse til ud over det antal kapaciteter praksis råder over i henhold til lægedækningsberegningen - at ansætte en ekstra speciallæge i almen medicin, hvis den pågældende praksis ved siden af arbejdet i almen praksis stiller arbejdskraft til rådighed for de almenmedicinske institutter ved universiteterne, for funktionen som bedriftslæge, kommunallæge, praksiskoordinator, praksiskonsulent, kvalitetssikringskoordinator, efteruddannelsesvejleder eller tilsvarende, eller for fagpolitisk arbejde. Samarbejdsudvalget kan knytte eventuelle vilkår til tilladelsen. For at fremme rekrutteringen til praksis i rekrutteringsvanskelige områder kan samarbejdsudvalget se særligt lempeligt på ansøgninger om ansatte læger og ekstra ansatte læger fra disse områder. 4. Lejede lokaler Yngre, nyuddannede læger kan anse det for attraktivt at kunne nedsætte sig i lejede lokaler frem for selv at skulle ud at investere i lokalemæssige faciliteter. Der foreslås på den baggrund, at der iværksættes initiativer til fremme af mulighederne for at nedsætte sig i lejede lokaler i de pågældende rekrutteringsvanskelige områder. 5. Regionsdrevet klinik Iht. overenskomsten om almen lægegerning af kan regionen etablere en regionsdrevet klinik til at varetage betjeningen af de patienter, som ellers vil stå uden læge. Dette gælder, såfremt det ikke er muligt ved anvendelse af overenskomstens øvrige bestemmelser, på en for regionen tilfredsstillende måde, at etablere tilstrækkelig kapacitet hos de praktiserende læger til at sikre lægedækning, 6. Ansættelse af vikarer I lighed med ambitionen om at sikre mulighed for mindre arbejdsbelastning som et incitament til nedsættelse i praksis foreslås det at udvide muligheder for at ansætte vikarer. I henhold til gældende overenskomst er vikarmuligheden til stede når lægen som følge af fravær i praksis er forhindret i at yde de til praksis tilmeldte 41

28 patienter fornøden lægehjælp. Muligheden foreslås i de rekrutteringsvanskelige områder udvidet til også at ansætte aflastende læger i startfasen. Dette vil kræve udarbejdelse af en 2 aftale. 7. Outsource administrative opgaver Lægen under uddannelse har gennem uddannelsesforløbet været i fastlagte forløb og været i rollen som arbejdstager. En eventuel overvejelse om etablering i liberalt erhverv med de forpligtelser og ansvar, der følger, kan hæmmes af manglende kendskab til administrative opgaver og økonomisk indsigt. Derfor søges overgangen lettet ved i opstartsfasen at stille en række tilbud til rådighed for den nynedsatte i forhold til assistance ved budgetlægning, økonomiske overvejelser samt til organisering af praksis. Målgruppen er læger, der er ved at nedsætte sig i praksis og anvendes som incitament til at tiltrække læger til området. I rekrutteringsvanskelige områder bør indsatsen være specielt intensiv. Assistancen er tænkt som en særlig støtte til de læger, der overvejer at nedsætte sig samt en intensiv støtte til rekruttering af læger til truede områder. Det er en væsentlig faktor at have et økonomisk overblik. Derfor skal der i netværksgruppen, som omtalt under rekrutteringsteam, være en revisor med indsigt i at drive almen praksis. Der tænkes her på et tilbud om revisor-assistance efter en nærmere aftalt ordning. Der er mange praktiske administrative opgaver i en praksis såsom: - Administration af praksis og ejendom (bogføring, lønregnskab, viceværtfunktion, administration af lejemålene) - Personaleadministration (ansættelseskontrakter, funktionsbeskrivelser, uddannelse, ferie, personalemøder, sociale arrangementer) - Implementere beslutninger i praksis - Informere om nye tiltag kommunalt eller regionalt - Tovholder i at beskrive visioner for praksis Opgaverne kan virke overvældende i en opstartfase og derfor foreslås iværksat et pilotprojekt der sammen med praksis udvikler dette og dermed frigiver ressourcer til lægearbejde, evt. ydes støtte i form af uddannelse som nævnt under kompetenceudvikling afsnit Arbejdsliv Dette afsnit handler om at lempe betingelserne for at drive praksis i rekrutteringsvanskelige områder ved hjælp af øgede muligheder for lukning under normtallet samt fleksible åbne-lukkegrænser. De rekrutteringsvanskelige områder er karakteriseret ved en overvægt af læger i aldersgruppen 54+ årige. Dette faktum kan afstedkomme en bekymring for, at den nynedsatte læge i nær fremtid vil få en høj arbejdsbyrde, når de øvrige praksislæger i området pensioneres. Der kan være en bekymring for, at den høje arbejdsbyrde ikke bliver reduceret og dermed vil en af kerneværdierne, familielivet være under pres. Hensigten er at den nynedsatte læge får en garanti for selv at få medindflydelse i tæt samarbejde med Praksisudvalget og Praksisafdelingen - på antallet af sikrede i en opstartsperiode. Tiltaget er baseret på et individuelt skøn og forhandling og i en situation, hvor situationen lægedækningsmæssigt er yderst kritisk, og hvor hensynet til kolleger og lægedækning generelt i området vurderes. Løsningen tænkes tilbudt i 2-5 år efter de nævnte individuelle hensyn herefter genvurderes lukketallet.. Mhp. fremme af rekruttering til rekrutteringsvanskelige områder kan samarbejdsudvalget lempe på kriterierne for tildeling af et lavere antal sikrede og fleksible åbne-lukkegrænser ved ansøgning fra nynedsatte læger i disse områder 42

