SDCS STENO DIABETES CENTER SJÆLLAND HOLBÆK SYGEHUS PROGRAM BILAG AKACIEGÅRDEN

Transkript

1 SDCS STENO DIABETES CENTER SJÆLLAND HOLBÆK SYGEHUS PROGRAM BILAG AKACIEGÅRDEN

2 2

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 INDHOLDSFORTEGNELSE 3 2 INDLEDNING BAGGRUND FORMÅL VISION DE FEM VISIONER FRA BEGREBSKATALOGET 5 3 GENEREL ORIENTERING OG FORUDSÆTNINGER STEDET MYNDIGHEDSFORHOLD 6 4 PROGRAM 7 SDCS VISION AT ØGE LIVSLÆNGDE OG FORBEDRE LIVSKVALITET FOR ALLE PER- SONER MED DIABETES, UANSET BOPÆL OG SOCIALØKONOMISK STATUS AT MINDSKE SOCIALT UDSATTES RISIKO FOR AT UDVIKLE DIABETES OG DERVED REDUCERE ULIGHED I SUNDHED FRA DREJEBOGEN EN STYRKET DIABETES- INDSATS I REGION SJÆLLAND 4.1 OPGAVEN BEHOV OG FUNKTIONER FUNKTIONER OG AREALER BRUGERGRUPPER PATIENTFLOW DE EKSISTERENDE RAMMER INDRETNING AF SDCS I EKSISTERENDE RAMMER 16 5 BILAGSOVERSIGT BILAGSOVERSIGT 23 3

4 INDLEDNING 2.1 BAGGRUND I efteråret 2017 vedtog regionsrådet i Region Sjælland og Novo Nordisk Fondens bestyrelse en fælles vision om at styrke diabetesindsatsen i Region Sjælland ved at etablere Steno Diabetes Center Sjælland SDCS. Steno Diabetes Center Sjælland baseres på en decentral struktur omkring de fire akutsygehuse og psykiatrien i regionen. Den koordinerende enhed med centerdirektøren og dennes stab (samt supplerende rum til forskning, undervisning og møder) placeres i eksisterende lokaler på Holbæk Sygehus. NYKØBING F NAKSKOV SLAGELSE + Psykiatri SDCS REGIONAL ENHED NÆSTVED KØGE ROSKILDE HOLBÆK KALUNDBORG 2.2 FORMÅL Steno Diabetes Center Sjælland skal samle kompetencer indenfor behandling, forskning og uddannelse i diabetes og derved tilbyde en bedre og mere sammenhængende behandling af den enkelte patient. SDCS HOLBÆK REGIONAL ENHED DIABETESKLINIK BØRNEAFDELING 4

5 2.3 VISION DE FEM VISIONER FRA BE- GREBSKATALOGET Visioner for de fem Steno Diabetes centre i Danmark: For alle Steno Diabetes centre i Danmark er der et ønske om, at disse opleves som steder med en specifik identitet og stemning, der ansporer til samspil med høj faglighed. Rammerne skal være patientvenlige med en indbydende ikke-hospitalslignende fremtoning. FEM VISIONER For de fysiske rammer i Steno Diabetes Center Sjælland er der fem visioner: 1. Bygningens rum, funktion og intimitet 2. Mødet mellem patienten og udvikling 3. Mødet mellem uderum og bygning 4. Materialitet og farvesammensætning 5. Lyssætning for dagslys- og kunstlys BEGREBSKATALOGET INDEHOLDER FEM VISIONER FOR DE FYSISKE RAMMER FOR STENO DIABETES CENTER SJÆLLAND. DE BYGN- INGSMÆSSIGE RAMMER SÆTTER VISSE BEGRÆNSNINGER, MEN OPGAVEN ER VIA ARBEJDE MED TI ARKITEKTONISKE BEGREBER AT SIKRE STØRST MULIG OPFYLDELSE AF DE FEM VISIONER. SE BILAG. 5

