Udredning af komplekse problemstillinger. Modul 1, dag 2 og 3

Transkript

1 Modul 1, dag 2 og 3

2 Hvorfor udreder vi? Udgangspunktet er, at al adfærd er meningsfuld Afdække borgerens forudsætninger Afdække kontekstuelle og relationelle faktorer Tilrettelægge en indsats, der sikrer: At borgenen kan udfolde sine ressourcer At borgerens livskvalitet og livsduelighed øges

3 Undersøgelse af hjernen Før opfindelsen af billeddannelsesteknikker: Observationer af symptomer og adfærd hos patienter med hjerneskade eller sygdomme Dissektion af hjerner fra afdøde mennesker Studier af dyr I dag benyttes scanning dels til at studere hjernens anatomi og processer, og dels som bidrag til vurdering af skader og sygdomme i hjernen

4 Fokus på grundlæggende helbredsmæssige faktorer? Somatiske tilstand (evt. sygdomme) Søvn Kost Motion Kontakt / relationer

5 Hvordan genereres viden om praksis? Observation er den professionelles vigtigste redskab Formålet er at få viden om biologiske, psykologiske og sociale forhold Observation og fortolkning knyttes til disse konkrete sammenhænge

6 Definition på observation Systematisk indsamling af information som forudsætninger, processer og resultater for / af den pædagogiske virksomhed med fokus på kriterier En beskrivelse og analyse af den pædagogiske virksomhed i dens kontekst med det formål at opnå en vurdering af, om den pædagogiske virksomhed bør opretholdes eller om praksis på en eller anden måde kan forbedres (Bjørndal, 2003)

7 Observatørens rolle Observatøren er tilstede med sin egen forforståelse, dvs.: fordomme normer og værdier personlige erfaringer teoretiske udgangspunkt Den professionelles forforståelse indgår i dennes normalitetsbestemmelser

8 Normalitetsbegrebet Betyder sædvanligvis enten mental sundhed, et gennemsnit, det konventionelle, det optimale eller en perfekt tilstand Flertydigt begreb, uden præcis indhold og afgrænsning, hvor der altid er tale om flydende overgange Kan anskues på flere måde på tværs af generationer og kulturer I videnskabelig sprogbrug vil man ikke sidestille normalitet med en perfekt tilstand (Madsen, 2005)

9 Normalitetsbestemmelser Det normale Normalitetsbegreb Det afvigende Almindelig Det statistiske Ualmindelig Sund Det medicinske Syg Rigtig Det kulturelle Forkert Lovlig Det juridiske Ulovlig Værdig Det etiske Uværdig Tilregnelig Det psykologisk Utilregnelig (Madsen, 2005)

10 Observatørens rolle Det perspektiv observatøren indtager, og den position vedkommende har i feltet, får betydning for: Valg af problemfelt (Rubins vase) Hypotese Indsamling / udvælgelse af data Vurdering og fortolkning af data Valg af indsats

11 Rubins vase

12 Tolkning Det sete afhænger af øjnene, der ser, og der er altid noget, som udelades Et perspektiv eller blik blandt mange mulige Er Hans sur, udspekuleret, utryg, eller er der tale om en dysfunktion? Horisontsammensmeltning Behovet for mening neurologisk og eksistentielt ud fra egen forforståelse

13

14 Case: Martin 13 år Læs casen Nedskriv dine overvejelser om Martin Hvad får du øje på? Del dine overvejelser i plenum

15 Kan observatøren være objektiv? At være observatør på sig selv Observatør som en del af konteksten / kulturen Bevidsthed om egen forforståelse Overvej forholdet mellem nærhed og distance Metodetriangulering - formålet bestemmer metoden

16 Typiske fejlkilder hos observatøren Observatøren selv fysiske og psykiske tilstand Blinde pletter Førstegangsindtrykket Rosenthaleffekten Negativ-bias

17 Typiske fejlkilder hos borgeren Fysisk og psykiske tilstand Hvad gik forud for observationen Reaktionens rimelighed Forudsætninger

18 En relationel og kontekstuel forståelse af adfærd og reaktioner Pædagogiske trends Neurologiske forudsætninger Livshistorie Udviklings-alder Hel-breds - tilstand Adfærd og reaktioner Dagsform Relationer Love & konventioner Psykiatri Fysiske rammer Personlighed

19 Kvantitative data Hårde data Objektive data, det der kan måles og vejes og udtrykkes i mængdebegreber Forsøger at omforme information til målbare enheder fx gennemsnit, percentiler I en pædagogisk praksis, fx hvor ofte (hvor længe) et fænomen optræder Forklarende (kausalitet) Fokus på objektive fænomener i form af det generelle og det fælles