29 4.3.4 Faglige incitamenter Tiltagene i form af faglige incitamenter er tænkt som elementer i en rekrutteringspakke og som incitament til at nedsætte sig i praksis og dermed sikre lægedækningen i de rekrutteringsvanskelige områder samt styrke læger og praktiserende lægers image, når de søger uddannelse eller nedsætter sig i praksis i de pågældende områder i Region Syddanmark. Et andet aspekt er social og faglig integration i området både for lægen og for lægens familie. Det er overordentligt vigtigt, at integrationen lykkes for at fastholde lægen i området. Betalt supervision I dette incitament faciliteres et pilotprojekt med henblik på dannelse af netværk for supervision gerne i forhold til ældre og mere erfarne læger. Her indtænkes allerede etablerede grupper som 12-mandsgrupper og efteruddannelseskoordinatorerne med henblik på at differentiere læger i yderkantsområderne fra resten af Syddanmarks læger og skabe prestige om læger i de dele af regionen, der er mindre attraktive. Supervision er et vigtig fagligt arbejdsredskab for praktiserende læger qua faggruppens særlige etiske og moralske arbejdsområde og derfor ikke kan superviseres på samme vilkår som andre faggrupper. Supervision er anerkendt og udbredt og foregår i lukkede seancer med andre kolleger under ledelse af som oftest en specialuddannet supervisor. Det er tanken, at både nye og erfarne læger deltager i supervisionsgrupperne fora at sikre en bred integration og erfa-udveksling med kolleger i området. Kompetenceudvikling I forhold til kompetenceudvikling tilbydes 2 typer kurser og uddannelser henholdsvis den udviklingsorienterende; ledelse og virksomhedsorganisering og den administrative; indkøb, økonomi og personaleledelse. Nynedsatte læger kan have en bekymring for de administrative forpligtelser, såsom økonomi, personaleledelse, indkøb osv., når de overvejer at nedsætte sig i en praksis. Samtidig har overvejelserne været at etablere tilbud, som skal sikre faglig udvikling samtidigt med, at det fremmer netværksdannelsen og integrationen i området. Med rekrutteringsmulighed for øje ønskes der skabt et image af at læger i rekrutteringsvanskelige områder er bedre fagligt funderet end gennemsnittet i resten af regionen se i øvrigt afsnittet vedr. uddannelsesperspektiv, hvor uddannelsesenqueter påviser, at de yngre læger betragter kvalitet i uddannelse som et vigtigt parameter ved valg af stillinger. Læger er en højtuddannet og specialiseret faggruppe og der ønskes skabt fordele uddannelsesmæssigt for læger i de pågældende områder, som læger i den øvrige region ikke har mulighed for at erhverve på samme vilkår. Målgruppen er nynedsatte læger i rekrutteringsvanskelige områder og incitamentet anvendes efter behov og i konkrete situationer Opsummering af indsatser ift. arbejdsvilkår som nynedsat læge Med udgangspunkt i ovenstående beskrivelser af rekrutteringsfremmende initiativer ift. arbejdsvilkår som nynedsat læge opstilles følgende opsummering, ansvarsplacering og økonomiforventninger: Indsats Initiativ Formål Ansvar Økonomi Praksisorganise ring Lettere adgang til deletilladelser Lette arbejdsbyrden SU - Tildeling af ydernumre på licens Minimere risiko ved nedsættelse i praksis SU - Lejede lokaler Minimere risiko ved nedsættelse i praksis Region/ SU - (markedsvilkår) Ansættelse af vikarer Lette arbejdsbyrden SU - 43

