Ledelsesrapportering Broen til bedre sundhed
|
|
- Dagmar Søgaard
- 6 år siden
- Visninger:
Transkript
1
2 LEDELSESRAPPORTERING 1 Ledelsesrapportering Broen til bedre sundhed Indholdsfortegnelse Ledelsesrapportering... Broen til bedre sundhed... Introduktion til ledelsesrapporteringer for Broen til bedre sundhed... 3 Status... 3 Målhierarki... 3 Målhierarki... 4 Del 1: De strategiske mål baseret på Triple Aim... 4 Visioner og strategiske mål... Tabel 1: Oversigt over visioner og strategiske mål... Bedre sundhed og trivsel... 6 Kvalitet... 8 Økonomi... 1 Del. Mål for indsatsområder og tilhørende runcharts Hensigtsmæssige akutforløb Lige adgang til sundhedstilbud... 1 Rekruttering og fastholdelse... 1 Adgang Kronikerindsats Sundt erhverv... 1 Fremtidens voksne inklusiv undergrupper Socialt udsatte børnefamilier: Læring og forudsætningerne herfor: Sunde og glade børn: De særligt udfordrede børn: Overgange: Foreløbige data for Fremtidens voksne Datakvalitet Strategiske mål for økonomi skal styrkes Lighed Omkostningseffektiv *Forbehold i relation til antal sygehuslæger... 18
3 LEDELSESRAPPORTERING 1 Introduktion til ledelsesrapporteringer for Broen til bedre sundhed Broen til bedre sundheds ledelsesrapportering for 14 præsenterer Broens strategi version 1. og målopfølgning i form af runcharts. Programkontoret indleder med bemærkninger om eventuelle udsving, hvorvidt udviklingen går planmæssigt eller ej, og om der er behov for justeringer i strategiens version.. I denne første ledelsesrapportering vil der være en kort introduktion til målhierarkiet. Opbygningen af målhierarkiet er vigtigt i forhold til at forstå både kort- og langsigtede mål. Ligeledes vil ledelsesrapporteringen følge samme opbygning som målhierarkiet. Status Middellevetiden er støt stigende på landsplan, såvel som i Lolland og Guldborgsund kommuner. Men forskellen er fortsat betydelig, idet borgere på Lolland i gennemsnit lever år kortere end gennemsnitsdanskeren. Borgere bosat på Lolland-Falster indlægges hyppigere med tilstande, som kunne have været forebygget end resten af regionens borgere. Forskellen er kun blevet større de seneste 3 år. For hele regionen er der tendens til at brugen af vagtlægeydelser er stigende. De praktiserende læger har gennem de senere år fået flere og flere patienter tilknyttet deres praksis. Med en aldrende lægestand og aldrende befolkning, byder fremtiden på flere udfordringer for læger såvel som patienter i Lolland og Guldborgsund kommuner. Sundhedsprofilen har vist at over % af borgere fra Lolland kommune har dårligt selvvurderet helbred, hvilket er højere end det regionale gennemsnit. Målhierarki Broen til bedre sundhed følger kontinuerligt op på mål på tre niveauer (se figur 1.). Det øverste niveau er de strategiske mål, der er baseret på Triple Aims tredeling bestående af 1) bedre sundhed, ) kvalitet og 3) bæredygtigt omkostningsniveau. For hvert delelement af Triple Aim, er der knyttet 3-6 separate strategiske mål. De strategiske mål er langsigtede, visionære og vil på sigt løfte befolkningens sundhed og trivsel på Lolland-Falster. På næste niveau er der seks indsatsområder med tilknyttede mål. Hvert indsatsområde, herunder Lige adgang til sundhedstilbud, Hensigtsmæssige akutforløb, Fremtidens voksne, Kronikerindsats, Sundt erhverv og Nye veje har 3-6 specifikke mål, der forventeligt kan nås indenfor -1 år. For hvert indsatsområde udvikles en projektportefølje, som tilsammen vil bidrage til, at visionen og målene for det enkelte indsatsområde kan indfries. Endelig har hvert projekt i projektporteføljerne både proces- og effektmål. For at sikre høj validitet, vil eksterne uvildige evalueringsinstitutioner varetage procesevaluering og i bredt omfang effektevaluering. Programkontoret for Broen til bedre sundhed varetager den strategiske, såvel som den indsatsområde-specifikke målopfølgning. 3
4 LEDELSESRAPPORTERING 1 Målhierarki Figur 1: Målhierarki Del 1: De strategiske mål baseret på Triple Aim Tabel 1 viser visioner og målsætninger for hvert element af Triple Aim. Flere af målene er formuleret som proxy for et givent udfald. Eksempelvis er alvorlige komplikationer til diabetes såsom amputationer omkostningstungt, og kan derfor tolkes som et udtryk for økonomi. 4
5 LEDELSESRAPPORTERING 1 Visioner og strategiske mål Triple Aim Indikator Strategiske mål Sundhed og trivsel Øge antallet af sunde og gode leveår gennem styrkelse af borgernes evne til at tage vare på sig selv. Middellevetid Selvvurderet helbred Trivsel Uddannelse Inden 4 skal middellevetiden for befolkningen på Lolland-Falster være på niveau med det nationale gennemsnit. Andelen af voksne med dårligt selvvurderet helbred skal reduceres så det svarer til det regionale niveau inden 4. Inden skal 9 % af alle skolebørn trives godt. Antallet af voksne der oplever stress skal reduceres med % inden. Andelen af en ungdomsårgang som gennemfører en ungdomsuddannelse skal være 9 % inden 3. Sygdomsbyrde diabetes Antallet af nye diabetikere pr år skal falde med 1 % inden og overlevelsen blandt diabetikere skal øges repræsenteret ved en stigende prævalens. Kvalitet Alle ydelser skal tage udgangspunkt i den enkeltes ressourcer og behov og leve op til gældende standarder. Økonomi Effektiv anvendelse af eksisterende midler, så vi får mest sundhed for pengene. Sikkerhed Lighed *(se datakvalitet) Klinisk effektiv Patienttilfredshed Omkostningseffektiv Tilgængelighed Den hospitals-standardiserede mortalitetsrate (HSMR) skal opnå stabilt niveau