6 GENEREL ORIENTERING OG FORUDSÆTNINGER 3.1 STEDET Syd for Holbæk Sygehus ligger Akaciegården, hvis oprindelige betegnelse var Sygehjemmet, der i opførtes som Holbæk Amts Tvangs-, Arbejds- og Dåreanstalt (også kaldet sindssygehospitalet). Bygningens adresse: Holbæk Sygehus, Smedelundsgade 60, bygning 14 og Holbæk Byggeår: 1890 Matrikel: 1c, Tåstrup, Holbæk jorder 3.2 MYNDIGHEDSFORHOLD Projekt for ombygningen udføres iht. BR18 og Lokalplan 2.34 Centralsygehuset i Holbæk. NORD AKACIEGÅRDEN HOLBÆK SYGEHUS 6

7 PROGRAM 4.1 OPGAVEN Akaciegården skal rumme de nye SDCS funktioner herunder både Holbæk Diabetesklinik og den Regionale enhed. Opgaven er at etablere en ny ramme til Holbæk Diabetesklinik, hvor patienter og klinikere/behandlere kan mødes i nyindrettede lokaler med en imødekommende stemning for patienter og pårørende. Derudover skal der i relation til Diabetesklinikken etableres faciliteter til SDCS Regionale enhed med et vidensfællesskab, der har ansvaret for at udvikle behandling samt forskning, uddannelse og kompetenceudvikling. Akaciegårdens fysiske potentialer og kvaliteter skal underbygges og udnyttes ift. at danne indbydende og ikke hospitalslignende rammer. Der skal koordineres med rokadeplan og genhusning for de funktioner, der berøres af ombygningen. Der er et stærkt ønske om at etablere en let overskuelig disponering, der giver brugerne intuitive besøgsflows og klinikerne/behandlerne lette arbejdsgange i hverdagen. NORD HER ETABLERES DIABETESCENTER FOR VOKSNE & REGIONAL ENHED 7

8 DIABETESKLINIK HOLBÆK REGIONAL ENHED TRANSITIONSKLINIK KONTORER TIL REGIONAL ENHEDS STAB LABORATORIE OG PRØVERUM ANKOMSTOMRÅDE TOILET OMRÅDE KLINISK FORSKNING BEHANDLINGS- OG UNDERSØGELSESRUM MØDE OG UNDER- VISNINGSRUM KONSULTATIONSRUM KONTOROMRÅDE FOR KLINIKERE VIDENSFÆLLESSKAB DIABETESKLINIK HOLBÆK REGIONAL ENHED VIDENSFÆLLESSKAB 8

9 Dobbelthøjt venteområde tæt på indgang og reception LABORATORIE OG PRØVERUM UNDER- SØGELSE LABORATORIE UNDER- SØGELSE Balkon Dobbelthøjt rum Dobbelthøjt venteområde placeres mellem laboratorie, prøverum og konsultationsrum og skaber overskuelighed 4.2 BEHOV OG FUNKTIONER DIABETESKLINIKKEN Fra et fælles ankomstområde ankommer patienten til Diabetesklinikkens reception, hvor der enten tjekkes ind i en automat eller hos en receptionist. Afhængigt af den enkelte patients forløb, er besøget i klinikken meget forskelligt og det er derfor også vigtigt, at det er nemt at orientere sig og navigere mellem de enkelte områder. Ved venteområdet til laboratorie og prøverum bliver der taget blod- og urinprøver i mindre kabiner. Hertil tilknyttes tre sammenhængende rum, to undersøgelsesrum og et mellemliggende laboratorie samt et toilet. Behandlings- og undersøgelsesrummene er en serie af rum til øjen- og fod-undersøgelser og behandlinger. Øjenundersøgelse foregår i et af to mindre rum. Fodundersøgelsesrummene består af tre sammenhængende rum, to undersøgelsesrum og et værksted. Konsultationsrummene består af en række standardrum til mindre konsultationer. De større konsultationsrum skal bruges til konsultationer med flere læger / behandlere og eller med pårørende. Det telemedicinske rum skal bruges til konsultationer over telefon eller skærm. Et større venteområde skal placeres mellem laboratorie, prøveområdet og konsultationsrummene. Venteområdet skal gerne indrettes med mindre nicher og med forskellige former for ophold. Samtidigt skal venteområdet være let over - skueligt, så læger, sygeplejersker og behandlere nemt kan finde deres patienter. Transitionsklinikken er et område med eget venteområde specielt tilegnet unge. Området skal ligge i nærheden af eller let afskærmet ift. resten af klinikken. Der skal koordineres med de omkringliggende ambulatorier. 9

