Udredning af komplekse problemstillinger. Modul 1

Transkript

1 Modul 1

2 En relationel og kontekstuel forståelse Neurologiske forudsætninger Pædagogiske trends Livs historie Dagsform Adfærd og reaktioner Helbreds - tilstand Udviklingsalder Relationer Love & konventioner Psykiatri Fysiske rammer Personlighed

3 Udredningsmodeller Neurosek ventiel model Udviklings beskrivelse Sanse bearbejd nings skema Pædagogisk udredning Forudsætningsobservationer Evaluering Kommunika tionsafdækning Vidensindsamling Stressprofil Neuroscreening Udførelse Neuropæda gogisk plan Analyse og hypotese

4 Hvorfor udreder vi? Udgangspunktet er, at al adfærd er meningsfuld Afdække borgerens forudsætninger Afdække kontekstuelle og relationelle faktorer Tilrettelægge en indsats, der sikrer: At borgenen kan udfolde sine ressourcer At borgerens livskvalitet og livsduelighed øges

5 Hvordan genereres viden om praksis? Observation er den professionelles vigtigste redskab Formålet er at få viden om biologiske, psykologiske og sociale forhold Observation og fortolkning knyttes til disse konkrete sammenhænge

6 Definition på observation Systematisk indsamling af information som forudsætninger processer og resultater for / af den pædagogiske virksomhed med fokus på kriterier En beskrivelse og analyse af den pædagogiske virksomhed i dens kontekst med det formål at opnå en vurdering af, om den pædagogiske virksomhed bør opretholdes eller om praksis på en eller anden måde kan forbedres (Bjørndal, 2003)

7 Observatørens rolle Observatøren er tilstede med sin egen forforståelse, dvs.: fordomme normer og værdier personlige erfaringer teoretiske udgangspunkt Den professionelles forforståelse indgår i dennes normalitetsbestemmelser

8 Observatørens rolle Det perspektiv, observatøren indtager, og den position vedkommende har i feltet, får betydning for: Valg af problemfelt (Rubins vase) Hypotese Indsamling / udvælgelse af data Vurdering og fortolkning af data Valg af indsats

9 Observatørens refleksionsspørgsmål Hvordan påvirker jeg situationen? Hvordan påvirkes jeg af situationen?

10 Tolkning Det sete afhænger af øjnene, der ser, og der er altid noget, som udelades ( Man ser altid med en tanke i blikket, Anders F. Jensen i bogen om Foucault) Et perspektiv eller blik blandt mange mulige Er Hans sur, udspekuleret, utryg, eller er der tale om en mestringsstrategi eller dysfunktion? Horisontsammensmeltning Behovet for mening neurologisk og eksistentielt ud fra egen forforståelse

11

12 Case: Martin 13 år Læs casen Diskuterer casen i jeres studiegruppe Hvad får I øje på? Del jeres overvejelser efterfølgende i plenum

13 Historien om Martin og de mange briller Martin er 13 år og går i 6. klasse. I timerne har Martin altid sin jakke på, ofte har han også hætten oppe. Er det ikke uhøfligt og uengageret at sidde med jakken på i timerne. Og så den hætte man døjer jo med at få kontakt med ham? Martin tager kun engang imellem sin duksetjans. De fleste dage stikker han af, så snart timen er slut. Han bliver vred og voldsom, hvis nogen holder ham tilbage. Burde Martin ikke for længst have lært om fælles ansvar også i forhold til de opgaver, der ikke er så spændende fx duksetjans? Burde han ikke kunne styre sit temperament nu, hvor han er blevet så gammel? Martin løber ofte på gangene, selvom han ved det er strengt forbudt. Når man er 13 år, så ved man vel godt, at det giver skideballer at løbe på gangen. Hvorfor så blive ved??? Martin snupper altid et helt sæde til sig selv og sin skoletaske i skolebussen. Han maser sig foran i køen og skubber ofte de små elever væk, så han kan komme til. Er det ikke umodent absolut altid at ville være først i køen, når man er fyldt 13 år? Er det ikke selvisk at erobre et helt sæde til sig selv og sin taske? Martin laver i øvrigt ikke lektier, følger ikke med i timerne, nægter ofte at tage bøgerne op af tasken. Nægter at modtage hjælp fra læreren. Kommer mange dage ikke i skole

14 At støtte sig op ad et bias er normalt, nødvendigt og gavnligt, fordi det sparer en del mentale ressourcer Opmærksomheds-bias: tendensen til at lægge mærke til én slags stimulans frem for andre typer, der fremkommer på samme tid. Fortolknings-bias: tendensen til at fortolke situationer på en bestemt måde. Hukommelses-bias: tendensen til at huske visse begivenheder og bruge dem til at fortolke den nuværende situation. Sindet er et fleksibelt spejl, ret det til for at se en bedre verden. Amit Ray

15 Forandring af perspektiver Ændring af medarbejders tilgang og forståelse Ændring af medarbejders handlemuligheder og adfærd Ændring af borgerens opfattelse Ændring af borgerens adfærd