mellem 9-1 inden 18. Andelen af kvinder der deltager i livmoderhalskræftscreening skal udgøre 7 % inden. Forekomsten af kræft i mundhule og svælg skal nedbringes til nationalt niveau inden. Andel af patienter der dør indenfor 3 dage efter indlæggelse med apopleksi reduceres til nationalt niveau inden. Patienternes tilfredshed med såvel ambulant som sengebaseret behandling skal ligge på niveau med det nationale niveau inden. Det gennemsnitlige forbrug af vagtlægeydelser per borger reduceres så det svarer til regionalt gennemsnit per. Antal patienter per praktiserende læge skal reduceres til 18 patienter inden. Forebyggelige indlæggelser Andelen af forebyggelige indlæggelser reduceres med % inden. Komplikationer til diabetes Andelen af borgere med udvalgte komplikationer til diabetes reduceres med 1 % inden. Andel på overførselsindkomst Andelen af offentligt forsørgede 16-64årige udgør under 1 % inden. Tabel 1: Oversigt over visioner og strategiske mål
6 Procent LEDELSESRAPPORTERING 1 Bedre sundhed og trivsel Middellevetid 1 1 Borgere med mindre godt eller dårligt selvvurderet helbred % 1 13 Hele landet Guldborgsund Lolland Guldborgsund Lolland Region Sjælland Figur : Middellevetid Middellevetiden for borgere i Lolland og Guldborgsund kommuner er på nuværende tidspunkt 4- år kortere end middellevetiden for borgere i resten af landet. Figur 4: Selvvurderet helbred Over % af borgerne i Lolland vurderer deres eget helbred som dårligt eller meget dårligt. Denne tendens skal vendes, da det er en stærk prædiktor for sygdom og død. 9% 8% 7% 6% % 4% 3% % 1% % Uddannelse Frem til Andel af en årgang der forventes at have en ungdomsudd. år efter 9. klasse Ja Nej Både ja og nej Lolland Guldborgsund Danmark Figur 3: Trivsel i skolerne De præsenterede data for trivsel kan ikke bruges til at prædiktere en tendens. Fra år 1 bliver det obligatorisk for alle skoler at opgøre trivsel. Fi Figur : Uddannelse fremskrivning på baggrund af UVM s profilmodel Figur viser, hvor stor en andel man forventer, har erhvervet sig en ungdomsuddannelse år efter afsluttet 9. klasse. Fremskrivningen er baseret på generelle strømninger i samfundet og øvrig adfærd i det givne område.
7 Procent LEDELSESRAPPORTERING 1 Figur 6: Sygdomsbyrde diabetes Forekomsten af diabetes er stigende i Lolland og Guldborgsund kommune, såvel som i resten af landet. Dette skyldes til dels at befolkningen bliver ældre, og at mennesker lever længere med diabetes. Derimod bør antallet af nye diabetikere ikke stige, med mindre det er udtryk for bedre opsporing. Antal nye diabetikere Lolland Guldborgsund Køge Figur 7: Antal nye diabetikere Figur 7 viser at antallet af nydiagnosticerede diabetikere er svagt stigende for Guldborgsund kommune og svagt faldende for Lolland kommune. Grundet det lave befolkningstal i de to kommuner, er en traditionel incidens ikke opgjort. I stedet sammenlignes antallet af nye diabetikere i de to kommuner med Køge kommune, som svarer til Guldborgsund kommune mht. befolkningstal. Da Køge kommune tilhører kommune socialgruppe 1 i stedet for kommune socialgruppe 3 som Lolland og Guldborgsund, er det en interessant kommune at sammenligne diabetesdata med.
8 Procent ANTAL DØDSFALD PÅ SYGEHUS SOM PROCENT AF DET GENNEMSNITLIGE ANTAL DØDSFALD LEDELSESRAPPORTERING 1 Kvalitet HSMR Nykøbing F. Sygehus HSMR Kræft i mundhule og svælg pr. 1. borgere Guldborgsund Lolland Danmark Figur 8: Sikkerhed HSMR-tallet for Nykøbing F. sygehus er faldet siden 11, men ligger fortsat højt sammenlignet med det nationale niveau (fastsat til 1). Figur 1: Lighed Der er social ulighed i forekomsten af kræfttyper. Kræft mundhule og svælg ligger i top over kræftformer der opstår hyppigere blandt borgere med lav socioøkonomisk status. Apopleksi - 3 dages mortalitet Nykøbing F. sygehus Danmark Region sjælland Figur 9: Lighed Figur 9 viser, at kvinder i Lolland kommune i mindre grad deltager i screening for livmoderhalskræft end landsgennemsnittet. Guldborgsund kommune har derimod en højere deltagelsesprocent end landsgennemsnittet. Årsrapporter for Dansk Kvalitetsdatabase for livmoderhalskræftscreening viser, at flere kvinder i Guldborgsund (1, pr. 1.) får konstateret livmoderhalskræft end i Lolland kommune (1,3) og i resten af landet (13,8). Figur 11: Klinisk effektiv 1 Fastsat standard på 1 % - Nyk. F. sygehus holder sig pænt herunder. På sygehusniveau vil selv små udsving give sig til udtryk ved store forskelle, da der er færre cases (personer der får apopleksi) end på regionalt og landsdækkende niveau. 1 Senest opdateret april 14 for 13
9 LEDELSESRAPPORTERING Patientilfredshed U G O Figur 1: Patienttilfredshed - Ambulant Nyk. F. sygehus Patientilfredshed U G O Figur 13: Patienttilfredshed - indlagt Nyk. F. sygehus Den præsenterede patienttilfredshedsundersøgelse er baseret på nationale spørgsmål, hvor resultaterne for Nykøbing F. sygehus sammenlignes med landsresultatet. U, G og O angiver: U: under landsgennemsnittet G: På niveau med landsgennemsnittet O: Over landsgennemsnittet Figur 14: Omkostningseffektiv Brug af vagtlæge er ikke væsentlig højere for Lolland-Falster sammenlignet med Region Sjælland. Brugen af vagtlæge har generelt været stigende de seneste år, og er større blandt kvinder end blandt mænd Antal patienter pr. praktiserende læge Lolland Guldborgsund Region Sjælland Figur 14: Tilgængelighed Det gennemsnitlige antal patienter pr. praktiserende læge er stigende. Men niveauet overstiger endnu ikke det regionale gennemsnit på 177 patienter/læge.
