Ledelsesrapportering Broen til bedre sundhed
|
|
- Lise Henningsen
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1
2 Ledelsesrapportering Broen til bedre sundhed Indholdsfortegnelse Ledelsesrapportering... 2 Broen til bedre sundhed... 2 Introduktion til ledelsesrapporteringer for Broen til bedre sundhed... 3 Status... 3 Målhierarki... 3 Målhierarki... 4 Del 1: De strategiske mål baseret på Triple Aim... 4 Visioner og strategiske mål... Tabel 1: Oversigt over visioner og strategiske mål... Bedre sundhed og trivsel... 6 Kvalitet... 8 Økonomi Del 2. Mål for indsatsområder og tilhørende runcharts Hensigtsmæssige akutforløb Lige adgang til sundhedstilbud Rekruttering og fastholdelse Adgang... 1 Kronikerindsats Sundt erhverv Fremtidens voksne inklusiv undergrupper Socialt udsatte børnefamilier: Læring og forudsætningerne herfor:... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Sunde og glade børn:... De særligt udfordrede børn:... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Overgange: Foreløbige data for Fremtidens voksne... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Datakvalitet Strategiske mål for økonomi skal styrkes Lighed... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. Omkostningseffektiv *Forbehold i relation til antal sygehuslæger
3 Introduktion til ledelsesrapporteringer for Broen til bedre sundhed Broen til bedre sundheds ledelsesrapportering for 14 præsenterer Broens strategi version 1. og målopfølgning i form af runcharts. Programkontoret indleder med bemærkninger om eventuelle udsving, hvorvidt udviklingen går planmæssigt eller ej, og om der er behov for justeringer i strategiens version 2.. I denne første ledelsesrapportering vil der være en kort introduktion til målhierarkiet. Opbygningen af målhierarkiet er vigtigt i forhold til at forstå både kort- og langsigtede mål. Ligeledes vil ledelsesrapporteringen følge samme opbygning som målhierarkiet. Status Middellevetiden er støt stigende på landsplan, såvel som i Lolland og Guldborgsund kommuner. Men forskellen er fortsat betydelig, idet borgere på Lolland i gennemsnit lever år kortere end gennemsnitsdanskeren. Borgere bosat på Lolland-Falster indlægges hyppigere med tilstande, som kunne have været forebygget end resten af regionens borgere. Forskellen er kun blevet større de seneste 3 år. For hele regionen er der tendens til at brugen af vagtlægeydelser er stigende. De praktiserende læger har gennem de senere år fået flere og flere patienter tilknyttet deres praksis. Med en aldrende lægestand og aldrende befolkning, byder fremtiden på flere udfordringer for læger såvel som patienter i Lolland og Guldborgsund kommuner. Sundhedsprofilen har vist at over % af borgere fra Lolland kommune har dårligt selvvurderet helbred, hvilket er højere end det regionale gennemsnit. Målhierarki Broen til bedre sundhed følger kontinuerligt op på mål på tre niveauer (se figur 1.). Det øverste niveau er de strategiske mål, der er baseret på Triple Aims tredeling bestående af 1) bedre sundhed og trivsel, 2) kvalitet og 3) økonomi. For hvert delelement af Triple Aim, er der knyttet 3-6 separate strategiske mål. De strategiske mål er langsigtede, visionære og vil på sigt løfte befolkningens sundhed og trivsel på Lolland-Falster. På næste niveau er der seks indsatsområder med tilknyttede mål. Hvert indsatsområde, herunder Lige adgang til sundhedstilbud, Hensigtsmæssige akutforløb, Fremtidens voksne, Kronikerindsats, Sundt erhverv og Nye veje har 3-6 specifikke mål, der forventeligt kan nås indenfor 2- år. For hvert indsatsområde udvikles en projektportefølje, som tilsammen vil bidrage til, at visionen og målene for det enkelte indsatsområde kan indfries. Endelig har hvert projekt i projektporteføljerne både proces- og effektmål. For at sikre høj validitet, vil eksterne uvildige evalueringsinstitutioner varetage procesevaluering og i bredt omfang effektevaluering. Programkontoret for Broen til bedre sundhed varetager den strategiske, såvel som den indsatsområde-specifikke målopfølgning. 3
4 Målhierarki Figur 1: Målhierarki Del 1: De strategiske mål baseret på Triple Aim Tabel 1 viser visioner og målsætninger for hvert element af Triple Aim. Flere af målene er formuleret som proxy for et givent udfald. Eksempelvis er alvorlige komplikationer til diabetes såsom amputationer omkostningstungt, og kan derfor tolkes som et udtryk for økonomi. 4
5 Visioner og strategiske mål Triple Aim Indikator Strategiske mål Sundhed og trivsel Øge antallet af sunde og gode leveår gennem styrkelse af borgernes evne til at tage vare på sig selv. Middellevetid Selvvurderet helbred Trivsel Uddannelse Inden 4 skal middellevetiden for befolkningen på Lolland-Falster være på niveau med det nationale gennemsnit. Andelen af voksne med dårligt selvvurderet helbred skal reduceres så det svarer til det regionale niveau inden 4. Inden skal 9 % af alle skolebørn trives godt. Antallet af voksne der oplever stress skal reduceres med % inden 22. Andelen af en ungdomsårgang som gennemfører en ungdomsuddannelse skal være 9 % inden 3. Sygdomsbyrde diabetes Antallet af nye diabetikere pr år skal falde med % inden og overlevelsen blandt diabetikere skal øges repræsenteret ved en stigende prævalens. Kvalitet Alle ydelser skal tage udgangspunkt i den enkeltes ressourcer og behov og leve op til gældende standarder. Økonomi Effektiv anvendelse af eksisterende midler, så vi får mest sundhed for pengene. Sikkerhed Lighed *(se datakvalitet) Klinisk effektiv Patienttilfredshed Omkostningseffektiv Tilgængelighed Den hospitals-standardiserede mortalitetsrate (HSMR) skal opnå stabilt niveau mellem 9- inden 18. Andelen af kvinder der deltager i livmoderhalskræftscreening skal udgøre 7 % inden. Forekomsten af kræft i lunge- og respirationsorganer skal nedbringes til nationalt niveau inden 2. Andel af patienter der dør indenfor 3 dage efter indlæggelse med apopleksi reduceres til nationalt niveau inden. Patienternes tilfredshed med såvel ambulant som sengebaseret behandling skal ligge på niveau med det nationale niveau inden. Det gennemsnitlige forbrug af vagtlægeydelser per borger reduceres så det svarer til regionalt gennemsnit per. Antal patienter per praktiserende læge skal reduceres til 18 patienter inden. Forebyggelige indlæggelser Andelen af forebyggelige indlæggelser reduceres med % inden. Komplikationer til diabetes Andelen af borgere med udvalgte komplikationer til diabetes reduceres med % inden. Andel på overførselsindkomst Andelen af offentligt forsørgede 16-64årige udgør under % inden. Tabel 1: Oversigt over visioner, indikatorer og strategiske mål I det følgende præsenteres de strategiske måls udvikling over tid.
