Eksistentiel lidelse hos patienter i palliative forløb
|
|
- Stefan Andresen
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Af Dorte Lange Høst, Bodil Abild Jespersen, Anna Weibull og Mette Asbjørn Neergaard Kontakt Biografi Overlæge Dorte Lange Høst, overlæge Bodil Abild Jespersen, afdelingslæge Anna Weibull og overlæge Mette Asbjørn Neergaard er alle ansat ved Enhed for Lindrende Behandling, Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital. Eksistentiel lidelse hos patienter i palliative forløb Eksistentiel lidelse er med andre ord udtryk for, at livet gør ondt. Samtalen og ordene, vi bruger om dette, er af stor betydning. Som supplement kan medicinsk behandling være nødvendig. A lle dør alene, og det er smertefuldt at vide, at vores trøst og nærvær ikke rækker hele vejen ind i mørket. Men i stedet prøver vi at spille så højt, at det kan høres ind i mørket, at det kan nå hele vejen op i himlen, eller hvor vi nu ender, når alt er slut, når træerne holder op med at vokse, ordene at blive hørt, regnen at falde, solen at skinne, jorden at dufte. Når alt ender, sådan at vi ikke kan forstå det, ikke vil, ikke tør forstå det, men alligevel nok skal prøve, hele tiden, og uden at tøve, for hvis vi først giver op overfor det umulige, at fange det der ligger uden for livets rækkevidde, så svigter vi, svigter så fuldstændig, at ingen kraft kan råde bod på det. (Fisk har ingen fødder s. 336, Jón Kalman Stefánsson) Det kræver mod at forsøge at lindre eksistentiel lidelse hos sine patienter. Man risikerer som sundhedsprofessionel at komme i kontakt med sin egen angst for at blive alvorligt syg og miste livet. Lidelse er altid påvirkeligt af, hvordan man i øvrigt har det, og opleves forskelligt af den enkelte. For at hjælpe bedst muligt er samtalen afgørende. Psykologer, psykiatere og præster er vigtige samarbejdspartnere at have in mente i den tværfaglige tilgang til patienter med eksistentiel lidelse. Medicinsk 339
2 Bekymringer kan give næring til frygt og forestillinger, der ikke har rod i virkeligheden behandling af den smerte og lidelse, patienten oplever, er primært med morfin og benzodiazepiner og kan særligt være nødvendig, når livet nærmer sig afslutningen. Patientens perspektiv Uvished, kaos og fantasiens mange veje Når livet er sværest og tager de mest uventede, frygtede og mareridtsagtige sving, gør det ondt. Det gør ondt på mange måder, og det kan være svært for patienterne at pege præcist på, hvad der er på spil, og hvad der kan være hjælpsomt for at lindre ubehaget. Det, der kaldes smerte i denne sammenhæng, er ofte både det, der fysisk opleves i kroppen, og den uro, anspændthed og psykiske forpinthed, der sidder i følelser og tanker. For patienterne kan det føles, som om ordene bliver selvopfyldende. Hvis man taler om, at sygdommen er meget alvorlig og endda fører til, at livet slutter inden så længe, kan det opleves, som om det bliver mere sandt eller endda rykker tættere på. Det er naturligvis irrationelle tanker, men kan dog føles overbevisende og dermed komme til at stå i vejen for at modtage hjælp. Case: Månedsskrift for almen praksis maj 2019 Anders er 67 år og har uhelbredelig kræft i lungerne med spredning til flere steder i kroppen bl.a. lungehinderne. Hans primære symptomer fra sygdommen er smerter, træthed, åndenød og tendens til at danne væske i lungehulen. Anders har haft sin sygdom i 1½ år og mærker nu, at hans krop forandrer sig uge for uge, og ved godt, at hans livsspand kan være kort. Han havde drømt om et længere liv, og det smerter ham at skulle forlade alt det, han har ikke mindst sin hustru, børn og børnebørn. Anders har bemærket, at han får mere ondt, når han tænker på sin snarlige afslutning på livet. Smerterne gør ham endnu mere bekymret, giver ham åndenød, og følelser af ulykkelighed og afmagt griber ham. Alt dette giver ham yderligere smerter. Når han har det sådan, synes han ikke, at hans smertestillende virker godt eller særligt længe. 340
3 Lidelsen kan komme til udtryk som en helt konkret fysisk smerte, man kan pege på. Andre gange er det i større udstrækning et ubehag, der viser sig som uro, trykken for brystet, dårlig søvn, åndenød eller noget helt andet. Tidligere erfaringer med alvorlig sygdom og død farver ofte patientens oplevelse. De gamle erfaringer kommer frem både som tydelige minder og ofte også som følelsesmæssige reaktioner, som man husker fra dengang. Bekymringer kan give næring til frygt og forestillinger, der ikke har rod i virkeligheden, og af og til bliver fantasiens billeder og forudanelser værre end selv det værst tænkelige reelle scenarium. Patienten og de pårørende oplever som følge deraf en følelse af kaos, stress og angst. Sundhedsprofessionelles perspektiv Identifikationen, egen angst og magtesløsheden Det kan føles som en uoverkommelig opgave at møde et menneske, der lider. Man lever sig nemt ind i den andens frygt og lidelse, og risikoen for at mærke lidelsen selv er stor. Man kan mærke sin egen angst for at skulle