10 AKSETITEL 7_1 7_3 8_1 8_3 9_1 9_3 1_1 1_3 11_1 11_3 1_1 1_3 13_1 13_3 Procent LEDELSESRAPPORTERING 1 Økonomi 1 1 Forebyggelige indlæggelser % 1 1 Offentligt forsørgede eksl. SUmodtagere Lolland-Falster Region Sjælland Danmark Guldborgsund Lolland Figur 16: Forebyggelige indlæggelser Andelen af forebyggelige indlæggelser er højere på Lolland-Falster end i Region Sjælland. Særligt ses en stor forskel i første kvartal 13. Diabetesrelaterede amputationer i % Figur 18: Andel på overførselsindkomst Figur 18 viser at andelen af borgere på overførselsindkomst er væsentlig højere blandt borgere i Lolland og Guldborgsund kommune end i resten af landet. Nedgangen i 14 kan skyldes personer i servicejobs samt voksenlærlinge ikke længere indgår i statistikken.,3,,,1,1, AKSETITEL Lolland Guldborgsund Region Sjælland Figur 17: Komplikationer til diabetes Andelen af diabetesrelaterede amputationer er på nuværende tidspunkt højere blandt borgere på Lolland end på Falster og end i resten af regionen.
11 Antal indlæggelser pr. 1 indlæggelser 9_1 9_3 1_1 1_3 11_1 11_3 1_1 1_3 13_1 13_3 14_1 14_3 PROCENT 7_1 7_3 8_1 8_3 9_1 9_3 1_1 1_3 11_1 11_3 1_1 1_3 13_1 13_3 Procent LEDELSESRAPPORTERING 1 Del. Mål for indsatsområder og tilhørende runcharts Hensigtsmæssige akutforløb Forebyggelige indlæggelser Antallet af akutindlæggelser som kunne have været forebygget gennem tidlig indsats reduceres med % 1 1 Lolland-Falster Region Sjælland Akutindlæggelser relateret til alkohol eller andet misbrug Uhensigtsmæssige akutindlæggelser relateret til alkohol eller andet misbrug reduceret med 3 % 1 Alkoholrelaterede indlæggelser Forgiftninger Antallet af uhensigtsmæssige genindlæggelser reduceres med % 1 Forebyggelige genindlæggelser pr. 1 indlæggelser inden 3 dage Nykøbing F. Sygehus Region Sjælland 1 Lineær (Nykøbing F. Sygehus) Lineær (Region Sjælland)
12 jan-13 mar-13 maj-13 jul-13 sep-13 nov-13 jan-14 mar-14 maj-14 jul-14 sep-14 nov-14 jan-1 LEDELSESRAPPORTERING 1 Lige adgang til sundhedstilbud Rekruttering og fastholdelse Antal borgere pr. alment praktiserende læge skal være på regionalt niveau inden Antal patienter pr. praktiserende læge Lolland Guldborgsund Region Sjælland Ingen vakante praktiserende speciallægestillinger inden Lolland: 1 vakant reumatologstilling, ½ ledig stilling som psykiater. Guldborgsund: Pr. maj 1 afgår en øjenlæge fra Nykøbing Antal sygehuslæger pr. 1 indbyggere Antallet af sygehuslæger pr. 1 indbyggere skal være på niveau med det regionale inden, 1, 1, Nykøbing F. sygehus Region Sjælland
13 LEDELSESRAPPORTERING 1 Adgang Ventetid til næste ikke-akut tid hos egen læge skal pr. 17 følge overenskomsten for almen praksis, så det er muligt at få en konsultation senest hverdage efter tidsbestillingen. Kræver at der ringes manuelt rundt til alle lægehuse Andelen af henviste der gennemfører pakkeforløb for cancer skal være på nationalt niveau inden - Indtil videre har jeg ikke kunnet få leveret data til dette derfor ses mål for forløbstider Andel kræftpakkeforløb gennemført indenfor standardsforløbstider 1. kvartal 13. kvartal kvartal kvartal 13 Region Sjælland 1. kvartal 14. kvartal 14 Danmark 3. kvartal kvartal 14 Andelen af henviste der gennemfører pakkeforløb for psykiatrien skal være på regionalt niveau inden Om en borger modtager et pakkeforløb i psykiatrien er betinget af sværhedsgraden af den psykiske lidelse. Man skal derfor være forsigtig med tolkningen af data for pakkeforløb. Der er aftalt et møde med psykiatrien (medio april) i Region Sjælland mhp. At finde frem til hvilke data der kan belyse lighed i adgang til psykiatriske tilbud for Lolland-Falsters borgere.
14 Procent Antal per 1. LEDELSESRAPPORTERING 1 Kronikerindsats Indlæggelser for KOL/1. indbyggere 1 Der skal opspores 3 % flere med KOL, % flere med diabetes og % flere med hjertekarsygdom inden Lolland Guldborgsund Region Sjælland Der henvises til figur 6 og 7 for diabetes. En øget opsporing vil fremover belyses via Lolland-Falster undersøgelsen. Forebyggelige indlæggelser i procent Andelen af akutte indlæggelser relateret til KOL, diabetes og hjertekarsygdom reduceres med % 1 1 Lolland-Falster Region Sjælland Selvhjulpne 7+ årige i procent - Lolland % flere selvhjulpne ældre over 7 år inden 76,3 76,3 76, 76, 76,1 76,1 76, 76 7,9 7,9 7,8 1. kvartal 14. kvartal kvartal kvartal 14
15 1. kvt 4 4. kvt 4 3. kvt. kvt 6 1. kvt 7 4. kvt 7 3. kvt 8. kvt 9 1. kvt 1 4. kvt 1 3. kvt 11. kvt 1 1. kvt kvt kvt 14 LEDELSESRAPPORTERING 1 Sundt erhverv Sygdagpengemodtagere i procent af arbejdsstyrken Andelen af sygedagpengemodtagere skal reduceres, så det ligger under det nationale niveau inden Hele landet Guldborgsund Lolland Antallet af arbejdsskader og arbejdsulykker per 1 borgere skal nedbringes med xx % inden Arbejdsskader og arbejdsulykker data følger Andel delvise rask/sygemeldinger 1 Andelen af sygemeldte som delvist raskmeldes og dermed kan arbejde skal være på landsgennemsnittet inden 1 Guldborgsund Lolland Hele landet Andelen af medarbejdere der trives godt i deres arbejde skal nå xx % inden. Data fra APV trivselsundersøgelser kan evt. rekvireres hos større arbejdspladser
16 LEDELSESRAPPORTERING 1 Fremtidens voksne inklusiv undergrupper Socialt udsatte børnefamilier: Fokus: Tidlig opsporing af risikogravide, udsatte forældre og børn i risikofamilier. Mål: 1. Andelen af gravide i risiko skal halveres inden 3. Antallet af opmærksomhedssager/bekymringssager øges med X %, mens antallet af myndighedssager reduceres med yy % inden. (dvs. at antallet af sager der løses tidligt i forløb øges) Læring og forudsætningerne herfor: Fokus: Sikre forudsætningerne for børn og unges sociale, kognitive og faglige læring. Mål: 1. 9 % af en ungdomsårgang opnår en ungdomsuddannelse i 3. Reducere fraværet til % blandt børn og unge i skolerne inden. 3. Mindst 8 % af alle elever skal være gode til at regne og læse i de nationale tests. 4. Karaktergennemsnit for de bundne prøvefag i 9. klasse skal være på niveau med det nationale gennemsnit inden 3 Sunde og glade børn: Fokus: Lolland-Falsters børn skal være både fysisk og mentalt sunde Mål: 1. % færre rygere i 9.klasse inden. Antal overvægtige børn ved ind- og udskoling reduceres med % inden 3 3. Ingen undervægtige /fejlernærede børn inden 4. 7 % af alle børn og unge er idrætsaktive og 6% er medlem af den etablerede idræt inden. Alkoholdebut hæves med 1 år inden for elever i udskoling. 6. Andelen af elever, som angiver at trives i grundskolen (9.klasse) er på det nationale niveau i 3 De særligt udfordrede børn: Fokus: Sikre tidlig og systematisk opsporing af særligt udfordrede børn inden Mål: 1. 1% af -3 årige testes ifht. Relevante milepæle i de tidlige pasningstilbud. 1% deltager i de forebyggende børneundersøgelser ved egen læge ved uger, måneder og 1 måneder. 3. Andelen af særligt udfordrede unge med tilknytning til arbejdsmarked øges? 4. Andel af de særligt udfordrede børn og unge med god trivsel øges?