6 Procent Bedre sundhed og trivsel Figur 2: Middellevetid Middellevetid Figur 4: Selvvurderet helbred 2 1 Borgere med mindre godt eller dårligt selvvurderet helbred % 13 Hele landet Guldborgsund Lolland Datakilde: Danmarks Statistik Middellevetiden for borgere i Lolland og Guldborgsund kommuner er på nuværende tidspunkt 4- år kortere end middellevetiden for borgere i resten af landet. Figur 3: Trivsel i skolerne i 1 Nej, aldrig Nej, kun sjældent Ja, nogle gange ja, for det meste Ja, altid Er du glad for at gå i skole/er du glad for din skole? % % % 3% 4% % Guldborgsund Lolland Danmark Datakilde: Undervisningsministeriet og skolesundhed.dk Trivslen i skoler i Lolland og Guldborgsund kommune er generelt dårligere end i resten af landet. Der er flere fra Lolland-Falster, som angiver at de aldrig er glade for at gå i skole. Endvidere angiver 29 % fra den landsdækkende undersøgelse at de altid er glade for at gå i skole mod kun % i Lolland og Guldborgsund kommune. Guldborgsund Lolland Region Sjælland Datakilde: Sundhedsprofilen Over % af borgerne i Lolland vurderer deres eget helbred som dårligt eller meget dårligt. Denne tendens skal vendes, da det er en stærk prædiktor for sygdom og død. Figur : Uddannelse - fremskrivning ungdomsuddannelse Andel af en årgang der forventes at have en ungdomsudd. 2 år efter 9. klasse Lolland Guldborgsund Danmark Datakilde: Undervisningsministeriets profilmodel Figur viser, hvor stor en andel man forventer, har erhvervet sig en ungdomsuddannelse 2 år efter afsluttet 9. klasse. Fremskrivningen er baseret på generelle strømninger i samfundet og øvrig adfærd i det givne område. Fi
7 Figur 6: Sygdomsbyrde diabetes Datakilde: Statens Serum Institut (opgør ikke længere prævalens og incidens) Forekomsten af diabetes er stigende i Lolland og Guldborgsund kommune, såvel som i resten af landet. Dette skyldes til dels at befolkningen bliver ældre, og at mennesker lever længere med diabetes. Derimod bør antallet af nye diabetikere ikke stige, med mindre det er udtryk for bedre opsporing. Figur 7: Antal nye diabetikere Antal nye diabetikere Lolland Guldborgsund Køge Datakilde: Statens Serum Institut (opgør ikke længere prævalens og incidens) Figur 7 viser at antallet af nydiagnosticerede diabetikere er svagt stigende for Guldborgsund kommune og svagt faldende for Lolland kommune. Grundet det lave befolkningstal i de to kommuner, er en traditionel incidens ikke opgjort. I stedet sammenlignes antallet af nye diabetikere i de to kommuner med Køge kommune, som svarer til Guldborgsund kommune mht. befolkningstal. Da Køge kommune tilhører kommune socialgruppe 1 i stedet for kommune socialgruppe 3 som Lolland og Guldborgsund, er det en interessant kommune at sammenligne diabetesdata med.
8 Procent Antal dødsfald på sygehus som procent af det gennemsnitlige antal dødsfald Kvalitet Figur 8: Patientsikkerhed Figur : Lighed Nye tilfælde af lungekræft pr.. indb HSMR - Nykøbing F. Sygehus Danmark Guldborgsund Lolland Datakilde: Cancerregisteret Datakilde: Region Sjælland HSMR-tallet for Nykøbing F. sygehus er faldet siden 11, men ligger fortsat højt sammenlignet med det nationale niveau (fastsat til ). Figur 9: Lighed Deltagerprocent livmoderhalskræft screening Lolland Guldborgsund Nationalt niveau Datakilde: Dansk kvalitetsdatabase for livmoderhalskræftscreening Der er social ulighed i deltagelse i screeningsprogrammer. I både Lolland og Guldborgsund kommune er deltagelsen faldende, og Lolland ligger næsten 7 %point under det nationale niveau i 14. Der er social ulighed i forekomsten af kræfttyper. Kræft i lunge- og resipirationsorganerne er associeret med rygning. Figuren viser at incidensen af lungekræft er højere i Lolland og Guldborgsund end på landsplan. Figur 8: Klinisk effektiv % 1% % % % Datakilde: Rkkp.dk Apoplexi - 3 dages mortalitet Danmark Nykøbing F. sygehus De danske sygehuse skal holde sig under standarden på 1 % Der har været en stigning i 3 dages mortaliteten på Nykøbing F. sygehus. På sygehusniveau vil selv små udsving give sig til udtryk ved store forskelle, da der er færre cases (personer der får apopleksi) end på landsdækkende niveau.
9 dage Figur : Patienttilfredshed % 8% 6% 4% % % Overordnet patienttilfredshed 14 Ambulant behandling Nykøbing F. Sygehus Datakilde: Den landsdækkende undersøgelse for patientoplevelser (LUP) Den overordnede patienttilfredshed er beregnet på baggrund af tre items omhandlende tilfredshed med pleje, tilfredshed med behandling og tilfredshed med forløbet inden for svarkategorierne i høj grad og i meget høj grad. Nykøbing F. sygehus ligger i alle tilfælde en smule under Figur 11: Omkostningseffektiv Indlagt behandling Alle sygehuse Akut indlagt Figur 9: Tilgængelighed Antal patienter pr. praktiserende læge Lolland Guldborgsund Region Sjælland Datakilde: Primær sundhed, Region Sjælland Det gennemsnitlige antal patienter pr. praktiserende læge er stigende. Men niveauet overstiger endnu ikke det regionale gennemsnit på 177 patienter/læge. Figur 12: Tilgængelighed - ventetider Ventetid til genoptræning i kommuner Guldborgsund Lolland Danmark landsgennemsnittet. Datakilde: Primær sundhed, Region Sjælland Brug af vagtlæge er ikke væsentlig højere for Lolland-Falster sammenlignet med Region Sjælland. Brugen af vagtlæge har generelt været stigende de seneste år, og er større blandt kvinder end blandt mænd.
