Broen til Bedre Sundhed LEDELSESRAPPORT. April Region Sjælland
|
|
- Susanne Thomsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Broen til Bedre Sundhed BROEN TIL BEDRE SUNDHED LEDELSESRAPPORT April 2016 Region Sjælland
2 Indhold Del 1: Intro og programmål Del 2: Mål for indsatsområder Introduktion Status...4 Målhierarki...4 Programmål - Triple Aim Oversigt... 5 Sundhed og trivsel Middellevetid... 6 Trivsel i skoler... 6 Selvvurderet helbred... 6 Ungdomsuddannelse... 6 Sygdomsbyrde diabetes... 7 Antal nye diabetikere... 7 Kvalitet Hospitalserhvervede infektioner... 8 Lighed... 8 Klinisk effektivitet... 9 Patienttilfredshed... 9 Brug af vagtlæge... 9 Tilgængelighed...10 Økonomi Forebyggelige indlæggelser...11 Komplikationer til diabetes...11 Offentligt forsørgede borgere...11 Kommunale sundhedsudgifter...11 Datakvalitet Omkostningseffektivtet...23 Forbehold: Antal speciallæger...23 Prioritering af mål, indsatsomr...23 Hensigtsmæssige akutforløb Akutte indlæggelser...13 Alkohol og misbrug...13 Genindlæggelser...13 Lige adgang Praktiserende læger...14 Speciallægestillinger...14 Sygehuslæger...14 Ventetid hos læge...15 Pakkeforløb...15 Sundt erhverv Sygedagpengemodtagere...16 Arbejdsulykker...16 Delvist raskmeldte...17 Kontanhjælpsmodtagere...17 Stress...17 Kronikeromsorg Forebyggelige indlæggelser KOL, diabetes og hjertekarsygdom Selvhjulpne ældre Fremtidens voksne - Læring Ungdomsuddannelse Fravær i skolen Karaktergennemsnit Fremtidens voksne - Sunde, glade børn Rygning Alkoholdebut Overvægt Undervægt og fejlernæring Trivsel i grundskolen Idræt og foreningsliv Fremtidens voksne - Socialt udsatte børnefamilier Risikofamilier Sårbare børn Overgange... 22
3 Del 1: Intro og programmål BROEN TIL BEDRE SUNDHED
4 Introduktion Broen til Bedre Sundheds ledelsesrapport for 2015 præsenterer Broens strategi version 2.0 og målopfølgning i form af runcharts. Tænketankene har afsluttet deres arbejde og der er fastsat mål for de enkelte indsatsområder. Disse samt tilhørende data præsenteres endvidere her. Programkontoret afslutter med bemærkninger om eventuelle udsving, hvorvidt udviklingen går planmæssigt eller ej, og om der er behov for justeringer i strategiens næste version. Målhierarkiet præsenteres kort indledningsvist. Opbygningen af målhierarkiet er vigtigt for at forstå både kort- og langsigtede mål. Ledelsesrapporten vil følge samme opbygning som målhierarkiet. Status Middellevetiden stiger støt på landsplan, såvel som i Lolland og Guldborgsund Kommuner. Men forskellen er fortsat stor, idet borgere på Lolland i gennemsnit lever 5 år kortere end gennemsnitsdanskeren. Borgere bosat på Lolland-Falster bliver indlagt hyppigere med tilstande, som kunne have været forebygget end resten af regionens borgere. Forskellen er kun blevet større i de seneste 3 år. For hele regionen er der tendens til at brug af vagtlægeydelser stiger. De praktiserende læger har gennem de senere år fået flere og flere patienter tilknyttet deres praksis. Med en aldrende lægestand og aldrende befolkning, byder fremtiden på flere udfordringer for læger såvel som patienter i Lolland og Guldborgsund Kommuner. Sundhedsprofilen har vist, at over 20 % af borgere fra Lolland Kommune har et dårligt selvvurderet helbred. Det er 4 % højere end det regionale gennemsnit. Målhierarki Broen til Bedre Sundhed følger kontinuerligt op på mål på tre niveauer. Det øverste niveau er Broens programmål, der er baseret på Triple Aims tredeling: 1. Bedre sundhed og trivsel 2. Større kvalitet 3. Bedre økonomi For hvert delelement af Triple Aim, er der knyttet 3-6 separate programmål. Det er langsigtede, visionære og strategiske mål, der på sigt skal løfte befolkningens sundhed og trivsel på Lolland-Falster. På næste niveau er der seks indsatsområder: Lige adgang til sundhedstilbud Hensigtsmæssige akutforløb Fremtidens voksne Kronikerindsats Sundt erhverv Nye veje Alle indsatsområder har 3-6 specifikke mål, der forventeligt kan nås indenfor 2-10 år. For hvert indsatsområde udvikles en portefølje af projekter, der tilsammen vil bidrage til, at vision og mål for det enkelte indsatsområde kan indfries. Endelig har hvert projekt både proces- og effektmål. Eksterne, uvildige evalueringsinstitutioner vil varetage procesevaluering og i bredt omfang også effektevaluering, for at sikre en høj validitet. Programkontoret varetager den strategiske, såvel som den indsatsområde-specifikke målopfølgning. Målhierarki
5 Programmål - Triple Aim Nedenstående tabel viser visioner og målsætninger for hvert element af Triple Aim. Flere af målene er formuleret som proxy for et givent udfald. Alvorlige komplikationer til diabetes (såsom amputationer) er for eksempel omkostningstunge og kan derfor tolkes som et udtryk for økonomi. Triple Aim Målområde Programmål Sundhed og trivsel Vi skal øge antallet af sunde og gode leveår, ved at styrke borgernes evne til at tage vare på sig selv. Kvalitet Vi skal sikre, at alle ydelser tager udgangspunkt i den enkeltes ressourcer og behov, og lever op til gældende standarder. Økonomi Vi skal anvende eksisterende midler effektivt, så vi får mest sundhed for pengene. Middellevetid Selvvurderet helbred Trivsel Uddannelse Sygdomsbyrde diabetes Patientsikkerhed Lighed (se note om datakvalitet) Klinisk effektiv Patienttilfredshed Omkostningseffektivitet Tilgængelighed Forebyggelige indlæggelser Komplikationer til diabetes Andel på overførselsindkomst Kommunale sundhedsudgifter pr. borger Inden 2040 skal middellevetiden for befolkningen på Lolland-Falster være på niveau med det nationale gennemsnit. Andelen af voksne med dårligt selvvurderet helbred skal reduceres så det svarer til det regionale niveau inden Inden 2020 skal 90 % af alle skolebørn trives godt. Antallet af voksne der oplever stress skal reduceres med 5% inden Andelen af en ungdomsårgang som gennemfører en ungdomsuddannelse skal være 95% inden Antallet af nye diabetikere pr. år skal falde med 10% inden 2020 og overlevelsen blandt diabetikere skal øges, repræsenteret ved en stigende prævalens. Den hospitals-standardiserede mortalitetsrate (HSMR) skal opnå stabilt niveau på 100 inden (Udfases). Hospitalserhvervede infektioner skal reduceres med 5% inden Andelen af kvinder der deltager i livmoderhalskræftscreening skal udgøre 75% inden Forekomsten af kræft i lunge- og respirationsorganer skal nedbringes til nationalt niveau inden Andelen af patienter der dør indenfor 30 dage efter indlæggelse med apopleksi skal reduceres til nationalt niveau inden Patienternes tilfredshed med såvel ambulant som sengebaseret behandling skal ligge på niveau med det nationale niveau inden Det gennemsnitlige forbrug af vagtlægeydelser per borger skal reduceres, så det svarer til regionalt gennemsnit per borger inden (Indfriet). Antallet af patienter per praktiserende læge skal reduceres til 1800 inden Andelen af forebyggelige indlæggelser reduceres med 20% inden Andelen af borgere med udvalgte komplikationer til diabetes reduceres med 10% inden Andelen af offentligt forsørgede årige skal udgøre under 10% inden De kommunale sundhedsudgifter per borger skal være på niveau med de nationale sundhedsudgifter per borger inden 2020.
