Spørgsmål 1: Vil kommunen stadig sende danskundervisning i udbud, for voksne udlændinge?

Transkript

1 Notat Side 1 af 7 Til Til Medlem af Byrådet Knud N. Mathiesen (DF) Orientering Besvarelse af 10-dages forespørgsel fra DF om danskundervisning til udlændinge Spørgsmål 1: Vil kommunen stadig sende danskundervisning i udbud, for voksne udlændinge? Svar 1: Siden byrådets beslutning i 2004 om at konkurrenceudsætte opgaven med danskuddannelse til voksne udlændinge, har opgaven været sendt i udbud. Aarhus Kommune har kontrakt med Lærdansk om danskuddannelse til voksne udlændinge. Inden kontrakten udløber ved udgangen af 2017, skal den videre varetagelse af opgaven planlægges. Det vil kræve at byrådet træffer en anden beslutning, hvis ikke kommunen, som hidtil skal sende opgaven i udbud, jf. byrådets beslutning herom. Spørgsmål 2: Hvorfor har kommunen ikke selv stået for undervisningen? SOCIALE FORHOLD OG BESKÆFTIGELSE Beskæftigelsesforvaltningen Aarhus Kommune Faglig service Jægergården, Værkmestergade Aarhus C Telefon: Direkte [email protected] Sag: 16/ Sagsbehandler: Lene Krebs Lange Svar 2: Kommunen har tidligere haft sit eget sprogcenter. Som nævnt oven for besluttede Byrådet i 2004, at den samlede opgave vedrørende danskuddannelserne for alle grupper af voksne udlændinge skulle konkurrencesættes - med kontraktvirkning fra den 1. januar Spørgsmål 3: Hvordan sikrer Beskæftigelsesforvaltningen, at de nye medborgere lærer det, der er nødvendigt for at kunne klare sig i samfundet fremover, og er man sikker på, at udlicitering ikke fører til en kvalitetssænkning for indvandrernes danskniveau? Svar 3: Kvalitet i uddannelsestilbuddet sikres i lovgivningen og i udbuddet, hvor der bl.a. stilles krav om høj kvalitet og moderne undervisningsteknologi i et voksenpædagogisk læringsmiljø. Der er en løbende dialog og et samarbejde med leverandøren om bl.a. indhold i undervisningen, konsekvenser af ændringer i lovgivning og om der er behov for nye tiltag. Der er fokus på, at modulerne gennemføres inden for den berammede tid, og at der sker den rette progression.

2 Kommunen har en tilsynsforpligtelse med leverandøren. Tilsynet omfatter både et administrativt, økonomisk og pædagogisk tilsyn, som hvert andet år sendes til SIRI. (Styrelsen for International Rekruttering og Integration). Side 2 af 7 Se også svar på spørgsmål 4. Spørgsmål 4: Hvordan sikrer Beskæftigelsesforvaltningen, at private aktører ikke spekulerer i at sætte folk på lavere danskuddannelsesniveau, end loven foreskriver? Svar 4: Kommunen visiterer borgerne til danskuddannelse. Opgaven med indplacering på danskuddannelse 1, 2, eller 3 ligger hos leverandøren (Aarhus Kommune har dog altid indplaceringsretten ved internationale studerende, der indplaceres på danskuddannelse 3). Der er i kontrakten klare retningslinjer for leverandøren i forhold til indplaceringen. Hver danskuddannelse består af moduler, som skal bestås. Kommunen henviser til hvert modul og kontrollerer, at der sker den progression, der forventes på det pågældende uddannelsesniveau. En borger kan dog skifte danskuddannelse, hvis den pædagogiske vurdering viser sig ikke at være hensigtsmæssig. Spørgsmål 5: Får Beskæftigelsesforvaltningen navne og registrering af de personer, der deltager i sprogundervisning? Svar 5: Ja, Beskæftigelsesforvaltningen får disse oplysninger hver måned. Spørgsmål 6: Er Beskæftigelsesforvaltningen bekendt med arbejdsforholdende for lærerne, og kan Beskæftigelsesforvaltningen svare på, om arbejdspresset fører til større udgifter til sygedagpenge til lærerne, der er ansat hos private aktører? Svar 6: Beskæftigelsesforvaltningen har løbende dialog med leverandøren, herunder kvartalsvise dialogmøder. På dialogmøderne drøftes væsentlige emner ift. aftalen, herunder bl.a. samarbejde, arbejdsforhold og arbejdets tilrettelæggelse.