slippe livet en dag eller at skulle miste en af sine egne. Dette kan afholde os fra at møde den anden, skabe en kontakt eller tale om det, der smerter. Fælden kan være at fokusere på det, der er konkret, og som der måske kan gøres noget ved. Man ender med kun at handle og ikke også være. Der kan være gode grunde til at holde afstand og ikke lade sig følelsesmæssigt engagere i alle de mennesker, man som sundhedsprofessionel møder. Man kan godt gøre sit arbejde godt og hjælpe patienten uden at give sit hjerteblod hver gang. Generelt er det nærliggende og langt hen ad vejen også den rette overvejelse at øge patientens smertebehandling. Men at forsøge at åbne en samtale om tanker og følelsers betydning for smerteoplevelsen er naturligvis også på sin plads. Det er ikke nogen nem samtale, og som sundhedsprofessionel er det en samtale med megen uvished og stor kompleksitet, der kræver en vis portion tålmodig ydmyghed. Kompleksiteten Ingen tvivl om at lidelse er en kompleks størrelse, der som bekendt ikke kan måles. Lidelse er oftest et sammensurium af mange faktorer og kan komme til udtryk på mange forskellige måder. Psykisk forpinthed, skyld, skam og uretfærdighedsfølelse er bare nogle af de udtryk, lidelsen kan tage. 341
4 Det kan føles som en uoverkommelig opgave at møde et menneske, der lider Det kan være svært at lede opmærksomheden hen på forståelsen af smerten som noget andet og mere end den rent fysiske komponent. Jamen, siger du, at jeg ikke har rigtigt ondt, og at jeg bare er pylret? spørger patienten. Det kræver stor nænsomhed at tale med patienten om smerten som et samlet ubehag, der kalder på en helhedsorienteret tankegang. Det er utvivlsomt afgørende, at patienten oplever at blive taget alvorligt i akkurat det, vedkommende mærker, men også at man vover at afdække den kompleksitet, der er i eksistentiel lidelse. Som sundhedsprofessionelle vil vi naturligvis være optaget af, om og hvordan vi ville kunne hjælpe ad medicinsk vej. Vi tænker på smertestillende og beroligende og alle de andre lindrende behandlinger, vi har, afhængig af hvilken situation patienten står i. Og vi tænker ofte også på helt basale behov, som skal tilfredsstilles, for at patienten vil kunne finde lindring. Det kan være søvn, mad og drikke samt praktisk hjælp. Overvejelser og strategier I casen med Anders er der mange grunde til, at han lider, og naturligvis må man også søge mange forskellige veje i forsøget på at lindre ham. Månedsskrift for almen praksis maj Samtale og nærvær For nogle mennesker er det et stort behov at få mulighed for at tale om den situation, de er i. De har spørgsmål og tanker, de har brug for at dele med andre og ofte gerne et menneske, der ikke selv er følelsesmæssigt involveret i forløbet. Ofte er det værdifuldt at tale med mennesker, der har erfaring med lignende forløb, og som kan guide og rådgive i det ukendte land, de oplever at stå i. Mange kan føle, at de helt mister fodfæstet, og at de handlemåder og strategier, de plejer at anvende i livet, ikke slår til. Nogle har kun mødt meget få udfordringer tidligere i livet og føler sig helt uformående og hjælpeløse. En støttende samtale om det, der er vilkårene for patienten og de pårørende, kan være en uvurderlig hjælp. Sådanne samtaler, der mest handler om at sætte ord på det svære, at møde nogle spørgsmål, der afspejler en oprigtig interesse for deres liv, kan være en betydningsfuld form for lindring. Med en sådan samtale har man ikke ændret på de konkrete udfordringer, der er, men smerten er blevet delt, set og anerkendt, og det i sig selv gør det nemmere at gå videre. Angst, depression og psykologbehandling Det er forståeligt en stor psykisk belastning for både den syge og de pårørende, at et menneske har en livstruende sygdom og nærmer sig
5 Illustration 1 / Tegning: Sanne Wolff livets afslutning. Psykiske symptomer som angst og depression er ikke sjældne, og der kan være behov for terapeutiske samtaler hos en psykolog eller støttende samtale hos egen læge. Patienter og pårørende med psykiatrisk anamnese, tidligere eller pågående misbrug og erfaringer med store tab er i særlig risiko for at udvikle alvorlige psykiske symptomer, og psykologbistand eller kontakt til psykiatrien kan naturligvis overvejes og om nødvendigt tidligt i forløbene. Liv, livsfortællingen og sjælesorg Det er ofte livet selv, der motiverer os til at være udholdende i det svære. Denne sætning kom fra en præst for nylig og giver god mening, netop i sammenhæng med lindring af eksistentiel smerte. Samtalen om livet, både det, der er, og det, der allerede er levet, gør tanken om livets afslutning og døden nemmere at bære. Livsfortællingen, som præsterne ofte cirkler om i deres sjælesorgssamtaler, kan være vejen ind til et menne- 343