6 Sundhed og trivsel Middellevetid Middellevetid Middellevetiden for borgere i Lolland og Guldborgsund Kommuner er på nuværende tidspunkt 3-4 år kortere end middellevetiden for borgere i resten af landet. Udviklingen i middellevetiden fra 2014 til 2015 viser at forskellen i forhold til det nationale niveau er blevet mindre for Guldborgsund Kommune, mens borgerne i Lolland Kommune ikke har opnået en højere levealder fra 2014 til Trivsel i skoler Trivslen i skoler i Lolland og Guldborgsund Kommune er generelt dårligere end i resten af landet. Er du glad for at gå i skole/er du glad for din skole? Der er flere fra Lolland-Falster, som angiver at de aldrig er glade for at gå i skole. Desuden angiver 29% fra den landsdækkende undersøgelse, at de altid er glade for at gå i skole, mod kun 20% i Lolland og Guldborgsund Kommuner. Selvvurderet helbred Over 20% af borgerne i Lolland Kommune vurderer deres eget helbred som dårligt eller meget dårligt. Borgere med mindre godt eller dårligt selvvurderet helbred, i procent Det er en tendens, der skal vendes, da det er en stærk prædiktor for sygdom og død. Ungdomsuddannelse Figuren viser, hvor stor en andel man forventer, har erhvervet en ungdomsuddannelse 25 år efter afsluttet 9. klasse. Andel af en årgang, der ventes at have en ungdomsuddannelse 25 år efter 9. klasse Fremskrivningen er baseret på generelle strømninger i samfundet og øvrig adfærd i det givne område.
7 Sygdomsbyrde diabetes Diabetesprævalens i procent Forekomsten af diabetes stiger i Lolland og Guldborgsund Kommuner, såvel som i resten af landet. Det skyldes dels at befolkningen bliver ældre og dels at man lever længere med diabetes. Derimod bør antallet af nye diabetikere ikke stige, med mindre det er et udtryk for bedre opsporing. Antal nye diabetikere Antal nye diabetikere Antallet af nydiagnosticerede diabetikere er svagt stigende for Guldborgsund Kommune og svagt faldende for Lolland Kommune. Grundet det lave befolkningstal i de to kommuner, er en traditionel incidens ikke opgjort. I stedet sammenlignes antallet af nye diabetikere i de to kommuner med Køge kommune, som svarer til Guldborgsund kommune med hensyn til befolkningstal. Køge Kommune tilhører kommunesocialgruppe 1, mens Lolland og Guldborgsund Kommuner hører til i socialgruppe 3. Det gør det til en interessant kommune at sammenligne diabetesdata med. Statens Seruminstitut opgør ikke længere diabetes i prævalens og incidens, hvorved målet vil udgå i fremtidige ledelsesrapporter. SSI har varslet en ny database (Kronikerdatabasen), hvor et nyt mål forventes udtrukket fra. Databasen er i skrivende stund ikke offentliggjort, hvorved forslag til nyt mål først præsenteres i næste ledelsesrapport.
8 Kvalitet Hospitalserhvervede infektioner Clostridium difficile - antal pr risikodøgn Antallet af sygehuserhvervede infektioner er faldet markant for Nykøbing F. Sygehus i årene 2014 og Nu ligger både clostridium difficile og bakteriæmier på niveau med landets øvrige sygehuse. Bakteriæmier - antal pr risikodøgn Lighed Deltagerprocent livmoderhalskræft-screening Der er social ulighed i deltagelse i screeningsprogrammer. I både Lolland og Guldborgsund Kommuner er deltagelsen faldende, og Lolland ligger næsten 7%-point under det nationale niveau i Der er social ulighed i forekomsten af kræfttyper. Kræft i lunge- og resipirationsorganer er associeret med rygning. Nye tilfælde af lungekræft pr indbygger Figuren viser, at incidensen af lungekræft er højere i Lolland og Guldborgsund end på landsplan. Tallene er køns- og aldersstandardiseret.
