Hvorfor er korallerne truet

Transkript

1 Alaa Kasem EVALUERINGSOPGAVE NATURFAG /05/2015 Hvorfor er korallerne truet Indledning: Jeg har valgt en problemformulering som lyder hvorfor er korallerne truet? indenfor emnet Grønlandspumpen. Jeg har valgt det emne da Korallerne har en stor betydning for havet. Grunden til jeg har valgt at inddrage global opvarmning er fordi det har en effekt på korallerne både nu og i fremtiden. 1. Hvad er en koral - koralrevs opbyggelse Koralrev er massive strukture af kalksten - hvordan fungere de Koralrev fungere som fiskegrunde - forklar forholdet mellem algerne og korallerne ->symbiose > zooxantheller encellede alger. algerne og korallerne lever i en symbiotisk forhold. - hvor befinder koralreven sig Koralrev befinder sig i flere forskellige havområder såsom Stillehavet Det indiske ocean Caribien Det røde hav Den arabiske golf - Levebetingelser (hvilke temperaturer kræver det for korallerne kan leve) Koralrev vokser bedst i vandtemperaturer mellem grader - Hvilke typer koralrev findes der Strandrev -> lavt vand, ca meter stor dele er i Malaysia og Thailand Sømrev -> kan opstå overalt Barriererev -> langs kanter af øer eller kontinentalsokler Atoller -> lavvandet lagune 2. global opvarmning hvad går det ud på - drivhus effekten drivhusgasser: lang - og kortbølget stråling 1

2 Alaa Kasem EVALUERINGSOPGAVE NATURFAG /05/ Kulstofkredsløbet fossile brændstof industri atmosfære fotosyntese havet underjorden. 3. hvordan truer global opvarmning korallerne - Co2 udledning hvad sker der arktisk Havet optager dele af CO2 - - Koralblegning Fotosynteseaktivitet drivhuseffekten pga. Stigende temperatur konsekvensen af ændringer af grønlandspumpen Golfstrømmen varmere temperatur - Kalk opløsning pga. forurening af havet KONKLUSION: Det vi har fundet ud af hvordan global opvarmning fungere og hvordan deter at global opvarmning gør skade og truer korallerne da det får havets temperature til at stige mere end hvad korallerne kan tåle. Litteratur liste:

3 Alaa Kasem EVALUERINGSOPGAVE NATURFAG /05/2015 BILAG BIOLOGI BilAG 1 BILAG 2 - ZOOXANTHELLER 3

4 Alaa Kasem EVALUERINGSOPGAVE NATURFAG /05/2015 BILAG 3 Geografi BILAG 4 BILAG 5 4

5 Alaa Kasem EVALUERINGSOPGAVE NATURFAG /05/2015 Kemi BILAG 6 BILAG 7 5

6 Anders Dahm EVALUERINGSOPGAVE Hvorfor er der mere biomasse pr. kvadratmeter ved ækvator? Og hvad er konsekvenserne af regnskovsrydning?. Biomassen er tørvægten af den totale mængde levende organismer på et areal. Den kan deles i primærproduktionen, sekundærproduktionen. Primærproduktion bliver lavet af planter, alger, og er det første led i fødekæden. Sekundærproduktion foregår af de dyr som spiser planterne. Hvad er en regnskov. Tropiske regnskove er skove med høje træer, varmt klima og masser af regn. I nogle regnskove falder der mere end 2½ cm regn i gennemsnit hver dag. Problemstilling. Hvad er et klima og hvorfor er det varmest ved ækvator. Definition af klima er gennemsnitsvejret over en given årrække. Man kigger på de sidste 30 års vejrmålinger for at kunne se om klimaet har ændret sig. Begrund af den globale opvarmning er klimabælterne ved ændre sig. Indstrålingen varierer nemlig i forhold til solhøjden, som er med til at ændre klodens temperaturer og dermed også muligheden for plantevækst. Da strålingsbalancen, på grund af den skiftende solhøjde (Jordens hældning), gør, at der er strålingsunderskud ved polerne og overskud ved ækvator, siger det samtidig, at der er mere lys og varme og hermed energi ved ækvator. Hvordan foregår fotosyntesen og respiration. Processen foregår i plantecellernes grønkorn inde i cellerne. Planter optager kuldioxid (CO2)fra luften via spalteåbninger på undersiden af blade i dagslys. Vandet (H20)optages fra jorden via rødderne. Den kemisk dannede energi bruges dernæst til den efterfølgende energikrævende proces i fotosyntesen, sekundærprocessen eller mørkeprocessen, hvor vand og carbondioxid omdannes til glukose

7 Anders Dahm Respirationsprocessen finder sted i planternes mitokondrier i plantecellerne, og langt de fleste levende væsner anvender anaerobisk respiration for at udvinde bioenergi af organisk stof. Ved respirationen nedbrydes glukose derfor ved hjælp af ilt, så den kemiske energi i glukose overføres til ATP. Ved processen dannes desuden Carbondioxid ( CO2) og vand ( H2O ). Processens kemiske reaktionsligning ser således ud. C6H12O2 + 6 O2 6 CO2 + 6 H2O + ATP (energi) Hvorfor bliver regnskoven ryddet, og hvad er konsekvenserne af det. En af grundene til man rydder regnskoven er at man skal bruge pladsen til landbruget. Så bliver man også flere og flere mennesker på jorden. Problemet med at man rydder skovene er at man skaber ubalance i kulstofkredsløbet. Regnskoven er en vigtig rolle i forhold til indholdet af CO2 i atmosfæren. Amazonas udgør verdens vigtigste CO2-reservoir, fordi træerne, når de vokser op, optager solenergi og forbruger CO2, som herefter lagres i træerne Man fjerner også nogle vigtige næringssalte i jorden. Problemet er at når et træ bliver fældet, slipper alt CO2 ud i atmosfæren som ellers var bundet i træet, og det er med til at øge udledningen af CO2. Konklusionen. Jeg er kommet frem til at der mere biomasse ved ækvator fordi der er er flere dyr, og planter pr. kvadrat kilometer end nogle andre steder i verden. Det betyder at der er flere dyr til at lave respiration, da det forgår i alle levende organismer, samtidig med at der flere planter til at lave fotosyntese end noget andet sted i verden. De større konsekvenser ved skovfældningen er at vi med til at øge drivhusgasserne, da regnskoven er med til at optage større dele af den carbondioxid som vi er med til at producere. Så hvis vi bliver ved med at fælde regnskoven vil der kun være havene tilbage til at optage carbondioxid, og det er allerede presset i forvejen.

8 Anders Dahm Bilag1 Polar. Varmeste måned er under 10 C Tempereret. Varmeste måned er over 10 C Subtropisk klima. Det variere for kontinent Tropisk klima. Koldeste måned over 15 C Subtropisk kilma. Polar. Varmeste måned er under 10 C Bilag 2 Bilag 3

9 Anders Dahm Bilag 4 Bilag 5 Bilag 6

10 Anders Dahm Bilag 7 Bilag 8

11 Evalueringsopgaven: Navne: Camilla Riis Loftager og Cecilie Desirée Nilsen, Emne: Forløb 5; Bioethanol PF: Hvordan fremstilles bioethanol, og i hvilket omfang er det et bæredygtigt alternativ? Bæredygtighed kan defineres således: En bæredygtigt udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende behov, uden at bringe fremtidige generationers mulighed for at opfylde deres behov i fare. Ud fra dette vil vi vurdere hvorvidt bioethanol er et bæredytigt alternativ, med fokus på 1. generation. 1. Hvad er bioethanol, og hvordan produceres det? En alkohol dannet af biomasse der kan bruges som brændstof bl.a. til transport. Inddeles i 1., 2., og 3., generation udfra hvilke råstoffer der bliver brugt. (Bilag 1) 1. generation laves af stivelsesholdige afgrøder som majs, korn, sukkerrør og hvede. Hvis der bruges stivelses-/celluloseholdige råstoffer i produktionen, skal de gennemgå en hydrolyse. Dette foregår ved at bindingerne mellem disakkarider eller polysakkarider brydes ved brug af hydrolaser, som lægger hydrogen-atomer og hydroxygrupper fra vandmolekylerne til bindingerne. (Bilag 2) Gærceller kan herefter ved anaerob respiration danne bioethanol uden ilt, altså omdanner cellerne glukosen til alkohol og kuldioxid anaerobt. Under gæringsprocessen bliver der så dannet ca. 2 ATP, som er den energi gærcellerne behøver for at overleve. (Bilag 3) Når gæringsprocessen er færdig, adskilles bioethanol fra vandet ved at destillere væsken. Dette kan gøres fordi kogepunktet til bioethanol er på 78,5 grader, så hvis man opvarmer væsken til denne temperatur, fordamper bioethanol mens vand forbliver i den oprindelige kolbe. (Bilag 4) 2. generation laves af affald fra landbruget, f.eks. halm og træspåner som indeholder cellulose. Dette trykkoges eller hakkes for at gøre cellulosen mere modtagelig for hydrolysering. Dette er nødvendigt pga. lignin, som er et komplekst netværk som skal brydes op, for at enzymerne kan få adgang til cellulosen. Desuden er det vigtigt for at fjerne en stor del af hemicellulosen fra cellulosen, da der kræves flere enzymer for at nedbryde hemicellulose. Derefter fermenteres og destilleres produktet som nævnt. (Bilag 5) - 3. generation laves af spildevand vha. alger, hvor alger og mikroorganismer optager

12 næringsstofferne i spildevandet, dette er dog stadig på forskningsstadie. 2. Hvorvidt er 1. generation bioethanol bæredygtigt? For: - CO2-neutralt i teorien pga. at fotosyntesen optager 6 CO2-molekyler for hvert glukosemolekyle (6CO2 + 6H2O C6H12O6 + 6O2) der bliver dannet, og ved gæringen dannes der 2 CO2-molekyler, og når bioethanol afbrændes dannes 4 CO2-molekyler. (Bilag 6) - Dog på trods af at det ikke er CO2-neutralt i praksis bl.a. pga. transport og produktionsprocessen, er der stadig en reduktion sammenlignet med traditionelle energikilder. (Bilag 7 og 8) - Fornybar energi, idet tidsrammen for at dyrke afgrøder er meget mindre end for oliedannelse. - Muligvis flere arbejdspladser Mod: - Fødevarer som kan bidrage til at begrænse hungersnød bruges til at producere brændstof, og dermed reduceres også eksporten af fødevarer. - Landgrabbing fordi verdensbefolkningen vokser, hvilket medfører et stigende behov for fødevarer, samtidigt med at der skal bruges et enormt landbrugsareal til at producere nok bioethanol til at erstatte fossile brændstoffer. (Bilag 9) -Fældning af flere store regnskovsområder i producentlandene kan derfor blive en nødvendighed for at få plads til den øgede produktion. Dette medfører store mængder CO2-udslip, erosion og udpining og forsuring af jorden. -Derudover er det forholdsvist dyrt og energikrævende at fremstille, og derfor ville man ikke, som det ser ud nu, kunne konkurrerer med benzinpriserne.