6 smerten er blevet delt, set og anerkendt skes inderste. Det sted, drømmene, meningen, kærligheden og de nære relationer udspringer fra. At give liv til den sidste tid kan lyde som et paradoks eller måske endda en vildvej, men at tro på et liv inden døden kan være det, der gør det udholdeligt, at døden nærmer sig. Også mennesker, der ikke tidligere i livet har gjort brug af folkekirken eller andre religiøse samfund, kan finde god hjælp og mening i at få en kontakt hertil, når livet gør ondt, og vi bør ikke tøve med at støtte en kontakt til hospitalspræsterne, den lokale sognepræst eller lignende. Livsfortællingen handler om at skabe eller uddybe relationer, et menneske har haft i sit liv. Fortællingen er ikke blot en erindring, men den lille fortælling i den store nemlig selve livets fortælling. Dette med det mål at blive rodfæstet i det liv, der måske ikke blev så langt, som man havde håbet, og som man nu kan have et ønske om at ville forsone sig med. Stilhedens stemme når ord ikke rækker I Den uendelige historie af børnebogsforfatteren Michael Ende ønsker en af bogens hovedpersoner, Atréju, at passere tre porte for at komme til det Sydlige Orakel, hvor han vil møde Uyulála, Stilhedens stemme. Alle portene er en udfordring, men særligt den sidste, Uden-nøgle-porten, er svær. Denne port holdes lukket af et stof, der reagerer på vores vilje. Jo mere man ønsker at komme ind, jo hårdere lukker den sig. Men hvis man formår at glemme enhver hensigt og slet ikke ønske noget ja, så går den op helt af sig selv, forklarer den lille nisse Engywuck. Dette må minde os om, at indimellem er stilheden og fraværet af ønsker på et andet menneskes vegne det, der skaber forløsning og mulighed for et genuint nærvær. Månedsskrift for almen praksis maj Medicinsk lindring Morfin kan virke smertelindrende og beroligende selv i ganske små doser, også selvom smerten hos patienten i store træk er en eksistentiel lidelse. Sammen med benzodiazepiner forstærkes denne effekt. Disse medicinske tiltag skal naturligvis reserveres til perioden tæt på livets afslutning, men kan også være nødvendige og velindicerede i perioder inden. I ganske få og særlige tilfælde oplever vi på hospice, at der er brug for palliativ sedering. Dette er en lægefaglig vurdering, der træffes i en tværfaglig gruppe og sker efter aftale med patient og pårørende, og som kun gøres, når ingen andre veje til lindring er farbare. Interessekonflikter: ingen angivet
7 Anbefalet litteratur: Den uendelige historie, Michael Ende Altid allerede elsket, Peter Bastian Natten der kommer, Carl-Henning Wijkmark Fisk har ingen fødder, Jón Kalman Stéfansson Hovedbudskaber 1. Eksistentiel lidelse er multifaktoriel og kalder på en helhedsorienteret tilgang til patienten og de pårørende. 2. Lidelsen kan vise sig som fysiske smerter, men også som opgivenhed, bekymring, skam, angst, åndenød eller andet, og det kræver tålmodig ydmyghed at møde patienten i det svære. 3. Samtalen om patientens følelser og tanker er afgørende. 4. Psykologer, psykiatere og præster er vigtige samarbejdspartnere i den tværfaglige tilgang til patienter med eksistentiel lidelse. 5. Medicinsk behandling af den smerte og lidelse, patienten oplever, er primært med morfin og benzodiazepiner og kan særligt være nødvendig, når livet nærmer sig afslutningen. 345
Eksistentielle udfordringer hos patienter med kronisk, livstruende eller uhelbredelig sygdom og deres pårørende
Eksistentielle udfordringer hos patienter med kronisk, livstruende eller uhelbredelig sygdom og deres pårørende Elisabeth Rokkjær Hammer. Hospitalspræst i Palliativt team Fyn og Pædiatrisk Palliativt team,
Læs mereTil pårørende. De sidste døgn... Vælg billede. Vælg farve. 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen
Til pårørende De sidste døgn... Vælg billede Vælg farve 'Svalerne' af Robert Lund-Jensen Når døden nærmer sig En hjælp til at kunne være til stede I denne pjece vil vi gerne fortælle jer pårørende om,
Læs mereSamtalen. Lotte Blicher Mørk. Anna Weibull. Hospitalspræst Rigshospitalet Palliativt afsnit. Praktiserende læge, Åbylægerne Grenaa
Samtalen. Anna Weibull Praktiserende læge, Åbylægerne Grenaa Diplom NSCPM 2007 Medforfatter DSAMs palliationsvejledning Lotte Blicher Mørk Hospitalspræst Rigshospitalet Palliativt afsnit Medforfatter SSTs
Læs mereInformation til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN
Information til pårørende DE SIDSTE LEVEDØGN Kære pårørende Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste levedøgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement
Læs mereFå mere livskvalitet med palliation
PATIENTVEJLEDNING Få mere livskvalitet med palliation Ti dig, der vil leve dit liv med lungekræft med mindst mulig lidelse og mest mulig livskvalitet. Indhold Palliation er lindring... 4 For dig med livstruende
Læs mereDe sidste levedøgn... Information til pårørende
De sidste levedøgn... Information til pårørende Ældreservice www.skive.dk Denne pjece giver information om de forandringer, man hyppigst ser de sidste døgn i et menneskes liv. Pjecen er tænkt som et supplement
Læs mereDE SIDSTE LEVEDØGN. - kendetegn på at døden er nær. Denne pjece er tænkt som en mulig støtte til pårørende i en vanskelig tid.
