Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA

Transkript

1 Forældrekompetenceundersøgelser i CAFA Denne artikel beskriver, hvordan forældrekompetenceundersøgelser gennemføres af CAFA. Det beskrives, hvilke overvejelser og tilgange, CAFA har til undersøgelsens gennemførelse. Desuden beskrives undersøgelsens enkelte dele og nogle af de hyppigst anvendte metoder. Samarbejde omkring undersøgelsen Vi aftaler indledningsvist med sagsbehandler og forældre og evt. barn, hvordan undersøgelsen skal forløbe, og hvordan der skal samarbejdes undervejs. Hvis kommunen ønsker et dialogmøde med undersøgerne undervejs for at være sikker på, at undersøgelsen evt. korrigeres ud fra behov, så afholdes et sådant gerne. CAFA forelægger undersøgelsen for forældrene, og de får ligeledes undersøgelsen ud til gennemlæsning og udtalelse, inden den sendes til kommunen. Hvor gennemføres undersøgelsen? Undersøgelsen gennemføres almindeligvis i forældrenes hjem. Dette er gældende uansat, om barnet bor hjemme hos forældrene eller er anbragt udenfor hjemmet. Vi er af den overbevisning, at hjemmet ikke bare er et fysisk rum, men også påvirker familiens måde at være på. Vi ser det som et væsentligt element, at observationer tager udgangspunkt i hjemmet, da det er der, vi får det mest realistiske billede af forældre og børn. Hjemmet er ligeledes det sted, hvor forældre ofte føler sig mest trygge og vil være, som de plejer. Hvis muligheden for at være i hjemmet ikke er til stede f.eks. af hensyn til barnets tryghed, så har vi lokaler, hvori vi kan gennemføre undersøgelsen eller dele af den. Alle undersøgelser udføres ambulant. Uanset hvor omfattende eller hvilke forhold, der skal tages hensyn til i tilrettelæggelsen (aften, weekend og lignende), er det som regel muligt. Kvalitet i undersøgelsen Forældrekompetenceundersøgelser udføres almindeligvis af 2 konsulenter, som modtager supervision. Den ene af konsulenterne er autoriseret psykolog, den anden er pædagog, socialrådgiver eller akademisk uddannet. De er alle efteruddannede internt og/eller eksternt. Alle har omfattende erfaringer i arbejde med udsatte børn og familier. CAFA har også en bred erfaring i andet undersøgelsesarbejde, herunder i børnefaglige undersøgelser ( 50), forskellige typer af ressource- og samspilsundersøgelser, samværsundersøgelser og lignende. 1

2 Omfanget af undersøgelsen Forældrekompetenceundersøgelser bør ikke være mere omfattende, end formålet tilsiger. Det er en følge af Servicelovens principper, og vi udfører dette princip bl.a. ved at planlægge undersøgelsen i samråd med kommune og forældre, og i mange tilfælde tilrettelægger vi et indledende forløb, og når det er gennemført, vurderer vi, om der er behov for yderligere. Skånsomhed Det er også et princip i Serviceloven, at en undersøgelser skal gennemføres så skånsomt som muligt. Vi finder det som udgangspunkt mest skånsomt for forældre og børn, at undersøgelsen gennemføres i forældrenes hjem, fordi det er vores erfaring, at de fleste forældre helst ønsker denne form. Hvis det derimod ikke skulle være tilfældet i konkrete sager, tager vi udgangspunkt i, hvad forældrene, barnet og kommunen ønsker. Et andet sted, hvor skånsomheden skal komme til udtryk, er i tilrettelæggelsen af observationerne, hvor det er vores tilgang at forsøge at tilrettelægge og indgå i situationer, som giver mening for forældre og børn, og som giver dem mulighed for at vise deres styrker. Dette er en af styrkerne ved den deltagende observation som metode (se senere herom), da undersøgeren som oftest deltager i et vist minimum i modsætning til kun at kigge på. Ressourceorienteret tilgang Vi har en ressourceorienteret tilgang, hvilket vil sige, at vi lægger vægt på at afdække både ressourcer og problemer hos forældre og børn. Vi erkender, at det, der i visse situationer kan virke som uhensigtsmæssig adfærd, i andre situationer kan være en hensigtsmæssig adfærd. Vi har erfaring for, at der for forældre og børn er gode grunde til den adfærd og det samspil, der fremstår i observationer. Vi er derfor optagede af, hvordan forældre og børn selv forstår og forklarer deres situation og relation. Det er nødvendigt for at få et helhedsbillede af relationen og for at forstå, hvilket potentiale for udvikling, der er til stede hos forældrene. Indholdet i forældrekompetenceundersøgelser i CAFA En forældrekompetenceundersøgelse i CAFA består sædvanligvis af 2 dele en forældredel og en børnedel som skal flettes sammen i en samlet vurdering. Forældredelen består ofte af: Samtaler med forældre om deres baggrund og historie samt sociale, helbredsmæssige og relationelle forhold. Indhentning af andre fagfolks udtalelser vedr. forældrene. Inddragelse af allerede foreliggende udtalelser og undersøgelser vedr. forældrene. 2