13 Konklusion: Der er mange ting der tyder på at bioethanol er et bedre alternativ end fossile brændstoffer. 1. generations bioethanol er som nævnt ikke uden konsekvenser, men der forskes stadig i at forbedre produktionen af 2. og 3. generations bioethanol, så mange af konsekvenserne ved 1. generation undgås. 2. generations bioethanol største fordel, er at det løser det etiske dilemma ved 1. generation, nemlig sultproblematikken, da dette ikke produceres af fødevarer. Ydermere bliver der som nævnt allerede forsket i 3. generations bioethanol baseret på alger, som kan ligge off shore, og dermed løser problematikken omkring landbrugsarealer. Derfor konkluderer vi at forskningen går i den rigtige retning, så selv om bioethanol ikke er et helt optimalt alternativ endnu, er der en del der tyder på, at bioethanol er et mere bæredygtigt alternativ sammenlignet med fossile brændstoffer. Det der i størst grad taler for at bioethanol er et bæredygtigt alternativ, er at det er en fornybar ressource, hvilket betyder at vi efterlader en energikilde til kommende generationer.

14

15

16 Evaluerings opgave Caroline Andrade Jensen Disposition: Hvorfor er der så meget biomasse i regnskoven? Og hvad er konsekvenserne af regnskovsrydning? Hvad er biomasse? Tørvægten af den totale mængde af al levende organismer på et areal og fællesbetegnelse for alt det organiske stof, som bliver dannet af planternes fotosyntesen med solen som energikilde. Mængden af biomasse afhænger stærkt af omgivelserne. Det er disse omgivelser vi vil kigge nærmere på. Dyr eksistere i kraft af planter, og planter eksistere i kraft af fotosyntese Organisk kemi: Carbon-forbindelser - Strukturformel Hvor ligger regnskoven? Ved ækvator: Tropiske klimabælte mellem det subtropiske og tempereret klimabælte Hvordan er de geografiske forholde her? o Varmt og lyst: Solhøjden (solens vinkel på jorden)

17 Evaluerings opgave Caroline Andrade Jensen Indstråling: Der er en mere koncentreret indstråling ved ækvator, da der er mindre flade der skal opvarmes. Hvilket man også kan se i solindstrålingsforsøget - Altså en højere indstråling ved ækvator, og dermed en større energimængde. Albedo- effekten - Skov har en lav albedo effekt fordi den har en mørk farve Høj luftfugtighed o Respiration - Meget respiration: Trækronerne skygger for mange planter Transpiration: Vanddamp positiv feedback-mekanisme (høj temperatur vanddamp som høj temperatur) Nedbør: den fugtige luft stiger hurtigt til vejrs og oppe i luften fortættes denne damp og falder igen som nedbør Vandbaseret system o Der er brug for vand i alle processer: Fotosyntesen: Proces hvor planten bruger carbondioxid, vand og solens energi danner dioxygen og glukose Er når grønkornene (kloroplaster) ved hjælp af klorofyl omdanner lysenergi til kemisk energi. For at planterne kan lave fotosyntese, åbner de deres spalteåbninger (på undersiden) af

18 Evaluerings opgave Caroline Andrade Jensen bladene for at indfange carbondioxid fra atmosfæren. Når den gør det, kommer den også til at transpirer, hvilket vil sige at de taber det vand, de har hevet op fra jorden gennem rødderne. Ikke en begrænset faktor i regnskoven, fordi der er så meget vand i modsætningen til for eksempel ørknen Fotosyntese: CO2 + H2O C6H12O6 + O2 Afstemt: 6CO2 (g) + 6H2O (l) C6H12O6 (aq) + 6O2 (g) o For at drive fotosyntesen og overleve, skal planten selv bruge energi til respiration, hvilket finder sted i mitochondria: o Respiration: C6H12O6 + O2 CO2 + H2O Afstemt: C6H12O6 (aq) + 6O2 (g) 6CO2 (g) + 6H2O (l) Minimumsloven: Regnskoven har et høj produktionsluft, fordi der ikke er så mange begrænsede faktorer for fotosyntesen: masser af lys, varme, CO2 og vand på grund af det bliver der også nedbrudt meget hurtig planterne for næring. Hvorimod at i Danmark vil produktionsloftet ofte være lavere fordi den bliver begrænset af solen om vinteren, hvor der ved ækvator er lige meget sol hele året rundt.

19 Evaluerings opgave Caroline Andrade Jensen Næringssaltene: nødvendige for biomassens livsprocesser de giver næring til at danne glukosen, hvilket er grundlaget for væksten. Fosfor er, sammen med nitrat og ammonium (kvælstof) som er de vigtieste. Delkonklusion: Der er meget biomasse i regnskoven fordi er der gode forudsætninger for fotosyntese. dvs. at nettoprimærproduktionen ikke har begrænset adgang til lys, vand, varme og dermed ikke ligger under for minimumsloven da der ikke er nogen begrænsede faktorer. - Til gengæld er regnskoven skrøbelig over for fjernelen af bare enkelte af sine komponenter, da det er et lukket økosystem Regnskovsrydning og dens konsekvenser I princippet er CO2 i træer neutralt, fordi den kuldioxid der bliver afgivet ved forbrænding og gæring (fermentering), svarer til den mængde, som blev bundet i planter og træer Fordele ved regnskovsrydning Hvorfor rydder man regnskoven? Man skaber mere areal til dyrkning af afgrøder o Hurtigt vækst og velstand i lokalsamfundene i Lokalsamfundene oplevede en hurtig vækst i velstand, da hugsten blev indledt. Dette sker formentlig, fordi folk drog fordel af nye, tilgængelige naturresurser, såsom tømmer, mineraler og græsningsarealer. Højere indtægt og nye veje gav bedre adgang til skoler og lægehjælp. Alternativ energi o Bioethanol Ulemper: Men regnskovens jord egner sig ikke til landbrug, det er en midlertidig løsning da jorden kun indeholder en ca. 20 % næringsstoffer, resten er bundet i træer og planter. Skoven fældes, jorden udpines og efterlades bar med stor fare for erosion til følge. Hvilke konsekvenser har skovrydning? Der bliver frigivet meget kuldioxid (CO2) Jorderosion nærringsfattig- jorden bliver til sand til sidst

20 Evaluerings opgave Caroline Andrade Jensen Biodiversiteten - I regnskovens fugtige og varme klima findes over halvdelen af verdens dyre- og plantearter, og skoven rummer store naturressourcer, der bruges i bl.a. medicinalindustrien. Rydningen af skoven truer denne biodiversitet. Det lukkede økosystem: Grunden til at jorden erodere, når man fælder regnskoven er, at den ikke i sig selv indeholder ret meget næring og bliver skyllet væk når der ikke er det rodnet til at holde det sammen. Næringen kommer i samspillet mellem trærene og svampene, som lever i en form for symbiose, hvor planter skaffer svampene glukose ved hjælp af fotosyntese og svampene giver planterne næringssalte da de er bedre til at nedbryde. Konklusion: Kan konkludere at biomassen har de mest optimale forhold nær ækvator, på grund af overskud i strålingsbalancen kombineret med fotosyntesen og en større mængde nedbør. Modsat i den tempererede klimazone, hvor der pga. jordens hældning, generelt er mindre sollys, lavere temperatur. pga. solhøjden og albedo. Og at konsekvenserne af regnskovsrydning giver kun kortsigtet gevinst på grund af dets økosystem og egentlig kun medvirker til mere CO2 i atmosfæren. Bilag

21 Evaluerings opgave Caroline Andrade Jensen i

22 Mochammant Chaver Carbondioxid Problemformulering Hvordan påvirker den globale opvarmning Jorden? De Menneskeskabte drivhusgasser er hovedårsagen til nutidens klimaforandringer De høje drivhusgaskoncentrationer, som får temperaturerne til at stige o Indstråling o Forskellige drivhusgasser o Korte bølger o Lange bølger o albedo Primært på grund af udledninger C02 fra fossile brændstoffer Hvad er konsekvenserne for oversvømmelse? Hvordan påvirker den globale opvarmning Mozambique?