DE SIDSTE LEVEDØGN - kendetegn på at døden er nær Denne pjece er tænkt som en mulig støtte til pårørende i en vanskelig tid. Hospice Djursland September 2017 Kære pårørende Denne pjece er information om,
Læs mereDE SIDSTE LEVEDØGN. - kendetegn på at døden er nær. Denne pjece er tænkt som en mulig støtte til pårørende i en vanskelig tid.
DE SIDSTE LEVEDØGN - kendetegn på at døden er nær Denne pjece er tænkt som en mulig støtte til pårørende i en vanskelig tid. Hospice Djursland Maj 2012 Kære pårørende Ethvert menneskes dødsproces er særegen.
Læs mereLindrende behandling ved alvorlig sygdom. Når døden nærmer sig. Information til pårørende
Palliativt Team Vejle Lindrende behandling ved alvorlig sygdom Sct. Maria Hospice Center Når døden nærmer sig Information til pårørende rev. Marts 2009 De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt
Læs mereNår døden nærmer sig. Information til pårørende. Regionshospitalet Silkeborg. Diagnostisk Center
Når døden nærmer sig Information til pårørende Regionshospitalet Silkeborg Diagnostisk Center De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, opstår der ofte usikkerhed og spørgsmål
Læs mereInformationspjece om Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) Regionshospitalet Holstebro Nyremedicinsk Dagafsnit Sengeafsnit M3
Informationspjece om Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) Regionshospitalet Holstebro Nyremedicinsk Dagafsnit Sengeafsnit M3 Til dig der overvejer lindrende medicinsk behandling fremfor dialyse. Denne
Læs mereSmerter. Aarhus Universitetshospital. Forord. Årsagen til smerter
Smerter Forord Pjecen henvender sig til alvorligt syge patienter og deres pårørende. Ikke alle alvorligt syge patienter har smerter, men mange er bange for at få smerter. Alle kan derfor med fordel læse
Læs mereDe sidste levedøgn. Pleje og Omsorg
De sidste levedøgn Pleje og Omsorg De sidste levedøgn Sundhedsteamet Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, oplever de nærmeste ofte usikkerhed. Man kan føle sig fortabt og være angst for
Læs mereNår du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn
ner er Når du eller din partner er alvorligt syg: Sådan kan du støtte dit barn Når en forælder bliver alvorligt syg, bliver hele familien påvirket. Dette gælder også børnene, som i perioder kan have brug
Læs merePårørende - reaktioner og gode råd
Pårørende - reaktioner og gode råd Når et menneske får kræft, rammes hele familien. Sygdommen påvirker ofte familiens liv, både praktisk og følelsesmæssigt. Det er hårdt for alle parter, også for de pårørende.
Læs mereDe sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg Center for V
De sidste levedøgn Center for Velfærd & Omsorg De sidste levedøgn De sidste levedøgn Når døden nærmer sig, opstår der tit usikkerhed og spørgsmål hos de nærmeste. Hvad kan man forvente i den sidste levetid?
Læs mereHvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt
Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt Sevel 2016 Ved autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Agape 1. Hvordan reagerer mennesker når livet gør ondt? 2. Hvordan kan man leve og leve videre
Læs mereVed livets afslutning. Regionshospitalet Silkeborg. Palliativt Team
Ved livets afslutning Regionshospitalet Silkeborg Palliativt Team Når døden nærmer sig De sidste levedøgn Når døden nærmer sig hos et alvorligt sygt menneske, kan der ofte opstå usikkerhed og spørgsmål
Læs mereRelationer og fællesskaber: Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt? Lunderskov 2016 v. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape
Relationer og fællesskaber: Hvordan hjælper vi hinanden, når livet gør ondt? Lunderskov 2016 v. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan reagerer mennesker når livet gør ondt? 2. Hvordan
Læs mereDen oversete dimension -hvem hjælper hjælperen? Landsmøde 2012, Early Warning Susanne Broeng
Den oversete dimension -hvem hjælper hjælperen? Landsmøde 2012, Early Warning Susanne Broeng Præsentation Den røde tråd Kernen i mit arbejde Dynamiske samspilsprocesser Relationer Integritet procesbevidsthed
Læs mereOmsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser
Intensivafdeling Omsorg i forbindelse med voldsomme oplevelser Patient- og pårørendeinformation www.koldingsygehus.dk Voldsomme oplevelser Denne pjece er til patienter og pårørende, der har oplevet en
Læs mereHospice Sydfyn. Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende
Hospice Sydfyn Den sidste tid, når døden nærmer sig. Vejledning til pårørende Døden er det eneste i livet der ikke er til forhandling. Af den lærer vi helt betingelsesløst, at vi er afmægtige overfor noget,
Læs mereEn værdig død - hvad er det?
ÆLDREPOLITISK KONFERENCE Maj 2018 Lisbet Due Madsen Hospiceleder Arresødal Hospice FNs Verdenserklæring om Menneskerettigheder (1948), hvor det i artikel 1 hedder: "Alle mennesker er født frie og lige
Læs mere13-18 ÅR STØTTE. info FORÆLDRE ALDERSSVARENDE TIL. med et pårørende barn
13-18 ÅR STØTTE ALDERSSVARENDE info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn 13-18 ÅR Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række spørgsmål sig, både om ens eget liv og livssituation
Læs mereTjekliste: Sådan bruger du dine følelser til at hele din krop
Tjekliste: Sådan bruger du dine følelser til at hele din krop Der er en mening med sygdom. Når du forstår den mening, ved du, at din krop er her for at hjælpe dig. Jeg er terapeut og hjælper dig med at
Læs mereSkærtorsdag. Sig det ikke er mig!