10 Figur 13: Patientsikkerhed - sygehuserhvervede infektioner 8 Bakteriæmier - antal pr.. risikodøgn 1 Clostridium difficile - antal per. risikodøgn Nykøbing F. sygehus Alle sygehuse Nykøbing F. sygehus Alle sygehuse
11 AKSETITEL 7_1 7_3 8_1 8_3 9_1 9_3 _1 _3 11_1 11_3 12_1 12_3 13_1 13_3 Procent Økonomi Figur 16: Offentligt forsørgede borgere Figur 14: Forebyggelige indlæggelser 2 1 Forebyggelige indlæggelser % 2 1 Offentligt forsørgede eksl. SUmodtagere Danmark Guldborgsund Lolland Lolland-Falster Datakilde: Landspatientregisteret Region Sjælland Andelen af forebyggelige indlæggelser er højere på Lolland-Falster end i Region Sjælland. Særligt ses en stor forskel i første kvartal 13. Datakilde: Danmarks Statistik Figur 1 viser at andelen af borgere på overførselsindkomst er væsentlig højere blandt borgere i Lolland og Guldborgsund kommune end i resten af landet. Nedgangen i 14 kan skyldes personer i servicejobs samt voksenlærlinge ikke længere indgår i statistikken. Figur 1: Komplikationer til diabetes Diabetesrelaterede amputationer i %,3,2,2,1,1, Lolland Guldborgsund Region Sjælland 3 3 Kommunale sundhedsudgifter pr. borger - DKK Lolland Guldborgsund Hele landet Datakilde: Landspatientregisteret Andelen af diabetesrelaterede amputationer er på nuværende tidspunkt højere blandt borgere på Lolland end på Falster og end i resten af regionen. Datakilde: esundhed.dk De kommunale sundhedsudgifter pr. borger er støt stigende i Lolland og Guldborgsund kommune.
12 Procent PROCENT Procent Del 2. Mål for indsatsområder og tilhørende runcharts Hensigtsmæssige akutforløb 2 Forebyggelige indlæggelser Antallet af akutindlæggelser som kunne have været forebygget gennem tidlig indsats reduceres med % 1 Lolland-Falster Region Sjælland Datakilde: Landspatientregisteret Akutindlæggelser relateret til alkohol eller andet misbrug 14 4 Uhensigtsmæssige akutindlæggelser relateret til alkohol eller andet misbrug reduceret med 3 % Alkoholrelaterede indlæggelser Forgiftninger Datakilde: Landspatientregisteret 12 Akutte genindlæggelser inden 3 dage Antallet af uhensigtsmæssige genindlæggelser reduceres med % Guldborgsund Lolland Nykøbing F. sygehus Danmark
13 Datakilde: esundhed.dk
14 jan-13 mar-13 maj-13 jul-13 sep-13 nov-13 jan-14 mar-14 maj-14 jul-14 sep-14 nov-14 jan-1 mar-1 Lige adgang til sundhedstilbud Rekruttering og fastholdelse Antal borgere pr. alment praktiserende læge skal være på regionalt niveau inden Antal patienter pr. praktiserende læge Lolland Guldborgsund Region Sjælland Datakilde: Region Sjælland, Primær sundhed Ingen vakante praktiserende speciallægestillinger inden Lolland: 1 vakant reumatologstilling, ½ ledig stilling som psykiater. Guldborgsund: Pr. maj 1 afgår en øjenlæge fra Nykøbing Datakilde: Region Sjælland, Primær sundhed 2, Antal speciallæger på sygehus pr. indbyggere 2 Antallet af sygehuslæger pr. indbyggere skal være på niveau med det regionale inden 2 1, 1, Nykøbing F. sygehus Region Sjælland Datakilde: Statens løndatasystem, Region Sjælland
15 Adgang Ventetid til næste ikke-akut tid hos egen læge skal pr. 17 følge overenskomsten for almen praksis, så det er muligt at få en konsultation senest hverdage efter tidsbestillingen. Kræver at der ringes manuelt rundt til alle lægehuse Andelen af henviste der gennemfører pakkeforløb for cancer skal være på nationalt niveau inden - Indtil videre har jeg ikke kunnet få leveret data til dette derfor ses mål for forløbstider Andel kræftpakkeforløb gennemført indenfor standardsforløbstider kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal kvartal Region Sjælland Danmark Datakilde: Statens Serum Institut (data bestilles uden merkomkostning hos SSI) 4. kvartal kvartal 1 Andelen af henviste der gennemfører pakkeforløb for psykiatrien skal være på regionalt niveau inden Om en borger modtager et pakkeforløb i psykiatrien er betinget af sværhedsgraden af den psykiske lidelse. Man skal derfor være forsigtig med tolkningen af data for pakkeforløb. Region Sjælland psykiatri leverer data i midten af sommerferien om antal kontakter, tvangsfikseringer
16 1. kvt 4 3. kvt 4 1. kvt 3. kvt 1. kvt 6 3. kvt 6 1. kvt 7 3. kvt 7 1. kvt 8 3. kvt 8 1. kvt 9 3. kvt 9 1. kvt 3. kvt 1. kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt kvt 14 Sundt erhverv Andelen af sygedagpengemodtagere skal reduceres, så det ligger under det nationale niveau inden Sygdagpengemodtagere i procent af arbejdsstyrken Hele landet Guldborgsund Lolland Datakilde: Danmarks Statistik Arbejdsulykker i antal Antallet af arbejdsulykker og erhvervsbetingede sygdomme per borgere skal nedbringes med % inden Anerkendte ulykker Datakilde: Arbejdsskadestyrelsen Afviste ulykker Erhvervssygdomme i antal Anerkendte erhvervssygdomme Afviste erhvervssygdomme Datakilde: Arbejdsskadestyrelsen
17 jan-12 mar-12 maj-12 jul-12 sep-12 nov-12 jan-13 mar-13 maj-13 jul-13 sep-13 nov-13 jan-14 mar-14 maj-14 jul-14 sep-14 nov-14 Sundt erhverv fortsat Andel delvise rask/sygemeldinger Andelen af sygemeldte som delvist raskmeldes og dermed kan arbejde skal være på landsgennemsnittet inden 1 Guldborgsund Lolland Hele landet Datakilde: Arbejdsmarked og rekruttering, Jobindsats.dk Inden skal andelen af kontanthjælpsmodtagere være på nationalt niveau for befolkningen mellem og 69 år på Lolland- Falster Kontanthjælpsmodtagere i % blandt -69 årige Danmark Guldborgsund Lolland Andelen af medarbejdere der trives godt i deres arbejde skal nå xx % Kronikerindsats inden. Data fra APV trivselsundersøgelser kan evt. rekvireres hos større arbejdspladser Selvoplevet stress i % Lolland Guldborgsund Danmark 13