23 Mozambiques økonomi er hovedsageligt baseret på landbrug Nedbørsmængde Nedbør vil vokse med 10-25% omkring år 2050 Samlet set falder der i gennemsnit 791 mm nedbør i Mozambique (Maputo) pr år. Mere regn er positiv for landbruget i Mozambique, men stiger temperaturen også, hvilket fører til mere fordampning. Kortere og kraftigere regntid Hvordan påvirkes mennesker af global opvarmning? Gå særlig hård ud over fattige mennesker i fattige lande. Ca millioner i Afrika vil blive udsat for tiltagende mangel på vand omkring Mange millioner mennesker bor i lavtliggende kystområder, risikoen for oversvømmelser og heftige storme tager til. Høsteudbyttet bliver mindre i varme og tørre lande, især i Østafrika I en del tropiske og subtropiske lande vokser risikoen for ørkenspredning, hedebølger, skovbrande, vandmangel og sygdomme som malaria og diarre. I kølige lande er et varmere klima til gavn for landbruget i området, hvor der er vand og næringsstoffer nok. I kolde lande vil et varmere klima også være en fordel for helbredet og transportsystemerne (altså, mindre is og sne giver færre ulykker og bedre fremkommelighed). Temperaturen i verden stiger med fire grader over de kommende 50 år, en stigning som er dobbelt så stor som den grænse, der blev fastlagt under klimatopmødet i København for tre år siden. Jorden vil være en sauna i Verdenshavene egentlige vil stige i fremtiden, men hvor meget ved vi ikke endnu. 2 Når træerne holder op med at gro og planteresterne bliver nedbrudt, vil der blive frigivet store mængder ekstra CO 2. Drivhusgasser: CH4 methan N 2O Lattergas CO 2 kuldioxid H 20 Vanddamp Drivhusgas

24 BRUG CO 2 O=C=O CO 2 (g) carbondioxid CH 4+ O 2=2H 20+CO 2 Det der blandes med vand (polær) er hydrofil ( pædofil,sexofil) de der ikke blandes med vand, f.eks olie (hydrofob) upolær KONKLUSION Vi kan skære ned på mængden af fossile brændstoffer og naturlige ressourcer forbruges hvert år. F.eks, slukke for varmen eller a/c når du forlader huset for dagen. Også ved at slutte sig til din lokale genbrugsstation program, og genbruge alle dine glas, plast, aluminium og papirprodukter. 3 Atombomber vil kunne gøre det koldere på Jorden. Fordi, de kan medføre store brande på Jorden. Store mængder aske og støv hvirvles og i atmosfæren, og her vil partiklerne skygge for Solen. Men, der vil komme radioaktivt nedfald, som kan give kræft og andre alvorlige sygdomme os mennesker og dyr. Ozonlaget i 3

25 stratosfæren (den del af atmosfæren, som er omkring 10 til 50 kilometer over Jorden) bliver nedbrudt og dermed ikke længere beskytter os lige så godt mod solens farlige UV stråler.

26

27 Struktur formel Kovalent binding H H H H H C H H C H O H H (-)

28 Evalueringsopgave Helle Andersen & Natacha Jensen Hvordan fremstilles biobrændsel og i hvilket omfang er det et bæredygtigt brændstof? Biobrændsel: brændstof fremstillet af biologisk materiale (f.eks. bioethanol, biodiesel og flis) o o o Adskiller sig fra fossile brændstoffer ved at være en vedvarende energiform Selvforsynende proces (produktion + transportsektoren m.m.) Helt eller delvist CO2 neutralt (Bilag 1) Fossile (=opgravede) brændstoffer o o o o Naturressourcer udvundet fra undergrunden (f.eks. olie og kul) Begrænset ressource slipper op i fremtiden Fracking (til udvinding af naturgas og olie) Forbrænding udledning af drivhusgasser (Bilag 2) 1. generations bioethanol o Stivelses- eller sukkerholdige afgrøder (f.eks. majs, hvede og sukkerroer) Nedbrydes til glukose- molekyler ved hjælp af enzymer (f.eks. α- amylase enzymaktivitet) (Bilag 3) Glukose fermenteres til ethanol vha. mikroorganismer (f.eks. gær og bakterier) (Bilag 4) Gærcellers udvikling gennem gæringsprocessen: o o Eksponentiel fase: celler deler sig og fordobles Stationære fase: deler sig mindre jo mere sukker gærer bruger kommer ikke flere celler, kun nye når gamle celler dør 1

29 o Dødsfase: Gæren dræbes af stigende alkoholkoncentration alkohol er giftigt de døde gærceller sorteres fra (Bilag 5) o o C6H12O6 2CH3CH2OH + 2CO2 (EtOH) Etiske problemstillinger: 2. generations bioethanol o o o Biodiesel Global hungersnød Madspild et massivt problem i Vesten Manglende landbrugsjord Landbrugsaffald og halm Halm: lignocellulose (cellulose, hemicellulose og lignin) udgør høj procentdel af alle planter Cellulose: glukosepolymer (ligesom stivelse) udgør omkring 40% af halmen Glukoseenhederne bundet sammen vha. β- 1,4- bindinger i kædemolekyler Metode til frigørelse af glukosen stadigt under udvikling: hakning, kogning og fermentering (Bilag 6) Etisk problemstilling: landbrugsaffald påvirker ikke hungersnød + madspild Methylestere (kemisk betegnelse for biodiesel) Reaktion ml. alkohol og vegetabilsk el. animalsk olie/fedtstof (Bilag 7) Transesterificering: efterlader methylestere og glycerin Bæredygtighed: defineret i Brundtlandrapporten (1987) 1 o o CO2 koncentration steget med 25% de sidste 150 år hyppigere naturkatastrofer + smeltning af indlandsis (Bilag 8) Biobrændsel mulig løsning på stigende CO2 udledning 1 I Brundtlandrapporten fra 1987 blev bæredygtighed defineret som det der skaffer menneskene og miljøet det bedste uden at skade fremtidige generationers mulighed for at dække deres behov. ) 2

30 o o Biobrændsel skader klimaet op til 2,5 gange mere end fossile brændstoffer 2 Mangel på landbrugsjorde (Bilag 9) Vertical farming Konklusion Der er delte meninger om hvorvidt biobrændsel udleder mere eller mindre CO2 end fossile brændstoffer, men faktum er, at de udgravede brændstoffer en dag vil løbe op og vil derefter blive erstattet af noget tilsvarende eller bedre. 1. generations bioethanol er, som fødevaresituationen ser ud på Jorden, ikke et bæredygtigt alternativ. Det er CO2 neutralt, forstået således at brændstoffet ikke udleder yderligere CO2, men returnerer carbondioxid, som var der i forvejen, til atmosfæren. Alternativt vil biobrændstoffer kunne bruges både på kraftværker og i transportsektoren og vil ikke løbe tør, så længe der er afgrøder. Et stort problem er dog at der ikke er nok landbrugsjord til både at brødføde Jordens befolkning, samt at forsyne civilisationen med vedvarende energi fra afgrøder. 2. generations bioethanol bruger derimod halm og landbrugsaffald til at skabe energi og nyere forskning viser, at vi er tættere på et velfungerende enzym (til nedbrydelse) end nogensinde. Denne løsning ville klart være et bæredygtigt alternativ til fossile brændstoffer, da affald i landbruget og halm er en etisk, vedvarende energiform. 2 Omfattende rapport af Institute for European Environmental Policy, IEEP nov (for bl.a. Greenpeace, Mellemfolkeligt samvirke og miljøorganisationen NOAH) dokumenterer at biobrændsel skader klimaet op til 2,5 gange mere end fossile brændstoffer 3

31 Bilag 1: Processen for produktion af 1. generations bioethanol, der illustrerer CO2 neutraliteten Bilag 2: Jordens CO2 udledning (2004) 4

32 Bilag 3: Enzymaktivitet og temperatur Bilag 4: Glukose Ethanol Bilag 5: Gærcellers udvikling 5

33 Bilag 6: Produktion af 2. generations bioethanol Bilag 7: Biodiesel 6

34 Bilag 8: Menneskelig CO2 udledning Bilag 9: Diagram over Jordens befolkningsantal og landbrugsarealer målt i hektar pr. indbygger ( ) 7

35 Disposition Emne: Kuldioxid Problem formulering: Hvordan bliver olie dannet og hvordan indgår det i kulstoffets kredsløb? Hvad skal der til for at olie dannes? Organismer materialer: Råolie består grundlæggende af karbon og hydrogen, og det to grundstoffer kan findes i alle organismer. Begraves: når de organiske dør, danne det et lag i havbunden som så bliver begravet af porøse sandlag. Og andre se sedimenter. (Bilag 1 2) Intet ilt: der skal ikke være noget ilt til stede, ellers bliver det organske mineraler nedbrudt af andre organer. Temperatur: når det er synket ned i undergrunden skal der være varme nok til at det kan blive omdannet til olie. Omkring 100 o o grader. (Bilag 3) Tid: olie bliver dannet i over et periode på omkring mio. år. Afhængig af undergrundstemperaturen og hvor mineral rigt det organske stof er. Olie fælde: oliet vil vandre hen imod lavere tryk og når den når et uigennemtrængeligt lag, vil den samle sig i et toppunkt, og venter på at blive opdaget. (Bilag 4 5) Hvad består olie af og hvad bruges det til? Råolie: Indeholder Karbon og hydrogen, men kan også indeholde svovl, nitrogen og oxygen. o Kvalitet og alder: Alder og kvalitet bestemmer råoliens farve, den kan findes i sort og gylden. o Viskositet: jo flere lang karbonbrinterne er jo tykkere er olien. Karbon og hydrogen: Karbon hydrogen (karbonbrint) kemiske formel CnH2n+2 (Bilag 6) o Alkaner, alkener og alkyner: Karbonbrint kæden kan findes i 3 former, alkaner som er en binding kæde, alkener som er double bindings kæde og alkyner som er triple bindings kæde. (Bilag 10) o Isomeri: En lang karbonbrint kæde såsom C 14H 30 kan stilles i forskellige i 1858 former, men den vil stadig have samme eneskab. Og det forskellige isomerier kan findes i råolien og det danner råoliens tilstand. Karbon kæder tilstandsforme ved stuetemperatur: Hvis n er mindre end 5 og der er tale om gas. Hvis n er mellem til 25, er der tale om flydende komponenter. Hvis n er mere end 25, er der tale om voksagtig komponenter. Råolie omdannes til: efter det raffineres omdannes det til asfalt, diesel, petroleum, benzin og flaskegas m.m. (bilag 7)

