Forslag til planer for et center med større butikker på Herlev Hovedgade 17

Transkript

1 Forslag til planer for et center med større butikker på Herlev Hovedgade 17 Herlev Kommunalbestyrelse har den 12. september 2012 vedtaget at offentliggøre forslag til lokalplan 93 samt Tillæg 7 til Kommuneplan med VVMredegørelse. Forslagene er miljøvurderet i sammenhæng med VVM-vurderingen. Forslag til Lokalplan 93 I forslag til Lokalplan 93 åbnes der mulighed for at opføre et nyt butikscenter på Herlev Hovedgade 17. Baggrunden er, at den eksisterende produktion flytter fra ejendommen. Efter planforslaget kan her opføres ca m² etageareal til forskellig anvendelse, heraf m² butikker. Området vejforsynes fra et nyt kryds på Herlev Hovedgade og fra Stationsalleen. Forslaget fastlægger, at parkering skal ske på et indre torv og på tag. Udbygningsaftale om infrastruktur Der foreligger et udkast til udbygningsaftale efter planlovens 21 b. Tillæg 7 og VVM Herlev Kommunalbestyrelse har vurderet, at projektet er VVM-pligtigt i henhold til VVMbekendtgørelsens 3 stk. 1, og der er derfor udarbejdet et forslag til kommuneplantillæg med tilhørende VVM-redegørelse. Et center med større butikker vurderes at være omfattet af bilag 1, pkt. 36) Detailhandelscentre, der på grund af størrelsen har regional betydning. I forslaget til kommuneplantillæg indgår en miljøbeskrivelse, som beskriver den sandsynlige væsentlige indvirkning på miljøet hvis planen gennemføres. Projektet forudsætter udover kommuneplantillæg og VVM-redegørelse også en VVM-tilladelse jf. 2, stk. 4, nr. 2 i VVM-bekendtgørelsen. Fremsættelse af indsigelser mv. Planforslagene fremlægges til offentlig høring i 8 uger fra den 18. september Bemærkninger til planforslaget sendes inden den 13. november 2012 til Herlev Kommune, Rådhuset, Herlev Bygade 90, 2730 Herlev. Faxnummer: adresse: [email protected] Miljøvurdering af planen Forslagene er miljøvurderet i sammenhæng med VVM-vurderingen. I forslag til Tillæg 7 til Kommuneplan er de væsentligste miljøpåvirkninger, hvis planen gennemføres, beskrevet i en sammenfattende miljøbeskrivelse. Klagevejledning Afgørelserne om 1) miljøvurdering, 2) at offentliggøre planforslagene og 3) oplyse om udkast til udbygningsaftale kan påklages for så vidt angår retlige spørgsmål. Det betyder at du kan klage, hvis du ikke mener, kommunen har foretage afgørelsen korrekt. Klage indgives til Herlev Kommune, Herlev Bygade 90, 2730 Herlev eller på til [email protected] Klagen skal være modtaget af Herlev Kommune inden 4 uger fra dags dato som er den 18. september Herlev Kommune videresender klagen til Natur- og Miljøklagenævnet. Vejledning om gebyr findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside Afgørelsen kan også indbringes for domstolene. Dette kan ske inden 6 måneder regnet fra dags dato. Planforslaget kan ses og fås Planforslaget er fremlagt på: Ekspressen på Rådhuset Herlev Bibliotek Hjortespring Bibliotek. De kan hentes fra Herlev Kommunes hjemmeside, eller Spørgsmål Har du spørgsmål til planforslaget, er du velkommen til at rette henvendelse til Plan & Byg i Teknisk Forvaltning. Du kan ringe direkte på telefonnummer: eller

2 Forslag Tillæg 7 - til Kommuneplan For et område til store butikker på Herlev Hovedgade Teknisk Forvaltning

3 Indhold Dette forslag til kommuneplantillægget omhandler omdannelse og udvikling af DISA-grunden, Herlev Hovedgade 17 i Herlev. Kommuneplantillægget omhandler: Lovgivning Redegørelse (herunder miljøbeskrivelse) Bestemmelser

4 Lovgivning Om kommuneplan Kommuneplanen udtrykker Kommunalbestyrelsens overordnede politikker og mål for Herlev Kommune. Kommuneplanen består af en hovedstruktur, en rammedel, retningslinjer og kort. Hovedstrukturen handler om den generelle udvikling og anvendelse i kommunen. Retningslinjer fastlægger arealanvendelsen, rammedelen fastlægger bestemmelser for lokalplanlægningen omkring bebyggelse, udnyttelse m.v., for de enkelte dele af kommunen. Om kommuneplantillæg Ved visse større ændringer af den gældende kommuneplan skal der gennemføres 2 høringsperioder. I den første periode kan borgerne stille forslag til ændringerne, og i den anden periode kan borgerne komme med indsigelser til ændringsforslaget. Herefter vurderer Kommunalbestyrelsen om det endelige forslag skal vedtages. Om miljøvurdering Kommunen skal gennemføre en miljøvurdering af en plan, hvis planen antages at få væsentlig indflydelse på miljøet. Som hovedregel er planer, der fastlægger rammer for anlæg omfattet af krav om miljøvurdering. Om VVM Forud for etablering af større anlæg, som forventes at kunne påvirke miljøet væsentligt, skal der vedtages et kommuneplantillæg med tilhørende VVMredegørelse. En VVM-proces kan udføres, så den opfylder kravene i både VVM-bekendtgørelsen og i lov om miljøvurdering. Derved skal der kun gennemføres én fælles proces om indvirkninger på miljøet. 3

5 Redegørelse Indledning Dette forslag til Tillæg 7 til Kommuneplan omhandler udvikling og omdannelse af DISAgrunden, beliggende Herlev Hovedgade 17, Tillægget er udarbejdet i henhold til 11g i planloven. Projektet er omfattet af bekendtgørelse nr af 15. december 2010 om visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør om Lov af planlægning, og vurderes blandt andet at være omfattet af VVM-bekendtgørelsens bilag 1, punkt 36 i, Detailhandelscentre der på grund af deres størrelse har regional betydning. Planlægningsarbejdet blev indledt med en offentlig høring, hvor der blev indkaldt idéer og forslag til det fortsatte arbejde. Høringen fandt sted i perioden fra den 20. december 2011 til den 18. januar Projektet blev beskrevet i et debatoplæg, og offentligheden blev inviteret til at komme med ideer og forslag til den kommende VVM-redegørelse. Debatoplægget fungerede som høringsmateriale i både VVM- og miljøvurderingsøjemed. Det blev offentliggjort i Herlev Bladet og sendt til berørte myndig-heder og parter i sagen. Der blev desuden afholdt et borgermøde om projektet 10. januar 2012, hvor borgere samt andre interesserede og berørte parter var inviteret til at drøfte debatoplægget. De indkomne bemærkninger er taget til efterretning og er blevet behandlet i VVM-redegørelsen. Retsvirkninger I henhold til Planlovens 12 skal kommunalbestyrelsen virke for kommuneplanens gennemførelse, herunder ved at udøve sine beføjelser i medfør af lovgivningen. Inden for byzoner kan kommunalbestyrelsen modsætte sig udstykning og bebyggelse, som er i strid med kommuneplanens rækkefølgebestemmelser. Forbud kan dog ikke nedlægges, når det pågældende område er omfattet af en detaljeret byplanvedtægt eller lokalplan, der er tilvejebragt før kommuneplanen. Inden for byzoner og sommerhusområder kan kommunalbestyrelsen modsætte sig, at bebyggelse opføres, og at anvendelsen af bebyggelse eller ubebyggede arealer ændres, når bebyggelsen er i strid med bestemmelserne i kommuneplanens rammedel. Forbud kan dog nedlægges, når det pågældende område er udlagt til offentligt formål i kommuneplanen. Forbud kan ikke nedlægges, når området er omfattet af en byplanvedtægt eller en lokalplan. VVM-redegørelsen er udarbejdet i et særskilt hæfte, som ligeledes omfatter en miljøvurdering af Forslag til Lokalplan 93, samt nærværende Forslag til Tillæg 7 til Kommuneplan Nærværende kommuneplantillæg redegør for de planlægningsmæssige begrundelser for omdannelsen af Herlev Hovedgade 17 Forhold til anden planlægning Statslige planer Ændringen vedrører ikke kommuneplanens forhold til vand- og råstofplaner. Planloven Ved etableringen af et butikscenter på Herlev Hovedgade 17, som er et VVM-pligtigt anlæg, skal der i henhold til Planlovens 11g, udarbejdes nye retningslinier til kommuneplanen. 4

6 Redegørelse I henhold til planlovens 13 stk. 2 er projektet desuden omfattet af lokalplanpligt, da der er tale om et større bygge- og anlægsarbejde, der fremkalder større ændringer i det bestående miljø og som bør ses i en større planmæssig sammenhæng. I henhold til Planlovens 23c er ændringer i nærværende kommuneplantillæg ikke i strid med kommuneplanens hovedprincipper. Kommuneplan I Kommuneplan er området beskrevet som et af de 4 byomdannelsesområder i kommunen, der rummer store potentialer for Herlevs fremtid. I disse områder skal det sikres, at Herlevs eksisterende kvaliteter udvikles. Det fremgår af de regionale rækkefølgeangivelser, at områdets udbygning skal sikres gennem lokalplanlægning under forudsætning af, at der træffes anlægsbeslutning om ændringer ved Herlev Hovedgade, til- og frakørselsrampe til Motorvej M3 og forlængelse af Kantatevej. Der er derfor udarbejdet en helhedsplan for området ved DISA, og heri indgår de nævnte vejændringer. De nærmere undersøgelser har vist, at den planlagte forlængelse af Kantatevej ikke er budgetmæssigt forsvarlig. Som følge deraf er alternative vejforbindelser mellem Musikkvarteret og Stationsalléen blevet undersøgt. Disse har ligeledes vist sig ikke at være budgetmæssigt forsvarlige. Herlev Kommune tager derfor konsekvensen og ophæver vejudlægget i kommuneplanen. Samtidig ophæves den del af rækkefølgebestemmelsen, som omhandler forlængelse af Kantatevej. Dette sker indenfor revisionstema om infrastruktur i den g vedtagne og offentliggjorte Kommuneplanstrategi Der er fastsat en generel p-norm på 1 p-plads pr. 25 m² butiksareal og 1 p-plads pr. 50 m² erhvervsareal for andre erhverv. I det stationsnære kerneområde halveres denne norm, svarende til 1 p-plads pr. 50 m² og 1 pr. 100 m² afhængig af anvendelsen. Herlev Hovedgade 17 er beliggende indenfor det stationsnære kerneområde. Der er jf. kommuneplanens rækkefølgebestemmelser udlagt et mindre etageboligområde 2E på en del af ejendommen langs Stationsalléen, hvor det er muligt at etablere ny boligbebyggelse. 5

7 Redegørelse Området er en del af Herlev bymidte. Det fremgår af kommunens centerstruktur, at der kan placeres funktioner med regional betydning og med en højklasset trafikal tilgængelighed på DISA-grunden. Det fremgår også, at der kan etableres boliger og butikker på ejendommen. I retningslinierne for detailhandel fremgår, at bymidtens maksimale etageareal til butiksformål må være m² og at de maksimale butiksstørrelser er m² for dagligvarebutikker og m² for udvalgsvarebutikker. Det er en forudsætning for en realisering af projektet, at disse retningslinier ændres. Ud af den samlede detailhandelsramme på m² er der idag indrettet butikker med et samlet areal på ca m². Bydelscenter i Hjortespring har en ramme på m² til butikker - her er indrettet m². Lokalcentrene Lindehøj og Egeløkke har en ramme på m² hver - de er så godt som fuldt udnyttet. Et område ved Vesterlundvej til pladskrævende varer har en ramme på m² - denne ramme er udnyttet. Yderligere et område til pladskrævende varer ved Lyskær har en ramme på m², hvor ca m² er udnyttet. Bymidtens afgrænsning omfatter den oprindelige bykerne og industrigrunden Herlev Hovedgade 17 (DISA). Bykernens struktur muliggør kun mindre butikker. Større butiksstrukturer lader sig ikke indpasse i bykernen. Samtidig er industrigrunden blevet ledig og en udnyttelse af denne til butiksformål kræver, at der også tildeles nye butiksarealer i forhold til grundens størrelse. Målene for detailhandelsstrukturen er, at fremtidssikre Herlevs butiksliv og fremme investeringer i det eksisterende byområde, som derved genbruges. De nye butiksrammer udvider Herlev bymidtes opland fra Herlev Kommune og dele af nabokommunerne til nabokommunerne som helhed. De nye retningslinjer vil gøre det muligt for Herlev at sikre nye investeringer i butikker i sammenhæng med den eksisterende butikskoncentration. Der er gennemført en støjkortlægning af beregnet trafik fra større veje i Herlev Kommune, og 6

8 Redegørelse C15 C16 det er planlagt at udarbejde en støjhandlingsplan. Det fremgår bl.a. af støjkortlægningen, at en del af boligområdet nord for Herlev Hovedgade Eventyrkvarteret er belastet af støj fra vejen. Herlev skal være en grøn by, og derfor er træer et uundværligt element i bybilledet og skal sikres gennem den fremtidige planlægning. Det gælder også træer langs vejene bl.a. langs Herlev Hovedgade. I kommuneplanen er der endvidere en målsætning om, at byrum med deres indretning skal gøres til attraktive opholdssteder med særlig god fremkommelighed for fodgængere og motionister. Herlev Hovedgade 17 er omfattet af rammebestemmelserne for område C17, og projektet er desuden omfattet af nogle generelle retningslinier og rammebestemmelser i kommuneplanen. De hidtidige rammebestemmelser for område C17 er: C8 C18 C17 E10 E4 D23 Områdets anvendelse fastsættes til centerformål med mulighed for detailhandel langs Stationsalleen. Desuden er der mulighed for liberalt erhverv, kontor, kulturformål, service, håndværk, restaurant, hotel, mødested, foreningslokaler, samt mindre ikke generende fremstillingsvirksomhed i tilknytning til butikker, etageboligbebyggelse og offentlige formål som institution, undervisning, grønt område, pladsdannelse, støjafskærmning samt parkeringsareal og /eller parkeringshus. Afgrænsning af rammeområde C17. Inden for området må det samlede butiksareal være maksimalt m². De maksimale butiksstørrelser fastlægges til m² for dagligvarer og 500 m² for udvalgsvarer. Bebyggelsestætheden er fastsat til 75% og max. 6 etager. Derudover gælder følgende: At der må etableres vejføring fra området over S-banen til Romancevej Inden for det stationsnære kerneområde, med 600 m gåafstand til Herlev Station, kan der etableres kontorenheder på over m² etageareal. 7

9 Redegørelse Derudover har følgende generelle retningslinier og rammebestemmelser betydning for området: Hidtidige retningslinier: Retningslinjer for detailhandel og centerstruktur Herlevs centerstruktur afgrænses på retningsliniekort 3 og består af en bymidte, et bydelscenter, to lokalcentre samt to områder til særligt pladskrævende varegrupper Bymidten: Maksimalt butiksareal: m². Maksimale butiksstørrelser er 2000 m² for dagligvarer og 1000 m² for udvalgsvarer for bymidten som helhed. Arealstørrelserne kan være mindre i nogle rammeområder Der udlægges areal til nye veje. Foruden Krebsdammen er der ny forbindelse fra Ring 3 til Lyskær, forlængelse af Kantatevej til Stationsalleen og ny vejtilslutning fra Herlev Hospital til Hjortespring vej ved Turkisvej, som angivet på retningsliniekort 7.3. Hidtidige generelle rammebestemmelser: Regional Rækkefølge: Ab: Der fastlægges følgende regionale rækkefølgebestemmelse for udbygning af DISAs område i enkeltområde C17 i samarbejde med Transportministeriet og Naturstyrelsen. Områdets udbygning kan sikres gennem lokalplanlægning under forudsætning af, at der træffes anlægsbeslutning om ændringer ved Herlev Hovedgade, til- og frakørselsrampe til Motorvej M3 og forlængelse af Kantatevej. Bæredygtighed Ac: Al ny bebyggelse skal opføres som lavenergibebyggelse i energiklasse 1. Afgrænsning af bymidten Ad: Ny bebyggelse skal genbruge tagvand til toiletskyl og tøjvask. Ae: Lokalplaner for bebyggelse og befæstelse skal sikre areal til bassiner til og samtidig forudsætte forsinkelse eller nedsivning af tag- og terrænvand før ibrugtagning. Vandafledningsretten for hver ejendom er fastlagt i Landvæsenskommissionens tinglyste kendelser for Herlev og i Spildevandsplan

10 Redegørelse Sundhed og kultur Ag: Ny bebyggelse skal reservere plads til bymæssige formål. Lokalplaner skal sikre nicher til kunst, grønne opholdsrum og siddepladser, rum til bassiner eller fald for regnvand, fysisk udfoldelse og således medvirke til at skabe et godt og levende bymiljø. Ah: Langs grønne veje udpeget på retningsliniekort 9.3 skal al ny bebyggelse reservere areal til vejtræer, jf retningslinje Udsnit af retningsliniekort 2.3 Boligområde 2E ved Stationsalléen. Parkering Al: Al parkering skal ske på egen grund. Parkeringsnormer fastlægges som generelle normer, idet normen for antal P-pladser halveres i stationsnært kerneområde. Det er området inden for 600 m gåafstand fra Herlev Station. Normer reduceres i rammebestemmelser for centerområder med blandet anvendelse. Parkeringsnormen skal i visse tilfælde begrænses yderligere efter reglerne i Fingerplan Stations- og bynært byggeri Det stationsnære kerneområde med 600 m gåafstand fra Herlev Station angiver muligheder for tæt bebyggelse. Mulighederne fremgår også af rammebestemmelserne. Her åbnes mulighed for boligudbygning med etageboliger ved Hørkær 13-15, Bangs Torv/Gåseholmvej, samt ved Stationsalléen. En kommende højklasset kollektiv trafikforbindelse langs Ring 3 har perspektiver om bedre trafikbetjening af Herlev Hospital, Herlev Bygade og kvarteret ved Marielundvej Syd. Miljøvurdering Lokalplanen og kommuneplantillægget er blevet miljøvurderet, idet anlægsprojektet har gennemgået en VVM-proces udført i kombination med en miljøvurdering. Baggrund for Planændring I forbindelse med omdannelsen af DISA-grunden, beliggende Herlev Hovedgade 17 i Herlev, fra industri til et nyt butikscenter, er det nødvendigt at gennemføre et kommuneplantillæg for bl.a. at ændre de gældende rammebestemmelser. Udsnit af retningsliniekort 7.3 Arealudlæg til vejføring over S-banen. 9

11 Redegørelse Planændringens indhold Planændringen drejer sig om anvendelsen og bebyggelsesprocenten for rammeområde C17. Desuden skal ændringen muliggøre et større samlet butiksareal og en forøgelse af størrelsen på såvel dagligvarebutikker som udvalgsvarebutikker inden for området. Den samlede arealramme til butiksformål i bymidten øges, og samtidig ophæves vejudlægget for den planlagte forbindelse mellem Stationsalléen og Kantatevej. Projektet forudsætter en ændring af følgende punkter i kommuneplanen: Detailhandel: Den samlede, maksimale arealramme til butiksformål for den i kommuneplanen afgrænsedebymidte hæves til m², og størrelsen for de enkelte butikker øges. Nye veje: Areal til ny vej fra Kantatevej til Stationsalléen fjernes. Regional rækkefølge: Forlængelse af Kantatevej fjernes som forudsætning for udvikling af området. For rammeområde C17 ændres følgende: Hele området udlægges med mulighed for detailhandel. Muligheden for ikke-generende fremstillingsvirksomhed i tilknytning til butikker samt boligformål, udtages af kommuneplanrammen således at, anvendelsen bliver: Ejendommens anvendelse fastlægges til centerformål i form af butikker og serviceerhverv samt kontor og kulturformål, liberale erhverv, cafeer, restaurant, hotel, mødested, foreningslokaler, og offentlige formål såsom institution og undervisning, offentligt vejareal, samt parkeringsareal og/eller parkeringshus ol. Muligheden for at etablere boliger inden for området fjernes. Der kan etableres m² til butikker. Det betyder at bymidtens samlede ramme til butiksfor- 10

12 Redegørelse mål skal udvides, og at der muliggøres et større samlet butiksetageareal i rammeområde C17. De maksimale butiksstørrelser til dagligvarehandel ændres til at måtte være m². For handel med udvalgsvarer gælder, at bruttoetagearealet for den enkelte butik som minimum skal være 500 m², og at den maksimale størrelse for den enkelte butik er m². Der sker en ændring i forhold til bebyggelsesprocent og etageantal således at, bebyggelsestætheden fastsættes til 60% og etageantallet til max. 3 etager. Miljøvurdering og VVM-redegørelse Tillæg 7 er sammen med Lokalplan 93 miljøvurderet, og er behandlet iht. Lov om miljøvurdering. Det projekt som lokalplanen og kommuneplantillægget muliggør er desuden omfattet af bestemmelserne om VVM (Lovbekendtgørelse nr af 15. december 2010) om visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet i medfør af planloven. Der er derfor udarbejdet en samlet miljøredegørelse, som både opfylder kravene i Lov om miljøvurdering af planer og programmer for så vidt angår både lokalplanen og kommuneplantillægget samt bestemmelserne om VVM for så vidt angår selve projektet. Den samlede miljøredegørelse kan ses i et særskilt dokument kaldet VVM-redegørelse - Butikscenter på Herlev Hovedgade

13 Redegørelse Ikke-teknisk resume af VVM-redegørelse Baggrund Herlev Kommune har modtaget en henvendelse om at udvikle et nyt butikscenter på ejendommen Herlev Hovedgade 17, 2730 Herlev, hvor DISA i dag er beliggende. Ifølge Kommuneplan skal områdets udbygning sikres gennem lokalplanlægning under forudsætning af, at der træffes anlægsbeslutning om ændringer ved Herlev Hovedgade, til- og frakørselsrampe til Motorvej M3 og forlængelse af Kantatevej. De nærmere undersøgelser har vist, at den planlagte forlængelse af Kantatevej ikke er budgetmæssigt forsvarlig. Som følge deraf er alternative vejforbindelser mellem Musikkvarteret og Stationsalléen blevet undersøgt. Disse har ligeledes vist sig ikke at være budgetmæssigt forsvarlige. Herlev Kommune tager derfor konsekvensen og ophæver vejudlægget i kommuneplanen. Samtidig ophæves den del af rækkefølgebestemmelsen, som omhandler forlængelse af Kantatevej. Dette sker indenfor revisionstema om infrastruktur i den vedtagne og offentliggjorte Kommuneplanstrategi Beskrivelse af det planlagte projekt Hovedprojektet Hovedprojektet omfatter etableringen af et nyt butikscenter med store butikker i Herlev. Bebyggelsen placeres omkring et fælles adgangs- og parkeringsareal og orienterer sig mod Herlev Hovedgade. Der gives desuden mulighed for, at der kan etableres parkering på taget af centerbebyggelsen. Det nye butikscenter udgør potentielt m² etageareal, hvoraf de m² vil være butikker og de øvrige m² vil kunne indrettes til serviceerhverv, herunder kontor, fitness, hotel, cafe m.v. De m² butikker kan etableres med en størrelse på op til m² for dagligvarer og mellem 500 m² og m² for udvalgsvarer. Der kan maksimalt opføres i alt m² bebyggelse til dagligvarehandel og heraf kun 1 butik på m² - de øvrige dagligvarebutikker må maksimalt være m² pr. stk. Den eksisterende ind/udkørsel til Herlev Hovedgade fra naboejendommen mod øst (Bodycote Varmebehandling A/S) lukkes. Naboejendommen vejbetjenes i Hovedprojektet ved at indkørende benytter Stationsalléen og derefter en intern vej på grunden Herlev Hovedgade 17 - syd om det nye butikscenter. Ud- 12

14 Redegørelse kørende benytter det nye signalregulerede T-kryds på Herlev Hovedgade. Projektområdet vil få vejadgang fra Herlev Hovedgade og Stationsalléen. Varetrafikken til centret ledes ud på ydersiden af centret i et ensrettet forløb. Nabovirksomheden Bodycote Varmebehandling A/S får lukket sin eksisterende vejadgang ved Herlev Hovedgade og kobles fremover på Stationsalléen og Herlev Hovedgade via en ny intern vej. Virksom-heden vil således fremover få indkørsel via Stationsalléen og syd om det nye butikscenter, mens de får udkørsel nord om centret via et nyetableret kryds ud til Herlev Hovedgade. Den interne vej, der blandt andet håndterer til- og frakørsel for Bodycote Varmebehandling A/S samt vareleverancer til det nye butikscenter, vil blive støjafskærmet mod omgivelserne ved hjælp af støjskærme placeret mellem vareleveringen og omgivelserne. På denne måde sikres både en støjmæssig og en visuel afskærmning af aktiviteterne i forhold til naboområderne. I forbindelse med etableringen af butikscentret, vil der blive etableret en række ændringer i de trafikale forhold, som en del af Hovedprojektet, for at kunne håndtere den ekstra mængde trafik som butikscentret vil generere. Disse trafikale ændringer som er en del af Hovedprojektet omfatter bl.a: Etablering af et nyt signalreguleret T-kryds på Herlev Hovedgade, som ny hovedadgang til butikscentret. Etablering af et nyt vigepligtsreguleret kryds på Stationsalléen, som en sekundær adgang til centret. Den nuværende adgangsvej nedlægges. I krydset Stationsalléen/Herlev Hovedgade etableres der en ekstra højresvingsbane således, at der er to højresvingsbaner fra Stationsalléen mod Herlev Hovedgade. Der etableres desuden en ny højresvingsbane fra Herlev Hovedgade mod Elverhøjen, mens de eksisterende højre- og venstresvingsbaner på Herlev Hovedgade forlænges. I krydset mellem Herlev Hovedgade og rampen til Motorring 3 signalreguleres krydset. Samtidig udbygges krydset med en mulighed for at fore- 13

15 Redegørelse tage venstresving ved frakørslen fra motorvejen i retning mod vest ad Herlev Hovedgade. Der etableres endvidere krydsningsmuligheder for de lette trafikanter (cyklende og gående). Derudover udlægges der, som en del af Hovedprojektet, støjreducerende asfalt på Herlev Hovedgade mellem Herlev Ringvej og Motorring 3, samt på Stationsalléen mellem Herlev Station og Herlev Hovedgade. Hovedprojektet er vist på den følgende figur: Figur 2: Illustration af det foreslåede Hovedprojekt. Alternativer For at kunne vurdere Hovedprojektets virkninger i forhold til andre realistiske anvendelser af området, er der opstillet en række alternativer til Hovedprojektet. Disse skal bl.a. belyse de forhold, som er blevet beskrevet i Debatoplægget og de i foroffentlig- 14

16 Redegørelse hedsfasen, indkomne bemærkninger og forslag til indhold. De udvalgte alternativer er følgende: 0-alternativet: Den situation, hvor den planlagte omdannelse af Herlev Hovedgade 17 til butikscenter ikke realiseres. Dette indebærer, at anvendelsen på grunden fortsætter som hidtil, samt at der ikke ændres på den nuværende trafiksituation, omkring DISA og Bodycote Varmebehandling A/S. Alternativ 1: I Alternativ 1 etableres i alt m² detailhandel samt m² kundeorienterede servicefunktioner på Herlev Hovedgade 17. Det forudsættes, at der alene etableres én dagligvarebutik på m², hvorfor udvalgsvarebutikkerne som en konsekvens heraf udgør ialt m². Alternativ 2: I Alternativ 2 etableres ikke dagligvarebutikker i Herlev Hovedgade 17. Det vil sige, at der i stedet etableres m² udvalgsvarebutikker i størrelsesordenen 500 til m² samt m² kundeorienterede servicefunktioner. Alternativ 3 I Alternativ 3 etableres der ikke detailhandel på Herlev Hovedgade 17. I stedet etableres Hovedprojektet i en af nabokommunerne i en lignende trafikal og markedsmæssig attraktiv placering. De 5 scenarier, incl. Hovedprojektet, fremgår af nedenstående tabel: Antal kvadratmetre på Herlev Hovedgade 17 Scenarie Dagligvarer Udvalgsvarer Serviceerhverv Tabel 1: Illustration af alternativer. Andet Samlet bebyg. Hovedprojekt alternativ Alternativ Alternativ Alternativ

17 Redegørelse Konsekvenser vedr. detailhandel Realiseringen af et butikscenter på Herlev Hovedgade 17 vil skabe et butikscenter med en butikssammensætning, som man ikke i dag vil kunne finde i Hovedstadsområdet. Der findes ikke så store koncentrationer af store udvalgsvarebutikker i Hovedstadsområdet, da der alene er tale om mindre koncentrationer med få butikker eller enkeltstående butikker. Et butikscenter på Herlev Hovedgade 17 vil komplettere detailhandlen i Herlev bymidte (Herlev bymidte udgør den i kommuneplanen udlagte bymidte), da det indeholder muligheden for at placere store udvalgsvarebutikker, som ikke i dag kan placeres ligeså optimalt andre steder i Herlev bymidte. Detailhandlen i et butikscenter på Herlev Hovedgade 17 er derfor ikke i direkte konkurrence med detailhandlen i Herlev bymidte i øvrigt, og vil kun i mindre grad påvirke detailhandlen i den eksisterende bymidte. Samlet set vurderer ICP (Institut for Center-Planlægning), at Herlev bymidte og Herlev Kommune vil øge omsætningen og dermed deres position væsentligt, hvis et butikscenter på Herlev Hovedgade 17 etableres. Det vurderes, at Herlev vil få en større regional betydning, da den type butikker, som placeres på Herlev Hovedgade 17, vil tiltrække kunder fra et større opland. Ses der på den samlede omsætning vurderer ICP, at den nuværende Herlev bymidte vil miste ca. 7 % dagligvareomsætningen og ca. 5 % udvalgsvareomsætningen til Hovedprojektet på Herlev Hovedgade 17 i forhold til 0-alternativet (hvor der fortsat vil være industri og lager på Herlev Hovedgade 17). Det forventes, at de øvrige butikker i Herlev Kommune, i Hovedprojektet, vil miste ca. 8 % af dagligvareomsætningen, mens faldet i udvalgsvareomsætningen vil udgøre ca. 50 %. For den samlede bymidte, inkl. Herlev Hovedgade 17, vil en realisering af Herlev Hovedgade 17 medføre en samlet omsætningsstigning for dagligvarer på 153 mio. kr. svarende til en stigning på ca. 38% i forhold til 0-alternativet. For udvalgsvarer vil omsætningsstigningen udgøre 592 mio. kr. svarende til en stigning på ca. 174% i forhold til 0-alternativet. Et butikscenter på Herlev Hovedgade 17 vil primært konkurrere med de øvrige store udvalgsvarebutikker i Gladsaxe, Gentofte, Høje Taastrup og Glostrup. Det er ICP s vurdering, at omkring 67 % af daglig- 16

18 Redegørelse vareomsætningen og 80 % af udvalgsvareomsætningen i Hovedprojektet Herlev Hovedgade 17 vil stamme fra butikker uden for Herlev Kommune. ICP forventer dog ingen lukningstruede butikker i hverken Herlev bymidte eller i Herlev Kommune i øvrigt.. Som det fremgår af ovenstående har man i VVM-undersøgelsen desuden valgt at undersøge konsekvenserne ved en etablering af et center med et tilsvarende butiksareal i en af Herlevs nabokommuner. Det er ICP s vurdering, at en sådan alternativ placering vil få store negative konsekvenser for især den samlede udvalgsvaredetailhandel i Herlev Kommune. Udover at styrke detailhandlen i Herlev Kommune er det ICP s vurdering, at detailhandlen inklusiv kundeorienterede servicefunktioner i et butikscenter på Herlev Hovedgade 17 vil kunne beskæftige i størrelsesordenen ansatte omregnet til fuldtidsstillinger. Trafik Etableringen af et butikscenter på Herlev Hovedgade 17 forventes i driftsfasen at medføre en biltrafik til og fra kundeparkeringspladserne på i alt ca bilture pr. døgn i begge retninger tilsammen, beregnet på baggrund af Miljøstyrelsens turrater. I den mest belastede time (spidstimen) forventes biltrafikken at udgøre ca bilture (ligeledes begge retninger tilsammen). I både de og bilture er indeholdt de 30 %, som er vurderet at køre på vejnettet i forvejen. Hovedadgangen for kundetrafik til og fra centret foregår via en ny tilslutning til Herlev Hovedgade i et signalreguleret kryds, og ledes ind på det centrale parkeringsanlæg, hvorfra der også er adgang til tagparkering. Der vil herudover være en sekundær adgang til butikscentrets parkeringsareal fra Stationsalléen. Denne adgangsvej vil ligeledes benyttes af vareleverancer, både ud og ind, der ledes ud på ydersiden af bebyggelsen i et ensrettet forløb, hvilket sikrer, at denne varetrafik ikke karambolerer med kundetrafikken og de bløde trafikanter på den åbne plads foran butikkernes indgange. De lette trafikanter får trygge og trafiksikre adgangsveje. Fra stisystemet langs Herlev Hovedgade etableres forbindelse til projektets centrale plads to steder fra, og der etableres forbindelse til Stationsalléen. 17

19 Redegørelse Der etableres en ny krydsningshelle for de lette trafikanter på Stationsalléen, således at lette trafikanter kan komme sikkert og trygt mellem Herlev Hovedgade 17 og Herlev Station. Internt på grunden Herlev Hovedgade 17 ledes de lette trafikanter til/ fra denne krydsningshelle via en dobbeltrettet sti. Der er redegjort for, at etableringen af butikscentret (Hovedprojektet) ikke forringer rejsehastigheden på de overordnede veje Herlev Hovedgade og Herlev Ringvej i væsentlig grad. Dette skyldes omfattende kapacitetsfremmende foranstaltninger i butikscentrets nærområde, som er en del af Hovedprojektet. Der vil dog være risiko for lange kødannelser i spidstimen pga. øgede trafikmængder på vejnettet. Ligeledes er det sikret, at krydsene i nærområdet kan afvikle den nye trafik tilfredsstillende i et fremtidigt scenarie (år 2020). Begge dele sikres ved etablering af forskellige kapacitetsfremmende foranstaltninger i berørte kryds i nærområdet, hvilket ligger ud over de foranstaltninger, der er indeholdt i Hovedprojektet. Det fremtidige scenarie omfatter blandt andet etablering af ny letbane langs Herlev Ringvej, udbygning af Herlev Hospital, samt etableringen af det nye butikscenter på Herlev Hovedgade 17 på m² etageareal. I de to overordnede kryds øst og vest for det nye butikscenter hhv. krydset Novembervej/Frederikssundsvej og Herlev Ringvej/Herlev Hovedgade påregnes der i en fremtidig situation (år 2020) at være afviklingsmæssige problemer. Dette både for en situation med og uden et nyt butikscenter på Herlev Hovedgade 17. Det vil sige, at der under alle omstændigheder, bør foretages forbedringer i disse to kryds. Forbedringer af disse kryds er derfor ikke en del af Hovedprojektet. I krydset Herlev Hovedgade/ Motorring 3 vil der ligeledes være behov for forbedringer i år Den kollektive trafikbetjening af Herlev Hovedgade 17 i form af bus og tog vurderes at være god og forudsætter ikke forbedring eller etablering af nogen afværgeforanstaltning som følge af etableringen af Hovedprojektet. I krydset Stationsalléen/Herlev Hovedgade er der etableret ekstra svingbaner, primært med henblik på at bussernes fremkommelighed til/ fra stationen ikke må forringes. 18

20 Redegørelse Trafiksikkerheden er prioriteret højt på de lokaliteter, hvor der sker vejændringer. Detailudformningen af de enkelte lokaliteter skal ske med henblik på at forbedre forholdene for specielt de lette trafikanter i forhold til dagens situation. Der udføres trafiksikkerhedsrevision af både skitse og detailprojekt. Støj En øget trafikmængde vil naturligt medføre et højere støjniveau. Til begrænsning af vejtrafikstøj udlægges SRS belægning (støj reducerende slidlag) som en del af Hovedprojektet på Herlev Hovedgade (mellem Herlev Ringvej og Motorring 3) samt på Stationsalléen (mellem Herlev Station og Herlev Hovedgade). I forhold til 0-alternativet opnås herved en reduktion i støjniveau på op mod 1-2 db for husene tæt på Herlev Hovedgade og Stationsalléen. Der er mulighed for at opnå en yderligere reduktion på 1-2 db på Herlev Hovedgade, ved etablering af en støjskærm (uden refleksion) på 0,5 m højde i midterrabatten. Øvrige miljøpåvirkninger Opførelse af nyt butikscenter, hvor DISA s bygninger i dag ligger, vil medføre, at en del af de allerede eksisterende olieforureninger fjernes fra området, og at risikoen for yderligere nedsivning af chlorerede opløsningsmidler reduceres. Påvirkninger af bymiljøet Etableringen af det samlede projekt med opførelse af et nyt samlet butikscenter vil medføre forskellige bymæssige påvirkninger. Samlet set vil området skifte karakter fra et lukket industrikompleks i en bymæssig kontekst til et åbent bymiljø i sammenhæng med den øvrige by. Området med DISA-bygningerne er meget karakteristisk og kan ses eksempelvis fra Motorring 3. Placeringen af nye store bygningsvolumener på grunden skal derfor bl.a. bidrage til, at området fortsat skal være karakteristisk og let genkendeligt fra motorvejen, Herlev Hovedgade og stationsområdet. Butiksbebyggelsen vil arkitektonisk komme til at fremstå som et sammenhængende område, da materialerne i farve og udtryk afstemmes i forhold til hinanden og helheden. Derved opnås et område som fremstår som en samlet klar helhed, og som samtidig adskiller sig typologisk fra Herlevs traditionelle bymidte. De eksisterende vejtræer langs Herlev Hovedgade og Stationsalléen vil i store træk blive be- 19