18 Antal per. Kronikerindsats 2 Forebyggelige indlæggelser i procent 1 Der skal opspores 3 % flere med KOL, % flere med diabetes og % flere med hjertekarsygdom inden Lolland-Falster Region Sjælland Der henvises til figur 6 og 7 for diabetes. En øget opsporing vil fremover belyses via Lolland-Falster undersøgelsen. Indlæggelser for KOL/. indbyggere Andelen af akutte indlæggelser relateret til KOL, diabetes og hjertekarsygdom reduceres med % Lolland Guldborgsund Region Sjælland % flere selvhjulpne ældre over 7 år inden 76,3 76,3 76,2 76,2 76,1 76,1 76, 76 7,9 7,9 7,8 Selvhjulpne 7+ årige i procent - Lolland 1. kvartal kvartal kvartal kvartal 14
19 Procent Fremtidens voksne Læring og forudsætningerne herfor Fokus: Sikre forudsætningerne for børn og unges sociale, kognitive og faglige læring. 9 % af en ungdomsårgang opnår en ungdomsuddannelse i Andel af 9. klasses elever der har fået en ungdoms-uddannelse år efter Lolland Guldborgsund Danmark Fravær i skolerne % Reducere fraværet til % blandt børn og unge i skolerne inden /12 12/13 13/14 Danmark Guldborgsund Lolland Mindst 8 % af alle elever skal være gode til at regne og læse i de nationale tests Kommunerne har adgang til disse resultater, men ikke regionen 8 Karaktergennemsnit i bundne prøvefag 9. klasse afgangsprøve Karaktergennemsnit for de bundne prøvefag i 9. klasse skal være på niveau med det nationale gennemsnit inden Lolland Guldborgsund Danmark
20 Sunde og glade børn + de særligt udfordrede børn: % færre rygere i 9.klasse inden Alkoholdebut hæves med 1 år inden for elever i udskoling. Rygning DANMARK LOLLAND GULDBORGSUND % % 12% 14% 13% 16% 18% 18% 18% % % % 1% % Festrygere Daglig rygere har prøvet at ryge ved klasse Antal overvægtige børn ved ind- og udskoling reduceres med % inden 3 Overvægt ved indskoling årgang 6 DANMARK DRENG 2,% 7,8% DANMARK PIGE 2,8%,7% LOLLAND DRENG 4,1% 11,2% LOLLAND PIGE 4,1% 12,4% GULDBORGSUND DRENG 2,6% 7,4% GULDBORGSUND PIGE,2% 13,7%,%,%,% 1,% Procentdel svært overvægtige Procentdel overvægtige GULDBORGSUND LOLLAND DANMARK Procentdel overvægtige og svært overvægtige ved udskolingen 17% 21,6% 18% 22,9% 26,% 23,7% % % % 3% 13 12
21 Sunde og glade børn + de særligt udfordrede børn fortsat Ingen undervægtige /fejlernærede børn inden Andelen af særligt udfordrede unge med tilknytning til arbejdsmarkedet øges Procentdel undervægtige ved indskoling GULDBORGSUND 2,% 2,4% LOLLAND 1,% 1,% DANMARK 2,% 2,%,%,% 1,% 1,% 2,% 2,% 3,% Andelen af elever, som angiver at trives i grundskolen (9.klasse) er på det nationale niveau i 3 Hvordan har du det for tiden? 1% 2% % 42% 41% 39% 8% 6% 6% 2% 2% 1% JEG HAR DET RIGTIG GODT JEG HAR DET GODT JEG HAR DET IKKE SÆRLIG GODT JEG HAR DET SLET IKKE GODT Lolland Guldborgsund Danmark
22 7 % af alle børn og unge er idrætsaktive og 6% er medlem af den etablerede idræt inden 2
23 Socialt udsatte børnefamilier: Fokus: Tidlig opsporing af risikogravide, udsatte forældre og børn i risikofamilier. Mål: 1. Andelen af gravide i risiko skal halveres inden 3 2. Antallet af opmærksomhedssager/bekymringssager øges med X %, mens antallet af myndighedssager reduceres med yy % inden. (dvs. at antallet af sager der løses tidligt i forløb øges) Overgange: Fokus: Velfungerende overgange, så børn- og ungegruppen støttes bedst muligt fra undfangelse til afsluttet ungdomsuddannelse. Der opsættes ikke separate mål for undergruppen overgange, idet det antages at velfungerende overgange bidrager til målopfyldelsen for de øvrige mål i Fremtidens voksne.
24 Datakvalitet Strategiske mål for økonomi skal styrkes. Rationalet bag disse mål er, at en reduktion i forebyggelige indlæggelser, senkomplikationer til diabetes og andel på overførselsindkomst vil resultere i en bedre sundhedsøkonomi. Dette er som sådan rigtigt, men der er langt fra en diabetesrelateret amputation til det enkelte hospital eller den enkelte kommunes udgifter på sundhedsområdet. Strategiens medtager i denne version kommunale sundhedsudgifter pr. borger. Omkostningseffektiv Vagtlægeydelser er dyrere end planlagte aftaler hos den praktiserende læge. Endvidere er der social ulighed i brug af vagtlægeydelser, hvorfor en reduktion af brug af vagtlægeydelser er valgt som et udtryk for omkostningseffektivitet. Men data viser, at brug af vagtlægeydelser for Lolland og Guldborgsund kommune er på niveau med det regionale gennemsnit. Et nyt mål for omkostningseffektivitet bør udarbejdes til strategiens version 2.. *Forbehold i relation til antal speciallæger på sygehus I lige adgang til sundhedstilbud, er et af målene at antallet af sygehuslæger pr. borgere på Nykøbing F. sygehus, skal tilsvare det regionale niveau inden 2. Dette mål er overordnet, og tager ikke højde for fordelingen af specialer i Region Sjælland og specifikt på Nykøbing F. sygehus.
Ledelsesrapportering for Broen til bedre sundhed
1 Ledelsesrapportering for Broen til bedre sundhed Indholdsfortegnelse Introduktion til ledelsesrapporteringer for Broen til bedre sundhed... 3 Status... 3 Målhierarki... 3 Del 1: De strategiske mål baseret
Læs mereLedelsesrapportering Broen til bedre sundhed
LEDELSESRAPPORTERING 21 Ledelsesrapportering Broen til bedre sundhed Indholdsfortegnelse Ledelsesrapportering... 2 Broen til bedre sundhed... 2 Introduktion til ledelsesrapporteringer for Broen til bedre
Læs mereLedelsesrapportering Broen til bedre sundhed
LEDELSESRAPPORTERING 1 Ledelsesrapportering Broen til bedre sundhed Indholdsfortegnelse Ledelsesrapportering... Broen til bedre sundhed... Introduktion til ledelsesrapporteringer for Broen til bedre sundhed...
Læs mereLedelsesrapportering Broen til bedre sundhed
LEDELSESRAPPORTERING 215 Ledelsesrapportering Broen til bedre sundhed Indholdsfortegnelse Ledelsesrapportering Broen til bedre sundhed... 2 Introduktion til ledelsesrapporteringer for... 3 Broen til bedre
Læs mereBroen til Bedre Sundhed LEDELSESRAPPORT. April Region Sjælland
Broen til Bedre Sundhed BROEN TIL BEDRE SUNDHED LEDELSESRAPPORT April 2016 Region Sjælland Indhold Del 1: Intro og programmål Del 2: Mål for indsatsområder Introduktion Status...4 Målhierarki...4 Programmål
Læs mereMålhierarki. Niveau 1: Triple Aim og programmål. Middellevetid. Selvvurderet helbred. Trivsel. Forbedre befolkningens sundhedstilstand.