20 Kvalitative data Bløde data Refererer til ikke talbaserede data Handler om hvordan fænomenet fremtræder Forsøger at indfange meninger og oplevelser som ikke kan omsættes til tal Forstående Fokus på det subjektive, på oplevelser, adfærd, det individuelle og unikke

21 Metoder til at få viden om praksis Formålet bestemmer metoden Uformelle observationer er ikke-styrede. Der registreres og reflekteres efterfølgende Formelle observationer er styrede og foretages på baggrund af et udvalgt fænomen (Bøttcher, 2010)

22 Metoder til at få viden om praksis Grader af deltagelse og strukturering Struktureret: Udvalgte træk Atomisering Ustruktureret: Hæfter sig ved det man umiddelbart ser Ingen definition Store subjektive fejlkilder Deltagende Observatøren er en del af situationen. Registrering af defineret adfærd, der opstår i situationen. Observatøren er en del af situationen. Der registreres ikke i situationen, men som oftest bagefter Ikke deltagende Observatøren befinder sig udenfor situationen en flue på væggen. Registrerer defineret adfærd Observatøren befinder sig udenfor situationen. Registrerer ikke, eller registrerer det, der er umiddelbart interessant

23 Metoder til at få viden om praksis Interaktionsbaseret observation Tre kriterier: Foregå over længere tid i det daglige miljø for at få indblik i interaktionsmønstre i de relationer borgeren indgår i Observation i forskellige sammenhænge og ved forskellige aktiviteter, og observatøren forsøger at indgå i en naturlig interaktion med borgeren Observatøren må have teoretiske forudsætninger som baggrund for fortolkning af observationen

24 Metoder til at få viden om praksis Redskaber, der anvendes på uddannelsen: Forudsætningsobservationer * Afdækning af sansebearbejdningsvanskeligheder * Neuroscreening * Afdækning af kommunikation og sprog * Stressprofil * Udviklingsbeskrivelse *

25 Metoder til at få viden om praksis Eksempler på andre redskaber, der evt. kan benyttes: LP model Demensudredning SWOT analyse Situationsbeskrivelse - iagttagelse af pædagogisk praksis Jeg-opfattelsesskema Forskellige perspektiver Video

26 Forudsætningsobservationer Motivation Ressourcer Begrænsninger Drivkraft, interesser, meningsfuldhed, vækker borgeren Egenskaber, styrker, evner, potentialer Vanskeligheder, problematikker som hæmmer borgeren i deltagelse i alm. relevante livsaktiviteter

27 Motivation Ressourcer Begrænsnin ger Forudsætningsobservationer Alle i personalegruppen laver individuel umiddelbar vurdering Alle udsagn er lige gyldige lav evt. en runde, hvor man hver især fremlægger sine udsagn. LYT til hinanden og undgå afbrydelser i den enkeltes taletid Tag udgangspunkt i borgerens perspektiv Udsagn fra den samlede brainstorm om borgerens motivation, ressourcer og begrænsninger samles, grupperes og skrives sammen i temaer Danner baggrund for at tale om, hvordan man hver især ser den enkelte borger og til at skabe fælles forståelse (VISS.dk)

28 Øvelse Forudsætningsobservationer: Borger Motivation Ressourcer Begrænsninger Drivkraft, interesser, meningsfuldhed, vækker borgeren Egenskaber, styrker, evner, potentialer Vanskeligheder og problematikker som hæmmer borgeren i deltagelse i alm. relevante livsaktiviteter

29 Øvelse Forudsætningsobservationer: Medarbejder Motivation Ressourcer Begrænsninger Drivkraft, interesser, meningsfuldhed i arbejdet med borgeren Egenskaber, styrker, evner, potentialer hos medarbejderen Vanskeligheder, problematikker kulturelle og strukturelle begrænsninger, som begrænser medarbejderen i arbejdet med borgeren (VISS.dk)

30 KOMMUNIKATIONSFORMER KOMMUNIKATIONSBEHOV LYDE TEGN GESTUS HOVED- BEVÆGELSER ØJENUD- PEGNING ANSIGTS- UDTRYK ASK-LØSNINGER / HJÆLPEMIDLER FYSISK GUIDNING TALESPROG Tage social kontakt Deltage i turtagning Påkalde sig opmærksomhed Bede om hjælp Bede om ting Bede om aktivitet Give andre instruktioner Spørge om noget Udtrykke følelser

31 Stressniveau Generelle og situationsbestemte stressbelastninger Kaos Glemt madpakke Uretfærdighed Krav Sansefølsomhed / støj i hverdagen - - -Advarselstegn Svag central kohærens / uforudsigelighed Døgnrytmeproblemer