9 Klinisk effektivitet 30 dages mortalitet, Apoplexi De danske sygehuse skal holde sig under standarden på 15%. 30 dages mortaliteten er højere på Nykøbing F. Sygehus end på regionalt niveau. På sygehusniveau vil selv små udsving dog give sig til udtryk ved store forskelle, da der er færre cases (personer der får apopleksi) end på regionalt niveau. Patienttilfredshed Overordnet patientsikkerhed Nykøbing F. Sygehus Den overordnede patienttilfredshed er beregnet som et gennemsnit af tre items, der omhandler; Tilfredshed med pleje Tilfredshed med behandling Tilfredshed med forløbet Alle inden for svarkategorierne i høj grad og i meget høj grad. Nykøbing F. sygehus ligger i alle tilfælde en smule under landsgennemsnittet. Brug af vagtlæge Brug af vagtlæge i procent Brug af vagtlæge er ikke højere i Lolland og Guldborgsund Kommune sammenlignet med Region Sjælland. Efter en periode med en stor stigning i vagtlægebrug ( ), er brugen faldet fra
10 Tilgængelighed Antal patienter pr. praktiserende læge Det gennemsnitlige antal patienter pr. praktiserende læge stiger. Der er aktuelt seks ledige almenmedicinske stillinger i Lolland Kommune, hvoraf de fem er i regionsklinikkerne i Horslunde og Nakskov. I Guldborgsund Kommune er der én ledig stilling som almen mediciner i Sakskøbing Lægehus og hos Lægerne Guldborgsund øger man kapaciteten med en læge. Nederste figur viser ventetid til genoptræning. Ventetid til genoptræning i kommuner
11 Økonomi Forebyggelige indlæggelser Brug af vagtlæge i procent Antallet af forebyggelige indlæggelser falder blandt borgere der bor på Lolland-Falster. Analyser viser, at tryksår er næsten elimineret som aktionsdiagnose. Komplikationer til diabetes Diabetesrelaterede amputationer i procent Andelen af diabetesrelaterede amputationer er på nuværende tidspunkt højere blandt borgere på Lolland end på Falster og i resten af regionen. Offentligt forsørgede borgere Andel offentligt forsørgede i procent Figuren viser, at andelen af borgere på overførselsindkomst er væsentlig højere blandt borgere i Lolland og Guldborgsund Kommuner end i resten af landet. Nedgangen i 2014 kan skyldes, at personer i servicejobs samt voksenlærlinge ikke længere indgår i statistikken. Kommunale sundhedsudgifter Kommunale sundhedsudgifter pr. borger De kommunale sundhedsudgifter pr. borger stiger støt i Lolland og Guldborgsund Kommuner.
12 Del 2: Mål for indsatsområder BROEN TIL BEDRE SUNDHED
13 Hensigtsmæssige akutforløb Akutte indlæggelser Akutte medicinske korttidsindlæggelser per 1000 indbyggere skal reduceres med 5%. Akutte medicinske korttidsindlæggelser pr indbyggere Antallet af akutindlæggelser, som kunne have været forebygget gennem tidlig indsats, skal reduceres med 20% (oprindelig formulering). Alkohol og misbrug Uhensigtsmæssige akutindlæggelser der er relateret til alkohol eller andet misbrug skal reduceres med 30%. Akutindlæggelser relateret til alkohol eller andet misbrug 2014 Genindlæggelser Akutte genindlæggelser inden 30 dage Antallet af uhensigtsmæssige genindlæggelser reduceres med 20 %.
14 Lige adgang - rekruttering og fastholdelse Praktiserende læger Antal patienter pr. praktiserende læge Antal borgere pr. alment praktiserende læge skal være på regionalt niveau inden Speciallægestillinger Ingen vakante praktiserende speciallægestillinger inden Vakante speciallægestillinger Lolland Kommune: 1 vakant stilling som reumatolog ½ vakant stilling som psykiater Guldborgsund Kommune: 1 vakant stilling som øjenlæge Sygehuslæger Antal speciallæger på sygehus pr indbyggere Antallet af sygehuslæger per 1000 indbyggere skal være på niveau med det regionale inden 2025
15 Ventetid hos læge Ventetid til næste ikke-akut tid hos egen læge skal pr følge overenskomsten for almen praksis, så det er muligt at få en konsultation senest fem hverdage efter tidsbestilling. Ventetid hos læge En måling kræver, at man ringer manuelt rundt til alle lægehuse Pakkeforløb Andelen af henviste der gennemfører et pakkeforløb for cancer skal være på nationalt niveau inden 2020 Andel kræftpakkeforløb gennemført indenfor standardforløbstider Vi kan pt. ikke få leveret data til at belyse dette derfor ses mål for forløbstider.
16 Sundt erhverv Sygedagpengemodtagere Sygedagpengemodtagere i procent af arbejdsstyrken Andelen af sygedagpengemodtagere skal reduceres, så den ligger under det nationale niveau inden Arbejdsulykker Arbejdsulykker i antal Antallet af arbejdsulykker og erhvervsbetingede sygdomme per 1000 borgere skal nedbringes med 20% inden Erhvervssygdomme i antal
17 Delvist raskmeldte Antal delvise rask/sygemeldinger Andelen af sygemeldte som bliver delvist raskmeldt og dermed kan arbejde, skal være på landsgennemsnittet inden Kontanthjælpsmodtagere Kontanthjælpsmodtagere i procent blandt årige Andelen af kontanthjælpsmodtagere skal være på nationalt niveau for befolkningen mellem 20 og 69 år på Lolland-Falster inden Stress Selvoplevet stress i procent Selvoplevet stress skal reduceres, så det svarer til det nationale niveau inden 2022.
18 Kronikeromsorg Forebyggelige indlæggelser i procent Forebyggelige indlæggelser i procent KOL, diabetes og hjertekarsygdom Indlæggelser for KOL pr indbyggere Andelen af akutte indlæggelser relateret til KOL, diabetes og hjertekarsygdom skal reduceres med 20%. Selvhjulpne ældre Selvhjulpne +70-årige i procent - Lolland Kommune Der skal være 20% flere selvhjulpne ældre over 70 år inden 2020.