17 Procent LEDELSESRAPPORTERING 1 Overgange: Fokus: Velfungerende overgange, så børn- og ungegruppen støttes bedst muligt fra undfangelse til afsluttet ungdomsuddannelse. Der opsættes ikke separate mål for undergruppen overgange, idet det antages at velfungerende overgange bidrager til målopfyldelsen for de øvrige mål i Fremtidens voksne. Foreløbige data for Fremtidens voksne Læring og forudsætningerne herfor Fravær i skolerne % 11/1 1/13 13/ Andel af 9. klasses elever der har fået en ungdoms-uddannelse 1 år efter Danmark Guldborgsund Lolland Lolland Guldborgsund Danmark Karaktergennemsnit i bundne prøvefag 9. klasse afgangsprøve 16,% 14,% 1,% 1,% 8,% 6,% 4,%,%,% Overvægt ved indskoling årgang 6 Lolland Guldborgsund Danmark Procentdel overvægtige Procentdel svært overvægtige
18 LEDELSESRAPPORTERING 1 Datakvalitet Strategiske mål for økonomi skal styrkes. Rationalet bag disse mål er, at en reduktion i forebyggelige indlæggelser, senkomplikationer til diabetes og andel på overførselsindkomst vil resultere i en bedre sundhedsøkonomi. Dette er som sådan rigtigt, men der er langt fra en diabetesrelateret amputation til det enkelte hospital eller den enkelte kommunes udgifter på sundhedsområdet. Strategiens version. bør derfor medtage kommunale og regionale sundhedsudgifter pr. borger. Omkostningseffektiv Vagtlægeydelser er dyrere end planlagte aftaler hos den praktiserende læge. Endvidere er der social ulighed i brug af vagtlægeydelser, hvorfor en reduktion af brug af vagtlægeydelser er valgt som et udtryk for omkostningseffektivitet. Men data viser, at brug af vagtlægeydelser for Lolland og Guldborgsund kommune er på niveau med det regionale gennemsnit. Et nyt mål for omkostningseffektivitet bør udarbejdes til strategiens version.. Lighed Deltagelse i screening for livmoderhalskræft er valgt som mål for lighed, idet kvinder med kort uddannelse har lavere deltagelse i screeningsprogrammer end kvinder med lang uddannelse. Resultaterne fra Lolland og Guldborgsund kommune indikerer, at deltagelsesprocenten ikke er signifikant lavere end landsgennemsnittet, hvorfor et nyt strategisk mål for lighed bør udarbejdes til strategiens version.. Målet tager ikke højde for, at andelen af ressourcestærke kvinder på Lolland-Falster trækker statistikken i positiv retning. Det er derfor med stor sandsynlighed muligt at nå målet om, at 7 % af alle kvinder skal deltage i screening for livmoderhalskræft inden. Forslag: Ulighed i forekomsten af specifikke kræftformer jf. figur 1 om nye tilfælde af kræft i mundhule og svælg som er associeret med rygning. *Forbehold i relation til antal sygehuslæger I lige adgang til sundhedstilbud, er et af målene at antallet af sygehuslæger pr. 1 borgere på Nykøbing F. sygehus, skal tilsvare det regionale niveau inden. Dette mål er overordnet, og tager ikke højde for fordelingen af specialer i Region Sjælland og specifikt på Nykøbing F. sygehus. Da Nykøbing F. sygehus er et af regionens fire akutsygehuse, er det
Ledelsesrapportering for Broen til bedre sundhed
1 Ledelsesrapportering for Broen til bedre sundhed Indholdsfortegnelse Introduktion til ledelsesrapporteringer for Broen til bedre sundhed... 3 Status... 3 Målhierarki... 3 Del 1: De strategiske mål baseret
Læs mereLedelsesrapportering Broen til bedre sundhed
LEDELSESRAPPORTERING 21 Ledelsesrapportering Broen til bedre sundhed Indholdsfortegnelse Ledelsesrapportering... 2 Broen til bedre sundhed... 2 Introduktion til ledelsesrapporteringer for Broen til bedre
Læs mereLedelsesrapportering Broen til bedre sundhed
Ledelsesrapportering Broen til bedre sundhed Indholdsfortegnelse Ledelsesrapportering... 2 Broen til bedre sundhed... 2 Introduktion til ledelsesrapporteringer for Broen til bedre sundhed... 3 Status...
Læs mereLedelsesrapportering Broen til bedre sundhed
LEDELSESRAPPORTERING 215 Ledelsesrapportering Broen til bedre sundhed Indholdsfortegnelse Ledelsesrapportering Broen til bedre sundhed... 2 Introduktion til ledelsesrapporteringer for... 3 Broen til bedre
Læs mereMålhierarki. Niveau 1: Triple Aim og programmål. Middellevetid. Selvvurderet helbred. Trivsel. Forbedre befolkningens sundhedstilstand.