32 LP model (læringsmiljø og pædagogisk analyse) Opretholdende faktorer Cirkulær model Adfærd og opretholdende faktorer: Hvem er adfærden et problem for? Opretholdende faktorer ADFÆRD Opretholdende faktorer Hvilke faktorer kan vi gøre noget ved? Opretholdende faktorer Opretholdende faktorer

33 SWOT analyse En SWOT-analyse giver et overblik over en organisations status på et givet tidspunkt Når du har vurderet og erkendt organisationens status på interne og eksterne forhold har du større mulighed for at lave en strategi for organisationens fremtidige drift SWOT analysen er opbygget, så den viser: Organisationens indre formåen (Styrke - Svagheder) Omgivelsernes indvirkning på organisationen (Muligheder Trusler)

34 Afdækning via SWOT analyse Strenghts - styrker (det I er gode til) Weaknesses - svagheder (det I ikke har eller gør dårligt) Opportunities - muligheder(faktorer i omgivelserne, der kan påvirke positivt) Threats trusler (faktorer i omgivelserne, der kan påvirke negativt)

35 Iagttagelse af pædagogisk praksis Beskrivelse af situation i praksis Hvad skete der? Hvad oplevede og gjorde jeg? Hvad lærte jeg? Se

36 Jeg-opfattelses - skema Jeg Krops-jeg: En indre repræsentation af kroppen og en mere objektiv viden om kroppens muligheder og begrænsninger Handle-jeg: Viden om ens eget handlerepertoire, en slags indre katalog over mulige handlinger Egenskabs-jeg: Viden om egne personlighedsmæssige egenskaber, om holdninger og om etik og tro Borgerens udsagn Eksempelvis: Jeg er høj, jeg er stærk Eksempelvis: Jeg kan save brænde, jeg kan lave mad Fx Jeg er hjælpsom, jeg er modig Fx Jeg er højreorienteret, jeg er tilhænger af Fx Jeg tror på demokrati, jeg er kristen Inspireret af A.V.Fleischer

37 Forskellige perspektiver MIT PERSPEKTIV Situation DIT PERSPEKTIV Tanker Følelser Handling Personalets perspektiv Borgerens perspektiv Inspireret af KRAP

38 Overvejelser i projektgruppen Hvad har vi brug for at få viden om? Hvilke metoder vil være brugbare i forhold til formålet? Er metoden egnet til at generere viden om samspillet mellem borger, bofæller og professionelle? Er metoden / metoderne egnet til at få flere aspekter af fænomenet med? Findes metoden, eller skal du lave din egen?

39 Øvelse Udvælg to analyseredskaber og arbejd med dem

40 Modul 1 dag 3

41 DPU-voksne (og børn og unge) med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne Materialet er udgivet af Dansk Psykologisk Forlag tlf mail: Materialet er en undersøgelse og IKKE en test. Undersøgelsen samler kvantitative og kvalitative data observeret i praksis omkring den enkelte borger. Undersøgelsen munder ud i en udviklingsprofil samt en beskrivelse af en borgers udviklingsniveau, herunder zonen for nærmeste udvikling.

42 Udviklingsalder to perspektiver Udviklingsteoretisk perspektiv: Forskelsteoretisk perspektiv: Forskel på om vanskelighederne knytter sig til arousal, perception, opmærksomhed, hukommelse, eksekutive funktioner, bearbejdningstempo.

43 Udviklingsalder / udviklingsniveau? Borgere med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne (forsinket udvikling) har et lavere udviklingsniveau end andre borgere på samme alder. Udviklingsniveauet svarer på nogle punkter til og på andre punkter ikke til udviklingsniveauet hos et barn på samme udviklingsniveau. At sige om borgeren: Han er som en treårig er ikke meningsfuldt!. Udvikling som en vertikal og/eller en horisontal proces. Vigtigt at have viden om udviklingsbilleder.

44 DPU-voksne (og børn og unge) med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne På baggrund af spørgsmål indenfor 17 trin udarbejdes en beskrivelse på flg. otte områder: Opmærksomhed Hukommelse Sprog og kommunikative kompetencer Sociale kompetencer Selvregulering Grovmotorik Finmotorik Færdigheder og aktiviteter i dagligdagen De første seks trin dækker hvert 3 mdr. (op til 1 ½ år), og de efterfølgende fem trin dækker hvert 6 mdr. (op til 4 år) og de sidste seks trin dækker hvert 1 år (op til 10 år).