3 En observation af forældre og barn. Vi vil i observationerne give støtte, råd og vejledning mhp. at vurdere forældrenes potentiale for udvikling. Psykologisk testning af forældrene. Her er der ofte behov for en vurdering af forældrenes generelle kognitive udviklingsniveau samt personlighedsmæssige ressourcer og vanskeligheder. Børnedelen består ofte af: Samtaler med barnet. Indhentning af andre fagfolks udtalelser vedr. barnet. Inddragelse af allerede foreliggende udtalelser og undersøgelser vedr. barnet. Eventuelt kan der være behov for observation af barnet uden for hjemmet (f.eks. i daginstitution). Eventuelt kan der være behov for en psykologisk testning/undersøgelse af barnet. Undersøgelsesrapportens indhold: Vi sammenfatter informationerne fra de to dele således, at undersøgelsesrapporten indeholder: 1) En anamnese vedr. forældrenes baggrund, historie samt sociale, helbredsmæssige og relationelle forhold. 2) En anamnese vedr. barnets udvikling, herunder evt. særlige vanskeligheder samt en vurdering af barnets aktuelle behov. 3) En beskrivelse af de gennemførte samtaler, observationer og psykologisk testning. 4) En vurdering af forældrenes kompetencer i forhold til det konkrete barn med de beskrevne behov samt forældrenes potentiale for udvikling. Metoder i undersøgelsen ICS Der tages udgangspunkt i tilgangen, tankegangen og systematikken i ICS- modellen 1. Dels finder vi modellen god og anvendelig i forældrekompetenceundersøgelser, og dels sikrer det, at børnefaglige undersøgelser og forældrekompetenceundersøgelser spiller sammen i de tilfælde, hvor kommunen anvender ICS i den børnefaglige undersøgelse. Vi finder modellen god, fordi den systematisk sætter barnet i centrum. 1 ICS The Integrated Children s System er en socialfaglig sagsbehandlings- og udredningsmodel, som omfatter en systematisk tilgang, der understøttes af en række redskaber. Modellen er udviklet i England. Den anvendes aktuelt i DK i Børnefaglige undersøgelser ( 50 undersøgelser) i 90 kommuner (jf. Socialstyrelsens hjemmeside den1.8.16). 3

4 ICS systematikken sikrer, at vi kommer omkring relevante områder af forældrenes kompetencer, idet vi ser på samspillet mellem: o barnets udviklingsmæssige behov o forældrenes kompetencer o familieforhold og omgivelser ICS fokuserer på, at forståelsen af barnets udvikling og trivsel skal ske med blik for interaktion og samspil med den omgivende verden. Fokus er altid på det enkelte barn og på forældrenes kompetencer til at imødekomme barnets behov og sikre dets udvikling. Vi tager udgangspunkt i ICS, og dermed ankerkender vi og anvender de teorier, der er tilknyttet ICS. Det drejer sig bl.a. om teorier om tilknytning og relationsdannelse, samt forskning om risiko og resiliens 2. Psykologisk testning/undersøgelse CAFA inddrager, ud fra de konkrete behov, psykologisk testning af forældrene i forældrekompetenceundersøgelser. Hvis der allerede foreligger psykologiske undersøgelser/testning af forældre kan disse inddrages og evt. erstatte testning i undersøgelsen. CAFA tilbyder også psykologiske undersøgelser/testning af børn og unge. Der kan være situationer, hvor det er væsentligt at anvende psykologisk testning af barnet eller den unge som led i en forældrekompetenceundersøgelse, da dette kan medvirke til at afdække, hvilke kompetencer der er nødvendihe hos forældrene for at varetage barnets behov. Tilgange og metoder i psykologisk testning/undersøgelse Der er ofte behov for en vurdering af kognitive og personlighedsmæssige ressourcer og vanskeligheder hos forældrene. De to følgende nævnte psykologiske tests udgør grundstammen i CAFAs psykologiske undersøgelsesarbejde. Ved de kognitive vurderinger anvendes Wechslers Scales of Intelligence, der findes i en børneudgave (WISC) og en voksenudgave (WAIS). Wehcsler skalaer bidrager først og fremmest med et enkelt solidt og pålideligt mål for prøvepersonens generelle kognitive udvikling - kaldet intelligenskvotient (HIK). Herudover bidrager testen med fire delmål for forskellige kognitive funktioner: Verbal forståelse = VFI - Perceptuel ræssonering = PRI - Arbejdshukommelse = AI - Forarbejdningshastighed = FI. 2 Teorier og forskning som grundlag for ICS er beskrevet i Socialstyrelsens udgivelse Teoretiske perspektiver på arbejdet med ICS, udarbejdet af Lisbeth Rask og Ida Skytte Jakobsen,