Niveau 1: Triple Aim og programmål Middellevetid Selvvurderet helbred Forbedre befolkningens sundhedstilstand Trivsel Uddannelse Diabetes sygdomsbyrde Fremme lighed i sundhed i Lolland og Guldborgsund
Læs mereBroen til Bedre Sundhed LEDELSESRAPPORT. April Region Sjælland
Broen til Bedre Sundhed BROEN TIL BEDRE SUNDHED LEDELSESRAPPORT April 2016 Region Sjælland Indhold Del 1: Intro og programmål Del 2: Mål for indsatsområder Introduktion Status...4 Målhierarki...4 Programmål
Læs mereBroen til bedre sundhed - Fokus Lolland-Falster
Broen til bedre sundhed - Fokus Lolland-Falster Preben Cramon, sundhedsfaglig chef Region Sjælland Annette Palle Andersen, programchef Broen til bedre sundhed Mulighederne En fælles udfordring! Socio-økonomisk
Læs mereLedelsesrapport
Ledelsesrapport - 2017 Forord Broen til Bedre Sundhed er et udviklingsprogram, der har til formål at skabe bedre folkesundhed og mere lighed i sundhed. I første omgang på Lolland og Falster, men på sigt
Læs mereBroen til Bedre Sundhed. Metode. - Mål, indsatser og driverdiagrammer
Broen til Bedre Sundhed Metode -, indsatser og driverdiagrammer Broen til Bedre Sundheds driverdiagrammer Velkommen til Broen til Bedre Sundheds metodepræsentation. Et fundament for Broens arbejde! og
Læs mereRegion Sjælland. Lighed i sundhed
Region Sjælland Lighed i sundhed Partnerskabet Broen til bedre sundhed er et partnerskab mellem Lolland og Guldborgsund kommune, Business Lolland-Falster, områdets praktiserende læger repræsenteret ved
Læs mereIndikator Datakilde Motivation for valg af datakilder Målgruppe Monitorerings niveau/kriterier. valg (A, B, C, D) Borgerne oplever sammenhæng
Indikatorer til sundhedsaftalen 2019 til 2023 Version 28.11.2018 Forslag til indikatorer I det følgende er der under hvert af de regionale mål indsat en oversigt over de enkelte indikatorer. Indikatorerne
Læs mereDe nationale indikatorer fordelt på sygehus niveau
De nationale indikatorer fordelt på sygehus niveau De 8 nationale mål og tilhørende indikatorer 2 Resultaterne fra den første status rapport 3 Resultaterne fra den første status rapport (fortsat 4 Region
Læs mereNår systemet spænder ben en tidlig indsats. Kristine Binzer, lægefaglig konsulent, Kvalitet og Udvikling. kbi@regionsjaelland.dk
Når systemet spænder ben en tidlig indsats Kristine Binzer, lægefaglig konsulent, Kvalitet og Udvikling. kbi@regionsjaelland.dk Det vil jeg fortælle om idag Broen til bedre sundhed -en kort introduktion
Læs mereTriple Aim netværksdag Region Midt tirsdag den 15. november 2016 Oplæg ved: Kristine Binzer, lægefaglig konsulent
Triple Aim netværksdag Region Midt tirsdag den 15. november 2016 Oplæg ved: Kristine Binzer, lægefaglig konsulent 1 Reduktion af ulighed kræver evidensbaseret fællesindsats Hvordan øger man middellevtiden?
Læs mereBEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet
BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter
Læs mereOperationer udgør en væsentlig del af sygehusenes aktivitet. Antallet af opererede er et samlet mål for udviklingen i denne aktivitet. 1.
Maj 21 Aktivitet i det somatiske sygehusvæsen Behandlingen af en patient på sygehus vil altid involvere ambulante besøg og/eller udskrivninger efter indlæggelse. Udviklingen i antal udskrivninger henholdsvis
Læs mereNOTAT. Regionale nøgletal. Introduktion I dette notat præsenteres sammenligninger af nøgletal indenfor økonomi og kvalitet på regionalt niveau.
NOTAT Regionshuset Viborg Koncernøkonomi Sekretariat & Budget Skottenborg 26 8800 Viborg Tlf. 87 28 50 00 www.regionmidtjylland.dk Regionale nøgletal Introduktion I dette notat præsenteres sammenligninger
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2015
SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2015
SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn
Læs mereN O T A T Sag nr. 08/2538 Dokumentnr /13. En sund befolkning
N O T A T En sund befolkning 15-03-2013 Sag nr. 08/2538 Dokumentnr. 10904/13 I dette notat præsenteres regionernes bidrag til at øge danskerne middellevetid gennem en målrettet indsats mod de mest udsatte
Læs mere5. februar 2019 oplæg v. Anders Meinert. På vej mod ny psykiatriplan Ulighed i sundhed, kvalitet, udvikling, og forskning
5. februar 2019 oplæg v. Anders Meinert På vej mod ny psykiatriplan Ulighed i sundhed, kvalitet, udvikling, og forskning Status på processen Drøftelse i udvalg den 8. januar 2019 ift. indledende behandling
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK
INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund
Læs mereREGION SJÆLLAND Nationale mål brudt ned på sygehusniveau samt regionale og kommunale indsatser rettet mod målopfyldelse
REGION SJÆLLAND Nationale mål brudt ned på sygehusniveau samt regionale og kommunale indsatser rettet mod målopfyldelse. 05.09.2016 /Djl 1 Bedre sammenhængende patientforløb Nationalt Reg. Sj. HOL NSR
Læs mereKULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED
48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2012-2015
SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Strandskolen Greve Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Strandskolen Greve Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang til
Læs mereFOREBYGGELSE - SUNDE RAMMER FOR BORGERNES LIV I HELE KOMMUNEN
FOREBYGGELSE - SUNDE RAMMER FOR BORGERNES LIV I HELE KOMMUNEN Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Adj. professor Aalborg Universitet og Syddansk Universitet Danskernes sundhed De
Læs mereREGION HOVEDSTADEN Multisygdom definition: 3 eller flere samtidige kroniske sygdomme
Skema med data fra Sundhedsprofil 2017 Kronisk sygdom Prævalens og Incidens begrebsafklaringer relateret til Sundhedsprofilen 2017 - kronisk sygdom Prævalens Forekomst af kronisk sygdom. Samlet antal borgere
Læs mereTal på sundhed Den nationale sundhedsprofil
Tal på sundhed Den nationale sundhedsprofil Sundhedsstyrelsens "Den nationale sundhedsprofil" giver et øjebliksbillede af danskernes sundhed. Det er stadig de store risikofaktorer, der dominerer billedet:
Læs mereSundhedsstatistik : en guide
Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og
Læs mereUdspil til visioner, mål, indsatsområder og bærende principper for samarbejde i sundhedsaftalen
Udspil til visioner, mål, indsatsområder og bærende principper for samarbejde i sundhedsaftalen 2019-2023 Et nært og sammenhængende sundhedsvæsen i balance Alle borgere har krav på et sundhedsvæsen, der