Skærtorsdag Sig det ikke er mig! Matthæus 26, 17-30 fra DNA Disciplene har lige sat sig til bords med Jesus, for at spise et festmåltid sammen. Det er højtid. Alle er fyldt med festglæde. Jesus rejser
Læs mereSorg. Jeg håndterer min sorg i små bidder. Aarhus Universitetshospital
Jeg håndterer min sorg i små bidder. I denne folder vil vi i Det Palliative Team i Aarhus gerne informere dig, om de reaktioner du kan opleve i forbindelse med at have mistet din pårørende. Her beskriver
Læs mereAt leve videre med sorg 2
At leve videre med sorg 2 Strandby kirkecenter d. 27. januar 2015 Ved psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen, Agape 1. Hvordan leve og leve videre med sorg? 2. Hvad kan jeg selv gøre? 3. Hvordan stå ved
Læs mereTemadag: En værdig død
Temadag: En værdig død Dagens program Kl. 9: Velkomst v/underviserne Film Oplæg om den palliative indsats i Danmark Gruppeøvelse: Interviews om en værdig død opsamling Kl. 10.15-10.30: Pause Oplæg om værdighedsgivende
Læs mereVelkommen til: Palliation i egen praksis Tirsdag d. 3. oktober 2017
Velkommen til: Palliation i egen praksis Tirsdag d. 3. oktober 2017 Program: Dagens program: Velkomst og kort præsentation Værdier og holdninger i den palliative indsats Rundvisning på Hospice Limfjord
Læs mereANGST VIDEN OG GODE RÅD
ANGST VIDEN OG GODE RÅD HVAD ER ANGST? Hvad er angst? Angst er en helt naturlig reaktion på noget, der føles farligt. De fleste af os kender til at føle ængstelse eller frygt, hvis vi fx skal til eksamen,
Læs mereHospice et levende hus
78 Klinisk Sygepleje 28. årgang Nr. 1 2014 PH.D.-PRÆSENTATION Hospice et levende hus En analyse af levet liv og omsorg på hospice som bidrag til forståelse af åndelig omsorg Vibeke Østergaard Steenfeldt
Læs mereInformation til unge om depression
Information til unge om depression Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Indhold 03 Hvad er depression? 03 Hvad er tegnene på depression? 05 Hvorfor får nogle unge depression?
Læs mere4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus
4 ledtråde til at hjælpe dig i arbejdet med dit Solar Plexus Jes Dietrich Dette er et lille udsnit fra min bog Hjertet og Solar Plexus. Nogle steder vil der være henvisninger til andre dele af bogen, og
Læs mereSåvel regioner som Sundhedsstyrelsen har fokus på de pårørende til alvorligt syge og døende. I hvert fald på papiret. Regionerne har udar-
1 af 6 04-08-2014 11:39 Såvel regioner som Sundhedsstyrelsen har fokus på de pårørende til alvorligt syge og døende patienter. I hvert fald på papiret. Regionerne har udar- 2 af 6 04-08-2014 11:39 bejdet
Læs mere13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn
13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereDefinition på kvalme:
Definition på kvalme: Kvalme beskrives som en ubehagelig fornemmelse af at skulle kaste op. - kvalme er hvad patienten siger det er - kvalme og opkastning er biologisk set et af kroppens forsvarsmekanismer,
Læs mereDe sidste levedøgn. Denne pjece er tænkt som en mulig støtte til pårørende i en vanskelig tid.
De sidste levedøgn Denne pjece er tænkt som en mulig støtte til pårørende i en vanskelig tid. September 2018 Indhold Mad og væske 1 Pleje..1 Sanser..2 Smertebehandling/lindrende behandling.2 Besøg 3 De
Læs mere1. udgave. 1. oplag Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164
1. udgave. 1. oplag 2010. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1164 PSYKISKE REAKTIONER PÅ HJERTEKARSYGDOM Måske har du brug for hjælp? DET ER NORMALT AT REAGERE Det er en voldsom oplevelse at få og blive
Læs mereHvad med børn og unge, når døden tager del i familiens liv. Sankt Lukas 31/5 2017
Hvad med børn og unge, når døden tager del i familiens liv. Sankt Lukas 31/5 2017 Lidt statistik (2012) 61.521 børn og unge har mistet én forælder. 1692 børn og unge har mistet begge forældre. 44.000 børn
Læs mereTAK TIL Kollegaer og patienter der har været behjælpelig med kritisk gennemlæsning. copyright: SIG smerte FSK
KRÆFT OG SMERTER TEKST OG IDÈ SIG-smerte Speciel Interesse Gruppe Under Fagligt Selskab for Kræftsygeplejersker Februar 2006 Nye pjecer kan rekvireres ved henvendelse til SIG smerte på email: aka@rc.aaa.dk
Læs mereDet brugerinddragende hospital Erfaringer fra Kræftafdelingen, Aarhus
Det brugerinddragende hospital Erfaringer fra Kræftafdelingen, Aarhus Vejle symposium 3.12.2015 Lone Duval, Afdelingslæge, Ph.d. Kræftafdelingen, Aarhus Universitetshospital Den uhelbredeligt syge kræft
Læs mereTværfaglig behandling og omsorg er vi i mål?