36 Hvordan indgår det i kuldstoffets kredsløb? (Bilag 8) Olie: Olie består af karbonhydrogen, og ligger i undergrunden som fossile brandstof. Industiet: olie og andre fossile brændstof afbrændes og dermed udløses kuldioxid (Co 2) op til atmosfæren. Fotosyntesen: Planterne optage kuldioxid og omdanner det til oxygen O 2.Karbon bliver dannet til glukose i processen og bruges til opbygning af planten. Døde organismer: Når organske materialer dør, begraves det og karbonet kommer rundt igen og omdannes til olie. Havet: Havet indeholder også en stor del af karbonet. Medvirke olie forbrænding til det globale opvarmning? Fuldstændig forbrænding: Der udledes mere drivhusgasser ud til atmosfæren ved forbrænding af Olie, som består af C nh 2n+2. metan udtages som en eksempel til fuldstændig forbrænding. (CH 4) CH 4 + 2O 2 --> 2H 2O + CO 2 = fuldstændig forbrænding af metan. Drivhus gas: CO 2 er ikke det eneste drivhus gas, men H 2O (vand) N 2O (lattergas) og metan (CH 4) er også drivhus gasser. Global opvarmning: Globale opvarmning skyldes, der udledes mere CO 2 ud mod atmosfæren og det tag længere tid at det kommer rundt. (Bilag 9)

37 Bilag: Olie dannelsen (bilag 1-5) Karbon hydrogen [metan] (bilag 6)

38 (bilag 7) kulstoffets kredsløb (bilag 8) Optagelse og Udledning af CO2 (bilag 9)

39 Alkaner (bilag 10) Links:

40 Disposition Emne: Kuldioxid Problem formulering: Hvordan bliver olie dannet og hvordan indgår det i kulstoffets kredsløb? Hvad skal der til for at olie dannes? Organismer materialer: Råolie består grundlæggende af karbon og hydrogen, og det to grundstoffer kan findes i alle organismer. Begraves: når de organiske dør, danne det et lag i havbunden som så bliver begravet af porøse sandlag. Og andre se sedimenter. (Bilag 1 2) Intet ilt: der skal ikke være noget ilt til stede, ellers bliver det organske mineraler nedbrudt af andre organer. Temperatur: når det er synket ned i undergrunden skal der være varme nok til at det kan blive omdannet til olie. Omkring 100 o o grader. (Bilag 3) Tid: olie bliver dannet i over et periode på omkring mio. år. Afhængig af undergrundstemperaturen og hvor mineral rigt det organske stof er. Olie fælde: oliet vil vandre hen imod lavere tryk og når den når et uigennemtrængeligt lag, vil den samle sig i et toppunkt, og venter på at blive opdaget. (Bilag 4 5) Hvad består olie af og hvad bruges det til? Råolie: Indeholder Karbon og hydrogen, men kan også indeholde svovl, nitrogen og oxygen. o Kvalitet og alder: Alder og kvalitet bestemmer råoliens farve, den kan findes i sort og gylden. o Viskositet: jo flere lang karbonbrinterne er jo tykkere er olien. Karbon og hydrogen: Karbon hydrogen (karbonbrint) kemiske formel CnH2n+2 (Bilag 6) o Alkaner, alkener og alkyner: Karbonbrint kæden kan findes i 3 former, alkaner som er en binding kæde, alkener som er double bindings kæde og alkyner som er triple bindings kæde. (Bilag 10) o Isomeri: En lang karbonbrint kæde såsom C 14H 30 kan stilles i forskellige i 1858 former, men den vil stadig have samme eneskab. Og det forskellige isomerier kan findes i råolien og det danner råoliens tilstand. Karbon kæder tilstandsforme ved stuetemperatur: Hvis n er mindre end 5 og der er tale om gas. Hvis n er mellem til 25, er der tale om flydende komponenter. Hvis n er mere end 25, er der tale om voksagtig komponenter. Råolie omdannes til: efter det raffineres omdannes det til asfalt, diesel, petroleum, benzin og flaskegas m.m. (bilag 7)

41 Hvordan indgår det i kuldstoffets kredsløb? (Bilag 8) Olie: Olie består af karbonhydrogen, og ligger i undergrunden som fossile brandstof. Industiet: olie og andre fossile brændstof afbrændes og dermed udløses kuldioxid (Co 2) op til atmosfæren. Fotosyntesen: Planterne optage kuldioxid og omdanner det til oxygen O 2.Karbon bliver dannet til glukose i processen og bruges til opbygning af planten. Døde organismer: Når organske materialer dør, begraves det og karbonet kommer rundt igen og omdannes til olie. Havet: Havet indeholder også en stor del af karbonet. Medvirke olie forbrænding til det globale opvarmning? Fuldstændig forbrænding: Der udledes mere drivhusgasser ud til atmosfæren ved forbrænding af Olie, som består af C nh 2n+2. metan udtages som en eksempel til fuldstændig forbrænding. (CH 4) CH 4 + 2O 2 --> 2H 2O + CO 2 = fuldstændig forbrænding af metan. Drivhus gas: CO 2 er ikke det eneste drivhus gas, men H 2O (vand) N 2O (lattergas) og metan (CH 4) er også drivhus gasser. Global opvarmning: Globale opvarmning skyldes, der udledes mere CO 2 ud mod atmosfæren og det tag længere tid at det kommer rundt. (Bilag 9)

42 Bilag: Olie dannelsen (bilag 1-5) Karbon hydrogen [metan] (bilag 6)

43 (bilag 7) kulstoffets kredsløb (bilag 8) Optagelse og Udledning af CO2 (bilag 9)

44 Alkaner (bilag 10) Links:

45 Disposition Emne: Kuldioxid Elev: Nuradin Jamal Adan Problem formulering: Hvordan bliver olie dannet og hvordan indgår det i kulstoffets kredsløb? Hvad skal der til for at olie dannes? Organismer materialer: Råolie består grundlæggende af karbon og hydrogen, og det to grundstoffer kan findes i alle organismer. Begraves: når de organiske materialer dør, dannes der et lag i havbunden som så bliver begravet af porøse sandlag. Og andre sedimenter. (Bilag 1 2) Intet ilt: der skal ikke være noget ilt til stede, ellers bliver det begravet organske mineraler nedbrudt af andre organismer. Temperatur: når det er synket ned i undergrunden skal der være varme nok til at det kan blive omdannet til råolie. Der skal omkring 100 o o grader til. (Bilag 3) Tid: olie bliver dannet i over et periode på omkring mio. år. Afhængig af undergrundstemperaturen og hvor mineral rigt det organske stof er. Olie fælde: oliet vil vandre hen imod lavere tryk og når den når et uigennemtrængeligt lag, vil den samle sig i et toppunkt, og venter på at blive opdaget. (Bilag 4 5) Hvad består olie af og hvad bruges det til? Råolie: Indeholder Karbon og hydrogen, men kan også indeholde svovl, nitrogen og oxygen. Kvalitet og alder: Alder og kvalitet bestemmer råoliens farve, den kan findes i sort og gylden. Viskositet: jo flere lang karbonbrinterne er jo tykkere er olien. Karbon og hydrogen: Karbon hydrogen (karbonbrint) kemiske formel CnH2n+2 (Bilag 6) Alkaner, alkener og alkyner: Karbonbrint kæden kan findes i 3 former, alkaner som er en binding kæde, alkener som er double bindings kæde og alkyner som er tripel bindings kæde. (Bilag 10) Isomeri: En lang karbonbrint kæde såsom C 14H 30 kan stilles i forskellige i 1858 former, men den vil stadig have samme eneskab. Og det forskellige isomerier kan findes i råolien og det danner råoliens tilstand.

46 Karbonbrint kæders tilstandsforme ved stuetemperatur: Hvis n er mindre end 5 og der er tale om gas. Hvis n er mellem til 25, er der tale om flydende komponenter. Hvis n er mere end 25, er der tale om voksagtig komponenter. Råolie omdannes til: efter det raffineres omdannes det til asfalt, diesel, petroleum, benzin og plastik m.m. (bilag 7) Hvordan indgår det i kuldstoffets kredsløb? (Bilag 8) Olie: Olie består af karbonhydrogen, der har ligget i undergrunden som fossile brandstof. Industiet: olie og andre fossile brændstof afbrændes og dermed udløses kuldioxid (Co 2) op til atmosfæren. Fotosyntesen: Planterne optage kuldioxid og omdanner det til oxygen O 2. Karbonet bliver dannet til glukose i processen og bruges til opbygning af planten. Døde organismer: Når organske materialer dør, begraves det og karbonet kommer rundt igen og omdannes til olie. Havet: Havet indeholder også en stor del af karbonet. Medvirke olie forbrænding til det globale opvarmning? Fuldstændig forbrænding: Der udledes mere drivhusgasser ud til atmosfæren ved forbrænding af Olie, som består af C nh 2n+2. metan udtages som et eksempel til fuldstændig forbrænding. (CH 4) CH 4 + O 2 --> H 2O + CO 2 = fuldstændig forbrænding af metan. Drivhus gas: CO 2 er ikke det eneste drivhus gas, men H 2O (vand) N 2O (lattergas) og metan (CH 4) er også drivhus gasser. Global opvarmning: Globale opvarmning skyldes, at der udledes mere CO 2 ud mod atmosfæren og det tag længere tid for karbonet om at kommer rundt. (Bilag 9)