21 Redegørelse varet og vil bidrage til genkendeligheden i området, og samtidig være med til at definere de store byrum som Herlev Hovedgade og de nye parkeringsarealer vil udgøre i området. Miljøafledte socioøkonomiske konsekvenser Projektet til butikker på Herlev Hovedgade 17 og de planlagte ændringer på en delstrækning på Herlev Hovedgade vurderes samlet set at have overvejende positive påvirkninger af de socioøkonomiske forhold. Der vil i bygge- og anlægsfasen være en positiv effekt i kraft af op mod 45 mandeårs beskæftigelse. I driftsfasen vil projektet medføre op med varige fuldtidsstillinger til lokalområdet, ligesom den samlede detailhandelsomsætning i Herlev Kommune vil øges med 745 mio. kr. Derudover vil der være en vis effekt i form af afledt beskæftigelse. I anlægsfasen vil der forekomme støj- og trafikale gener i nærområdet i forbindelse med nedrivning samt etablering at de planlagte projekter, som kan medføre negative socioøkonomiske konsekvenser for de nærmeste naboer. De negative påvirkninger fra dette vil være af en midlertidig karakter, og de planlagte afværgeforanstaltninger vurderes at ville mindske påvirkningerne i denne periode. Sammenholdt med de varige, positive socioøkonomiske effekter ved etableringen af butikscentret, vurderes der er være en positiv socioøkonomisk effekt af projektet. Afværgeforanstaltninger De afværgeforanstaltninger, der planlægges i forbindelse med etableringen af butikscentret, har primært at gøre med trafikken, samt så vidt muligt at afværge gener i forbindelse med anlægsfasen. Trafik I krydset Herlev Ringvej/Herlev Hovedgade vurderes det, at der i en fremtidig situation (år 2020) vil være afviklingsmæssige problemer, uafhængig om Hovedprojektet gennemføres eller ej. Trafikken til/ fra butikscenteret er med til at forværre disse afviklingsproblemer, og der opsættes derfor forslag til en udbedring af dette kryds, som bl.a. indebærer etablering og forlængelse af svingbaner. I krydset Herlev Hovedgade/tilkørselsrampen til Motorring 3 vil der ligeledes være behov for forbedringer i år 2020 (uafhængigt af etablering af en signalregulering af dette kryds i forbindelse med Hovedprojektet). Her vil de tilkørende til motorve- 20

22 Redegørelse jen fra Herlev Hovedgade få større ventetider. En mulig afværgeforanstaltning for at løse dette problem foreslås at være etablering af to frafartsspor fra krydset i retning mod motorvejen. Øvrige miljøpåvirkninger Det planlagte projekt indebærer i sig selv afværgeforanstaltninger overfor jord- og grundvandsforurening, idet jordforurening fjernes og nedsivning til grundvandet reduceres. Det har været forsøgt at iværksætte yderligere afværgeforanstaltninger overfor grundvandsforureningen på matr. nr. 6kæ, men dette har ikke haft en målbar effekt på forureningen i det primære grundvandsmagasin. Kumulative effekter Såfremt udvidelsen af Herlev Hospital eller etableringen af en letbane gennem Herlev Kommune tidsmæssigt vil falde sammen med anlægsperioden for etablering af butikscentret på Herlev Hovedgade 17, vil støj-, støv- og trafikbelastningen give nogle kumulative effekter for det omgivende miljø. Trafikafviklingsmæssigt er der taget højde for dette i trafikmodellen, hvor der er opbygget forskellige scenarier med forskellige kombinationer af de nævnte ændringer. Overvågningsprogram Generelt vil der blive stillet krav til aktiviteter og miljøpåvirkninger fra myndighedens side i forbindelse med indhentningen af de nødvendige myndighedstilladelser. Derudover vil bygherren stille krav til entreprenøren om anvendelse af bl.a. støjdæmpende materiel, specifikke køreveje, håndtering af jord, grundvandsbeskyttelse m.v. Entreprenørens overholdelse af disse krav vil blive overvåget af bygherrens tilsyn, der løbende vil indfinde sig på byggepladsen og kontrollere forholdene. 21

23 Bestemmelser I henhold til lov om planlægning, jf. Lovbekendtgørelse nr. 937 af 24. august 2009 og senere ændringer - foretages følgende ændringer af Kommuneplan for Herlev Kommune. Forslag til Tillæg 7 til Kommuneplan Forslag til nye retningslinier Detailhandel: Retningslinie ændres til: Bymidten: Maksimalt butiksareal: m². Maksimale butiksstørrelser er m² for dagligvarer og m² for udvalgsvarer for bymidten som helhed. Arealstørrelserne kan være mindre i nogle rammeområder. Udsnit af nyt retningsliniekort 2.3. (Område 2E er udtaget) Boliger Boligudlægget i bycentrets stationsnære område reduceres fra ca. 360 til 310. Boligområde 2E udgår af retningsliniekort 2.3 Udlæg af nye veje Retningslinie ændres til: Der udlægges areal til nye veje. Det er ny forbindelse fra Ring 3 til Lyskær og ny vejtilslutning fra Herlev Hospital til Hjortespringvej ved Turkisvej, som angivet på retningsliniekort 7.3. Forslag til nye generelle rammebestemmelser Regional rækkefølge: I rammebestemmelse Ab ændres sidste linie så bestemmelsen ændres til: Ab: Der fastlægges følgende regionale rækkefølgebestemmelse for udbygning af DI- SA s område i enkeltområde C17 i samarbejde med Transportministeriet og Naturstyrelsen. Områdets udbygning kan sikres gennem lokalplanlægning under forudsætning af, at der træffes anlægsbeslutning om ændringer ved Herlev Hovedgade, til- og frakørselsrampe til Motorvej M3. Udsnit af nyt retningsliniekort

24 Bestemmelser Forslag til nye rammebestemmelser C15 C16 Rammerne for lokalplanlægningen ændres for rammeområde C17 til:: C8 C18 C17 E10 E4 Områdets anvendelse fastlægges til centerformål i form af butikker og serviceerhverv samt kontor og kulturformål, liberale erhverv, cafeer, restaurant, hotel, mødested, foreningslokaler, og offentlige formål såsom institution og undervisning, samt offentligt vejareal, parkeringsareal og/eller parkeringshus ol. D23 Inden for området fastlægges det samlede butiksareal til m². Afgrænsning af rammeområde C17. Bruttoetagearealet for den enkelte butik må ikke overstige m² for handel med dagligvarer. For handel med udvalgsvarer gælder, at bruttoetagearealet for den enkelte butik som minimum skal være 500 m², og at den maksimale størrelse for den enkelte butik er m². Bebyggelsestætheden fastsættes til 60% og etageantallet til max. 3 etager. Derudover gælder følgende: Inden for det stationsnære kerneområde, med 600 m. gåafstand til Herlev Station, kan der etableres kontorenheder på over m² etageareal. De generelle rammebestemmelser Ac og Ad omkring Bæredygtighed er ikke gældende for rammeområde C17. 23

25 Foreløbig vedtagelse Forslag til Tillæg 7 til Kommuneplan er i henhold til Planlovens 24 vedtaget af Herlev Kommunalbestyrelse den 12. september På vegne af kommunalbestyrelsen den 12. september Thomas Gyldal Petersen borgmester Tony Christensen teknisk direktør Tillæg 7 er offentligt bekendtgjort den 18. september

26 Mindretalsudtalelse Mindretalsudtalelse fra SF til Forslag til tillæg 7 til Kommuneplan og forslag til Lokalplan 93, Detailhandelscenter på Herlev Hovedgade (DISA-grunden). Det er et spændende projekt for udviklingen af DISA-grunden til et nyt detailhandelscenter, som kommunalbestyrelsen nu sender i offentlig hørring. Det kan vi støtte, men projektet har i sin udformning to store udfordringer: Den ene udfordring er sammensætning af butiksstrukturen i det nye center. Her er en helt afgørende problemstilling, hvordan vi sikrer en fortsat udvikling af Herlev Bymidte (Herlev Torv) som byens handelsmæssige, men også sociale og kulturelle bycentrum. I idéoplægget og i VVM-redegørelsen påregnes der at blive etableret store pladskrævende udvalgsvarebutikker på m2 det er butikker, som ikke vil kunne indplaceres i Bymidten og i dag fx ligger ud ad Herlev Hovedgade, andre steder uden for bymidten og helt nye butikker. Det er SF helt med på. Men derudover er ideen, at der skal etableres tre dagligvarebutikker på i alt m2, hvoraf en påtænkes på m2. Det er her, at projektet går fra at være brugbart til udviklingen af Herlev, til at blive en stopklods. VVM-redegørelsen viser at kombineres store udvalgsvarebutikker med store dagligvarebutikker udenfor bycentrum, så bliver det en katastrofe for bytorvet og resten af kommunen med betydelig nedgang i omsætning både for dagligvare og udvalgsvarer. Vi kan ikke følge begrundelsen om, at det skulle være nødvendigt med så omfattende om overhovedet indslag af dagligvarebutikker for realiseringen af dette projekt. Vi ser andre centre af store udvalgsvarebutikker i vores nærmeste omegn, som klare sig ganske udmærket uden dagligvarebutikker. Det nye butikscenter på DISA-grunden skal være et supplement til den eksisterende bymidte og dens butikker og må aldrig blive et alternativ. Hvis det får lov til at ske, viser VVM-analysen, at Bymidten som Herlev handelscentrum er fortid og butikkerne vil lide en langsom død. Det vil være Herlev By som samlingspunkt for vores kommune, som vil lide et alvorligt knæk. Den anden udfordring i forbindelse med Hovedprojektet er, at det vil tiltrække et stort antal kunder i bil fra de omkringliggende kommuner, sådan som det dokumenteres i VVM-redegørelsen det vil medføre en kraftig vækst i biltrafikken og markant forsøge støj- og luftforureningen i området. Det vil medføre alvorlige gener for beboerne i hele området. SF tager udgangspunkt i, at kommunens Støjhandlingsplan i forvejen påregner støjdæmpende asfalt på Herlev Hovedgade. En afvejning af fordele og ulemper mellem VVM-redegørelsens analyseresultater hvor vi rammer den rigtige balance mellem at ville have maksimal forøgelse af detailhandelsomsætningen og færrest negative effekter betyder, at vi skal vælge Alternativ 1 med korrektion for antal m2 til udvalgsvarebutikker. Derfor stiller SF ændringsforslag om maks m2 etageareal udvalgsvarebutikker og maks m2 etageareal dagligvarebutikker. På vegne af SF s kommunalbestyrelsesgruppe Arly Eskildsen 25

27

28 VVM-redegørelse Butikscenter på Herlev Hovedgade 17 Teknisk Forvaltning

29 Offentliggørelse Dato: 18. september 2012 Steder: Herlev Bladet og ww.herlev.dk Frist for bemærkninger: 13. november 2012 VVM-redegørelsen er udarbejdet af Herlev Kommune, Teknisk Forvaltning. Projekt for butikscentret samt tilhørende illustrationer er udarbejdet af Årstiderne Arkitekter A/S. Der er anvendt udsnit af luftfotooptagelser udtegnet i kort og skråfotos, copyright BlomInfo, samt udsnit af matrikeloversigt, copyright Kort- og Matrikelstyrelsen. Rettighederne til andre kort tilhører alene Herlev Kommune.

30 Indhold VVM-redegørelse og miljøvurdering for butikscenter på Herlev Hovedgade Indledning Hvad er VVM? Foroffentlighedsfasen - Idéfasen Læsevejledning 6 2. Ikke-teknisk resumé 8 3. Planforhold i projektområdet Fingerplan Landsplandirektiv om beliggenheden af bymidter, bydelscentre og aflastningsområder mv. til detailhandel i Hovedstadsområdet Kommuneplan Lokalplaner Øvrige myndighedsforhold i projektområdet Lovgivningsmæssige rammer Beskrivelse af det planlagte projekt Formål og idé Bebyggelsens udformning Detailhandel Trafik Anlægsaktiviteter Afgrænsning af redegørelsen emner og geografisk udstrækning 33 0-alternativet 35 Alternativ 1 35 Alternativ Alternativer 35 Alternativ Miljøpåvirkninger i anlægsfase og driftsfase Detailhandel Eksisterende forhold i området Beskrivelse af miljøpåvirkninger Afværgeforanstaltninger Trafik Eksisterende forhold i området Beskrivelse af miljøpåvirkninger Afværgeforanstaltninger Øvrige miljøpåvirkninger Eksisterende forhold i området Beskrivelse af miljøpåvirkninger Afværgeforanstaltninger 92 1

31 6.4 Påvirkninger af bymiljøet Eksisterende forhold i området Beskrivelse af miljøpåvirkninger Afværgeforanstaltninger Påvirkninger i anlægsfasen Eksisterende forhold i området Beskrivelse af miljøpåvirkninger Afværgeforanstaltninger Miljøafledte socioøkonomiske konsekvenser Resumé af afværgeforanstaltninger Kumulative effekter Eventuelle mangler i Miljøvurderingen Forslag til overvågningsprogram Ordforklaring 111 2

32 3

33 1. Indledning Produktionen på Herlev Hovedgade 17, det nuværende DISA, vil ophøre inden for de kommende år, hvilket giver mulighed for at udvikle et nyt byområde i Herlev og bringe Herlev i spil på nye måder. Projektområdet er beliggende centralt i Herlev by, og er placeret optimalt i forhold til vigtige infrastrukturelementer som Motorring 3, Herlev Hovedgade (Frederikssundsvej), Herlev Ringvej (O3) og Herlev Station. Beliggenheden er tillige central i forhold til den omkringliggende region, der strækker sig over Ballerup, Gladsaxe, Rødovre, Lyngby og Københavns Kommuner. STATIONSALLÉEN HERLEV HOVEDGADE DISA (Herlev Hovedgade 17) S-BANEN (Fredrikssundsbanen) MOTORRING 3 Bodycote Varmebehandling A/S (Herlev Hovedgade 15) VIEMOSEVEJ HARMONIVEJ ROMANCEVEJ KANTATEVEJ Figur 1: Oversigtskort der viser forholdene i området i dag. Når produktionen på DISA ophører, er det planen at ændre grundens anvendelse til et butikscenter med en sammensætning af store butikker, med en størrelse på mellem 500 og m², som skal supplere det øvrige butiksudbud i Herlev bymidte (den i Kommuneplanen afgrænsede bymidte). Visionen for butikscentret er at etablere en ny handelsplads i kombination med skabelsen af et attraktivt bymiljø, som i kraft af spændende butikker og optimal tilgængelighed understøtter Herlevs position som handelsby og regionalt omdrejningspunkt. 4

34 Et projekt af denne størrelse vil medføre nogle trafikale ændringer, som vil påvirke det omgivende vejnet, og projektet omhandler derfor også en omstrukturering af en del af vejnettet omkring projektområdet. Butikscentret vil få regional betydning, fordi flere vil gøre indkøb i Herlev, ligesom de trafikale ændringer og den øgede trafik vil påvirke omgivelserne. Der skal derfor gennemføres en vurdering af virkningerne på miljøet en såkaldt VVM-undersøgelse. Det er hensigten med denne VVM-undersøgelse at belyse, beskrive og vurdere de miljømæssige konsekvenser forbundet med butikscentret. Formålet er, at projektet tilpasses omgivelserne bedst muligt og påvirker miljøet mindst muligt, herunder ved evt. at etablere afværgeforanstaltninger for at mindske eventuelle påvirkninger. Udarbejdelse af lokalplan og kommuneplantillæg som følge af projektet, vil desuden kræve en miljøvurdering, som er en vurdering af selve planernes virkninger på miljøet. Dette dokument er således en samlet miljøredegørelse, som både opfylder kravene i Lov om miljøvurdering af planer og programmer (Lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009) for så vidt angår både lokalplanen og kommuneplantillægget samt bestemmelserne om VVM (Lovbekendtgørelse nr af 15. december 2010) om visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet i medfør af planloven. Projektet er omfattet af VVM bekendtgørelsens 3 stk. 1 - projektet er opført på Bilag 1, punkt 36 Detailhandelscentre, der på grund af størrelsen har regional betydning. I den efterfølgende tekst omtales den samlede miljøredegørelse som VVM-redegørelsen. Herlev Kommune har i samarbejde med bygherren og dennes rådgivere udarbejdet nærværende VVM-redegørelse. 1.1 Hvad er VVM? Forkortelsen VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. VVM-reglerne fremgår af Miljøministeriets lovbekendtgørelse nr af 15. december 2010 og med senere ændringer. Reglerne sikrer, at bygge- og anlægsprojekter, der må antages at have en væsentlig påvirkning på miljøet, kun kan gennemføres med baggrund i en VVM-redegørelse. Formålet med VVM-redegørelsen er at give det bedst mulige grundlag for både en offentlig debat og for den endelige beslutning om projektets realisering. Inden nærværende VVM-redegørelse blev udarbejdet, har Herlev Kommune gennenført en foroffentlighedsfase, hvor borgere, interesseorganisationer og myndigheder kunne komme med forslag og idéer til, hvilke miljøpåvirkninger, der skulle lægges vægt på i VVM-redegørelsen, samt om der var alternative forslag til projektet, der ønskedes undersøgt. Idéfasen er nærmere beskrevet i afsnittet nedenfor. En samlet miljøvurdering og VVM-redegørelse skal beskrive et planernes og projektets påvirkning af miljøet inden for følgende områder: 5

35 Mennesker, fauna og flora. Jordbund, vand, luft, klima og landskab. Transport og materielle goder, herunder den arkitektoniske og arkæologiske kulturarv. Samspillet mellem ovennævnte faktorer og eventuelle andre kendte projekter. Nærværende VVM-redegørelse danner grundlag for en offentlig debat og for den endelige beslutning om projektets gennemførelse. Offentligheden får således mulighed for at komme med bemærkninger og indsigelser til VVM-redegørelsen i en 8 ugers periode i efteråret 2012 (18. september november 2012), hvor den offentliggøres sammen med et forslag til Tillæg 7 til Kommuneplan , samt et forslag til Lokalplan 93 for et område til store butikker på Herlev Hovedgade. Først herefter kan kommunen tage endelig stilling til projektet og beslutte, om planerne skal vedtages. 1.2 Foroffentlighedsfasen - Idéfasen Planerne om udviklingen af Herlev Hovedgade 17, i form af en omdannelse fra industri til butikscenter, var ude i første offentlige høring fra den 20. december 2011 til den 18. januar Projektet blev beskrevet i et debatoplæg, og offentligheden blev inviteret til at komme med ideer og forslag til den kommende VVM-redegørelse. Debatoplægget fungerede som høringsmateriale i både VVM- og miljøvurderingsøjemed. Det blev offentliggjort i Herlev Bladet og sendt til berørte myndigheder og parter i sagen. Der blev desuden afholdt et borgermøde om projektet 10. januar 2012, hvor borgere og andre interesserede og berørte parter var inviteret til at drøfte debatoplægget. Forvaltningen modtog 15 høringssvar, hvoraf de fleste handlede om detailhandel og trafik. Der var en generel tilfredshed med forslaget om et nyt handelscenter i Herlev, men påvirkning af det eksisterende handelsliv ønskedes vurderet. Debatoplægget beskrev desuden den i Kommuneplan planlagte forlængelse af Kantatevej til Stationsalléen, som en del af det nye butikscenter på Herlev Hovedgade 17. Høringssvarene viste overvejende tilslutning til en forlængelse af Kantatevej, men samtidig bekymring for hvor trafikken ved en sådan forlængelse ledes hen, og for en øget trafik på Stationsalléen. I høringen kom der forslag om 5 nye emner, som kommunalbestyrelsen besluttede at tage med i VVM-redegørelsen. Emnerne er sammensætning af butikstyper og størrelser, byggepladstrafik, kapacitet på Kantatevej, trafik fra Novembervej til Mørkhøjvej samt bussernes fremkommelighed. 1.3 Læsevejledning Rapporten indeholder indledningsvis et ikke-teknisk resumé, derefter en beskrivelse af planforhold i området, en beskrivelse af det planlagte projekt samt de undersøgte alternativer. Derudover indeholder den en beskrivelse af de eksisterende forhold i dag svarende til 0-alternativet, samt afsnit om miljøkonsekvenser for etablering af et butikscenter i anlægs- og driftsfasen. I de afsnit, hvor det er relevant, er der også angivet et overvågningsprogram. Sidst i rapporten er et afsnit med opsummering af afværgeforanstaltninger og overvågningsprogram. 6

36 Opbygningen af rapporten bygger på princippet om, at det i store træk skal være muligt at få en forståelse for de forskellige miljømæssige effekter ved at læse delafsnit. Herlev Kommunes vurderinger kan læses i de enkelte afsnit, og en sammenfattende vurdering kan læses i det ikke-tekniske resumé. Som grundlag for VVM-redegørelsen er udarbejdet et skitseprojekt til etablering af et butikscenter på Herlev Hovedgade 17 samt ændringer af infrastruktur. Der er desuden udarbejdet følgende baggrundsrapporter: Parkeringsnotat. Trafikberegningsnotat. Trafikstøjsnotat. Trafikal konsekvensvurdering af byudvikling, herunder trafikmodel. Derudover er der udarbejdet en redegørelse fra Institut for Centerplanlægning (ICP) omkring konsekvenser for detailhandlen. Disse kan ses på Herlev Kommunes hjemmeside eller kan ses ved henvendelse til Herlev Kommune, Teknisk Forvaltning. 7

37 2. Ikke-teknisk resumé Baggrund Herlev Kommune har modtaget en henvendelse om at udvikle et nyt butikscenter på ejendommen Herlev Hovedgade 17, 2730 Herlev, hvor DISA i dag er beliggende. Ifølge Kommuneplan skal områdets udbygning sikres gennem lokalplanlægning under forudsætning af, at der træffes anlægsbeslutning om ændringer ved Herlev Hovedgade, til- og frakørselsrampe til Motorvej M3 og forlængelse af Kantatevej. Der er derfor udarbejdet en helhedsplan for området ved DISA, og heri indgår de nævnte vejændringer. De nærmere undersøgelser har vist, at den planlagte forlængelse af Kantatevej ikke er budgetmæssigt forsvarlig. Som følge deraf er alternative vejforbindelser mellem Musikkvarteret og Stationsalléen blevet undersøgt. Disse har ligeledes vist sig ikke at være budgetmæssigt forsvarlige. Herlev Kommune tager derfor konsekvensen og ophæver vejudlægget i kommuneplanen. Samtidig ophæves den del af rækkefølgebestemmelsen, som omhandler forlængelse af Kantatevej. Dette sker indenfor revisionstema om infrastruktur i den vedtagne og offentliggjorte Kommuneplanstrategi Beskrivelse af det planlagte projekt Hovedprojektet Hovedprojektet omfatter etableringen af et nyt butikscenter med store butikker i Herlev. Bebyggelsen placeres omkring et fælles adgangs- og parkeringsareal og orienterer sig mod Herlev Hovedgade. Der gives desuden mulighed for, at der kan etableres parkering på taget af centerbebyggelsen. Det nye butikscenter udgør potentielt m² etageareal, hvoraf de m² vil være butikker og de øvrige m² vil kunne indrettes til serviceerhverv, herunder kontor, fitness, hotel, cafe m.v. De m² butikker kan etableres med en størrelse på op til m² for dagligvarer og mellem 500 m² og m² for udvalgsvarer. Der kan maksimalt opføres i alt m² bebyggelse til dagligvarehandel og heraf kun 1 butik på m² - de øvrige dagligvarebutikker må maksimalt være m² pr. stk. Den eksisterende ind/udkørsel til Herlev Hovedgade fra naboejendommen mod øst (Bodycote Varmebehandling A/S) lukkes. Naboejendommen vejbetjenes i Hovedprojektet ved at indkørende benytter Stationsalléen og derefter en intern vej på grunden Herlev Hovedgade 17 - syd om det nye butikscenter. Udkørende benytter det nye signalregulerede T-kryds på Herlev Hovedgade. Projektområdet vil få vejadgang fra Herlev Hovedgade og Stationsalléen. Varetrafikken til centret ledes ud på ydersiden af centret i et ensrettet forløb. Nabovirksomheden Bodycote Varmebehandling A/S får lukket sin eksisterende vejadgang ved Herlev Hovedgade og kobles fremover på Stationsalléen og Herlev Hovedgade via en ny intern vej. Virksomheden vil således fremover få indkørsel via Stationsalléen og syd om det nye butikscenter, mens de får udkørsel nord om centret via et nyetableret kryds ud til Herlev Hovedgade. Den interne vej, der blandt andet håndterer til- og frakørsel for Bodycote Varmebehandling A/S samt vareleverancer til det nye butikscenter, vil blive støjafskærmet mod omgivelserne ved hjælp af støjskærme placeret mellem vareleve- 8

38 ringen og omgivelserne. På denne måde sikres både en støjmæssig og en visuel afskærmning af aktiviteterne i forhold til naboområderne. I forbindelse med etableringen af butikscentret, vil der blive etableret en række ændringer i de trafikale forhold, som en del af Hovedprojektet, for at kunne håndtere den ekstra mængde trafik som butikscentret vil generere. Disse trafikale ændringer som er en del af Hovedprojektet omfatter bl.a: Etablering af et nyt signalreguleret T-kryds på Herlev Hovedgade, som ny hovedadgang til butikscentret. Etablering af et nyt vigepligtsreguleret kryds på Stationsalléen, som en sekundær adgang til centret. Den nuværende adgangsvej nedlægges. I krydset Stationsalléen/Herlev Hovedgade etableres der en ekstra højresvingsbane således, at der er to højresvingsbaner fra Stationsalléen mod Herlev Hovedgade. Der etableres desuden en ny højresvingsbane fra Herlev Hovedgade mod Elverhøjen, mens de eksisterende højre- og venstresvingsbaner på Herlev Hovedgade forlænges. I krydset mellem Herlev Hovedgade og rampen til Motorring 3 signalreguleres krydset. Samtidig udbygges krydset med en mulighed for at foretage venstresving ved frakørslen fra motorvejen i retning mod vest ad Herlev Hovedgade. Der etableres endvidere krydsningsmuligheder for de lette trafikanter (cyklende og gående). Derudover udlægges der, som en del af Hovedprojektet, støjreducerende asfalt på Herlev Hovedgade mellem Herlev Ringvej og Motorring 3, samt på Stationsalléen mellem Herlev Station og Herlev Hovedgade. Hovedprojektet er vist på den følgende figur: 9

39 Figur 2: Illustration af det foreslåede Hovedprojekt. Alternativer For at kunne vurdere Hovedprojektets virkninger i forhold til andre realistiske anvendelser af området, er der opstillet en række alternativer til Hovedprojektet. Disse skal bl.a. belyse de forhold, som er blevet beskrevet i Debatoplægget og de i foroffentlighedsfasen, indkomne bemærkninger og forslag til indhold. De udvalgte alternativer er følgende: 0-alternativet: Den situation, hvor den planlagte omdannelse af Herlev Hovedgade 17 til butikscenter ikke realiseres. Dette indebærer, at anvendelsen på grunden fortsætter som hidtil, samt at der ikke ændres på den nuværende trafiksituation, omkring DISA og Bodycote Varmebehandling A/S. Alternativ 1: I Alternativ 1 etableres i alt m² detailhandel samt m² kundeorienterede servicefunktioner på Herlev Hovedgade 17. Det forudsættes, at der alene etableres én dagligvarebutik på m², hvorfor udvalgsvarebutikkerne som en konsekvens heraf udgør ialt m². 10

40 Alternativ 2: I Alternativ 2 etableres ikke dagligvarebutikker i Herlev Hovedgade 17. Det vil sige, at der i stedet etableres m² udvalgsvarebutikker i størrelsesordenen 500 til m² samt m² kundeorienterede servicefunktioner. Alternativ 3 I Alternativ 3 etableres der ikke detailhandel på Herlev Hovedgade 17. I stedet etableres Hovedprojektet i en af nabokommunerne i en lignende trafikal og markedsmæssig attraktiv placering. De 5 scenarier, incl. Hovedprojektet, fremgår af nedenstående tabel: Antal kvadratmetre på Herlev Hovedgade 17 Scenarie Dagligvarer Udvalgsvarer Serviceerhverv Andet Samlet bebyg. Hovedprojekt alternativ Alternativ Alternativ Alternativ Tabel 1: Illustration af alternativer. Konsekvenser vedr. detailhandel Realiseringen af et butikscenter på Herlev Hovedgade 17 vil skabe et butikscenter med en butikssammensætning, som man ikke i dag vil kunne finde i Hovedstadsområdet. Der findes ikke så store koncentrationer af store udvalgsvarebutikker i Hovedstadsområdet, da der alene er tale om mindre koncentrationer med få butikker eller enkeltstående butikker. Et butikscenter på Herlev Hovedgade 17 vil komplettere detailhandlen i Herlev bymidte (Herlev bymidte udgør den i kommuneplanen udlagte bymidte), da det indeholder muligheden for at placere store udvalgsvarebutikker, som ikke i dag kan placeres ligeså optimalt andre steder i Herlev bymidte. Detailhandlen i et butikscenter på Herlev Hovedgade 17 er derfor ikke i direkte konkurrence med detailhandlen i Herlev bymidte i øvrigt, og vil kun i mindre grad påvirke detailhandlen i den eksisterende bymidte. Samlet set vurderer ICP (Institut for Center-Planlægning), at Herlev bymidte og Herlev Kommune vil øge omsætningen og dermed deres position væsentligt, hvis et butikscenter på Herlev Hovedgade 17 etableres. Det vurderes, at Herlev vil få en større regional betydning, da den type butikker, som placeres på Herlev Hovedgade 17, vil tiltrække kunder fra et større opland. Ses der på den samlede omsætning vurderer ICP, at den nuværende Herlev bymidte vil miste ca. 7 % dagligvareomsætningen og ca. 5 % udvalgsvareomsætningen til Hovedprojektet på Herlev Hovedgade 17 i forhold til 0-alternativet (hvor der fortsat vil være industri og lager på Herlev Hovedgade 17). Det forventes, at de øvrige butikker i Herlev Kommune, i Hovedprojektet, vil miste ca. 8 % af dagligvareomsætningen, mens faldet i udvalgsvareomsætningen vil udgøre ca. 50 %. 11

41 For den samlede bymidte, inkl. Herlev Hovedgade 17, vil en realisering af Herlev Hovedgade 17 medføre en samlet omsætningsstigning for dagligvarer på 153 mio. kr. svarende til en stigning på ca. 38% i forhold til 0-alternativet. For udvalgsvarer vil omsætningsstigningen udgøre 592 mio. kr. svarende til en stigning på ca. 174% i forhold til 0-alternativet. Et butikscenter på Herlev Hovedgade 17 vil primært konkurrere med de øvrige store udvalgsvarebutikker i Gladsaxe, Gentofte, Høje Taastrup og Glostrup. Det er ICP s vurdering, at omkring 67 % af dagligvareomsætningen og 80 % af udvalgsvareomsætningen i Hovedprojektet Herlev Hovedgade 17 vil stamme fra butikker uden for Herlev Kommune. ICP forventer dog ingen lukningstruede butikker i hverken Herlev bymidte eller i Herlev Kommune i øvrigt. Som det fremgår af ovenstående har man i VVM-undersøgelsen desuden valgt at undersøge konsekvenserne ved en etablering af et center med et tilsvarende butiksareal i en af Herlevs nabokommuner. Det er ICP s vurdering, at en sådan alternativ placering vil få store negative konsekvenser for især den samlede udvalgsvaredetailhandel i Herlev Kommune. Udover at styrke detailhandlen i Herlev Kommune er det ICP s vurdering, at detailhandlen inklusiv kundeorienterede servicefunktioner i et butikscenter på Herlev Hovedgade 17 vil kunne beskæftige i størrelsesordenen ansatte omregnet til fuldtidsstillinger. Trafik Etableringen af et butikscenter på Herlev Hovedgade 17 forventes i driftsfasen at medføre en biltrafik til og fra kundeparkeringspladserne på i alt ca bilture pr. døgn i begge retninger tilsammen, beregnet på baggrund af Miljøstyrelsens turrater. I den mest belastede time (spidstimen) forventes biltrafikken at udgøre ca bilture (ligeledes begge retninger tilsammen). I både de og bilture er indeholdt de 30 %, som er vurderet at køre på vejnettet i forvejen. Hovedadgangen for kundetrafik til og fra centret foregår via en ny tilslutning til Herlev Hovedgade i et signalreguleret kryds, og ledes ind på det centrale parkeringsanlæg, hvorfra der også er adgang til tagparkering. Der vil herudover være en sekundær adgang til butikscentrets parkeringsareal fra Stationsalléen. Denne adgangsvej vil ligeledes benyttes af vareleverancer, både ud og ind, der ledes ud på ydersiden af bebyggelsen i et ensrettet forløb, hvilket sikrer, at denne varetrafik ikke karambolerer med kundetrafikken og de bløde trafikanter på den åbne plads foran butikkernes indgange. De lette trafikanter får trygge og trafiksikre adgangsveje. Fra stisystemet langs Herlev Hovedgade etableres forbindelse til projektets centrale plads to steder fra, og der etableres forbindelse til Stationsalléen. Der etableres en ny krydsningshelle for de lette trafikanter på Stationsalléen, således at lette trafikanter kan komme sikkert og trygt mellem Herlev Hovedgade 17 og Herlev Station. Internt på grunden Herlev Hovedgade 17 ledes de lette trafikanter til/fra denne krydsningshelle via en dobbeltrettet sti. 12

42 Der er redegjort for, at etableringen af butikscentret (Hovedprojektet) ikke forringer rejsehastigheden på de overordnede veje Herlev Hovedgade og Herlev Ringvej i væsentlig grad. Dette skyldes omfattende kapacitetsfremmende foranstaltninger i butikscentrets nærområde, som er en del af Hovedprojektet. Der vil dog være risiko for lange kødannelser i spidstimen pga. øgede trafikmængder på vejnettet. Ligeledes er det sikret, at krydsene i nærområdet kan afvikle den nye trafik tilfredsstillende i et fremtidigt scenarie (år 2020). Begge dele sikres ved etablering af forskellige kapacitetsfremmende foranstaltninger i berørte kryds i nærområdet, hvilket ligger ud over de foranstaltninger, der er indeholdt i Hovedprojektet. Det fremtidige scenarie omfatter blandt andet etablering af ny letbane langs Herlev Ringvej, udbygning af Herlev Hospital, samt etableringen af det nye butikscenter på Herlev Hovedgade 17 på m² etageareal. I de to overordnede kryds øst og vest for det nye butikscenter hhv. krydset Novembervej/Frederikssundsvej og Herlev Ringvej/Herlev Hovedgade påregnes der i en fremtidig situation (år 2020) at være afviklingsmæssige problemer. Dette både for en situation med og uden et nyt butikscenter på Herlev Hovedgade 17. Det vil sige, at der under alle omstændigheder, bør foretages forbedringer i disse to kryds. Forbedringer af disse kryds er derfor ikke en del af Hovedprojektet. I krydset Herlev Hovedgade/Motorring 3 vil der ligeledes være behov for forbedringer i år Den kollektive trafikbetjening af Herlev Hovedgade 17 i form af bus og tog vurderes at være god og forudsætter ikke forbedring eller etablering af nogen afværgeforanstaltning som følge af etableringen af Hovedprojektet. I krydset Stationsalléen/Herlev Hovedgade er der etableret ekstra svingbaner, primært med henblik på at bussernes fremkommelighed til/fra stationen ikke må forringes. Trafiksikkerheden er prioriteret højt på de lokaliteter, hvor der sker vejændringer. Detailudformningen af de enkelte lokaliteter skal ske med henblik på at forbedre forholdene for specielt de lette trafikanter i forhold til dagens situation. Der udføres trafiksikkerhedsrevision af både skitse og detailprojekt. Støj En øget trafikmængde vil naturligt medføre et højere støjniveau. Til begrænsning af vejtrafikstøj udlægges SRS belægning (støj reducerende slidlag) som en del af Hovedprojektet på Herlev Hovedgade (mellem Herlev Ringvej og Motorring 3) samt på Stationsalléen (mellem Herlev Station og Herlev Hovedgade). I forhold til 0-alternativet opnås herved en reduktion i støjniveau på op mod 1-2 db for husene tæt på Herlev Hovedgade og Stationsalléen. Øvrige miljøpåvirkninger Opførelse af nyt butikscenter, hvor DISA s bygninger i dag ligger, vil medføre, at en del af de allerede eksisterende olieforureninger fjernes fra området, og at risikoen for yderligere nedsivning af chlorerede opløsningsmidler reduceres. 13