30 Outsource adm. opgaver i en startfase Lette arbejdsbyrden RSDs rekrutteringsmidler Arbejdsliv Aftale om vilkår mhp. øgede muligheder for lukning under normtallet samt fleksible åbne-lukkegrænser Lette arbejdsbyrden SU - Faglige incitamenter Betalt supervision Pilotprojekt Understøtte faglig udvikling Praksisafdelingen RSDs rekrutteringsmidler Kompetenceudvikling Understøtte faglig udvikling Praksisafdelingen RSDs rekrutteringsmidler 4.4. TEMA 3: Bolig- og familievilkår Indledning Under dette tema er der fokus på, hvordan boligforholdene kan forbedres for lægefamilier, så flere dermed vil ønske at flytte til, bo og arbejde samt senere at nedsætte sig som praktiserende læger i yderkantsområderne. Kommunernes rolle og deres muligheder i rekrutteringen, herunder de nye bosætningskonsulenter, er samtidigt undersøgt og udredt. Der findes p.t. kun få bosætningskonsulenter Attraktive boligforhold 1. Høj prioritering af basislæger ved fordeling af gode lægeboliger i yderområderne Som tidligere nævnt i denne handleplan viser undersøgelser, at det primært gælder om at fange de yngre læger så tidligt det er muligt i deres uddannelsesforløb, da det er på dette tidspunkt, at de kan mobiliseres. Det vurderes derfor, at det er vigtigt at prioritere basislæger højt ved fordeling af gode lægeboliger i yderområderne, med særlig fokus på Esbjerg og Aabenraa med baggrund i den nye sygehusstruktur og med baggrund i særlige initiativer i yderkantsområderne. Det er via kliniske basislæger, at alle specialer rekrutterer læger til introduktions- og hoveduddannelsesforløbene. Hvis basislægerne tilbydes attraktive boligforhold, i lægemiljøer, og hvis de bliver taget godt i mod samt tilbydes en god uddannelse så viser erfaringer, at der er sandsynlighed for, at de nedsætter sig og bliver i området. Dette indikerer både Risørs undersøgelse og erfaringer fra de yngre læger og de praktiserende læger, der har været medlemmer af Styregruppen, som har udarbejdet udkast til handlingsplanen. 2. Skabelse af gode bo-miljøer og prioritering af lægepar/-familier - sygehusene Det vurderes ligeledes, at det er vigtigt at skabe gode bo-miljøer for lægerne og deres familier. Et antal gode rækkehuse/boliger der fandtes i Sønderborg, Haderslev, Varde og Esbjerg havde gennem en årrække en betydelig rekrutterende effekt. Hvis sygehuse ikke har mulighed for at stille lægeboliger til rådighed for de yngre læger, kan de i lighed med Sygehus Sønderjylland forsøge at indgå aftaler med private investorer/bygherrer om at bygge lægeboliger, og derefter indgå en aftale om et konkret antal årlige lejemål. Man skal dog være opmærksom på de nye deponeringsregler i forhold til fast ejendom og indgåelse af aftaler omkring disse, samt at huslejen til enhver tid skal udbydes på almindelige markedsvilkår. Det anbefales, at sygehusene i forhold til lægeboliger arbejder videre med rekrutteringsinitiativer, f.eks. at der fokuseres ekstra på basislæger, at de nuværende lægeboliger renoveres/optimeres, at der fremover tilbydes flere attraktive lægeboliger, og gerne med plads til børnefamilier, samt at der skabes attraktive lægemiljøer. 44