47 Bilag: Olie dannelsen (bilag 1-5) Karbon hydrogen [metan] (bilag 6)

48 (bilag 7) kulstoffets kredsløb (bilag 8) Optagelse og Udledning af CO2 (bilag 9)

49 Alkaner (bilag 10) Links:

50 Evalueringsopgave Dato: Navn: Peter Romme Jensen, Kursistnummer: Problemformulering: Hvorfor er der så meget biomasse i regnskovene? Og hvad er konsekvenserne af regnskovsrydning? Indledning I denne opgave om regnskoven har vi fokuseret på regnskovenes betydning for jordens klima og derudover hvad konsekvenserne ville være uden regnskovene. Herunder vil vi behandle problemstillinger, som hvorvidt regnskovens biomasse spiller en vigtig faktor, dens økosystem, og hvorfor kulstofkredsløbet har brug for regnskovene som reservoirer. Desuden vil vi behandle mere faktuelle punkter om regnskoven, som dens klima, temperatur samt biodiversiteten. Definitioner Biomassen er tørvægten af den totale mængde levende organismer på et areal. Biomassen for hele biosfæren fordeler sig med 99% på de autotrofe planter, 0,9% på heterotrofe planter og kun 0,1% på dyr Hvorfor er der varmest ved ækvator? Temperaturen på jorden afhænger af solhøjden. Ved en stor solhøjde (som ved ækvator) vil der være varmt, og ved lav solhøjde (som på polerne) er der koldt. Ved solhøjde forstås hvor højt oppe på himlen solen står kl. 12. På ækvator er solen altid tæt på at stå i zenit, hvor den på polerne aldrig vil stå i zenit. I bæltet mellem 23 ½ sydlig bredde og 23 ½ nordlig bredde, kan solen stå i zenit. Bilag #1 Måling af strømstyrke ved bestemt lysvinkel. Klimabælte Tropisk klima (laveste temperatur 15 C) Vahls formel 2. Bilag #2 1 Dieter Heinrich, Manfred Hergt (1992). Munksgaards atlas økologi. København: Munksgaard 2 1

51 2. Hvordan fungerer regnskovens økosystem? Regnskoven producerer bioaerosoler 3 luftbårne mikroskopiske organismer. Regnskoven er et af verdens frodigste økosystemer organismer i et område er afhængige/påvirker hinanden. Dens overdådige vækst finder sted på trods af en ofte næringsfattig jord. Alle grønne planter laver fotosyntese og er samtidig det første i produktionsleddet i fødenettet, kaldes de for primærproducenterne. Primær- og sekundærproduktion er nøglebegreber, for de gør det muligt at vurdere et økosystems bæreevne, altså hvor mange organismer systemet kan ernære. I et intet som helst fødenet kan den energi, der er opsamlet i primærproduktionen, overføres i sin helhed til konsumenterne (sekundærproduktion). Bilag #3 Minimumsloven. Bilag #4 Ilt bobler med vandpest diagram. Fotosyntese-processen CO2 Planten optager igennem bladene læbecellerne. Bilag #5 Opbygning af glukose monosakkarid C6H12O6 Grundlæggende kulhydrat Energibærende stof der danner nettoprimærproduktionen 4. Bilag #6 3. Hvilken rolle spiller regnskoven i kulstofkredsløbet? Største udveksling af kulstof i forhold til atmosfæren, sker mellem hydrosfæren og atmosfæren. Desto lavere temperatur, desto mere kuldioxid kan hydrosfæren optage fra atmosfæren. Bilag #7 Stiger havets og luftens temperatur, vil havene kunne optage mindre kuldioxid, og koncentrationen i atmosfæren vil øges = positiv feedback mekanisme. Mennesket påvirker økosystemet ved at fælde regnskov = mindsker planternes kuldioxidoptag via fotosyntese. Regnskovens trærødder ligger lige under jordoverfladen eller ovenpå jorden, så de hurtigt kan opsamle næringsstoffer. Bilag #

52 Konklusion Biomassen er ujævnt fordelt på Jorden, da størstedelen er mere koncentreret omkring ækvator end på vores breddegrader på grund jordens klimazoner. Indstrålingen varierer i forhold til solhøjden, som er med til at ændre klodens temperaturer og dermed også muligheden for plantevækst. Da strålingsbalancen gør, at der er strålingsunderskud ved polerne og -overskud ved ækvator, betyder det, at der er mere lys og varme og hermed energi ved ækvator. Regnskovene har så meget biomasse fordi de ligger centreret ved ækvator, hvilket betyder mere sol/varme/energi til fotosyntese. Desuden indeholder regnskovene et frodigt økosystem som også har en vigtig rolle. Solens placering i forhold til jorden og kulstofkredsløbet, med særligt fokus på fotosyntesen, har vi illustreret ved hjælp af resultater, som ses på bilag #1 samt bilag #4. Regnskovene har som nævnt høj biodiversitet og høj produktion. Der findes stadig mange uopdagede dyre- og plantearter i de tropiske regnskove. De fleste af næringsstofferne i regnskoven befinder sig i planterne, så hvis man fælder regnskoven og fjerner tømmeret, fjerner man også de mange næringsstoffer. Ved fjernelse af træerne, udsættes jorden for erosion under de kraftige regnskyl. Når muldlaget bliver skyllet væk, har regnskovsplanterne meget svært ved at spire og danne en ny regnskov. Ved skovrydningerne driver man også dyrene på flugt og mange arter kan ikke overleve andre steder end i regnskoven, hvilket vil sige at flere arter eventuelt kan uddø. Bilag #1 Vinkel mellem lyskilde og solpanel Aflæsning af amperemeteret (udtryk for strømstyrken) ,2 1 0,8 0,6 0,3 3

53 Bilag #2 Bilag #3 Bilag #4 Ilt bobler med vandpest diagram 60 Antal bobler pr. minut cm 80 cm 60 cm 40 cm 20 cm Bobler Bilag #5 Fotosyntese: Kuldioxid + vand + solenergi glukose + ilt 6 CO2 + 6 H2O + solenergi C6 H12 O6 + 6 O2 Respiration: Glukose + ilt kuldioxid + vand + energi C6 H12 O6 + 6 O2 6 CO2 + 6 H2O +kemiskenergi 4

54 Bilag #6 Bilag #7 Bilag #8 5

55 Petruska Lys, varme og energi Problemformulering: Hvorfor er der så meget biomasse i regnskoven? Og hvad er konsekvenserne af regnskovsrydning? Hvad er biomasse? Fællesbetegnelse for alt det organiske stof, som bliver dannet gennem fotosyntesen i primærproduktionen (planter) eller indirekte under sekundærproduktionen (dyr) o Carbon som det centrale atom Kulstofforbindelser (se figur 7) Regnskoven som kulstofdepot o Kulstofkredsløb og fødekæden Hvor ligger regnskoven? Ved ækvator o Det tropiske klimabælte (se figur 1) Hvordan er de geografiske forhold her? o Varmt og lyst Indstråling o Solhøjden, vinkel mellem solen og horisonten kortere afstand ved ækvator end ved polerne (se figur 2) Strålingsbalance - større koncentration af varme ved ækvator end ved polerne Albedo-effekten Skoven har en lav albedo på grund af dens mørke farve absorberer varme Høj luftfugtighed o Respiration transpiration (se figur 4) o Vanddamp positiv feedback-mekanisme Høj temperatur vanddamp høj temperatur osv. (se figur 3) Meget nedbør Vandbaserede systemer o Der er brug for vand i alle de organiske processer (se figur 5 og figur 8) Fotosyntesen kan kun finde sted ved hjælp af lys, så om natten må planterne nøjes med at respirere for at danne energi (se figur 6 og figur 9) Minimumsloven 1

56 o I regnskoven er der et højt produktionsloft, fordi der ikke rigtigt er nogle begrænsende faktorer. I Danmark vil produktionsloftet for eksempel ofte blive begrænset af solen om vinteren, hvor der ved ækvator er lige meget sol hele året. Delkonklusion: Der er meget biomasse i regnskoven på grund af de gode forudsætninger for fotosyntesen - dvs. at netto primær produktionen ikke har begrænset adgang til lys, varme, vand og dermed ikke ligger under for minimumsloven da der ikke er nogen begrænsende faktorer. Til gengæld er regnskoven skrøbelige over for fjernelsen af bare enkelte af sine komponenter, da det er et lukket økosystem. Regnskovsrydningen og dens konsekvenser: Fordele ved regnskovsrydning Man skaber mere areal til dyrkning af afgrøder o Hurtig vækst og velstand i lokalsamfundene Alternativ energi o Bioethanol I princippet er biobrændsel CO2-neutralt, fordi den kuldioxid, der bliver afgivet ved forbrænding og gæring (fermentering) svarer til den mængde, som i sin tid blev bundet i planten. Ulemper: Stor CO2-udledning Regnskoven er et lukket økosystem o Dyrkning af afgrøder er kun en midlertidig løsning: Jordens næring forsvinder og bliver til sand. Jorderosion o Landgrabbing (jordtyveri) o Negativ vækst i biodiversitet Konklusion: Regnskovsrydningen fører til ændring i nedbøren, temperaturen og dermed ændring i klimaet. Det har sociale konsekvenser særligt i form af landgrabbing, hvor stater og store selskaber opkøber de fattiges jorde 1. Endelig har den store konsekvenser for biodiversiteten i regnskoven, hvor der ellers findes klodens højeste koncentration. Dette tab medfører selvsagt en forskydning af økosystemets balance, hvilket blandt andet vil have indflydelse på adgangen til medicin, da cirka 40% af medicinalprodukterne kommer fra regnskoven