DER ER SØGT OM GODKENDELSE AF EFTERUDDANNELSES FONDEN FOR ALMEN PRAKSIS Palliation 2014 Tværfaglig behandling og omsorg er vi i mål? KONFERENCE DEN 23. og 24. april 2014 Scandic Aarhus City Hør talere
Læs mereNår du og dit barn har været udsat for noget alvorligt. Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid
Når du og dit barn har været udsat for noget alvorligt Godt at vide som forælder eller pårørende i den første tid Denne booklet er udviklet af Tværfagligt Videnscenter for Patientstøtte som en del af projektet
Læs mereNyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge
Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau
Læs mereSELVHJÆLP. Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende.
PSYKISK SELVHJÆLP Informationer til dig, der har været udsat for en voldsom oplevelse - og til dine pårørende. NORMALE, ALMINDELIGE MÅDER AT REAGERE PÅ EFTER EN VOLDSOM OPLEVELSE. Hvis du ikke kender til
Læs merePsykInfo arrangement Lokalpsykiatri Tønder. Februar Velkommen. Præsentation Formål (Mere viden skaber forståelse) Program
PsykInfo arrangement Lokalpsykiatri Tønder Februar 2019 Velkommen Præsentation Formål (Mere viden skaber forståelse) Program 1 Angst Angst er en tilstand af frygt, rædsel, uro og anspændthed ledsaget af
Læs merepersonlighedsforstyrrelser
Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov
Læs mereIndledning til Rådets arbejde. Magt og afmagt i psykiatrien
Indledning til Rådets arbejde Magt og afmagt i psykiatrien Magt og afmagt i psykiatrien MAGT OG AFMAGT opleves utvivlsomt af alle, som har svær psykisk sygdom inde på livet, både på det personlige, det
Læs mereValgfri specialefag for SSH uddannelsen trin 1
Indhold Demens 1 Palliation 1 Velfærdsteknologi Rehabilitering 1 Borgere med psykisk sygdom. 1 Demens 1 På dette valgfri specialefag præsenteres eleverne for demens, inden for primærområdet. Der vil blive
Læs mere(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden
(18) Lod og del Om gåden og kærligheden TEKST: FØRSTE KORINTHERBREV 13 DER ER to ting, man ikke skal tale for meget om: glæde og kærlighed. At tale om dem kunne udvande øjeblikket. For når glæde og kærlighed
Læs mereMindfulness. Temadag for sundhedspersonale. V/ Silke Rowlin. www.center for mindfulness.dk. Tlf. 21 12 12 29
Mindfulness Temadag for sundhedspersonale V/ Silke Rowlin www.center for mindfulness.dk Tlf. 21 12 12 29 Dagens program: Hvad er Mindfulness Meditation? Mindfulness stressreduktion for sundhedspersonale
Læs mereBerørt af Huntingtons Sygdom Livsfortællinger og psykologiske betragtninger v/ Børneneuropsykolog Lona Bjerre Andersen, Aarhus, Danmark
Berørt af Huntingtons Sygdom Livsfortællinger og psykologiske betragtninger v/ Børneneuropsykolog Lona Bjerre Andersen, Aarhus, Danmark BOG: Berørt af Huntingtons Sygdom Livsfortællinger og psykologiske
Læs mereNår det gør ondt indeni
Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt
Læs mereCaspershus. Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående.
Caspershus Til den, der står over for at skulle miste en nærtstående. Ud over informationen i denne folder, står vi naturligvis altid til rådighed med støtte, råd og vejledning. Det er meget individuelt,
Læs mereInformation om PSYKOTERAPI
Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan
Læs mereBøn: Vor Gud og far Lad dit lys skinne for os, vis os vejen og mulighederne i vores liv. Amen
Alle Helgen II 6. november 2016 Sundkirken 10 754 Se, nu stiger solen 571 Den store hvide flok 364 Al magt på jorden 551 Der er en vej 192 v. 1-6 Hil dig frelser solo: 856 Når den jeg har elsket er borte
Læs mereNationale visitationskriterier til specialiserede palliative enheder
Dato 09-11-2017 Version 1. Godkendt 25.08.2017 Nationale visitationskriterier til specialiserede palliative enheder LÆRINGS- OG KVALITETSTEAMS SIDE 1 Indledning Som led i arbejdet i Lærings- og Kvalitetsteam
Læs mere6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL
ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række
Læs mereGiv sorgen betydning Om forebyggelse af vedvarende sorglidelse
Giv sorgen betydning Om forebyggelse af vedvarende sorglidelse Mai-Britt Guldin Cand.psych. Specialist i Psykoterapi Phd, Seniorforsker m.guldin@ph.au.dk Sorgkonference 2018 Sorgen ærer tabet og viser
Læs merePsykiatrisk fysioterapi: Lyt til din krop og reager på dens signaler!
03. december 2017 Råd og viden fra fysioterapeuten Psykiatrisk fysioterapi: Lyt til din krop og reager på dens signaler! Af: Freja Fredsted Dumont, journalistpraktikant Foto: Scanpix/Iris Sind og krop
Læs mereDepression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse
Depression Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Hvad er depression Fakta: 200.000 personer i DK har depression En femtedel af befolkningen vil udvikle depression Depression er
Læs mereVeje til at mestre langvarige smerter
Veje til at mestre langvarige smerter Til dig, der har smerter På de kommende sider kan du finde enkle og gode råd til hvordan du kan arbejde på at mestre dit liv med smerter og forbedre din livskvalitet.