Læs mereSammen om min vej. - Midtvejsevaluering
Sammen om min vej - Midtvejsevaluering Formål og metode Indledning Sammen om min vej er et kvalitetsudviklingsprojekt, med sigte mod at skabe en styrket tværsektoriel og brugercentreret indsats omkring
Læs mereBaggrundsnotat: Sundhedsaftalen operationalisering af målsætningerne
Baggrundsnotat: Sundhedsaftalen 2019-2023 operationalisering af målsætningerne I nedenstående er udarbejdet en nærmere beskrivelse af, hvordan der lægges op til, at vi vil følge op på sundhedsaftalen igennem
Læs mereAktivitetsbestemt medfinansiering for Fredericia Kommune 2017
Aktivitetsbestemt medfinansiering for Fredericia Kommune 2017 Kommunerne har medfinansieret regionernes sundhedsudgifter siden finansieringsreformen trådte i kraft i 2007. Hensigten med den kommunale medfinansiering
Læs mereLedelsesinformation på sundhedsområdet Ikast-Brande Kommune
Ledelsesinformation på sundhedsområdet Ikast-Brande Kommune 1 Indhold SUNDHEDSPERFORMANCE HVORDAN GÅR DET MED SUNDHEDEN I IKAST-BRANDE KOMMUNE...2 MÅL 1: BEDRE SAMMENHÆNGENDE PATIENTFORLØB...2 MÅL 2: STYRKET
Læs mereSundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge
Sundhedsaftalen 2015 18 i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/1 2016 1 Tredje generation 2001-14 2007-10 2 Selve aftalen Politisk del Målsætninger Udviklingsafsnit Administrativ
Læs mereFAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed
2015 FAKTAARK Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed Hvorfor tema om unge mænds sundhed? Fordi unge mænd har en dødelighed der er over dobbelt så stor som unge kvinders. Hver gang der dør 100 kvinder
Læs mereBilag 2 Sigtelinjer for Sundhedspolitik
Bilag 2 Sigtelinjer for Sundhedspolitik 2019-2022 MÅL 1 Alle skal have adgang til at bruge byens rum og faciliteter til motion, leg, rekreation og dyrkelse af fællesskaber 1.1 Andelen, som er tilfredse
Læs merePLO faktaark 2017 Region Sjælland
PLO faktaark 2017 Region Sjælland Indholdsfortegnelse 1. Karakteristika for praktiserende læger... 1 1.1 Antal... 1 1.2 Køn... 2 1.3 Alder... 3 1.4 Praksisform... 5 2. Lægemangel... 6 2.1 Patienter pr.
Læs mereService og kvalitet Sygehus Thy-Mors
Service og kvalitet Sygehus Thy-Mors KornceRN Økonomi / Sundhedsøkonomi Den sundhedspolitiske dagsorden er pt. præget af et øget fokus på service og kvalitet. Dette er også afspejlet i Økonomiaftalen for
Læs mereDen Landsdækkende Undersøgelse for Patientoplevelser 2014 LUP somatik 2014 Udvidet patientgrupper Kort indlæggelsestid Nationale spørgsmål
Dato: 7.03.01 Den Landsdækkende Undersøgelse for Patientoplevelser 01 Den Landsdækkende Undersøgelse for Patientoplevelser (LUP) er en årlig landsdækkende spørgeskemaundersøgelse af patienters oplevelser
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Issø-skolen Svendborg Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Issø-skolen Svendborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 PRÆSENTATION AF SKOLEN 4 3 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 5 4 RESULTATER 6 4.1 Bliver alle så dygtige, som de kan?
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Virum Skole Lyngby-Taarbæk Kommune Indholdsfortegnelse 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2
Læs mereUddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum. Sygelighed Unge
UDDYBENDE SESSION UDDYBENDE TALPRÆSENTATION Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum Sygelighed Unge SYGELIGHED Disposition: Hvordan står det til Kronisk sygdom
Læs mereNetværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012
Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,
Læs mereBroen til Bedre Sundhed PRÆSENTATION. Region Sjælland
Broen til Bedre Sundhed BROEN TIL BEDRE SUNDHED PRÆSENTATION Region Sjælland BROEN TIL BEDRE SUNDHED INTERVENTION Velkommen til Broen til Bedre Sundhed! Et unikt udviklingsprogram med aktiviteter indenfor
Læs mereProgramgrundlag Broen til bedre sundhed
Programgrundlag Broen til bedre sundhed Lolland-Falster - udfordringernes og mulighedernes land Den enkeltes sundhed er ikke kun et spørgsmål om biologisk arv eller et aktivt valg af levevis. Det er også
Læs mereBefolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:
Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt
Læs mereOrientering om Nationale mål for kvalitet på sundhedsområdet 2017
Punkt 7. Orientering om Nationale mål for kvalitet på sundhedsområdet 2017 2018-082948 Ældre- og Handicapforvaltningen fremsender til s orientering Nationale mål for kvalitet på sundhedsområdet 2017. Beslutning:
Læs mereDen Landsdækkende Undersøgelse af patientoplevelser blandt fødende i 2014
Dato 27..205 Den Landsdækkende Undersøgelse af patientoplevelser blandt fødende i 204 Den Landsdækkende Undersøgelse for Patientoplevelser (LUP) er en årlig landsdækkende spørgeskemaundersøgelse af patienters
Læs mereSUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER
SUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Forskningschef Aalborg Kommune Adj. professor Aalborg
Læs meregladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1
gladsaxe.dk Sammen om et sundt liv i Gladsaxe Udkast til Gladsaxe Kommunes Sundhedspolitik 1 2 Indledning Vision Et godt helbred er udgangspunktet for at kunne trives fysisk, psykisk og socialt. I Gladsaxe
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Anna Trolles Skole Middelfart Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Anna Trolles Skole Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3
Læs mereNye nøgletal for de nationale mål
Bilag Titel: Dagsordens titel Augustopdatering Nye nøgletal for de nationale mål Dagsordenspunkt nr 8 Bilag nr 1 Antal bilag: 1 EMN-2017-00146 Sagsbehandler: FRW 13. august 2018 Nøgletal for de nationale
Læs mereKvalitetsrapport 2016/17. marts 2018 stevns kommune 1
Kvalitetsrapport 2016/17 marts 2018 stevns kommune 1 Baggrund for kvalitetsrapporten Der er formuleret tre overordnede nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige,
Læs mereForord. Claus Omann Jensen Borgmester
Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet
Læs mereNøgletal og indikatorer 2014
Nøgletal og indikatorer 2014 0. Nøgletal og indikatorer 2014 Indledning Sundhedsvæsenet skal levere mest mulig sundhed for pengene. Tilgangen er et flersidet fokus på kvalitet, sammenhæng og omkostningseffektivitet.