57 Figur 1: Klimabælte Figur 2: Solhøjde 3

58 Figur 3: Nedbør Figur 4: Bladtværsnit 4

59 Figur 5: Fotosyntese Figur 6: Respiration 5

60 Figur 7: Strukturformler Figur 8: Reaktionsskema fotosyntese CO2 + H2O C6H12O6 + O2 Afstemt: 6CO2 (g) + 6H2O (l) C6H12O6 (aq) + 6O2 (g) Figur 9: Reaktionsskema respiration C6H12O6 + O2 CO2 + H2O Afstemt: C6H12O6 (aq) + 6O2 (g) 6CO2 (g) + 6H2O (l) 6

61 Rikke Sværke Efterslægten Naturfag Evalueringsopgave - Hvilke fordele og ulemper er der ved veganerkost, sammenlignet med de officielle kostråd? Der er mange fordele ved at blive veganer, også hvis man kigger på de officielle kostråd. En vegansk kost kan følge 7 ud af de 10 kostråd. Mange veganere siger at de oplever renere hud, mere skinnende hår, sundere negle, færre sygdoms dage og bedre fordøjelse. Blandt ulemperne er der at man bliver nødt til at tage kosttilskud for b12. En samfundsøkonomisk ulempe er at hvis alle i Danmark bliver veganer vil den danske økonomi vælte, da vi har en stor produktion af dyr. Hvordan følger en vegansk kost de 10 kostråd? (se bilag 1 for kostrådene) Hvad er en veganer? alm veganer - Frugtar - Rå veganer/raw food - Pescetar - Pollotar - Flexitar Råd 1 - Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv - Veganere bør spise mere varieret for at få alle de nødvendige aminosyrer. Kød indeholder alle de nødvendige aminosyrer, grøntsager mangler oftest én af de nødvendige aminosyrer. Essentielle aminosyrer. Fuldkomment protein. Protein er højere kvalitet og optages nemmere fra animalske produkter end vegetabilske, dog med undtagelser. Proteins kemiske opbygning. 1, 2 Råd 2 - Spis frugt og mange grøntsager - Det er oplagt som veganer at spise både frugt og mange grøntsager. Råd 4 - Spis fuldkorn Der er ikke noget der afholder en veganer fra at spise meget fuldkorn. Fuldkorn har et højt indhold af fibre. Fibre forbedre fordøjelsen - Undersøgelser viser at dem der spiser meget fuldkorn også spiser mere frugt og grønt - årsag og korrelation. 3 Råd 8 - Spis mindre salt (NaCl) - Grøntsager behøver ikke nødvendigvis salt som smagstilføjelse. Ulemper ved salt - Forhøjer blodtrykket, kræftfremkaldende. - nogle siger det modsatte 4. Helsesalt (KCl) indeholder en lille procentdel radioaktivt Kalium. Råd 9 - Spis mindre sukker - Der er ikke så mange færdiglavede fødevareprodukter der er veganske. Mængden af veganske desserter er også begrænset på grund af brugen af æg og mælk. Med sukker menes monosakkarid (Billag7) og disakkarid. Sakkarid, eller kulhydrater, er en stor gruppe af organiske stoffer som består af sukker eller sukkerstof. Der findes også og polysakkarider Råd 7 - Spis mindre mættet fedt - mættet fedt er det der findes i mejeriprodukter og kød, så det er let at undgå som veganer. Mættet fedt er skyld i overvægt verden over

62 Rikke Sværke Efterslægten Naturfag Råd 3, 5, 6 og 10 Spise mere fisk, Vælg magert kød og kødpålæg, Vælg magre mejeriprodukter, og drik mere vand- Det er alle ting der ikke har noget med en vegansk kost at gøre. Lever man længer af at spise vegansk kost? Bhutan er et stort set vegansk land - buddhisme i landet. (Bilag 2+3+4) - Bhutan har en demografisk udvikling som en regressiv pyramide, hvorimod Danmark er en tårnpyramide. Dette skyldes en økonomisk stigning i Bhutan. Kigger man på middelalderen kan man se at de ikke bliver så gamle, hvilket kan være grundet manglende hygiejne, og ikke særlig varieret kost. 5 Japanere er dem der lever længst. Kigger man på kosten skyldes det en sund kost, der består af fisk og grønsager og ris og meget lidt rødt kød. De fleste er altså pescetar. Hvilke fordele og ulemper er der ved en vegansk kost? Proteiner er en meget vigtig byggesten for kroppen, og det er vigtigt at tilføre kroppen de aminosyrer som den ikke selv kan lave, via kosten. Proteiner er store molekyler og er essentielle for alle levende organismer. Proteiner er dem der levere aminosyrer til kroppen - Hvordan får man protein nok (Bilag 5) En aminosyre er ethvert molekyle, som indeholder både en aminogruppe og carboxylsyregruppe. Et polypeptid er en kæde af aminosyrer (Bilag 6) - En aminosyre kan være hydrofob eller hydrofil. - aminosyrer kan være positivt ladet som serin C3H7NO3 og threonin C4H9NO3 eller negativt ladet som glutamat C5H9NO4 der har en molarmasse på 147,13 g/mol En ulempe kan være at man ikke får nok protein. Men som set ud fra bilag 5 skal man bare spise de rigtige fødevarer. Man skal tage kosttilskud for b12. b12 går også under navnet kobalaminer. Mangel på b12 kan give blodmangel da det er vigtigt for celledeling. D vitamin bør også tages som tilskud for kød spiser så vel som veganer. Men veganer får det ikke så nemt igennem kosten da det i stor grad findes i fede fisk. Fordele er at man lever længere som veganer og har færre livsstilssygdomme. 6 Dog lever man længst hvis man også spiser fisk

63 Rikke Sværke Efterslægten Naturfag Bilag 1 Bilag 2 3

64 Rikke Sværke Efterslægten Naturfag Bilag 3 Bilag 4 4

65 Rikke Sværke Efterslægten Naturfag Bilag 5 Bilag 6 Bilag 7 5

66 Evalueringsopgave Dato: Navn: Sandra Kristensen, kursistnummer: Problemformulering: Hvorfor er der så meget biomasse i regnskovene? Og hvad er konsekvenserne af regnskovsrydning? Indledning I denne opgave om regnskoven har vi fokuseret på regnskovenes betydning for jordens klima og derudover hvad konsekvenserne ville være uden regnskovene. Herunder vil vi behandle problemstillinger, som hvorvidt regnskovens biomasse spiller en vigtig faktor, dens økosystem, og hvorfor kulstofkredsløbet har brug for regnskovene som reservoirer. Desuden vil vi behandle mere faktuelle punkter om regnskoven, som dens klima, temperatur samt biodiversiteten. Definitioner Biomassen er tørvægten af den totale mængde levende organismer på et areal. Biomassen for hele biosfæren fordeler sig med 99% på de autotrofe planter, 0,9% på heterotrofe planter og kun 0,1% på dyr Hvorfor er der varmest ved ækvator? Temperaturen på jorden afhænger af solhøjden. Ved en stor solhøjde (som ved ækvator) vil der være varmt, og ved lav solhøjde (som på polerne) er der koldt. Ved solhøjde forstås hvor højt oppe på himlen solen står kl. 12. På ækvator er solen altid tæt på at stå i zenit, hvor den på polerne aldrig vil stå i zenit. I bæltet mellem 23 ½ sydlig bredde og 23 ½ nordlig bredde, kan solen stå i zenit. Bilag #1 Måling af strømstyrke ved bestemt lysvinkel. Klimabælte Tropisk klima (laveste temperatur 15 C) Vahls formel 2. Bilag #2 1 Dieter Heinrich, Manfred Hergt (1992). Munksgaards atlas økologi. København: Munksgaard 2 1

67 2. Hvordan fungerer regnskovens økosystem? Regnskoven producerer bioaerosoler 3 luftbårne mikroskopiske organismer. Regnskoven er et af verdens frodigste økosystemer organismer i et område er afhængige/påvirker hinanden. Dens overdådige vækst finder sted på trods af en ofte næringsfattig jord. Alle grønne planter laver fotosyntese og er samtidig det første i produktionsleddet i fødenettet, kaldes de for primærproducenterne. Primær- og sekundærproduktion er nøglebegreber, for de gør det muligt at vurdere et økosystems bæreevne, altså hvor mange organismer systemet kan ernære. I et intet som helst fødenet kan den energi, der er opsamlet i primærproduktionen, overføres i sin helhed til konsumenterne (sekundærproduktion). Bilag #3 Minimumsloven. Bilag #4 Ilt bobler med vandpest diagram. Fotosyntese-processen CO2 Planten optager igennem bladene læbecellerne. Bilag #5 Opbygning af glukose monosakkarid C6H12O6 Grundlæggende kulhydrat Energibærende stof der danner nettoprimærproduktionen 4. Bilag #6 3. Hvilken rolle spiller regnskoven i kulstofkredsløbet? Største udveksling af kulstof i forhold til atmosfæren, sker mellem hydrosfæren og atmosfæren. Desto lavere temperatur, desto mere kuldioxid kan hydrosfæren optage fra atmosfæren. Bilag #7 Stiger havets og luftens temperatur, vil havene kunne optage mindre kuldioxid, og koncentrationen i atmosfæren vil øges = positiv feedback mekanisme. Mennesket påvirker økosystemet ved at fælde regnskov = mindsker planternes kuldioxidoptag via fotosyntese. Regnskovens trærødder ligger lige under jordoverfladen eller ovenpå jorden, så de hurtigt kan opsamle næringsstoffer. Bilag #