10 VIDENSFÆLLESSKAB REGIONAL ENHED/KONTORER KLINIK/KONTORER KLINIK REGIONAL ENHED/UNDERVISNING KLINIK REGIONAL ENHED DIABETES-KLINIK VIDENFÆLLESSKAB ANKOMST OG FORDELING REGIONAL ENHED OG VIDENSFÆLLESSKAB Den Regionale enhed er et område bestående primært af kontorer og mødefaciliteter til Regional enhedens stab. Vidensfællesskabet skal ses som et sted, hvor behandling, forskning, uddannelse og kompetenceudvikling kan deles og udvikles. Møde og undervisningsrummene skal anvendes både internet og eksternt, derfor vil en placering tæt på ankomstområdet være oplagt. Området for Klinisk forskning består af to undersøgelsesrum og et mindre laboratorie. Området bliver anvendt af forskere og læger fra klinikken og den Regionale enhed samt patienter, der kommer udefra. Ligeledes vil en placering tæt op ankomstområdet være oplagt. Kontorerne skal være en blanding mindre lukkede kontorer til større delvis åbne. Derudover skal der indrettes et antal flex-arbejdspladser. En del af pladserne kan indrettes som mindre lukkede rum og andre mere åbne i forbindelse med andre åbne arealer eller personaleområdet. Personaleområdet skal indrettes med te-køkken og pauseareal. Området placeres gerne i forbindelse/sammenlægges med et større møderum, og anvendes ved større samlinger. Dele af området ses gerne indrettet i en mere uformel indretning. 10

11 4.3 FUNKTIONER OG AREALER Funktion netto Antal Netto m2 i alt i alt pr. afdeling Funktion brutto Afdelinger brutto m2 faktor 1,8 Placeret i stueetage Placeret på 1. sal DIABETESKLINIK LABORATORIE OG PRØVERUM 68 LABORATORIE OG PRØVERUM 122,4 122,4 Blodtrykskabine Laboratorium og undersøgelsesrum (3 rum) Venterum l blodtrykskabine og laboratorium Medicinrum BEHANDLING OG UNDERSØGELSESRUM 80 BEHANDLING OG UNDERSØGELSESRUM Øjenundersøgelsesrum Fodundersøgelsesrum og værksted m/ opbevaring (3 rum) KONSULTATIONSRUM 254 KONSULTATIONSRUM 457,2 457,2 Standard konsultationsrum Store konsultationsrum til flere behandlere Telemedicinsk rum Venterum til behandling og konsultation (behandlerrum) TRANSITIONSKLINIK 47 TRANSITIONSKLINIK 84,6 84,6 Transitonsklinik Venterum til transitonsklinik KLINISK FORSKNING 50 KLINISK FORSKNING Kliniske undersøgelsesrum Minilaboratorium KONTOROMRÅDE KLINIKERE (25 faste + 10 flex) 228 KONTOROMRÅDE KLINIKERE (25 faste + 10 flex) 410,4 410,4 Kontor 1 person Kontor 4 personer Kontor 6 personer Flex pladser 10 personer FÆLLESRUM del af fordelingsområde 40 FÆLLESRUM del af fordelingsområde Ankomst Ankomst Reception og udtjekningsskranke Birum 60 Birum Birum I ALT NETTO DIABETESKLINIK 827 I ALT BRUTTO DIABETESKLINIK FAKTOR 1,8 1488,6 583,2 905,4 REGIONAL ENHED REGIONAL ENHED MØDE OG UNDERVISNINGSRUM 75 MØDE OG UNDERVISNINGSRUM Møderum 20 personer Møderum 10 personer Møderum 6 personer Møderum 6 personer Personalerum med køkken 25 personer Personalerum med køkken 25 personer KONTOROMRÅDE REGIONAL ENHED (15 faste + 10 flex) 155 KONTOROMRÅDE REGIONAL ENHED (15 faste + 10 flex) Kontor 1 person Kontor 4 personer Kontor 8 personer Flex pladser 10 personer I ALT NETTO REGIONAL ENHED 335 I ALT BRUTTO REGIONAL ENHED FAKTOR 1, I ALT NETTO ønsket af brugerne Brutto (Netto x 1.8) 2091,6 718,2 1373,4 Brutto i alt målt på tegning eksisterende