16 Kvantitative data Hårde data Objektive data, det der kan måles og vejes og udtrykkes i mængdebegreber Forsøger at omforme information til målbare enheder fx gennemsnit, percentiler I en pædagogisk praksis, fx hvor ofte (hvor længe) et fænomen optræder Forklarende (kausalitet) Fokus på objektive fænomener i form af det generelle og det fælles

17 Kvalitative data Bløde data Refererer til ikke talbaserede data Handler om hvordan fænomenet fremtræder Forsøger at indfange meninger og oplevelser som ikke kan omsættes til tal Forstående Fokus på det subjektive, på oplevelser, adfærd, det individuelle og unikke

18 Metoder til at få viden om praksis Formålet bestemmer metoden Uformelle observationer er ikke-styrede. Der registreres og reflekteres efterfølgende Formelle observationer er styrede og foretages på baggrund af et udvalgt fænomen

19 Metoder til at få viden om praksis Interaktionsbaseret observation Tre kriterier: Foregå over længere tid i det daglige miljø for at få indblik i interaktionsmønstre i de relationer, borgeren indgår i Observation i forskellige sammenhænge og ved forskellige aktiviteter, og observatøren forsøger at indgå i en naturlig interaktion med borgeren Observatøren må have teoretiske forudsætninger som baggrund for fortolkning af observationen

20 Metoder til at få viden om praksis Redskaber, der anvendes på Integrativ efteruddannelse: Regulering af arousal Udviklingsbeskrivelse Forudsætningsobservationer Livshistorie Afdækning af sansebearbejdningsvanskeligheder Neuroscreening Afdækning af kommunikation og sprog Stressprofil / LA2

21 Regulering af arousal Observationer: Ro/opmærksomhed Scanning Frygt Panik/rædsel Andre vigtige noter Hvordan identificerer vi, at Borger er i den specifikke tilstand? Tilstande og tanker i os? Forudsigelige, nedtrappende interventioner og adfærd (os/andre) Forudsigelige, optrappende interventioner og adfærd (os/andre)

22 DPU-voksne (og børn/unge) med nedsat funktionsevne Materialet er udgivet af Dansk Psykologisk Forlag tlf mail: Materialet er en undersøgelse og IKKE en test. Undersøgelsen samler kvantitative og kvalitative data observeret i praksis omkring den enkelte borger. Undersøgelsen munder ud i en udviklingsprofil samt en beskrivelse af en borgers udviklingsniveau, herunder zonen for nærmeste udvikling. Perspektiv: Forskel på, om vanskelighederne knytter sig til arousal, perception, opmærksomhed, hukommelse, eksekutive funktioner, bearbejdningstempo.

23 DPU-voksne (og børn/unge) med nedsat funktionsevne Borger 1 Under udarbejdelse Borger 2 Færdig udredning

24 Forudsætningsobservationer Motivation Ressourcer Begrænsninger Drivkraft, interesser, meningsfuldhed, vækker borgeren Egenskaber, styrker, evner, potentialer Vanskeligheder, problematikker, som hæmmer borgeren i deltagelse i almindelige relevante livsaktiviteter

25 Øvelse Forudsætningsobservationer: Borger Motivation Ressourcer Begrænsninger Drivkraft, interesser, meningsfuldhed, vækker borgeren Egenskaber, styrker, evner, potentialer Vanskeligheder og problematikker, som hæmmer borgeren i deltagelse i almindelige relevante livsaktiviteter

26 Øvelse Forudsætningsobservationer: Medarbejder Motivation Ressourcer Begrænsninger Drivkraft, interesser, meningsfuldhed i arbejdet med borgeren Egenskaber, styrker, evner, potentialer hos medarbejderen Vanskeligheder, problematikker kulturelle og strukturelle begrænsninger, som begrænser medarbejderen i arbejdet med borgeren (VISS.dk)

27 Livshistorie

28 Sansebearbejdningsskema

29 Neuroscreening

30 Afdækning af kommunikation og sprog KOMMUNIKATIONSFORM ER KOMMUNIKATIONSBEHO V LYDE TEGN GESTUS HOVED- BEVÆGELSE R ØJENUD- PEGNING ANSIGTS- UDTRYK ASK- LØSNINGER / HJÆLPEMIDLE R FYSISK GUIDNING TALESPROG Tage social kontakt Deltage i turtagning Påkalde sig opmærksomhed Bede om hjælp Bede om ting Bede om aktivitet Give andre instruktioner Spørge om noget Udtrykke følelser

31 Stressprofil

32 LA2 et redskab til dialog Publikationen er udarbejdet af Sopra for Socialstyrelsen 2. udgave, juni 2017 Forfattere: Trine Uhrskov og Krista Naver

33 Overvejelser i studiegruppen Hvad har vi brug for at få viden om? Hvilke metoder vil være brugbare i forhold til formålet? Er metoden egnet til at generere viden om samspillet mellem borger, bofæller og professionelle? Er metoden / metoderne egnet til at få flere aspekter af fænomenet med? Findes metoden, eller skal du lave din egen?

34 Litteratur og Links Elvén, Bo Hejlskov, Veje, Hanne og Beier, Henning (2012): Udviklingsforstyrrelser og psykisk sårbarhed. Dansk psykologisk Forlag metodemanual-til-forebyggelse-af-vold-og-fremmeaf-trivsel-pa-botilbud