19 Fremtidens voksne - Læring og forudsætningerne herfor Ungdomsuddannelse 95% af en ungdomsårgang skal opnå en ungdomsuddannelse i Andel af 9.-klasseelever der har fået en ungdomsuddannelse 10 år efter Fravær i skolen Fravær blandt børn og unge i skolerne skal reduceres til 5% inden Fravær i grundskolen i procent Karaktergennemsnit Karaktergennemsnit for de bundne prøvefag i 9. klasse skal være på niveau med det nationale gennemsnit inden Karaktergennemsnit i bundne prøvefag 9.-klasses afgangsprøve
20 Fremtidens voksne - Sunde og glade børn, og de særligt udfordrede børn Rygning 50% færre rygere i 9.klasse inden Rygning i klasse Alkoholdebut Alkoholdebut Alkoholdebut hæves med et år inden 2020 for elever i udskoling. Overvægt Antal overvægtige børn ved ind- og udskoling skal reduceres med 50% inden Procentdel overvægtige og svært overvægtige ved udskoling Overvægt ved indskoling årgang 2006
21 Undervægt og fejlernæring Procentdel undervægtige ved indskoling Ingen undervægtige/fejlernærede børn inden Trivsel i grundskolen Hvordan har du det for tiden? Andelen af elever, som angiver at trives i grundskolen (9.klasse) er på nationalt niveau i Idræt og foreningsliv 75% af alle børn og unge er idrætsaktive og 60% er medlem af den etablerede idræt inden DIF/DGI og firmaidræts samlede medlemstal blandt 0-24 årige DIFs historiske medlemstal
22 Fremtidens voksne - Socialt udsatte børnefamilier Risikofamilier Fokus: Tidlig opsporing af risikogravide, udsatte forældre og børn i risikofamilier. Mål: Antallet af gravide kvinder med stof- og/eller alkoholmisbrug følges løbende. Efterår 2015: Seks kvinder fra Guldborgsund og tre kvinder fra Lolland. Datakilde: Familieambulatoriet i Næstved. NB! Da antallet af gravide i risiko er meget få, kan vi ikke opgøre det i procent. Endvidere er det ikke ønskværdigt at antallet af kvinder der bliver fulgt i familieambulatoriet nedsættes, hvis det er et udtryk for at færre kvinder i risiko får hjælp. Sårbare børn om alle danske børn født i årene , samt deres forældre. Oplysningerne indbefatter: barnets fødselsvægt, etnicitet og kontakter med psykiatriske hospitaler, antal flytninger mellem kommuner, samt oplysninger om forældres uddannelse, indkomst, kriminalitet, samlivsstatus og stofmisbrugsbehandling. Overgange Fokus: Velfungerende overgange, så børn- og ungegruppen støttes bedst muligt fra undfangelse til afsluttet ungdomsuddannelse. Der er opsat separate mål for undergruppen overgange, idet det antages at velfungerende overgange bidrager til målopfyldelsen for de øvrige mål i indsatsen Fremtidens Voksne. Andelen af sårbare børn i Lolland og Guldborgsund Kommuner er henholdsvis 18,8% og 13,1%. I gennemsnit er 10% af børn i Danmark sårbare. Sårbare børn defineres som de 10% af børn på landsplan, som har størst risiko for at blive modtagere af sociale foranstaltninger. Analyserne er baseret på individoplysninger fra Danmarks Statistik, Statens Serum Institut og Uni-C,
23 Datakvalitet Omkostningseffektivitet Vagtlægeydelser er dyrere end planlagte aftaler hos den praktiserende læge. Endvidere er der social ulighed i brug af vagtlægeydelser, hvorfor en reduktion af brug af vagtlægeydelser er valgt som et udtryk for omkostningseffektivitet. Men data viser, at brug af vagtlægeydelser for Lolland og Guldborgsund Kommune er på niveau med det regionale gennemsnit. Et nyt mål for omkostningseffektivitet bør udarbejdes til strategiens version 2.0. Diabetesrelaterede amputationer er en proxy for omkostningstung behandling og forfejlet forebyggelse og pleje. Imidlertid er antallet af amputationer grundet diabetes lavt, hvorfor det kan overvejes at lade dette mål udgå. Forbehold: Antal speciallæger Et af målene under indsatsen Lige Adgang til sundhedstilbud er, at antallet af sygehuslæger pr borgere på Nykøbing F. Sygehus, skal svare til det regionale niveau inden Det er et overordnet mål, der ikke tager højde for fordelingen af specialer i Region Sjælland og specifikt på Nykøbing F. Sygehus. Prioritering af mål for indsatsområder Under indsatsområderne er der enkelte mål som medlemmer i tænketankene har ønsket at få med. Datakvaliteten af disse er ikke altid fyldestgørende og viser ikke et sandt billede af virkeligheden. Indsatsområderne skal i 2016 prioriteres og reduceres.
24 Broen til Bedre Sundhed Kvalitet & Udvikling Region Sjælland Alleen Sorø
Ledelsesrapportering for Broen til bedre sundhed
1 Ledelsesrapportering for Broen til bedre sundhed Indholdsfortegnelse Introduktion til ledelsesrapporteringer for Broen til bedre sundhed... 3 Status... 3 Målhierarki... 3 Del 1: De strategiske mål baseret
Læs mereLedelsesrapportering Broen til bedre sundhed
LEDELSESRAPPORTERING 215 Ledelsesrapportering Broen til bedre sundhed Indholdsfortegnelse Ledelsesrapportering Broen til bedre sundhed... 2 Introduktion til ledelsesrapporteringer for... 3 Broen til bedre
Læs mereLedelsesrapportering Broen til bedre sundhed
Ledelsesrapportering Broen til bedre sundhed Indholdsfortegnelse Ledelsesrapportering... 2 Broen til bedre sundhed... 2 Introduktion til ledelsesrapporteringer for Broen til bedre sundhed... 3 Status...
Læs mereLedelsesrapportering Broen til bedre sundhed
LEDELSESRAPPORTERING 1 Ledelsesrapportering Broen til bedre sundhed Indholdsfortegnelse Ledelsesrapportering... Broen til bedre sundhed... Introduktion til ledelsesrapporteringer for Broen til bedre sundhed...
Læs mereLedelsesrapportering Broen til bedre sundhed
LEDELSESRAPPORTERING 21 Ledelsesrapportering Broen til bedre sundhed Indholdsfortegnelse Ledelsesrapportering... 2 Broen til bedre sundhed... 2 Introduktion til ledelsesrapporteringer for Broen til bedre
Læs mereMålhierarki. Niveau 1: Triple Aim og programmål. Middellevetid. Selvvurderet helbred. Trivsel. Forbedre befolkningens sundhedstilstand.
Niveau 1: Triple Aim og programmål Middellevetid Selvvurderet helbred Forbedre befolkningens sundhedstilstand Trivsel Uddannelse Diabetes sygdomsbyrde Fremme lighed i sundhed i Lolland og Guldborgsund
Læs mereLedelsesrapport
Ledelsesrapport - 2017 Forord Broen til Bedre Sundhed er et udviklingsprogram, der har til formål at skabe bedre folkesundhed og mere lighed i sundhed. I første omgang på Lolland og Falster, men på sigt
Læs mereBroen til bedre sundhed - Fokus Lolland-Falster
Broen til bedre sundhed - Fokus Lolland-Falster Preben Cramon, sundhedsfaglig chef Region Sjælland Annette Palle Andersen, programchef Broen til bedre sundhed Mulighederne En fælles udfordring! Socio-økonomisk
Læs mereBroen til Bedre Sundhed. Metode. - Mål, indsatser og driverdiagrammer
Broen til Bedre Sundhed Metode -, indsatser og driverdiagrammer Broen til Bedre Sundheds driverdiagrammer Velkommen til Broen til Bedre Sundheds metodepræsentation. Et fundament for Broens arbejde! og
Læs mereDe nationale indikatorer fordelt på sygehus niveau
De nationale indikatorer fordelt på sygehus niveau De 8 nationale mål og tilhørende indikatorer 2 Resultaterne fra den første status rapport 3 Resultaterne fra den første status rapport (fortsat 4 Region
Læs mereREGION SJÆLLAND Nationale mål brudt ned på sygehusniveau samt regionale og kommunale indsatser rettet mod målopfyldelse
REGION SJÆLLAND Nationale mål brudt ned på sygehusniveau samt regionale og kommunale indsatser rettet mod målopfyldelse. 05.09.2016 /Djl 1 Bedre sammenhængende patientforløb Nationalt Reg. Sj. HOL NSR
Læs mereIndikator Datakilde Motivation for valg af datakilder Målgruppe Monitorerings niveau/kriterier. valg (A, B, C, D) Borgerne oplever sammenhæng
Indikatorer til sundhedsaftalen 2019 til 2023 Version 28.11.2018 Forslag til indikatorer I det følgende er der under hvert af de regionale mål indsat en oversigt over de enkelte indikatorer. Indikatorerne
Læs mereRegion Sjælland. Lighed i sundhed
Region Sjælland Lighed i sundhed Partnerskabet Broen til bedre sundhed er et partnerskab mellem Lolland og Guldborgsund kommune, Business Lolland-Falster, områdets praktiserende læger repræsenteret ved
Læs mereBroen til Bedre Sundhed. Ledelsesrapport Hvordan går det?