12 EKSISTERENDE FORHOLD - STUEPLAN EKSISTERENDE FORHOLD - 1. SAL NORD NORD AREAL TIL SDCS ANTAL M 2 BRUTTO 692 AREAL TIL SDCS ANTAL M 2 BRUTTO

13 OPLÆG TIL DISPONERING AF AREALER PERSONALERUM KONTOROMRÅDE, KLINIKERE REGIONAL ENHED Reception KLINISK FORSKNING LABORATORIE/BEHANDLING/UNDERSØGELSE Transitionsklinik indgang TRANSITIONSKLINIK PRIMÆR INDGANG SÆRLIGE RUM MED ARKITEKTONISK POTENTIALE MØDE- OG UNDERVISNING Primær indgang Dobbelt høj zone ANKOMST//KONSULTATION OG BIRUM 13

14 4.4 BRUGERGRUPPER DIABETESKLINIKKENS BRUGERE Den patientgruppe der er fylder mest i klinikken er Sammedags-patienterne. En større årlig kontrol hvor patienterne skal til tjek af flere af klinikkens læger og behandlere. Udover den årlige sammendagskontrol kommer samme gruppe af patienter til yderligere to mindre konsultationer årligt. Opstartsforløbet er for nye patienter. Denne gruppe har et intenst forløb med flest besøg i klinikken i løbet af et år. Et forløb i Fodklinkken er for den patientgruppe der har ekstra behov for fodbehandlinger. Transitionsklinikken er for gruppen af unge der har været tilknyttet Holbæks børneafdeling og nu skal overgå til voksenklinikken. Gruppen er svær at fastholde og kræver derfor særlig fokus. Ud over patienterne har klinikken en række faste brugere; Klinikere som er læger, sygeplejersker, diætister, fodterapeuter og sekretærer. REGIONAL ENHED OG VIDENSFÆLLESSKAB Den Regionale enhed består af en stab-funktion med en direktør, projektledere, konsulenter, programledere, sekretærer. Derudover er der en række f.eks. unge læger tilknyttet den regionale enhed i kortere perioder. Klinikerne, har deres gang i klinikken, samt et antal forskere, har deres kontorpladser i den Regionale enheds vidensfællesskab. BRUGERE AF SDCS DIABETESKLINIKKEN REGIONAL ENHEDEN PATIENTERGRUPPER STAB_REGIONAL ENHED SAMMEDAGSUNDERSØGELSE Direktør 1 x pr. år - 15 pers. pr. dag Projektledere KONTROL Konsulenter 2 x pr. år - 15 pers. pr. dag Programledere OPSTARTSFORLØB Sekretærer 6 x pr. år - 15 pers. pr. dag Flex. unge læger, div... FORDKLINIK 2 x pr. år - 5 pers. pr. dag TRANSITIONSKLINIK Unge16-20 år - 3 x pr. år -10 pers. mdr. DIV. PÅRØRENDE / LEDSAGERE KLINIKERE Læger Sygeplejersker Diætister Fodterapeuter Sekretærer 14