43 Påvirkninger af bymiljøet Etableringen af det samlede projekt med opførelse af et nyt samlet butikscenter vil medføre forskellige bymæssige påvirkninger. Samlet set vil området skifte karakter fra et lukket industrikompleks i en bymæssig kontekst til et åbent bymiljø i sammenhæng med den øvrige by. Området med DISA-bygningerne er meget karakteristisk og kan ses eksempelvis fra Motorring 3. Placeringen af nye store bygningsvolumener på grunden skal derfor bl.a. bidrage til, at området fortsat skal være karakteristisk og let genkendeligt fra motorvejen, Herlev Hovedgade og stationsområdet. Butiksbebyggelsen vil arkitektonisk komme til at fremstå som et sammenhængende område, da materialerne i farve og udtryk afstemmes i forhold til hinanden og helheden. Derved opnås et område som fremstår som en samlet klar helhed, og som samtidig adskiller sig typologisk fra Herlevs traditionelle bymidte. De eksisterende vejtræer langs Herlev Hovedgade og Stationsalléen vil i store træk blive bevaret og vil bidrage til genkendeligheden i området, og samtidig være med til at definere de store byrum som Herlev Hovedgade og de nye parkeringsarealer vil udgøre i området. Miljøafledte socioøkonomiske konsekvenser Projektet til butikker på Herlev Hovedgade 17 og de planlagte ændringer på en delstrækning på Herlev Hovedgade vurderes samlet set at have overvejende positive påvirkninger af de socioøkonomiske forhold. Der vil i bygge- og anlægsfasen være en positiv effekt i kraft af op mod 45 mandeårs beskæftigelse. I driftsfasen vil projektet medføre op med varige fuldtidsstillinger til lokalområdet, ligesom den samlede detailhandelsomsætning i Herlev Kommune vil øges med 745 mio. kr. Derudover vil der være en vis effekt i form af afledt beskæftigelse. I anlægsfasen vil der forekomme støj- og trafikale gener i nærområdet i forbindelse med nedrivning samt etablering at de planlagte projekter, som kan medføre negative socioøkonomiske konsekvenser for de nærmeste naboer. De negative påvirkninger fra dette vil være af en midlertidig karakter, og de planlagte afværgeforanstaltninger vurderes at ville mindske påvirkningerne i denne periode. Sammenholdt med de varige, positive socioøkonomiske effekter ved etableringen af butikscentret, vurderes der er være en positiv socioøkonomisk effekt af projektet. Afværgeforanstaltninger De afværgeforanstaltninger, der planlægges i forbindelse med etableringen af butikscentret, har primært at gøre med trafikken, samt så vidt muligt at afværge gener i forbindelse med anlægsfasen. Trafik I krydset Herlev Ringvej/Herlev Hovedgade vurderes det, at der i en fremtidig situation (år 2020) vil være afviklingsmæssige problemer, uafhængig om Hovedprojektet gennemføres eller ej. Trafikken til/fra butikscenteret er med til at forværre disse afviklingsproblemer, og der opsættes derfor forslag til en udbedring af dette kryds, som bl.a. indebærer etablering og forlængelse af svingbaner. I krydset Herlev Hovedgade/tilkørselsrampen til Motorring 3 vil der ligeledes være behov for forbedringer i år 2020 (uafhængigt af etablering af en signalregulering af dette kryds i forbindelse med Hovedprojektet). Her vil de tilkørende til motorvejen fra Herlev Hovedgade få større ventetider. En mulig afværgeforanstaltning for at løse dette problem foreslås at være etablering af to frafartsspor fra krydset i retning mod motorvejen. 14

44 Øvrige miljøpåvirkninger Det planlagte projekt indebærer i sig selv afværgeforanstaltninger overfor jordog grundvandsforurening, idet jordforurening fjernes og nedsivning til grundvandet reduceres. Det har været forsøgt at iværksætte yderligere afværgeforanstaltninger overfor grundvandsforureningen på matr. nr. 6kæ, men dette har ikke haft en målbar effekt på forureningen i det primære grundvandsmagasin. Kumulative effekter Såfremt udvidelsen af Herlev Hospital eller etableringen af en letbane gennem Herlev Kommune tidsmæssigt vil falde sammen med anlægsperioden for etablering af butikscentret på Herlev Hovedgade 17, vil støj-, støv- og trafikbelastningen give nogle kumulative effekter for det omgivende miljø. Trafikafviklingsmæssigt er der taget højde for dette i trafikmodellen, hvor der er opbygget forskellige scenarier med forskellige kombinationer af de nævnte ændringer. Overvågningsprogram Generelt vil der blive stillet krav til aktiviteter og miljøpåvirkninger fra myndighedens side i forbindelse med indhentningen af de nødvendige myndighedstilladelser. Derudover vil bygherren stille krav til entreprenøren om anvendelse af bl.a. støjdæmpende materiel, specifikke køreveje, håndtering af jord, grundvandsbeskyttelse m.v. Entreprenørens overholdelse af disse krav vil blive overvåget af bygherrens tilsyn, der løbende vil indfinde sig på byggepladsen og kontrollere forholdene. 15

45 3. Planforhold i projektområdet Staten har gennem Landsplandirektivet for Hovedstadsområdet og Fingerplan 2007 udstukket de overordnede rammer for den kommunale planlægning for Hovedstadsområdet. Det er kommunernes opgave at oversætte de overordnede retningslinjer og visioner til fysisk planlægning i regi af kommuneplanlægningen, der skal beskrive de overordnede mål for udviklingen og arealanvendelsen i kommunen og fastlægge rammerne for lokalplanlægningen. Lokalplanlægningen giver detaljerede retningslinjer for, til hvad og hvordan det enkelte område kan anvendes og bebygges. Der kan udarbejdes ny lokalplan, hvis planlagte ændringer i et områdes anvendelse ligger ud over de eksisterende lokalplaners rammer. I dette afsnit er der gjort rede for de planforhold, der kan blive berørt af det planlagte bycenter på Herlev Hovedgade 17 i Herlev. Det bygger på informationer indhentet fra Fingerplan 2007, Landsplandirektiv om beliggenhed af bymidter, bydelscentre og aflastningsområder mv. til detailhandel i Hovedstadsområdet, Herlev Kommuneplan , samt Danmarks Miljøportal. 3.1 Fingerplan 2007 Fingerplan 2007 for Hovedstadsområdet fastsætter blandt andet regler og principper for planlægning af byfunktioner af regional karakter. Formålet med Fingerplan 2007 er at fremtidssikre fingerbystrukturen ved at give et fremadrettet grundlag for Hovedstadskommunernes planlægning. Det sker ved at tilpasse de overordnede retningslinier for byudvikling og de regionale friluftsområder i HUR s Regionplan 2005 til den ændrede planlovs bestemmelser. Mål og midler Fingerplan 2007 skal bidrage til at sikre: at der er et rigeligt og varieret udbud af gode lokaliseringsmuligheder for erhvervene, at der er et rigeligt og varieret udbud af boligbyggemuligheder, at eksisterende byområder kan fornys eller omdannes, at byspredning undgås og udlægning af ny byzone begrænses, at det indre storbyområde, de nære forstæder og de ydre dele af byfingrene får del i den regionale vækst, at lokalisering bidrager til at undgå yderligere trængsel på vejnettet og fremmer brugen af kollektiv transport og cykel, at Øresundsintegrationen kan videreudvikles, at de rekreative og landskabelige kvaliteter videreudvikles, og at der er en klar grænse mellem by og land. Fingerplan 2007 er således det overordnede grundlag for den kommunale planlægning af byudvikling, byomdannelse, grønne kiler, trafikanlæg mv. og administrationen af landzonen. Fingerplanen rummer ingen konkrete arealudlæg, hvorfor kommunen selv bærer ansvaret for konkret arealdisponering. 16

46 3.2 Landsplandirektiv om beliggenheden af bymidter, bydelscentre og aflastningsområder mv. til detailhandel i Hovedstadsområdet. Landsplandirektiv om beliggenhed af bymidter, bydelscentre og aflastningsområder mv. til detailhandel i Hovedstadsområdet fastsætter rammer for detailhandlen i Hovedstadsområdet, og er et tillæg til Planlovens detailhandelsbestemmelser. Landsplandirektivet om beliggenheden af bymidter, bydelscentre og aflastningsområder mv. til detailhandel i Hovedstadsområdet skal ses i sammenhæng med landsplandirektiv for Hovedstaden Fingerplan 2007, der trådte i kraft 1. august Herudover følger direktivet den overordnede struktur i Fingerplanens 4 delområder: det indre storbyområde (håndfladen), det ydre storbyområde (byfingrene), grønne kiler og det øvrige Hovedstadsområde. Arealdisponeringen i Herlev Kommune er derfor med udgangspunkt i Landsplandirektivet om detailhandel, fastlagt i Kommuneplan for Herlev Kommune, som fastlægger de overordnede rammer for områders anvendelse, bebyggelsesomfang samt rammer for detailhandel. 3.3 Kommuneplan I Kommuneplan er Herlev Hovedgade 17, DISA, beskrevet som et af de 4 områder i Herlev Kommune, der rummer store potentialer for Herlevs fremtid. I disse områder skal det sikres, at Herlevs eksisterende kvaliteter udvikles. Det fremgår af de regionale rækkefølgeangivelser, at områdets udbygning skal sikres gennem lokalplanlægning under forudsætning af, at der træffes anlægsbeslutning om ændringer ved Herlev Hovedgade, til- og frakørselsrampe til Motorring 3 og forlængelse af Kantatevej. Der er udarbejdet en helhedsplan for området ved DISA og heri indgår de nævnte vejændringer. De nærmere undersøgelser har vist, at den planlagte forlængelse af Kantatevej ikke er budgetmæssigt forsvarlig. Som følge deraf er alternative vejforbindelser mellem Musikkvarteret og Stationsalléen blevet undersøgt. Disse har ligeledes vist sig ikke at være budgetmæssigt forsvarlige. Herlev Kommune tager derfor konsekvensen og ophæver vejudlægget i kommuneplanen. Samtidig ophæves den del af rækkefølgebestemmelsen, som omhandler forlængelse af Kantatevej. Dette sker indenfor revisionstema om infrastruktur i den vedtagne og offentliggjorte Kommuneplanstrategi Der er fastsat en generel p-norm på 1 p-plads pr. 25 m² butiksareal og 1 p-plads pr. 50 m² erhvervsareal for andre erhverv. I det stationsnære kerneområde (600 meters gåafstand fra Herlev Station) halveres denne norm, svarende til 1 p- plads pr. 50 m² og 1 pr. 100 m² afhængig af anvendelsen. Herlev Hovedgade 17 er beliggende indenfor det stationsnære kerneområde. 17

47 Der er i Kommuneplan udlagt et mindre etageboligområde 2E på en del af ejendommen langs Stationsalléen, hvor det er muligt at etablere ny boligbebyggelse. Området er en del af Herlev bymidte. Det fremgår af kommunens centerstruktur, at der kan placeres funktioner med regional betydning og med en højklasset trafikal tilgængelighed på Herlev Hovedgade 17. Det fremgår også, at der kan etableres boliger og butikker på ejendommen. I retningslinierne for detailhandel fremgår, at bymidtens maksimale etageareal til butiksformål må være m² og at de maksimale butiksstørrelser er m² for dagligvarebutikker og m² for udvalgsvarebutikker. Det er en forudsætning for en realisering af projektet, at disse retningslinier ændres. Der er gennemført en støjkortlægning af beregnet trafik fra større veje i Herlev Kommune, og det er planlagt at udarbejde en støjhandlingsplan. Det fremgår bl.a. af støjkortlægningen, at en del af boligområdet nord for Herlev Hovedgade Eventyrkvarteret er belastet af støj fra vejen. Herlev skal være en grøn by, og derfor er træer et uundværligt element i bybilledet og skal sikres gennem den fremtidige planlægning. Det gælder også træer langs vejene bl.a. langs Herlev Hovedgade. I kommuneplanen er der også en målsætning om, at byrum med deres indretning skal gøres til attraktive opholdssteder med særlig god fremkommelighed for fodgængere og motionister. Herlev Hovedgade 17 er omfattet af rammebestemmelserne for område C17. Virksomheden Bodycote Varmebehandling A/S og til- og frakørslen til Motorring 3 er omfattet af bestemmelserne for område E4. De hidtidige rammebestemmelser for område C17 er: Områdets anvendelse fastsættes til centerformål med mulighed for detailhandel langs Stationsalleen. Desuden er der mulighed for liberalt erhverv, kontor, kulturformål, service, håndværk, restaurant, hotel, mødested, foreningslokaler, samt mindre ikke generende fremstillingsvirksomhed i tilknytning til butikker, etageboligbebyggelse og offentlige formål som institution, undervisning, grønt område, pladsdannelse, støjafskærmning samt parkeringsareal og /eller parkeringshus. Inden for området må det samlede butiksareal være maksimalt m². De maksimale butiksstørrelser fastlægges til m² for dagligvarer og 500 m² for udvalgsvarer. Bebyggelsestætheden er fastsat til 75% og max. 6 etager. Derudover gælder følgende: At der må etableres vejføring fra området over S-banen til Romancevej 18

48 Inden for det stationsnære kerneområde, med 600 m gåafstand til Herlev Station, kan der etableres kontorenheder på over m² etageareal. For at muliggøre en realisering af planerne for ejendommen, skal der udarbejdes et kommuneplantillæg. Planændringen drejer sig om anvendelsen og bebyggelsesprocenten for rammeområde C17. Desuden skal ændringen muliggøre et større samlet butiksareal og en forøgelse af størrelsen på såvel dagligvarebutikker som udvalgsvarebutikker inden for området. Den samlede arealramme til butiksformål i den i kommuneplanen afgrænsede bymidte skal ligeledes øges. Projektet forudsætter en ændring af følgende punkter i kommuneplanen: Nye retningslinier Detailhandel: Retningslinie ændres til: Bymidten: Maksimalt butiksareal: m². Maksimale butiksstørrelser er m² for dagligvarer og m² for udvalgsvarer for bymidten som helhed. Arealstørrelserne kan være mindre i nogle rammeområder. Boliger Boligudlægget i bycentrets stationsnære område reduceres fra ca. 360 til 310. Boligområde 2E udgår af retningsliniekort 2.3 Udlæg af nye veje Retningslinie ændres til: Der udlægges areal til nye veje. Det er ny forbindelse fra Ring 3 til Lyskær og ny vejtilslutning fra Herlev Hospital til Hjortespringvej ved Turkisvej, som angivet på retningsliniekort 7.3. Nye generelle rammebestemmelser Regional rækkefølge: I rammebestemmelse Ab ændres sidste linie så bestemmelsen ændres til: Ab: Der fastlægges følgende regionale rækkefølgebestemmelse for udbygning af DISAs område i enkeltområde C17 i samarbejde med Transportministeriet og Naturstyrelsen. Områdets udbygning kan sikres gennem lokalplanlægning under forudsætning af, at der træffes anlægsbeslutning om ændringer ved Herlev Hovedgade samt til- og frakørselsrampe til Motorvej M3. 19

49 Nye rammebestemmelser Rammerne for lokalplanlægningen ændres for rammeområde C17 til: Områdets anvendelse fastlægges til centerformål i form af butikker og serviceerhverv samt kontor og kulturformål, liberale erhverv, cafeer, restaurant, hotel, mødested, foreningslokaler, og offentlige formål såsom institution og undervisning, samt offentligt vejareal, parkeringsareal og/eller parkeringshus ol. Inden for området fastlægges det samlede butiksareal til m². Bruttoetagearealet for den enkelte butik må ikke overstige m² for handel med dagligvarer. For handel med udvalgsvarer gælder, at bruttoetagearealet for den enkelte butik som minimum skal være 500 m², og at den maksimale størrelse for den enkelte butik er m². Bebyggelsestætheden fastsættes til 60% og etageantallet til max. 3 etager. Derudover gælder følgende: Inden for det stationsnære kerneområde, med 600 m gåafstand til Herlev Station, kan der etableres kontorenheder på over m² etageareal. De generelle rammebestemmelser Ac og Ad omkring Bæredygtighed er ikke gældende for rammeområde C17. Tillæg 7 til Kommuneplan er udgivet i et særskilt dokument. 3.4 Lokalplaner Området er beliggende i den centrale del af Herlev og er omfattet af, eller grænser op til, både nye og ældre lokalplaner og byplanvedtægter. Byplanvedtægt for byplanområde XII i Herlev Kommune samt tillæg nr. 1. Den gældende byplanvedtægt for området omfatter bl.a. ejendommene Herlev Hovedgade 17 og Herlev Hovedgade 15, og fastlægger områdets vestlige del til boligbebyggelse i form af 3-etagers blokbebyggelse, og områdets østlige del fastlægges til industriformål. Forslag til Lokalplan 93 for et område til store butikker på Herlev Hovedgade Forslag til Lokalplan 93 udgør, sammen med Forslag til Tillæg 7 til Kommuneplan , det planmæssige grundlag for tilvejebringelsen af et nyt butikscenter på Herlev Hovedgade 17. Forslaget til lokalplan omfatter matr. nr. 6gr, 6kf og 6kæ, alle Herlev. Byplanvedtægten vil, i forbindelse med vedtagelsen af Lokalplan 93 for et område til store butikker på Herlev Hovedgade, blive aflyst for det område, der er omfattet af lokalplanen. 20 Forslag til Lokalplan 93 er offentliggjort i et særskilt dokument.

50 3.5 Øvrige myndighedsforhold i projektområdet Miljøministeriet Miljøministeriet administrerer Planloven og Landsplandirektiv for Hovedstadsområdet med hensyn til størrelsen på udvalgsvarebutikker. Region Hovedstaden Region Hovedstaden er myndighed på kortlægning af forurenet jord og den offentlige indsats overfor jordforurening i henhold til Lov om forurenet jord. Nabokommuner I henhold til Lov om miljøvurdering skal nabokommuner høres i forbindelse med planlægning der kan have konsekvenser ud over kommunegrænserne. København, Gladsaxe og Rødovre Kommuner København, Gladsaxe og Rødovre Kommuner skal høres for så vidt angår trafikale ændringer der kan påvirke trafikken i disse kommuner. Vejdirektoratet Vejanlæg der påvirker driften af arealer ejet af Vejdirektoratet skal godkendes af Vejdirektoratet. Politiet Vejanlæg, overkørsler o.l. skal i forbindelse med godkendelse af vejprojekt, forelægges Politiet til godkendelse. Kroppedal Museum. Findes der fortidsminder under et jordarbejde inden for projektområdet, vil de i givet fald være omfattet af Museumslovens 27 (lov nr. 473 af 7. juni 2001). Jordarbejdet skal standses, i det omfang det berører fortidsmindet, og fundet skal straks anmeldes til Kroppedal Museum. DONG Energy Ændring af vejbelysning skal aftales med DONG Energy. 3.6 Lovgivningsmæssige rammer VVM - Vurdering af virkninger på miljøet. Etablering af butikscentret på Herlev Hovedgade 17 medfører, at der skal udarbejdes en VVM-redegørelse for projektets påvirkninger på miljøet. Anlægget er omfattet af VVM-bekendtgørelsens bilag 1, punkt 36, detailhandelscentre der på grund af deres størrelse har regional betydning. Miljøvurdering af planer og programmer. Forslag til lokalplan og kommuneplantillæg for projektet er omfattet af Lovbekendtgørelse nr. 936 af 24. september 2009 om miljøvurdering af planer og programmer. Når der, som her, tillige er tale om, at der udarbejdes en miljøredegørelse efter VVM-reglerne, vil denne miljøredegørelse kunne udformes på en sådan måde, at den ligeledes tilgodeser kravene i Lov om miljøvurdering. Det vil således være ét samlet dokument, som både indeholder VVM-redegørelse samt miljøvurdering efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer. 21

51 Detailhandelslovgivning jf. Planloven og Landsplandirektiv Planloven indeholder bestemmelser for kommunernes planlægning for detailhandel. Bestemmelserne blev ændret med virkning fra 1. juli 2007, så kommunerne nu har den fulde kompetence til at planlægge for detailhandel inden for de rammer, som loven udstikker. Ifølge loven kan der kun være en bymidte pr. by, og afgrænsningen af bymidter og bydelscentre skal ifølge detailhandelsbestemmelserne ske efter en statistisk metode, der er nærmere beskrevet i miljøministeriets bekendtgørelse nr af 11. september 2007 om afgrænsning af bymidter og bydelscentre. Hovedstadsområdet udgør et sammenhængende by- og boligområde, hvor det er vanskeligt at fastlægge, hvor en by ophører, og den næste starter. Miljøministeren har derfor en særlig opgave i hovedstadsområdet, der består i at fastlægge beliggenheden af bymidter, bydelscentre og aflastningsområder i hovedstads- området herunder bymidter og aflastningsområder, hvor der kan etableres butikker over m², jf. 5 m, stk. 4. det følgende beskrives det planlagte projekt i anlægsfasen og driftsfasen. 22

52 4. Beskrivelse af det planlagte projekt 4.1 Formål og idé Herlev Kommune har modtaget en henvendelse om at udvikle et nyt butikscenter med regional betydning på ejendommen, hvor DISA i dag er beliggende, Herlev Hovedgade 17, 2730 Herlev. Centret udformes som en handelsplads med store butikker, der supplerer den eksisterende butiksforsyning i Herlev, og som kan understøtte Herlevs position som handelsby og regionalt omdrejningspunkt. Det er hensigten, at udvikle området med en sammensætning af butikker, som har en størrelse på minimum 500 m², og med bygninger og pladsdannelser, som sammen kan skabe et karakterfyldt miljø omkring stationsområdet og Herlev Hovedgade. Det nye butikscenter omfatter omkring m² etageareal, hvoraf de m² vil være butikker. De øvrige etagearealer vil kunne indrettes til serviceerhverv samt kontor og kulturformål, liberale erhverv, cafeer, restaurant, hotel, mødested, foreningslokaler og offentlige formål, såsom institution og undervisning ol. Nabovirksomheden, Bodycote Varmebehandling A/S, vil fortsat kunne drives som erhvervsvirksomhed efter de gældende regler. Der kan etableres butikker med en størrelse på op til m² for dagligvarer og mellem 500 m² og m² for udvalgsvarer. Der kan maksimalt opføres i alt m² bebyggelse til dagligvarehandel og heraf kun 1 butik på m², øvrige dagligvarebutikker må maksimalt være m² pr. stk. Det nye center vil primært konkurrere med øvrige store udvalgsvarebutikker i Hovedstadsområdet. En del af de planlagte store udvalgsvarebutikker vil komme fra andre mindre attraktive placeringer i Herlev og fra de omkringliggende kommuner. Butikkerne i det nye center vil komplettere detailhandlen i Herlev bymidte, da det giver muligheden for at etablere store udvalgsvarebutikker inden for bymidten, hvilket der ikke er i dag. Detailhandlen i et butikscenter på Herlev Hovedgade 17 er derfor ikke i direkte konkurrence med detailhandlen i Herlev bymidte i øvrigt, og vurderes kun i mindre grad at påvirke detailhandlen i den eksisterende afgrænsede bymidte. Placeringen af de store udvalgsvarebutikker forventes at have en positiv afsmitning på Herlev bymidte, fordi det nye center vil skabe mere fokus på detailhandlen i Herlev og derved øge den samlede detailhandelsomsætning i Herlev Kommune. 4.2 Bebyggelsens udformning Butiksbebyggelsen placeres omkring et fælles adgangs- og parkeringsareal og orienterer sig mod Herlev Hovedgade. Der gives desuden mulighed for, at der kan etableres parkering på taget af centerbebyggelsen. Bebyggelsen vil blive opført med et sammenhængende arkitektonisk udtryk, hvor facaderne mod omgivelserne udføres i mørke farver og kombineres med facadeskærme i metalnet, der kan etableres med beplantning. De indvendige facader opføres i en lysere nuance, som kan bindes sammen af et mørkere bånd langs tagkanten. 23

53 Der kan etableres skiltning til den enkelte butik ind mod det fælles adgangsog parkeringsareal, og på facader mod Herlev Hovedgade kan der etableres en samlet fællesskiltning for alle virksomheder inden for området til butikcentret. Der kan etableres i alt 3 skiltepyloner med fællesskiltning for alle virksomheder inden for butikscentret, samt indkørselsskiltning for selve centret ved indkørslerne til området. Der kan desuden etableres en mindre skiltepylon ved Stationsalléen, ved den sekundære indkørsel til området. Her vil det, udover skiltning til selve centret, også være muligt at skilte for virksomheden Bodycote Varmebehandling A/S, som også får adgang herfra. Arealer til varelevering skal afskærmes mod omgivelserne med samme typer af facadeskærme, som kan anvendes i forbindelse med de ydre facader. Disse skærme fungerer både som visuel afskærmning i forhold til omgivelserne, samt som støjafskærmning i forbindelse med varelevering. På disse skærme kan der præges navn og/eller logo for det samlede butikscenter. Karakteren med vejtræerne langs Herlev Hovedgade og Stationsalléen skal bevares, og der må ikke inden for træernes kronekant etableres bebyggelse eller anlæg. Der kan dog, efter Herlev Kommunes nærmere tilladelse ske en udtynding af træerne, ligesom der kan etableres stier inden for kronekanten i forbindelse med vejudvidelser af eksisterende veje. 4.3 Detailhandel I Hovedprojektet etableres der på Herlev Hovedgade 17, i alt m² bebyggelse, hvoraf de m² forventes at være serviceerhverv, og de øvrige m² vil være detailhandel. Institut for Center-Planlægning (ICP) har gennemført en analyse for detailhandlen, og har beregnet på konsekvenserne ved etablering af m² detailhandel. Det forudsættes, at der i Hovedprojektet etableres 1 varehus på m², 2 dagligvarebutikker på hver m², samt ca m² store udvalgsvarebutikker i størrelsen 500 m² til m². Det forudsættes desuden, at der etableres gode parkerings-, adgangs- og tilkørselsforhold, således at butikscentret fungerer optimalt. 4.4 Trafik Etableringen af Hovedprojektet medfører flere trafikale ændringer, også uden for det konkrete byggeområde. Af nedenstående figur fremgår oversigtsplan af Hovedprojektet. Vejændringer i Hovedprojektet i forhold til den eksisterende vejudformning beskrives i det nedenstående. 24

54 Figur 3: Oversigtsplan af Hovedprojektet med markering af de berørte kryds omkring projektområdet. Den primære vejadgang til det nye butikscenter etableres fra Herlev Hovedgade, hvor der anlægges et nyt signalreguleret T-kryds (markeret ved punkt 1). Derudover etableres der en sekundær vejadgang fra Stationsalléen (markeret ved punkt 2). Kundetrafikken internt på grunden vil afvikles i princippet som vist på nedenstående figur. Figur 4: Trafikdiagram. Blå pile angiver tilkørende kundetrafik. Røde pile angiver frakørende kundetrafik. 25

55 Følgende vejændringer er forudsat indeholdt i Hovedprojektet: Punkt 1: Herlev Hovedgade, ny overkørsel til Herlev Hovedgade 17. Der etableres et nyt signalreguleret T-kryds på Herlev Hovedgade, øst for Stationsalléen, jf. efterfølgende figur. Dette kryds udgør den primære adgangsvej til det nye butikscenter. Krydset indeholder etablering af både venstre- og højresvingsbaner i retning mod Herlev Hovedgade 17. Figur 5: Nyt kryds på Herlev Hovedgade, der skal fungere som hovedadgangsvej til Herlev Hovedgade 17. Punkt 2: Stationsalléen, herunder ombygning af vejen, samt ny adgang til butikscentret. Den eksisterende overkørsel til/fra Herlev Hovedgade 17 (DISA) nedlægges, og der etableres et nyt vigepligtsreguleret kryds med svingbaner på Stationsalléen, placeret lidt sydligere end den nuværende adgangsvej. Midterhellen på Stationsalléen tilpasses, så der opnås tilstrækkelig plads til venstresvingsbanen ind mod Herlev Hovedgade 17. Der etableres endvidere en ny krydsningshelle for de lette trafikanter på Stationsalléen, således at lette trafikanter kan komme sikkert mellem Herlev Hovedgade 17 og Herlev Station. Internt på grunden Herlev Hovedgade 17 ledes de lette trafikanter til/fra denne krydsningshelle via en dobbeltrettet sti. 26

56 Figur 6: Ny tilslutning til Stationsalléen. Punkt 3: Krydset Stationsalléen/Herlev Hovedgade. Der etableres en ekstra højresvingsbane på Stationsalléen således, at der bliveri alt to højresvingsbaner fra Stationsalléen mod Herlev Hovedgade. Der etableres ny højresvingsbane fra Herlev Hovedgade mod Elverhøjen. De eksisterende højre- og venstresvingsbaner på Herlev Hovedgade forlænges. Figur 7: Ny udformning afkrydset mellem Stationsalléen og Herlev Hovedgade. 27

57 Punkt 4: Krydset Herlev Hovedgade/rampe til Motorring 3 (vest for motorvejen). Krydset signalreguleres og udbygges med mulighed for venstresving ved frakørsel fra Motorring 3 mod Herlev Hovedgade. En principansøgning er sendt til Vejdirektoratet. Der etableres endvidere krydsningsmuligheder for de lette trafikanter (cyklende og gående) i krydsets sydlige og vestlige ben. Figur 8: Krydset Herlev Hovedgade/Motorring 3 Punkt 5: Herlev Hovedgade/naboejendommen mod øst (Bodycote Varmebehandling A/S). Den eksisterende ind/udkørsel til Herlev Hovedgade fra naboejendommen mod øst (Bodycote Varmebehandling A/S) lukkes. Naboejendommen vejbetjenes i Hovedprojektet som følger: Indkørende benytter Stationsalléen og derefter en intern vej på grunden Herlev Hovedgade 17 - syd om det nye butikscenter. Udkørende benytter det nye signalregulerede T-kryds på Herlev Hovedgade. 28

58 Figur 9: Princip for vejadgang for Bodycote Varmebehandling A/S i Hovedprojektet. Øvrige tiltag i forbindelse med Hovedprojektet: Til begrænsning af vejtrafikstøj udlægges SRS belægning (støj reducerende slidlag) på Herlev Hovedgade (mellem Herlev Ringvej og Motorring 3) samt på Stationsalléen (mellem Herlev Station og Herlev Hovedgade). 4.5 Anlægsaktiviteter Anlægsarbejde Byggeriet af det nye butikscenter vil indeholde følgende anlægsarbejder: Nedrivning af de eksisterede bygninger og anlæg, samt ledningsanlæg, der ikke tænkes anvendt i det nye butikscenter. Endvidere skal eksisterende transformatorer flyttes eller nedlægges. Fjernelse af forurening i overensstemmelse med Herlev Kommunes vilkår i tilladelse til bygge- og anlægsarbejder efter 8 i jordforureningsloven således, at der ikke efterlades forurening på grunden uden kommunens tilladelse. Fundamenter udføres som dyb fundering / borede fundamenter / pæle fundering således, at der tages størst mulig hensyn til omgivende bygninger mv. Der er ikke planlagt udførelse af kældre, hvorfor jordarbejder forventes begrænset til ovennævnte fundering, evt. udskiftning af jord i forbindelse med fjernelse af forurening samt gartnerarbejder. 29

59 Nedrivning: Eksisterende bygninger på matr. nr. 6kf nedrives traditionelt ved brug af gravemaskiner, hydraulikhammer, betonknusningsanlæg, lastbiler til bortkørsel og kraner. Denne metode er støjbegrænset i forhold til f.eks. sprængning og brug af kugle. En stor del af den samlede nedrivning vil generere en ikke ubetydelig støj, herunder især betonknusningsanlæg. Dette uanset, at der forudsættes brug af nyt materiel. I forbindelse med nedrivningen og i tørre perioder vandes der dagligt på området for at begrænse støvgener. Jord- og betonarbejder Jordarbejder håndteres iht. gældende regler for området efter udførte forundersøgelser og de gældende vilkår i 8 tilladelsen. Omfanget af jordarbejder afhænger af funderingsmetode og fastlægges først endelig efter udførelse af supplerende geotekniske undersøgelser. Fundering bliver, iht. indledende geotekniske undersøgelser, en kombination af direkte dyb fundering og nedrammede betonpæle. Betonarbejder forventes udført som præfabrikerede fundaments bjælker, og terrændæk som præfabrikerede spænddæk eller pladsstøbte armerede selvbærende betondæk. Der forventes ikke at blive behov for spuns i forbindelse med gravearbejderne på matr. nr. 6kf. Råhus entreprise Råhuset forventes udført med facader som sandwich betonelementer og sølje/ bjælke konstruktioner indvendigt med spænddæk som tag, hvor der er parkering og som stål trapezplader, hvor der ikke er parkering. Ramper til tag og trapper udføres enten som stålkonstruktioner eller beton afhængig af placering og arkitektur. Aptering og indretning Indretning af butikker udføres iht. de enkelte butikkers indretningsmanualer og facader udføres ligeledes i overensstemmelse hermed, dog inden for en i lokalplanen nærmere fastlagt facade struktur og udformning. Parkeringsflader på tag udføres med topbelægning og opstribning af parkeringsbåse mv. Håndtering af forurening Ejendommen, matr. nr. 6kf, er kortlagt som forurenet på grund af diverse olieforureninger i jorden på den sydlige del af ejendommen og på grund af en grundvandsforurening med chlorerede opløsningsmidler, som findes på en del af området 3-30 m under terræn. Jord forurenet med olie fjernes i forbindelse med projektet, men det planlægges ikke at foretage afværgeforanstaltninger overfor grundvandsforureningen, idet ejendommens kortlægningsstatus ikke planlægges ændret i forbindelse med gennemførelse af projektet. Det vil i forbindelse med gennemførelse af projektet blive sikret, at en senere offentlig afværge af grundvandsforureningen ikke bliver fordyret. 30

60 Naboejendommen, matr. nr. 6kæ, er i sin helhed kortlagt, som forurenet på grund af forurening med chlorerede opløsningsmidler og nedbrydningsprodukter heraf i poreluft og grundvand. Da ejendommene er kortlagt som forurenede i henhold til Jordforureningsloven, skal alle gravearbejderne på ejendommene udføres i henhold til de vilkår, som kommunen stiller i en 8 tilladelse til projektet. Det kan forventes, at kommunen bl.a. vil stille krav om sortering af opgravet jord efter en forklassificering af forureningsgraden i de øvre jordlag. Herudover vil der være behov for at gennemføre gravearbejder for at fjerne gamle olietanke, olieudskillere og kloakledninger samt olieforureninger i forbindelse hermed. Dette er dels begrundet i Jordforureningslovens bestemmelser om, at en offentligt finansieret oprydningsindsats ikke må fordyres som følge af projektets gennemførelse og dels begrundet i geotekniske forhold. I det omfang der foretages opfyldning/terrænregulering med jord fra ejendommene skal der søges tilladelse til dette i henhold til Miljøbeskyttelseslovens 19. En sådan tilladelse kan forventes givet med en række vilkår, som bl.a. vil indebære udførelse af en karakterisering af forureningsforholdene i den jord, som flyttes på ejendommene. Nedrivning Inden nedrivningen af de eksisterende bygninger på matr. nr. 6kf vil der blive gennemført en screening af alle bygningerne for eventuel forekomst af asbest, PCB og bly. Asbest forekommer i gamle eternitplader og er også brugt i forbindelse med varmeisolering på rørføringer, mens PCB typisk forekommer i fugemasse, limprodukter og visse typer af maling fra 1950erne, 60erne og 70erne. Bly kan bl.a. forekomme i maling, i inddækninger på tage og ved rørsamlinger på støbejernskloakker. Hvis der registreres asbest, PCB eller bly i bygningerne i forbindelse med nedrivning af disse, skal der iværksættes afværgeforanstaltninger i forbindelse med nedrivningen, for at hindre spredning af disse farlige stoffer og for at beskytte personer, som arbejder på byggepladsen. Desuden skal der foretages en omhyggelig sortering af de byggematerialer, som indeholder stofferne, og de skal bortskaffes som farligt affald i henhold til den til enhver tid gældende affaldsbekendtgørelse og det til enhver tid gældende regulativ for erhvervsaffald i Herlev Kommune. Gravearbejder Der forventes ikke at blive behov for spuns i forbindelse med gravearbejderne på matr. nr. 6kf. Inden jordarbejderne påbegyndes, udføres en forklassificering af de øvre jordlag på projektområdet ved udtagning og analyser af jordprøver i et net, som lægges ud over det område, hvor der skal bygges nyt, anlægges vej eller parkeringsarealer. Antallet af nødvendige prøver og nettets maskestørrelse aftales med Herlev Kommune i forbindelse med indhentning af 8 tilladelse og udarbejdelse af jordhåndteringsplan. Jordprøverne forventes analyseret for indhold af kulbrinter, PAHer, 6 tungmetaller samt chlorerede opløsningsmidler. Herudover udtages poreluftprøver i de nye byggefelter efter nærmere aftale med kommunen. Disse sidstnævnte analyseres for chlorerede opløsningsmidler, kulbrinter, herunder BTEX. 31

61 Forklassificeringen af overskudsjorden resulterer i udarbejdelse af graveplaner, hvor jordens forureningsgrad i forskellige dybder ned til ca. 1 m under terræn angives i hvert gravefelt. I områder med kendt jordforurening under dette niveau (ved tanke og andre kilder) vil jordforurening blive fjernet og dokumentationsprøver udtages i forbindelse med fjernelse af kilderne. Forklassificeringen gennemføres, når alle bygninger på matr. nr. 6kf er nedrevet og eksisterende faste belægninger er fjernet. Resultaterne af forklassificeringen anvendes til udarbejdelse af en jordhåndteringsplan, som beskriver den planlagte disponering af de forskellige jordtyper i området. Planen fremsendes til Herlev Kommunes godkendelse, inden gravearbejderne påbegyndes. Det nuværende regnvandsbassin på den sydlige del af Herlev Hovedgade 17 sløjfes/fyldes op med ren jord, og der etableres et eller flere nye, underjordiske forsinkelsebassiner for overfladevand på den sydlige del af matr. nr. 6kf. Overfladevand fra de befæstede arealer på matr. nr. 6kf og tagvand fra de nye bygninger på arealet påregnes i første omgang ledt til almen fælleskloak via olieudskillere. På længere sigt, når der er etableret separat kloakering i området, vil overfladevand og tagvand blive ledt til regnvandssystemet. Der vil i forbindelse med detailprojektering af byggeriet blive undersøgt mulighederne for genbrug af regnvand til toiletskyl, vinduesvask, bilvask, tøjvask eller til etablering af spejlbassiner, som indpasses i byggeriet. Når forklassificeringen er gennemført, vil alle overjordiske og nedgravede tanke med tilhørende forsyningsledninger blive blotlagt. Herefter vil tankene blive skåret op, tømt for indhold, renset og bortskaffet til godkendt modtager. Udskillerne håndteres på tilsvarende vis. Olieforurenet jord omkring og under disse installationer vil blive læsset direkte på lastbil og kørt til jordrenseanlæg efter anvisning fra Herlev Kommune. Efter opgravning af olieforureningerne vil det med dokumentationsprøver i bund og sider af udgravningerne blive dokumenteret, at alt olieforurenet jord, der ligger inden for byggefelterne, er fjernet fra ejendommen. Der udtages dokumentationsprøver af jorden i bunden af de færdige udgravninger, med en tæthed på 1 blandeprøve pr. 50 m² og i siden af udgravningerne med en tæthed på 1 prøve for hver 2 meters dybde og 1 prøve pr. 7 løbemeter gravefront. De udtagne jordprøver analyseres på akkrediteret laboratorium for indhold af kulbrinter, BTEX og 6 tungmetaller. Da det eksisterende terræn på projektområdet ligger lavere i det sydvestlige hjørne, er det planlagt at flytte ren overskudsjord fra fundamentsudgravninger og fra etablering af nye bærelag for belægninger til det sydvestlige hjørne af grunden. Der kan derved opnås en tilnærmelsesvis planering af området. Forurenet jord vil blive bortgravet i overensstemmelse med de udarbejdede graveplaner og bortskaffet til godkendte modtagere, i henhold til den udarbejdede jordhåndteringsplan. Ren jord klasse 0 og 1 anvendes dels til opfyldning på det sydvestlige hjørne af DISA s ejendom eller deponeres på jordtip eller genanvendes i forbindelse med etablering af støjvold udenfor anlægsområdet, f.eks. langs Sydmotorvejen. Udgravningerne på ejendommene vil blive gennemført ved direkte læsning af overskudsjord på lastbiler uden mellemdeponering og transport direkte til jordmodtager. Transport af overskudsjord fra ejendommen vil ske efter anmeldelse og anvisning fra Herlev Kommune. 32

62 Gravearbejdet vil blive udført under konstant miljøteknisk tilsyn, så eventuelle uforudsete forekomster af jordforurening vil kunne blive håndteret umiddelbart efter nærmere aftale med kommunen. I forbindelse med byggeriet vil der blive behov for tilførsel af rene materialer i form af bl.a. singels, sand og grus. Disse materialer vil blive tilført fra råstofgrave, hvorved det sikres, at de er rene. Grundvand I forbindelse med tidligere udførte grundvandsundersøgelser er det dokumenteret, at det sekundære grundvandsspejl står 2,2-7 m under terræn og det primære 5-8 m under terræn i projektområdet. Der vil derfor ikke i forbindelse med gravearbejderne på matr. nr. 6kf blive behov for grundvandssænkning, idet den vestlige del af byggeriet formentlig pælefunderes. Det forventes, at udgravningerne alene skal tørholdes for nedbør med lænsepumper. Vandafledning herfra til kloak kræver indhentning af tilslutningstilladelse fra kommunen. Der kan dog lokalt i forbindelse med opgravning af store tanke kortvarigt blive behov for grundvandssænkning med sugespidsanlæg. Der vil i den forbindelse blive udarbejdet en særskilt ansøgning om tilslutningstilladelse til Herlev Kommune. 4.6 Afgrænsning af redegørelsen emner og geografisk udstrækning VVM-redegørelsen indeholder, ud over beskrivelsen af det planlagte projekt (Hovedprojektet) samt alternativerne til dette, en beskrivelse af de vurderede miljøpåvirkninger, som de forskellige alternativer forventes at give. Emnerne, der er vurderet på, er følgende: Detailhandel Trafik Øvrige miljøpåvirkninger Påvirkninger af bymiljøet Påvirkninger i anlægsfasen. Detailhandel Afgrænsningen for undersøgelse af de detailhandelsmæssige konsekvenser er nærmere beskrevet i afsnit 6.1 omkring detailhandel. 33

63 Trafikale forhold Den trafikale redegørelse er begrænset til udstrækningen af influensvejnettet som vist i følgende figur: Figur 10: Influensvejnet for Herlev Hovedgade 17, vist med blå signatur. Øvrige miljøpåvirkninger og anlægsfasen Redegørelsen omkring forurening, grundvandsforhold samt øvrige miljøpåvirkninger, herunder også anlægsfasen er geografisk begrænset til udstrækningen af matr. nr. 6kf, 6kæ og 6gr Herlev, samt i anlægsfasen alle berørte vejstrækninger omkring projektområdet. Redegørelsen omfatter projektets virkninger på både de sekundære og primære grundvandsmagasiner indenfor ejendommenes grænser, men virkninger på grundvandsmagasinerne (vandindvinding, strømningsretninger, ændringer i vandkvalitet m.v.) udenfor ejendommen behandles ikke. De miljømæssige belastninger som følge af deponering/jordrensning udenfor ejendommen behandles ikke. Påvirkninger af bymiljø Redegørelsen for påvirkningerne af bymiljøet afgrænses af projektområdet samt de omkringliggende veje og bebyggelser, hvor der vurderes på hvorledes etableringen af Hovedprojektet og alternativerne forventes at påvirke opfattelsen af det lokale bymiljø i området. 34

64 5. Alternativer 0-alternativet 0-alternativet er fastsat til at være situationen, hvor den planlagte omdannelse af Herlev Hovedgade 17 til butikscenter ikke realiseres, hvilket vil være den realistiske situation, såfremt man ikke gennemfører det planlagte projekt. Det indebærer, at anvendelsen på ejendommen fortsætter som hidtil, samt at der ikke ændres på den nuværende trafiksituation. Denne situation forventes at være en videreførelse af de miljømæssige forhold, der er i dag. De eksisterende forhold for de forskellige emner er der redegjort for i forbindelse med beskrivelsen af emnernes miljøpåvirkninger i afsnit 6. For at vurdere projektet og planerne realistisk, er 0-alternativet reelt et fremskrevet 0-alternativ, hvor de beskrevne miljøforhold er fremskrevet til år 2020 i de tilfælde, hvor der må forventes en forandring. Desuden indgår de trafikale konsekvenser som følge af: At der etableres en letbane langs Herlev Ringvej. At Herlev Hospital udvides, og at de geometriske vejændringer og afværgeforanstaltninger som følge heraf, er etableret. Anden byudvikling i lokalområdet. Den generelle trafiktilvækst (Indeholdt i resultater fra OTM-model og trafikmodeller). Nærværende VVM-redegørelse giver en samlet beskrivelse af projektet og dets konsekvenser for miljøet. Når konsekvenserne skal vurderes, gøres det i forhold til 0-alternativet, som således er en beskrivelse af de miljømæssige forhold, hvis projektet ikke realiseres. Ud over 0-alternativet er der undersøgt 3 øvrige alternativer, der primært omhandler fordelingen af detailhandel. Alternativ 1 og Alternativ 2 forudsætter samme forhold som Hovedprojektet, bortset fra at der arbejdes med hhv. maksimalt m² dagligvarer og ingen dagligvarer. Alternativ 3 forudsætter at Hovedprojektet etableres i en nabokommune. Alternativerne er derfor følgende: Alternativ 1 I Alternativ 1 etableres i alt m² detailhandel samt m² kundeorienterede servicefunktioner på Herlev Hovedgade 17. Det forudsættes, at der etableres 1 dagligvarebutik på m², samt m² udvalgsvarebutikker i størrelsesordenen 500 til m². Det forudsættes desuden, at der etableres optimale parkerings-, adgangs- og tilkørselsforhold. Alternativ 2 I Alternativ 2 etableres ikke dagligvarebutikker på Herlev Hovedgade 17. Det vil sige, at der etableres m² udvalgsvarebutikker i størrelsesordenen 500 til m² samt m² kundeorienterede servicefunktioner. 35

65 Det forudsættes desuden, at der etableres optimale parkerings-, adgangs- og tilkørselsforhold. Alternativ 3 I Alternativ 3 etableres der ikke detailhandel på Herlev Hovedgade 17, men Hovedprojektet for Herlev Hovedgade 17 etableres i en af nabokommunerne i en trafikal og markedsmæssig attraktiv placering. Der er i beregningerne forudsat, at detailhandelskoncentrationen er placeret i Gladsaxe Kommune. ICP vurderer, at konsekvenserne for detailhandlen i Herlev Kommune vil være nogenlunde sammenlignelige, hvis detailhandelskoncentrationen i Alternativ 3 var placeret centralt i en af de øvrige nabokommuner. 36

66 6. Miljøpåvirkninger i anlægsfase og driftsfase I dette kapitel vurderes og beskrives de forventede konsekvenser af projektet på miljøet i anlægsfasen og driftsfasen. I henhold til VVM-reglerne skal en VVM-redegørelse identificere projektets forskellige mulige miljøpåvirkninger, som skal vurderes med henblik på graden af påvirkning samt behovet for evt. afværgeforanstaltninger. Derfor skal vurderingen fokusere på de forhold, der er relateret til de væsentligste påvirkninger og ikke på problemstillinger, som vurderingen angiver som værende uvæsentlige. Imidlertid findes der ikke en universel definition på termen væsentlig og opfattelsen af, hvad der er væsentligt kan variere fra interessent til interessent. Det kan derfor være formålstjenligt at opstille en metode til vurdering af faktorernes miljøpåvirkning. Her tages udgangspunkt i en tidligere anvendt metode, men justeret og tilpasset til nærværende VVM-redegørelse. I metoden skelnes mellem tre forskellige niveauer af påvirkningsgrad, som enten kan være positiv eller negativ: Væsentlig påvirkning (positiv/negativ) Moderat/ Mindre påvirkning (positiv/negativ) Uvæsentlig/Ingen påvirkning For at kunne vurdere hvorvidt en påvirkning er hhv. væsentlig, moderat, mindre eller uvæsentlig/ikke tilstede tages udgangspunkt i en række kriterier, der vurderes i forhold til nogle faktorer, der defineres nærmere i Tabel 2. Kriterier Grad af forstyrrelse Faktor og definition Høj: Overskridelse af gældende grænseværdier m.m. eller en signifikant registrerbar forstyrrelse Middel: Overholdelse af gældende grænseværdier, men en registrerbar forstyrrelse Lav: Ingen registrerbar forstyrrelse Sandsynlighed for påvirkning Middel til høj (>50 %) Lav til middel (<50 %) Varighed af påvirkning Permanent påvirkning (ikke reversibelt) i projektets levetid, dvs. hele driftsfasen Midlertidig, dvs. i hele anlægsfasen Tabel 2: Kriterier, der skal vurderes ved fastsættelse af påvirkningsgrad Ved at definere den enkelte miljøpåvirkning ud fra de tre kriteriers grad af forstyrrelse, sandsynlighed og varighed i Tabel 3, er det muligt at finde frem til den enkelte miljøpåvirkningers påvirkningsgrad i sidste kolonne i tabellen. 37

67 Grad af forstyrrelse Sandsynlighed Varighed Påvirkningsgrad Høj Høj Permanent Væsentlig Midlertidig Moderat/mindre Lav Permanent Moderat/mindre Midlertidig Uvæsentlig/ingen Middel Høj Permanent Væsentlig Midlertidig Moderat/mindre Lav Permanent Moderat/mindre Midlertidig Uvæsentlig/ingen Lav Høj Permanent Moderat/mindre Midlertidig Uvæsentlig/ingen Lav Permanent Moderat/mindre Midlertidig Uvæsentlig/ingen Tabel 3: Vurdering af påvirkningsgrad Når påvirkningsgraden er identificeret, vurderes hvorvidt miljøpåvirkning er af et sådant omfang, at afværgeforanstaltninger er nødvendige, hvortil Tabel 4 anvendes. Tabellen beskriver i hvilken grad de fire forskellige påvirkningsgrader, der blev identificeret ovenfor, medfører behov for overvejelser om afværgeforanstaltninger skal gennemføres. Påvirkningsgrad Væsentlig påvirkning Moderat/mindre påvirkning Uvæsentlig/ingen påvirkning Behovet for afværgeforanstaltning Påvirkning der anses for så afgørende, at der skal gennemføres afværgeforanstaltninger for at mindske denne påvirkning. Påvirkning af begrænset grad, hvor afværgeforanstaltninger ikke er afgørende, men kan overvejes. Ingen, eller så små påvirkninger, at afværgeforanstaltninger ikke er relevante. Tabel 4: Vurdering af behovet for afværgeforanstaltninger Ovenstående metoder vil i store træk blive anvendt i nedenstående beskrivelse og vurdering af de forskellige ændringers mulige miljøpåvirkninger. Det skal dog understreges, at vurderingen af hvorvidt påvirkningen er høj, mellem eller lav, til en vis grad er subjektiv, hvorfor en eksakt vurdering af påvirkningsgraden kan være vanskelig. For en del af miljøpåvirkningerne er der allerede i projektet indarbejdet afværgeforanstaltninger, som derved er beskrevet som en del af Hovedprojektet. Anlægsfasen for projektet dækker perioden med etablering af butikscentret samt etablering af vejanlæg. Anlægsfasen forventes at vare ca. 1½ år. 38

68 Driftsfasen er den periode, hvor det nye center er taget i brug. I hvert afsnit redegøres indledningsvist for den metode, som er anvendt til beskrivelsen af miljøvirkningerne. Påvirkningerne beskrives for både anlægsfasen og driftsfasen, og for de forskellige scenarier. Derefter følger en konklusion hvor der tages stilling til om miljøpåvirkningerne vil medføre behov for at etablere afværgeforanstaltninger, og endelig afsluttes afsnittet med en beskrivelse af de konkrete afværgeforanstaltninger. Afsnittene indeholder desuden en beskrivelse af de eksisterende forhold i området. Formålet med at beskrive de eksisterende forhold, er at etablere det nødvendige grundlag for, at vurdere eventuelle konsekvenser af anlæg og drift af butikscentret, i forhold til situationen i dag. Endvidere er det at have et grundlag for, at vurdere behovet og mulighederne for afværgeforanstaltninger samt behovet for overvågningsprogrammer i anlægs- og driftsfasen. Beskrivelsen at de eksisterende forhold er baseret på eksisterende viden samt en række supplerende undersøgelser udført i efteråret 2011 til foråret Beskrivelsen af eksisterende forhold dækker selve projektområdet samt de lokale og regionale områder, som kan blive påvirket ved etablering og drift af det nye butikscenter. Følgende faglige forhold indgår i beskrivelsen: Detailhandel Trafik Geologiske forhold Grundvandsforhold Forureningsbeskrivelse Bymiljø 6.1 Detailhandel Der er gennemført en konsekvensanalyse for detailhandlen ved en etablering af en samling store butikker i Herlev bymidte på Herlev Hovedgade 17 af Institut for Center-Planlægning (ICP). Analysen belyser, hvorledes Herlev Hovedgade 17 vil påvirke den øvrige detailhandel i Hovedstadsregionen. De omsætningsmæssige- og udviklingsmæssige konsekvenser er beregnet og vurderet nedenfor Eksisterende forhold i området Herlev Hovedgade 17 er en del af Herlev bymidte. Butikkerne i Herlev bymidte er i dag primært koncentreret omkring Herlev Torv og Herlev Bygade. Der er i dag 68 butikker. Hovedparten af butikkerne er mindre udvalgsvarebutikker samt en række dagligvarebutikker. Den samlede omsætning i Herlev bymidte var i 2010 ca. 745 mio. kr. 39

69 I hele Herlev Kommune er 104 butikker, hvoraf 61% er udvalgsvarebutikker. Det samlede bruttoareal til detailhandel er ca m², heraf er 58% disponeret til udvalgsvarebutikker. Den samlede dagligvareomsætning var ca. 764 mio. kr. i Herlev Kommune i 2010, mens udvalgsvareomsætningen var ca. 569 mio. kr. Godt 55 % tegner butikkerne i Herlev bymidte sig for Beskrivelse af miljøpåvirkninger FORUDSÆTNINGER FOR UNDERSØGELSEN Horisontåret er fastlagt til Der beregnes konsekvenser for fem forskellige fremtidige alternativer: Et 0-alternativ, et Hovedprojekt, et alternativ med max m² dagligvarebutikker, et alternativ uden dagligvarebutikker, samt et alternativ hvor der ikke etableres detailhandel på Herlev Hovedgade 17 og hvor Hovedprojektet i stedet placeres i en nabokommune. Forudsætninger i øvrigt Konsekvenserne vurderes ud fra følgende forudsætninger: Lyngby Storcenter udvides med i alt m². Udvidelsen vil kun i meget begrænset omfang indeholde dagligvarebutikker og da kun i form af mindre specialbutikker. Rødovre Centrum udvides med i alt m². Udvidelsen forventes at indeholde omkring m² detailhandel samt ca m² kundeorienterede servicefunktioner. I Bagsværd i Gladsaxe Kommune etableres Bagsværd Bypark i tilknytning til bymidten med m² til detailhandel. Bagsværd bymidte forventes ligeledes løbende udviklet med mere detailhandel på Bagsværd Hovedgade. Der gives mulighed for op til m² detailhandel. På Buddingevej ved Buddinge Station flytter varehuset Kvickly fra Buddinge Centret ultimo I Vanløse opføres et butikscenter Galleri A på omkring m². Det forudsættes åbnet ultimo Der etableres ikke andre større detailhandelskoncentrationer i influensområdet frem til Detailhandlen i markedsområdet i almindelighed tilpasses og udvikles løbende med hensyn til butikkernes størrelse og sortimentssammensætning. For så vidt angår den fremtidige konkurrencesituation på dagligvareområdet i øvrigt, er det i denne analyse forudsat, at der ikke etableres andre større dagligvarebutikker frem til 2020 i markedsområdet. Letbanen langs Herlev Ringvej etableres som planlagt med start Det forudsættes, at der vil blive etableret stop ved Herlev Hospital, Herlev Hovedgade, Lyskær, samt ved Herlev S-tog station. Befolkningsudviklingen følger den gældende befolkningsprognose fra Danmarks Statistik. 40

70 Der regnes i forbindelse med fremskrivningen af det potentielle forbrug med en begrænset mængdemæssig stigning i forbruget pr. person frem til Handel med dagligvarer via internettet vil ikke udvikle sig i et omfang, der betyder en væsentlig reduktion i den omsætning, der genereres i den traditionelle dagligvarehandel. Det forudsættes derfor, at 2 % af dagligvareforbruget dækkes ved nethandel i Handel via internettet især for en række udvalgsvaregrupper - vil betyde en reduktion i den omsætning, der genereres i den traditionelle detailhandel. Det forudsættes, at 10 % af udvalgsvareforbruget dækkes ved nethandel i METODE Med udgangspunkt i omsætnings- og forbrugsforudsætningerne udarbejdes på grundlag af de foreliggende oplysninger samt vurderinger og erfaringer fra lignende analyser et indkøbsmønster for I denne model indlæses forbrugsforudsætningerne for 2020, og der fås en omsætning for Denne omsætning vil butikkerne teoretisk opnå, såfremt forbrugernes indkøbsmønster er uændret fra 2010 frem til Derefter vurderes de konkurrerende projekters indflydelse, ændringerne i detailhandelsstrukturen og den generelle forventning til forbrugernes indkøbsorientering frem til På denne baggrund fremkommer omsætningen, såfremt der etableres detailhandel på Herlev Hovedgade 17. Med udgangspunkt i denne beregning foretages vurderinger af, i hvor høj grad etableringen af et butikscenter på Herlev Hovedgade 17 vil påvirke dette indkøbsmønster og omsætningen i butikkerne i markedsområdet. Der er foretaget en beregning af konsekvenserne for både dagligvarer og udvalgsvarer. Konsekvenser i driftsfasen I nedenstående vises konsekvenserne af en etablering af et butikscenter på Herlev Hovedgade 17 for detailhandlen i Herlev Kommune, samt hvis der ikke etableres detailhandel på Herlev Hovedgade 17. De fremtidige omsætninger i 2020 er et udtryk for et omsætningsniveau og skal ikke opfattes som præcise tal. Alle tal er i 2010 priser. Dagligvarer Figur 8 viser dagligvareomsætningen i Herlev Kommune i 2010, samt den vurderede dagligvareomsætning for 2020, i de fire forskellige modeller. Herudover vises konsekvenserne for dagligvareomsætningen i det øvrige markedsområde. Eksempelvis viser Figur 11, at dagligvareomsætningen i de eksisterende butikker i Herlev bymidte i 2010 var 392 mio. kr. Hvis et butikscenter på Herlev Hovedgade 17 ikke etableres (0-alternativet), forventes dagligvareomsætningen at være 404 mio. kr. i Hvis Hovedprojektet etableres, vurderes dagligvareomsætningen i Herlev bymidte i øvrigt at være 375 mio. kr. Det vil sige, at konsekvensen ved Hovedprojektet er en omsætningsnedgang for butikkerne i det 41

71 øvrige Herlev bymidte i forhold til 0-alternativet på 29 mio. kr., svarende til en nedgang på 7 % i forhold til 0-alternativet. Samlet set vil Herlev bymidte i alt, inklusiv et butikscenter på Herlev Hovedgade 17, opleve en omsætningsstigning for dagligvarer på 153 mio. kr. i forhold til 0-alternativet, svarende til en stigning på ca. 38 %. Figur 11: Udviklingen for dagligvareomsætningen i Herlev Kommune (mio. kr. inkl. moms i 2010-priser) *Tallene er udtryk for et niveau og skal ikke opfattes som præcise tal. I Figur 12 vises konsekvenserne for detailhandlen udenfor Herlev Kommune, hvis et butikscenter på Herlev Hovedgade 17 etableres. Beregningerne er foretaget på samme måde som i Figur 11. Her ses det for eksempel, at dagligvareomsætningen i Gladsaxe Kommune vil blive ca. 24 mio. kr. lavere (- 2 %) som konsekvens af, at Hovedprojektet etableres, i forhold til 0-alternativet. Hvis Alternativ 1 eller 2 etableres forventes Gladsaxe at miste marginal omsætning, henholdsvis 2 mio. eller 1 mio., hvilket sva- 42

72 rer til en uændret dagligvareomsætning i Gladsaxe Kommune. Omvendt hvis Hovedprojektet flyttes til en af nabokommunerne, Alternativ 3, i dette tilfælde illustreret som i Gladsaxe, vil Gladsaxe Kommunes dagligvareomsætning blive øget med 126 mio. kr. (+ 9 %) i forhold til 0-alternativet, mens Herlev Kommune vil miste 72 mio. kr. i dagligvareomsætning (- 9 %) og markedsområdet i øvrigt vil miste ca. 54 mio. kr. i forhold til 0-alternativet, hvilket er langt under 1 %. Figur 12: Konsekvens for dagligvareomsætningen i markedsområdet (mio. kr. inkl. moms i 2010-priser) *Tallene er udtryk for et niveau og skal ikke opfattes som præcise tal. Dagligvarer 2020 Hovedprojekt Hvis Hovedprojektet etableres på Herlev Hovedgade 17, vil dagligvareudbuddet i Herlev blive øget med et varehus. Det forventes, at et butikscenter på Herlev Hovedgade 17 vil opnå en dagligvareomsætning på 182 mio. kr. i På grund af den gode tilgængelighed og placeringen ved de store udvalgsvarebutikker, vurderes et butikscenter på Her- 43

73 lev Hovedgade 17, at tiltrække flere kunder til Herlev bymidte. Det forventes, at et butikscenter på Herlev Hovedgade 17 får et mere regionalt opland end Herlev har i dag. Hermed forventes kun 33 % af dagligvareomsætningen at blive taget fra dagligvarebutikkerne i Herlev Kommune. Herlev bymidte i øvrigt forventes at miste 29 mio. kr. (-7 %) i dagligvareomsætning, mens det øvrige Herlev forventes at miste ca. 31 mio. kr. i forhold til 0-alternativet. Samlet set vil dagligvareudbuddet blive øget i Herlev bymidte med etableringen af Hovedprojektet på Herlev Hovedgade 17. Hermed vil den samlede dagligvareomsætning i Herlev bymidte være 557 mio. kr. i 2020, hvilket er 153 mio. kr. (+ 38 %) mere end i 0-alternativet. Kunderne til et butikscenter på Herlev Hovedgade 17 vil primært komme fra et større regionalt opland, hvilket betyder, at flere dagligvarebutikker vil kunne mærke etableringen af et butikscenter på Herlev Hovedgade 17. Især de omkringliggende nabokommuner som Gladsaxe, Rødovre og Ballerup forventes at miste dagligvareomsætning, men i forhold til den samlede dagligvareomsætning i kommunerne, forventes faldet ikke at være over 5 %. I Ballerup er det især kunderne fra Skovlunde, som i højere grad vil blive vendt mod Herlev; således forventes Ballerup Kommune at miste ca. 12 mio. kr. (knap - 1 %) i forhold til 0-alternativet. Nabokommunen Rødovre forventes at miste ca. 21 mio. kr. (knap - 2%) i 2020, hvis et butikscenter på Herlev Hovedgade 17 etableres. Gladsaxe Kommune forventes at miste ca. 24 mio. kr. (- 2%) i 2020, mens Københavns Kommune (primært Brønshøj) forventes at miste ca. 20 mio. kr. (-2 %) i forhold til 0-alternativet. Dagligvareomsætningen i Lyngby-Taarbæk og Glostrup forventes i mindre grad at blive påvirket af etableringen af et butikscenter på Herlev Hovedgade 17. Det er primært på grund af det ændrede indkøbsmønster for udvalgsvarer, at de to destinationer mister nogle indkøb af dagligvarer. Etableringen af et butikscenter på Herlev Hovedgade 17 forventes ikke at betyde lukningstruede dagligvarebutikker, da projektet forventes at tiltrække kunder fra et meget stort opland. Omkring 30 mio. kr. svarende til ca. 17 % af dagligvareomsætningen i et butikscenter på Herlev Hovedgade 17 forventes at stamme fra butikker, som ligger uden for de nævnte kommuner i Figur 9. Det er kunder, som kommer primært på grund af den store koncentration af især udvalgsvarebutikker. Samlet set forventes dagligvareomsætningen at være 899 mio. kr. i 2020 i Hovedprojektet i Herlev Kommune, hvilket er 122 mio. kr. (+ 16 %) mere end i 0-alternativet 44 Dagligvarer alternativet Hvis et butikscenter på Herlev Hovedgade 17 ikke etableres, forventes det overordnede indkøbsmønster for dagligvarer, at være nogenlunde det samme i perioden 2010 til 2020 i Herlev Kommune. Hvis dagligvareudbuddet er på et rimeligt niveau i forbrugernes nærområde, vil en stor del af dagligvareforbruget blive realiseret her. En stor del af Herlev borgernes dagligvareforbrug vil således fortsat blive dækket ved køb i Herlev bymidte, mens lokalcentrene fortsat vil have en betydning i de enkelte lokalområder.

74 Derimod må det forventes, at et bedre dagligvareudbud i de omkringliggende kommuner vil betyde, at færre forbrugere fra de omkringliggende kommuner dækker en del af deres dagligvareforbrug ved køb i Herlev. Dagligvarer 2020 Alternativ 1 Et butikscenter på Herlev Hovedgade 17 forventes at opnå en dagligvareomsætning på 66 mio. kr. i 2020, hvis Alternativ 1 etableres. De eksisterende butikker i Herlev bymidte vil opnå en dagligvareomsætning på 386 mio. kr. i 2020 i Alternativ 1, hvilket er omkring 18 mio. kr. (-4 %) mindre end i 0-alternativet. De eksisterende dagligvarebutikker i Herlev Kommune i øvrigt forventes at miste ca. 21 mio. kr., svarende til knap 6 % af omsætningen i forhold til 0-alternativet. Omsætningsnedgangen vil betyde forringede driftsvilkår for dagligvarebutikker i Herlev Kommune, men ingen af disse forventes at være lukningstruede i hverken Herlev bymidte eller i Herlev Kommune i øvrigt. Dagligvareudbuddet vil blive øget i Herlev bymidte med etableringen af et butikscenter på Herlev Hovedgade 17. Den samlede dagligvareomsætning i Herlev bymidte forventes at være 452 mio. kr. i 2020, hvilket er 48 mio. kr. (+ 12%) mere end i 0-alternativet. Da kunderne i et butikscenter på Herlev Hovedgade 17 vil komme fra et større opland, vil flere dagligvarebutikker kunne mærke etableringen på butikscentret på Herlev Hovedgade 17. En dagligvarebutik på m² har dog generelt ikke den samme tiltrækning for et større opland som et varehus eller et hypermarked. Det forventes, at dagligvarebutikkerne i de omkringliggende nabokommuner som Gladsaxe, Rødovre og Ballerup vil miste 1-6 mio. kr. i dagligvareomsætning. Set i forhold til den samlede dagligvareomsætning i de omkringliggende kommuner forventes faldet i omsætning at være væsentligt under 1 % i forhold til 0-alternativet. Samlet set forventes dagligvareomsætningen i Herlev Kommune at være 804 mio. kr. i 2020 i Alternativ 1, hvilket er 26 mio. kr. (+ 4%) mere end i 0-alternativet. Dagligvarer 2020 Alternativ 2 I kraft af at flere, især Herlev borgere, vil foretage deres indkøb i Herlev, på grund af etableringen af et butikscenter på Herlev Hovedgade 17, vil dette smitte positivt af på detailhandlen i Herlev bymidte. ICP forventer derfor, at dagligvareomsætningen i Herlev bymidte vil stige omkring 8 mio. kr. i forhold til 0-alternativet. Dette svarer til en stigning på 2 % i forhold 0-alternativet. Herlev borgerne vil ikke i samme omfang, som i 0-alternativet være tilbøjelige til at foretage indkøb af udvalgsvarer i de øvrige udbudspunkter, hvilket vil smitte positivt af på detailhandlen i Herlev bymidte. Omvendt vurderes den øgede fokus på Herlev bymidte at betyde et fald på ca. 2 % i dagligvareomsætningen i Herlev kommune i øvrigt. Samlet set vurderes dagligvareomsætningen for hele Herlev Kommune at være ca. 778 mio. kr. i Alternativ 2, hvilket er nogenlunde på niveau med 0-alternativet. 45

75 Dagligvarer 2020 Alternativ 3 I Alternativ 3 er det forudsat, at Hovedprojektet bliver etableret i en af nabokommunerne relativt tæt på Herlev bymidte. Dette vil få betydelige konsekvenser for detailhandlen i Herlev Kommune. Det forventes, at dagligvareomsætningen i Herlev bymidte vil falde ca. 36 mio. kr. i forhold til 0-alternativet, svarende til et fald på ca. 9 %. Samtidig forventes dagligvareomsætningen i Herlev Kommune i øvrigt også at falde 36 mio. kr. svarende til et fald på 10 % i forhold til 0-alternativet. Etablering af Alternativ 3 vil primært få betydning for de større dagligvarebutikker i Herlev Kommune. Disse vil få forringede driftsvilkår, men det vurderes ikke at betyde lukningstruede butikker i Herlev Kommune.Udvalgsvarer Nedenstående Figur 13 viser udviklingen i udvalgsvareomsætningen i Herlev Kommune fra 2010 til 2020, mens Figur 14 viser konsekvensen for det øvrige markedsområde. Figur 13: Udviklingen i udvalgsvareomsætningen i Herlev Kommune (mio. kr. inkl. moms i 2010-priser) *Tallene er udtryk for et niveau og skal ikke opfattes som præcise tal. 46

76 Figur 14: Konsekvens for udvalgsvareomsætningen i markedsområdet (mio. kr. inkl. moms i 2010-priser) *Tallene er udtryk for et niveau og skal ikke opfattes som præcise tal. Udvalgsvarer 2020 Hovedprojekt Hvis et butikscenter på Herlev Hovedgade 17 etableres, vil Herlev kunne tilbyde kunderne en koncentration, som ikke findes andre steder i Københavnsregionen. ICP vurderer, at et butikscenter på Herlev Hovedgade 17 vil kunne opnå en udvalgsvareomsætning på 611 mio. kr. i En stor del af den øvrige omsætning forventes at blive taget fra de øvrige store udvalgsvarebutikker i regionen. Det forventes, at en del af de store udvalgsvarebutikker vil flytte deres butik fra mindre hensigtsmæssige placeringer på grund af for eksempel solo-belig- 47

77 genhed, dårligere tilkørselsforhold, ringere synlighed eller nedslidte lejemål. Den store koncentration af butikker i et butikscenter på Herlev Hovedgade 17 vil give god synergieffekt for butikkerne samtidig med, at der er god synlighed og gode tilkørselsforhold. Det forventes, at et butikscenter på Herlev Hovedgade 17 vil tiltrække kunder fra hele Hovedstadsområdet. Således forventes ca. 81 % af udvalgsvareomsætningen at blive taget fra udvalgsvarebutikker uden for Herlev Kommune. Det forventes, at udvalgsvareomsætningen i Herlev bymidte i øvrigt vil være 321 mio. kr. i 2020, hvis et butikscenter på Herlev Hovedgade 17 etableres. Det betyder en omsætningsnedgang på 18 mio. kr. i forhold til 0-alternativet, svarende til en nedgang på ca. 5 %. Årsagen til den begrænsede effekt for detailhandlen i Herlev bymidte i øvrigt er, at det er en anden type butikker, som findes i et butikscenter på Herlev Hovedgade 17. I Herlev bymidte er butikkerne mindre udvalgsvarebutikker, som dækker en anden indkøbssituation end de store udvalgsvarebutikker. Herudover må det forventes, at i takt med at man holder flere af Herlev borgernes indkøb i kommunen, da de ikke tvinges til i samme grad at søge en del af deres udvalgsvareforbrug dækket ved køb udenfor kommunen, vil en større del af købene bliver lagt i udvalgsvarebutikkerne i Herlev bymidte. Det øgede fokus på detailhandlen i Herlev forventes ligeledes at smitte positivt af på detailhandlen i Herlev bymidte, således at nogle af kunderne til et butikscenter på Herlev Hovedgade 17 også handler i den øvrige detailhandel i Herlev bymidte. Det forventes, at udvalgsvarebutikkerne i Herlev Kommune i øvrigt vil miste ca. 95 mio. kr. (- 50 %) i forhold til 0-alternativet. Dette skyldes dog primært at nogle af de eksisterende butikker vil flytte til Herlev Hovedgade 17. Som tidligere nævnt, vil det især være de øvrige store udvalgsvarebutikker i Hovedstadsregionen, der vil blive berørt af etableringen af et butikscenter på Herlev Hovedgade 17. Det kan ikke udelukkes, at enkelte udvalgsvarebutikker vil blive lukningstruede. ICP forventer blandt andet, at udvalgsvaredetailhandlen i Glostrup vil miste 92 mio. kr., mens Gladsaxe forventes at miste 57 mio. kr., Ballerup 42 mio. kr. og Rødovre 41 mio. kr. i forhold til 0-alternativet. Konsekvenserne forventes at være hårdest for de store udvalgsvarebutikker, som i dag har en ringere placering, mens det ikke forventes at få større betydning for de store udbudspunkter som Rødovre Centrum, Kgs. Lyngby, Glostrup Shoppingcenter og Københavns City. Udvalgsvarer alternativet Den skærpede konkurrencesituation med yderligere oprustning af detailhandlen i blandt andet Kgs. Lyngby, Rødovre og Bagsværd kombineret med en stadig stigende internethandel betyder, at detailhandlen i Herlev bymidte fortsat vil være presset i fremtiden. Hvis der ikke etableres detailhandel på Herlev Hovedgade 17, forventes udvalgsvareomsætningen i Herlev bymidte at være 340 mio. kr. i 2020, hvilket er 48

78 en omsætningsnedgang i forhold til 2010 på ca. 4 %. Herlev bymidte vil fortsat være det stærkeste udbudspunkt i Herlev. Etableringen af letbanen forventes at skabe en større mobilitet i regionen, og derved vil flere mennesker få adgang til Herlev. Dette forventes at skabe et større kendskab til Herlev, hvilket vil kunne tiltrække flere kunder til bymidten. Etablering af letbanen forventes ikke alene øge at omsætningen i bymidten i væsentlig grad. Udvalgsvaredetailhandlen i den øvrige del af kommunen forventes at falde omkring 10 % i perioden 2010 til Udvalgsvarer 2020 Alternativ 1 Det vurderes, at et butikscenter på Herlev Hovedgade 17 vil opnå en udvalgsvareomsætning på 601 mio. kr. i Det forventes, at ca. 80 % af omsætningen i et butikscenter på Herlev Hovedgade 17 bliver taget fra udvalgsvarebutikker udenfor Herlev Kommune. I Alternativ 1 forventes udvalgsvareomsætningen i Herlev bymidte i øvrigt vil være 320 mio. kr. i 2020, hvis et butikscenter på Herlev Hovedgade 17 etableres. Det betyder en omsætningsnedgang på 20 mio. kr. i forhold til 0-alternativet, svarende til en omsætningsnedgang på ca. 6 %. Det er ICP s vurdering, at kombinationen af en enkelt dagligvarebutik og flere udvalgsvarebutikker i mindre grad vil tiltrække kunder fra et større opland end Hovedprojektet. Samtidig vil m² større butiksareal til udvalgsvarebutikker i Alternativ 1 end i Hovedprojektet, betyde flere udvalgsvarebutikker, som i højere grad vil kunne tilbyde varer, som også findes i bymidten. Dermed vil konkurrencen til Herlev bymidte blive intensiveret både i Alternativ 1 og Alternativ 2. Udvalgsvaredetailhandlen i Herlev Kommune i øvrigt forventes at miste ca. 100 mio. kr. svarende til ca. 48 % i forhold til 0-alternativet. Dette skyldes primært flytning af nogle af de eksisterende større udvalgsvarebutikker i Herlev i øvrigt til et butikscenter på Herlev Hovedgade 17. ICP forventer, at udvalgsvaredetailhandlen i de omkringliggende kommuner Gladsaxe, Ballerup, Glostrup, Rødovre og København mister ca. 268 mio. kr. i forhold til 0-alternativet. Samlet set vil detailhandlen med udvalgsvarer i Herlev Kommune stige til mio. kr. i 2020 i Alternativ 1, hvilket er 481 mio. kr. (+ 91 %) mere end i 0-alternativet. Udvalgsvarer 2020 Alternativ 2 Alternativ 2 med m² store udvalgsvarebutikker i et butikscenter på Herlev Hovedgade 17 vil kunne opnå en udvalgsvareomsætning på 585 mio. kr. i Som i Alternativ 1 vil et butikscenter på Herlev Hovedgade 17 i højere grad end i Hovedprojektet tiltrække kunder fra næroplandet. Det forventes, at godt 21 % af omsætningen vil blive flyttet fra butikkerne i Herlev Kommune, mens tallet i Hovedprojektet er knap 19 %. 49

79 Samlet set forventes udvalgsvareomsætningen i Herlev bymidte i øvrigt at være 316 mio. kr. i Alternativ 2, hvilket er 24 mio. kr. (7 %) mindre end i 0-altermativet. Udvalgsvareomsætningen i Herlev Kommune i øvrigt forventes at miste ca. 100 mio. kr. (48 %) i udvalgsvareomsætning i Alternativ 2 i forhold til 0-alternativet. Etablering af Alternativ 2 vil dog samlet set styrke udvalgsvaredetailhandlen i Herlev Kommune i forhold til 0-alternativet. Herlev Kommune vil opnå en stigning i udvalgsvareomsætningen på 461 mio. kr. i 2020 i forhold til 0-alternativet. De omkringliggende kommuner Gladsaxe, Ballerup, Glostrup, Rødovre og København vil miste ca. 262 mio. kr. i forhold til 0-alternativet. Udvalgsvarer 2020 Alternativ 3 Hvis Hovedprojektet etableres meget tæt på Herlev, vil det få konsekvenser for udvalgsvarehandlen i Herlev Kommune. Herlev bymidte vil fortsat være det stærkeste udbudspunkt i Herlev Kommune. Etableringen af letbanen forventes at skabe en større mobilitet i regionen, og derved vil flere mennesker få adgang til Herlev. Dette forventes at skabe et større kendskab til Herlev, hvilket vil kunne tiltrække flere kunder til bymidten. Etablering af letbanen forventes ikke alene øge at omsætningen i bymidten i væsentlig grad. Herlev bymidte forventes primært at være et indkøbssted for de borgere, der bor i nærheden af bymidten. Det må forventes, at en del borgere i højere grad vil søge til nabokommunerne for at få dækket deres udvalgsvareforbrug, da udbuddet her vil blive opgraderet. Alternativ 3 i nabokommunen vil tiltrække en del Herlev borgere. Det er ICP s vurdering, at hvis der ikke etableres detailhandel i et butikscenter på Herlev Hovedgade 17 men i en af nabokommunerne i stedet, forventes udvalgsvareomsætningen i Herlev bymidte at være 310 mio. kr. i 2020, hvilket er 30 mio. kr. (- 9 %) mindre end i 0-alternativet. Dette skyldes primært den korte afstand til det store udbud i en af nabokommunerne, som vil tiltrække yderligere handel til området, samtidig med at Herlev bymidte i mindre grad vil kunne tiltrække kunder fra et større opland. Udvalgsvaredetailhandlen i den øvrige del af kommunen forventes at falde omkring 64 % i forhold til 0-alternativet. Det må forventes, at nogle udvalgsvarebutikker vil flytte fra soloplaceringer i Herlev til den nye koncentration af store udvalgsvarebutikker. Dette vil betyde et markant fald i udvalgsvareomsætningen i Herlev Kommune i øvrigt. Konsekvenser i anlægsfasen Anlægsfasen vurderes ikke at have nævneværdige konsekvenser for omsætningen i Herlev bymidte, da grunden i dag ikke anvendes til detailhandel. KONKLUSION Etableringen af et butikscenter på Herlev Hovedgade 17 vil indeholde en butikssammensætning, som ikke i dag findes i Hovedstadsområdet. Der findes ingen lignende koncentration af store udvalgsvarebutikker kombineret med et godt dagligvareudbud i Hovedstadsområdet. 50

80 Det er ICP s vurdering, at især kombinationen af et stærkt dagligvareudbud og et stort udbud af udvalgsvarebutikker i Hovedprojektet vil tiltrække kunder fra et stort opland. Alternativ 1 og 2 vurderes ikke i samme grad at tiltrække kunder fra et større opland. Et butikscenter på Herlev Hovedgade 17 kompletterer detailhandlen i Herlev bymidte, da det indeholder muligheden for at placere store udvalgsvarebutikker, som ikke i dag findes i Herlev bymidte. Detailhandlen i et butikscenter vil komplettere detailhandlen i Herlev bymidte, da det giver muligheden for at etablere store udvalgsvarebutikker inden for bymidten, hvilket der ikke er i dag. Detailhandlen i et butikscenter på Herlev Hovedgade 17 er derfor ikke i direkte konkurrence med detailhandlen i Herlev bymidte i øvrigt, og vurderes kun i mindre grad påvirke detailhandlen i den eksisterende bymidte. Samlet set vurderer ICP, at Herlev bymidte og Herlev Kommune vil øge omsætningen og dermed deres position væsentligt, hvis et butikscenter på Herlev Hovedgade 17 etableres. Det vurderes, at Herlev vil få en større regional betydning, da den type butikker, som placeres på Herlev Hovedgade 17, vil tiltrække kunder fra et større opland. ICP vurderer, at Herlev bymidte i øvrigt vil miste ca. 7 % dagligvareomsætning og ca. 5 % udvalgsvareomsætning til Hovedprojektet på Herlev Hovedgade 17. i forhold til 0-alternativet. Hvis Alternativ 1 etableres, forventes Herlev bymidte i øvrigt at miste ca. 4 % dagligvareomsætning og 6 % i udvalgsvareomsætning i forhold til 0-alternativet. Alternativ 2 vil betyde Herlev bymidte i øvrigt vil øge dagligvareomsætningen med 2 %, men miste 7 % af udvalgsvareomsætningen i forhold til 0-alternativet. Det forventes, at de øvrige butikker i Herlev Kommune, i Hovedprojektet, vil miste ca. 8 % dagligvareomsætning og ca. 50 % udvalgsvareomsætning i forhold til 0-alternativet. Dette skyldes dog en flytning af enkelte større udvalgsvarebutikker i Herlev Kommune i øvrigt, til en mere optimal placering. Et butikscenter på Herlev Hovedgade 17 vil primært konkurrere med de øvrige store udvalgsvarebutikker i Gladsaxe, Gentofte, Høje Taastrup og Glostrup. Det er ICP s vurdering, at omkring 67 % af dagligvareomsætningen og 81 % af udvalgsvareomsætningen i Hovedprojektet på Herlev Hovedgade 17, vil stamme fra butikker uden for Herlev Kommune. I Alternativ 1 vil ca. 39 % af dagligvareomsætningen og 80 % af udvalgsvareomsætningen stamme fra butikker uden for Herlev Kommune. I Alternativ 2 vil ca. 79 % af udvalgsvareomsætningen stamme fra butikker udenfor Herlev Kommune Konsekvenserne ved Hovedprojektet forventes ikke, at have væsentlig betydning for de store udbudspunkter som Rødovre Centrum, Kgs. Lyngby og Københavns City trods en øget regional betydning for Herlev bymidte. De udbudspunkter dækker en anden indkøbssituation end et butikscenter på Herlev Hovedgade 17, ligesom de har et langt større markedsopland end Herlev bymidtes. En del store udvalgsvarebutikker, som i dag har mindre attraktive placeringer, forventes at flytte til et butikscenter på Herlev Hovedgade 17. Herved er en del 51

81 af omsætningen i et butikscenter på Herlev Hovedgade 17 omflytninger fra butikker andre steder i Hovedstadsregionen. Det forventes at under 10 % af udvalgsvareomsætningen i udvalgsvarebutikkerne i de omkringliggende nabokommuner vil blive flyttet til Herlev Hovedgade 17. På dagligvareområdet forventes etableringen af Hovedprojektet at betyde en samlet omsætningsnedgang på dagligvarer på maksimalt 2 % for de omkringliggende nabokommuner i forhold til 0-alternativet. Omvendt vurderer ICP, at hvis Hovedprojektet etableres i en af nabokommunerne til Herlev, vil detailhandlen i Herlev i alt miste ca. 9 % af dagligvareomsætningen og knap 29 % af udvalgsvareomsætningen i forhold til 0-alternativet. Det må forventes, at en del af de eksisterende større udvalgsvarebutikker i Herlev Kommune vil flytte til projektet udenfor kommunen, samtidig med at Herlev bymidte i mindre grad vil tiltrække kunder fra et større opland. Udover at styrke detailhandlen i Herlev Kommune ved etablering af et butikscenter på Herlev Hovedgade 17, er det ICP s vurdering, at detailhandlen, inklusiv kundeorienterede servicefunktioner, i et butikscenter på Herlev Hovedgade 17 vil kunne beskæftige i størrelsesordenen ansatte omregnet til fuldtidsstillinger. ICP vurderer, at etableringen af detailhandel på Herlev Hovedgade 17 vil have en forholdsvis lav påvirkning i forhold til den øvrige detailhandel i Hovedstadsregionen. Sandsynligheden for påvirkningen vurderes at være høj, og varigheden vil være permanent. Påvirkningsgraden vurderes at være uvæsentlig for både dagligvarer og udvalgsvarer i Hovedstadsregionen. Påvirkningen af detailhandlen i Herlev Kommune vurderes at være lav. Sandsynligheden for påvirkningen vurderes at være høj, og påvirkningen vil være permanent. Detailhandlen i Herlev Kommune vil derfor kun i mindre grad blive påvirket. Etablering af dagligvarebutikker i Herlev Hovedgade 17 vurderes ikke at betyde lukningstruede butikker i hverken Herlev eller det øvrige opland. Det vurderes, at de øvrige store udvalgsvarebutikker marginalt vil få påvirket deres omsætning ved etableringen af Herlev Hovedgade 17. Det kan dog ikke udelukkes, at få udvalgsvarebutikker i Hovedstadsregionen vil blive lukningstruede Afværgeforanstaltninger Der vurderes ikke at være behov for afværgeforanstaltninger i forbindelse med detailhandlen. 52

82 6.2 Trafik Eksisterende forhold i området Grunden Herlev Hovedgade 17 er placeret på hjørnet af Stationsalléen og Herlev Hovedgade, umiddelbart øst for Herlev Station. Herlev Hovedgade er en trafikeret 4-sporet vej, der fungerer som en hovedvej til/fra København. Stationsalléen er en bred 4-sporet vej, der fungerer som den primære adgangsvej til Herlev Station. Der er stor restkapacitet på vejen i dagens situation. Herlev Hovedgade 17 ligger attraktivt placeret i forhold til hovedvejsnettet med Herlev Ringvej (O3) og Motorring 3 (M3) tæt på. Umiddelbart syd for grunden ligger S-togslinjen mellem København og Frederikssund, med stop ved Herlev Station. Til Herlev Station kører desuden buslinierne 22, 145, 161, 165, 167/168 og 350S. På Herlev Hovedgade findes i umiddelbar nærhed af projektområdet 3 kryds, som er vigtige i forhold til gennemførelsen af projektet: Krydset mellem Herlev Hovedgade og Stationsalléen (signalreguleret) Krydset mellem Herlev Hovedgade og Herlev Ringvej (signalreguleret) Krydset mellem Herlev Hovedgade og rampen til/fra Motorring 3 (vigepligtsreguleret) Trafikal situation omkring projektområdet i dag. De 3 nævnte kryds afvikler følgende trafikmængder (eftermiddags-spidstimetrafik) jf. en trafiktælling udført i 2011: Figur 15: Talt eftermiddags-spidstimetrafik i Det er skønnet at trafikken til/fra Herlev Hovedgade 17 (DISA) i eftermiddagsspidstimen er 10 indkørende og 90 udkørende. 53

83 Vurdering af trafikafvikling. Trafikken afvikles i dag 2011/2012 på et acceptabelt niveau på Herlev Hovedgade og på Herlev Ringvej. På nogle sideveje til Herlev Hovedgade og Herlev Ringvej kan der dog opstå problemer i spidstimerne, fordi trafikafviklingen på primærvejen er højst prioriteret i signalanlæggene. Ved motorvejstilslutningerne er trafikbelastningen markant højere. Specielt krydset ved Novembervej er i dag (2011/2012) hårdt belastet. Det skyldes primært en uhensigtsmæssig vejudformning med to tætliggende vejkryds, hvilket betyder, at frakørende fra motorvejen har svært ved at komme ud på Novembervej. Trafikafvikling for Herlev Hovedgade 15 - Bodycote Varmebehandling A/S. Nabogrunden mod øst, beliggende Herlev Hovedgade 15, rummer bl.a. virksomheden Bodycote Varmebehandling A/S, og har i dag vejadgang til det overordnede vejnet via Herlev Hovedgade. Vejadgangen til Herlev Hovedgade er placeret umiddelbart vest for Motorvejsrampekrydset i højresvingssporet for biltrafik i retning mod motorvejen. Dette medfører, at det kan være vanskeligt at komme ud fra Bodycote Varmebehandling A/S i myldretiderne. Vejadgangen til Bodycote Varmebehandling A/S er i dagens situation udformet som højre ind og højre ud. Indkørende fra Herlev Hovedgade fra øst skal således u-vende i krydset Herlev Hovedgade/Stationsalléen. Tilsvarende skal udkørende i retning mod vest u-vende ved Rytmevej. I Hovedprojektet ændres vejbetjeningen af Bodycote Varmebehandling A/S således: Indkørende til Bodycote Varmebehandling A/S skal køre via Stationsalléen og syd om det nye butikscenter via en intern vej på grunden Herlev Hovedgade 17. Udkørende skal køre ud ved det nye signalregulerede T-kryds på Herlev Hovedgade via en intern vej på grunden Herlev Hovedgade 17. I forhold til dagens situation bliver der således mulighed for venstresving. I spidsperioder (f.eks. når der er sommerudsalg og julesalg i butikkerne på Herlev Hovedgade 17) må der dog forventes øget risiko for stor forsinkelse ved udkørsel fra Bodycote Varmebehandling A/S Beskrivelse af miljøpåvirkninger I nedenstående foretages en analyse af de trafikale konsekvenser ved etablering af et butikscenter på Herlev Hovedgade 17. Analysen beskriver konsekvenserne i nærområdet omkring centret for biltrafikken, varetrafikken, de lette trafikanter, den kollektive trafik, samt for de miljømæssige påvirkninger i forhold til blandt andet trafikstøj og luftforurening. FORUDSÆTNINGER FOR UNDERSØGELSEN Der planlægges et bygningsareal på op til m². I beregningerne af trafikken i Hovedprojektet er der taget udgangspunkt i at arealet udnyttes maksimalt, dvs m². 54

84 Mht. vurdering af de trafikale konsekvenser ved ombygning af Herlev Hovedgade 17 ses i det følgende kun på Hovedprojektet, idet dette genererer mere trafik end Alternativ 1, Alternativ 2 og Alternativ 3. Således ses på den situation, hvor miljøpåvirkningerne fra trafikken vurderes at være størst. Det er vurderet, at 30% af biltrafikken til og fra butiksområdet, vil være trafik, som i forvejen kører på Herlev Hovedgade. De resterende 70% antages at være ny trafik, som er tiltrukket på grund af de nye butikker. Konsekvenserne ved Hovedprojektet vurderes i forhold til 0-alternativet, hvor Herlev Hovedgade 17 ikke ombygges. For både 0-alternativet og Hovedprojektet regnes der med tal for år 2020, hvori der indgår de trafikale konsekvenser af: At der etableres letbane langs Herlev Ringvej At Herlev Hospital udvides, og at de geometriske vejændringer og afværgeforanstaltninger som følge heraf, er etableret At der etableres anden byudvikling i lokalområdet Den generelle trafiktilvækst (Indeholdt i resultater fra OTM-modellen, som er beskrevet i efterfølgende afsnit) Hovedprojektet er, som nævnt, et af flere projekter, der i den nærmeste fremtid kan påvirke trafikbilledet i Herlev og omegn. Trafikanalysen for 0-alternativet og Hovedprojektet er derfor udarbejdet i sammenhæng med en større trafikmodel i Herlev Kommune, der er udarbejdet i et samarbejde mellem projektet Nyt Hospital Herlev, projektet Herlev Hovedgade 17 og Herlev Kommune. Hovedresultaterne fra trafikmodellen er beskrevet i modelnotatet Trafikal konsekvensvurdering af byudvikling, revideret udgave dateret 23. april Resultaterne af trafikmodelberegningerne, der er anvendt i denne VVM, er hentet fra ovennævnte trafikmodel. Således er 0-alternativet lig med scenarie 4 i ovennævnte trafikmodel mens Hovedprojektet er en viderebearbejdning af scenarie 6 fra trafikmodellen. I forhold til scenarie 6 er der i Hovedprojektet indført et nyt kryds på Herlev Hovedgade ud for nr. 17. Da Hovedprojektet således ikke svarer til et scenarie i den tidligere trafikmodel, refereres eller henvises der ikke yderligere til hverken denne, eller til scenarierne 4 og 6. Fremadrettet omtales kun trafikmodellen indeholdende Hovedprojektet med det nye T-kryds på Herlev Hovedgade ved nr. 17. Den model benævnes i det følgende Trafikmodel-HH17. I 2020 vil trafikbelastningen i Herlev Kommune generelt være større end i Dette skyldes blandt andet større byudviklingsprojekter i både Herlev Kommune og andre kommuner. Det kan fx være større butiksbyggerier, nye boliger eller udbygning af erhvervsområder. Herudover forventes det, at letbanen vil generere trafikal vækst i biltrafikken, som følge af en mere intensiv udnyttelse og udbygning af områderne omkring letbanestationerne. Trafikstigningen vil dog ikke kunne registreres på alle veje i Herlev Kommune. Dels forventes det, at letbanen, vil kunne overflytte nogle bilister til letbanen, 55

85 og dels vil åbning af nye veje, fx Frederikssundsmotorvejen aflaste nogle af de eksisterende veje. Der forventes ikke at være forskel i trafikmængden til og fra Bodycote Varmebehandling A/S i 2011 og 0-alternativet. METODE Beregning af trafik til/fra Herlev Hovedgade 17 i Hovedprojektet er foretaget på baggrund af Miljøstyrelsens turrater, se Trafikberegningsnotat, dateret 4. august Vurdering og beregning af trafikafvikling og fremkommelighed er foretaget via trafikmodeller, som beskrevet nedenfor. VISSIM Vurderinger af trafikafviklingen er sket ved hjælp af trafiksimulering med programsystemet VISSIM, hvor de trafikale vurderinger er baseret på foreliggende maskinelle trafiktællinger, en række nye manuelle trafiktællinger, samt flere besigtigelser i området. Der er endvidere anvendt en række oplysninger om trafikken, herunder om fx signalanlæg indhentet fra Herlev Kommune. VISUM Som grundlag for trafiksimuleringerne i VISSIM ligger en trafikmodel udarbejdet i VISUM. Gennemførte trafiktællinger er indarbejdet i trafikmodellen for projektområdet. VISUM benyttes i denne sammenhæng til at kalibrere de forskellige tællinger mod hinanden, så den samlede afvigelse på tællingerne bliver så lille som mulig. For 2011 er der en afvigelse på under 8 % i forhold til tællingerne. Dog kan der forekomme større afvigelser for de steder, hvor der ikke er foretaget tællinger. VISUM s tællekalibrering tager kun højde for de strækninger og sving, der er tællinger for, og tager ikke højde for gennemkørende trafikmængder. For at få de gennemkørende trafikmængder til at stemme er der benyttet OTM kørsler, der giver en indikation af de gennemkørende trafikmængder. OTM- MODEL Trafikken i de fremtidige scenarier er påvirket af den generelle by- og trafikudvikling, herunder en letbane og ændringer af vejnettet. Fastlæggelsen af størrelsen af disse input er baseret på kørsler i en samlet trafikmodel OTM (Der dækker hele København og Nordsjælland). Modellen indeholder oplysninger om byudvikling, letbane og lignende. Resultaterne af OTM-kørslerne er viderebearbejdet i VISUM, idet den lokale trafikudvikling på en række veje er taget i betragtning. Herudfra er de fremtidige trafikmængder justeret og tilpasset den faktiske lokale udvikling. Fremskrivning af trafikken Fremskrivningen af trafikken er baseret på modelkørsler i OTM. Der er beregnet trafikstigninger for de enkelte delstrækninger. Der er således ikke anvendt en generel fremskrivningsfaktor. KONSEKVENSER Der ses i det følgende på de trafikale konsekvenser af Hovedprojektet. 56

86 Den forventede trafiktilvækst Timetrafikken ved spidsbelastningen til og fra Herlev Hovedgade 17 forventes at blive ca bilture (begge retninger tilsammen, inkl. de 30 %, som er vurderet at køre på vejnettet i forvejen). Døgntrafikken til og fra Herlev Hovedgade 17 forventes tilsvarende at blive ca bilture pr. døgn (begge retninger tilsammen), inkl. de 30%, som er vurderet at køre på vejnettet ved Herlev Hovedgade 17 i forvejen. Biltrafikken til og fra Herlev Hovedgade 17 foregår primært via Herlev Hovedgade og sekundært via Stationsalléen, hvorfor trafikstigningerne får størst betydning her, jf. nedenstående skema. Herlev Hovedgade (vest for ny adgangsvej til Herlev Hovedgade 17) Herlev Hovedgade (øst for ny adgangsvej til Herlev Hovedgade17) alternativ Hovedprojekt Stationsalléen Tabel 5: Spidstimetrafik, begge retninger tilsammen. Omdirigeret trafik fra Motorring 3 I forbindelse med etablering af butiksområdet søges hos Vejdirektoratet tilladelse til at etablere mulighed for venstresving samt signalregulering ved frakørsel fra Motorring 3 (fra nord) mod Herlev Hovedgade. Ved indførelse af venstresvingsmulighed fra Motorring 3 mod Herlev Hovedgade, vil trafikmængden øges af trafikanter som i dag benytter andre veje for at komme fra Motorring 3 mod vest. Det er antaget at denne andel udgør 10 % af dem som i dag svinger mod højre. Dette svarer i spidstimen til ca. 22 bilture. Den samlede trafikmængde i eftermiddagsspidstimen i Hovedprojektet til og fra butiksområdet kan ses i følgende figur. 57

87 Figur 16: Den samlede spidstimetrafik til og fra Herlev Hovedgade 17, beregnet på baggrund af Miljøstyrrelsens turrater. Af den beregnede trafik vil en del være eksisterende trafik til og fra DISA og en del være trafik som kører på Herlev Hovedgade og Stationsalléen under de eksisterende forhold som fremover vælger at køre ind til butikscentret. Den samlede trafik på vejnettet omkring Hovedprojektet kan ses af følgende figurer. Figur 17: Til venstre: Spidstimetrafik på vejnettet omkring Herlev Hovedgade 17 i år 2011 (med produktion på HH17). Til højre: Total indkørende trafik i krydsene i spidstimen. Fra den oprindelige trafikmodel. 58 Figur 18: Til venstre: Spidstimetrafik på vejnettet omkring Herlev Hovedgade 17 i 0-alternativet i år Til højre: Total indkørende trafik i krydsene i spidstimen. Fra den oprindelige trafikmodel.

88 Figur 19: Til venstre: Spidstimetrafik på vejnettet omkring Herlev Hovedgade 17 i Hovedprojektet i år Til højre: Total indkørende trafik i krydsene i spidstimen. Fra Trafikmodel-HH17 Som det ses af figurerne medfører Hovedprojektet øgede trafikmængder på vejnettet. Dermed er der også risiko for øget rejsetid og kølængder til trods for de forbedringer af vejnettet, der er en del af Hovedprojektet. I det følgende vurderes rejsetider og kølængder, som følge af etablering af Hovedprojektet. Trafiktilvækstens virkning/fremkommelighed. Der er foretaget trafiksimuleringer af den fremtidige trafikafvikling i Trafikmodel-HH17 for en hverdags eftermiddagsspidstime, idet denne erfaringsmæssigt er dimensionsgivende. Forskelle i trafikmængder: I det nedenstående er angivet et kort, der viser forskellene i trafikmængder mellem Hovedprojektet og 0-alternativet: Figur 20: Forskel i trafikmængder i eftermiddagsspidstimen. Hovedprojekt fratrukket 0-alternativ (begge år 2020). 59

89 Forskelle er generelt små. Herlev Ringvej belastes med mindre end 2 biler/minut i gennemsnit af spidstimen. Risikoen for lange kødannelser er dog størst i spidstimen. Herlev Ringvej og Herlev Hovedgade er vigtige regionale rutenummerede veje, og er de mest trafikerede veje i Herlev Kommune (bortset fra motorvejene), og beregningsresultaterne af Trafikmodel-HH17 for den fremtidige trafikafvikling beskrives for disse to veje senere i afsnittet. Øvrig trafik Novembervej og Mørkhøjvej I spidstimen i 0-alternativet kører der jf. trafikmodellen 383 køretøjer i retning mod nord og 85 køretøjer i retning mod syd Novembervej på delstrækningen umiddelbart nord for Pilebro (motorvejstilslutningen). Det vurderes at hovedparten af disse biler kører til/fra Mørkhøjvej. I Hovedprojektet bliver dette forhøjet med 6-7 biler i hver retning i spidstime, jf. Trafikmodel-HH17 Den begrænsede trafikstigning som følge af Hovedprojektet vurderes ikke at udgøre et væsentligt problem i forhold til trafiksikkerhed eller fremkommeligheden. I de to tætliggende kryds på Novembervej ved Frederikssundsvej og Pilebro kan der allerede i dagens situation konstateres afviklingsmæssige problemer. Den begrænsede trafikstigning som butikscenteret medfører i forhold til 0-alternativet i år vurderes ej heller her at udgøre et væsentligt problem i forhold til trafiksikkerhed eller fremkommeligheden. Indsnævring af Herlev Hovedgade Beregninger udført i Trafikmodel-HH17 har vist, at det ikke er muligt at indsnævre Herlev Hovedgade fra 4 til 2 spor øst for Herlev Ringvej. Forslaget er vurderet for et scenarie i 2020, hvor letbanen og den medfølgende byudvikling er etableret, og Herlev Hospital er udvidet. Trafikstigningerne er specielt store ved motorvejstilslutningerne. Trafikmængderne bliver for store til at Herlev Hovedgade kan indsnævres øst for Herlev Ringvej. Ydermere vil hovedprojektet betyde endnu mere trafik på Herlev Hovedgade. Resultater/rejsetider for Herlev Ringvej Trafikken i 0-alternativet afvikles generelt tilfredsstillende. Der kan der dog forekomme lang kødannelse i krydsene nær hospitalsområdet, specielt ved Hjortespringvej. Ved Hillerødmotorvejen er der en tendens til, at venstresvingende mod nord ad motorvejen ikke kan være i venstresvingsbanen. I nogle omløb blokerer venstresvingende derfor for ligeudkørende mod øst (mod Gladsaxe). Kryds langs Herlev Ringvej og Motorring 3, hvor konsekvenserne af trafikafviklingen er vurderet (i både den oprindelige trafikmodel og i Trafikmodel-HH17), fremgår af nedenstående figur. 60

90 Figur 21: Delstrækning af Herlev Ringvej og Motorring 3, hvor konsekvenserne af trafikafviklingen er vurderet. Den gennemsnitlige rejsetid i spidstimen på Herlev Ringvej mellem kommunegrænsen i nord og i syd er år 2020 beregnet jf. nedenstående tabel, for både Hovedprojekt og 0-alternativ. År 2020 Rejsetid (sekunder) Herlev Ringvej ml. kommunegrænse i syd og nord mod syd mod nord 0-alternativ Hovedprojekt Tabel 6: Den gennemsnitlige rejsetid i spidstimen på Herlev Ringvej mellem kommunegrænsen i nord og i syd, år 2020, fra den oprindelige trafikmodel og Trafikmodel-HH17 Af tabellen ses at Hovedprojektet kun medfører få sekunders ekstra rejsetid ved færdsel langs Herlev Ringvej (gennemsnit i eftermiddagsspidstimen) i retning mod nord. Mod syd øges den gennemsnitlige rejsetid i spidstimen med 7 sekunder, hvilket kan indikere en risiko for nogle afviklingsproblemer. For Hovedprojektet gælder der de samme forhold som for 0-alternativet. Dette skyldes primært de trafikale forbedringer der planlægges iværksat, som følge udvidelsen af Herlev Hospital, dels at delstrækningen kun belastes af en lille ekstra trafikmængde som følge etablering af Hovedprojektet. Nogle trafikstrømme vil få længere kølængder i Hovedprojektet, men dette vurderes helt eller delvist at kunne udbedres i detailprojekteringen af krydsenes geometri og signalprogrammer. 61

91 Kigges der på spidstimens værste 15 min. i Hovedprojektet vil rejsetiden mod syd være 18 sekunder højere, og mod nord være 3 sekunder højere end i gennemsnittet af spidstimen for 0-alternativet. De øgede gennemsnitlige rejsetider kan indikere en risiko for nogle afviklingsproblemer. Resultater/rejsetider for Herlev Hovedgade Delstrækningen af Herlev Hovedgade, der er simuleret (i både den oprindelige trafikmodel og i Trafikmodel-HH17) fremgår af nedenstående figur: Figur 22: Delstrækning af Herlev Hovedgade, hvor konsekvenserne af trafikafviklingen er vurderet. Den gennemsnitlige rejsetid i spidstimen på Herlev Hovedgade mellem kommunegrænsen i øst og i vest er år 2020 beregnet jf nedenstående tabel for både Hovedprojektet og 0-alternativet. År 2020 Rejsetid (sekunder) Herlev Hovedgade ml. kommungrænse i øst og vest mod vest mod øst 0-alternativ Hovedprojekt Tabel 7: Den gennemsnitlige rejsetid i spidstimen på Herlev Hovedgade ml. kommunegrænsen i øst og i vest, år 2020, fra oprindelig trafikmodel og Trafikmodel-HH17. Modelberegningerne viser, at etableringen af et butikscenter på Herlev Hovedgade 17 medfører en øget rejsetid på vejnettet langs Herlev Hovedgade i forhold til 0-alternativet især i retning mod øst. For de enkelte kryds kan denne forskel dog være lille. Den største forøgelse af rejsetiden fås - som nævnt - i retning mod øst. Dette skyldes signalindstillingerne der giver bedst fremkommelighed i retning mod København om morgenen og modsat om eftermiddagen. Herlev Kommunes trafiktællinger for hele Herlev Hovedgade viser, at trafikmængde om eftermiddagen er ens for begge retninger. 62 Kigges der på spidstimens værste 15 min. i Hovedprojektet vil rejsetiden mod vest være 9 sekunder højere, og mod øst 39 sekunder højere end i gennemsnittet af spidstimen for 0-alternativet.

92 De øgede gennemsnitlige rejsetider kan indikere en risiko for nogle afviklingsproblemer. Serviceniveau Der er beregnet serviceniveauer for trafikafviklingen i krydsene for Hovedprojektet og for 0-alternativet i år Disse fremgår af nedenstående figurer. Serviceniveauerne er defineret på baggrund af den beregnede middelventetid jf. nedenstående tabel. Figur 23: Signaturforklaring / Serviceniveau. Tabellen er hentet fra vejreglen om trafiksimulering. Middelventetiden er den gennemsnitlige ventetid (i spidstimen) for alle køretøjer der passerer igennem krydset (i spidstimen). Serviceniveauet udgør således en overordnet gennemsnitlig vurdering af de trafikale forhold i krydset i spidstimen. Den tid man holder i kø er indeholdt i forsinkelsen, og dermed i serviceniveauet. 63

93 Serviceniveau for eftermiddagsspidstimen. 0-alternativ år Figur 24: Serviceniveau for eftermiddagsspidstimen. 0-alternativ år Fra oprindelig trafikmodel. (Inkl. bl.a. udbygning af Herlev Hospital og etablering af letbane) For Hjortespringsvej/Herlev Ringvej er der kun regnet med en venstresvingsbane. 64

94 Serviceniveau for eftermiddagsspidstimen. Hovedprojekt år Figur 25: Serviceniveau for eftermiddagsspidstimen. Hovedprojekt år Fra Trafikmodel-HH17. (Inkl. bl.a. udbygning af Herlev Hospital og etablering af letbane) Resultaterne af beregningerne af serviceniveau viser, at med de geometriske vejændringer, der er indeholdt i Hovedprojektet vil trafikafviklingen i Hovedprojektet kun være marginalt ringere end i 0-alternativet. Som nævnt udgør serviceniveauet en overordnet gennemsnitlig vurdering af de trafikale forhold i krydsene i spidstimen. De viste serviceniveauer er gennemsnitlige, og må derved karakteriseres som værende af permanent karakter og dagligt forekommende i spidstimen. I det følgende ses mere detaljeret på de enkelte trafikstrømme i krydsende i form af de beregnede kølængder i spidsperioder. Kølængder (95%-fraktilen af spidstimen) En gennemsnitlig kølængde kan ikke anvendes til at vurdere hvornår en kritisk tilfart i et kryds, f.eks. et svingspor, bliver fyldt op af biler. Kølængder skal helst ikke på noget tidspunkt være længere end svingsporet, således at den ligeudkørende trafikstrøm sinkes. 65

95 For 95%-fraktilen af de beregnede kølængder i spidstimen (værste realistiske tilfælde) findes forskelle mellem 0-alternativet og Hovedprojektet. Se baggrundsnotat omkring beregning samt Tabel 9. 1 I følgende kryds vurderes en uvæsentlig/ingen påvirkning af kølængderne - i værste realistiske tilfælde - ved etablering af Hovedprojektet: Herlev Hovedgade/Klokkedybet. Herlev Hovedgade/Stationsalléen (efter ombygning i Hovedprojektet). Det vigepligtsregulerede kryds på Stationsalléen. I følgende kryds vurderes en moderat/mindre påvirkning af kølængderne - i værste realistiske tilfælde - ved etablering af Hovedprojektet: Novembervej/Frederikssundsvej. I følgende kryds vurderes en væsentlig påvirkning af kølængderne - i værste realistiske tilfælde - ved etablering af Hovedprojektet Herlev Hovedgade/Motorring 3. Herlev Hovedgade/Herlev Ringvej. Det nye kryds på Herlev Hovedgade eksisterer i sagens natur ikke i 0-alternativet, og der kan derfor ikke foretages sammenligning. På baggrund af beregningsresultaterne vurderes det, at krydset vil fungere tilfredsstillende mht. trafikafviklingen. Ved sammenligning af Hovedprojektet i forhold til 0-alternativet - med hensyn til trafikafvikling - vurderes der samlet set behov for etablering af afværgeforanstaltning i krydsene: Herlev Hovedgade/Motorring 3. Herlev Hovedgade/Herlev Ringvej. I 0-alternativet er der regnet med nuværende signalprogrammer for I Hovedprojektet er der regnet med nye signalprogrammer. Der er ikke taget højde for cykel-super-stier og busfremkommelighedsprojekter i de nye signalprogrammer. 1 Trafikberegningsnotat, dateret 4. august 2012, Viatrafik 66

96 Gns. Kølængde 0-alternativ (95%) Hovedprojekt (95%) Herlev Hovedgade-Klokkedybet Herlev Hovedgade-Motorring 3 Herlev Hovedgade-Stationsalléen Frederikssundsvej-Novembervej Ring 3-Herlev Hovedgade Nyt kryds på H.H. ved nr. 17 T- kryds på Stationsalléen ved nr. 17 Klokkedybet Herlev Hovedgade øst, højre+ligeud Herlev Hovedgade øst, venstre 7 7 Rytmevej Herlev Hovedgade vest Herlev Hovedgade øst, ligeud 0 40 Herlev Hovedgade øst, venstre Motorring 3, højre 0 47 Motorring 3, venstre - 27 Herlev Hovedgade vest, højre Herlev Hovedgade vest, ligeud 0 13 Elverhøjen, højre Elverhøjen, ligeud Elverhøjen, venstre Herlev Hovedgade øst, højre+ligeud Herlev Hovedgade øst, venstre Stationsalléen, højre Stationsalléen, ligeud Stationsalléen, venstre Herlev Hovedgade vest, højre Herlev Hovedgade vest, ligeud Herlev Hovedgade vest, venstre Novembervej Frederikssundsvej øst, højre Frederikssundsvej, ligeud Frederikssundsvej, ligeud Frederikssundsvej, venstre Ring 3 nord, højre Ring 3 nord, ligeud Ring 3 nord, venstre Herlev Hovedgade øst, højre Herlev Hovedgade øst, ligeud Herlev Hovedgade øst, venstre Ring 3 syd, højre Ring 3 syd, ligeud Ring 3 syd, venstre Herlev Hovedgade vest, højre Herlev Hovedgade vest, ligeud Herlev Hovedgade vest, venstre Herlev Hovedgade øst (venstre) Herlev Hovedgade øst (ligeud) - 14 HH17-76 Herlev Hovedgade vest (ligeud) Herlev Hovedgade vest (højre) - 39 Stationsalléen nord 0 6 DISA 9 0 Stationsalléen syd 7 11 Tabel 8: Kølængder i meter (95%-fraktilen af spidstimen) Fra oprindelig Trafikmodel og Trafikmodel-HH17 67

97 Parkering Der er i Hovedprojektet disponeret i alt ca p-pladser for personbiler, svarende til 1 p-plads pr. 28 m² etageareal. P-pladser er fordelt med: 765 på tagparkering 410 på terræn (indre torv) 116 på terræn (ydre arealer v. varelevering. Primært personaleparkering) Der etableres et antal cykelparkeringspladser svarende til antallet af bilparkeringspladser på terræn. Varetrafik Al indkørende varetrafik skiltes via Stationsalléen, og separeres så vidt muligt fra kundetrafikken. Varetrafikken ledes ud på ydersiden af centret i et ensrettet forløb. Herved vil al varetilkørsel foregå fra bagsiden af butikkerne. Store lastbiler vil skulle følge rute, som vist på nedenstående figur. Figur 26: Rute for store lastbiler (røde pile). Varebiler kan ved udkørsel anvende det nye T-kryds på Herlev Hovedgade. På bagsiden af butikkerne kan der etableres et antal parkeringspladser for personbiler. Disse pladser er primært tiltænkt personaleparkering. Antal og behov fastlægges i en senere fase. Antallet af vareleverancer er vurderet til ca. 100 om dagen og vil afhænge af den endelige butikssammensætning. Hovedparten af vareleverancerne vurderes at vil foregå uden for kundeåbningstiden. De lette trafikanter Fra stisystemet langs Herlev Hovedgade etableres forbindelse til projektets centrale plads to steder jf. følgende figur. Af hensyn til trafikafviklingen langs Her- 68

98 lev Hovedgade, etableres der ikke fodgængerfelter på tværs af Herlev Hovedgade ved det nye T-kryds. Der etableres en ny krydsningshelle for de lette trafikanter på Stationsalléen, således at lette trafikanter kan komme sikkert og trygt mellem Herlev Hovedgade 17 og Herlev Station. Internt på grunden Herlev Hovedgade 17 ledes de lette trafikanter til/fra denne krydsningshelle via en dobbeltrettet sti. Projektets centrale plads er tænkt som et urbant byrum. Her er udlagt brede fortove langs facaderne og et stisystem, der opdeler p-pladsen og sørger for optimale ganglinjer til og fra butikkerne. Cyklende til butikscentret får adgang via cykelstier, som ledes ind på grunden i punkterne vist på Figur 27, og føres hen til gangarealerne foran butikkerne. Der etableres ikke egentlige cykelstier inde på parkeringsarealet. Disse stier og fortove indeholder et forløb af grønne lommer. Lommerne fungerer som mødesteder eller pauserum og er møbleret med bænke og beplantet med træer. De indeholder desuden cykelparkering og indkøbsvogne. Figur 27: Adgangsveje for let trafik. I krydsningspunkter mellem let trafik og biltrafik - inde på grunden Herlev Hovedgade 17 - etableres hævede flader, således at det sikres, at biltrafikken har en lav hastighed. Ligeledes sikres gode oversigtsforhold mellem lette trafikanter og bilister. Krydsning af Herlev Hovedgade Vest for det nye butikscenter kan de lette trafikanter krydse Herlev Hovedgade i det signalregulerede kryds ved Stationsalléen. Øst for centret kan de krydse i det nye signalregulerede kryds ved Herlev Hovedgade/Motorring 3. Fra begge hjørner etableres der endvidere adgang til centret. 69

99 Kollektiv trafik Stationsalléen betjener Herlev Station med linje 22, 145, 161, 165, 167, 168 og 350S. Tilsammen kører der ca. 74 busture i spidstimen (begge retninger tilsammen). S-buslinje 350S kører mellem Ballerup Station og Dragør Stationsplads og er den primære kollektive trafikåre på Frederikssundsvejen mellem Ballerup og København. Ud over stoppested ved selve stationen har bussen i dag stoppested ved krydset Herlev Hovedgade / Elverhøj / Stationsalléen, hvor den vil kunne betjene det nye butiksområde. Se nedentående figur hvor placering af busstoppesteder i Hovedprojektet (uændret i forhold til dagens situation) er angivet. Figur 28. Placering af busstoppesteder. Busserne prioriteres højt i krydset Stationsalléen/Herlev Hovedgade, hvor der etableres en ekstra højresvingsbane, således at der er to højresvingsbaner fra Stationsalléen mod Herlev Hovedgade. Herved opnås der mere grøntid til de øvrige retninger i krydset. Der etableres desuden en ny højresvingsbane fra Herlev Hovedgade mod Elverhøjen. De eksisterende højre- og venstresvingsbaner på Herlev Hovedgade forlænges ligeledes. Sammenholdt med S-togslinjen er området således godt serviceret mht. kollektiv trafik og der vurderes ikke behov for forbedringer af betjeningen af området. Trafiksikkerhed Der er gennemført en uheldsanalyse for perioden Analysen omfatter de politiregistrerede uheld i lokalområdet. Data er udtrukket fra Vejdirektoratets VIS-database i september Herlev Hovedgade / Motorring 3 Krydset Herlev Hovedgade / Motorring 3 er udformet som et T-kryds. Krydset er udformet, så trafikanter fra Motorring 3 kun kan foretage højresving ind mod København. Der er adgang til Motorring 3 for trafikanter i begge retninger på Herlev Hovedgade. 70

100 I krydset er der over en femårig periode ( ) registreret seks uheld. Fem ud af de seks uheld er sket mellem bløde trafikanter og bilister. Der er etableret blåt cykelfelt i krydset, for at gøre bilister opmærksom på bløde trafikanter, netop hvor uheldene er sket. I fire af uheldene er trafikanter fra motorvejen impliceret. Der er sket et personskadeuheld i krydset, da en personbil kørende på Herlev Hovedgade foretog højresving mod Motorring 3 og overså en ligeud kørende knallert. Etablering af et signalreguleret kryds vil kunne fjerne konflikten mellem ligeudkørende cyklister langs Herlev Hovedgade og svingtrafikken fra rampen, idet de afvikles i adskilte faser. Det nye butikscenter vil tiltrække lette trafikanter fra de omkringliggende områder. Her vil et signalreguleret kryds med fodgængerfelter og cykelstier/-felter skabe bedre krydsningsmuligheder. I dag er der højresvingende trafikanter fra Motorring 3-rampen som laver en u-vending i krydset Herlev Hovedgade / Rytmevej / Klokkedybet for at komme vest ad Herlev Hovedgade. Signalregulering og åbning for venstresving fra Motorring 3-rampen vil fjerne disse uhensigtsmæssige u-vendinger. Signalanlæg vil medføre større risiko for bagendekollisioner end under de eksisterende forhold. Ved etableringen af signalkryds skal der i detaljeringen arbejdes på at skabe ekstra synlighed til signalanlægget for trafikanter kørende vest ad Herlev Hovedgade under motorvejsbroen. Alt i alt vurderes det at trafiksikkerheden forbedres ved etablering af signalregulering i krydset. Herlev Hovedgade / Stationsalléen / Elverhøjen Krydset Herlev Hovedgade / Stationsalléen / Elverhøj er et fire-benet signalreguleret kryds. Både Herlev Hovedgade og Stationsalléen er firesporede veje, mens Elverhøjen er to-sporet. Der er venstresvingsbaner i alle tilfartsspor, og højresvingsbaner i tre af tilfartssporene. I krydset er der over en fem-årig periode sket ni uheld. Der er sket to højresvingsulykker mellem bløde trafikanter og bilister kørende mod Stationsalléen. De øvrige uheld er ikke sammenfaldende. Der er sket ét personskadeuheld, da en cyklist krydsede Herlev Hovedgade for rødt lys. Ved etableringen af dobbelte svingbaner skal svingtrafikken afvikles i separate svingfaser. Dette vil reducere uheldsrisikoen mellem svingende biltrafik og bløde trafikanter. 71

101 Ved etablering af ekstra svingbaner skal det sikres at fodgængerne får mulighed for at krydse vejen i flere tempi ved hjælp af krydsningsheller. På Herlev Hovedgade etableres heller mellem venstresvings- og ligeudspor. Den øgede trafikmængde, både med hensyn til biltrafik og lette trafikanter, vil give anledning til øget uheldsrisiko i krydset. Dette opvejes dog af, at separate svingfaser vil kunne afhjælpe nogle krydsningskonflikter. Det vurderes således, at butikscentret og den nye vejudformning kan udføres uden at forøge uheldsrisikoen i krydset Stationsalléen / Adgangsvej til nyt centerområde Der etableres et vigepligtsreguleret kryds efter samme princip som eksisterende kryds ind til Herlev Hovedgade 17. Det vurderes at de trafiksikkerhedsmæssige forhold svarer til de eksisterende forhold. Lette trafikanter til/fra Herlev Hovedgade 17 ledes hovedsageligt uden om dette kryds, idet de til/fra Herlev Hovedgade får tilslutning direkte til/fra det signalregulerede kryds Herlev Hovedgade/Stationsalléen, mens de til/fra Herlev Station og den vestlige del af Stationsalléen ledes syd om krydset og via en ny krydsningshelle på Stationsalléen. Det vurderes at hovedparten af varetrafikken kommer uden for myldretiden (kl. 7-9 og 15-17) for cyklisterne. Herlev Hovedgade nyt kryds ved nr. 17 I forbindelse med etablering af nyt T-kryds introduceres et nyt konfliktpunkt på Herlev Hovedgade ud for nr. 17. Biltrafikken skal krydse de ligeudkørende fodgængere og cyklister, der færdes langs Herlev Hovedgade i retning mod øst. Krydset signalreguleres hvorved der kan opnås god trafiksikkerhed. I detailprojekteringen skal der udformes en løsning der sikrer, at de lette trafikanters trafiksikkerhed ikke forringes. Trafiksikkerhedsrevision af projektmateriale Der foretages en trafiksikkerhedsrevision af hele Hovedprojektet på skitse- og detailprojekteringsniveau. Herved sikres at alle forhold vedr. trafiksikkerhed granskes inden anlægsfasen. Trafikstøj Der er foretaget støjberegninger for et afgrænset område mellem Motorring 3 og Herlev Ringvej omkring Herlev Hovedgade 17, med den i Danmark gældende støjmodel Nord2000 i programmet SoundPLAN 7.1. Støjniveauet beregnes som Lden (dag, aften, nat), Lden er det årssammenvægtede støjniveau og er den gældende støjparameter i Danmark. Beregningerne er nærmere beskrevet i baggrundsnotatet Trafikstøjsnotat, dateret 4. august

102 Herlev Kommunes støjmodel er anvendt og der er indlagt nye bygninger på projektområdet samt trafiktal jf. trafikmodel. Der er beregnet trafikstøj for 0-alternativet og for Hovedprojektet, begge for år Herudover er der beregnet forskelskort. Trafikstøjen i området omkring Herlev Hovedgade er i dag Høj. Støjniveauet ligger på stort set samtlige primære trafikveje i kommunen over Miljøstyrelsens vejledende støjgrænse for vejstøj på Lden = 58 db. Resultaterne af beregningerne af trafikstøjen for 0-alternativet og for Hovedprojektet fremgår af nedenstående støjbelastningskort for år alternativ, år 2020: Figur 29: Støjbelastningskort Lden for 0-alternativ, trafik år 2020: Af støjbelastningskortet ses at støjniveauet ved mange boliger er over 58 db og tæt på Herlev Hovedgade når støjniveauet over 68 db. 73

103 Hovedprojektet, år 2020: Figur 30: Støjbelastningskort Lden for Hovedprojektet, trafik år 2020: Forskel mellem Hovedprojektet og 0-alternativ år 2020: Figur 31: Støjbelastningskort Lden for Hovedprojektet fratrukket 0-alternativet. I forhold til 0-alternativet opnås en reduktion i støjniveau på op mod 1-2 db for husene tæt på Herlev Hovedgade (mellem Herlev Ringvej og Motorring 3) og på Stationsalléen, som følge af SRS-belægning på disse strækninger. Bemærk: der er regnet med en gennemsnitlig reduktion på 2 db over levetiden for SRS belægningen. Denne reduktion kan naturligvis forhøjes såfremt der ud- 74

104 lægges nyt slidlag med korte intervaller. Det første år efter udlægning af SRS belægning i klasse B kan opnås en reduktion i støjniveau på mellem 5-7 db. Luftkvalitet Luftkvaliteten i Danmark overvåges af Danmarks Miljøundersøgelser på Aarhus Universitet (DMU) ved løbende målinger ved ni målestationer placeret i de fire største danske byer samt ved to baggrundsmålestationer udenfor byerne i henhold til Europa-Parlamentets og rådets direktiv 2008/50/EF af 21. maj 2008 om luftkvalitet og renere luft i Europa (Europa-Parlamentet, 2008). Disse målinger kombineres med anvendelse af modelberegninger med DMU s luftkvalitetsmodeller. Måleprogrammet omfatter bl.a. nitrogenoxider (NO x /NO 2 ), partikelmasse (PM10 og PM2.5), partikel antal, carbonmonooxid (CO), ozon (O3) og polyaromatiske kulbrinter (PAH) samt udvalgte flygtige kulbrinter (VOC), der kan føre til dannelse af ozon. I 2010 blev grænseværdien for NO 2 overskredet på én af de to gademålestationer i København (H.C. Andersens Boulevard). I Odense, Aarhus og Aalborg var der ingen overskridelser. Koncentrationerne af NO 2 faldt generelt fra 2009 til

105 Figur 32: Årlig koncentration af NO2 på 138 gader i København i 2010 jf. modelberegninger. DMU 2011: NERI Technical Report no. 836: Det landsdækkende moniteringsprogram for luftkvalitet i byerne. Modelberegninger indikerer, at grænseværdien i 2010 var overskredet på en række gadestrækninger i København. Se Figur 30. Grænseværdien for NO 2 er 40 μg/m ³. Modelberegningerne viser en tendens til, at gader med de højeste koncentrationer af NO 2 er gader med såkaldt ensidig bebyggelse dvs. høje huse på den ene side og ingen bebyggelse på den anden side. De gader, hvor grænseværdien blev overskredet, har alle en daglig trafikbelastning på mere end biler pr. dag. Det er dog ikke trafikbelastningen alene, der bestemmer koncentrationen af NO 2. Også bredden af gaden, højden af omgivende bygninger, åbninger i bygningers facader, andelen af tung trafik og orientering af gaden har stor indflydelse på koncentrationen af NO 2 i en gade. I 2010 var der ingen målestationer, hvor grænseværdierne for luftens indhold af partikler mindre end 10 μm (PM10) blev overskredet, og indholdet af partikler 76

106 mindre end 2.5 μm (PM2.5) overskred ikke de kommende grænseværdier, somskal overholdes fra Udledningen af forurenende stoffer (emissionen) fra trafikken er afhængig af trafikarbejdet, dvs. trafikkens omfang og kørelængde samt af køretøjstype, hastighed og køremåde. Forbedret motorteknologi og partikelfiltre på lastbiler betyder mindre udslip i takt med at de nye motorteknologier bliver mere udbredt i bilparken. De samlede emissioner fra vejtrafik er opgjort for komponenterne: SO 2 (svovldioxid), NO x (kvælstofoxiderne), HC (kulbrinter), CO (kulilte), CO 2 (kuldioxid) og PM10 (partikler mindre end 10 μm). Det er estimeret, at butikscentret i driftsfasen vil generere en kundetrafik på ca bilture pr døgn, jf. trafikanalyse. Af dem antages 30 % at være eksisterende trafik som i forvejen kører på Herlev Hovedgade og som derfor ikke skaber øget trafik, mens 70 % antages at være ny trafik, som er tiltrukket på grund af det nye butikscenter. Der er estimeret at turene samlet set, i gennemsnit er 8 km til og fra det nye butikscenter, heri indregnet de 30 % der kører på hovedgaden i forvejen. I beregningen indgår trafik til og fra det eksisterende erhverv på Herlev Hovedgade 17. De er skønnet til gennemsnitlig at være på 16 km, idet arbejdsture typisk er længere end indkøbsture. Det er antaget at 20 % af turene bliver foretaget på veje med hastighedsklasse svarende til by, 40 % på veje med hastighedsklasse svarende til land og 40 % på veje med hastighedsklasse svarende til motorvej. Resultaterne af beregningerne fremgår af følgende tabel. SO 2 [tons/år] NO X [tons/år] HC [tons/år] CO [tons/år] CO 2 [tons/år] Partikler [tons/år] Eksisterende forhold (industri) 0,006 2,7 0,3 3, ,07 Med nyt butikscenter 0,019 6,4 1,4 14, ,22 Forskel +0,013 +3,7 +1,1 +10, ,15 Tabel 9: Udslip af emissioner 2 for år 2015 som følge af etablering af nyt butikscenter på Herlev Hovedgade 17. Vejnettet omkring det kommende butikscenter er en trafikeret gade med en høj andel af tung trafik, men vejene er ikke omgivet af høj bebyggelse, hvorfor koncentrationen af NO 2 og de øvrige komponenter forventes at ligge under grænseværdien. Vurderingen af butikscentrets påvirkninger af luftforurening og klimaforhold som følge af biltrafikken er baseret på en vurdering af projektets trafikskaben- 2 Kilde: Emissionsfaktorer er oplyst af Danmarks Miljøundersøgelser for år

107 de effekt og emissionsfaktorer oplyst af Danmarks Miljøundersøgelser for år KONKLUSION Etablering af et butikscenter på Herlev Hovedgade 17 forventes i driftsfasen at generere en biltrafik til og fra kundeparkeringspladserne på i alt ca bilture pr. døgn i begge retninger tilsammen, beregnet på baggrund af Miljøstyrrelsens Turrater. Heraf er det vurderet at 30% er eksisterende trafik, der kører på vejnettet i forvejen. I den mest belastede time (spidstimen) forventes biltrafikken at udgøre ca bilture (ligeledes begge retninger tilsammen) inkl. de 30% som kører på vejnettet i forvejen. Trafikafvikling Det nye butikscenter vejbetjenes primært via et nyt signalreguleret T-kryds på Herlev Hovedgade og sekundært via et vigepligtsreguleret kryds på Stationsalléen. Af trafikberegning foretaget i Trafikmodel-HH17 fremgår det, at forskellen mellem Hovedprojektet og 0-alternativet mht. gennemsnitlige rejsetider i spidstimen og tilhørende serviceniveauer er små, når der ses på den gennemsnitlige trafikbelastning i eftermiddagsspidstimen. I værste realistiske tilfælde (95%-fraktilen af de beregnede kølængder i kryds i spidstimen), ses mere markante forskelle mellem 0-alternativet og Hovedprojektet. I de to overordnede kryds vest og øst for det nye butikscenter hhv. Herlev Ringvej/Herlev Hovedgade og Novembervej/Frederikssundsvej beregnes i en fremtidig situation (år 2020) afviklingsmæssige problemer mht. 95%-fraktilen. Dette både for en situation med og uden et nyt butikscenter på Herlev Hovedgade 17. Butikscentret er med til at forværre problemerne. For krydset Novembervej/Frederikssundsvej er det vurderet, at den begrænsede ekstra trafik, der kommer i dette kryds, som følge af det nye butikscenterm kun medfører en moderat påvirkning i forhold til 0-alternativet. Under alle omstændigheder bør der foretages forbedringer i disse to kryds. På baggrund af sammenligning af 95%-fraktilen af kølængderne i spidstimen mellem Hovedprojektet og 0-alternativet, er der vurderet behov for afværgeforanstaltning i nedenstående kryds: Herlev Hovedgade/Motorring 3 Herlev Hovedgade/Herlev Ringvej Den trafikale belastning i begge de nævnte kryds vurderes at have en høj grad af forstyrrelse, sandsynligheden vurderes at være høj, og påvirkningen vurderes at være permanent. Påvirkningsgraden er vurderet som væsentlig, og der er derfor planlagt afværgeforanstaltninger i disse to kryds, for at sikre en tilfredsstillende trafikafvikling. Afværgeforansaltningerne (i form af forbedringer af fremkommeligheden) i de to kryds er nærmere beskrevet i afsnit Den øvrige trafikale påvirkning vurderes at have en lav grad af forstyrrelse, sandsynligheden vurderes at være høj, og påvirkningen vurderes at være permanent. 78

108 Pårvirkningsgraden er vurderet som moderat/mindre, og der planlægges ikke etableret afværgeforanstaltninger. Varetrafik Varetrafik separeres så vidt muligt fra kundetrafikken. Varetrafikken ledes ud på ydersiden i et ensrettet forløb. Herved vil al varetilkørsel foregå fra bagsiden af butikkerne, uden at genere kundetrafikken. Antallet af vareleverancer er vurderet til ca. 100 om dagen. Antallet afhænger af den endelige butikssammensætning. Parkering Der planlægges etableret i alt ca p-pladser for personbiler, samt ca. 400 cykelparkeringspladser. De lette trafikanter De lette trafikanter får trygge og trafiksikre adgangsveje. Fra stisystemet langs Herlev Hovedgade etableres forbindelse til projektets centrale plads to steder fra, og der etableres forbindelse til Stationsalléen. Der etableres en ny krydsningshelle for de lette trafikanter på Stationsalléen, således at lette trafikanter kan komme sikkert og trygt mellem Herlev Hovedgade og Herlev Station. Internt på grunden Herlev Hovedgade 17 ledes de lette trafikanter til/fra denne krydsningshelle via en dobbeltrettet sti. I krydsningspunkter mellem let trafik og biltrafik på grunden Herlev Hovedgade 17 - etableres hævede flader, således at det sikres at biltrafikken har en lav hastighed. Ligeledes sikres gode oversigtsforhold mellem lette trafikanter og bilister. Kollektiv trafik Den kollektive trafikbetjening af Herlev Hovedgade 17 i form af bus og tog vurderes at være god og forudsætter ikke forbedring som følge af etableringen af Hovedprojektet. I krydset Stationsalléen/Herlev Hovedgade etableres ekstra svingbaner, og forlængelse af eksisterende primært med henblik på at bussernes fremkommelighed til/fra stationen ikke må forringes. Trafiksikkerhed Trafiksikkerheden er prioriteret højt på de lokaliteter, hvor der sker vejændringer. Detailudformningen af de enkelte lokaliteter skal ske med henblik på at forbedre forholdene for specielt de lette trafikanter i forhold til dagens situation. Der foretages trafiksikkerhedsrevisioner af alle vejændringer i Hovedprojektet på skitse- og detailprojekteringsniveau. Påvirkningen af trafiksikkerheden vurderes at have en middel grad af forstyrrelse, sandsynligheden vurderes at være lav, og påvirkningen vurderes at være permanent. Påvirkninggraden vurderes moderat/mindre, og det vurderes ikke, at der er behov for afværgeforanstaltninger. Støj I forhold til 0-alternativet opnås der i Hovedprojektet en reduktion i støjniveau på op mod 1-2 db for husene tæt på Herlev Hovedgade (mellem Herlev Ringvej 79

109 og Motorring 3) og på Stationsalléen mellem Herlev Hovedgade og Herlev Station, som følge af SRS-belægning på disse to strækninger. Da støjniveauet reduceres i Hovedprojektet vurderes det, i forhold til 0-alternativet, at påvirkningen som følge af trafikstøj er lav. Sandsynligheden for den positive påvirkning vurderes at være høj, men varigheden midlertidig, såfremt man ikke vedligeholder SRS-belægningen. Påvirkningen fra trafikstøj vurderes derfor som uvæsentlig/ingen. Der vurderes ikke behov for afværgeforanstaltninger, udover en vedligeholdelse af SRS-belægningen. Luft Vurderingen af butikscentrets påvirkninger af luftforurening og klimaforhold, som følge af biltrafikken, er baseret på en vurdering af projektets trafikskabende effekt og emissionsfaktorer oplyst af Danmarks Miljøundersøgelser for år Vurderet i forhold til den generelle trafik på det omkringliggende vejnet, og trafikomfanget generelt er graden af forstyrrelse lav, sandsynligheden høj og varigheden permanent. Det medfører at påvirkningsgraden er moderat til mindre, hvorfor der ikke vurderes at være behov for afværgeforanstaltninger Afværgeforanstaltninger I det overordnede kryds vest for det nye butikscenter, Herlev Ringvej/Herlev Hovedgade, beregnes i en fremtidig situation (år 2020) afviklingsmæssige problemer. Dette både for en situation med og uden et nyt butikscenter på Herlev Hovedgade 17. Butikscentret er med til at forværre problemerne. Under alle omstændigheder skal der foretages forbedringer i dette kryds, jf nedenstående. Herlev Ringvej/Herlev Hovedgade I krydset Herlev Ringvej/Herlev Hovedgade skal der etableres længere svingbaner, hvor det er muligt, for at minimere risikoen for at kø i svingbanerne blokerer for ligeudkørende trafik. Det er vurderet muligt at forlænge svingbanerne på: Herlev Hovedgade, Øst for krydset Den eksisterende højresvingsbane forlænges ved at der etableres afkortet cykelsti. Ud over en længere svingbane medfører dette erfaringsmæssigt en god trafiksikkerhed for de ligeudkørende cyklister. Højresvingsbanen kan forlænges ca. 15 m. Herlev Hovedgade, Vest for krydset Den eksisterende venstresvingsbane forlænges ved at inddrage den eksisterende midterhelle. Venstresvingsbanen kan forlænges ca. 25 m. Herlev Ringvej, Nord for krydset De eksisterende højre- og venstresvingsbane forlænges ved indsnævring af midter- og siderabat, indsnævring af bred cykelsti, samt flytning af fortov ind til trappekonstruktion. Højresvingsbanen kan forlænges ca. 40 m. Venstresvingsbanen kan forlænges ca. 25 m. 80

110 Herlev Ringvej, Syd for krydset De eksisterende højre- og venstresvingsbane forlænges ved at den eksisterende midterhelle og siderabatterne inddrages. Højresvingsbanen kan forlænges ca. 30 m. Venstresvingsbanen kan forlænges ca. 100 m. For ændringerne på Herlev Ringvej gælder at letbaneprojektet stadig kan gennemføres. Ændringerne vil dog betyde at anlægsomkostningerne til letbanen med stor sandsynlighed vil øges. I Trafikmodel-HH17 er der redegjort for at Hovedprojektet + forlængelsen af svingbanerne (længder er angivet i ovenstående) vil medføre trafikale forhold i krydset, svarende til 0-alternativet. Se beregningsnotat 3 samt nedenstående figur: 3 Trafikberegningsnotat, dateret 4. august 2012, Viatrafik 81

111 Herlev Hovedgade-Klokkedybet Herlev Hovedgade-Motorring 3 Herlev Hovedgade-Stationsalléen Frederikssundsvej-Novembervej Ring 3-Herlev Hovedgade Nyt kryds på H.H. ved nr. 17 T- kryds på Stationsalléen ved nr alternativ (95%) Hovedprojekt (95%) Hovedprojekt (95%) + Afværgeforanstaltninger Klokkedybet Herlev Hovedgade øst, højre+ligeud Herlev Hovedgade øst, venstre Rytmevej Herlev Hovedgade vest Herlev Hovedgade øst, ligeud Herlev Hovedgade øst, venstre Motorring 3, højre Motorring 3, venstre Herlev Hovedgade vest, højre Herlev Hovedgade vest, ligeud Elverhøjen, højre Elverhøjen, ligeud Elverhøjen, venstre Herlev Hovedgade øst, højre+ligeud Herlev Hovedgade øst, venstre Stationsalléen, højre Stationsalléen, ligeud Stationsalléen, venstre Herlev Hovedgade vest, højre Herlev Hovedgade vest, ligeud Herlev Hovedgade vest, venstre Novembervej Frederikssundsvej øst, højre Frederikssundsvej, ligeud Frederikssundsvej, ligeud Frederikssundsvej, venstre Ring 3 nord, højre Ring 3 nord, ligeud Ring 3 nord, venstre Herlev Hovedgade øst, højre Herlev Hovedgade øst, ligeud Herlev Hovedgade øst, venstre Ring 3 syd, højre Ring 3 syd, ligeud Ring 3 syd, venstre Herlev Hovedgade vest, højre Herlev Hovedgade vest, ligeud Herlev Hovedgade vest, venstre Herlev Hovedgade øst (venstre) Herlev Hovedgade øst (ligeud) HH Herlev Hovedgade vest (ligeud) Herlev Hovedgade vest (højre) Stationsalléen nord DISA Stationsalléen syd Tabel 10: Kølængder (95%-fraktil af spidstimen) for Hovedprojekt og Hovedprojekt inkl. afværgeforanstaltninger i krydset Herlev Hovedgade/Herlev Ringvej Herlev Hovedgade/Motorring 3 I krydset Herlev Hovedgade/Motorring 3 vil der ligeledes være behov for forbedringer i år Her vil de tilkørende til motorvejen fra Herlev Hovedgade få større ventetider. En mulig løsning er at der etableres to frafarts-spor fra 82

112 krydset i retning mod motorvejen, således at f.eks. højre- og venstresvingende kan køre samtidigt, eller der kan etableres to højresvingsbaner fra Herlev Hovedgade. Dette medfører fletning op ad rampen. 6.3 Øvrige miljøpåvirkninger Eksisterende forhold i området DISA s produktion på matr. nr. 6kf DISA driver fortsat virksomhed med produktion af støberimaskiner og reservedele til disse maskiner på ejendommen Herlev Hovedgade 17. DISA s produktionsaktiviteter på ejendommen er godkendt af Herlev Kommune, senest ved miljøgodkendelse af april De væsentligste processer i produktionen er i dag fræsning, slibning, drejning og boring i metalemner samt svejsning. Ved alle arbejdsstederne er der punktudsugning. Udsugningen filtreres gennem posefiltre, hvis indhold bortskaffes til Kommunekemi. Der oplagres ikke og anvendes ikke længere chlorerede opløsningsmidler på ejendommen, ligesom de tidligere aktiviteter, som involverede oplag af benzin, ligeledes er ophørt for flere år siden. Der foregår stadig sprøjtemaleaktiviteter med opløsningsmidler på virksomheden, men en del af maleraktiviteterne foregår ved elektrostatisk pulverlakering. Der er udsugning ved alle maleaktiviteterne, og der foregår et vist udslip af fortynder til atmosfæren i overensstemmelse med miljøgodkendelsen. I forbindelse med de metalforarbejdende aktiviteter anvendes i udstrakt grad skæreolier, som oplagres i fade på ejendommen og opsamles i fade efter endt brug. Desuden anvendes hydraulikolie i produktionen og ved afprøvning af færdige støbemaskiner. Hydraulikolie opbevares i fade og i to liters tanke i bygningens kælder. Forurenet hydraulikolie samles i en stor spildolietank, hvis indhold med jævne mellemrum sendes til Kommunekemi. Endelig anvendes fortsat tung fuelolie til opvarmning, og denne opbevares i tre nedgravede tanke på henholdsvis 2x liter og liter på den sydlige del af ejendommen. Der findes endvidere et oplag af let fyringsolie i tre overjordiske tanke på liter og 2x liter. Der har tidligere været anvendt en liters nedgravet benzintank i forbindelse med afprøvning af benzinstandere og tre tanke til varnolene (et organisk opløsningsmiddel). Det er ikke klart om de tanke, som er taget ud af brug, er gravet op, sløjfet eller sandfyldte. På den nordlige, vestlige og sydlige del af ejendommen er parkeringspladser for administration, produktionsmedarbejdere og gæster. Disse arealer er asfaltbefæstede, men store dele af friarealerne syd for produktionsbygningen, bl.a. regnvandsbassinet er ubefæstede. Der foregår lastbiltransport af varer til og fra virksomheden i det sydvestlige hjørne af bygningen. Virksomheden genererer en række forskellige former for affald, herunder farligt affald, som anmeldes til Herlev Kommune og bortskaffes i henhold til kom- 83

113 munens regulativ for erhvervsaffald. Det farlige affald omfatter mindre mængder af malingsrester samt opløsningsmidler. Brugte olieprodukter, herunder brugt skæreolie bortskaffes i større mængder. Herudover giver produktionen på virksomheden anledning til affald i form af metalspåner, aluminiumsspåner og brugt støbesand. Vaskevand fra gulvvaskemaskiner bortskaffes ligeledes som farligt affald til Kommunekemi. Øvrigt affald omfatter papir, pap, plastik, elektronik affald samt madaffald fra kantinen. Alle affaldskategorier sorteres og opbevares i henhold til virksomhedens miljøgodkendelse og den til enhver tid gældende affaldsbekendtgørelse, samt det til enhver tid gældende regulativ for erhvervsaffald i Herlev Kommune. Aktiviteter i lejemål på matr. nr. 6kf. De østligste dele af DISA s bygninger er p.t. udlejet til lager for en virksomhed, som forhandler fitness redskaber. Denne aktivitet medfører levering og afhentning af disse redskaber med lastbil langs østfacaden. Ind- og udkørsel sker enten fra DISA s indkørsel i det sydvestlige hjørne af ejendommen eller fra Herlev Hovedgade. Herudover har firmaet Roulunds Rotrex et mindre værksted og lager, for turboladere til biler, i nogle lokaler i den østligste del af den store produktionsbygning. Medarbejderne i disse virksomheder anvender arealet øst for den store bygning til parkering. Bodycote Varmebehandling A/S s produktion på matr. nr. 6kæ Virksomheden Bodycote Varmebehandling A/S driver en virksomhed, som udfører varmebehandling af stål og andre metaller. Desuden udfører virksomheden bl.a. vacuumlodning og sand- og glasblæsning. Produktionen drives i overensstemmelse med Herlev Kommunes nyligt reviderede miljøgodkendelse4 og virksomheden er derudover certificeret i henhold til ISO og DS Virksomheden opbevarer kvælstof, propan og ammoniak i tanke udendørs. En tank med methanol er opstillet indendørs. Desuden anvendes forskellige olieprodukter i produktionen, bl.a. hydraulikolie. Produktionen på virksomheden medfører udslip af NO x til atmosfæren, spildevand fra kølevandskar og perkolat fra et osmoseanlæg samt støj fra ventilations- og køleanlæg samt fra trafik med lastbiler og gaffeltrucks. Virksomheden forbruger store mængder energi i form af el til opvarmning og efterfølgende afkøling af de behandlede emner. Geologiske forhold De geologiske forhold i området består af kvartære aflejringer til ca meters dybde med vekslende lag af moræneler og smeltevandsaflejringer af sand, silt og grus. De øverste m er karakteriseret som moræneler med indslag af sand, mens den nederste del er smeltevandsaflejringer, som er aflejret direkte ovenpå Danien kalken. Generelt er morænelersdækket tyndest på den vestlig Herlev Kommune (2012): Bodycote Varmebehandling A/S Miljøgodkendelse, 27. april 2012.

114 ste del af området og tiltager i tykkelse mod øst. Der er således hydraulisk forbindelse mellem kalken og den nederste kvartære lagserie Terrænkoten på lokaliteten er ca. +13,5 DNN. Den geologiske lagserie på ejendommene består af ca. 1-1,5 m fyld. Herunder træffes sandet og gruset moræneler med indslag af silt og enkelte sandlag. Der findes sekundære grundvandsmagasiner i disse indslag af sand og silt. Moræneleret, der strækker sig ned til ca. kote +3, underlejres af sand ned til omkring kote ca. -17, hvor den øvre grænse af Danien kalken findes. Grundvandsforhold De sekundære grundvandsmagasiner er knyttet til sandlagene i den øverste del af den kvartære lagserie, og vandspejlet i disse sekundære magasiner varierer mellem 2,2 og 7 meter under terræn. Der vurderes dog ikke at være tale om egentlige hydraulisk sammenhængende magasiner, og der foregår derfor kun i meget begrænset omfang horisontale vandbevægelser i disse jordlag. De sekundære grundvandsmagasiner består derfor hovedsagelig af hængende grundvand, som er relativt stillestående og grundvandet bevæger sig altovervejende langsomt lodret ned gennem de mere lavpermeable horisonter. Det primære grundvandsmagasin forefindes i kalken og i det overliggende sandlag i den nedre del af den kvartære horisont. Den hydrauliske forbindelse mellem disse to geologiske lag er god, og lagene fungerer derfor som et samlet magasin, hvor grundvandsspejlet ligger 5-8 m. under terræn. I det primære grundvandsmagasin bevæger grundvandet sig i alt væsentligt horisontalt og magsinet udnyttes bl.a af Københavns Energi til oppumpning af drikkevand. Området er udlagt til område med drikkevandsinteresser og skal derfor i særlig grad beskyttes mod forurening. På grund af konstateret forurening i nogle af Københavns Energis drikkevandsboringer øst for lokaliteten har Københavns Amt i perioden udført en lang række undersøgelser af strømningsforhold og forureningsforhold i grundvandsmagasinerne i området 5. Der er konstateret grundvandsforurening med chlorerede opløsningsmidler og nedbrydningsprodukter heraf i det primære grundvandsmagasin, og der er endvidere opstillet en grundvandsmodel for strømningerne og stoftransport i magasinet. Disse beregninger viser, at forureningen i det primære grundvand tidligere bevægede sig i østlig retning mod Kildeplads XIII, mens forureningen nu bevæger sig i sydlig retning. Denne ændring skyldes et ændret oppumpningsmønster på kildepladsen. Endelig har Københavns Amt i 2006 udarbejdet to alternative skitseprojekter 6 for oprensning af grundvandsforureningen i det primære reservoir i området. Det ene af de to alternativer, løsning B, indebærer etablering af 2-3 afværge- 5 - Københavns Amt (1989): Miljøundersøgelser - fase 2. Herlev Industriområde. - Københavns Amt (2005): Herlev Hovedgade 15 og 17, Herlev - Omfattende undersøgelser. Udført af NIRAS A/S. - Københavns Amt (maj 2006): Herlev Hovedgade 15 og 17, Herlev - Omfattende undersøgelser og grundvandsmodel. Udført af NIRAS A/S. - Københavns Amt (oktober 2006): Herlev Hovedgade 15 og 17, Herlev - Skitseprojekt. Udført af NIRAS A/S. 6 -Københavns Amt (oktober 2006): Herlev Hovedgade 15 og 17, Herlev - Skitseprojekt. Udført af NIRAS A/S. 85

115 boringer tæt ved regnvandsbassinet, mens det andet indebærer etablering af afværgeboringer syd for jernbanelinjen. Forureningsbeskrivelse Der er i forbindelse med et muligt salg af Herlev Hovedgade 17 i 2003 gennemført miljøtekniske undersøgelser 7 af jord og poreluft på denne. Desuden er der i forbindelse med to oliespild i udført undersøgelser 8 af jord og en risikovurdering for grundvandet. Der er foretaget bortgravning af ca. 215 t olieforurenet jord i forbindelse med disse spild. Endelig er der i 2011 udført en undersøgelse af forureningsforholdene i jord og poreluft under de eksisterende produktionshaller på ejendommen 9. På baggrund af disse undersøgelser kan forureningsforholdene på Herlev Hovedgade 17 og naboejendommen Herlev Hovedgade 15 sammenfattes som følger: der har gennem tiderne været opstillet og nedgravet omkring 14 tanke til olieprodukter og benzin på den sydlige del af Herlev Hovedgade 17, og nogle af disse tanke har enten været overfyldt eller er gennemtæret med lækage til følge. i forbindelse med ovenstående tanke er der i 2003 konstateret olie- og benzinforurening i ca t jord, og efterfølgende spild har sandsynligvis bragt omfanget af olieforurenet jord op på ca t, da kun en del af det forurenede jord fra spildene er fjernet og de gamle forureninger kan have bredt sig siden der er truffet forurening med chlorerede opløsningsmider i poreluft, jord og grundvand syd for DISA s fabriksbygning (ved afløbet til regnvandsbassinet samt i det sydøstlige hjørne af DISA s fabriksbygning) og i forbindelse med et tidligere tri-kar på Herlev Hovedgade 15A. Københavns Amt har vurderet, at disse kilder er årsag til en omfattende grundvandsforurening i kalken, som har medført, at Københavns Energi har måttet lukke vandindvindingen fra Kildeplads XIII. Forureningen i grundvandet er fundet i et sandlag og i kalken m.u.t. de øverste dele af fyldlaget på Herlev Hovedgade 17 synes ikke at være væsentligt forurenet med tungmetaller eller PAHer på Herlev Hovedgade 15 har der i 1999 været gennemført afværgeforanstaltninger i det område, hvor det tidligere trikar har stået. Der har været foretaget opgravning af forurenet jord og der har i perioden væ- 7 - Wilborgs A/S (maj 2003): Forureningsundersøgelse. Herlev Hovedgade 17, Herlev. Udført af JORD-MILJØ A/S. - Wilborgs A/S (september 2003): Supplerende forureningsundersøgelse. Herlev Hovedgade17, Herlev. Udført af JORD-MILJØ A/S 8 - DISA Industries A/S (2007): Herlev Hovedgade 17, 2730 Herlev. Håndtering af jord i forbindelse med udskiftning fuelolie-tank og risikovurdering af restforurening. Udført af NIRAS A/S. - Statoil A/S (2010): Tilsyn med opgravning af forurenet jord på Herlev Hovedgade17, Herlev i forbindelse med overfyldning af tank. Udført af JORD-MILJØ A/S DISA Holding A/S (2008): DISA Industries A/S, Environmental, Health & Safety Liability & Compliance Assessment. CAT Alliance Ltd. January 2008.

116 ret drevet et afværgeanlæg på forureningen, uden at dette dog havde en væsentlig effekt overfor grundvandsforureningen i området. under de eksisterende bygninger er der ligeledes ikke fundet væsentlig forurening i jord, og de hidtil udførte poreluftmålinger tyder ikke på, at poreluftforureningerne, hidrørende fra grundvandsforureningen, er kritiske i forhold til den planlagte arealanvendelse, hvor nogle af de nye bygninger placeres over de kraftigste grundvandsforureninger. Dette vil blive yderligere belyst ved supplerende poreluftmålinger, inden påbegyndelse af byggeriet. I bilag 1 er placeringen af de kendte olieforureninger og forureninger med chlorerede opløsningsmidler vist i forhold til det planlagte byggeri. Arkæologi Kroppedal Museum har foretaget en arkivalsk kontrol af området, og museet vurderer på baggrund af denne, at der ikke er risiko for at støde på væsentlige fortidsminder inden for projektområdet. Hvis der mod forventning stødes på fortidsminder under anlægsarbejdet, er de omfattet at Museumslovens kap. 8 27, stk. 2. Arbejdet vil blive standset i det omfang det berører fortidsmindet, og Kroppedal Museum vil blive kontaktet i henhold til Lovbekendtgørelse nr af 14. december Beskrivelse af miljøpåvirkninger FORUDSÆTNINGER FOR UNDERSØGELSEN Det forudsættes, at Region Hovedstaden ikke iværksætter afværgeforanstaltninger i forhold til den konstaterede grundvandsforurening indenfor den periode, hvor byggeprojektet gennemføres. Det forudsættes endvidere, at Københavns Energi ikke ændrer sit oppumpningsmønster fra indvindingsboringerne på Kildeplads XIII. METODE De miljømæssige hovedspørgsmål i projektet er projektets påvirkning på omgivelserne med hensyn til jordforurening, spilde- og overfladevand, ressourceforbrug, affald samt støj- og lugtgener. Det er dermed væsentligt at beskrive, om der er andre, mindre belastende anvendelser af ejendommen, eller om der er behov for og mulighed for foranstaltninger til begrænsning af projektets påvirkning på omgivelserne. Ved vurdering af de miljømæssige konsekvenser tages udgangspunkt i de allerede gennemførte undersøgelser af jord, grundvand og miljømæssige forhold på Herlev Hovedgade 17. Konsekvenserne beskrives for henholdsvis det præsenterede projekt og for 0-alternativet, som er en bevarelse af status quo for de eksisterende virksomheder på ejendommene. Behovet for afværgeforanstaltninger er vurderet efter de kriterier, som er beskrevet i Tabel 2, 3 og 4 i begyndelsen af dette kapitel. Konsekvenser af Hovedprojektet Det følgende afsnit beskriver de miljømæssige påvirkninger som følge af driftsfasen af centret. En beskrivelse af de miljømæssige påvirkninger i anlægsfasen er beskrevet i afsnit

117 Jordforurening Gennemførelse af Hovedprojektet medfører overordnet, at eksisterende olieforurenede områder oprenses. Alt kendt olieforurenet jord vil blive fjernet fra ejendommen, og risikoen for yderligere nedsivning af vandopløselige oliekomponenter til det sekundære og primære grundvand vil blive væsentligt reduceret. Der er ved de udførte miljøtekniske undersøgelser kun i begrænset omfang fundet jord i de øvre jordlag, som er forurenet med chlorerede opløsningsmidler på ejendommen. Det kan dog ikke udelukkes, at der under asfaltbelægningerne på den sydlige del af ejendommen findes mindre forekomster af jord, lettere forurenet med chlorerede opløsningsmidler. Disse forekomster vil blive lokaliseret i forbindelse med forklassificeringen af de øvre jordlag. Der er ikke planlagt gennemført anlægsarbejder på de dele af matr. nr. 6kæ, som er forurenet med chlorerede opløsningsmidler, og der vil derfor ikke blive fjernet lettere forurenet overjord fra denne matrikel. Spildevand og overfladevand I forbindelse med etableringen af butikscentret vil der genereres sanitært spildevand fra bebyggelsen samt regnvand fra tagflader/tagparkering samt befæstede arealer. I forbindelse med projekteringen af byggeriet vil der undersøgt mulighederne for at genanvende tagvand og overfladevand lokalt. Mulighederne for at etablere opsamlingssystemer for tagvand og overfladevand med efterfølgende rensesystemer for anvendelse af det opsamlede vand til toiletskyl, vaskevand for vinduesvask, bilvask og tøjvask vil blive gransket. Desuden vil mulighederne for etablere grønne tage og/eller dekorative vådområder i terræn for at forøge fordampningen og dermed reducere mængden af overfladevand, blive gransket. Sanitært spildevand afledes til renseanlæg via det almene kloaksystem. Regnvand bør i videst muligt omfang søges nedsivet lokalt. Da der på projektområdet kan forekomme højt grundvandsspejl kombineret med det faktum, at en stor del af arealet er udlagt til bebyggelse og befæstede arealer, vurderes det i stedet, at også regnvandet skal afledes til det almene kloaksystem. Det er forventningen, at kloaksystemet skal udføres som separat system. Men da det almene kloaksystem er fællessystem, og det må forventes, at der går nogle år inden det offentlige system bliver ombygget til separatsystem, vil regnvandet i en overgangsperiode skulle føres sammen med spildevandet umiddelbart før det ledes ud i det offentlige system. Dvs. alt overfladevand i overgangsperioden ledes til renseanlægget. Når det almene kloaksystem er blevet ombygget til separatsystem, skal overfladevandet omkobles til den offentlige regnvandskloak. Herefter vil overfladevand blive udledt via forsinkelsesbassin på ejendommen, til den offentlige regnvandskloak og herfra til den endelige recipient. Affald I forbindelse med den daglige drift af butikscentret vil der opstå affald fra de forskellige typer af butikker og fra de almindelige publikumsområder. 88

118 Affald fra butikscentret vil primært bestå af emballageaffald i form af pap, papir, plastik, glas og flamingo. Hertil kommer almindelig dagrenovationslignende affald. Håndteringen af affald i form af krav til sortering og opbevaring samt den efterfølgende affaldsbehandling skal foregå i overensstemmelse med den til enhver tid gældende affaldsbekendtgørelse, og det til enhver tid gældende regulativ for erhvervsaffald for Herlev Kommune. Selve produktionen af affald vurderes ikke at medføre en øget miljøbelastning, idet overholdelsen efter affaldsregulativet sikrer en optimal behandling til genanvendelse, forbrænding og deponering. Ressourceforbrug Butikscentret vil medføre et betydende energiforbrug i driftsfasen. Det væsentligste ressourceforbrug vil bestå af energi til belysning, ventilation, opvarmning og køling mv. Det forventede ressourceforbrug i driftsfasen vil i øvrigt være som følger: Vand (M³/år) = Varme (MWh/år) = El (MWh/år) = Specielt er forbruget af el pr. m² højt sammenlignet med forbruget i kontorer og boliger. Under projekteringen og indretningen af centret skal der være fokus på el besparende foranstaltninger, som eksempelvis naturlig ventilation, dagslys, lavenergi belysning mv. Jf. Bygningsreglementet skal energiforbruget for nybyggeri kunne overholde den fastsatte energiramme for den enkelte type byggeri. For butikscentret kan energirammen inkl. tillæg for øget brugstid, ekstra ventilation og belysning beregnes til 320 kwh/m². Fra erfaringer fra tilsvarende projekter kan det forventede energibehov beregnes til 310 kwh/m². Ved projektering af de nye bygninger vil mulighederne for at reducere energiforbruget til opvarmning/køling, ventilation og belysning ved forbedret isolering og anvendelse af nye belysningskilder blive gransket. Der udføres separate afledningssystemer inden for projektområdet, således at spildevand og regnvand er adskilt. Begge systemer ledes til det eksisterende, almene kloaksystem. Støj og luft Ved gennemførelse af Hovedprojektet vil der ikke blive udledt miljøfremmede stoffer til luften fra de nye bygninger. Ligeledes vil der ikke blive installeret større maskiner, som vil udsende støj fra bygningerne. Eneste støjgener vil blive fra ventilationssystemer og trafik. Køle- og ventilationsanlæg: Til størsteparten af butikkerne vil der blive etableret køle- og ventilationsanlæg. Etableringen af disse vil ske på terræn eller på tag/tagparkering, hvor afkastet vil blive ført over tag. Ventilation fra fødevarebutikker og spisesteder mv. 89

119 kan indeholde lugtstoffer, der kan virke generende for naboer, forbipasserende samt alle der opholder sig i centret. Støj fra køling- og ventilationsanlæg skal overholde gældende grænseværdier fra Miljøstyrelsen, hvilket sikres gennem en hensigtsmæssig placering, dimensionering og støjdæmpning. I forbindelse med udstedelse af byggetilladelse skal der redegøres for, at grænseværdierne kan overholdes. Støj fra varelevering: Varetransport til og fra butikscentret kan som udgangspunkt ske hele døgnet, men vil i overvejende grad ske om morgenen og formiddagen. Varetransporten vil give anledning til støjgener specielt hvis dette sker før kl eller i weekender. Det forventes, at der dagligt vil være i størrelsesordenen varetransporter til og fra centret. Dette vil være markant flere end tilfældet i dag. Varetransporten afføder støj primært i forbindelse med den fysiske håndtering af varer fra lastvogne ind i de enkelte butikker, samt når brugt emballage skal transporteres væk fra butikkerne. Herudover vil der opstå støj i forbindelse med til- og frakørsel, samt i forbindelse med tomgangsdrift fra holdende lastbiler. Vareleveringen til butikscentret vil foregå på terræn via Stationsalléen ind på den interne varevej, som forløber ensrettet rundt om den samlede bebyggelse. En stor del af bebyggelsen har orienteret vareleveringen mod syd og øst, hvor de nærmeste naboer ikke er boliger eller kontorer, men i stedet S-togslinjen mod Frederikssund, erhvervsområdet ved Kantatevej, virksomheden Bodycote Varmebehandling A/S samt Motorring 3. Bebyggelsen, der er orienteret mod nord og vest har imidlertid vareindlevering mod boliger og kontorer. Der er derfor i Hovedprojektet indarbejdet skærme, der vil kunne fungere som støjafskærmning. Disse placeres mellem de pågældende vareindleveringer for de enkelte butikker og den omkringliggende bebyggelse. Støj fra varelevering kategoriseres som virksomhedsstøj, og skal overholde Miljøstyrelsens gældende grænseværdier, hvilket skal sandsynliggøres i forbindelse med anmodning om byggetilladelse. Vibrationer Der vurderes ikke, at der vil forekomme gentagne vibrationer i forbindelse med ventilation eller andet. Konsekvenser af 0-alternativet Ingen af de eksisterende virksomheder på ejendommene anvender i dag chlorerede opløsningsmidler i produktionen, og der er derfor ikke risiko for tilførsel af yderligere mængder af disse stoffer til jord eller grundvand. Der forekommer imidlertid allerede betydelige mængder af disse stoffer og deres nedbrydningsprodukter i jordlagene over grundvandsmagasinerne. DISA s produktion indebærer imidlertid anvendelse af betydelige mængder af olieprodukter, som kan medføre jordforurening af de øvre jordlag, specielt på de sydlige dele af DISA s ejendom. 90

120 Ved bevarelse af de eksisterende virksomheder på ejendommene vil der fortsat ske nedsivning af chlorerede opløsningsmidler og nedbrydningsprodukter heraf på den sydlige del af begge matrikler, som er delvist ubefæstede. Desuden vil der ske nedsivning af nogle af de flygtige komponenter af olieforureningerne til de sekundære og det primære grundvand. DISA anvender i dag ca m³ vand årligt i produktionen. Dette vand afledes som processpildevand og sanitært spildevand til kommunens spildevandssystem. Regnvand fra tage og befæstede områder ledes til forsinkelsesbassin på den sydlige del af ejendommen og herfra videre til kommunens spildevandssystem, idet der er fællessystem i denne del af kommunen. Vandet fra fælleskloakken ledes til Damhusåens Renseanlæg. DISA har i dag tilladelse til udledning af spildevand med små koncentrationer af olie og tungmetaller. Gældende grænseværdier for støjpåvirkning fra DISA s produktion er i dag op til 60 db indenfor almindelig arbejdstid. Dog gælder lavere grænseværdier mod boligområderne mod nord og vest. DISA s luftemmisioner er reguleret med grænseværdier for fortynder, NO x, SO 2, epoxystøv og andet støv. Lastbiltrafikken til og fra DISA andrager ca. 20 lastbilture pr. arbejdsdag. Konsekvenser af de øvrige alternativer Konsekvenserne ved en gennemførelse af de øvrige alternativer, vurderes at være de samme som ved etablering af Hovedprojektet. KONKLUSION Opførelse af nyt butikscenter, hvor DISA s bygninger i dag ligger, vil alt andet lige medføre, at en del af de allerede eksisterende olieforureninger fjernes fra området, og at risikoen for yderligere nedsivning af chlorerede opløsningsmidler reduceres. Endelig medfører en nedlæggelse af DISA s produktion en reduktion af miljøbelastningerne fra virksomheder med hensyn til jord, grundvand, luftforurening og spildevand. Regnvand fra tagflader/tagparkering samt befæstede arealer vil blive afledt til det fælleskloakerede system på Herlev Hovedgade og Stationsalléen. Der er tale om et stort areal, og det er således vurderingen, at det ikke kan lade sig gøre, at sende vandet fra området uforsinket ud til ledningerne. Der skal derfor etableres et eller flere forsinkelsesbassiner, således man sikrer en mere jævn udledning af regnvand. Graden af den negative påvirkning vurderes at være høj, sandsynligheden høj, men varigheden midlertidig men dog tilbagevendende. Afværgeforanstaltninger, som beskrevet nedenfor, kan derfor overvejes. Den mest hensigtsmæssige løsning for forsinkelsesbassinet vurderes at være et rørbassin under de befæstede arealer. Desuden kan parkeringspladsen indrettes, så den kapacitetsmæssigt kan håndtere de midlertidige, men store nedbørsmængder. Kørebane og p-båse etableres nedsænket i forhold til de øvrige arealer. Gangarealer og adgangsarealer til butikker etableres cm højere end parkerings- og manøvrearealerne. Herved fungerer kørebane og p-båse som et forsinkelsesbassin, hvor regnvandet opstemmes, indtil faskiner og kloaksystem kan håndtere vandmængden, og risikoen for at der sker oversvømmelse af butikkerne mindskes derved. 91

121 For at begrænse udledningen af suspenderet stof som sand, grus og lign. og eventuelle oliekomponenter fra kørearealer og tagflader, vil der, som en del af Hovedprojektet, ved opførelsen af butikscentret blive etableret sandfang og olieudskiller. Såfremt denne teknik viser sig effektiv skal det ligeledes undersøges om regnvandet efter sandfang og olieudskillelsen kan udledes direkte i Kagsåen. Dette vurderes dog umiddelbart ikke muligt. Kroppedal Museum har foretaget en arkivalsk kontrol af området, og museet vurderer på baggrund af denne, at der ikke er risiko for at støde på væsentlige fortidsminder inden for projektområdet. Hvis der mod forventning stødes på fortidsminder under anlægsarbejdet, er de omfattet at Museumslovens kap. 8 27, stk. 2. Arbejdet vil blive standset i det omfang det berører fortidsmindet, og Kroppedal Museum vil blive kontaktet i henhold til Lovbekendtgørelse nr af 14. december Den fremtidige bebyggelse vil komme til at indeholde en lang række brugere, der selv håndterer deres affald inden for egne rammer. Dette i aflukkede rum eller containere, som vil være afskærmet i forhold til omgivelserne. Affaldet vil i øvrigt blive kildesorteret og bortskaffet i overensstemmelse med gældende regler. Selve produktionen af affald vurderes ikke at medføre en øget miljøbelastning, idet overholdelsen af affaldsbekendtgørelsen og kommunens regulativ for erhvervsaffald, sikrer videre håndtering til genanvendelse, forbrænding og deponering. Etablering af nyt byggeri til erstatning for DISA s bygninger giver nye muligheder for at etablere kloak- og opsamlingssystemer for lokal håndtering og eventuelt genbrug af regnvand på ejendommen og forberede ledningsnettet til separat afledning af regnvand. Desuden vil nye bygninger give muligheder for at reducere energiforbruget til opvarmning og belysning, ved forbedret isolering og anvendelse af nye belysningskilder. Påvirkningerne fra støj og lugt i forbindelse med køle- og ventilationsanlæg vurderes til at have en lav grad af forstyrrelse, sandsynligheden vurderes til at være høj, mens varigheden af påvirkningen vurderes at være permanent. Dette giver en påvirkningsgrad, der kategoriseres som moderat/mindre. Der vurderes ikke at være behov for afværgeforanstaltninger. Det vurderes, at støjpåvirkningen fra vareindleveringen, ved etablering af de i Hovedprojektet indarbejdede skærme, vil have en lav grad af forstyrrelse. Sandsynligheden for påvirkningen vurderes at være høj og varigheden permanent. Dette giver en påvirkningsgrad der kategoriseres som moderat/mindre Afværgeforanstaltninger Som det fremgår af ovenstående beskrivelser indebærer det planlagte projekt i sig selv afværgeforanstaltninger overfor jord- og grundvandsforurening, idet jordforurening fjernes og nedsivning til grundvandet reduceres. Det har været forsøgt at iværksætte yderligere afværgeforanstaltninger overfor grundvandsforureningen på matr. nr. 6kæ, men dette har ikke haft en målbar effekt på forureningen i det primære grundvandsmagasin. Københavns Amt har i 2006 udarbejdet to skitseprojekter for afværgepumpning fra det primære grundvandsmagasin med efterfølgende rensning af det oppumpede vand. Region Hovedstaden har efterfølgende overtaget forpligtel- 92

122 serne ved gennemførelse af dette projekt. Det har dog ikke været muligt at fremskaffe en tidsplan for, hvornår dette projekt vil blive gennemført. Men gennemførelse af det her foreslåede projekt vil ikke være til hindring for eller fordyre Regionens senere gennemførelse af en afværgepumpning fra det primære grundvandsmagasin i en af de to versioner, som er beskrevet i en tidligere udarbejdet skitseprojekt 10. Støj fra varetransport vil blive reduceret ved at den største del af den samlede varelevering kommer til at foregå ad de sydlige og østlige facader, som støder op mod henholdsvis S-togsnettet og Motorring 3. Herudover planlægges der opført en afskærmning mellem vareleveringsramperne og omgivelserne. Overfladevand søges nedsivet lokalt. Grundet højt grundvandsspejl skal en del overfladevand dog også via forsinkelsesbassin - afledes til det almene kloaksystem. Ved skybrud tænkes en del af parkeringspladsen på terræn indrettet til at kunne håndtere de midlertidige regnvandsmængder. 6.4 Påvirkninger af bymiljøet Eksisterende forhold i området Projektområdet er beliggende i den sydøstligste del af Herlev Kommune, mellem Motorring 3 og Herlev Station, og er omgivet af bymæssig bebyggelse, primært parcelhuskvarterer, samt områder med typiske bymidte funktioner, såsom udvalgsvarebutikker dagligvarebutikker, restauranter, kontorer o.l. Området er i dag karakteriseret af store industribygninger, og dele af ejendommen Herlev Hovedgade 17 er afspærret således, at der ikke er adgang for offentligheden. Vejadgangen til Herlev Hovedgade 17 foregår via 2 overkørsler fra Stationsalléen mens vejadgangen til virksomheden Bodycote Varmebehandling A/S foregår fra Herlev Hovedgade via en indkørsel parallelt med til- og frakørslen til Motorring 3. Bebyggelsen på Herlev Hovedgade 17, der i dag huser DISA, er som helhed meget karakteristisk for Herlev, og de store bygningsvolumener er synlige fra det omgivende vejnet, herunder motorvejen. Området omkranses mod Herlev Hovedgade og Stationsalléen af en tæt række af vejtræer, som giver et særlig karakter i forhold til de bagvedliggende bygninger. Herlev Hovedgade er en af hovedadgangsvejene til København og er derfor meget trafikeret. Vejen forløber i 4 spor, adskilt af en beplantet midterhelle med græs, og fremtræder derfor visuelt, som et meget markant element i bybilledet omkring projektområdet. Eventyrkvarteret nord for Herlev Hovedgade er et af Herlev Kommunes ældste villakvarterer der indeholder karakteristiske bygningstyper i 1-2 etager, samt enkelte erhvervsbebyggelser mod Herlev Hovedgade. Området er støjbelastet af trafikstøj fra Herlev Hovedgade Københavns Amt (oktober 2006): Herlev Hovedgade 15 og 17, Herlev - Skitseprojekt. Udført af NIRAS A/S. 93

123 Musikkvarteret er beliggende syd for det kommende butikcenter på Herlev Hovedgade 17. Området består primært af parcelhuse, bortset fra et erhvervsområde beliggende i kvarterets nordøstligste del, hvor Kantatevej møder S-banen og Motorring Beskrivelse af miljøpåvirkninger FORUDSÆTNINGER FOR UNDERSØGELSEN Der vurderes ikke at være væsentlig forskel på påvirkningerne af bymiljøet ved en gennemførelse af enten Hovedprojektet eller de øvrige alternativer der indeholder butikker. Samtidig er 0-alternativet fastlagt til at være en videreførelse af de eksisterende forhold i området, ligesom Alternativ 3 vurderes at medføre et videreførelse af de eksisterende forhold, og der er derfor udelukkende foretaget en vurdering af en gennemførelse af projektet i forhold til de eksisterende forhold. METODE Til belysning af påvirkningerne af bymiljøet er der foretaget en registrering af det nuværende bymiljø set fra de omgivende områder og veje. Der er desuden udarbejdet tegnings- og modelmateriale for det kommende butiksprojekt, som belyser størrelse, beliggenhed, udseende osv. af det kommende byggeri. Der er derefter foretaget en vurdering af hvorvidt miljøpåvirkningerne er af en karakter, som vil kræve en afværgeforanstaltning. Konsekvenser - Driftsfasen Med omdannelsen af DISA til et butikscenter vil området ændre karakter bl.a. ved at blive offentligt tilgængeligt. De eksisterende industribygninger vil blive erstattet af tilsvarende store bygningsvolumener, og den nye bebyggelse vil få en størrelse og en højde, som i proportioner spiller op til det markante gaderum som Herlev Hovedgade udgør i bybilledet. Disponeringen af grunden, hvor den nye bebyggelse placeres som en sammenhængende bygningskrop omkring et fælles åbent parkeringsareal, sikrer en åbenhed og en synlighed, der åbner området op mod Herlev Hovedgade og Stationsalléen. I tilknytning til bebyggelsen og det tilhørende parkeringsanlæg, vil der blive etableret klart definerede gangarealer, der er med til at gøre området mere tilgængeligt og indbydende at færdes i. Projektet bliver opført som et arkitektonisk sammenhængende projekt, hvor materialerne er afstemt i type og farveholdning, ligesom der er klare bestemmelser omkring skiltning for både den enkelte butik og det samlede butikscenter. Dette medvirker til at området omfattes som en klart defineret helhed, og et sted som adskiller sig fra den centrale bymidte i Herlev med mindre udvalgsvarebutikker o.l. De eksisterende vejtræer langs Herlev Hovedgade og Stationsalléen vil i stort omfang blive bevaret, og vil bidrage til, at karakteren og genkendeligheden af gaderummene bevares, samtidig med at det vil bidrage positivt til den nye bebyggelses facader og udtryk. På samme måde vil træerne bidrage til at afgrænse parkeringsarealet og derfor definere rummet i forhold til de omkringliggende veje. Vareleveringen til butikscentret vil foregå på bagsiden af bebyggelsen, og får adgang via Stationsalléen. Selve aflæsningen af varer foregår i et separat vejforløb, og vil visuelt blive afskærmet fra omgivelserne. 94

124 Adgangen til butikscentret vil medføre mindre ændringer i gadebilledet på både Herlev Hovedgade og Stationsalléen, da der skal etableres nye vejanlæg for at afvikle den genererede trafik til og fra butikscentret. Det vil primært dreje sig om etablering af svingbaner ved de nye indkørsler. Den øgede trafikmængde på Herlev Hovedgade vil medvirke til at forstærke indtrykket af Herlev Hovedgade som en vigtig trafikåre i området. I forbindelse med etableringen af centret og de tilhørende vejprojekter vil der ligeledes bliver etableret anlæg der tager hensyn til gående borgere således at der bliver mulighed for sikkert at krydse Herlev Hovedgade. Konsekvenser - Anlægsfasen I anlægsfasen er der flere forhold som vil påvirke bymiljøet omkring projektområdet. Nedrivning, fjernelse af forurenet jord mv. samt levering af byggematerialer til byggeriet, vil kunne genere den omkringværende trafik i perioder. Byggeriet udføres successivt, dog således, at en del af byggeriet evt. kan ibrugtages under byggefasen. Der vil således blive taget nødvendigt hensyn til, dels områdets beboere/brugere/øvrige trafikanter og gående samt evt. handlende til det nye center. For at begrænse støv fra byggeriet, vil der blive vandet på byggepladsen i tørre perioder og omkringliggende veje vil blive fejet efter kørsel med jordbiler mv. Der vil forekomme øget støj i området fra byggeriet i forbindelse med nedrivning af eksisterende bygninger og anlæg, samt ved nedramning af fundringspæle. Endvidere vil der forekomme almindelig byggepladsstøj fra maskiner og håndværktøj. KONKLUSION Etableringen af det samlede projekt med opførelse af et nyt samlet butikscenter med tilhørende skiltning og parkeringsanlæg, vil medføre forskellige bymæssige påvirkninger. Samlet set vil området skifte karakter fra et lukket industrikompleks i en bymæssig kontekst og til et åbent og tilgængeligt bymiljø i sammenhæng med den øvrige by. Området med DISA-bygningerne er meget karakteristisk i bydelen, og kan ses eksempelvis fra Motorring 3. Placeringen af nye store bygningsvoluminer på grunden skal bidrage til, at området fortsat vil være karakteristisk og let genkendeligt fra motorvejen, Herlev Hovedgade og stationsområdet. Butiksbebyggelsen vil arkitektonisk komme til at fremstå som et sammenhængende område, da materialerne i farve og udtryk afstemmes i forhold til hinanden og helheden. Derved opnås et område som fremstår som en samlet klar helhed, og som samtidig adskiller sig typologisk fra Herlevs traditionelle bymidte. De eksisterende vejtræer langs Herlev Hovedgade og Stationsalléen vil i store træk blive bevaret og vil bidrage til genkendeligheden i området, og samtidig være med til at definere de store byrum som Herlev Hovedgade og de nye parkeringsarealer vil udgøre i området. Den visuelle påvirkning af bymiljøet vurderes at være høj, sandsynligheden høj og varigheden permanent, og der vil derfor behov for afværgeforanstatninger. Disse afværgeforanstaltninger består i de bestemmelser vedr. facader, skiltning, afskærmning, forarealsudformning og bevaring af træer, der fastlægges i lokalplanen for projektet. 95

125 Et projekt af denne størrelse vil naturligt medføre ændringer i trafikken, og de løsninger, der arbejdes med i forbindelse med projektet og VVM er bl.a. udvalgt for at skabe løsninger, så der kræves færrest mulige trafikale ændringer i det eksisterende bymiljø, herunder eksempelvis placering af ind- og udkørsler samt placering og afvikling af varelevering, således at trafikken afvikles bedst muligt. Samtidig er de trafikale tiltag med til at sikre bedre forhold for eksempelvis de lette trafikanter. Påvirkningen af bymiljøet som følge af de trafikale ændringer vurderes at være middel, sandsynligheden høj og varigheden permanent. I afsnittet omkring påvirkningerne fra trafikken, er der beskrevet forskellige elementer som er en del af hovedprojektet, samt forskellige afværgeforanstaltninger, som skal afhjælpe de trafikale påvirkninger af bl.a. bymiljøet. Som helhed vurderes det derfor ikke, at være behov for yderligere afværgeforanstaltninger i forhold til trafikken Afværgeforanstaltninger I forbindelse med udarbejdelsen af lokalplanen for området er der indarbejdet bestemmelser, der fastlægger placering og udformning af bebyggelsen, ligesom der er fastlagt hvordan adgangen til området skal foregå. I samspil med de øvrige bestemmelser, giver dette klare rammer for hvorledes bymiljøet i området kan forventes at blive, og det vurderes derfor ikke, at der er behov for yderligere afværgeforanstaltninger i forbindelse med påvirkninger af bymiljøet. I anlægsfasen vil der ske en tilpasning af arbejdet og de tilhørende aktiviteter således, at der tages mest mulig hensyn til omgivelserne. 6.5 Påvirkninger i anlægsfasen Eksisterende forhold i området I området i dag findes en række virksomheder på området, som genererer en vis trafik af både personbiler og lastbiler, en vis støj, luftforurening og spildevand. Desuden genereres en del affald fra de virksomheder, som drives på området Beskrivelse af miljøpåvirkninger FORUDSÆTNINGER FOR UNDERSØGELSEN Det forudsættes at, byggearbejderne vil forløbe over en periode på 1½ år nedrivningsarbejderne vil omfatte 3-4 gravemaskiner samt en kran og have en forventet varighed på 6-8 måneder gravearbejderne på matr. nr. 6kf vil omfatte en maskinpark på 1-2 gravemaskiner og dumpere og have en forventet varighed på 3 måneder arbejdstiden vil være mandag-fredag 7:00-18:00 De nærmere vilkår om arbejdstid, indretning af arbejdsplads, kørsel til og fra området vil blive fastlagt af Herlev Kommune på baggrund af bygherres anmeldelse af midlertidige aktiviteter. 96

126 Ombygning af offentlige veje og vejkryds vil følge sædvanlige standarder og procedurer, hvilket medfører, at eventuelle potentielle gener for naboer og den øvrige trafik søges reduceret bedst muligt. METODE Ved vurdering af de miljømæssige konsekvenser tages udgangspunkt i de allerede gennemførte undersøgelser af jord, grundvand og miljømæssige forhold på DISA. Konsekvenserne beskrives for henholdsvis det præsenterede projekt og for 0-alternativet, som er en bevarelse af status quo for de eksisterende virksomheder på ejendommene. Ved vurdering af konsekvenserne i anlægsfasen anvendes samme metoder, som beskrevet i nedenstående reference 11, og behovet for afværgeforanstaltninger er vurderet efter de kriterier, som er beskrevet i Tabel 2, 3 og 4 i begyndelsen af dette kapitel. De miljømæssige hovedspørgsmål i anlægsfasen er projektets påvirkning på omgivelserne med hensyn til jordforurening, spilde- og overfladevand, ressourceforbrug, affald, støj- og lugtgener samt vibrationer. Konsekvenser af Hovedprojektet Jordforurening Fjernelse af forurenet jord vil ske som en del af anlægsfasen. Det forurenede jord vil efter opgravning blive kategoriseret som affald, og er derfor nærmere beskrevet under det følgende afsnit om affald i anlægsfasen. Spilde- og overfladevand Det forventes ikke, at der i forbindelse med bygge- og anlægsaktiviteterne på matr. nr. 6kf vil blive behov for sænkning af grundvandet. Der vil alene blive tale om lænsning af små mængder regnvand fra fundamentsudgravninger i nedbørsrige perioder. Såfremt der samler sig regnvand i udgravningerne for fjernelse af olieforurenet jord kan det blive aktuelt at udlede regnvandet via olieudskiller/andet renseanlæg eller ved meget forurenede områder bortskaffe lænsevandet som farligt affald til godkendt modtager. Ressourceforbrug I nedrivningsfasen og anlægsfasen vil der blive anvendt energi i form af dieselolie, genereret støj og luftforurening ved drift af kraner, gravemaskiner, dumpere, rambukke, hydraulikhammer, lastbiler og betonknusningsanlæg. Der vil desuden blive genereret en mængde lastbiltrafik til og fra byggepladsen. Det forventes, at der i forbindelse med jordarbejderne på Herlev Hovedgade 17 vil blive behov for bortkørsel af ca t overskudsjord fra ejendommen. Dette svarer til ca. 300 vognlæs med sættevogn eller solovogn med kærre. I anlægsfasen anvendes desuden energi til materialer, hvilke primært består af grus, beton, stål, jern, glas og asfalt. Det altovervejende materialeforbrug består af beton, som er dannet som en blanding af cement, vand, sand og sten. Ingen af disse komponenter er knappe ressourcer, hvortil det tillige skal bemærkes, at sand og sten ofte kan erstattes af nedknust beton Skanska Bolig A/S (2007): Vurdering af virkninger på Miljøet fra et planlagt projekt for rensning af jordforureninger på stedet i området Kløverparken på Amager. Udført af JORD-MILJØ A/S. 97

127 I starten af anlægsfasen vil der forekomme støv fra nedbrydning af bygninger. Under hele anlægsfasen kan der forekomme støv i tørre perioder, når jorden hvirvles op ved eksempelvis transport på byggepladsens interne veje og fra eventuelle jorddepoter. Affald I nedrivningsfasen vil der blive genereret affald i form af murbrokker, betonbrokker, træ, tagpap, glas, plast og metal. I det omfang der ved screening af de eksisterende bygninger på stedet registreres forekomst af asbest, PCB eller blyholdige materialer skal byggematerialer, som indeholder disse stoffer håndteres særskilt som farligt affald i henhold til den til enhver tid gældende affaldsbekendtgørelse og det til enhver tid gældende regulativ for erhvervsaffald for Herlev Kommune. I gravefasen vil der kun blive genereret nyt affald i form af forurenet jord. Der vil desuden blive bortskaffet gamle genstande i jorden, der af forskellige årsager ikke kan blive liggende. Det drejer sig om murbrokker, asfaltstykker, betonbrokker, opgravede kloakker og olieudskillere. Herudover vil der blive opgravet en række nedgravede tanke. Alt affald vil blive sorteret og bortskaffet i henhold til den til enhver tid gældende affaldsbekendtgørelse og det til enhver tid gældende regulativ for erhvervsaffald for Herlev Kommune. Bygge-, anlægs- og nedrivningsaffaldet vil, ud over forurenet jord, blive sorteret i følgende hovedfraktioner: Rene stenmaterialer f.eks. natursten, granit og flint Ren, uglaseret tegl Ren beton Blanding af rene stenmaterialer, rent uglaseret tegl, rent beton Blanding af beton og asfalt Jern og metal Brændbart byggemateriale Ikke brændbart byggemateriale Størst mulig andel af bygge-, anlægs- og nedrivningsaffaldet bliver genanvendt. Forurenet jord og ren jord, som skal bortskaffes fra byggepladsen vil blive anmeldt til Herlev Kommune på kommunens anmeldeskemaer til dette formål. Sammen med anmeldelserne indsendes resultaterne af de kemiske analyser, udført ved forklassificeringen. Efter kommunens anvisning af jorden transporteres denne til den godkendte modtager. I forbindelse med det efterfølgende byggeri vil der blive genereret byggeaffald, som vil blive sorteret af de enkelte fagentreprenører efter den til enhver tid gældende affaldsbekendtgørelse og det til enhver tid gældende regulativ for erhvervsaffald for Herlev Kommune. Støj- og lugtgener. Bygge- og anlægsarbejderne vil medføre en del transporter med affald, byggematerialer og håndværkere på vejnettet omkring byggepladsen. Transporterne vil være reguleret af de krav Herlev Kommune opstiller i forbindelse med byggesagsbehandlingen i henhold til miljølovgivningen. 98

128 Transporterne må forudses at ske på hele det omkringliggende overordnede vejnet, men trafikmængden vil være mindre sammenholdt med den øvrige trafik der er i området. Trafikintensiteten vil variere hen over anlægsperioden. Når intensiteten vil være højest, forventes der at køre op til 30 lastbiler dagligt. Tilkørsel af byggematerialer vil betyde en øget lastbiltrafik, der for en stor del skal foregå ad veje, der allerede er trafikbelastede i dag. I lange perioder vil materialetransporter kun bestå af ganske få lastbiler dagligt, og al arbejdet foregå indvendigt i centret. Anvendelsen af materiel på byggepladsen medfører emission af CO, CO 2, NO x samt partikler. Der er ikke foretaget beregninger af luftforurening fra byggepladsen, da grundlaget for beregning af emission fra maskinparken ikke er til stede, idet der ikke på nuværende tidspunkt foreligger oplysninger om antallet af maskiner, deres driftstid samt deres alder. Nedrivningfasen vil generere en del støj som bl.a. omfatter knusning af beton. Vibrationer: Vibrationer kan opstå i anlægsfasen og giver blandt andet anledning til skader og revner i nabobygninger, men kan også være til gene for personer, der opholder sig i nærheden af byggeriet. Inden prøveramningen af pæle vil der blive gennemført en fotoregistrering af de nærliggende ejendomme og en eventuel sikring af bygningsbeskadigelse foretages ved en monitering af vibrationsbelastningen på de udsatte bygninger under selve arbejdets udførsel. Herudover vil der blive opsat accelerometre på bygninger omfattet af skadesrisiko og løbende under den eventuelle pæleramning blive målt svingningshastigheder. Konsekvenser af 0-alternativet og Alternativ 3. De eksisterende virksomheder på området genererer affald fra produktionerne, støj og luftforurening inden for de miljøgodkendelser, som foreligger. Endvidere anvender alle virksomhederne energi til opvarmning og specielt Bodycote Varmebehandling A/S anvender store mængder elektricitet i produktionen. Endvidere opbevares en række olieprodukter og kemikalier på virksomhederne, og eventuelle spild herfra udgør en miljømæssig risiko for forurening af jord og grundvand. Konsekvenser af Alternativ 1 og 2. Konsekvenserne ved en gennemførelse af de øvrige alternativer vurderes at være de samme, som ved etablering af Hovedprojektet. KONKLUSION Anlægsarbejderne i forbindelse med byggeriet af nyt butikscenter vil medføre et energiforbrug, som vurderes at være af samme størrelsesorden som de eksisterende belastninger fra virksomhederne på området. Trafikbelastning og en 99

129 støj- og luftforurening vurderes at være højere end de eksisterende forhold i selve anlægsfasen. Efter etableringen af det nye butikscenter vurderes vandforbrug, energiforbrug, og støj- og luftforurening at være mindre end 0-alternativet. Trafikbelastningen i anlægsfasen vurderes at være højere end i 0-alternativet. Støvgenerne i anlægsperioden vurderes at være middel til høj, sandsynligheden for påvirkning høj, men varigheden midlertidig. Påvirkningsgraden skønnes derfor at være moderat/mindre, hvorfor afværgeforanstaltninger i anlægsfasen skal overvejes. Støvgenerne vil blive minimeret ved: Afdækning Renholdelse af arealer Vanding i tørre perioder Vandforbruget i forbindelse med støvbekæmpelse ved nedrivning og gravearbejder vil være meget afhængig af nedbørsforholdene på tidspunktet for nedrivning og gravearbejder. I værste fald forventes, at der forbruges m³ vand til dette formål. De eksisterende regler for sortering og bortskaffelse af de forskellige affaldsfraktioner fra anlægsfasen skønnes at være tilstrækkelige til at sikre mod uacceptable påvirkninger af miljøet, og der påtænkes derfor ikke iværksat særskilte afværgeforanstaltninger overfor denne påvirkning. Hvis der konstateres asbest, PCB eller bly i de eksisterende bygninger, vurderes graden af forstyrrelse at være høj, sandsynligheden for spredning af stofferne til det omgivende miljø for høj, og varigheden at være stort set permanent. Der skal derfor iværksættes afværgeforanstaltninger for at hindre spredning, hvilket i øvrigt også følger af gældende lovgivning på området. Arbejdsmiljølovgivningen foreskriver desuden brug af personlige værnemidler og afdækning af områder med disse stoffer i forbindelse med håndtering. De generelle støjpåvirkninger i anlægsfasen vil primært komme fra nedrivning, trafik, håndtering af byggeaffald samt opbygning af den nye bebyggelse. Påvirkningsgraden vurderes af være høj, sandsynligheden for påvirkning høj, men varigheden midlertidig. Påvirkningsgraden skønnes derfor at være moderat/ mindre, hvorfor afværgeforanstaltninger i anlægsfasen kan overvejes. Anvendelse af f.eks. midlertidige støjskærme omkring betonknusningsanlæg og andre støjkilder kan reducere støjbelastningen på omgivelserne. Forslag til andre mulige afværgeforanstaltninger er nærmere beskrevet i afsnit om afværgeforanstaltninger. Emissioner fra vejtrafikken i anlægsperioden vurderes at have en lav grad af forstyrrelse mens sandsynligheden for påvirkning er høj og varigheden midlertidig. Påvirkningsgraden er derved uvæsentlig/ingen, og det vurderes derfor, at afværgeforanstaltninger ikke er relevante. Det vurderes, at graden af påvirkning af luftkvaliteten i nærområdet fra selve byggepladsaktiviteterne vil være lav, sandsynligheden for påvirkning høj, men 100

130 varigheden midlertidig. Påvirkningsgraden skønnes derfor at være uvæsentlig/ ingen, hvorfor afværgeforanstaltninger i anlægsfasen ikke overvejes. Vurderingen af vibrationer er forbundet med stor usikkerhed, da undergrundens sammensætning og beskaffenhed er af overordentlig stor betydning for udbredelsen af vibrationer i jordskorpen. Herudover er de enkelte bygningers kvalitet, konstruktionsvalg og fundering af stor betydning for de vibrationsgener, der opleves indendørs. Graden af vibrationsgener vil blive fastlagt ved prøveramninger på ejendommen, inden det egentlige rammearbejde startes. På baggrund af disse prøveramninger kan sandsynligheden for påvirkning vurderes, og under alle omstændigheder vil varigheden af generne være begrænset til rammeperioden på nogle få uger. Hvis anlægsarbejdet giver for store vibrationer skal der anvendes andre funderingsmetoder, som f.eks in-situ støbte betonpæle Afværgeforanstaltninger For at reducere de miljømæssige belastninger fra anlægsarbejderne vil bygherren påse, at entreprenørerne anvender materiel og byggemetoder, som vil begrænse varigheden og belastningerne fra det planlagte byggeprojekt til et niveau, som svarer til andre, tilsvarende byggeprojekter i bymæssig bebyggelse. De afværgeforanstaltninger, som kan komme på tale for at reducere de miljømæssige belastninger fra anlægsfasen er: Hvis der konstateres asbest, PCB eller bly i de eksisterende bygninger, skal de berørte bygningsdele afdækkes, og der skal anvendes maskiner med overtrykskabine og beskyttelsesdragter i forbindelse nedrivningsarbejderne. Begrænsning af arbejdstiden på byggepladsen. Begrænsning af den tid, maskiner må gå i tomgang. Montering af partikelfilter på maskiner. Etablering af tvangsruter for lastbiltrafik. Vanding af byggeplads og veje omkring for at forebygge støvgener i tørre perioder. Fejning af veje omkring byggepladsen. Reduktion i lastbiltrafikken ved at undgå tomkørsel og i videst muligt omfang medtage returlæs. Brug af støjdæmpet rammemateriel til ramning af betonpæle. Opstilling af midlertidige støjskærme omkring støjkilder i forbindelse med nedrivning. Anvendelse af in-situ støbte betonpæle i stedet for ramning af præfabrikerede betonpæle. 101

131 7. Miljøafledte socioøkonomiske konsekvenser Dette afsnit beskriver de socioøkonomiske konsekvenser, der kan tilskrives miljøeffekterne af projektets påvirkning af samfundsmæssige og lokalsamfundsmæssige forhold. Det kan være direkte eller afledte virkninger på eksisterende erhvervsmæssige forhold, der har betydning for tredje parts indtjeningsgrundlag eller andre forhold, der har indflydelse på de sociale strukturer og erhvervslivet i området. Sådanne relationer betegnes i VVM-sammenhæng som miljøafledte socioøkonomiske effekter. De socioøkonomiske forhold, som er relevante at se på i forhold til etablering af store udvalgsvarebutikker på DISA-grunden, Herlev Hovedgade 17, relaterer sig stort set alene til de lokale samfundsmæssige forhold. De socioøkonomiske effekter som er relevante og væsentlige i forhold til projektet er påvirkningen af lokalområdets erhvervsinteresser, beskæftigelsen i anlægs- og driftsfasen, de trafikale forhold samt evt. påvirkninger projektet kan medføre for de sociale strukturer og befolkningen. Lokalområdets erhvervsinteresser: I forhold til projektet er de mulige erhvervsmæssige interesser i nærområdet vurderet til primært at være den lokale og regionale detailhandel. Disse konsekvenser er beskrevet nærmere i afsnittet omkring detailhandel og vedrører alene driftsfasen. Hovedkonklusionen er, at projektet vil betyde en styrkelse af den samlede detailhandel i Herlev Kommune og den i kommuneplanen afgrænsede bymidte, idet der dog samtidig vil blive tale om en vis omsætningsnedgang for de eksisterende butikker i Herlev bymidte. Med projektet vil der således samlet ske en styrkelse af de detailhandelsmæssige interesser i kommunen (den samlede detailhandelsomsætning i Herlev Kommune forventes at stige med 745 mio. kr. ved en gennemførelse af Hovedprojektet). Analysen af detailhandlen viser desuden, at det vil få store konsekvenser for Herlev Kommune, såfremt et tilsvarende butikscenter placeres i en nabokommune, og dermed også store konsekvenser for de detailhandelsmæssige erhvervsinteresser. Beskæftigelse: Anlægsfasen for etablering af butikscentret på Herlev Hovedgade 17 forventes at forløbe over ca. 1½ år og vil beskæftige en lang række konsulenter og fageksperter samt håndværkere. I forbindelse med selve byggeriet, forventes det, at der vil være beskæftiget håndværkere og rådgivere på selve byggepladsen. Hertil kommer anlægsarbejdet omkring ombygning af Herlev Hovedgade i forbindelse med projektet, hvilket skønnes at ville beskæftige ca. 5-8 håndværkere i området i 4 mdr. Derudover vil der være en række personer, som bliver beskæftiget med transport af materialer og gods til og fra byggepladserne. Samfundsøkonomisk vurderes der at være tale om mere end 30 direkte jobs, eller 45 mandeår. Dertil kommer den afledte beskæftigelse i form af produktion af bygge- og anlægsmaterialer andre steder. Ved aktiviteter i byggebranchen antages generelt, at et mandeår i direkte beskæftigelse medfører yderligere ét mandeår i afledt beskæftigelse, så realiseringen af det samlede projekt må vurderes at svare til i alt ca. 90 mandeår beskæftigelse. 102

132 I driftsfasen vil projektet efter ICP s vurdering, som oven for anført, styrke detailhandlen i Herlev Kommune. Projektets butikker samt kundeorienterede servicefunktioner vil kunne beskæftige i størrelsesordenen ansatte omregnet til varige/permanente fuldtidsstillinger og dermed bevirke en samlet styrkelse af beskæftigelsessituationen i kommunen. Trafik: I forbindelse med projektet vil der ske en regulering af trafikforholdene på den del af Herlev Hovedgade som ligger ud for Herlev Hovedgade 17. Etableringen af projektet og de tilhørende vejprojekter kan desuden have en vis påvirkning på virksomhedens Bodycote Varmebehandling A/S s adgang og drift. Ved de planlagte anlægsarbejder på Herlev Hovedgade og Stationsalléen i forbindelse med projektet vil der for erhvervsvirksomheder der ligger med direkte adgang ud til disse gader, kunne blive tale om en tidsbegrænset påvirkning. Det forventes imidlertid, at påvirkningerne kan minimeres gennem anlægsarbejdets tilrettelæggelse m.v. I driftsfasen vil et butikscenter på Herlev Hovedgade 17 have trafikale konsekvenser. Disse er analyseret af Viatrafik og nærmere beskrevet i afsnit 6.2 Gennem en række trafikale foranstaltninger og tiltag er det sikret, at trafikken på områdets vejnet kan afvikles tilfredsstillende i med hensyn til kapacitet og sikkerhed. Der vurderes derfor i driftsfasen ikke trafikalt at være socioøkonomiske konsekvenser. Rekreative forhold: I forbindelse med projektets gennemførelse, vil der være en række bygge- og anlægsarbejder på selve Herlev Hovedgade 17 og Herlev Hovedgade, som kan medføre risiko for støj- og støvgener i forhold til de boliger, som er beliggende umiddelbart nord for Herlev Hovedgade. Dette er nærmere beskrevet i afsnit 6.5 Det forventes imidlertid, at der gennem fastsættelse af driftsperioder og vilkår for arbejderne vil kunne begrænse miljøpåvirkningerne i anlægsfasen, der vil være af midlertidig karakter. Der forventes i forhold til de rekreative forhold omkring de pågældende boliger således ikke at være væsentlige socioøkonomiske konsekvenser i anlægsfasen. I driftsfasen vil den øgede trafikmængde på Herlev Hovedgade, som følge af projektet, kunne have en miljømæssig påvirkning af de boliger, som er beliggende nord for Herlev Hovedgade, såfremt der ikke samtidig gennemføres støjdæmpende foranstaltninger. Hovedprojektet indebærer imidlertid, at der i forbindelse med ombygningen af Herlev Hovedgade, etableres støjreducerende slidlag på Herlev Hovedgade (mellem Herlev Ringvej og Motorring 3) samt på Stationsalléen (mellem Herlev Station og Herlev Hovedgade). Dette vil betyde en dæmpning af den eksisterende støjpåvirkning fra Herlev Hovedgade på de aktuelle boliger med 1 2 db(a). På denne baggrund vurderes der i forhold til de rekreative forhold omkring de pågældende boliger ikke at være væsentlige socioøkonomiske konsekvenser i driftsfasen. KONKLUSION Projektet til butikker på Herlev Hovedgade 17 og de planlagte ændringer på en delstrækning på Herlev Hovedgade vurderes samlet set at have overvejende positive påvirkninger af de socioøkonomiske forhold. Der vil i bygge- og anlægsfasen være en positiv effekt i kraft af op mod 45 mandeårs beskæftigelse. I 103

133 driftsfasen vil projektet medføre op med varige fuldtidsstillinger til lokalområdet, ligedom den samlede detailhandelsomsætning i Herlev Kommune vil øges med 745 mio. kr. Derudover vil der være en vis effekt i form af afledt beskæftigelse. Graden af den positive påvirkning vurderes at være middel, sandsynligheden for påvirkningen høj, og varigheden permanent. De positive socioøkonomiske konsekvenser vurderes derfor at være væsentlige. I anlægsfasen vil der desuden forekomme støj- og trafikale gener i nærområdet i forbindelse med nedrivning samt etablering at det planlagte projekt, som kan medføre negative socioøkonomiske konsekvenser for de nærmeste naboer. Den negative påvirkning af de socioøkonomiske forhold vurderes at være middel. Sandsynligheden for denne påvirkning vurderes at være høj men varigheden vil være af en midlertidig karakter. Påvirkningsgraden er derfor moderat/mindre. De planlagte afværgeforanstaltninger vurderes at ville mindske påvirkningerne i denne periode, og sammenholdt med de varige, positive socioøkonomiske effekter ved etableringen af butikscentret, vurderes der samlet at være en positiv socioøkonomisk effekt af det samlede projekt. 104

134 8. Resumé af afværgeforanstaltninger Detailhandel Der vurderes ikke at være behov for afværgeforanstaltninger i forbindelse med detailhandlen. Trafik I det overordnede kryds vest for det nye butikscenter, Herlev Ringvej/Herlev Hovedgade, beregnes i en fremtidig situation (år 2020) afviklingsmæssige problemer. Dette både for en situation med og uden et nyt butikscenter på Herlev Hovedgade 17. Butikscentret er med til at forværre problemerne. Under alle omstændigheder skal der foretages forbedringer i dette kryds, jf nedenstående. Herlev Ringvej/Herlev Hovedgade I krydset Herlev Ringvej/Herlev Hovedgade skal der etableres længere svingbaner, hvor det er muligt, for at minimere risikoen for at kø i svingbanerne blokerer for ligeudkørende trafik. Det er vurderet muligt at forlænge svingbanerne på: Herlev Hovedgade, Øst for krydset Den eksisterende højresvingsbane forlænges ved at der etableres afkortet cykelsti. Ud over en længere svingbane medfører dette erfaringsmæssigt en god trafiksikkerhed for de ligeudkørende cyklister. Højresvingsbanen kan forlænges ca. 15 m. Herlev Hovedgade, Vest for krydset Den eksisterende venstresvingsbane forlænges ved at inddrage den eksisterende midterhelle. Venstresvingsbanen kan forlænges ca. 25 m. Herlev Ringvej, Nord for krydset De eksisterende højre- og venstresvingsbane forlænges ved indsnævring af midter- og siderabat, indsnævring af bred cykelsti, samt flytning af fortov ind til trappekonstruktion. Højresvingsbanen kan forlænges ca. 40 m. Venstresvingsbanen kan forlænges ca. 25 m. Herlev Ringvej, Syd for krydset De eksisterende højre- og venstresvingsbane forlænges ved at den eksisterende midterhelle og siderabatterne inddrages. Højresvingsbanen kan forlænges ca. 30 m. Venstresvingsbanen kan forlænges ca. 100 m. For ændringerne på Herlev Ringvej gælder at letbaneprojektet stadig kan gennemføres. Ændringerne vil dog betyde at anlægsomkostningerne til letbanen med stor sandsynlighed vil øges. I Trafikmodel-HH17 er der redegjort for at Hovedprojektet + forlængelsen af svingbanerne (længder er angivet i ovenstående) vil medføre trafikale forhold i krydset, svarende til 0-alternativet. Herlev Hovedgade/Motorring 3 I krydset Herlev Hovedgade/Motorring 3 vil der ligeledes være behov for forbedringer i år Her vil de tilkørende til motorvejen fra Herlev Hovedgade få større ventetider. En mulig løsning er at der etableres to frafarts-spor fra 105

135 krydset i retning mod motorvejen, således at f.eks. højre- og venstresvingende kan køre samtidigt, eller der kan etableres to højresvingsbaner fra Herlev Hovedgade. Dette medfører fletning op ad rampen. Vedligeholdelse af SRS-belægning Det støjreducerende slidlag (SRS-belægning) der udlægges som en del af Hovedprojektet på Herlev Hovedgade (mellem Herlev Ringvej og Motorring 3) samt på Stationsalléen (mellem Herlev Station og Herlev Hovedgade), bør vedligeholdes efter behov, for at sikre en fortsat reduktion af trafikstøjen. Øvrige miljøpåvirkninger Det planlagte projekt indebærer i sig selv afværgeforanstaltninger overfor jordog grundvandsforurening, idet olieforurening fjernes og nedsivning til grundvandet reduceres. Det har været forsøgt at iværksætte yderligere afværgeforanstaltninger overfor grundvandsforureningen på matr. nr. 6kæ, men dette har ikke haft en målbar effekt på forureningen i det primære grundvandsmagasin. Københavns Amt har i 2006 udarbejdet to skitseprojekter for afværgepumpning fra det primære grundvandsmagasin med efterfølgende rensning af det oppumpede vand. Region Hovedstaden har efterfølgende overtaget forpligtelserne ved gennemførelse af dette projekt. Det har dog ikke været muligt at fremskaffe en tidsplan for, hvornår dette projekt vil blive gennemført. Men gennemførelse af det her foreslåede projekt vil ikke være til hindring for eller fordyre Regionens senere gennemførelse af en afværgepumpning fra det primære grundvandsmagasin i en af de to versioner, som er beskrevet i en tidligere udarbejdet skitseprojekt. Afværgeforanstaltningerne i forhold til støj fra varetransport er en del af Hovedprojektet og består dels af, at den primære varetransport sker på de sider af bygningskomplekset som orienterer sig mod S-togsnettet, Motorring 3 og erhvervsvirksomheder. Herudover bliver der opstillet skærme tæt på selve vareindleveringerne, som også vil reducere støjen. Afværgeforanstaltningerne i forhold til overfladevand består af etableringen af forsinkelsesbassin samt et sænket parkeringsareal på terræn, som kan benyttes som midlertidig forsinkelsesbassin ved skybrud. Påvirkninger af bymiljøet I forbindelse med udarbejdelsen af lokalplanen for området er der indarbejdet bestemmelser, der fastlægger placering og udformning af bebyggelsen, ligesom der er fastlagt hvordan adgangen til området skal foregå. I samspil med de øvrige bestemmelser, giver dette klare rammer for hvorledes bymiljøet i området kan forventes at blive, og det vurderes derfor ikke, at der er behov for afværgeforanstaltninger i forbindelse med påvirkninger af bymiljøet. I anlægsfasen vil der ske en tilpasning af arbejdet og de tilhørende aktiviteter således, at der tages mest mulig hensyn til omgivelserne. Påvirkninger i anlægsfasen For at reducere de miljømæssige belastninger fra anlægsarbejderne vil bygherren påse, at entreprenørerne anvender materiel og byggemetoder, som vil begrænse varigheden og belastningerne fra det planlagte byggeprojekt til et ni- 106

136 veau, som svarer til andre, tilsvarende byggeprojekter i bymæssig bebyggelse. De afværgeforanstaltninger, som kan komme på tale for at reducere de miljømæssige belastninger fra anlægsfasen er: Begrænsning af arbejdstiden på byggepladsen. Begrænsning af den tid, maskiner må gå i tomgang. Montering af partikelfilter på maskiner. Etablering af tvangsruter for lastbiltrafik. Vanding af byggeplads og veje omkring for at forebygge støvgener i tørre perioder. Fejning af veje omkring byggepladsen. Reduktion i lastbiltrafikken ved at undgå tomkørsel og i videst muligt omfang medtage returlæs. Brug af støjdæmpet rammemateriel til ramning af betonpæle. Opstilling af midlertidige støjskærme omkring støjkilder i forbindelse med nedrivning. Anvendelse af in-situ støbte betonpæle i stedet for ramning af præfabrikerede betonpæle. Hvis der konstateres asbest, PCB eller bly i de eksisterende bygninger vurderes graden af forstyrrelse at være høj, sandsynligheden for spredning af stofferne til det omgivende miljø for høj og varigheden at være stort set permanent. Der skal derfor iværksættes afværgeforanstaltninger for at hindre spredning, hvilket i øvrigt også følger af gældende lovgivning på området. Arbejdsmiljølovgivningen foreskriver desuden brug af personlige værnemidler og afdækning af områder med disse stoffer i forbindelse med håndtering. 107

137 9. Kumulative effekter Etablering af letbane langs Herlev Ringvej, udvidelse af Herlev Hospital og en eventuel indsnævring af Herlev Hovedgade vil sammen med et nyt center på Herlev Hovedgade 17 have en kumulativ effekt. Trafikafviklingsmæssigt er der taget højde for dette i trafikmodellen, hvor der er opbygget forskellige scenarier med forskellige kombinationer af de nævnte ændringer, for at belyse de trafikale aspekter ved de store udviklingsprojekter i kommunen. 108

138 10. Eventuelle mangler i Miljøvurderingen For at give en retvisende samlet, overordnet vurdering af de planlagte aktiviteters virkninger på jord- og grundvandsforureningen i området mangler en tidsplan for Region Hovedstadens afværgeprojekt. Desuden mangler Regionens udmelding om valg af afværgealternativ i henhold til skitseprojekterne 12 og Regionens vurdering af, om det planlagte byggeprojekt er foreneligt med Regionens planer. Regionen vil vurdere dette i forbindelse med deres udtalelse til 8 tilladelsen til bygge- og anlægsarbejde på forurenet areal. Der vurderes ikke at være øvrige væsentlige mangler i rapportens oplysninger og ved vurderingen af konsekvenser for miljøet i nærværende rapport. 12 -Københavns Amt (oktober 2006): Herlev Hovedgade 15 og 17, Herlev - Skitseprojekt. Udført af NIRAS A/S. 109

139 11. Forslag til overvågningsprogram I dette afsnit beskrives de miljøforhold, som miljøredegørelsen har vist der er behov for at overvåge løbende. Generelt vil der blive stillet krav til aktiviteter og miljøpåvirkninger fra myndighedens side i forbindelse med indhentningen af de nødvendige myndighedstilladelser. Derudover vil bygherren i anlægsfasen stille krav til entreprenøren om anvendelse af bl.a. støjdæmpende materiel, specifikke køreveje, håndtering af jord, grundvandsbeskyttelse m.v. Entreprenørens overholdelse af disse krav vil blive overvåget af et tilsyn, der løbende vil indfinde sig på arbejdspladsen og kontrollere forholdene. Nedenfor er specifikt nævnt de forhold, der er gennemført miljøvurdering af og hvor det er vurderet, at der skal foregå en løbende overvågning. I forbindelse med bygge- og anlægsaktiviteterne vil der være behov for konstant miljøteknisk tilsyn med gravearbejderne på ejendommene. Dette tilsyn vil medvirke ved opgravning af olietanke, olieudskillere, kloakker m.v. og sortering af overskudsjord i forskellige fraktioner. Tilsynet skal desuden sikre, at der træffes miljømæssigt hensigtsmæssige foranstaltninger i tilfælde af, at der træffes uforudset forurening. Herudover vil bygherren ved tilsyn på arbejdspladsen overvåge, at entreprenørerne til stadighed anvender materiel og byggemetoder, som til enhver tid reducerer de miljømæssige belastninger på omgivelserne. Bygherren vil under anlægsarbejderne løbende foretage overvågning af vandkvaliteten af det lænsevand, som oppumpes fra fundamentsudgravninger. Herudover foreslås det, at der i samarbejde med Region Hovedstaden udarbejdes et overvågningsprogram for overvågning af vandkvaliteten i det sekundære grundvand før, under og efter bygge- og anlægsaktiviteterne på Herlev Hovedgade 17. Overvågningen kan eventuelt foregå ved vandprøvetagning i eksisterende grundvandsboringer på ejendommen I forbindelse med en evt. grundvandssænkning, skal der etableres et overvågningsprogram, bestående af et antal filtersatte moniteringsboringer, hvor udbredelsen af grundvandssænkningstragten følges. Overvågningsprogrammet skal sikre, at der ikke sker sætningsskader på eksisterende bygninger som følge af dræning af sætningsfølsomme jordlag. Trafikken ud for Herlev Hovedgade 17 overvåges som en del af Herlev Kommunes trafikplanlægning, hvor der herunder løbende udføres trafiktællinger. Trafikstøj på influensvejnettet overvåges via Herlev Kommunes støjkortlægning, som gennemføres hvert 5 år. Hermed overvåges blandt andet effekten af den støjdæmpende belægning, som aftager med tiden 110

140 12. Ordforklaring 95%-fraktil Intervalfrekvensen f( I ) er brøkdelen af observationer, der falder i intervallet I. Hvis 95%-fraktil af kølængden i spidstimen er 100 m, vil 95% af observationerne af registrerede kølængder i spidstimen være max 100 m. 8-tilladelse: 19-tilladelse: Affaldsbekendtgørelsen: Afværgeforanstaltninger: Afværgepumpning: Asbest: Bly: BTEX: Bærelag: Chlorerede opløsningsmidler: CO Tilladelse til bygge- og anlægsarbejde på ejendomme, som er kortlagte på enten vidensniveau 1 eller 2 efter Lov om forurenet jord. Tilladelse udstedes af kommunen efter begrundet ansøgning, idet Regionen dog er høringsberettiget. Tilladelse til genanvendelse af jord på en kortlagt ejendom i henhold til Miljøbeskyttelseslovens 19. Tilladelse udstedes af kommunen efter begrundet ansøgning. Bekendtgørelse om affald. Foranstaltninger, som har til formål at reducere en miljøbelastning. Oppumpning af grundvand med det formål at oppumpe forureningen og/eller at reducere risikoen for at en grundvandsforurening skal brede sig i grundvandet. Kan fremkalde kræft og asbestose og er nu forbudt. Forekommer typisk i gamle eternitplader og isolering. Kan skade mennesker. Bly kan forekomme i maling, inddækninger på tage og ved rørsamlinger. En gruppe af lette (flygtige) kulbrinter, som omfatter de fire stoffer benzen, toluen, ethylbenzen og xylener. Et sand-, grus- eller stenlag, som etableres under asfalteller stenbelægninger, og som sikrer en fordeling af belastningerne fra f.eks. køretøjer til de underliggende jordlag. Gruppe af kulbrinter, som foruden kulstof og brint indeholder chlor. De mest almindelige er trichlorethylen og tetrachlorethylen, som tidligere har være meget anvendt til tøjrensning og affedtning af metalemner, inden maling. Mange af stofferne i denne gruppe er kræftfremkaldende. CO udsendes hovedsageligt fra benzindrevne køretøjer pga. ufuldstændig forbrænding. CO nedbrydes kun langsomt i atmosfæren. CO er en giftig luftart, der i større mængder kan hindre blodets iltoptagelse. 111

141 CO 2 Dagligvarebutikker: Dokumentationsprøver: Emission: Forklassificering: Frafart: Geotekniske forhold: Graveplaner: Handelsbalance: HC Jordtip: CO 2 er en luftart, der bl.a. dannes ved forbrænding, hvorfor afbrænding af fossile brændstoffer bidrager til et forøget CO2-indhold i atmosfæren, der er en væsentlig årsag til global opvarmning. Dagligvarebutikker er defineret som varehuse, supermarkeder og discountbutikker samt fødevarespecialbutikker som for eksempel bager, slagter og grønthandler, men også andre butikker som for eksempel materialister og blomster. Jordprøver, som udtages af bund og sider i en udgravning, efter at forurenet jord er fjernet. Jordprøverne sendes til kemiske analyser for at dokumentere, at alt forurenet jord er fjernet. Udsendelse af f.eks. støj eller udledning af stoffer i luftform fra en given virksomhed eller maskine. Udtagning af jordprøver til kemiske analyser i et kvadratisk eller rektangulært net af boringer, inden bortgravning. Vejstrækning som fører trafikken ud fra et vejkryds. Beskrivelse af jordens bæreevne, som afhænger af de geologiske forhold, jordens indhold af sand, ler, kalk og sten samt jordens tidligere belastning under istiden. Oversigtstegninger, hvor forureningsgraden af jordlagene i forskellige dybder, er markeret. Forholdet mellem butikkernes omsætning og forbrugernes potentielle forbrug af detailhandelsvarer i et givet område. Er handelsbalancen under 100, betyder det, at butikkerne omsætter for mindre end forbrugerne bosat i samme område forbruger. Er handelsbalancen over 100, betyder dette, at butikkerne omsætter for mere end forbrugerne bosat i samme område forbruger. Dette betyder alt andet lige at butikkerne tiltrækker forbrugere (og dermed omsætning) bosat uden for området. Handelsbalancen siger således noget om detailhandlens relative styrke. HC er uforbrændte eller delvist forbrændte brændstofkomponenter, der kan bestå af mange forskellige typer kulstofforbindelser. En deponeringsplads for ren jord. 112

142 Kortlægningsstatus: Kulbrinter: Miljøteknisk tilsyn: Nedbrydningsprodukter af chlorerede opløsningsmidler: NO x Olieudskiller: Oplande: Oppumpningsmønster: Efter Lov om forurenet jord kan en ejendom være kortlagt som enten forurenet (vidensniveau 2) eller muligt forurenet (vidensniveau 1). En ejendom kan desuden være uden kortlægning eller områdeklassificeret. En stor gruppe af stoffer, som er kemiske forbindelser af kulstof (carbon) og brint. De mest almindelige er dieselolie, fyringsolie, benzin, terpentin, petroleum og lignende. En eller flere personer, som fører tilsyn med gravearbejder og sikrer, at den jord, der opgraves, sorteres korrekt i henhold til forklassificeringen, og at alle vilkår i 8 tilladelsen overholdes. Det miljøtekniske tilsyn fører desuden regnskab med mængden af jord, som fjernes fra en ejendom eller flyttes rundt på en ejendom. Endelig udtager det miljøtekniske tilsyn supplerende jord- eller vandprøver efter behov og sørger for koordinering af arbejdet med miljømyndighederne. De chlorerede opløsningsmidler nedbrydes med tiden i jord og grundvand, idet antallet af chloratomer reduceres fra fire til tre, to eller et. Mest kendt er vinylchlorid, som kun indeholder et chloratom. Vinylchlorid er kræftfremkaldende. NO x er en samlet betegnelse for kvælstofoxiderne NO & NO 2. Sidstnævnte NO 2 er luftvejsirriterende og kan nedsætte lungefunktionen og menneskers modstandskraft mod lungeinfektioner. NO 2 er derfor især et problem for personer med f.eks. astma og bronkitis. NO er langt mindre skadelig, men vil i atmosfæren blive omdannet til NO 2. De væsentligste kilder til forurening med kvælstofoxider er trafik og kraftværker. NO x virker som gødning for planter og medvirker til forurening af både land- og vandmiljøer. NO x -udledningen er derudover medvirkende til sur nedbør. En specielt udformet brønd i kloaksystemet, som er fyldt med vand, og hvor udløbet ligger under vandspejlet i brønden. Derved tilbageholdes olieprodukter, som flyder ovenpå vand. Et udbudspunkts opland er normalt udstrækningen af det geografiske område, hvori detailhandlen får deres kunder fra. Fordelingen af vandindvindingen på de enkelte boringer eller mellem kildepladserne. 113

143 OTM-model: PAHer: PCB: PM10 Poreluftmåling: Primære grundvandsmagasiner: Regnvandsbassin: Samordning af signalanlæg: Sekundære grundvandsmagasiner: Ørestadstrafikmodellen. Samlet trafikmodel over København og Nordsjælland, som inkluderer den generelle byog trafikudvikling, herunder etablering af letbane og ændringer af vejnettet. Polyaromatiske hydrocarboner, som er en gruppe af tunge (ikke flygtige) kulbrinter, som findes i kultjære. Nogle af stofferne i denne gruppe er kræftfremkaldende. Kan skade mennesker og miljø. Stoffet blev brugt i byggematerialer - som fugemasse, termoruder og visse typer af maling fra 1950 erne indtil det blev forbudt i byggeriet i PM10 stammer fra ophvirvlet jordstøv, forbrænding og dannelse ved iltning af bl.a. NO x og SO 2. De mindste partikler (mindre end 1 μm), som dannes ved forbrænding og kemiske reaktioner i atmosfæren, menes at være de mest skadelige for helbredet. Der er imidlertid stadig stor usikkerhed om sammenhæng mellem sundhedsskader og partikelstørrelser. Kemisk analyse af indholdet af miljøfremmede stoffer i luftlommer i jorden. Udføres ved nedramning af stålspyd typisk 0,5-1 m under terræn, hvorefter der oppumpes luft, som ledes gennem et lille filter med aktivt kul, som absorberer de miljøfremmede stoffer. Ved kemisk analyse af det aktive kul bestemmes arten og koncentrationen af disse stoffer i luftlommerne i jorden. Typisk sand-, grus- eller kalklag i de nedre jordlag, som indeholder grundvand. Et over- eller underjordisk bassin, som opsamler regnvand, inden det ledes til kloaksystemet, til havet, en sø eller til en å. Samordning af flere efter hinanden beliggende signalanlæg på en vejstrækning med henblik på opnåelse af en mere glidende trafikafvikling. Typisk sandlag eller gruslag i de øverste jordlag, som indeholder grundvand. 114

144 Silt: Skæreolie: SO 2 Spidstime: Tilfart Tilslutningstilladelse: Tung fuelolie: Udvalgsvarebutikker: Vandindvinding: Varehus: En jordart, som har kornstørrelser mellem ler og fint sand. Kaldes også meller. En olietype, som kan opblandes med vand og anvendes som smøring og køling i forbindelse med boring, savning og drejning i metaller. SO 2 dannes bl.a. ved afbrænding af fossilt brændstof. SO 2 omdannes til svovlsyre og sulfat i løbet af omkring et døgn. Omdannelseshastigheden er meget afhængig af temperatur og luftfugtighed. Svovlsyre er en medvirkende årsag til sur nedbør (syreregn), der kan påvirke vegetation og vandmiljø. Den time inden for en tidsafgrænset periode, hvor trafikken er størst. Den del af en vejstrækning, som fører trafikken ind i et vejkryds. Tilladelse til udledning af spildevand til det almene kloaksystem. Tilladelse udstedes af kommunen efter begrundet ansøgning. En olietype, som er meget tyktflydende, næsten som tjære og skal opvarmes for at kunne pumpes. Udvalgsvarebutikker består af undergrupperne beklædning, boligudstyr og øvrige udvalgsvarer. Det vil sige butikker der fører alle former for varer som ikke er fødevarer eller personlig hygiejne. Det vil sige udvalgsvarer er for eksempel tøj, sko, køkkenudstyr, elektronik, optik, bøger og legetøj. Oppumpning af grundvand fra vandindvindingsboringer, som ofte samles i kildepladser, hvor de enkelte boringer er forbundet med rør. Et varehus har et fuldt dagligvaresortiment. Herudover udgør typisk % af omsætningen udvalgsvarer i et varehus. Der er typisk tale om relativt standardiserede udvalgsvarer inden for beklædning, køkkenudstyr, elektronik og sportsudstyr. For at være defineret som et varehus skal salgsarealet herudover udgøre mindst m². I Danmark findes to varehus kæder Føtex og Kvickly. 115

145