Læs mereGode råd, når du er pårørende NEUROENHED NORD, BRØNDERSLEV
Få viden om: Hvad det betyder for omgivelserne, når ens pårørende får en skade på hjernen. Hvilke reaktioner man kan have som pårørende. Gode råd, når du er pårørende NEUROENHED NORD, BRØNDERSLEV Når et
Læs mereHvordan hjælper vi det gode liv i et palliativt aspekt
Nordsjællands Hospital Hvordan hjælper vi det gode liv i et palliativt aspekt KOL på tværs - samarbejde og livskvalitet 24.november 2016 Sygeplejerske Marie Lavesen Lunge-og Infektionsmedicinsk Afdeling,
Læs merepersonlighedsforstyrrelser
Temaaften om personlighedsforstyrrelser Forståelse og behandling Rikke Bøye Ledende psykolog, specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Aarhus Universitetshospital, Risskov
Læs merePsykInfo arrangement Lokalpsykiatri Haderslev. Februar 2019
PsykInfo arrangement Lokalpsykiatri Haderslev Februar 2019 Velkommen Præsentation Formål Program Angst Angst er en tilstand af frygt, rædsel, uro og anspændthed ledsaget af fysiske symptomer. Alle mennesker
Læs merePalliativ indsats til børn og unge i Danmark
Palliativ indsats til børn og unge i Danmark Der findes specialiserede tværfaglige teams i alle regioner i Danmark samt FamilieFokus og Lukashuset Hvor kommer palliation fra Latin palium Lindring Kappe,
Læs merePrædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække.
1 Nollund Kirke. Fredag d. 29. marts 2013 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. Salmer. DDS 193 O hoved, højt forhånet (gerne Hasslers mel.). DDS 197 Min Gud,
Læs mereRåd til pårørende SIND. SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 65 8240 Risskov Tlf.: 86 12 48 22 E-mail: info@sind.dk www.sindspaa.
SIND Råd til pårørende www.kirstenjohansen.dk SINDs Pårørenderådgivning Skovagervej 2, indgang 65 8240 Risskov Tlf.: 86 12 48 22 E-mail: info@sind.dk www.sindspaa.dk SINDs Pårørenderådgivning Administration
Læs mereBryd tabuet! Livsmod 27. september 2016
Bryd tabuet! Livsmod 27. september 2016 Program Præsentation og program TUBA - tal og fakta Konsekvenser ved at vokse op i hjem med misbrug Nadjas historie Hvad kan være svært i arbejdet? Hvordan reagerer
Læs mere14.s.e.trin. II 2016 Bejsnap kl. 9.00, Ølgod
Et menneske, der lider af en uhelbredelig sygdom, kan føle sig magtesløs og uden muligheder. Det menneske, som har fået at vide, at den sygdom, man lider af, ikke kan kureres, kan opleve det som om han
Læs mereEfter indlæggelse på Intensiv afdeling
Efter indlæggelse på Intensiv afdeling Indledning Denne pjece er til dig, som har været indlagt på intensiv afdeling, og dine pårørende. Du har været indlagt på Intensiv afdeling, fordi du har været kritisk
Læs mereOpgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis
Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis For ikke meget mere end et år siden stod jeg på en intensiv afdeling på Kolding sygehus sammen med min familie, vi stod omkring min bedstefar, vi havde
Læs mereValgfri uddannelsesspecifikke fag Social- og sundhedshjælperuddannelsen
Valgfri uddannelsesspecifikke fag Social- og sundhedshjælperuddannelsen 1 Indholdsfortegnelse: Demens 1 3 Palliation 1 4 Borger med psykisk sygdom 5 Velfærdsteknologi 1 6 Rehabilitering 1 7 2 Demens 1
Læs mereSprogets magt i psykiatrisk arbejde
Idrætskoordinatortræf, 04.11.2015 Sprogets magt i psykiatrisk arbejde Sprogets betydning: en case fra et feltarbejde Hvad vil det sige, at være patient i psykiatrien?: et forskningsprojekt om sprog og
Læs mere1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)
1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?
Læs mereVelkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.
Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende
Læs mereVETERANALLIANCEN. Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran SAMLING SAMMENHOLD - SAMARBEJDE
Mødet med den psykisk sårbare/syge veteran Psykisk sårbare/syge veteraner kan have meget svært ved at deltage i møder med offentlige myndigheder. Det asymmetriske magtforhold, og de mange mennesker, regler
Læs mereAlle Helgen B Matt 5,13-16 Salmer: Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag.