15 4.5 PATIENTFLOW Diabetesklinikken har mange patientgrupper som hver især har forskellige flows og besøgs frekvenser. SAMMEDAGS- UNDERSØGELSE KONTROL OPSTARTSFORLØB FODKLINIK TRANSITIONSKLINIK REGISTRERING Automat eller receptionist REGISTRERING Automat eller receptionist REGISTRERING Automat eller receptionist REGISTRERING Automat eller receptionist REGISTRERING Automat eller receptionist LABORATORIE OG PRØVERUM LABORATORIE OG PRØVERUM LABORATORIE OG PRØVERUM KONSULTATIONSRUM LABORATORIE OG PRØVERUM KABINE Blodtryk og vægt KABINE Blodtryk og vægt KABINE Blodtryk og vægt KONSULTATION Fodterapeut og evt læge KABINE Blodtryk og vægt LABORATORIE Blod-, urinprøve, BT, vægt LABORATORIE Blod-, urinprøve, BT, vægt LABORATORIE Blod-, urinprøve, BT, vægt UDTJEKNING LABORATORIE Blod-, urinprøve, BT, vægt TOILET Urinprøve BEHANDLING OG UNDERSØGELSE KONSULTATIONSRUM KONSULTATION Samtale med læger, sygeplejerske og diætist. KONSULTATIONSRUM KONSULTATION Samtale med læger, sygeplejerske og diætist. TOILET Urinprøve KONSULTATIONSRUM ØJENAMBULATORIUM Syntest og dryp Øjenfoto + OCT UDTJEKNING UDTJEKNING KONSULTATION Samtale med læger, sygeplejerske og diætist. FODKLINIK Fodscreening Behandling / aflastning UDTJEKNING KONSULTATIONSRUM KONSULTATION Samtale med læge UDTJEKNING 15

16 Kig til hovedindgang - Holbæk Sygehus P-pladser Hovedindgang NORD Gennemkørsel ANKOMST OG TILGÆNGELIGHED 4.6 DE EKSISTERENDE RAMMER Det symmetrisk komponerede bygningsanlæg Akaciegården tegnet af arkitekt Frederik Lauritz Levy er bevaringsværdigt. Grundplanen består af et skråtstillet kvadrat, der er åbent i det nordlige hjørne mod den nyere del af Holbæk sygehus. Bygningerne er organiseret på en måde, så der dannes en række mindre gårdrum. Anlæggets symmetriske opbygning og gennemgående materialer giver en stærk sammenhængskraft og samhørighed mellem bygningerne. Bygningen er i to etager med nyligt renoveret valmet skifertag og gule tegl med mønstermurværk i rød tegl. Der er mange fine bygningsdetaljer såsom farveskift i murværk og blændinger, tofarvede stik over vinduerne, samt gennemgående gesimsbånd. Murværkets farveskift og blændinger, de tofarvede stik over vinduerne, de synlige spærender, de varierende vinduesstørrelser i stuen og på 1. sal, de elegante tagudhæng og de gennemgående gesimsbånd er alle elementer, der er bærende for oplevelsen af anlægget. 4.7 INDRETNING AF SDCS I EKSISTERENDE RAMMER I Steno Diabetes Center Holbæk er etableringen af de fysiske rammer et ombygningsprojekt. De bygningsmæssige rammer sætter visse begrænsninger, men opgaven er via arbejde med de ti arkitektoniske begreber fra begrebskataloget, at sikre størst mulig opfyldelse af de fem visioner. (se også punkt 2.3 vision samt bilag Steno Diabetes Center Sjælland Begrebskatalog ) De ti arkitektoniske begreber er oplistet herunder. ANKOMST OG TILGÆNGELIGHED Med en placering lige syd for Holbæk Sygehus er der allerede på forhånd skabt god forbindelse til det øvrige sygehus. De nyetablerede parkeringsforhold i Akaciegården ud for det nye SDCS center forbeholdes patienter og giver gode adgangsmuligheder i forbindelse med besøg i centret. Det skal vurderes om p-kapacitet er tilstrækkelig. Placeringen af den nye indgang til SDCS centret bliver væsentlig. Dels skal placeringen være i øjenfaldende udefra, så man naturligt bliver ledt derhen, dels skal indgangen indordne sig det eksisterende hus geometri og udtryk uden at blive for påtrængende. Placeringen af indgangen får endvidere en væsentlig betydning for overskueligheden og fordelingsmulighederne i det øjeblik man er kommet indenfor. Den nuværende elevator lever ikke op til tilgængelighedskravet og bør derfor udskiftes. 16

17 KIG TIL HOLBÆK HOSPITAL FRA AKACIEGÅRDEN MULIGHED FOR SÆRLIG RUMLIGHED TIL KIP I RUMMET OVER GENNEMKØRSEL BUEGANG I STUEETAGE 17

18 18 De ønskede rumstørrelser i arealskemaet er i den givne geometri bundet af, at skulle opdeles imellem vinduesfagene i den eksisterende bygning. Også de tværgående primære vægge vil være med til at diktere mulighederne for placeringer af rum.