Niveau 1: Triple Aim og programmål Middellevetid Selvvurderet helbred Forbedre befolkningens sundhedstilstand Trivsel Uddannelse Diabetes sygdomsbyrde Fremme lighed i sundhed i Lolland og Guldborgsund
Læs mereLedelsesrapport
Ledelsesrapport - 2017 Forord Broen til Bedre Sundhed er et udviklingsprogram, der har til formål at skabe bedre folkesundhed og mere lighed i sundhed. I første omgang på Lolland og Falster, men på sigt
Læs mereBroen til bedre sundhed - Fokus Lolland-Falster
Broen til bedre sundhed - Fokus Lolland-Falster Preben Cramon, sundhedsfaglig chef Region Sjælland Annette Palle Andersen, programchef Broen til bedre sundhed Mulighederne En fælles udfordring! Socio-økonomisk
Læs mereDe nationale indikatorer fordelt på sygehus niveau
De nationale indikatorer fordelt på sygehus niveau De 8 nationale mål og tilhørende indikatorer 2 Resultaterne fra den første status rapport 3 Resultaterne fra den første status rapport (fortsat 4 Region
Læs mereBroen til Bedre Sundhed. Metode. - Mål, indsatser og driverdiagrammer
Broen til Bedre Sundhed Metode -, indsatser og driverdiagrammer Broen til Bedre Sundheds driverdiagrammer Velkommen til Broen til Bedre Sundheds metodepræsentation. Et fundament for Broens arbejde! og
Læs mereIndikator Datakilde Motivation for valg af datakilder Målgruppe Monitorerings niveau/kriterier. valg (A, B, C, D) Borgerne oplever sammenhæng
Indikatorer til sundhedsaftalen 2019 til 2023 Version 28.11.2018 Forslag til indikatorer I det følgende er der under hvert af de regionale mål indsat en oversigt over de enkelte indikatorer. Indikatorerne
Læs mereREGION SJÆLLAND Nationale mål brudt ned på sygehusniveau samt regionale og kommunale indsatser rettet mod målopfyldelse
REGION SJÆLLAND Nationale mål brudt ned på sygehusniveau samt regionale og kommunale indsatser rettet mod målopfyldelse. 05.09.2016 /Djl 1 Bedre sammenhængende patientforløb Nationalt Reg. Sj. HOL NSR
Læs mereRegion Sjælland. Lighed i sundhed
Region Sjælland Lighed i sundhed Partnerskabet Broen til bedre sundhed er et partnerskab mellem Lolland og Guldborgsund kommune, Business Lolland-Falster, områdets praktiserende læger repræsenteret ved
Læs mereSundhedsstatistik : en guide
Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og
Læs mere5. februar 2019 oplæg v. Anders Meinert. På vej mod ny psykiatriplan Ulighed i sundhed, kvalitet, udvikling, og forskning
5. februar 2019 oplæg v. Anders Meinert På vej mod ny psykiatriplan Ulighed i sundhed, kvalitet, udvikling, og forskning Status på processen Drøftelse i udvalg den 8. januar 2019 ift. indledende behandling
Læs mereOperationer udgør en væsentlig del af sygehusenes aktivitet. Antallet af opererede er et samlet mål for udviklingen i denne aktivitet. 1.
Maj 21 Aktivitet i det somatiske sygehusvæsen Behandlingen af en patient på sygehus vil altid involvere ambulante besøg og/eller udskrivninger efter indlæggelse. Udviklingen i antal udskrivninger henholdsvis
Læs mereBEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet
BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter
Læs mereKULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED
48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,
Læs mereNye nøgletal for de nationale mål
Bilag Titel: Dagsordens titel Augustopdatering Nye nøgletal for de nationale mål Dagsordenspunkt nr 8 Bilag nr 1 Antal bilag: 1 EMN-2017-00146 Sagsbehandler: FRW 13. august 2018 Nøgletal for de nationale
Læs mereLedelsesinformation på sundhedsområdet Ikast-Brande Kommune
Ledelsesinformation på sundhedsområdet Ikast-Brande Kommune 1 Indhold SUNDHEDSPERFORMANCE HVORDAN GÅR DET MED SUNDHEDEN I IKAST-BRANDE KOMMUNE...2 MÅL 1: BEDRE SAMMENHÆNGENDE PATIENTFORLØB...2 MÅL 2: STYRKET
Læs merePrioriteringer i sundhedsvæsenet, hvilke visioner og mål har det nye regionsråd
Prioriteringer i sundhedsvæsenet, hvilke visioner og mål har det nye regionsråd OUH Talks 27. juni 2018 Stephanie Lose Regionsrådsformand Region Syddanmark 1 Udgangspunkt for Region Syddanmark Sundhedsvæsenet
Læs mere25. SEPTEMBER 2015 RETTEDE TABELLER OG FIGURER I RAPPORTEN SYGDOMSBYRDEN I DANMARK SYGDOMME
25. SEPTEMBER 2015 RETTEDE TABELLER OG FIGURER I RAPPORTEN SYGDOMSBYRDEN I DANMARK SYGDOMME Baggrund for dokumentet Efter offentliggørelsen af Rapporten har Statens Institut for Folkesundhed identificeret
Læs mereNår systemet spænder ben en tidlig indsats. Kristine Binzer, lægefaglig konsulent, Kvalitet og Udvikling. kbi@regionsjaelland.dk
Når systemet spænder ben en tidlig indsats Kristine Binzer, lægefaglig konsulent, Kvalitet og Udvikling. kbi@regionsjaelland.dk Det vil jeg fortælle om idag Broen til bedre sundhed -en kort introduktion
Læs mereMONITORERING AF TVANG I PSYKIATRIEN
SEPTEMBER, 2015 MONITORERING AF TVANG I PSYKIATRIEN Halvårsopgørelse 2015 MONITORERING AF TVANG I PSYKIATRIEN Halvårsopgørelse 2015 Sundhedsstyrelsen, 2014 Du kan frit referere teksten i publikationen,
Læs mereBroen til Bedre Sundhed. Ledelsesrapport Hvordan går det?