Broen til Bedre Sundhed Ledelsesrapport 2018 - Hvordan går det? Forord Broen til Bedre Sundhed er et unikt udviklingsprogram, der skal skabe bedre folkesundhed og mere lighed i sundhed. I første omgang
Læs mereLedelsesinformation på sundhedsområdet Ikast-Brande Kommune
Ledelsesinformation på sundhedsområdet Ikast-Brande Kommune 1 Indhold SUNDHEDSPERFORMANCE HVORDAN GÅR DET MED SUNDHEDEN I IKAST-BRANDE KOMMUNE...2 MÅL 1: BEDRE SAMMENHÆNGENDE PATIENTFORLØB...2 MÅL 2: STYRKET
Læs merePLO faktaark 2017 Region Sjælland
PLO faktaark 2017 Region Sjælland Indholdsfortegnelse 1. Karakteristika for praktiserende læger... 1 1.1 Antal... 1 1.2 Køn... 2 1.3 Alder... 3 1.4 Praksisform... 5 2. Lægemangel... 6 2.1 Patienter pr.
Læs mereNye nøgletal for de nationale mål
Bilag Titel: Dagsordens titel Augustopdatering Nye nøgletal for de nationale mål Dagsordenspunkt nr 8 Bilag nr 1 Antal bilag: 1 EMN-2017-00146 Sagsbehandler: FRW 13. august 2018 Nøgletal for de nationale
Læs mereNøgletal for de nationale mål for sundhedsvæsenet
Sag nr.: 15/1950 Sagsbehandler: FRW/LOP 7. december 2016 Nøgletal for de nationale mål for sundhedsvæsenet I det følgende præsenteres de indikatorer, som indgår i aftalen om de nationale mål, som blev
Læs mereNøgletal for de nationale mål for sundhedsvæsenet
EMN-2017-00146 Sagsbehandler: FRW 29. august 2017 Nøgletal for de nationale mål for sundhedsvæsenet I det følgende præsenteres de indikatorer, som indgår i aftalen om de nationale mål, som blev lanceret
Læs mereNår systemet spænder ben en tidlig indsats. Kristine Binzer, lægefaglig konsulent, Kvalitet og Udvikling. kbi@regionsjaelland.dk
Når systemet spænder ben en tidlig indsats Kristine Binzer, lægefaglig konsulent, Kvalitet og Udvikling. kbi@regionsjaelland.dk Det vil jeg fortælle om idag Broen til bedre sundhed -en kort introduktion
Læs merePrioriteringer i sundhedsvæsenet, hvilke visioner og mål har det nye regionsråd
Prioriteringer i sundhedsvæsenet, hvilke visioner og mål har det nye regionsråd OUH Talks 27. juni 2018 Stephanie Lose Regionsrådsformand Region Syddanmark 1 Udgangspunkt for Region Syddanmark Sundhedsvæsenet
Læs mereKULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED
48 KULTUR OG OPLEVELSER SUNDHED SUNDHED En befolknings sundhedstilstand afspejler såvel borgernes levevis som sundhedssystemets evne til at forebygge og helbrede sygdomme. Hvad angår sundhed og velfærd,
Læs mereNøgletal for de nationale mål for sundhedsvæsenet
EMN-2017-00146 Sagsbehandler: FRW 06. september 2018 Nøgletal for de nationale mål for sundhedsvæsenet I det følgende præsenteres de indikatorer, som indgår i aftalen om de nationale mål, som blev lanceret
Læs mereNøgletal for de nationale mål for sundhedsvæsenet
EMN-2017-00146 Sagsbehandler: FRW 20. maj 2019 Nøgletal for de nationale mål for sundhedsvæsenet I det følgende præsenteres de indikatorer, som indgår i aftalen om de nationale mål, som blev lanceret på
Læs merePLO faktaark 2017 Region Nordjylland
PLO faktaark 2017 Region Nordjylland Indholdsfortegnelse 1. Karakteristika for praktiserende læger... 1 1.1 Antal... 1 1.2 Køn... 2 1.3 Alder... 3 1.4 Praksisform... 5 2. Lægemangel... 6 2.1 Patienter
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2015
SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale
Læs merePLO faktaark 2017 Region Midtjylland
PLO faktaark 2017 Region Midtjylland Indholdsfortegnelse 1. Karakteristika for praktiserende læger... 1 1.1 Antal... 1 1.2 Køn... 2 1.3 Alder... 3 1.4 Praksisform... 5 2. Lægemangel... 6 2.1 Patienter
Læs merePLO faktaark 2017 Region Syddanmark
PLO faktaark 2017 Region Syddanmark Indholdsfortegnelse 1. Karakteristika for praktiserende læger... 1 1.1 Antal... 1 1.2 Køn... 2 1.3 Alder... 3 1.4 Praksisform... 5 2. Lægemangel... 6 2.1 Patienter pr.