68 Konklusion Biomassen er ujævnt fordelt på Jorden, da størstedelen er mere koncentreret omkring ækvator end på vores breddegrader på grund jordens klimazoner. Indstrålingen varierer i forhold til solhøjden, som er med til at ændre klodens temperaturer og dermed også muligheden for plantevækst. Da strålingsbalancen gør, at der er strålingsunderskud ved polerne og -overskud ved ækvator, betyder det, at der er mere lys og varme og hermed energi ved ækvator. Regnskovene har så meget biomasse fordi de ligger centreret ved ækvator, hvilket betyder mere sol/varme/energi til fotosyntese. Desuden indeholder regnskovene et frodigt økosystem som også har en vigtig rolle. Solens placering i forhold til jorden og kulstofkredsløbet, med særligt fokus på fotosyntesen, har vi illustreret ved hjælp af resultater, som ses på bilag #1 samt bilag #4. Regnskovene har som nævnt høj biodiversitet og høj produktion. Der findes stadig mange uopdagede dyre- og plantearter i de tropiske regnskove. De fleste af næringsstofferne i regnskoven befinder sig i planterne, så hvis man fælder regnskoven og fjerner tømmeret, fjerner man også de mange næringsstoffer. Ved fjernelse af træerne, udsættes jorden for erosion under de kraftige regnskyl. Når muldlaget bliver skyllet væk, har regnskovsplanterne meget svært ved at spire og danne en ny regnskov. Ved skovrydningerne driver man også dyrene på flugt og mange arter kan ikke overleve andre steder end i regnskoven, hvilket vil sige at flere arter eventuelt kan uddø. Bilag #1 Vinkel mellem lyskilde og solpanel Aflæsning af amperemeteret (udtryk for strømstyrken) ,2 1 0,8 0,6 0,3 3

69 Bilag #2 Bilag #3 Bilag #4 Ilt bobler med vandpest diagram 60 Antal bobler pr. minut cm 80 cm 60 cm 40 cm 20 cm Bobler Bilag #5 Fotosyntese: Kuldioxid + vand + solenergi glukose + ilt 6 CO2 + 6 H2O + solenergi C6 H12 O6 + 6 O2 Respiration: Glukose + ilt kuldioxid + vand + energi C6 H12 O6 + 6 O2 6 CO2 + 6 H2O +kemiskenergi 4

70 Bilag #6 Bilag #7 Bilag #8 5

71 Sara Problemformulering: Hvorfor stiger det gennemsnitlige globale havniveau og temperatur og hvad kan konsekvenserne være? Den gennemsnitlige temperatur og globale havniveau stiger, som følge af global opvarmning, som er forårsaget af drivhuseffekten. CO 2 er en naturligt forekommende drivhusgas i naturen, men gennem afbrænding af fossile brændstoffer tilfører menneskene et forhøjet indhold af CO 2 til atmosfæren, hvilket forstyrrer det naturlige kulstofkredsløb. Jeg vil i min fremlæggelse gøre rede for hvilke konsekvenser det forhøjede indhold af CO2 vil have for livet på jorden. Eftersom CO 2 er den mest forekommende drivhusgas i atmosfæren vil jeg starte med at fortælle om molekylers opbygning, med CO 2 molekylet som udgangspunkt. molekylers opbygning - kovalente bindinger - elektronprikformler - elektronegativitet - polære og upolære molekyler - CO2 kulstofkredsløbet - biosfæren: planter og CO 2 neutralitet; fotosyntese og respiration - hydrosfæren: havet som CO 2 lager, CaCO 3 indlejres i sedimenterne på havbunden og bliver en del af: - litosfæren: forvitring (CaCO 3 ledes ud til havet), vulkanudbrud; CO 2 frigives til atmosfæren, afbrænding af fossile brændstoffer, fører til: - atmosfæren: forhøjet indhold af CO 2 drivhuseffekten: global opvarmning - drivhusgasser (herunder drivhusgassernes evne) - forhøjet indhold af CO 2 i atmosfæren forøget temperatur - kortbølget indstråling, langbølget udstråling - feedbackmekanismer: vanddamp feedback mekanismen; selvforstærkende mekanismer, albedo effekten

72 konsekvenser af drivhuseffekten og den globale opvarmning - forøget temperatur: indlandsisen smelter: det globale havniveau stiger: oversvømmelser - Havet bliver surt, kulsyre balancen ændres; der vil ikke være nok kalk tilgængeligt til at bunddyr og koraller kan danne skaller og skeletter; fører til arts udryddelser - indlandsisen smelter og densitetsforskelle udlignes: grønlandspumpen går i stå den termohaline cirkulation - globalt hav system der involverer alle klodens oceaner - grønlandspumpen; saltholdighed og temperatur, densitet - grønlandspumpens funktion grønlandspumpen går i stå - global opvarmning: indlandsisen smelter - saltkoncentrationen stiger ikke og temperaturforskelle udlignes - densitet- og trykforskelle formindskes - den termohaline cirkulation går i stå livet i arktis - plantelivet; den aktive zone; trægrænsen rykkes længere nordpå, plante bestanden vokser - permafrost tør, CH 4, CO 2 frigives til atmosfæren; bidrager til den globale opvarmning (feedback mekanisme) - dyrelivet i arktis; algeopblomstringer, ændringer i økosystemet, mis-match, øget vækstsæson, tilpasningsdygtighed - artsudryddelser, formindsket biodiversitet livet i nordeuropa - betydeligt lavere temperaturer - dyrelivet i Nordeuropa; tilpasningsdygtighed, herunder fordele og ulemper ved forandringer i miljøet - plantelivet; tilpasningsdygtighed; fordele og ulemper ved hhv. vegetativ/kønnet formering

73 globalt plan - muligheder for nye handelsruter - mulighed for adgang til tidligere utilgængelige råstoffer og mineraler - Mere ekstreme vejrforhold som følge af at grønlandspumpen går i stå - det globale havniveau vil stige og der vil komme oversvømmelser Konklusion - svært at forudsige fremtiden og dermed hastigheden af de klimatiske forandringer (bl.a. ift. feedback mekanismer) - dyre- og planteliv skal kunne tilpasse sig forandringerne - det er ikke sikkert alle dyre- og plantearter vil kunne passe sig den hastighed hvormed forandringerne sker; påvirkning af økosystemet: biodiversiteten vil formindskes - positive effekter for mennesker; adgang til mineralrige områder som tidligere var dækket af is, mulighed for nye handelsruter. - negative langtidssigtede konsekvenser for menneskene: mere ekstreme vejrforhold som følge af at grønlandspumpen går i stå.

74 Bilag

75

76 Sofus Leo Juncker-Jensen Forløb 6 - kost Problemformulering (kemi/biologi): Hvilke fordele og ulemper er der ved veganerkost, sammenlignet med de officielle kostråd? Underspørgsmål (geografi)l: Hvad er de miljømæssige konsekvenser af den nuværende fødevareproduktion? Indledning: Jeg har uden tvivl valgt dette emne fordi jeg selv har levet som veganer i to år. Jeg har prøvet det på min egen krop og ved hvad det vil sige at omlægge sin kost til næring der udelukkende kommer fra planteriget. Det kræver education, planlægning og nogle gange kosttilskud. Jeg vil i min evalueringsopgave først og fremmest besvare problemformuleringen fra et biologisk og kemisk perspektiv, men derudover også drage en geografisk synsvinkel ind i opgaven. Her vil jeg have jeg have fokus på nogle af de miljømæssige konsekvenser af den fødevareproduktion der finder sted i dag. Det menneskelig næringsbehov: Vitaminer og mineraler. Vigtige i stofskifteprocesser, ofte i tæt samarbejde med enzymer. Skal tilføres gennem kosten. 1. Vitaminer (vita=vitale aminosyrer, kroppen kan ikke selv producere og skal derfor tilføres via kosten). Vitaminer er organiske stoffer stof. a. Fedtopløslige Vitaminer (polære). Fedtopløselige vitaminer skal indtages sammen med fedtstof i kosten. Udskilles via afføringen. (se bilag) b. Vandopløslige vitaminer (upolære), De vandopløselige vitaminer oplagres kun i meget lille grad i organismen. Befinder sig i kropsvæskerne og i blodserum. evt. overskud udskilles via kropsvæskerne, primært urinen. (Se bilag) 2. Mineraler. Uorganiske stoffer. Mineraler har mange funktioner. Calcium og fosfor indgår i knogler og tænder, jern i blod, natrium og kalium er vigtige for cellefunktion, calcium er vigtig for nerver og muskler. (se bilag) Proteiner. Leverandører af aminosyrer, byggesten til syntesen af organismens egne proteiner (proteinsyntese) (se bilag). Består af polypeptidkæder (poly = mange), der er opbygget af aminosyrer som er kovalent sammenbundet via peptidbindinger. Deltager i alle cellulære processer og fungerer som biologiske byggesten og som enzymer (katalysatorer) for kemiske reaktioner der foregår i alle levende organismer. Andre eksmpler: muskelfibre, antistoffer (immunoglobuliner), nogle hormoner, transportmolekyler, celleadhæsionsmolekyler. Ud af de 20 mest normale i naturen, skal mennesket have tilført 8 via kosten (fuldkomment & ufuldkomment protein). Virker også som brændsel, men kan ikke danne