3 Beskæftigelsesforvaltningen fører ikke statistik på enkelte virksomheders sygefravær. Side 3 af 7 Spørgsmål 7: Hvad er Beskæftigelsesforvaltningens holdning til, at man forhandler med aktører, som enten ikke har overenskomst, eller presser prisen helt i bund med en overenskomst, som ligger uden for området? Svar 7: Beskæftigelsesforvaltningens holdning til sine leverandører er i tråd med byrådets beslutning om krav til leverandører. Byrådet har i 2013 besluttet, at der skal anvendes arbejdsklausuler i Aarhus Kommunes kontrakter. En arbejdsklausul går ud på, at vinderen af et udbud forpligter sig til at sikre de medarbejdere, som skal udføre den pågældende opgave, løn- og ansættelsesvilkår, der mindst svarer til, hvad der er sædvanligt på det relevante område. Beskæftigelsesforvaltningen inddrager denne beslutning i de kontrakter der indgås, ved at indarbejde en klausul herom. Spørgsmål 8: Har Beskæftigelsesforvaltningen indsigt i overskuddets størrelse for private aktører, og holder forvaltningen politikerne orienteret herom? Svar 8: Beskæftigelsesforvaltningen har ikke indsigt i private aktøres overskud. Kommunens finansiering af danskuddannelse hviler på to forskellige modeller. Arbejdsmarkedsrettet dansk finansieres efter en centralt fastsat timetakst, mens de ordinære danskuddannelser finansieres efter en aftalt modultakst på kommunebasis. Aarhus kommunes modultakster er aftalt ved senest udbud. Se også svar på spørgsmål 11. Spørgsmål 9: Følger Beskæftigelsesforvaltningen op på, om det at sende i udbud reelt giver en besparelse? Svar 9: Ved seneste udbud faldt Aarhus Kommunes modultakster med godt 20%. Det skal dog understreges, at med indførsel af arbejdsmarkedsrettet danskundervisning er en langt større andel af udgifterne til danskundervisning bestemt via statslig fastsatte takster som kommunen ikke kan ændre via udbud.

4 Se også svar på spørgsmål 11. Side 4 af 7 Spørgsmål 10: Hvorfor tager man ikke danskundervisningen hjem i kommunalt regi? (Det er der andre kommuner, der er startet på) Svar 10: Som nævnt i svar på spørgsmål 2 besluttede byrådet i 2004 at konkurrenceudsætte opgaven med danskundervisning. Det er på baggrund af denne beslutning, at den nuværende opgaveplacering tilrettelægges. Byrådet kan godt beslutte at opgaven skal varetages af Aarhus Kommune. Spørgsmål 11: Er forvaltningen bekendt med, at private aktører i dag genererer tocifrede millionbeløb i rent overskud, som kanaliseres væk fra området, og dermed ikke bliver brugt til at give indvandrerne nok sprogundervisning. Har forvaltningen indsigt i overskuddets størrelse? Svar 11: Aarhus Kommune gennemfører regelmæssigt udbudsforretninger i forhold til danskuddannelsesopgaven. På denne vis sikres, at priserne (modultaksterne i Aarhus Kommune) afspejler markedet. Aarhus Kommune fører almindelig fakturakontrol i forhold til leverandørernes fakturering af danskopgaven. I forbindelse med udbud sikres der de almindelige soliditetserklæringer. Der gennemføres ikke herudover fra kommunens side analyse af leverandørernes økonomiske forhold. Spørgsmål 12: Arbejde og praktik: hvis Beskæftigelsesforvaltningen tager opgaven hjem, kan der så ikke sikres en langt større sammenhæng mellem danskuddannelse og praktik og arbejde? Kan der ikke spares nogen led i arbejdet, med at få indvandrere gjort jobparate og få dem i arbejde, hvis man samlede det hele i Beskæftigelsesforvaltningen? Svar 12: Det vil kræve en nærmere undersøgelse om Beskæftigelsesforvaltningen, i et tæt samarbejde med MBU, bedre kan løfte opgaven. Beskæftigelsesforvaltningen ligger stor vægt på, at der er sammenhæng mellem danskuddannelse, praktik og arbejde og er løbende opmærksom på, hvordan det bedst sikres. I dag sikres en sammenhængende indsats ved at holde dialogmøder med leverandøren om opgavevaretagelsen, f.eks. undervisningens placering.

5 Her drøftes sammenhæng og synergi i indsatsen for borgerne i integrationsprogram og der udvikles nye tiltag som f.eks. danskundervisning på praktiksteder. Side 5 af 7 Beskæftigelsesforvaltningen har en Job først tilgang til integrationsopgaven, hvor omdrejningspunktet er, at flygtninge hurtigt kommer i et praktikforløb på en virksomhed i kombination med sprogundervisning med fokus på arbejdsplads-dansk. Spørgsmål 13: Ville der ikke kunne genereres en stor besparelse, hvis man opretter et samarbejde med MBU, hvor de har den fornødne viden og evt. medarbejdere, der kunne stå for danskundervisning? Svar 13: Forvaltningen har i modtagelsesarbejdet og integrationsindsatsen med flygtningefamilier et tæt samarbejde med MBU på dagtilbuds- og skoleområdet for at sikre en helhedsorienteret og sammenhængende indsats for familien. Magistraten for Sociale Forhold og Beskæftigelse er naturligvis åben over for at udvide samarbejde med MBU. Der må dog igen henvises til byrådsbeslutningen i 2004 om at konkurrenceudsætte opgaven med danskundervisning. Og at det er på den baggrund, at den nuværende opgaveplacering tilrettelægges. Spørgsmål 14: Ville der ikke kunne genereres en betydelig besparelse, hvis man anvendte kommunens egne bygninger, til danskundervisning, frem for at private aktører skal have huslejen dækket af offentlige midler? Svar 14: Det er vurderingen, at der ikke vil kunne opnås en betydelig besparelse såfremt Aarhus Kommune stiller lokaler til rådighed for den private leverandør. I givet fald skal der findes billige kommunale lokaler og så skal det ind i udbudsbetingelserne i et eventuelt udbud. Spørgsmål 15: Er det rigtigt, at danskundervisning for voksne udlændinge er den eneste undervisning i Danmark, der er i udbud? Svar 15: Beskæftigelsesforvaltningen varetager opgaven med udbud af danskundervisning for voksne udlænding. Derudover er der i Beskæftigelsesforvaltningens regi, udbud af opgaver, der vedrører undervisning samt vejledning og