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK 2015
SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn
Læs mereNøgletal for de nationale mål for sundhedsvæsenet
EMN-2017-00146 Sagsbehandler: FRW 17. april 2018 Nøgletal for de nationale mål for sundhedsvæsenet I det følgende præsenteres de indikatorer, som indgår i aftalen om de nationale mål, som blev lanceret
Læs mereSammen om min vej. - Midtvejsevaluering
Sammen om min vej - Midtvejsevaluering Formål og metode Indledning Sammen om min vej er et kvalitetsudviklingsprojekt, med sigte mod at skabe en styrket tværsektoriel og brugercentreret indsats omkring
Læs mereSUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK
INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund
Læs mereNøgletal for de nationale mål for sundhedsvæsenet
Nøgletal for de nationale mål for sundhedsvæsenet I det følgende præsenteres de indikatorer, som indga r i aftalen om de nationale ma l, som blev lanceret pa Danske Regioners generalforsamling i april
Læs mereN O T A T Sag nr. 08/2538 Dokumentnr /13. En sund befolkning
N O T A T En sund befolkning 15-03-2013 Sag nr. 08/2538 Dokumentnr. 10904/13 I dette notat præsenteres regionernes bidrag til at øge danskerne middellevetid gennem en målrettet indsats mod de mest udsatte
Læs mereTriple Aim netværksdag Region Midt tirsdag den 15. november 2016 Oplæg ved: Kristine Binzer, lægefaglig konsulent
Triple Aim netværksdag Region Midt tirsdag den 15. november 2016 Oplæg ved: Kristine Binzer, lægefaglig konsulent 1 Reduktion af ulighed kræver evidensbaseret fællesindsats Hvordan øger man middellevtiden?
Læs mereNøgletal for de nationale mål for sundhedsvæsenet
EMN-2017-00146 Sagsbehandler: FRW 19. december 2017 Nøgletal for de nationale mål for sundhedsvæsenet I det følgende præsenteres de indikatorer, som indgår i aftalen om de nationale mål, som blev lanceret
Læs mereSundhedsstatistik : en guide
Sundhedsstatistik : en guide Officiel statistik danske hjemmesider og netpublikationer: Danmarks Statistik Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik, der indsamler, bearbejder og
Læs mereDen Landsdækkende Undersøgelse for Patientoplevelser 2014 Udvidet patientgrupper Kort indlæggelsestid Nationale spørgsmål Nationale temaspørgsmål
Dato: 1.0.01 Den Landsdækkende Undersøgelse for Patientoplevelser 01 Dette notat opsummerer centrale tendenser fra LUP somatik 01. Resultaterne fra LUP somatik 01 er offentliggjort i uge 17. Konceptet
Læs mereNøgletal for de nationale mål for sundhedsvæsenet
EMN-2017-00146 Sagsbehandler: FRW 08. oktober 2018 Nøgletal for de nationale mål for sundhedsvæsenet I det følgende præsenteres de indikatorer, som indgår i aftalen om de nationale mål, som blev lanceret
Læs mereHandleplan for kommunal medfinansiering.
Handleplan for kommunal medfinansiering. 1) Indledning Vejen Kommune har siden 2009 investeret i projekter og indsatser for at reducere uhensigtsmæssige genindlæggelser forebyggende indlæggelser uhensigtsmæssige
Læs mereNøgletal for de nationale mål for sundhedsvæsenet
Sag nr.: 15/1950 Sagsbehandler: FRW/LOP 15. december 2016 Nøgletal for de nationale mål for sundhedsvæsenet I det følgende præsenteres de indikatorer, som indgår i aftalen om de nationale mål, som blev
Læs mereNøgletal for de nationale mål for sundhedsvæsenet
EMN-2017-00146 Sagsbehandler: FRW 14. december 2018 Nøgletal for de nationale mål for sundhedsvæsenet I det følgende præsenteres de indikatorer, som indgår i aftalen om de nationale mål, som blev lanceret
Læs mereDen Landsdækkende Undersøgelse for Patientoplevelser 2014 LUP somatik 2014 Udvidet patientgrupper Kort indlæggelsestid Nationale spørgsmål
Dato: 7.03.01 Den Landsdækkende Undersøgelse for Patientoplevelser 01 Den Landsdækkende Undersøgelse for Patientoplevelser (LUP) er en årlig landsdækkende spørgeskemaundersøgelse af patienters oplevelser
Læs mereAktivitetsbestemt medfinansiering for Fredericia Kommune 2017
Aktivitetsbestemt medfinansiering for Fredericia Kommune 2017 Kommunerne har medfinansieret regionernes sundhedsudgifter siden finansieringsreformen trådte i kraft i 2007. Hensigten med den kommunale medfinansiering
Læs mereSocial ulighed i sundhed. Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor
Social ulighed i sundhed Tine Curtis, Forskningschef Adjungeret professor Danskernes sundhed De fleste har et godt fysisk og mentalt helbred men der er store sociale forskelle i sundhed Levealderen stiger,
Læs mereHvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland
Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland Odsherred Kommunesocialgrupper i Region Sjælland Kommune socialgruppe 1 Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve Kommune socialgruppe 2 Kommune socialgruppe
Læs mereFOREBYGGELSE - SUNDE RAMMER FOR BORGERNES LIV I HELE KOMMUNEN
FOREBYGGELSE - SUNDE RAMMER FOR BORGERNES LIV I HELE KOMMUNEN Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Adj. professor Aalborg Universitet og Syddansk Universitet Danskernes sundhed De
Læs mereNøgletal for de nationale mål for sundhedsvæsenet
EMN-2017-00146 Sagsbehandler: FRW 20. april 2017 Nøgletal for de nationale mål for sundhedsvæsenet I det følgende præsenteres de indikatorer, som indgår i aftalen om de nationale mål, som blev lanceret
Læs mereBEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet
BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet 1 2 En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet I dag er der primært fokus på aktivitet og budgetter
Læs mereBroen til Bedre Sundhed PRÆSENTATION. Region Sjælland
Broen til Bedre Sundhed BROEN TIL BEDRE SUNDHED PRÆSENTATION Region Sjælland BROEN TIL BEDRE SUNDHED INTERVENTION Velkommen til Broen til Bedre Sundhed! Et unikt udviklingsprogram med aktiviteter indenfor
Læs mere25. SEPTEMBER 2015 RETTEDE TABELLER OG FIGURER I RAPPORTEN SYGDOMSBYRDEN I DANMARK SYGDOMME
25. SEPTEMBER 2015 RETTEDE TABELLER OG FIGURER I RAPPORTEN SYGDOMSBYRDEN I DANMARK SYGDOMME Baggrund for dokumentet Efter offentliggørelsen af Rapporten har Statens Institut for Folkesundhed identificeret
Læs mereBefolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:
Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt
Læs mereIndsatsområder på sundhedsområdet for 2019
Indsatsområder på sundhedsområdet for 2019 Sundhedsbrugerrådet 6. september 2018 1 Baggrund regionsrådets udvælgelse af indsatsområder på sundhedsområdet September 2017: Regionsrådet vedtager ny sundhedsplan.