Alle Helgen 2016. B Matt 5,13-16 Salmer: 754-571-552 321-551-574 Alle Helgen er en svær dag. Det er en stærk dag. Alle Helgen er en hård dag. Ja, Alle Helgen opleves forskelligt. Det er en stor mærkedag,
Læs mereHvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser
Hvordan hjælper vi os selv og hinanden efter chokerende oplevelser Udgivet af www.trekanten.dk Udarbejdet af cand. psych. Tom Malling og cand. psych. Lise Myhre Lildholdt København 2009 Pjecen kan downloades
Læs mereSygeplejerskemanual. Individuelle støttende samtaler med psykoedukation. Opdateret maj 2015
Sygeplejerskemanual Individuelle støttende samtaler med psykoedukation Opdateret maj 2015 Udarbejdet af: Charlotte Mohr og Marianne Østerskov Sygeplejersker ved Kompetencecenter for Transkulturel Psykiatri
Læs mere6 grunde til at du skal tænke på dig selv
6 grunde til at du skal tænke på dig selv Grund nr. 1 Ellers risikerer du at blive fysisk syg, få stress, blive udbrændt, deprimeret, komme til at lide af søvnløshed og miste sociale relationer Undersøgelser
Læs mere8 Vi skal tale med børnene
8 Vi skal tale med børnene Af Karen Glistrup, socialrådgiver og familie- og psykoterapeut MPF Børn kan klare svære belastninger Vi bliver ramt, når et familiemedlem tæt på os bliver ramt. På hver vores
Læs mereHvad børn ikke ved... har de ondt af. PsykInfo region Sjælland og KAREN GLISTRUP
Hvad børn ikke ved... har de ondt af PsykInfo region Sjælland og KAREN GLISTRUP WWW.FAMILIESAMTALER.DK Når børn er pårørende Paradoks: Trods HØJ poli1sk prioritering gennem 20 år Der er fortsat ALT for
Læs mere2.Påskedag I dag er det 2.Påskedag, dagen efter Påskedag i vores kalender, men det er det ikke i evangeliet.
2.Påskedag 20132. I dag er det 2.Påskedag, dagen efter Påskedag i vores kalender, men det er det ikke i evangeliet. Her møder vi to af Jesu disciple, det er stadig den første dag i ugen, søndag altså,
Læs mereHvad sker der i praksis? Erfaringer fra Center for Kræft og Sundhed København v/jette Vibe-Petersen, centerchef
Hvad sker der i praksis? Erfaringer fra Center for Kræft og Sundhed København v/jette Vibe-Petersen, centerchef Hvad vidste vi allerede? Rehabilitering har fokus på funktionsevne og palliation på lindring,
Læs mereSÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge. Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge
Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge SÅDAN HAR DU EN STØTTENDE SAMTALE Psykiatrifondens guide til samtaler med børn og unge PSYKIATRIFONDEN.DK 2 Psykiatrifonden 2014 DEN STØTTENDE SAMTALE
Læs mereTALEPAPIR Det talte ord gælder [Christiansborg den 12. oktober 2016] Tale til samråd AG om aktiv dødshjælp og palliation
Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 42 Offentligt Sundheds- og Ældreministeriet Enhed: Primær Sundhed, Ældrepolitik og Jura Sagsbeh.: DEPFRE Koordineret med: SPOK
Læs mere6.2. Sygdomsudvikling og tildelte sundhedsydelser
6.0 Diskussion KOL-patienters sygdomsforløb og behov for palliativ indsats er i nærværende rapport blevet undersøgt gennem et kvantitativt registerstudie og et kvalitativt interviewstudie. Den kvantitative
Læs mereCopyright 2019 by Marianne Geoffroy
Copyright 2019 by Marianne Geoffroy All rights reserved. This book or any portion thereofmay not be reproduced or used in any manner whatsoever without the express written permission of the publisher except
Læs mereLad os tale om døden
Lad os tale om døden Uddrag af undersøgelsen: Danskernes holdning til at tale om sin egen og sine næres sidste tid og død 2019 1 Du kan læse undersøgelsen Danskernes holdning til at tale om sin egen og
Læs mereGS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk
Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker
Læs mereDepression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen
Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad
Læs mereHvordan hjælper trøster vi hinanden, når livet er svært?
Hvordan hjælper trøster vi hinanden, når livet er svært? - at være magtesløs med den magtesløse Dansk Myelomatoseforening Fredag den 10. marts kl. 15.45-17.30 Comwell, Kolding Ole Raakjær, præst ved KamillianerGaardens
Læs mereAllehelgen. Salmevalg. 732: Dybt hælder året 571: Den store hvide flok 551: Der er en vej, som vi alle går alene 729: Nu falmer skoven
Allehelgen Salmevalg 732: Dybt hælder året 571: Den store hvide flok 551: Der er en vej, som vi alle går alene 729: Nu falmer skoven Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus Jesus sagde:
Læs mereNÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING. Når barnet ændrer adfærd
NÅR TRIVSEL ER EN UDFORDRING Når barnet ændrer adfærd Barnet med børnegigt 2 de basale behov Et barn med helt grundlæggende behov, ligesom andre børn. Ubetinget kærlighed og omsorg Blive set og anerkendt
Læs mereBørne- og Ungdomspsykiatriens tilbud til patienter med uforklarede symptomer - efter somatisk udredning på mistanke om bivirkninger til HPV vaccine
Børne- og Ungdomspsykiatriens tilbud til patienter med uforklarede symptomer - efter somatisk udredning på mistanke om bivirkninger til HPV vaccine 19. april 2016 Ved Gitte Dehlholm Overlæge, Ph.d, Specialist
Læs mereGabet mellem forskellige gruppers perspektiver på Beslutninger ved Livets Afslutning Dødshjælp (BLAD) Møde 23. januar 2014
Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 250 Offentligt Gabet mellem forskellige gruppers perspektiver på Beslutninger ved Livets Afslutning Dødshjælp (BLAD) Møde 23. januar 2014 Folketingets
Læs mere