Broen til Bedre Sundhed Ledelsesrapport 2018 - Hvordan går det? Forord Broen til Bedre Sundhed er et unikt udviklingsprogram, der skal skabe bedre folkesundhed og mere lighed i sundhed. I første omgang
Læs mereAktivitetsbestemt medfinansiering for Fredericia Kommune 2017
Aktivitetsbestemt medfinansiering for Fredericia Kommune 2017 Kommunerne har medfinansieret regionernes sundhedsudgifter siden finansieringsreformen trådte i kraft i 2007. Hensigten med den kommunale medfinansiering
Læs mereDen Landsdækkende Undersøgelse for Patientoplevelser 2014 LUP somatik 2014 Udvidet patientgrupper Kort indlæggelsestid Nationale spørgsmål
Dato: 7.03.01 Den Landsdækkende Undersøgelse for Patientoplevelser 01 Den Landsdækkende Undersøgelse for Patientoplevelser (LUP) er en årlig landsdækkende spørgeskemaundersøgelse af patienters oplevelser
Læs mereIndsatsområder på sundhedsområdet for 2019
Indsatsområder på sundhedsområdet for 2019 Sundhedsbrugerrådet 6. september 2018 1 Baggrund regionsrådets udvælgelse af indsatsområder på sundhedsområdet September 2017: Regionsrådet vedtager ny sundhedsplan.
Læs mereSygdomsbyrden i Danmark
Knud Juel Sygdomsbyrden i Danmark Nordisk Folkesundhedskonference Aalborg, 23. august 2017 Formål: At levere byrdeestimater for de sygdomme, der belaster folkesundheden i Danmark mest med fokus på social
Læs mereNOTAT. Regionale nøgletal. Introduktion I dette notat præsenteres sammenligninger af nøgletal indenfor økonomi og kvalitet på regionalt niveau.
NOTAT Regionshuset Viborg Koncernøkonomi Sekretariat & Budget Skottenborg 26 8800 Viborg Tlf. 87 28 50 00 www.regionmidtjylland.dk Regionale nøgletal Introduktion I dette notat præsenteres sammenligninger
Læs mereNøgletal for de nationale mål for sundhedsvæsenet
EMN-2017-00146 Sagsbehandler: FRW 06. september 2018 Nøgletal for de nationale mål for sundhedsvæsenet I det følgende præsenteres de indikatorer, som indgår i aftalen om de nationale mål, som blev lanceret
Læs mereTriple Aim netværksdag Region Midt tirsdag den 15. november 2016 Oplæg ved: Kristine Binzer, lægefaglig konsulent
Triple Aim netværksdag Region Midt tirsdag den 15. november 2016 Oplæg ved: Kristine Binzer, lægefaglig konsulent 1 Reduktion af ulighed kræver evidensbaseret fællesindsats Hvordan øger man middellevtiden?
Læs mereNøgletal for de nationale mål for sundhedsvæsenet
EMN-2017-00146 Sagsbehandler: FRW 17. april 2018 Nøgletal for de nationale mål for sundhedsvæsenet I det følgende præsenteres de indikatorer, som indgår i aftalen om de nationale mål, som blev lanceret
Læs mereTal på sundhed Den nationale sundhedsprofil
Tal på sundhed Den nationale sundhedsprofil Sundhedsstyrelsens "Den nationale sundhedsprofil" giver et øjebliksbillede af danskernes sundhed. Det er stadig de store risikofaktorer, der dominerer billedet:
Læs mereNøgletal for de nationale mål for sundhedsvæsenet
Sag nr.: 15/1950 Sagsbehandler: FRW/LOP 7. december 2016 Nøgletal for de nationale mål for sundhedsvæsenet I det følgende præsenteres de indikatorer, som indgår i aftalen om de nationale mål, som blev
Læs mereBaggrundsnotat: Sundhedsaftalen operationalisering af målsætningerne
Baggrundsnotat: Sundhedsaftalen 2019-2023 operationalisering af målsætningerne I nedenstående er udarbejdet en nærmere beskrivelse af, hvordan der lægges op til, at vi vil følge op på sundhedsaftalen igennem
Læs mereNøgletal for de nationale mål for sundhedsvæsenet
EMN-2017-00146 Sagsbehandler: FRW 20. maj 2019 Nøgletal for de nationale mål for sundhedsvæsenet I det følgende præsenteres de indikatorer, som indgår i aftalen om de nationale mål, som blev lanceret på
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2012-2015
SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Strandskolen Greve Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Strandskolen Greve Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang til
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2015
SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale
Læs mereNøgletal for de nationale mål for sundhedsvæsenet
EMN-2017-00146 Sagsbehandler: FRW 19. december 2017 Nøgletal for de nationale mål for sundhedsvæsenet I det følgende præsenteres de indikatorer, som indgår i aftalen om de nationale mål, som blev lanceret
Læs mereNøgletal for de nationale mål for sundhedsvæsenet
EMN-2017-00146 Sagsbehandler: FRW 29. august 2017 Nøgletal for de nationale mål for sundhedsvæsenet I det følgende præsenteres de indikatorer, som indgår i aftalen om de nationale mål, som blev lanceret
Læs mereBryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse?
Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse? Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 12 Formålet med dette analysenotat er at belyse udviklingen i andelen af unge 25-årige, der
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2015
SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn
Læs mereMålbillede på sundhedsområdet Et sundhedsvæsen på patientens præmisser
Målbillede på sundhedsområdet Et sundhedsvæsen på patientens præmisser Fra og med 2017 har Region Midtjylland styret aktiviteterne på sundhedsområdet efter det nye målbillede: "Et sundhedsvæsen på patientens
Læs mereNøgletal og indikatorer 2014
Nøgletal og indikatorer 2014 0. Nøgletal og indikatorer 2014 Indledning Sundhedsvæsenet skal levere mest mulig sundhed for pengene. Tilgangen er et flersidet fokus på kvalitet, sammenhæng og omkostningseffektivitet.
Læs mereDen Landsdækkende Undersøgelse af patientoplevelser blandt fødende i 2014
Dato 27..205 Den Landsdækkende Undersøgelse af patientoplevelser blandt fødende i 204 Den Landsdækkende Undersøgelse for Patientoplevelser (LUP) er en årlig landsdækkende spørgeskemaundersøgelse af patienters
Læs mereDen Landsdækkende Undersøgelse for Patientoplevelser 2014 Udvidet patientgrupper Kort indlæggelsestid Nationale spørgsmål Nationale temaspørgsmål
Dato: 1.0.01 Den Landsdækkende Undersøgelse for Patientoplevelser 01 Dette notat opsummerer centrale tendenser fra LUP somatik 01. Resultaterne fra LUP somatik 01 er offentliggjort i uge 17. Konceptet
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Issø-skolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK
INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund
Læs mereSundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge
Sundhedsaftalen 2015 18 i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/1 2016 1 Tredje generation 2001-14 2007-10 2 Selve aftalen Politisk del Målsætninger Udviklingsafsnit Administrativ
Læs mereFOREBYGGELSE - SUNDE RAMMER FOR BORGERNES LIV I HELE KOMMUNEN
FOREBYGGELSE - SUNDE RAMMER FOR BORGERNES LIV I HELE KOMMUNEN Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Adj. professor Aalborg Universitet og Syddansk Universitet Danskernes sundhed De
Læs mereService og kvalitet Sygehus Thy-Mors
Service og kvalitet Sygehus Thy-Mors KornceRN Økonomi / Sundhedsøkonomi Den sundhedspolitiske dagsorden er pt. præget af et øget fokus på service og kvalitet. Dette er også afspejlet i Økonomiaftalen for
Læs mereFAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed
2015 FAKTAARK Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed Hvorfor tema om unge mænds sundhed? Fordi unge mænd har en dødelighed der er over dobbelt så stor som unge kvinders. Hver gang der dør 100 kvinder
Læs mereSammen om min vej. - Midtvejsevaluering
Sammen om min vej - Midtvejsevaluering Formål og metode Indledning Sammen om min vej er et kvalitetsudviklingsprojekt, med sigte mod at skabe en styrket tværsektoriel og brugercentreret indsats omkring
Læs mereSUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER
SUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Forskningschef Aalborg Kommune Adj. professor Aalborg
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2
Læs mereNATIONALE MÅL FOR SUNDHEDS- VÆSENET
NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDS- VÆSENET 2 NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDSVÆSENET VI LØFTER KVALITETEN MED PATIENTEN I CENTRUM Vi har de seneste 10-15 år oplevet et markant løft i kvaliteten i det danske sundhedsvæsen.