Læs mereStatus for Økonomiaftalemål i Sundhedsaftale
Status for Økonomiaftalemål i Sundhedsaftale I Sundhedsaftalen 2015-18 er der fastlagt fire mål, der har afsæt i Økonomiaftalerne for 2014 og 2015. De fire mål i Økonomiaftalerne er: Færre uhensigtsmæssige
Læs mereProgramgrundlag Broen til bedre sundhed
Programgrundlag Broen til bedre sundhed Lolland-Falster - udfordringernes og mulighedernes land Den enkeltes sundhed er ikke kun et spørgsmål om biologisk arv eller et aktivt valg af levevis. Det er også
Læs mereHandleplan for sundhedspolitikken
Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde
Læs mereSammenhængende indsats i sundhedsvæsenet synlige resultater 2015 for Frederikshavn Kommune
Skive Viborg Langeland Vordingborg Haderslev Hørsholm Struer Frederiksberg Syddjurs Lolland Notat med overblik over Sammenhængende indsats i sundhedsvæsenet synlige resultater 1 for Frederikshavn Kommune
Læs mereBaggrundsnotat: Sundhedsaftalen operationalisering af målsætningerne
Baggrundsnotat: Sundhedsaftalen 2019-2023 operationalisering af målsætningerne I nedenstående er udarbejdet en nærmere beskrivelse af, hvordan der lægges op til, at vi vil følge op på sundhedsaftalen igennem
Læs mereMONITORERING AF TVANG I PSYKIATRIEN
SEPTEMBER, 2015 MONITORERING AF TVANG I PSYKIATRIEN Halvårsopgørelse 2015 MONITORERING AF TVANG I PSYKIATRIEN Halvårsopgørelse 2015 Sundhedsstyrelsen, 2014 Du kan frit referere teksten i publikationen,
Læs mereUddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum. Sygelighed Unge
UDDYBENDE SESSION UDDYBENDE TALPRÆSENTATION Uddybende om emner, som relaterer sig til udfordringsbilledet som beskrevet i plenum Sygelighed Unge SYGELIGHED Disposition: Hvordan står det til Kronisk sygdom
Læs mereLægedækningshøring 2016
Dato: 7. december 2015 Brevid: 2847996 Lægedækningshøring 2016 Baggrund Af Overenskomst om almen praksis 3, stk. 2, fremgår det, at lægedækningen fastsættes med udgangspunkt i en høring af eksisterende
Læs mereNOTAT: Nationale mål for sundhedsvæsenet status i Roskilde Kommune
Social og Sundhed Sagsnr. 264341 Brevid. 2950207 Ref. TAPO Dir. tlf. Tanjap@roskilde.dk NOTAT: Nationale mål for sundhedsvæsenet 2018 - status i Roskilde Kommune 24. september 2018 Regeringen, Danske Regioner
Læs mereSundhedsudgifter til personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen 1. Indhold Sundhedsudgifter til personer med kroniske sygdomme i Københavns Kommune 1. Indhold... 2 2. Sammenfatning... 3 4. Københavnernes sundhedsadfærd...
Læs mereLUP AKUTMODTAGELSE. Dette notat opsummerer centrale resultater fra undersøgelsen. Fakta om undersøgelsen
Procent LUP AKUTMODTAGELSE 17 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser i Akutmodtagelser og Akutklinikker For fjerde år i træk er akut ambulante patienter fra akutmodtagelser og akutklinikker
Læs mereSygdomsbyrden i Danmark
Knud Juel Sygdomsbyrden i Danmark Nordisk Folkesundhedskonference Aalborg, 23. august 2017 Formål: At levere byrdeestimater for de sygdomme, der belaster folkesundheden i Danmark mest med fokus på social
Læs meregladsaxe.dk Sundhedspolitik
gladsaxe.dk Sundhedspolitik 2012-2015 Gladsaxe Kommune skal være en sund kommune Gladsaxe Kommune vil være kendt for at skabe sunde rammer, som gør det nemmere for borgerne at træffe sunde valg, og som
Læs mereBefolkning i Slagelse Kommune
Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de
Læs mereNATIONALE MÅL FOR SUNDHEDS- VÆSENET
NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDS- VÆSENET 2 NATIONALE MÅL FOR SUNDHEDSVÆSENET VI LØFTER KVALITETEN MED PATIENTEN I CENTRUM Vi har de seneste 10-15 år oplevet et markant løft i kvaliteten i det danske sundhedsvæsen.
Læs mereEvaluering af den Sundhedspolitiske Strategi år
Evaluering af den Sundhedspolitiske Strategi år 2016-2019 Den Sundhedspolitiske strategi har nedenstående 5 fokusområder: 1. Flere borgere er fysisk aktive 2. Flere børn og unge spiser sundt 3. Flere borgere
Læs mereFremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL
Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL Sundhedsspor og velfærdsspor Den brede dagsorden Sundhedsaftaler Forebyggelsespakker
Læs mereFredericia Kommune. Sundhedsstrategi. Gældende fra oktober 2016
Fredericia Kommune Sundhedsstrategi Gældende fra oktober 2016 Indhold Indledning... 3 Nationale mål... 3 Lokale politiske mål... 4 Temaerne... 4 Sundhed til udsatte og sårbare borgere... 5 Stærke børn
Læs mere2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden
2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er
Læs mereDen Landsdækkende Undersøgelse af patientoplevelser blandt fødende i 2014
Dato 27..205 Den Landsdækkende Undersøgelse af patientoplevelser blandt fødende i 204 Den Landsdækkende Undersøgelse for Patientoplevelser (LUP) er en årlig landsdækkende spørgeskemaundersøgelse af patienters
Læs mereFAKTAARK. Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed
2015 FAKTAARK Tema 2015: Unge mænds trivsel og sundhed Hvorfor tema om unge mænds sundhed? Fordi unge mænd har en dødelighed der er over dobbelt så stor som unge kvinders. Hver gang der dør 100 kvinder
Læs merePLO faktaark 2017 Region Hovedstaden
PLO faktaark 2017 Region Hovedstaden Indholdsfortegnelse 1. Karakteristika for praktiserende læger... 1 1.1 Antal... 1 1.2 Køn... 2 1.3 Alder... 3 1.4 Praksisform... 5 2. Lægemangel... 6 2.1 Patienter
Læs mereNetværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012
Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,
Læs mereSUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER
SUNDHEDSPROFILEN OG DEN BORGERRETTEDE FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE PÅ TVÆRS AF FORVALTNINGER Tine Curtis, Leder af Center for Forebyggelse i praksis, KL Forskningschef Aalborg Kommune Adj. professor Aalborg
Læs mereNøgletal Genindlæggelser og færdigbehandlede dage
Nøgletal Genindlæggelser og færdigbehandlede dage Center for Sundhed & Pleje Færdigbehandlede dage Når en borger er færdigbehandlet på sygehus, men ikke kan udskrives til eget hjem, er det kommunens opgave
Læs mereKommunens sundhedsfaglige opgaver
Kommunens sundhedsfaglige opgaver Temadag i Danske Ældreråd d. 2. oktober 2019 V./ Lene Miller, Centerchef i Lejre Kommune, Center for Velfærd og Omsorg Lene Miller, Centerchef i Lejre Kommune, Center
Læs mereDen Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) 2011 blev offentliggjort i uge 18, 2012.