19 DIFFERENTIERET RUMOPLEVELSE Rum på tværs af gang og fælleszonen som fx kontorer til flere personer, venteområder, ankomst osv. vil bidrage til en differentieret rumoplevelse. NORD LANDSKAB OG UDSYN RUMLIGHED OG OVERSKUELIGHED Det er væsentligt at kunne orientere sig nemt fra et centralt ankomstområde. Med fokus på åbenhed og overblik skabes adgang til både Den Regionale Enhed og Diabetes Centret. Den langstrakte geometri med en smal bygning i to etager med enkelte forgreninger lægger op til en disponering, der på den enkelte etage samles af et gang- og fællesområde, der kobler funktionerne på langs som en slags perler på en snor. For at skabe sammenhæng på tværs af etagerne stiller det krav til, at der er fokus på de vertikale trappeforbindelser og eventuelt dobbelthøje zoner for at skabe samhørighed mellem etagerne. Indvendige glasvægge i egnede funktioner kan være med til at sikre overskuelighed og transparens samt oplevelsesmæssig variation. De ønskede rumstørrelser i arealskemaet er i den givne geometri bundet af, at skulle opdeles imellem vinduesfagene i den eksisterende bygning. Også de tværgående primære vægge vil være med til at diktere mulighederne for placeringer af rum. Geometrien stiller således en række byggeklodser til rådighed en rumtypologi bestående af forskellige størrelsesmuligheder med forskellige rumlige potentialer. Rum på tværs af gang og fælleszonen som fx kontorer til flere personer, venteområder, ankomst osv. vil bidrage til en differentieret rumoplevelse. INDEKLIMA Der er potentiale for et godt indeklima i de nuværende faciliteter, idet man med en relativ lille bygningsdybde har mulighed for at etablere gode dagslysforhold. Akustikabsorberende overflader bør indtænkes for at sikre behageligt ophold. ARBEJDSGANGE OG FLOW De patient-flow, der er illustreret i afsnit 4.5, indarbejdes i den eksisterende geometri. Der ligger en udfordring i den langstrakte geometri og der bør være fokus på så vidt muligt at optimere indbyrdes afstande imellem funktionerne. Ved at anskueliggøre, hvorledes det samme rum kan indrettes på forskellige måder, kan dette være med til at sikre fleksibilitet og derved understøtte mulige ændringer i fremtiden. NORD GANG- OG FÆLLESZONE ÅBNE RUMLIGHEDER I TILKNYTNING TIL GANG- OG FÆLLESZONE 19

20 Det grønne trækkes ind i bygningen Dobbelthøj zone formidler synergi på tværs af etager LANDSKAB OG UDSYN De smukke gamle træer i gårdanlægget suppleret med nye træer danner allerede et fint udgangspunkt for oplevelsen af det grønne. Der er udsyn til gårdhavens træer fra rummene ind mod gården. I udvalgte rum vil denne udsigt være bedre end andre. Dette bør indtænkes i placeringen af de enkelte rum i forhold til udsigten. Med hensyn til evt. at åbne facaden mere ud mod gården skal hensynet til helheden i oplevelsen af det bevaringsværdige anlæg respekteres. Der kan eksempelvis arbejdes med at reetablere den oprindelige buegang i den første del af gårdrummet. Landskabet kan ligeledes understøtte synligheden af indgangen. INTERAKTION, AKTIVITET OG REKREATION Variation af indretning er vigtig, med mulighed for at regulere ens personlige rum samt til- og fravælge interaktion med andre. I bearbejdningen af fælles- og gangzonen kan der arbejdes med variation af gangbredde, nicher og udvidelse til rumligheder på tværs. Dette for i variationen af rumligheder, at imødekomme for skellige behov til interaktion og privathed, akti vitet og rekreation. Der kan suppleres med mulighed for rekreativt ophold og aktivitet på plænerne under de smukke træer i gården. I venteområderne kan der arbejdes med rum i rum for at sikre overskuelighed og interaktion, samtidig med imødekommelse af privathed. Igen via transparens og rumlige forløb kan ruminddelingen understøtte interessefællesskab og erfaringsudveksling i de møder der naturligt op står. STEMNING, INNOVATION OG IDENTITET De gamle bevaringsværdige bygninger indeholder med deres karakteristiske murede facader et fint afsæt til en ramme med identitet og stemning. For at understrege, at dette er et særligt sted med en særlig identitet, bør det overvejes, hvorledes det kan synliggøres, at SDCS er et sted hvor der i det tværfaglige fællesskab arbejdes med forskning, patientuddannelse og kompetenceudvikling. 20