Læs mereN O T A T Sag nr. 08/2538 Dokumentnr /13. En sund befolkning
N O T A T En sund befolkning 15-03-2013 Sag nr. 08/2538 Dokumentnr. 10904/13 I dette notat præsenteres regionernes bidrag til at øge danskerne middellevetid gennem en målrettet indsats mod de mest udsatte
Læs mereNøgletal for de nationale mål for sundhedsvæsenet
Nøgletal for de nationale mål for sundhedsvæsenet I det følgende præsenteres de indikatorer, som indga r i aftalen om de nationale ma l, som blev lanceret pa Danske Regioners generalforsamling i april
Læs mereDe 8 nationale mål for sundhedsvæsenet
De 8 nationale mål for sundhedsvæsenet 1. kvartal 2018 Akutte Indlæggelser 3.579,00 Indledning Denne rapport viser udviklingen for indikatorerne for de otte nationale mål for sundhedsvæsenet. Indikatorerne
Læs mereKommunens sundhedsfaglige opgaver
Kommunens sundhedsfaglige opgaver Temadag i Danske Ældreråd d. 2. oktober 2019 V./ Lene Miller, Centerchef i Lejre Kommune, Center for Velfærd og Omsorg Lene Miller, Centerchef i Lejre Kommune, Center
Læs mereService og kvalitet Sygehus Himmerland
Service og kvalitet Sygehus Himmerland KornceRN Økonomi / Sundhedsøkonomi Den sundhedspolitiske dagsorden er pt. præget af et øget fokus på service og kvalitet. Dette er også afspejlet i Økonomiaftalen
Læs mereNøgletal og indikatorer 2016
Nøgletal og indikatorer 2016 0. Nøgletal og indikatorer 2016 Indledning Sundhedsvæsenet skal levere mest mulig sundhed for pengene. Tilgangen er et flersidet fokus på kvalitet, sammenhæng og omkostningseffektivitet.
Læs mereEvaluering af den Sundhedspolitiske Strategi år
Evaluering af den Sundhedspolitiske Strategi år 2016-2019 Den Sundhedspolitiske strategi har nedenstående 5 fokusområder: 1. Flere borgere er fysisk aktive 2. Flere børn og unge spiser sundt 3. Flere borgere
Læs mereAfrapportering af udvalgte målbilleder og indikatorer til Regionsrådet i Region Syddanmark
Område: Sundhedsplanlægning Afdeling: Sundhedsplanlægning Journal nr.: 16/37199 Dato: 3. maj 2017 Udarbejdet af: Ulrich Jensen E-mail: uje@rsyd.dk Telefon: 76631111 Afrapportering af udvalgte målbilleder
Læs mereService og kvalitet Aalborg Universitetshospital
Service og kvalitet Aalborg Universitetshospital KornceRN Økonomi / Sundhedsøkonomi Den sundhedspolitiske dagsorden er pt. præget af et øget fokus på service og kvalitet. Dette er også afspejlet i Økonomiaftalen
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Anna Trolles Skole Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3
Læs mereLUP AKUTMODTAGELSE. Dette notat opsummerer centrale resultater fra undersøgelsen. Fakta om undersøgelsen
Procent LUP AKUTMODTAGELSE 17 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser i Akutmodtagelser og Akutklinikker For fjerde år i træk er akut ambulante patienter fra akutmodtagelser og akutklinikker
Læs mereNøgletal for de nationale mål for sundhedsvæsenet
EMN-2017-00146 Sagsbehandler: FRW 08. oktober 2018 Nøgletal for de nationale mål for sundhedsvæsenet I det følgende præsenteres de indikatorer, som indgår i aftalen om de nationale mål, som blev lanceret
Læs mereNøgletal for de nationale mål for sundhedsvæsenet
Sag nr.: 15/1950 Sagsbehandler: FRW/LOP 15. december 2016 Nøgletal for de nationale mål for sundhedsvæsenet I det følgende præsenteres de indikatorer, som indgår i aftalen om de nationale mål, som blev
Læs mereTal på sundhed Den nationale sundhedsprofil
Tal på sundhed Den nationale sundhedsprofil Sundhedsstyrelsens "Den nationale sundhedsprofil" giver et øjebliksbillede af danskernes sundhed. Det er stadig de store risikofaktorer, der dominerer billedet:
Læs mereNøgletal for de nationale mål for sundhedsvæsenet
EMN-2017-00146 Sagsbehandler: FRW 14. december 2018 Nøgletal for de nationale mål for sundhedsvæsenet I det følgende præsenteres de indikatorer, som indgår i aftalen om de nationale mål, som blev lanceret
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Lillebæltskolen Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang
Læs mereTal på sundhed Den nationale sundhedsprofil
Tal på sundhed Den nationale sundhedsprofil Sundhedsstyrelsens "Den nationale sundhedsprofil" giver et øjebliksbillede af danskernes sundhed. Det er stadig de store risikofaktorer, der dominerer billedet:
Læs mereKræftepidemiologi. Figur 1
Kræftepidemiologi På foranledning af Kræftstyregruppen har en arbejdsgruppe nedsat af Sundhedsstyrelsen udarbejdet rapporten Kræft i Danmark. Et opdateret billede af forekomst, dødelighed og overlevelse,
Læs merePLO faktaark 2017 Region Sjælland
PLO faktaark 2017 Region Sjælland Indholdsfortegnelse 1. Karakteristika for praktiserende læger... 1 1.1 Antal... 1 1.2 Køn... 2 1.3 Alder... 3 1.4 Praksisform... 5 2. Lægemangel... 6 2.1 Patienter pr.