NOTAT Dato: 09. maj 2012 Sagsnummer: Initialer: mha Afrapportering af Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) 2011 Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) 2011 blev
Læs mereNotat til FU om den månedlige overholdelse af standardforløbstider, Januar 2015
Dato: 18. maj 2015 Brevid: Notat til FU om den månedlige overholdelse af standardforløbstider, Som opfølgning på de nationale krav til maksimale forløbstider for kræft- og hjertepatienter samt patienternes
Læs mereNotat vedrørende kommunal medfinansiering i 2013
NOTAT Notat vedrørende kommunal medfinansiering i 213 Indhold 1. Indledning... 2 1.1 Metode... 3 1.2 Udvælgelse af kommuner... 3 2. Kommunal medfinansiering - udgiftsudviklingen... 4 2.1 Udgifter forbundet
Læs mereEksempel på individuel tilrettelagt interviewguide
Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?
Læs mereUdfordringer på Sundheds- og Rehabiliteringsområdet i Gladsaxe de kommende 4 år
Udfordringer på Sundheds- og Rehabiliteringsområdet i Gladsaxe de kommende 4 år Februar 2018 De 5 udfordringer Det nære sundhedsvæsen Sundhedshuset Velfærdsteknologi Mental sundhed og civilsamfund Personcentreret
Læs mereMulighederne i anvendelsen af sundhedsprofilen. Faxe Kommune. Jakob Kjellberg
Mulighederne i anvendelsen af sundhedsprofilen Faxe Kommune Jakob Kjellberg Hvad kan man bruge en sundhedsprofil til? Ét er et søkort at forstå, et andet skib at føre. Men det er altså også vanskeligt
Læs merePatienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1
Synlighed om resultater i sundhedsvæsenet ASU 27. feb. 1 Kort om: Patienter med type-2 diabetes kontaktforbrug i det regionale sundhedsvæsen 1 Hovedkonklusioner Opgjort på grundlag af de foreløbige udtræksalgoritmer
Læs mereUdspil til visioner, mål, indsatsområder og bærende principper for samarbejde i sundhedsaftalen
Udspil til visioner, mål, indsatsområder og bærende principper for samarbejde i sundhedsaftalen 2019-2023 Et nært og sammenhængende sundhedsvæsen i balance Alle borgere har krav på et sundhedsvæsen, der
Læs mereForebyggelige genindlæggelser
Forebyggelige genindlæggelser Forebyggelige genindlæggelser inden 3 dage 1) Institution Procent Procent Forebyggelige genindlæggelser inden 30 dage 2) Hele landet 3,4 10,8 Region Nordjylland 2,9 10,9 Region
Læs mereNOTAT. Regionale nøgletal. Introduktion I dette notat præsenteres sammenligninger af nøgletal indenfor økonomi og kvalitet på regionalt niveau.
NOTAT Regionshuset Viborg Koncernøkonomi Sekretariat & Budget Skottenborg 26 8800 Viborg Tlf. 87 28 50 00 www.regionmidtjylland.dk Regionale nøgletal Introduktion I dette notat præsenteres sammenligninger
Læs mere- Samskabelse på tværs v. Annette Palle Andersen
- Samskabelse på tværs v. Annette Palle Andersen Hvor er vi henne? Sundhedssystemet Rekruttering af læger og psykiatere - Dårlige kvalitetsindikatorer Voksende sundheds-omkostninger - Stigning i akut behandling
Læs mereTal på sundhed Den nationale sundhedsprofil
Tal på sundhed Den nationale sundhedsprofil Sundhedsstyrelsens "Den nationale sundhedsprofil" giver et øjebliksbillede af danskernes sundhed. Det er stadig de store risikofaktorer, der dominerer billedet:
Læs mereUdkast Forebyggelses- og Sundhedsfremmepolitik for Furesø Kommune
Udkast Forebyggelses- og Sundhedsfremmepolitik for Furesø Kommune 2019-2022 Politisk forord Alle borgere i Furesø kommune skal have adgang til at leve et sundt og aktivt liv, hele livet. Langt de fleste
Læs mereForslagsstiller Ændringsforslag Foreslået handling Administrationens bemærkninger 1. Jorun Bech (A) Side 19, 2. punkt om Sociale klausuler, 2.
Ændringsforslag til Regionsrådets strategi 2018-2021 (version af 9. april 2018) Forslagsstiller Ændringsforslag Foreslået handling Administrationens bemærkninger 1. Jorun Bech (A) Side 19, 2. punkt om
Læs mereLægemidler mod psykoser Solgte mængder og personer i behandling
Danmarks Apotekerforening Analyse 28. januar 15 Borgere i Syddanmark og Region Sjælland får oftest midler mod psykoser Der er store forskelle i forbruget af lægemidler mod psykoser mellem landsdelene.
Læs mereIdé- og debatoplæg om den næste sundhedsaftale
Idé- og debatoplæg om den næste sundhedsaftale 1. Mere sundhed i fællesskab Alle borgere har krav på et sundhedsvæsen, der fungerer og hænger sammen. Vi har som region, kommuner og praktiserende læger
Læs mereNøgletal og indikatorer 2014
Nøgletal og indikatorer 2014 0. Nøgletal og indikatorer 2014 Indledning Sundhedsvæsenet skal levere mest mulig sundhed for pengene. Tilgangen er et flersidet fokus på kvalitet, sammenhæng og omkostningseffektivitet.
Læs mereSundhedsaftalen i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/ Sundhed og Omsorg Graabjergvej 3A, 5856 Ryslinge
Sundhedsaftalen 2015 18 i Faaborg Midtfyn Kommune Første møde i implementeringsgruppe 22/1 2016 1 Tredje generation 2001-14 2007-10 2 Selve aftalen Politisk del Målsætninger Udviklingsafsnit Administrativ
Læs mereAfdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom
Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 Store udgifter forbundet med multisygdom Denne analyse ser på danskere, som lever med flere samtidige kroniske sygdomme kaldet multisygdom. Der er særlig fokus
Læs mereTal på sundhed Den nationale sundhedsprofil
Tal på sundhed Den nationale sundhedsprofil Sundhedsstyrelsens "Den nationale sundhedsprofil" giver et øjebliksbillede af danskernes sundhed. Det er stadig de store risikofaktorer, der dominerer billedet:
Læs mereBilag 1: Fakta om diabetes
Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide
Læs mere