Læs mere- Samskabelse på tværs v. Annette Palle Andersen
- Samskabelse på tværs v. Annette Palle Andersen Hvor er vi henne? Sundhedssystemet Rekruttering af læger og psykiatere - Dårlige kvalitetsindikatorer Voksende sundheds-omkostninger - Stigning i akut behandling
Læs mereMONITORERING AF TVANG I PSYKIATRIEN
SEPTEMBER, 2015 MONITORERING AF TVANG I PSYKIATRIEN Halvårsopgørelse 2015 MONITORERING AF TVANG I PSYKIATRIEN Halvårsopgørelse 2015 Sundhedsstyrelsen, 2014 Du kan frit referere teksten i publikationen,
Læs mereSundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb?
Sundhedsaftaler - gør de en forskel for kvaliteten i det samlede patientforløb? Oplæg på årsmøde i DSKS, 9. januar 2015 Oversygeplejerske Kirsten Rahbek, Geriatrisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15. Lillebæltskolen Middelfart Kommune
KVALITETSRAPPORT 2014/15 Lillebæltskolen Middelfart Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader folkeskolen 9 1.3 Overgang
Læs mere25. SEPTEMBER 2015 RETTEDE TABELLER OG FIGURER I RAPPORTEN SYGDOMSBYRDEN I DANMARK SYGDOMME
25. SEPTEMBER 2015 RETTEDE TABELLER OG FIGURER I RAPPORTEN SYGDOMSBYRDEN I DANMARK SYGDOMME Baggrund for dokumentet Efter offentliggørelsen af Rapporten har Statens Institut for Folkesundhed identificeret
Læs mereSygdomsbyrden i Danmark
Knud Juel Sygdomsbyrden i Danmark Nordisk Folkesundhedskonference Aalborg, 23. august 2017 Formål: At levere byrdeestimater for de sygdomme, der belaster folkesundheden i Danmark mest med fokus på social
Læs mereAnalysenotat - helhedsorienteret ungeindsats.
Analysenotat - helhedsorienteret ungeindsats. Halsnæs kommunes fokus for den helhedsorienterede ungeindsats er unge i alderen 15-24 år. Målgruppen er unge, der er udfordrede, der ikke er i skole, - uddannelse
Læs mereUdkast Forebyggelses- og Sundhedsfremmepolitik for Furesø Kommune
Udkast Forebyggelses- og Sundhedsfremmepolitik for Furesø Kommune 2019-2022 Politisk forord Alle borgere i Furesø kommune skal have adgang til at leve et sundt og aktivt liv, hele livet. Langt de fleste
Læs mereUDVALGSSTRATEGI SOCIAL, SUNDHED OG OMSORGSUDVALGET
UDVALGSSTRATEGI 2019-22 SOCIAL, SUNDHED OG OMSORGSUDVALGET INDLEDNING Ved udvalgsformand Bo Abildgaard Med afsæt i Guldborgsund Kommunes kerneopgave; Vi skal styrke borgernes muligheder for at mestre egen
Læs mereBilag 3 Sigtelinjer for Sundhedspolitik
Bilag 3 Sigtelinjer for Sundhedspolitik 2019-2022 1 MÅL Alle skal have adgang til at bruge byens rum og faciliteter til motion, leg, rekreation og dyrkelse af fællesskaber DE ENKETE SIGTELINJER 1.1: Andelen,
Læs mereNøgletal for de nationale mål for sundhedsvæsenet
EMN-2017-00146 Sagsbehandler: FRW 20. maj 2019 Nøgletal for de nationale mål for sundhedsvæsenet I det følgende præsenteres de indikatorer, som indgår i aftalen om de nationale mål, som blev lanceret på
Læs merePsykiatri og misbrug KKRs Faglige Symposium , Ringsted Kongrescenter
Psykiatri og misbrug KKRs Faglige Symposium 21.08.2019, Ringsted Kongrescenter Jesper Pedersen ledende overlæge, phd Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling Dorthe Juul Lorenz vicedirektør Psykiatrien, Region
Læs mereDet er glædeligt, at børn og unges fysiske og mentale sundhed sættes i fokus. Haderslev Kommune vil gerne bidrage ind i det arbejde.
NOTAT Haderslev Kommune Sundhedssamarbejde og Forebyggelse Nørregade 41, St tv 6100 Haderslev www.haderslev.dk Dir. tlf. 30683956 ann@haderslev.dk 30. januar 2019 Sagsbehandler: Ann Iversen Haderslev Kommunes
Læs mereSocial ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor
Social ulighed i sundhed Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor Danskernes sundhed De fleste har et godt fysisk og mentalt helbred men der er store sociale forskelle i sundhed Levealderen stiger,
Læs mereBilag 1: Fakta om diabetes
Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide
Læs mereDen Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) 2011 blev offentliggjort i uge 18, 2012.