Læs mereUdspil til visioner, mål, indsatsområder og bærende principper for samarbejde i sundhedsaftalen
Udspil til visioner, mål, indsatsområder og bærende principper for samarbejde i sundhedsaftalen 2019-2023 Et nært og sammenhængende sundhedsvæsen i balance Alle borgere har krav på et sundhedsvæsen, der
Læs mereIdé- og debatoplæg om den næste sundhedsaftale
Idé- og debatoplæg om den næste sundhedsaftale 1. Mere sundhed i fællesskab Alle borgere har krav på et sundhedsvæsen, der fungerer og hænger sammen. Vi har som region, kommuner og praktiserende læger
Læs mereREGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme
Skema med data fra Sundhedsprofil 2017 Kronisk sygdom Prævalens og Incidens begrebsafklaringer relateret til Sundhedsprofilen 2017 - kronisk sygdom Prævalens Forekomst af kronisk sygdom. Samlet antal borgere
Læs mereNotat til FU om den månedlige overholdelse af standardforløbstider, Januar 2015
Dato: 18. maj 2015 Brevid: Notat til FU om den månedlige overholdelse af standardforløbstider, Som opfølgning på de nationale krav til maksimale forløbstider for kræft- og hjertepatienter samt patienternes
Læs mereOplæg - Temaer i Sundhedsaftalen
31. MAJ 2017 Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen 2019-2022 Baggrund En borgers sygdomsforløb kræver ofte både indsatser i kommunen, hos den praktiserende læge og på hospitalet. En positiv oplevelse af sygdomsforløbet
Læs mereFaglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater i tilknytning hertil
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Center for Policy NOTAT Til Børne- og Ungdomsudvalget 20. november 2017 Sagsnr. 2017-0351770 Faglige resultater for folkeskolen i København og øvrige resultater
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2
Læs mereKVALITETSRAPPORT FOR. Torstorp Skole 2016/17
KVALITETSRAPPORT FOR Torstorp Skole 2016/17 INDHOLDSFORTEGNELSE Indhold INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 FORORD... Fejl! Bogmærke er ikke defineret. PRÆSENTATION AF SKOLEN... 4 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING...
Læs mereNøgletal for de nationale mål for sundhedsvæsenet
EMN-2017-00146 Sagsbehandler: FRW 20. april 2017 Nøgletal for de nationale mål for sundhedsvæsenet I det følgende præsenteres de indikatorer, som indgår i aftalen om de nationale mål, som blev lanceret
Læs mereNOTAT: Nationale mål for sundhedsvæsenet status i Roskilde Kommune
Social og Sundhed Sagsnr. 264341 Brevid. 2950207 Ref. TAPO Dir. tlf. Tanjap@roskilde.dk NOTAT: Nationale mål for sundhedsvæsenet 2018 - status i Roskilde Kommune 24. september 2018 Regeringen, Danske Regioner
Læs mereNetværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012
Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,
Læs merePsykiatri og misbrug KKRs Faglige Symposium , Ringsted Kongrescenter
Psykiatri og misbrug KKRs Faglige Symposium 21.08.2019, Ringsted Kongrescenter Jesper Pedersen ledende overlæge, phd Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling Dorthe Juul Lorenz vicedirektør Psykiatrien, Region
Læs mereDet er glædeligt, at børn og unges fysiske og mentale sundhed sættes i fokus. Haderslev Kommune vil gerne bidrage ind i det arbejde.
NOTAT Haderslev Kommune Sundhedssamarbejde og Forebyggelse Nørregade 41, St tv 6100 Haderslev www.haderslev.dk Dir. tlf. 30683956 ann@haderslev.dk 30. januar 2019 Sagsbehandler: Ann Iversen Haderslev Kommunes
Læs mereUddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum. Sygelighed Unge
UDDYBENDE SESSION UDDYBENDE TALPRÆSENTATION Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum Sygelighed Unge SYGELIGHED Disposition: Hvordan står det til Kronisk sygdom
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16 SILKEBORG KOMMUNE
STATUSRAPPORT 2015/16 SILKEBORG KOMMUNE INDHOLD 1 INDLEDNING... 2 1.1 Arbejdet med kvalitet på skoleområdet og opbygning af statusrapporten... 2 1.2 Datagrundlag... 3 Særligt om offentliggørelse af resultater
Læs mereRegion Syddanmark, samlet 83% kvt kvt. 16
Sundhedsplanmål 3: Pakkeforløb for kræftpatienter Region Syddanmark monitorerer pakkeforløb for kræftpatienter på regionens sygehuse på baggrund af aftale mellem Regeringen og Danske Regioner. Et pakkeforløb
Læs mereRegion Syddanmark, samlet 84% kvt kvt. 16
Sundhedsplanmål 3: Pakkeforløb for kræftpatienter 14. juni 16 Region Syddanmark monitorerer pakkeforløb for kræftpatienter på regionens sygehuse på baggrund af aftale mellem Regeringen og Danske Regioner.
Læs mereaf borgerne i Rudersdal Kommune har en kronisk sygdom
49 % af borgerne i Rudersdal Kommune har en kronisk sygdom RUDERSDAL KOMMUNE Øverødvej 2, 2840 Holte Tlf. 46 11 00 00 Fax 46 11 00 11 rudersdal@rudersdal.dk www.rudersdal.dk Åbningstid Mandag-onsdag kl.
Læs mereBroen til Bedre Sundhed PRÆSENTATION. Region Sjælland
Broen til Bedre Sundhed BROEN TIL BEDRE SUNDHED PRÆSENTATION Region Sjælland BROEN TIL BEDRE SUNDHED INTERVENTION Velkommen til Broen til Bedre Sundhed! Et unikt udviklingsprogram med aktiviteter indenfor
Læs mereSammenhængende indsats i sundhedsvæsenet synlige resultater 2015 for Frederikshavn Kommune
Skive Viborg Langeland Vordingborg Haderslev Hørsholm Struer Frederiksberg Syddjurs Lolland Notat med overblik over Sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet synlige resultater 1 for Frederikshavn Kommune
Læs mereDer er endnu ikke udviklet risikogrænser for ældre i Europa.
11 ÆLDRE OG ALKOHOL Dette afsnit belyser ældres alkoholvaner. Både i forhold til forbrug, men også sygelighed, sygehuskontakter og død som følge af alkohol samt behandling for alkoholoverforbrug, belyses.
Læs mereNotat. BØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus KommuneBørn og Unge Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune. Notat vedr. trivsel og fravær i udskolingen
Notat Side 1 af 7 Til Til Kopi til Børn og Unge-udvalget Drøftelse Notat vedr. trivsel og fravær i udskolingen 1. Indledning Der er udarbejdet et notat om trivsel og fravær i udskolingen med udgangspunkt
Læs mereBilag 3 Sigtelinjer for Sundhedspolitik
Bilag 3 Sigtelinjer for Sundhedspolitik 2019-2022 1 MÅL Alle skal have adgang til at bruge byens rum og faciliteter til motion, leg, rekreation og dyrkelse af fællesskaber DE ENKETE SIGTELINJER 1.1: Andelen,
Læs mere