21 MATERIALER STOFLIGHED Holdbarhed i valget af indvendige overflader vil være med til at signalere kvalitet og skabe gedigne rammer, der spiller fint op til stofligheden i facadernes murværk. Holdbarheden vil lette driften og sikre at omgivelserne ældes med ynde. Materialevalget påvirker alles velbefindende der kommer i hu sets og vil være med til at styrke ideen om et hus der byder velkommen. Der er i denne forbindelse særligt fokus på oplevelsen i ankomst, vente og fællesområder. FARVER I løsningen af opgaven lægges der stor vægt på farvevalg og farvestrategi. Farvestrategien skal tage udgangspunkt i det eksisterende ude som inde og være med til at fremhæve de stemninger, man ønsker at underbygge. I Akaciegården kan man med fordel understøt te inddelingen i afdelinger, med mulighed for lys på tværs af gang- og fællesrummet. På den måde vil det også understrege en varieret men dog sammenhæn gende oplevelse. Farver kan skabe en intuitiv forståelse af, hvor i huset man befinder sig og på den måde understrege way-finding strategien. Udfordringen vil også være at finde balancen mellem differentiering af farver og samtidig opnå en rolig og ensartet sammenhæng KUNST OG DAGSLYS Naturligt lys har en positiv indvirkning på vores fysiske og mentale velvære. En overordnet belysningsstrategi, hvor både naturligt og kunstigt lys indgår er obligatorisk. I Akaciegården er lysindtaget fra facaderne i høj grad allerede defineret. Til gengæld ligger der et stort potentiale i den relativt høje loftshøjde kombineret med en smal bygningskrop. Dette skaber mulighed for gennem lyste rumligheder med lys på tværs af bygningen. Med indarbejdelse af transparente eller tran slucente flader, hvor funktionen tillader det, vil man kunne bidrage til, at gang- og fælleszonen får en varieret dagslysoplevelse. Ved valg af lyskilder i forbindelse med kunstlys vil mulighed for dæmpning af lyset ligeledes understøtte stemningen, såvel som aktivitetsniveau og behov for lys i rummet. Ved at undgå ensartet belysning minimeres institutionspræget. NORD DAGSLYS - KOMBINATION AF GENNEM- LYSTE OG ENSIDIGT BELYSTE RUM 21

22 22

23 BILAGSOVERSIGT 5.1 BILAGSOVERSIGT 1.1 SDCS BEGREBSKATALOG 1.2 BESKRIVELSE AF RUMTYPER 1.3 LOKALPLAN CENTRALSYGEHUSET I HOLBÆK 1.4 TEGNINGSBILAG HOS_T_B_14(15)_02_1_ET - BYGNING 14-15, STUE HOS_T_B_14(15)_03_1_ET - BYGNING 14-15, 1.SAL ØVRIGE DOKUMENTER (MED BILAG): Projektbeskrivelse Bekendtgørelse PQ- og Udbudsbetingelser Aftaleudkast (baseret på ABR18) Ydelsesbeskrivelse (YBL18) Tilbudsliste 23