45 Jeg er i tvivl om, hvad jeg skal svare Hvilket område retter spørgsmålet sig mod? Er jeg gået for højt op eller for langt ned? Se på spørgsmålet i forhold til normaludviklingen Har funktionen hos borgeren samme kvalitet og bredde fx: Går og løber: mangler foden god afvikling og er løbet afslappet og med svæv eller lander fødderne fladt på gulvet? Socialt samspil og kommunikation: er der gensidighed i samspillet? Andre funktioner: hvordan er tempoet og kvaliteten i funktionen? Kan borgeren kun koncentrere sig i bestemte sammenhænge og ved bestemte aktiviteter? Har borgeren fx motoriske funktionsnedsættelser eller autisme spektrum forstyrrelse Brug kommentarfeltet til dine overvejelser

46 Jeg er i tvivl om, hvad jeg skal svare Vær opmærksom på, at nogle af spørgsmålene ikke er meningsfulde at besvare for borgere med omfattende syns- eller hørenedsættelse. Disse spørgsmål er markeret med enten et D (udgår ved døvhed eller omfattende hørenedsættelse) eller et B (udgår ved blindhed eller omfattende synsnedsættelse). Spørgsmålet udgår ved at sætte kryds i kolonne? (Ved ikke). Det kan anbefales at bruge kommentarfeltet til dine overvejelser.

47 Jeg er i tvivl om, hvad jeg skal svare Vær særligt opmærksom på områderne for Opmærksomhed og Hukommelse fx: Kan borgeren være opmærksom i aktivitet i længere tid. Her skal borgeren kunne være opmærksom på en bred vifte af aktiviteter og ikke kun en enkelt aktivitet (som måske har en mere stereotyp karakter eller handler om en selvvalgt aktivitet som fx at se tv). Ved hukommelse skal det overvejes: om borgeren også kan huske tre ting, hvis de ikke har sammenhæng med hinanden hvis det er i en ukendt kontekst, de tre ting skal huskes hvis de blot er del af en rutine

48 Udviklingsprofil og beskrivelse Udviklingsprofilen (grafen) skal suppleres med en kvalitativ beskrivelse af de enkelte områder, hvor det beskrives, på hvilke områder borgeren har sine ressourcer og hvor borgeren er på vej til at udvikle nye færdigheder De enkelte områder beskrives ud fra de spørgsmål, man har svaret på. Det er vigtigt, at få eventuelle kommentarer med i beskrivelsen, da de beskriver det kvalitative aspekt af en funktion og dermed den subjektive borger I beskrivelsen kan udviklingsniveauet på de enkelte områder angives. Det er vigtigt, at der ikke laves et gennemsnit af de forskellige udviklings-/funktionsniveauer, da dette ikke er meningsfuldt

49 At beskrive Den der fanger fuglen, fanger ikke fuglens flugt (Vagn Steen 1974) Intet menneske kan beskrives ensartet og objektivt og en beskrivelse er aldrig den fulde beskrivelse af mennesket Beskriv det observerede og tilstræb objektivitet Beskrivelsen skal være faglig, og saglig, dvs vær opmærksom på sprogbrug, præcision og hvem den skal stiles til Beskrivelsen skal indeholde det kontekstuelle og relationelle perspektiv Hav for øje, hvem der skal læse beskrivelsen

50 Zonen for nærmeste udvikling Zonen for nærmeste udvikling beskrives som afstanden mellem det borgeren kan på egen hånd og det borgeren kan med støtte og anvisninger fra en anden Zonen for den aktuelle udvikling Zonen for den nærmeste udvikling Zonen for den potentielle (fremtidige) udvikling Borger Pædagog Udviklingens retning Udviklingspotentiale t

51 Zonen for nærmeste udvikling Zonen for nærmeste udvikling knytter sig til den enkelte og handler om læring ZNU handler fx om det, borgeren mestrer: sammen med en anden mere kyndig person i relationer med andre, som borgeren holder af i aktiviteter borgeren er særlig motiveret for Angst kontra kedsomhed ZNU er ikke statisk og kan hos borgere med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne svinge fra dag til dag, fra time til time

52 Referencer Bisgaard, Hans Jørgen (1994): Iagttagelse psykologisk og pædagogisk. Gad Bjørndal, Cato R. P. (2003): Det vurderende øje: observation, vurdering og udvikling i undervisning og vejledning. Klim Brørup, M., Hauge, L., Thomsen, U. L. ( 2000): Den nye psykologihåndbog. Gyldendals Bogklubber Bøttcher, L. & Dammeyer, J. (2010): Handicappsykologi. En grundbog om arbejdet med mennesker med funktionsnedsættelser. Samfundslitteratur Hansen, Mogens (2000): At lære sammen med andre om zonen for nærmeste udvikling og voksenlæring, Billesøe og Balzer Hedegaard, Mariane (2001): Beskrivelse af småbørn. Århus Universitetsforlag Madsen, Bent (2005): Socialpædagogik integration og inklusion i det moderne samfund. Hans Reitzels Forlag Marselisborgcentret (2004): Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet Maul, John (2007): Mod og fornuft i specialpædagogikken. Specialpædagogisk Forlag Udredning