NOTAT Dato: 09. maj 2012 Sagsnummer: Initialer: mha Afrapportering af Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) 2011 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) 2011 blev
Læs mereIdé- og debatoplæg om den næste sundhedsaftale
Idé- og debatoplæg om den næste sundhedsaftale 1. Mere sundhed i fællesskab Alle borgere har krav på et sundhedsvæsen, der fungerer og hænger sammen. Vi har som region, kommuner og praktiserende læger
Læs mereSTATUSRAPPORT 2015/16. Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune
STATUSRAPPORT 2015/16 Selsmoseskolen Høje-Taastrup Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE 1 PRÆSENTATION AF SKOLEN 3 2 SAMMENFATTENDE HELHEDSVURDERING 4 3 RESULTATER 5 3.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 5 3.2
Læs mereOplæg - Temaer i Sundhedsaftalen
31. MAJ 2017 Oplæg - Temaer i Sundhedsaftalen 2019-2022 Baggrund En borgers sygdomsforløb kræver ofte både indsatser i kommunen, hos den praktiserende læge og på hospitalet. En positiv oplevelse af sygdomsforløbet
Læs mereBudget 2016 Social og Sundhedsudvalget
Side 1 af 1 Beskrivelse af sundheds- og forebyggelsesområdet: Rammebetingelser Rammer og målsætninger for monitorering og opfølgning af indsatser på sundhedsområdet tager udgangspunkt i 5 hovedområder:
Læs mereTal på sundhed Den nationale sundhedsprofil
Tal på sundhed Den nationale sundhedsprofil Sundhedsstyrelsens "Den nationale sundhedsprofil" giver et øjebliksbillede af danskernes sundhed. Det er stadig de store risikofaktorer, der dominerer billedet:
Læs mereService og kvalitet Aalborg Universitetshospital
Service og kvalitet Aalborg Universitetshospital KornceRN Økonomi / Sundhedsøkonomi Den sundhedspolitiske dagsorden er pt. præget af et øget fokus på service og kvalitet. Dette er også afspejlet i Økonomiaftalen
Læs mereService og kvalitet Sygehus Himmerland
Service og kvalitet Sygehus Himmerland KornceRN Økonomi / Sundhedsøkonomi Den sundhedspolitiske dagsorden er pt. præget af et øget fokus på service og kvalitet. Dette er også afspejlet i Økonomiaftalen
Læs mereMænds sundhed i hverdag og politik
Mænds sundhed i hverdag og politik 2018 Wifi: 3f-gaestenet Password: Kampmann Program Åbning af Men s Health Week 2018 Sådan arbejder 3F i forhold til mænd og sundhed v/ Tina Christensen, næstformand 3F
Læs mereService og kvalitet Sygehus Vendsyssel
Service og kvalitet Sygehus Vendsyssel KornceRN Økonomi / Sundhedsøkonomi Den sundhedspolitiske dagsorden er pt. præget af et øget fokus på service og kvalitet. Dette er også afspejlet i Økonomiaftalen
Læs mereEvaluering af den Sundhedspolitiske Strategi år
Evaluering af den Sundhedspolitiske Strategi år 2016-2019 Den Sundhedspolitiske strategi har nedenstående 5 fokusområder: 1. Flere borgere er fysisk aktive 2. Flere børn og unge spiser sundt 3. Flere borgere
Læs mereDanske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner:
Notat Danske Fysioterapeuter Folketingsvalget 2019 Danske Fysioterapeuter vil benytte valgkampen til at sætte fokus på tre emner: 1. Direkte adgang til fysioterapi 2. Målrettet og superviseret fysisk træning
Læs mereBilag 1: Datarapport Kvalitetsrapport for skolevæsenet i
Furesø Kommune Center for Dagtilbud og Skole Bilag 1: Datarapport Kvalitetsrapport 2016-2017 for skolevæsenet i Furesø Kommune www.furesoe.dk Udgivet: 24. april 2018 Redaktion: Center for Dagtilbud og
Læs mereSUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune
SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi har,
Læs mereTal på sundhed Den nationale sundhedsprofil
Tal på sundhed Den nationale sundhedsprofil Sundhedsstyrelsens "Den nationale sundhedsprofil" giver et øjebliksbillede af danskernes sundhed. Det er stadig de store risikofaktorer, der dominerer billedet:
Læs mereBefolkning i Slagelse Kommune
Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de
Læs mereSUNDHEDS- POLITIK i Faaborg-Midtfyn Kommune
SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune. Vi har,
Læs mereNøgletal for de nationale mål for sundhedsvæsenet
EMN-2017-00146 Sagsbehandler: FRW 17. april 2018 Nøgletal for de nationale mål for sundhedsvæsenet I det følgende præsenteres de indikatorer, som indgår i aftalen om de nationale mål, som blev lanceret
Læs mereKapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).
Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,
Læs mereSundhedsaftalen
Sundhedsaftalen 2019-2023 Sundhedsaftalen er den formelle ramme om det tværsektorielle samarbejde i sundhedsvæsenet mellem region, kommuner og almen praksis. Formålet med sundhedsaftalen er at bidrage
Læs mereLUP AKUTMODTAGELSE. Dette notat opsummerer centrale resultater fra undersøgelsen. Fakta om undersøgelsen
Procent LUP AKUTMODTAGELSE 17 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser i Akutmodtagelser og Akutklinikker For fjerde år i træk er akut ambulante patienter fra akutmodtagelser og akutklinikker
Læs mereODENSE KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK
SUND SAMMEN ODENSE KOMMUNES SUNDHEDSPOLITIK Kolofon Udgivet: Udarbejdet af Odense Kommune Fotografer: VisitOdense Odense Kommune Colourbox INDHOLDSFORTEGNELSE Sund Sammen - forord... 4 Et sundere arbejdsmarked...
Læs mereBryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse?
Bryder børnene den sociale arv og får en ungdomsuddannelse? Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 12 Formålet med dette analysenotat er at belyse udviklingen i andelen af unge 25-årige, der
Læs mereDen Landsdækkende Undersøgelse for Patientoplevelser 2014 Udvidet patientgrupper Kort indlæggelsestid Nationale spørgsmål Nationale temaspørgsmål
Dato: 1.0.01 Den Landsdækkende Undersøgelse for Patientoplevelser 01 Dette notat opsummerer centrale tendenser fra LUP somatik 01. Resultaterne fra LUP somatik 01 er offentliggjort i uge 17. Konceptet
Læs mereKVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune
FOTOGRAF: JENS PETER ENGEDAL KVALITETSRAPPORT 2014/15 Mølleskolen Skanderborg Kommune Indholdsfortegnelse 1 RESULTATER 3 1.1 Bliver alle så dygtige, som de kan? 3 1.2 Elevernes faglige niveau når de forlader
Læs mereDen Nationale Sundhedsprofil & Unges mentale sundhed og trivsel. UKU torsdag d. 12. april kl til 17.20
Den Nationale Sundhedsprofil & Unges mentale sundhed og trivsel UKU torsdag d. 12. april kl. 16.40 til 17.20 BETYDNINGEN AF FORSKELLIGE RISIKOFAKTORER FOR MIDDELLEVETID Den Nationale Sundhedsprofil Rygning
Læs mereHandleplan for sundhedspolitikken
Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde
Læs mereNøgletal for de nationale mål for sundhedsvæsenet
EMN-2017-00146 Sagsbehandler: FRW 29. august 2017 Nøgletal for de nationale mål for sundhedsvæsenet I det følgende præsenteres de indikatorer, som indgår i aftalen om de nationale mål, som blev lanceret
Læs mere