5 Et testresultat fra Wechslers skalaer bliver meningsfyldt, når det sættes i relation til andre oplysninger som skolegang, erhverv og daglig formåen. Ved den personlighedsmæssige del af undersøgelsen anvendes Rorschach- (også kaldet Blækklat-) testen. Den samme test bruges til børn og voksne. Rorschach testen bidrager med udtryk for personens kapacitet for kontrol og stresstolerance, for personens følelsesliv, for selvet samt for personens relationer til omverdenen. Herudover bidrager testen med tre udtryk for tænkningen betragtet som en iagttagende, bearbejdende og begrebsliggørende proces. For Rorschachtestens resultater gælder det samme som for Wechslers skalaer, at de først bliver rigtig interessante og meningsfyldte, når de stilles sammen med andre oplysninger om personen. Der kan inddrages yderligere testning efter behov. Ved al testning udgør iagttagelser af, hvordan personen går til prøverne et centralt element i analyse og sammenfatning af undersøgelsen. Der gives information om testningens indhold og forløb samt om resultaterne og gives relevant vejledning i anledning af testresultaterne til de personer, der testes. Observation Vi finder, at den direkte observation er et væsentligt redskab i en forældrekompetenceundersøgelse. Dette, fordi vi generelt mener, at det er nødvendigt at se forældrenes kompetencer udfoldet i praksis i forhold til det enkelte barn og i en konkret kontekst. Vi mener således ikke, at det generelt er tilstrækkelig dokumentation at give en fortolkning, en fremskrivning eller en teoretisk funderet vurdering af en forælders undersøgte helbredsmæssige (fysisk og psykisk) og sociale forhold. F.eks. betyder en enslydende diagnose ikke det samme for to mennesker, og f.eks. vil konkret støtte fra netværk have betydning for forældrekompetencen. Vi er af den overbevisning, at relationer skal erfares og vurderes i praksis. Vi anerkender dog også, at der eksisterer situationer, hvor observation i praksis ikke er mulig af forskellige grunde. Tilgange og metoder i observationen: CAFA benytter følgende metoder i observationer: 1. Vi arbejder med deltagende observation, hvilket f.eks. indebærer, at vi altid placerer os fysisk i det rum, hvori der observeres. 2. Der er tale om involverende observationer, idet undersøgeren i et vist omfang alt efter hvad situationen tilsiger involverer sig og påvirker situationen f.eks. med råd og vejledning. 5

6 3. Vi arbejder med åbne observationer, hvilket betyder, at forældrene og evt. børnene informeres om, hvad der observeres. 4. Undersøgeren er ikke uden betydning for observationen, idet undersøgeren altid vil bringe forforståelser og forventninger med ind i observationen. Derfor arbejder 2 konsulenter sammen, og derfor er supervision i observationsarbejdet nødvendig. 5. Der er tale om kvalitative observationer, hvor vi anvender en fortolkende tilgang, hvor det observerede tolkes ud fra den sammenhæng og helhed, som det indgår i. 6. Vi observerer både ustrukturerede og strukturerede situationer alt efter behov. 7. Observationerne er alt efter behov både specifikke og generelle. Ud fra den viden, vi har fået om forældre og barn, vil vi observere på specifikke områder, men vi vil også altid forholde os til det øvrige, der sker i situationen. Den Susanne Katz, socionom og master i udsatte børn og unge Jens Myrup, autoriseret psykolog Litteratur Teoretiske perspektiver på arbejdet med ICS, Lisbeth Rask og Ida Skytte Jakobsen (2012). 6