6 opkvalificering af borgere tilknyttet forvaltningen, herunder samarbejdes der med daghøjskolerne. Disse udbud er såkaldte traditionelle udbud efter udbudsloven. Side 6 af 7 Beskæftigelsesforvaltningen har kontaktet Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. Ministeriet oplyser, at den undervisning for voksne, som er i deres portefølje, ikke er i udbud i traditionel forstand. Udbuddet af uddannelserne sker efter uddannelseslovene og ikke udbudsloven. Spørgsmål 16: Hvordan forholder Beskæftigelsesforvaltningen sig til, at vi har indvandrere i Danmark, der stadig skal have tolk på, efter 25, 28 og 33 år i Danmark? Svar 16: Beskæftigelsesforvaltningen skal tilbyde voksne udlændinge danskundervisning. Borgere der har opbrugt deres ret til danskuddannelse, men fortsat har behov for danskuddannelse, har mulighed for at få Forberedende Voksen Uddannelse. Job først tilgangen i beskæftigelsespolitikken, som Byrådet har fastlagt vil også blive i gangsat for borgere med flygtningebaggrund, som har været langvarigt på kontanthjælp og som stadig har sprogproblemer og -barrierer. Her vil der derfor være fokus på såvel beskæftigelse som sprog. Spørgsmål 17: Vil forvaltningen stramme op på dette område, Da det må være en forudsætning for at få job, at man kan tale og forstå dansk på et rimeligt niveau? Svar 17: Aarhus Kommunes Job først tankegang, som indebærer, at job og uddannelse er den højest prioriterede indsats og tænkes koblet sammen med sprogtræning. Den helhedsorienterede indsats, herunder sprogundervisningen, understøtter denne tilgang. Spørgsmål 18: Vil Social- og Beskæftigelsesforvaltningen kunne se en mening med, at disse medborgere, for at opnå kontanthjælp, skal gå til danskundervisning, for at opnå et rimeligt danskniveau. For senere at komme i beskæftigelse, og at det skulle være en betingelse, for at man stadig kan opnå en social ydelse?

7 Svar 18: Det er ikke muligt inden for nuværende lovgivning at lade deltagelse i danskuddannelse være en betingelse for at modtage en socialydelse, for den gruppe borgere, som allerede har opbrugt deres danskuddannelsesret. Borgere der er i et integrationsprogram, og som modtager integrationsydelse, har pligt til at deltage aktivt i programmet. En del af programmet er danskuddannelse. Deltager borgeren ikke, kan der gives en økonomisk sanktion. Side 7 af 7 Spørgsmål 19: Er det rigtig, at det seneste udbud, ligger i regi under Dansk Flygtningehjælp. Hvis ja, Hvordan sikrer forvaltningen, at flygtningehjælp og sprogundervisning holdes adskilt? Svar 19: Beskæftigelsesforvaltningen har kontrakt med Lærdansk (afdeling under Dansk Flygtningehjælp) om danskuddannelse. Der er indgået aftale om danskuddannelse, og opgaven varetages efter gældende regler. Se tillige svar på spørgsmål 3. Spørgsmål 20: Da humanitære organisationer ikke er regnskabspligtige, hvor Dansk Flygtningehjælp bl.a. hører under, kan der vel ikke opnås gennemsigtighed på området? Svar 20: Beskæftigelsesforvaltningen har senest i 2012 i henhold til gældende udbudslovgivning sendt opgaven i udbud. Her sikres der gennemsigtighed i opgavens indhold og i priser på undervisningen. Der er indgået aftale med leverandøren under hensyntagen til gældende regler. Spørgsmål 21: Hvilken aktører kan der blive tale om, hvis ikke forvaltningen selv vil stå for danskundervisningen i kommunal regi? Ønskes navne på de aktører, der måtte komme på tale. Svar 21: Danskuddannelse kan udbydes af kommunale sprogcentre, andre offentlige uddannelsesinstitutioner eller uddannelsesinstitutioner godkendt af det offentlige, private sprogcentre og andre private udbydere, når uddannelsen tilbydes udlændinge som led i aktivering eller beskæftigelse på en privat eller offentlig virksomhed. Beskæftigelsesforvaltningen er ikke bekendt med, hvilke aktører der vil give tilbud ved det kommende udbud.