31 3. Inddragelse af kommunen a. Byggegrunde Kommunerne vil gerne inddrages i rekrutteringsproblematikken, men har et begrænset råderum, og er bundet af lighedsgrundsætningen, hvorfor de ikke umiddelbart kan indgå aftaler om at prioritere læger frem for andre borgere. Men kommunen kan evt. være behjælpelig med at finde byggegrunde, og de har tætte kontakter til boligforeningerne, hvorfor de kan være behjælpelige med kontakt og dialog dertil. b. Kommunale bosætningskonsulenter Kun Ærø og Tønder kommuner har ansat deciderede bosætningskonsulenter. I rekrutteringsøjemed er initiativet meget positivt for både regionen og erhvervslivet i udkantsområderne. Når der er en central nøgleperson/bosætningskonsulent, er det nemt for den yngre læge eller for tilflytteren at finde frem til ham/- hende, der kan hjælpe familien med at få svar på de mange spørgsmål omkring flytningen til området samt hjælp til at finde skole/børnehave m.m. Regionen har allerede haft glæde af bosætningskonsulenten på Ærø i forbindelse med rekrutteringen af en tysk praktiserende læge. Rekrutteringskonsulenten var behjælpelig i forhold til bolig, skole og job til ægtefællen, hvilket har haft en positiv effekt på selve rekrutteringen, da bosætningskonsulenten var involveret fra første kontakt til lægen og dennes familie. Andre kommuner tilbyder Tilflytterservice i større eller mindre grad. Det foreslås, at temaet rekruttering og fastholdelse drøftes i sygehusledelseskredsene samt i de lokale samarbejdsfora (SOF) mellem kommunernes sundhedsdirektører og sygehusdirektørerne, og at man ved enighed derefter kan udmøntning eventuelle rekrutteringsinitiativer i sundhedsaftalerne Opsummering af indsatser ift. bolig- og familievilkår Med udgangspunkt i ovenstående beskrivelser af rekrutteringsfremmende initiativer ift. bolig- og familievilkår som nynedsat læge opstilles følgende opsummering, ansvarsplacering og økonomiforventninger: Indsats Initiativ Målgruppe Ansvar Økonomi Prioritering af uddannelsessøg ende læger ved fordeling af gode lægeboliger i yderområder Politik for fordeling af lægeboliger Uddannelsessøgende læger Sygehusledelserne - Skabelse af gode bo-miljøer og prioritering af lægepar/- familier Sygehusene Uddannelsessøgende læger Sygehusledelserne? Inddragelse af kommunen Byggegrunde Yngre læger Regional, central rekrutteringsenhed Evt. kommunal bosætningskons. - Ansætte/udpege bosætningskons ulenter Kommunale bosætningskonsulenter Yngre læger Kommunerne Kommunerne I øvrigt Drøftelse af temaet rekruttering og fastholdelse i sygehusledelseskredsen samt i de lokale Yngre læger Sygehusledelserne Kommunerne - 45

32 samarbejdsfora (SOF) 4.5 TEMA 4: Information og rådgivning Indledning Dette tema indeholder løsningsmuligheder, der kan påvirke målgruppen til at søge de nuværende ledige uddannelsesforløb for almen medicin i rekrutteringsvanskelige områder. Det er i processen erfaret, at information og branding den gode historie i forhold til arbejdet i almen praksis langt fra er optimal. Derfor har fokus for arbejdet været at få planlagt en langsigtet strategi, der skaber sammenhæng og koordinering indenfor relevante informationskanaler og -medier og samtidig medvirke til at skabe fokus på og bryde den tendens, at de yngre praktiserende læger foretrækker at nedsætte sig i de universitetsnære områder. Informationskanalerne er i dag fragmenterede og uden koordinering Der er lagt vægt på det rekrutterende, servicemæssige og informerende aspekt og derfor anbefales en række forbedringer og tiltag på området der forbedre vilkårene for adgangen til faget almen medicin. Indsatsen målrettes uddannelsesforløbet, se bilag 3, med primær fokus på medicinstuderende, kandidater, læger i klinisk basisuddannelse, introduktions- og hoveduddannelse og speciallæger i Almen medicin samt tutorlæger Rekrutteringsfunktion for almen praksis Et af de instrumenter, der kan tages i anvendelse for at opfylde målet ingen ledige uddannelsesforløb i en fokuseret men bred rekrutteringsindsats er etablering af en rekrutteringsfunktion for almen praksis. Målet med at samle et specialistteam er at samle alle relevante informationer i et sekretariat, som arbejder fokuseret med information og rekruttering, og at indgangen til informationssøgning bliver entydig og enstrenget. Teamet skal have fokus på almen medicin og koordinere og samle trådene mellem kommunernes bosætningskonsulenter/tilflytterservice og sygehusenes administrationer/boligkontor, så yngre læger allerede inden de vælger region, kan komme i kontakt med vedkommende for at få råd og vejledning. Der lægges således op til, at der etableres et rekrutteringsteam-sekretariat med henblik på at samle al information vedr. almen medicin og almen praksis og med følgende hovedopgaver: - Etablering af hjemmeside med fokus på rekruttering i yderområderne. - Informations / formidlingsstrategi samt udarbejdelse af relevant informationsmateriale. - Etablering af konkrete brobygnings- netværksinitiativer. - Koordinering med øvrige relevante indsatsområder og interessenter Det foreslås, at enheden, der er dedikeret til arbejdet med at vende udviklingen jf. bl.a. de ovenfor anførte problemstillinger, har en prioriteret opgave i at få beskrevet. Forskellige forslag til relevant information til en bred gruppe af interessenter i og omkring almen praksis i rekrutteringsvanskelige områder Målrettet information om almen praksis generelt og i rekrutteringsvanskelige områder i særdeleshed til medicinstuderende og yngre læger i de forskellige faser Understøtning / formidling af generationsskifte med særlig fokus på rekrutteringsvanskelige områder. Organisering af tema- og informationsmøder for de yngre læger 46

33 Rekrutteringsteam for almen praksis i Region Syddanmark er illustreret i nedenstående diagram og opgaveportefølje: Rekrutteringsteam Almen Praksis Region Syddanmark 1 koordinator 1 årsværk 2 læger 4 t/uge Sekretariatshjælp Hjemmeside (enstrenget Informationssøgning) Filmspot Gode uddannelsespraksis Informationsmøde Oversigt over praksis Rådgivning Vidensdeling FAQ Relevant til linksnyhedsbreve/mails Køb/salg af praksis Information Formidling Synliggørelse Pjecer Informationsmateriale Beskrivelse af målgrupper Kontakt til lokale presse Gode historier til web Åben Praksis Dag Startpakke Netværksdanner til praksis og Uddannelsesmiljøet Formidling af kontakter Vikarservice Rekrutter YL fra udlandet Etablere netværk Kontakt til målgrupper kunde kartotek Koordination/viden om øvrige tiltag Praksisområder, Kommuner, Universitet, og øvrige interessenter Lægeboliger Besættelse af hovedstillinger i rekrutteringsvanskelige område i-stillinger Den Lægelige Videreuddannelse har allerede etableret en hjemmeside hvor alle oplysninger om speciallægeuddannelsen for alle specialer fremgår herunder Almen medicin Det anses for hensigtsmæssigt, at koordinatoren normeres til en fuldtidsstilling og ansættes i et projekt på 5 år, hvorefter projektperioden evalueres. Projektperioden anslås til 5 år, idet det forventes at etablering og oprettelse af et relevant og stærkt netværk samt erhvervelse af et tilstrækkeligt fundament i funktionen mindst vil tage 1 år Succeskriterier Rekrutteringsteamet skal ved udgangen af projektperioden evalueres på følgende punkter: - At have formidlet 70 % af kontakterne (antagelse om alle h-stillinger er besat) i perioden med succes (nedsættelse i praksis) i rekrutteringsvanskelige områder anslår man at hver læge praktiserer 25 år svarer det til en forøgelse af 350 lægeår pr. år. - Der skal være etableret en hjemmeside, der er brugervenlig, og som opfylder målgruppens behov for informationssøgning vedr. uddannelse til specialet almen medicin og information om praksis i Region Syddanmark og hvordan man nedsætter sig i praksis. 47

34 - Der skal være produceret dækkende informationsmateriale i form af pjecer, informationsvideoer, startpakke etc. - Der skal være etableret kontakt til den lokale presse, der jævnligt ca. 6-8 gange om året bringer den gode historie om almen Praksis og dermed er medvirkende til at brande området. - Der skal være etableret 2 årlige Åben Praksis Dag (virksomhedsbesøg) med deltagelse af min. 30 potentielle alment praktiserende læger. -.Teamet skal etablere kontakt til og deltage i Lægedag Syd, Praksisdag Syd, div. arrangementer på Syddansk Universitet, returndage, uddannelsesmesser etc Opsummering af indsatser ift. information og rådgivning Det altovervejende initiativ indenfor information og rådgivning er etablering af et rekrutteringsteam. Nedenfor fremgår initiativet, ansvarsplacering og økonomiforventninger: Indsats Initiativ Målgruppe og formål Ansvar Økonomi Rekrutteringsfunktion for almen praksis Implementering af teamet Stud. Med. Uddannelsessøgende læger Region Syddanmark Evt. Regionen og Praksisudvalget RSDs rekrutteringsmidler, evt. lægelig medfinansiering Praksis 5 Afsluttende bemærkninger og implementering af handlingsplanen Såfremt regionen vælger at satse på en intensiv rekrutteringsindsats er der mange aktører, der skal tages i ed og tage ansvar for, at de enkelte initiativer bliver ført ud i livet. Der lægges op til følgende proces: 1. Høringsudkast til handlingsplan godkendes i samarbejdsudvalget 2. Handlingsplanen sendes i høring hos sygehusledelserne, regionens politiske udvalg, Det regionale råd for Lægers Videreuddannelse, Sundhedskoordinationsudvalget, kommunerne samt Praksisudvalget i Region Syddanmark 3. Handlingsplanen forelægges på baggrund af de indkomne høringssvar for samarbejdsudvalget til godkendelse med forbehold for regionsrådets godkendelse. 4. Handlingsplanen godkendes i regionsrådet. 5. Sundhedsstaben og Praksisudvalget udarbejder en implementeringsplan for de enkelte forslag til forelæggelse for samarbejdsudvalget 48

35 Bilag 1 Styregruppen for rekruttering til almen praksis Med henblik på udarbejdelse af udkast til handlingsplan, nedsatte samarbejdsudvalget for almen lægegerning - som som er et politisk paritetisk sammensat udvalg med repræsentation fra region, kommune og den lægelige side i juni en Styregruppe for rekruttering af Yngre læger til almen medicin med specielt fokus på yderområder i Region Syddanmark Gruppen har haft reference til samarbejdsudvalget Styregruppens medlemmer Styregruppen har haft følgende sammensætning: Praksisudvalget Region Syddanmark, formand Alm. Prakt. Læge Kristina de Leon, Fredericia Praksisafdelingen Region Syddanmark, formand Afdelingsleder Frank Ingemann Jensen Formand for koordinatorudvalget AMU/DYNAMU Alm. Prakt. Læge Martin Munk Udd.koordinator Område Sønderjylland AMU Alm. Prakt. Læge Kristian Riis Jensen, Rødding Udd.koordinator Område Sydvestjylland AMU Alm. Prakt. Læge Michael Christensen, Varde Udd.koordinator Område Vestjylland DYNAMU Yngre læge Mette Visby-Jensen, SVS Esbjerg Udd.koordinator Område Sønderjylland DYNAMU Stinne B. Bjørnholt, praksis Gråsten PUF-lektor Alm. Prakt. Læge Niels Kristian Kjær, Sønderborg Repræsentant for Sydvestjysk Sygehus Uddannelsesansvarlig overlæge Troels Kodal, Medicinsk afd. Repræsentant fra kommunen Vestjylland Dir. Arne Nikolajsen, Esbjerg Kommune Repræsentant fra kommunen, Sønderjylland Søren Lorenzen, Haderslev kommune Repræsentant fra Kvalitetsafdelingen Chefkonsulent Helle Lindkvist Repræsentanter fra Praksisafdelingen Chefkonsulent Tine Canvin, Praksisafdelingen Fuldmægtig Kirsten West, Praksisafdelingen Repræsentanter fra Praksisudvalget 49

36 Alm. Prakt. Læge Morten Østergaard-Nielsen, Gram Alm. Prakt. Læge Martin Andersen, Grinsted HR-afdeling i Region Syddanmark HR chef Annette Lunde Stougaard Lone Flø Yngre Almen Mediciner Anne Marie Høeg, Fredericia Yngre Læge Kirstine Bøss Johansen, Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg YL/FYAM Thomas Berthou Sekretariat Gitte Kristensen, Praksisafdelingen Jette Rohde, Praksisudvalget Kommissorium Kommissoriet for Styregruppens arbejde har været drøftet i regionen, i samarbejdsudvalget for almen lægegerning og i det regionale praksisudvalg. Det blev på baggrund af disse drøftelser besluttet, at Styregruppen skulle analysere og kortlægge rekrutteringsvanskelighederne til specialet almen medicin og til nedsættelse i almen praksis med særligt fokus på yderområderne i Region Syddanmark. Med udgangspunkt i at 1) få besat uddannelsesstillingerne i de rekrutteringsvanskelige dele af regionen, og 2) fastholde uddannelseslægerne så de efter endt uddannelse etablerer sig i praksis i de pågældende områder har styregruppen gennem en idégenererende og konkretiserende proces søgt at løse følgende opgavesæt: - Analysere og kortlægge rekrutteringsvanskelighederne i yderområderne - Undersøge hvorfor de yngre læger ikke ønsker deres uddannelse i yderområderne, samt hvad der får dem til at forlade området igen efter deres basisuddannelse, når der f.eks. er rige mulighed for at fortsætte i hoveduddannelsen til almen medicin i området - Undersøge hvad der skal til for, at de yngre læger finder det attraktivt at slå sig ned i området både i basisuddannelsen men ikke mindst i hoveduddannelsesstillingerne - Beskrive kommunernes rolle og muligheder for at deltage proaktivt i rekrutteringen af yngre læger - Kortlægge hvordan regionen kan være proaktiv med opsøgende arbejde i forhold til de kommende års basislæger (dvs. kontakt allerede i de sidste studieår på universiteterne eller evt. endnu tidligere) - Udarbejde forslag til temamøder/aftener for de yngre læger, hvor deres eventuelle bekymringer omkring nedsættelse i praksis, økonomien, perspektiver, praksisplan, praksisstruktur, nedsættelsesmuligheder og roller gennemgås og afklares - Udrede og beskrive, hvordan praksis kan profilere sig selv i forhold til de yngre læger, så de vælger netop dette speciale - Udrede hvilken form for understøtning det kræver for at de uddannede læger nedsætter sig i praksis, og gerne hurtigst muligt, efter endt uddannelse 50

37 Bilag 2 Antal, udvikling og fordeling af ledige ydernumre Opgørelse over ledige ydernumre pr. marts 2008 og februar 2011 Opgørelse ultimo marts 2008 Opgørelse 21. februar 2011 Kommune Antal i praksis Antal afventer udlodning eller tildelt område Antal i praksis Antal afventer udlodning eller tildelt område FYN og ØER Assens 1 Faaborg-Midtfyn 2 1 Kerteminde 1 1 Middelfart 1 Nordfyns 1 Nyborg Langeland 1 1 Svendborg Ærø 2 1 VEST Billund Esbjerg Fanø 1 Vejen Varde TREKANTSOMRÅDET Vejle 1 2 Fredericia Kolding SYD Aabenraa 1 Sønderborg 1 2 Tønder Haderslev ANDRE Fra tidl. Vejle Amt 2 2 Ledige ydernr i alt

38 Bilag 3 Uddannelsesforløbet 52

39 Bilag 4 Basislæger lodtrækningsnumre Oversigt over de basislæger, der blev tildelt Region Syddanmark med ansættelse pr. 1. marts 2010 og 1. september Gennemsnitsalderen på basislægerne er 29 år. Dem der er markeret med fed, er dem der pendler fra xx til SVS eller SS. Ansættelse Ansættelse Nr. Valgt sygehusenhed (første udd.sted) Bosiddende i nedenst. kommune pr OUH - Svendborg 2 31 OUH 3 35 SS Sønderborg Sønderborg 4 55 OUH - Svendborg 5 59 OUH 6 64 SLB Vejle Hedensted 7 64 SLB Vejle Hedensted 8 71 OUH 9 74 OUH København OUH København SS Sønderborg Sønderborg SLB Kolding Kolding SLB Vejle København OUH Nordfyn OUH Nordfyn OUH SLB Kolding Fredericia OUH - Svendborg OUH - Svendborg OUH - Svendborg OUH OUH SLB Kolding Haderslev OUH - Svendborg OUH OUH OUH - Svendborg SLB Kolding OUH - Svendborg Svendborg Lodtrækningsnr Lodtrækningsnr Valgt Sygehusenhed (første udd.sted) 1 SLB Kolding 12 OUH - 14 OUH - Svendborg 15 OUH - Svendborg 16 SLB - Kolding 31 OUH - 31 OUH - 35 OUH - 36 OUH - 46 OUH - Svendborg 51 SLB - Kolding 54 OUH - Svendborg 55 SLB - Kolding 61 OUH - 66 OUH - 73 OUH - 77 OUH - Svendborg 115 OUH SLB - Kolding 117 OUH - Svendborg 123 SLB - Kolding 125 OUH OUH - Svendborg 132 OUH - Svendborg 146 OUH - Svendborg 147 SLB - Fredericia 163 SLB - Fredericia 168 OUH - Svendborg 172 SLB - Fredericia Bosiddende i nedenstående kommune pr Middelfart Kerteminde Kolding Kolding Kolding Vejle Nordfyns Inaktiv? Kolding Faaborg-Midtfy 53

40 SLB Vejle Vejle SLB Kolding OUH OUH - Svendborg SLB Vejle Århus OUH - Svendborg SVS Esbjerg Esbjerg SVS Esbjerg Esbjerg SLB Vejle Århus SLB Kolding SLB Vejle Århus SLB Vejle Århus OUH - Svendborg OUH - Svendborg Faaborg-Midtfyn SLB - Fredericia SLB Vejle Århus SLB - Fredericia Middelfart SLB - Fredericia Fredericia SLB - Fredericia Århus SVS Esbjerg Esbjerg OUH - Svendborg SLB Kolding SVS Esbjerg Esbjerg SVS Esbjerg SLB - Kolding SVS Esbjerg Esbjerg OUH - Svendborg SLB - Fredericia Middelfart SLB - Fredericia SVS Esbjerg SS Haderslev Middelfart SS Haderslev SVS Esbjerg Esbjerg SVS Esbjerg Esbjerg SVS Esbjerg København SS Aabenraa København 177 SLB - Vejle 180 SLB - Fredericia 188 SLB - Vejle 202 SLB - Vejle 204 OUH SLB - Vejle 214 OUH - Svendborg 222 SLB - Fredericia 222 SLB - Fredericia 227 OUH - Svendborg 252 SS - Haderslev 254 SLB - Vejle 261 SLB - Vejle 267 OUH SLB - Vejle 280 OUH SLB - Kolding 298 OUH - Svendborg 299 SLB - Kolding 302 SLB - Vejle 304 OUH - Svendborg 306 SS - Sønderborg 321 SVS - Esbjerg 327 OUH - Svendborg 333 SS - Haderslev 335 SS - Sønderborg 338 SVS - Esbjerg 340 SVS - Esbjerg 353 SS - Haderslev 354 SVS - Esbjerg 356 SVS - Esbjerg 356 SVS - Esbjerg 358 SVS - Esbjerg 359 SVS - Esbjerg 359 SVS - Esbjerg 360 SS - Sønderborg Vejle Vejle København Skanderborg Haderslev Århus Århus Århus Kolding Kolding Vejle København Esbjerg Middelfart Udrejst? København Esbjerg Haderslev København Esbjerg Esbjerg Grønland? København København København 54

41 SVS Esbjerg Esbjerg SS Haderslev SVS Esbjerg København SVS Esbjerg København SS Sønderborg Sønderborg SS Aabenraa Kolding SS Aabenraa SS Aabenraa Aabenraa OUH - Svendborg København SS Aabenraa Ålborg SVS Esbjerg Esbjerg SVS Esbjerg Esbjerg SVS Esbjerg Esbjerg SS Aabenraa København SS Haderslev SS Aabenraa Horsens SS Sønderborg København SVS Esbjerg SS Aabenraa SS Aabenraa Hedensted SVS Esbjerg Thisted SS Aabenraa Viborg 88 OUH - Middelfart 361 SVS - Esbjerg 363 SVS - Esbjerg 366 SVS - Esbjerg 369 SVS - Esbjerg 370 SS - Aabenraa 372 SS - Sønderborg 376 SVS - Esbjerg 377 SVS - Esbjerg 381 SS - Aabenraa 383 SS - Aabenraa 383 SS - Aabenraa 384 SS - Aabenraa 386 SS - Aabenraa 386 SS - Aabenraa 387 SVS - Esbjerg 390 SS - Aabenraa 391 SVS - Esbjerg 392 SS - Aabenraa 393 SS - Aabenraa Esbjerg Frederiksberg København Aabenraa København Frederiksberg København Aabenraa Aabenraa Aabenraa København Esbjerg Esbjerg Frederiksberg København København Aabenraa København 55

42 Baggrundsmateriale Politikpapir vedr. rekruttering til specialet almen medicin med særlig fokus på yderområder i Region Syddanmark, Praksisudvalget april 2009 Kommissorium for Styregruppen med særlig fokus på rekruttering til af yngre læger til almen praksis med særlig fokus på yderområderne i Region Syddanmark. Rekruttering og Fastholdelse, PLO rapport 2003, PLO bestyrelse 2003 Forløbsundersøgelse lægeuddannelsen , Torsten Risør, Speciallæge i almen medicin, Forskningsenheden Almen Medicin Århus Universitet Forløbsundersøgelse lægeuddannelsen , Torsten Risør, Speciallæge i almen medicin, Forskningsenheden Almen Medicin Århus Universitet FYAM s ønskeseddel: Større praksis, Practicus Praksisplan for almen praksis, juli 2008, Praksisafdelingen, 2 aftale vedr. Rekruttering og fastholdelse, Praksisafdelingen/Praksisudvalget, november 2008 Statistik Almen Medicin, Den Lægelige Videreuddannelse, september 2009 samt februar