77 depoter som kulhydrat og fedt. Skal først nedbrydes i leveren (aminogruppen fjernes og omdannes til urinstof) Energileverandører til celler. Fysisk arbejde, legemstemperatur.reguleringsprocesser i nervesystemet. 1. Fedtstoffer. Mættede, umættede og polyumættede fedtsyrer (se bilag). ca. 38 kj pr gr. Effektiv energioplæring, fylder mindre end kulhydrat og har mere energi. (upolært molekyle). Fedt er et vigtigt energidepot, der også isolerer. Cellevægge består af fedt. 2. Kulhydrater. Monosakkarider(fruktose, glukose, galaktose), disakkarider (sakkarose, laktose, maltose) og polysakkarider (stivelse, cellulose, glykogen). ca 17 kj pr gr. Effektiv til hurtig forbrænding. Fordøjelsessystemet (gennemgang sammen med bilag) Funktion: 1. Nedbrydning af næringsstoffer til deres byggeelementer (mekanisk og kemisk nedbrydning) (se bilag) 2. Optagelse af byggeelementerne i blodet 3. Udskillelse af ufordøjelige giftige dele i maden Gennemgang: 1. Mund: maden tygges (mekanisk) og og blandes med spyt (kulhydratnedbrydning) Nævn her forsøg med spytamylase (se bilag) 2. Svælg og spiserør: Maden passerer (peristaltiske muskelsammentrækninger) 3. Maven: Proteiner spaltes ved pepsinogen der reagerer med HCl og danner pepsin (aktivt enzym), som nedbrydes til polypeptider. Mikroorganismer dræbes af den sure mavesaft 4. Tyndtarmen: I tolvfingertarmen nedbrydes føden til byggeelementer ved sekreter fra lever, galdeblære (galdesalte findeler fedt) og bugspytkirtel (udskiller enzymer der nedbryder næringsstoffer og neutraliserer mavesyren). Resten af tyndtarmen absorberer føden ved hjælp af enzymer fra bugspytkirtel og celler fra tolvfingertarmens slimhinde 5. Tyktarmen: vandoptagelse (dog optages mest i tyndtarmen), nedbrydning af ufordøjelige dele (pectin, cellulose) ved hjælp af bakterier(gæring). Gæring danner kortkædede fedtsyrer, der optages af tyktarmen vægge. Salte og vitaminer absorberes 6. Endetarm: Ekskrementer opbevares og afgives via endetarmsåbningen 7. Resultat af fordøjelsesprocessen: Næringsstoffer nedbrudt til deres byggeelementer. Kulhyfrat=monosakkarider, Proteiner=amonosyrer, Fedt=glycrerol & fedtsyrer, Nukleinsyrer=nukleotider De officielle kostråd fra fødevarestyrelsen 1. Spis frugt og mange grønsager 2. Spis mere fisk 3. Vælg fuldkorn

78 4. Vælg magert kød og pålæg 5. Spis mindre mættet fedt 6. Vælg magre mejeriprodukter 7. Drik vand 8. Spis mindre sukker 9. Spis mad med mindre salt Hvad skal man være opmærksom ved en animalsk kost - For meget fedt i form af mættede fedtsyrer (fedme, åreforkalkning) - Ikke nok grøntsager eller varieret kost (for lidt vitaminer & mineraler) - For meget salt Hvad skal man være opmærksom på at få nok af som veganer? Følgende næringsstoffer fås nemt i rigelige mængder fra kød og fisk - Fuldkomne proteiner (alle de essentielle aminosyrer): Hamp, sojabønner, tofu, quinoa, chlorella, spirulina, chia, boghvede, amaranth - Omega 3 - Polyumættede fedtsyrer (ALA, DHA & EPA) fedtsyrer: fytoplankton, Spirulina, Chlorella, hampefrøolie, tidselolie, hørfrøolie, chiafrøolie, div. nødder - Vitamin A: Findes ikke i planteriget i direkte form. findes kun som Betacaroten og skal nedbrydes af galdesalte (produceres ved indtagelse af fedtstoffer) for at kunne anvendes i kroppen. Skal indtage mere end seks gange så mange som den direkte form - Vitamin D: Findes ikke i planteriget. Kan dog fås fra solen. Ellers skal det købes i kemisk isoleret form (piller) - Vitamin B12: Makroalger (Nori, chlorella), blågrønne alger (spirulina), div. svampe - Jern: bønner, beder, mørkegrønne grøntsager, spirer, nødder Industriens udvikling (geografi) (se bilag) (diskussion af underspørgsmål) primær sekundær tertiær De miljømæssige konsekvenser af vores fødevareproduktion (geografi) (diskussion af underspørgsmål): argumenter ud fra bilag Konklusion (besvarelse af problemformulering) Der er ingen tvivl om at den veganske livsstil kræver en del indsigt i kroppens næringsbehov. Som kødspiser er det nemmere at få sit næringsbehov dækket, da

79 fisk/kød indeholder vitaminer, mineraler, komplette proteiner og fedtstoffer i rigelige mængder. Som veganer, skal man være særlig opmærksom på at få nok protein, B12, D -og A vitamin, samt jern og fedtstoffer. Dette kræver planlægning indsigt og faktisk også kompromis. Jeg tror ikke at det kan lade sig gøre at få det totale næringsbehov dækket fra udelukkende fra en vegansk kost og slet ikke i danmark. Sol er en mangelvare i vintertiden og uden tilskud af D-vitamin, vil man få for lidt. Den mængde B12 og vitamin A man skal have, er overvejende stor hvis man ikke spiser nogle animalske produkter og derfor tror jeg at de fleste veganere der ikke indtage kosttilskud, mangler disse næringsstoffer. Kroppen kan selv syntetiserer DHA og EPA fedtsyrer ud fra ALA, så dette burde være muligt at få de nødvendige omega 3 fedtsyrer, hvis man indtager rigeligt. Jeg har selv taget det kompromis som veganer at købe bæredygtig fermenteret fiskeolie -og smørolie, med et meget højt indhold Vitamin D, A, B12 og DHA/EPA-fedtsyrer, fordi jeg efter noget tid lå i et underskud jeg havde svært ved at ændre. Hvis vi skal forholde os til de officielle kostråd, så er det helt sikkert nemmere at være kødspiser. Jeg kan dog undre mig ofte over hvorfor at der ikke eksistere officielle kostråd til vegetarer/veganerer, da de nuværende tydeligt henvender sig udelukkende til kødspiserer? Det gir ingen mening at følge de officielle kostråd som veganer og man er derfor nødsaget til i stedet at konsultere med en diætist eller læge, for at være på den sikre side. De officielle kostråd, et til for at prøve at få kødspisere til at undgå for mange mættede fedtsyrer, for meget salt og processeret mad, samt en ikke varieret kost. Som veganer vil du altid få nok grønt og frugt, nok umættede fedtsyrer, og nok fibre og fuldkorn. Der ligger udfordringerne et andet sted. Kød er et kæmpe problem i disse tider, da der har store miljømæssige, sundhedsmæssige og etiske konsekvenser. Produktionen er kød skal imødekomme et stadig hastigt stigende efterspørgelse og det går ud over vores klima og generelle fysiske og mentale sundhed. Vi burde måske overveje med os selv hvor vigtigt kød er på et dagligt plan og om vi i stedet kan ændre vores kostvaner til nogle der imødekommer de klimatiske, samfundsmæssige, sundhedsmæssige og etiske problemer der influerer os alle på nuværende tidspunkt? Bilag 1 - Polær, upolær og elektronegativitet

80 Bilag 2 - Organiske -og uorganiske stoffer Bilag 3 - Mættede, umættede og polyumættede fedtsyrer

81 Bilag 4 - Proteinsyntese

82 Bilag 5 - Fordøjelsessystem Bilag 6 - Mekanisk & kemisk nedbrydning af føde

83 Bilag 7 - Forsøg med spytamylase Bilag 8 - Industriens udvikling

84 Bilag 9 - Konsekvenser ved den nutidige fødevareproduktion

85 Kilder: Internet

86 Bøger Biologibogen Basiskemi C Longevity Now - David Wolfie

87 Problemformulering: Hvordan fremstilles biobrændsel og i hvilken omfang er det et bæredygtigt brændstof? Indledning: Denne problemformulering har til formål, for at finde ud af hvordan biobrændsel fremstilles og i hvilken omfang er det et bæredygtigt brændstof. Jeg ville redegøre for, hvad biobrændsel er og hvad det er lavet af, og redegøre for 1 og 2 generations biobrændsel, og jeg vil også komme ind på hvad fossilt biobrændsel er. Dernæst ville jeg forklar de forskellige bilager som jeg har inddraget. 1) hvad er biobrændsel? Biobrændsel er en vedvarede energikilde Biobrændsel er flis, energipil,biodiesel, bioolie eller bioethanol Europa: Rapsolie og olie Biobrændsel dannes af solens energi, vand(h2o) og CO2 2) Hvad er biobrændstof? Biobrændstof frigiver energi Biobrændsel bliver produceret 3) Hvad er biobrændsel lavet af? Biobrændsel: Flydende, fas eller på gasfom De fleste biobrændsler som der bliver brugt til transport Nyligt dødt biologisk materiale Adskiller sig fra fossilt brændstof CO2 fjerens fra atmosfæren Den energi som planterne gemmer bruges

88 4) Hvad er fossilt brændsel? Kul, Olie, Naturgas Er dannet af organisk materiale Fordele og ulemper 5) 1 og 2 generations biobrændsel? 1. generation biobrændsel Lavet af stivelse og sukkerholdige Det kræver at energiforbrug skal dyrke Problemet med 1. generation biobrændsel 2. generations biobrændsel Halm, træ og organisk afflad fra landbrug, industrien og husholdningerne Fordelen i forhold til 1 generation biobrændsel 6) Hvordan fremstilles biobrændsel? Arbejder med to af metoder Biobrændstoffet er fremstillede af 7) Biobrændsel i Danmark? Biobrændstof skal udgøre 5,75 % i 2010 og 10 % i 2020 Blander bioethanol i alt danske benzin

89 bilag 1: :Figur 3, der viser en fremskrivning af verdens produktion af biobrændstoffer i milliarder gallons pr. år. bilag 2: bilag 3: