Udgiver: Forsyningsvirksomhederne Aalborg Forsyning, Varme Hjulmagervej Aalborg Udgivelse: Marts 2014 Sagsnr.: Dok.nr.

Transkript

1 Grønne regnskaber 2013

2 Udgiver: Forsyningsvirksomhederne Aalborg Forsyning, Varme Hjulmagervej Aalborg Udgivelse: Marts 2014 Sagsnr.: Dok.nr.: Titel: Grønt Regnskab for Aalborg Forsyning, Varme Forside: Etablering af transmissionsledning fra Vestbjerg til Tylstrup

3 Forklaring vedrørende angivelse af metode Med baggrund i Bekendtgørelse nr. 210 af 3. marts 2010 skal det angives, om data er målt, beregnet eller skønnet. M står for målt. B står for beregnet. S står for skønnet. Metoder brugt ved måling: PER: Målemetode, der er beskrevet af den ansvarlige myndighed i miljøgodkendelsen eller spildevandstilladelsen. NRB: National målemetode, der er beskrevet i vejledninger, bekendtgørelser eller lignende. ALT: Målemetode, der er i overensstemmelse med eksisterende CEN(ISO-standarder). CRM: Virksomhedens egen målemetode, hvis kvalitet er vist ved hjælp af certificeret referencemateriale og accepteret af den ansvarlige myndighed. OHT: Andre målemetoder. Metoder brugt ved beregninger: ETS, IPCC, UNECE/EMEP: Internationalt anerkendt beregningsmetode. PER: Beregningsmetode, der er beskrevet af den ansvarlige myndighed i miljøgodkendelsen eller spildevandstilladelsen. NRB: National målemetode, der er beskrevet i vejledninger, bekendtgørelser eller lignende. MAB: Metode, baseret på massebalance, der er accepteret af den ansvarlige myndighed. SSC: Europæisk sektorspecifik beregningsmetode. OHT: Andre beregningsmetoder. Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne GRØNNE REGNSKABER 2013 Side 1

4 Aalborg Forsyning, Varme er en driftsvirksomhed under Forsyningsvirksomhederne Stigsborg Brygge 5 Postboks 222, 9400 Nørresundby Telefon Telefax CVR-nr Fjernvarmeforsyningens adresse Hjulmagervej 20 Postboks 463, 9100 Aalborg Telefon Telefax P-nr Hjemmeside E-post fjernvarme@aalborg.dk Miljøregulering Aalborg Kommune er miljømyndighed. Aalborg Forsyning, Varme køber, producerer, sælger og distribuerer fjernvarme, og tilbyder service, rådgivning og markedsføring forbundet hermed. Forsyningsområdet omfatter dels det centrale kraftvarmeområde, hvori også områderne Langholt og Grindsted/Uggerhalne nu indgår, og dels de decentrale kraftvarmeområder Tylstrup, Hou og Farstrup- Kølby. Fra ultimo februar måned 2014 indgår Tylstrup i det centrale kraftområde. Forsyningsområderne under de decentrale kraftvarmeværker i Tylstrup, Hou og Farstrup-Kølby er ikke tilsluttet det øvrige ledningsnet. Kraftvarmeværkerne er derfor godkendt som decentrale el- og varmeproducerende værker. Imidlertid blev forsyningsområdet Tylstrup ultimo 2013 tilkoblet det centrale forsyningsområde via en ny transmissionsledning fra Vestbjerg til Tylstrup. Forsyningen med central kraftvarme til Tylstrup er sket ultimo februar måned Ved udgangen af 2013 dækkede Aalborg Forsyning, Varme ca. 98,7 % af varmebehovet inden for det centrale forsyningsområde. For de decentrale områder er dækningsgraden, som følger: Tylstrup 92,1 % Hou 80,4 % Farstrup-Kølby 70,4 % For det samlede forsyningsområde er dækningsgraden 98,5 %. Aalborg Forsyning, Varme råder over 12 varmecentraler og 3 decentrale kraftvarmeværker, der alle er miljøgodkendt med undtagelse af kraftvarmeværkerne i Hou og Farstrup-Kølby, som ikke kræver miljøgodkendelse, idet den indfyrede effekt er under grænseværdien. Side 2 Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne GRØNNE REGNSKABER 2013

5 Skema nr. 1. Miljøgodkendelse Dato Brændsel Bemærkninger Central Reservecentral Spidslastcentral KV-central Svendborgvej X 04. juli 2012 N-gas + Bio olie Ændring af vilkår Gasværksvej X X 16. december 2013 N-gas + Gasolie Revurdering Nørre Uttrup X 10. december 2012 N-gas + Bio olie + Gasolie Lyngvej X 17. december 2008 Gasolie Borgm. Jørgensens vej X 17. december 2008 Gasolie Vikingevej X 20. november 1999 Gasolie Vadum X X 20. november 1999 N-gas Vestbjerg X 20. november 1999 Gasolie Højvang X 20. november 1999 Gasolie Vodskov X 20. november 1999 Gasolie Langholt X 26. juli 1991 N-gas Til rådighed for el Grindsted/Uggerhalne X 17. januar 1992 N-gas Til rådighed for el Tylstrup X 11. marts 1994 N-gas Hou (X) N-gas Farstrup-Kølby (X) N-gas Indfyret effekt er under grænseværdi Aalborg Forsyning, Varme har den 16. december 2013 modtaget en revurdering af miljøgodkendelse af Reservecentral Gasværksvej. Ved revurdering af en miljøgodkendelse iht. 41 er den eksisterende miljøgodkendelse fortsat gældende med de ændringer, der fremgår af revurderingen af miljøgodkendelsen. Ændringen medfører ændring af vilkår i den gældende miljøgodkendelse. Ændringen omfatter vilkår 4, 5, 8, 12, 13, 14, 25, 33, 40 og 62 i virksomhedens miljøgodkendelse. Derudover er der tilføjet nye vilkår Aalborg Forsyning, Varme udleder kun beskedne mængder spildevand i forbindelse med produktion, idet der dog for de decentrale kraftvarmeværkers vedkommende udledes spildevand i forbindelse med produktionen. Mængderne fremgår af skema nr. 5 under afsnittet Ressourcer og forurening. I forbindelse med distribution af fjernvarme er der dels et vandtab fra ledningsnettet og dels fra brugernes installationer. Tilsvarende er der et behov for påfyldning af nye og/eller renoverede strækninger, samt nye tilslutninger, hvorfor der tilsættes spædevand, som primært leveres fra Nordjyllandsværket og en ganske lille del fra eget anlæg placeret på Varmecentral Vikingevej. De decentrale kraftvarmeværker har eget vandbehandlingsanlæg. I de seneste år har vandtabet i det centrale kraftvarmeområde stabiliseret sig på ca m 3. I 2013 er vandtabet dog steget til m 3, som er lidt mere i forhold til målsætningen for Mængder fremgår af skema nr. 8. Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne GRØNNE REGNSKABER 2013 Side 3

6 Grønt regnskab 5 af Aalborg Forsyning, Varmes reservevarmecentraler i det centrale kraftvarmeområde - Gasværksvejcentralen, Lyngvej-centralen, Borgmester Jørgensens Vej-centralen, Nørre Uttrup-centralen og Svendborgvej-centralen - er forpligtet til at udarbejde grønt regnskab efter Bekendtgørelse nr. 210 af 3. marts For de øvrige spids- og reservecentraler samt for de 3 decentrale kraftvarmeværker er der ligeledes udarbejdet grønt regnskab. Aktiviteter Aalborg Forsyning, Varmes hovedaktivitet er at købe og distribuere fjernvarme inden for forsyningsområdet i henhold til Varmeplan for Aalborg Kommune. Energicenter Aalborg og Aalborg Forsyning, Varme har i fællesskab i 2007 etableret et integreret samarbejde om energisparerådgivning. Aalborg Forsyning, Varmes hidtidige energirådgivning har vist, at det er muligt at opnå væsentlige varmebesparelser. Der er i 2013 i alt erhvervet dokumentation for realiserede energibesparelser på MWh (87,7 TJ), som er indberettet til Dansk Fjernvarme, hvor sparemålet er MWh (200,2 TJ). Underskuddet på MWh dækkes ind af et akkumuleret overskud fra 2012 på MWh. Aalborg Forsyning, Varme har i 2013 i det centrale kraftvarmeområde distribueret TJ varmeenergi, hvoraf de 286 TJ er leveret en gros til Nørresundby Fjernvarmeforsyning. Forsyningen i det centrale kraftvarmeområde omfattede kunder. Varme til det centrale forsyningsområde produceres overvejende som kraftvarme og overskudsvarme. I 2013 var fordelingen: % 16% 1% 63% Nordjyllandsværket Reno-Nord Aalborg Portland m.m. Reserve. Side 4 Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne GRØNNE REGNSKABER 2013

7 Skema nr. 2 Fordeling af produktion TJ % Nordjyllandsværket ,08 Reno-Nord ,26 Aalborg Portland m.m ,70 Reserve. 65 0,96 I alt ,00 Desuden har Aalborg Forsyning, Varme i 2013 produceret på og distribueret fra de decentrale kraftvarmeværker: Skema nr. 3 Central TJ Antal forbr. Tylstrup 52,5 532 Hou 24,9 274 Farstrup-Kølby 18,6 194 I alt 95, Graddagetallet for 2013 var (DF-skyggegraddage), hvilket var 1,1 % højere end antal graddage i et normalår (2.858), der er baseret på de foregående 10 års gennemsnit iht. DF. Ved udgangen af 2013 var følgende produktionskapacitet til rådighed (installeret effekt) i det centrale forsyningsområde: Skema nr. 4 Produktionskapacitet MJ/s Kraftvarme, primær 420 Overskudsvarme 170 Gas- & oliekedler, AKF 525 I alt Nørresundby Fjernvarmeforsynings varmecentral i Galstergade blev i 2013 nedlagt som varmecentral. I Langholt og Grindsted er der desuden 2 mindre gasmotorer, der står til rådighed for regulerkraftmarkedet. Tilsvarende var der ved udgangen af 2013 for de decentrale forsyningsområder følgende produktionskapacitet til rådighed: Skema nr. 5. Varmekilde Tylstrup Hou Farstrup Kraftvarme, primær (MJ/s) 2,9 1,4 1,6 Gaskedler (MJ/s) 3,7 1,6 1,5 Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne GRØNNE REGNSKABER 2013 Side 5

8 Aalborg Forsyning, Varme har en målsætning om at udbygge reservekapacitet, så der altid er sikker produktionsreserve i en ekstrem vintersituation med de to største enheder ude. Reservekapaciteten planlægges fornyet og udbygget i de kommende år, jf. Aalborg Forsyning, Varmes strategiplan Således har Aalborg Forsyning, Varme ultimo 2013 afsluttet opførelse af en ny reservecentral Nørre Uttrup Varmecentral (NUV), der er placeret på et område ved Hjørringvej i Nørresundby. Denne reservecentral har en samlet varmeeffekt på 75 MJ/s, som var driftsklar ultimo Ved produktion af varme i det centrale forsyningsområde prioriteres overskudsvarme højest og derefter kraftvarme, idet der henvises til Varmeplanen for Aalborg Kommune, hvor der er fastlagt en prioritering mellem de forskellige varmeleverandører. Aalborg Forsyning, Varmes egne gas- og oliekedler benyttes til kortvarig reserve. Ved produktion af varme i de decentrale forsyningsområder prioriteres primært efter økonomisk optimal produktion. Side 6 Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne GRØNNE REGNSKABER 2013

9 Tema: Dimensionering af stikledninger En række EFP, EUDP, PSO og F&U projekter har påvist, at der er et ikke ubetydeligt besparelsespotentiale i fjernvarmesystemerne ved anvendelse af andre designparametre og en anden driftsstrategi, end traditionerne tilsiger. Ledningsdimensionerne i boligområderne og især stikledningsdimensionerne kan reduceres, hvis units og fjernvarmeinstallationer i bygningerne forbedres, så effektbehovet reduceres og afkølingen af fjernvarmevandet bliver væsentlig forbedret. Sænkning af returtemperaturen ved forbedret afkøling hos forbrugerne var tema i de grønne regnskaber for I 2013 har Aalborg Forsyning, Varme fulgt op med kontakt og råd til de forbrugere, hvor man har kunnet konstatere en dårlig årsafkøling. Aalborg Forsyning, Varmes centrale fjernvarmesystem omfatter km dobbeltrør med et samlet varmetab på 1.261,5 TJ/år, hvor fordelingerne mellem hhv. hoved- og stikledninger er som følger: Mængdefordeling mellem hhv. hoved- og stikledninger Hovedledninger 66% Stikledninger 34% Varmetab i hhv. hoved- og stikledninger Hovedledning er 79% Stikledninger 21% Som det fremgår af ovenstående udgør varmetabet i stikledningerne ca. 21 % af det samlede varmetab. Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne GRØNNE REGNSKABER 2013 Side 7

10 Anvendte stikledningstyper Aalborg Forsyning, Varme har gennem årene fulgt udviklingen i rørleverandørernes udbud af nye typer af stikledninger, og har i den forbindelse analyseret fordele og ulemper ved at skifte type hver gang, der kom nyt på markedet. Således er udviklingen i varmetabet i stikledninger for dim ø 18 ø 26,9 mm, der er benyttet af Aalborg Forsyning, Varme for perioden fra 1981 til 2013 som angivet i nedenstående figur: W/m 25,00 Udviklingen i varmetabet i stikledninger 20,00 15,00 10,00 5,00 ø18 -ø22 ø25-ø26,9 0,00 Som det fremgår af ovenstående figur, har Aalborg Forsyning, Varme løbende henover perioden anvendt forskellige rørtyper til stikledninger, og resultatet er at varmetabet er mere end halveret fra de anvendte typer i 1981 til de typer, der anvendes nu. Det lavere varmetab skyldes forbedring af rørenes isolerings evne, dels bedre isoleringsskum og dels den større isoleringstykkelse, samt anvendelse af twin rør. Aalborg Forsyning, Varme udbyder levering af fjernvarmerør i EU-udbud, hvor kontrakter er gældende i 2 år med ret til forlængelse i op til 4 år. Ved bedømmelse af indkomne tilbud indgår varmetabene fra de tilbudte rør som en væsentlig parameter. Anvendt dimensioneringspraksis I bestræbelserne på at reducere effektiviteten af stikledningerne viser resultaterne af de tidligere nævnte analyser dog også, at det er nødvendigt at optimere de metoder, der benyttes ved dimensionering af ledningerne. Ved dimensionering af rør til stikledninger ved Aalborg Forsyning, Varme tages hensyn til, at forbrugerne kan anvende gennemstrøms vandvarmere til produktion af varmt brugsvand ikke mindst fordi det er foretrukket og giver flest fordele for forbrugerne. Side 8 Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne GRØNNE REGNSKABER 2013

11 Hidtil har Aalborg Forsyning, Varme således anvendt 32,3 kw som dimensionsgivende effekt j.fr. Vandnormen, og med en afkøling på 40 ⁰C giver det et flow på 0,69 m 3 /h eller 0,19 l/s. Dertil kommer følgende kriterier, som Aalborg Forsyning, Varme har indført: Et maks. temperaturfald på 5 ⁰C i stikledningen ved et flow på 1 m 3 /døgn. Et maks. tryktab på 2 mvs i stikledningen (samlet frem og retur) i tryksvage områder og 5 mvs i øvrige områder ved max effekt. En maks. hastighed i stikledningen på 1,2 m/s, som i 2013 blev ændret til 2,0 m/s. Med ovennævnte kriterier vælges pt. oftest stikledninger af typen twinrør 20/20/110 mm ved normale stikledningslængder, eller hvor stiklængden er over 20 m vælges twinrør 26/26/125 mm for at reducere tryktabet og opfylde ovenstående kriterier. Twinrørene leveres i dag som serie 2 isolerede rør og af typen AluFlex. Nye dimensioneringsprincipper Ved at ændre ovenstående kriterier vil der være mulighed for at anvende andre typer af stikledninger med mindre dimensioner på medierøret, hvormed der opnås et lavere varmetab, og at der placeres færre omløb hos forbrugere, hvor temperaturkriteriet på grund af stiklængden ikke kan overholdes. Følgende kriterier overvejes ændret: Det undersøges om den dimensionsgivende effekt for gennemstrøms vandvarmere kan nedsættes. Det overvejes om man vil/kan forbyde anvendelsen af gennemstrøms vandvarmere til produktion af varmt brugsvand, hvilket vil reducere den dimensionerende effekt væsentligt. Ved at tillade et højere tryktab i stikledningen, kunne det i hovedledningsnettet til rådighed værende differenstryk udnyttes, idet differenstrykket er meget forskelligt afhængigt af, hvor den enkelte forbruger er placeret i forhold til pumpestationer. Det vil samtidig betyde, at man om sommeren skal sikre, at det højere differenstryk er til stede. Højere vandhastighed i stikledningen i kortere perioder. Ved at anvende ledningstyper som stikledninger med en mindre dimension på medierøret og større isoleringstykkelse, bliver temperaturfaldet i stikledningen reduceret afhængig af det øjeblikkelige flow, så forbrugeren får en bedre fremløbstemperatur. Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne GRØNNE REGNSKABER 2013 Side 9

12 Miljødeklaration 2013 Miljødeklarationen gør det muligt for Aalborg Forsyning, Varmes kunder at beregne emissioner som følge af deres fjernvarmeforbrug. Miljødeklarationen for det centrale kraftvarmeområde er beregnet på baggrund af emissionsdata fra Nordjyllandsværket, I/S Reno-Nord og Aalborg Forsyning, Varmes egne varmecentraler samt emissionen fra den anvendte el til pumper. I lighed med tidligere år er der regnet med virkningsgrader svarende til marginal produktion af varme. Overskudsvarme fra Aalborg Portland A/S betragtes som CO 2 -neutral, hvorfor der ikke indgår CO 2 - emission m.m. fra denne overskudsvarme i beregningerne for den varme, som Aalborg Forsyning, Varme leverer til kunderne. Dette skyldes, at der ikke bruges ekstra brændsel til varmeproduktionen, og at varmen ville være tabt, dersom den ikke blev udnyttet i genvindingsanlægget til fjernvarme. Når fjernvarmekunden i det centrale kraftvarmeområde brugte en m 3 fjernvarme, belastede man i hhv og 2013 i gennemsnit miljøet med: Skema nr. 6 Det centrale kraftvarmeområde Emissioner: Enhed Kuldioxid, CO 2 : kg/m 3 3,945 3,781 Svovldioxid, SO 2 : g/m 3 0,151 0,161 Kvælstofilter, NO x : g/m 3 1,435 0,848 Methan, CH4: g/m 3 0,205 0,126 Faldet i CO2-emissioner i 2013 skyldes, at andelen af varmeproduktionen fra AKF s egne centraler i 2013 kun udgjorde ca. 1 % mod 2 % i Stigningen i SO 2 -emissioner i 2013 skyldes, at SO 2 -emissionen fra Nordjyllandsværkets steg fra 1,65 g/gj indfyret energi i 2012 til 2,99 g/gj indfyret energi i Samtidig blev NO x -emissionen fra Nordjyllandsværket halveret. Ved emissionsberegningerne for det centrale kraftvarmeområde er der kun indregnet den del af brændslet, der er anvendt til varmeproduktionen. Der skal gøres opmærksom på, at ovennævnte miljødeklaration for det centrale kraftvarmeområde er baseret på en gennemsnitsbetragtning. Ved tilslutning af nye forbrugere skal der anvendes en marginalbetragtning, hvilket betyder større emissioner grundet mindre andel af overskudsvarme. For de decentrale kraftvarmeområder set under et, var den gennemsnitlige belastning, som følger: Skema nr. 7 De decentrale kraftvarmeområder Emissioner: Enhed Kuldioxid, CO 2 : kg/m 3 10,376 10,581 Svovldioxid, SO 2 : g/m 3 0,055 0,056 Kvælstofilter, NO x : g/m 3 24,662 25,149 Methan, CH4: g/m 3 87,870 89,606 Lattergas, N 2 O: g/m 3 0,110 0,112 Side 10 Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne GRØNNE REGNSKABER 2013

13 Medarbejderinddragelse i miljøarbejdet Aalborg Forsyning, Varme blev i 2006 certificeret inden for miljø- og arbejdsmiljøstyring efter ISO og ISO og har valgt Det Norske Veritas som samarbejdspartner. Miljøcertificering sikrer en struktur og et styringssystem, der betyder, at virksomheden og dermed alle medarbejdere altid lever op til de valg, der er truffet til gavn for miljø og arbejdsmiljø. Miljø- og arbejdsmiljøstyring handler også om at gennemføre forbedringer med det formål at nedbringe ressourceforbrug og at reducere påvirkninger af arbejdsmiljø og det eksterne miljø. Miljø- og arbejdsmiljøstyringssystemet og ikke mindst resultaterne heraf indgår som en vigtig del af en strategisk planlægning. Resultaterne af ledelsens evaluering indgår i den strategiske planlægning. Grønne regnskaber er en integreret del af Miljø- og arbejdsmiljøstyringssystemet. Der blev gennemført og godkendt ekstern audit (recertificering) den 16. maj Også i 2013 har medarbejderne været inddraget i følgende fokusmål og forbedringsforslag: Skema nr. 8. Fokusmål nr. Benævnelse Forventet effekt 2011/2013 Miljømål (ydre miljø) Reducere strømforbrug i forbindelse med varmedistribution med 2 %. Fortsat fra Kortlægning og indberetning af energibesparelser ved isolering af pumper, ventiler mv. Der er gennemført analyser af pumpestyringerne, der viser, at med en ændret driftsprocedure kan der spares min. 2 % af el-forbruget. Gennemførelse af dette arbejde er opstartet i 2011 og har fortsat været en vigtig opgave i En nærmere vurdering af de foreløbige analyser er beskrevet i afsnittet: Miljøberetning Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne GRØNNE REGNSKABER 2013 Side 11

14 Ressourcer og forurening Kraftvarme fra Nordjyllandsværket forudsætter et vist forbrug af brændsel, men nyttevirkningen af brændslet bliver meget høj. Aalborg Forsyning, Varmes egne kedelanlæg indsættes som reserve- eller spidslastbelastning. Disse udnytter ca. 90 % af brændslet, som er olie, bioolie eller gas. På de decentrale kraftvarmeværker, hvor brændslet er gas til både motoranlæg og kedler, udnyttes % af brændslet. Varmen fordeles gennem km dobbelt rør fordelt på de 4 forsyningsområder. I 2013 er det beregnede varmetab i det centrale kraftvarmeområde 19,0 %. Til sammenligning var varmetabet i det centrale kraftvarmeområde i ,4 %. De graddage-korrigerede varmetab var hhv. i ,0 % og 19,6 % i 2012, hvilket er mere retvisende for udviklingen i varmetabet end de faktiske tab. Ledningsnettet er samtidigt udvidet med ca. 22,0 km dobbelt rør. For at begrænse varmetabet yderligere og forøge forsyningssikkerheden har fjernvarmeforsyningen i 2013 udskiftet ca. 7,7 km dobbelt rør. Til cirkulering af fjernvarmevandet rundt i systemet er der til pumpning i 2013 forbrugt ca MWh el-energi, hvilket er ca. 6,6 % mindre end el-forbruget i 2012, der graddagmæssigt var et lidt koldere år. Energiindholdet i elforbruget i 2013 svarer til 0,86 % af den producerede varmeenergi mod 0,92 % i Der er tilsat m 3 spædevand til det centrale fjernvarmenet. Almindeligt affald afleveres efter henvisning fra Aalborg Kommune. Affald fra ledningsarbejder håndteres af entreprenøren. Mængder fremgår af skema nr. 11. Ved bortskaffelse af affald fra varmecentraler udfyldes stamkort for hvert berørt P-nummer, der indsendes til Miljømyndigheden. Mængderne fremgår af nedenstående skema nr. 9: Skema nr. 9. Oversigt affaldsmængder Central Tømning olieudskiller Spildevand Slam*** Sandfang Spildolie Renovation Pap og papir Oliefiltre til Mokana*** Jern/ metal Enhed kg m 3 kg kg liter liter/kg kg kg kg kg kg Svendborgvej Gasværksvej Lyngvej Nørre Uttrup Borgm. Jørgensens vej Vikingevej Vadum Vestbjerg Højvang Vodskov Langholt Grindsted/Uggerhalne *Tylstrup **Hou **Farstrup-Kølby *Består af internt spildevand samt kondensat fra kondenserende kedel. **Består af internt spildevand samt kondensat fra røggasvekslere. Ionbyttermateriale Losseplads Side 12 Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne GRØNNE REGNSKABER 2013

15 Mål og muligheder I Aalborg Forsyning, Varmes Strategiplan redegøres for virksomhedens miljømålsætninger, der også indgår i miljøhåndbogen. De primære miljøelementer er energiøkonomisk driftsoptimering, udnyttelse af overskudsvarme og tilslutning af nye kunder j.fr. den vedtagne Varmeplan. Medarbejderne ved Aalborg Forsyning, Varme er blevet inddraget i miljøarbejdet, dels gennem det fælles mål at få tilsluttet så mange kunder som muligt, og dels ved at vejlede kunderne om den bedst mulige udnyttelse af fjernvarmen. Gennem ressource- og energispareaktiviteter gennemføres reduktioner i ressourceforbruget og miljøbelastningen. Desuden foretages energimæssige/økonomiske prioriteringer ved planlægning og projektering af nyanlæg samt ved den daglige drift. Farlige stoffer håndteres iht. anvisninger og beskrivelser, jf. håndbog, der forefindes på værksteder og centraler. Aalborg Forsyning, Varme tilstræber en økonomisk balance mellem driftsbesparelser og anlægsinvesteringer. Ved udbud af entreprenørarbejde indeholder Aalborg Forsyning, Varmes udbudsbetingelser retningslinier for affaldshåndtering m.v. Desuden indgår firmaernes miljøpolitik ved bedømmelse af større udbud. Ved vareindkøb skal de bydende afgive redegørelse for miljøforhold, der indgår ved bedømmelse af tilbuddene. Energiøkonomisk driftsoptimering. Det er fortsat hensigten at begrænse ledningstab og elforbrug til pumpning mest muligt. Varmetabet begrænses ved at holde lavest mulig temperatur i ledningsnettet. Den centrale styring og overvågning udbygges løbende. Derved sikres, at produktionsenheder og pumper indkobles og reguleres i nøjagtig takt med belastningen, så der opnås en optimal drift og dermed begrænset energiforbrug. Siden 1999 er anvendt fjernvarmerør med ekstra isolering og siden 2010 twinrør med ca. 30 % reduceret varmetab. Som det fremgår af figur 1 har udskiftning af den ældste del af ledningsnettet haft en gunstig virkning på dels varmetabet og dels vandtabet m3/km/år Vandtab Nettab Normalår % % Figur nr. 1 Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne GRØNNE REGNSKABER 2013 Side 13

16 I perioden er der foretaget en systematisk udskiftning af den ældste del af ledningsnettet. Det har medført, at der ved udgangen af 2014 ikke er ledninger, der er ældre end Udskiftning af ledninger i 2013 har medført besparelser på MWh/ år ~ 5,2 TJ/år. Udnyttelse af overskudsvarme. Andelen af overskudsvarme fra Aalborg Portland A/S og I/S Reno-Nord har stor betydning for udledningen af CO 2, SO 2 og NO x. Varme fra Aalborg Portland A/S belaster ikke miljøet, og varmen fra I/S Reno-Nord medfører kun mindre miljøpåvirkninger. Overskudsvarmen skal derfor udnyttes mest muligt. I 2013 var 36,0 % af varmeleverancen baseret på overskudsvarme, hvor andelen af overskudsvarme i 2012 udgjorde 35,1 % af den samlede varmeproduktion. Da AKF s egen produktion kun omfattede ca. 1 % af varmebehovet og at 2012 og 2013 varmemæssigt lignede hinanden, udgjorde varme leveret fra Nordjyllandsværket i 2013 stort set det samme som i Det er mængden af affald tilført affaldsforbrændingsanlægget I/S Reno-Nord der er bestemmende for leverancen af varme. Der er i forventningerne til 2014 og senere ikke regnet med en øget leverance fra I/S Reno-Nord. Varmeleverancen fra Aalborg Portland A/S er afhængig af produktionen af hvid cement. Grundet den fortsatte stagnation i byggeriet har leverancen i 2013 stort set været den samme som i Prognoser fra Aalborg Portland A/S siger dog, at den fremtidige leverance fra de eksisterende anlæg vil være på samme niveau som tilbage i 2010, ca TJ/år. En teknikergruppe bestående af medarbejdere fra hhv. Aalborg Portland og Aalborg Forsyning, Varme undersøger løbende nye muligheder for at optimere med hensyn til en større produktion af overskudsvarme fra Aalborg Portland. For nuværende gælder det følgende projekter: Varmegenvinding fra den grå ovn, nyt anlæg VG3. Øget varmeleverance fra eksisterende anlæg VG1. Etablering af varmeskjolde til opsamling af strålevarme. Udnyttelse af varme fra filtratvand. Der er således et betydeligt potentiale til at fremme udnyttelsen af overskudsvarme fra Aalborg Portland. Tilslutning af nye kunder. Nye og skærpede krav til bygningers varmetab medfører, at der ved planlægning af nye forsyningsområder anvendes nye forudsætninger for dimensionering, og at der sker en tilpasning af leveringsbestemmelserne. For at opnå den miljømæssigt bedste udnyttelse af den producerede fjernvarme tilstræber Aalborg Forsyning, Varme at få så mange kunder som muligt koblet på fjernvarmenettet. I 2013 blev 308 nye kunder tilsluttet inden for det centrale forsyningsområde. Side 14 Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne GRØNNE REGNSKABER 2013

17 I de decentrale byer Tylstrup, Hou og Farstrup-Kølby er der i 2013 tilsammen tilsluttet 6 nye kunder. Nyt byggeri udgjorde 262 tilslutninger og konvertering 52. Den samlede tilslutning målt i m 2 bygningsareal kom hermed op på 98,5 % af det totale marked i det samlede forsyningsområde. Aalborg Forsyning, Varme har desuden muligheder for at bidrage positivt til miljøet gennem udbygning af forsyningsområdet for central kraftvarmeproduktion. Der er i 2009/10 udarbejdet en Masterplan, og i 2010 blev arbejdet med udarbejdelse af en revideret varmeplan påbegyndt. Varmeplan 2013, fase 1. Den 22. april 2013 godkendte Aalborg Byråd Varmeplan Aalborg 2030, fase 1. Formålet med Varmeplanens fase 1 har været at få klarlagt i hvilken grad, det centrale kraftvarmeområde kan udvides de kommende år, herunder hvilke nye forsyningsområder, der med fordel kan kobles på det centrale system. Ved gennemførelsen af Varmeplanens fase 1 er der udført analysearbejder for følgende korridorer: 1. Nord Tylstrup 2. Sydvest Nibe 3. Syd Ellidshøj-Ferslev 4. Sydøst Storvorde-Kongerslev 5. Nordøst Ulsted. Der er for hver korridor regnet dels på mulighederne for udvidelse af det centrale kraftvarmeområde, og dels på en række decentrale løsninger baseret på vedvarende energi. Aalborg Byråd vedtog den 16. december 2013 Principper for konvertering af individuelle naturgasområder og overtagelse af decentrale fjernvarmeselskaber. De nuværende private fjernvarmeværker i Aalborg kommune er alle blevet indbudt til drøftelse af muligheden for Aalborg Forsyning, Varmes eventuelle overtagelse af værkerne. Hverken i 2011, 2012 eller 2013 har forhandlinger med fjernvarmeværker ført til overtagelse. Grundet problemer med driften af det nuværende gasmotoranlæg i varmecentralen i Tylstrup, og at de selskabs- og samfundsøkonomiske beregninger viser, at det vil være en fordel at etablere en forsyning til Tylstrup med central kraftvarme, er der udarbejdet et projektforslag for central kraftvarmeforsyning af Tylstrup, som blev godkendt af Aalborg Byråd den 16. marts Projektet blev imidlertid indklaget af HMN Naturgas I/S. Den 30. januar 2013 traf Energiklagenævnet afgørelse i sagen til fordel for en gennemførelse af projektet. Transmissionsledningen fra Vestbjerg til Tylstrup blev herefter anlagt i 2013, hvor også en nødvendig pumpestation i Vestbjerg blev anlagt. Transmissionsledningen regnes idriftsat i februar 2014, hvorefter Tylstrup overgår til at være en del af det centrale forsyningsområde med forsyning primært fra Nordjyllandsværket. Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne GRØNNE REGNSKABER 2013 Side 15

18 CO 2 -kvoter I henhold til Lov om CO 2 -kvoter er Aalborg Forsyning, Varme tildelt kvoter gældende for 2013 for de 6 varmecentraler, hver med en indfyret effekt over 20 MJ/s. Forbruget af kvoter i 2013 er Aalborg Forsyning, Varmes andel af forbruget af kvoter på Nordjyllandsværket er i 2013 opgjort til kvoter. Aalborg Forsyning, Varmes andel af tildelte kvoter for 2013 er kvoter. Miljøberetning 2013 CO 2 -udledningen har i 2013 været mindre end i 2012 og ligeledes mindre end måltallet. Det skyldes i det væsentligste, at varme leveret fra AKF s egne varmecentraler har været ca 50 % mindre end den tilsvarende leverance i Grundet det øgede graddagetal i relation til normal året blev der slutafregnet et varmesalg på 36,4 mio. m 3, mod en budgetteret salgsmængde på 35,9 mio. m 3. Elforbruget blev i 2013 på MWh mod de MWh, der var måltallet. Årsagen til denne afvigelse kan skyldes flere forhold. El-forbruget på Aalborg Forsyning, Varmes pumpestationer blev større end budgetteret, idet den cirkulerende vandmængde var større end budgetteret. Nedenstående figur viser elforbruget i transmissionssystemet (nord- og sydstrengen), der udgør ca. 60 % af det samlede elforbrug til cirkulation af fjernvarmevandet Sydstreng Nordstreng Samlet Transmis. Cirk. Vandm. 41,00 MWh/år ,00 39,00 38,00 37,00 36,00 35,00 34,00 33,00 mio. m3/år Umiddelbart ser det ud til, at el-forbruget til cirkulering af fjernvarmevandet er meget påvirkelig af den samlede cirkulerende vandmængde, da både 2010 og 2012 skiller sig ud fra de øvrige år. En nærmere vurdering af de store udsving i el-forbruget er blevet foretaget i For året 2010 var den cirkulerende vandmængde stor på grund af et koldt år (20 % flere graddage i forhold til et Normalår). Samtidigt leverede Nordjyllandsværket 68 % af den samlede varmeleverance, hvilket er med til at øge elforbruget på transmissionsringen. Side 16 Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne GRØNNE REGNSKABER 2013

19 Nedenstående figur viser det samlede elforbrug i det centrale fjernvarmesystem og andelen af overskudsvarmeleverancen i forhold til det samlede varmebehov. kwh/m3 0,50 0,48 0,46 0,44 0,42 0,40 0,38 0,36 0,34 0,32 0, kwh/m3 % Andel af overskudsvarme i % For året 2011 var den cirkulerende vandmængde relativt lavt på grund af et varmt år (5 % færre graddage i forhold til et Normalår). Samtidigt leverede Nordjyllandsværket kun 57 % af den samlede varmeleverance, hvilket er med til at reducere elforbruget på transmissionsringen. For året 2012 var den cirkulerende vandmængde næsten normalt, idet graddagetallet kun var ca. 1,6 % højere end graddagetallet i et Normalår. Samtidigt leverede Nordjyllandsværket 63 % af den samlede varmeleverance, hvilket er med til at øge elforbruget på transmissionsringen. Alligevel blev elforbruget i 2012 højere end forventet. I 2012 isolerede man Vestbyen fra Midtbyen således, at al forsyning til Vestbyen skete gennem pumpestation BSP (placeret under den sydlige rampe på Limfjordsbroen) og forsyningen til Vejgård-området ændredes til at ske fra en ny anlagt pumpestation placeret på varmecentral Gasværksvej. Endvidere ændrede man styringen af transmissionsringen således, at den tidligere valgte fordeling på 30/70 mellem hhv. nord- og syd strengen blev ændret. Ultimo 2012 blev Vestbyen igen sammenkoblet med Midtbyen, hvilket har bidraget til en reduktion i elforbruget. For året 2013 synes forholdet mellem den cirkulerende vandmængde og elforbruget at ligne, hvad man før 2010 har kunnet regne med. Det er besluttet at udvikle et værktøj til AKF s Scadasystem, så man kan optimere elforbruget ud fra en justering af fordelingen mellem nord- og sydstrengen. Forbruget af spædevand i det centrale kraftvarmeområde lå i 2013 på m 3 mod måltallet på m 3. Den hidtidige positive udvikling i forbrug af spædevand er tilsyneladende sluttet, hvor det hidtil har været en målsætning, at man kunne reducere dette forbrug yderligere. Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne GRØNNE REGNSKABER 2013 Side 17

20 Måltallet for 2014 er således fastholdt på m 3. Aalborg Forsyning, Varme har i perioden overholdt de i miljøgodkendelserne anførte grænseværdier for støv, NO x, SO 2 og lugt. Emissionsmængder fra varme leveret til Aalborg Forsyning, Varmes kunder fremgår af skemaerne nr. 12, 15, 16, og 17. Aalborg Forsyning, Varme har i 2013 ikke modtaget naboklager vedrørende støj eller andre ulemper. Bæredygtighedsstrategi Aalborg Forsyning, Varme har som målsætning at leve op til Aalborg Kommunes bæredygtighedsstrategi , herunder at leve op til bæredygtighedsstrategiens målsætninger om at fremme et effektivt og fleksibelt kollektivt energisystem, styrke samarbejde og partnerskaber med rådgivere og håndværkere omkring energibesparelser, minimumskrav til miljø, arbejdsmiljø m.v. i forbindelse med indkøb og indføre miljø- og energiledelse inden I henhold til aftaler med henholdsvis Kommunernes Landsforening (KL) og Danmarks Naturfredningsforening (DN) er Aalborg Kommune forpligtet til årligt at reducere udledningen af CO 2 med 2 %, hvilket bl.a. påregnes at ske ved realisering af energibesparelser på gennemsnitligt 2 % af energiforbruget i institutioner mv. frem til 2020 og således også i Aalborg Forsyning, Varmes bygninger. Aalborg Forsyning, Varme har i perioden realiseret energibesparelser på i alt 74,5 MWh i egne bygninger, svarende til 157 % af de samlede sparemål for energibesparelser i perioden på 47,4 MWh. Aalborg Forsyning, Varme opfylder bæredygtighedsstrategiens tidligere mål om udarbejdelse af grønne regnskaber, idet Aalborg Forsyning, Varme siden 1996 frivilligt har udarbejdet grønne regnskaber. Aalborg Forsyning, Varme opfylder endvidere allerede en del af bæredygtighedsstrategiens mål om at indføre energi- og miljøledelse inden 2015, idet Aalborg Forsyning, Varme side 2006 har været certificeret inden for miljø og arbejdsmiljøstyring efter ISO og ISO Endvidere igangsatte Aalborg Forsyning i 2013 arbejdet med implementering af energiledelse. Side 18 Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne GRØNNE REGNSKABER 2013

21 Grønt regnskab Udviklingen i de respektive områder, administration, anlæg, produktion og distribution fremgår af følgende skemaer nr. 10, 11 og 12. Som det fremgår af Skema nr. 11, har stilstanden i nybyggeriet påvirket anlægsaktiviteterne på nyanlæg i nedadgående retning: Skema nr. 10: Personale, bygninger og kørsel Regnskab Måltal R Måltal Metode 1 Enhed Antal ansatte 2 M/NRB antal 87,4 87,0 87,0 87,0 87,0 87,0 87,0 Lokaler 2 M/NRB m Papirforbrug 2,3 B/OTH stk El 2,4 M/NRB kwh Fjernvarme 2 M/NRB m graddag-korrigeret B/OTH Vand M/NRB m Antal køretøjer M/NRB antal kørte kilometer M/NRB km brændstof M/NRB liter kilometer pr liter B/OTH km/liter 10,4 10,2 10,1 11, ,1 10,1 Note 1: Se forklaring forrest i hæftet. Note 2: Tallene vedrører Aalborg Forsyning, Varmes bygninger på Hjulmagervej 18 og 20. I 2011 tilgik del af baderum og kantine til det samlede areal Note 3: Papirforbruget er for A4 papir beregnet efter indkøb og ikke efter tæller. A3 papir er omregnet til A4. Note 4: Ca. 45 % af elforbruget omfatter serverrum og tilhørende frikøleanlæg. Skema nr. 11: Anlæg Regnskab Måltal R Måltal Metode 1 Enhed Ledningsnet - Hoved-/stikledning. Nyanlæg M km 9,8 10,7 12, , ,0 - Hoved-/stikledning. Renoveret M km 10,4 11,4 13,3 9,4 8,0 7,7 5,0 Asfalt forbrug 2 M ton Sand- og grusfyld 3 S ton Asfalt, afleveret til genbrug 4 B/S ton Overskudsfyld 4 B/S ton Blandet jord og beton 4 B/S ton Beton/asfalt, affald 4 B/S ton Rør-affald 4 B/S ton Isolering, gl. prærør m.m 4 B/S ton ,5 0,3 Note 1: Se forklaring forrest i hæftet. Note 2. Beregnet på baggrund af entreprenørafregning og oplysninger fra vejesedler. Note 3: Forbrug er skønnet på baggrund af en genanvendelse af det opgravede fyld på ca. 30 %. Note 4: Mængderne er fremskaffet gennem opsummering af vejesedler og opgørelse af antal læs, som er bortkørt. Da læssene ikke er vejet, er antal t opgjort som gennemsnit pr. læs, og mængden er derfor behæftet med en usikkerhed i størrelsesordenen %. Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne GRØNNE REGNSKABER 2013 Side 19

22 Skema nr. 12: Produktion og distribution, Central Kraftvarme Regnskab Måltal R Måltal Metode 1 Enhed Tilsluttet areal B/NRB m % af forsyningsområde B/NRB % 98,3 98,5 98,6 98,6 98,8 98,7 98,8 Graddage (DFF. Skygge) 2 M/ALT Varmeproduktion og -køb 3 M/ALT TJ korrigeret (DFF-graddage) 2 B/NRB Varmeproduktion i alt 4 M/ALT TJ heraf NVV B2 & 3 M/ALT TJ Reno Nord M/ALT TJ Aalborg Portland m.m. 5 M/ALT TJ Egne centraler M/ALT TJ El til AKF pumper 6 M/ALT MWh El eget forbrug hos RNV og APV pumper 7 M/ALT MWh Forurening 4, 8 - kuldioxid B/NRB ton svovldioxid B/NRB ton kvælstofilter B/NRB ton Spædevand M/ALT m Spædevand B/NRB m 3 /km Nettab B/OTH % 19,8 18,5 19,3 19,6 18,6 19,0 19,1 Udnyttelsesgrad "E" 9 B/NRB GJ/m 2 0,57 0,58 0,58 0,57 0,57 0,56 0,56 Miljøpåvirkning B/NRB kg CO 2 /m Note 1: Se forklaring forrest i hæftet. Note2: AKF benytter Dansk Fjernvarmes graddage (skygge). Normalåret beregnes som gennemsnittet af de seneste 10 års graddage. Note 3: Faktisk køb/produktion af varme eksklusiv Nørresundby Fjernvarme. Note 4: Inklusive leverancer til Nørresundby Fjernvarme samt levering til Langholt og Grindsted fra den 7. november Note 5. Omfatter Aalborg Portland A/S VG 1, VG 2, Renseanlæg Øst og Vest samt Aalborg Krematorium. Note 6: Inklusiv AKF s andele af elforbrug til fjv-pumper hos hhv. RNV og APV/VG 2, men eksklusiv elforbrug til akkumuleringstanke og vandbehandling. Note 7: APV og RNV s andele af elforbrug til fjv-pumper hos RNV og APV. Note 8: Inklusiv elforbrug. Note 9: Udnyttelsesgrad E er et udtryk for hvor megen varme, der produceres pr. m 2 tilsluttet areal. Tallet er korrigeret for graddage (DF). Side 20 Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne GRØNNE REGNSKABER 2013

23 Langholt Produktion Kapacitet El Varme 2 x 0,79 MW 2 x 1,25 MJ/s + 2,4 MJ/s Miljøgodkendelsesdato 26. juli 1991 Listepunkt G201 P-nr Regnskabspligt Dette kraftvarmeværk er ikke omfattet af Bekendtgørelse nr. 210 af 3. marts 2010 om grønne regnskaber, hvori det fremgår, at der skal udarbejdes særskilte grønne regnskaber for værker, som har en varmeeffekt på over 50 MJ/s. Skema nr. 13: Langholt-Kraftvarmeværk Regnskab Metode 1 Enhed Forbrug af Naturgas 3 M/NRB m Varmeproduktion M/NRB GJ El-produktion M/NRB MWh Elforbrug M/NRB MWh Forurening 2 - kuldioxid B/NRB kg kvælstofoxider B/NRB kg methan B/NRB kg Note 1: Se forklaring forrest i hæftet. Note 2: Emissionen er beregnet på baggrund af forbrug af Naturgas. Note 3: Pr. 7. nov overgik Langholt til central kraftvarme, hvorefter den står til rådighed for regulerkraft. Aktivitet på værket Langholt Produktion er i november 2008 overgået til regulerkraft, hvor evt. el-salg sker på markedsvilkår. I 2013 har naturgasmotorerne været i drift, som følger: gasmotor nr. 1 har kørt 95 timer. gasmotor nr. 2 har kørt 105 timer. gaskedlen har ikke været i drift. Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne GRØNNE REGNSKABER 2013 Side 21

24 Der er i 2013 produceret 704 GJ varme på værket. Mål og muligheder Kraftvarmeværket er anlagt og dimensioneret til at kunne forsyne Langholt by med fjernvarme. Da Langholt by er overgået som en del af det centrale kraftvarmeområde, vil værket fremover kun være i drift, dersom der er behov for el-produktion på regulermarkedet. Kraftvarmeværket indeholder 2 stk. naturgasfyrede gasmotorer/generatorer som primære produktionsenheder og 1 stk. naturgasfyret kedel, der er reserveenhed. Affald fra værket bliver indsamlet og afleveret i containere ved Aalborg Forsyning, Varmes administrationsbygning Hjulmagervej 20. Mængderne fremgår af skema nr. 9. Miljøberetning Værket blev anlagt i 1991/92. Yderligere udbygning er ikke planlagt. Der har ikke været naboklager i Side 22 Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne GRØNNE REGNSKABER 2013

25 Grindsted Produktion Kapacitet El Varme 2 x 0,79 MW 2 x 1,25 MJ/s + 2,4 MJ/s Miljøgodkendelsesdato 17. januar 1992 Listepunkt G201 P-nr Regnskabspligt Dette kraftvarmeværk er ikke omfattet af Bekendtgørelse nr. 210 af 3. marts 2010 om grønne regnskaber, hvori det fremgår, at der skal udarbejdes særskilte grønne regnskaber for værker, som har en varmeeffekt på over 50 MJ/s Skema nr. 14: Grindsted/Uggerhalne Kraftvarmecentral Regnskab Metode 1 Enhed Forbrug af Naturgas 3 M/NRB m Varmeproduktion M/NRB GJ El-produktion M/NRB MWh Elforbrug M/NRB MWh Forurening - kuldioxid B/NRB kg kvælstofoxider B/NRB kg methan B/NRB kg Note 1: Se forklaring forrest i hæftet. Note 2: Emissionen er beregnet på baggrund af forbrug af olie. Note 3: Pr. 7. nov overgik Grindsted/Uggerhalne til central kraftvarme, hvorefter den står til rådighed for regulerkraft. Aktivitet på værket Grindsted Produktion er i november 2008 overgået til regulerkraft, hvor evt. el-salg sker på markedsvilkår. I 2013 har naturgasmotorerne været i drift, som følger: gasmotor nr. 1 har kørt 66 timer. gasmotor nr. 2 har kørt 59 timer. gaskedlen har ikke været i drift. Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne GRØNNE REGNSKABER 2013 Side 23

26 Der er i 2013 produceret 400 GJ varme på centralen. Mål og muligheder Kraftvarmeværket er anlagt og dimensioneret til at kunne forsyne hhv. Grindsted og Uggerhalne byer med fjernvarme. Da Grindsted/Uggerhalne byer er overgået som en del af det centrale kraftvarmeområde, vil værket fremover kun være i drift, dersom der er behov for el-produktion på regulermarkedet. Kraftvarmeværket indeholder 2 stk. naturgasfyrede gasmotorer/generatorer som primære produktionsenheder og 1 stk. naturgasfyret kedel, der er reserveenhed. Affald fra værket bliver indsamlet og afleveret i containere ved Aalborg Forsyning, Varmes administrationsbygning Hjulmagervej 20. Mængderne fremgår af skema nr. 9. Miljøberetning Værket blev anlagt i Yderligere udbygning er ikke planlagt. Der har ikke været naboklager i Side 24 Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne GRØNNE REGNSKABER 2013

27 Tylstrup Produktion Kapacitet El Varme 1 x 2,3 MW 1 x 2,9 MJ/s + 3,7 MJ/s Miljøgodkendelsesdato 11. marts 1994 Listepunkt G201 P-nr Regnskabspligt Dette kraftvarmeværk er ikke omfattet af Bekendtgørelse nr. 210 af 3. marts 2010 om grønne regnskaber, hvori det fremgår, at der skal udarbejdes særskilte grønne regnskaber for værker, som har en varmeeffekt på over 50 MJ/s. Skema 15: Produktion og distribution, Tylstrup Fjernvarme Regnskab Måltal R Måltal Metode 1 Enhed Tilsluttet areal B/NRB m % af forsyningsområde B/NRB % 85, Graddage (DFF. Skygge) 2 M/ALT Forbrug af Naturgas 3 M/NRB m El-produktion M/NRB MWh Varmeproduktion og -køb M/ALT TJ korrigeret (DFF-graddage) 2 B/NRB TJ El til AKF pumper M/ALT MWh Forurening - kuldioxid B/NRB kg kvælstofoxider B/NRB kg methan B/NRB kg Neutraliseret kondensat B/NRB m Spædevand M/ALT m Spædevand B/NRB m 3 /km 57,6 54,8 101,1 25,8 50,2 19,4 20,0 Nettab B/OTH % Udnyttelsesgrad "E" 3 B/NRB GJ/m 2 0,65 0,61 0,66 0,68 0,60 0,65 0,64 Miljøpåvirkning B/NRB kg CO 2 /m Note 1: Se forklaring forrest i hæftet. Note 2: AKF benytter Dansk Fjernvarmes Graddage (skygge). Normalåret er gennemsnittet af de seneste 10 år graddage. Note 3: Udnyttelsesgrad E er et udtryk for hvor megen varme, der produceres pr. m 2 tilsluttet areal. Tallet er korrigeret for graddage (DF). Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne GRØNNE REGNSKABER 2013 Side 25

28 Aktivitet på værket Tylstrup Produktion er i 2010 overgået til regulerkraft, hvor evt. el-salg sker på markedsvilkår. Tylstrup Kraftvarmeværk har i 2013 været i drift, som følger: gasmotoren har kørt 111 timer. medens gaskedlen har været i drift 3.692timer. Der er i alt produceret GJ på centralen. Mål og muligheder Værket blev oprindeligt etableret som fjernvarmeværk i 60-erne. Den senere udbygning til at blive et kraftvarmeværk omfattede etablering af en gasmotor, som siden har været den primære produktionsenhed. Kraftvarmeværket er dimensioneret til at kunne forsyne Tylstrup by med fjernvarme. Kraftvarmeværket indeholder 1 stk. naturgasfyret gasmotor/generator som primær produktionsenhed og 1 stk. naturgasfyret kedel, der er reserveenhed. Fra primo 2014 er Tylstrup overgået til at være en del af det centrale forsyningsområde, hvorfor egenproduktionen går drastisk ned, idet eventuelt egen produktion kun vil ske i forbindelse med behov for reservedrift eller som regulerkraft. Herefter er Tylstrup decentrale kraftvarmeforsyning blevet omstilles til central kraftvarmeforsyning, hvorefter det eksisterende decentrale naturgasfyrede kraftvarmeværk i Tylstrup bibeholdes som spidsog reservecentral. Affald fra værket bliver indsamlet og afleveret i containere ved Aalborg Forsyning, Varmes administrationsbygning Hjulmagervej 20. Mængderne fremgår af skema nr. 9. Miljøberetning Værket blev udbygget i 1993, idet det oprindelig er etableret som fjernvarmeværk i 60-erne. Udbygningen omfattede etablering af en gasmotor, som siden har været den primære produktionsenhed. Yderligere udbygning er ikke planlagt. Der har ikke været naboklager i Side 26 Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne GRØNNE REGNSKABER 2013

29 Hou Produktion Kapacitet El Varme 1 x 0,922 MW 1 x 1,418 MJ/s + 1,55 MJ/s Da den samlede indfyringseffekt er under kravet for en miljøgodkendelse, er der ingen miljøgodkendelse. P-nr Regnskabspligt Dette kraftvarmeværk er ikke omfattet af Bekendtgørelse nr. 210 af 3. marts 2010 om grønne regnskaber, hvori det fremgår, at der skal udarbejdes særskilte grønne regnskaber for værker, som har en varmeeffekt på over 50 MJ/s. Skema nr. 16: Produktion og distribution, Hou Kraftvarmeværk Regnskab Måltal R Måltal Metode 1 Enhed Tilsluttet areal B/NRB m % af forsyningsområde B/NRB % 78,4 78,7 79,6 80,0 81,4 80,4 81,0 Graddage (DFF. Skygge) 2 M/ALT Forbrug af Naturgas 3 M/NRB m El-produktion M/NRB MWh Varmeproduktion og -køb M/ALT TJ korrigeret (DFF-graddage) 2 B/NRB El til AKF pumper M/ALT MWh Forurening - kuldioxid B/NRB kg kvælstofoxider B/NRB kg methan B/NRB kg Neutraliseret kondensat B/NRB m Spædevand M/ALT m Spædevand B/NRB m 3 /km 38,8 69,3 14,9 5,0 7,8 4,1 7,8 Nettab B/OTH % 30, , ,3 Udnyttelsesgrad "E" 3 B/NRB GJ/m 2 0,58 0,60 0,60 0,60 0,60 0,60 0,59 Miljøpåvirkning B/NRB kg CO 2 /m Note 1: Se forklaring forrest i hæftet. Note 2: AKF benytter Dansk Fjernvarmes graddage (skygge). Normalåret er gennemsnit af de seneste 10 års graddage,. Note 3: Hou Kraftvarmeværk blev overtaget pr. 1. december 2008 Note 4: Udnyttelsesgrad E er et udtryk for hvor megen varme, der produceres pr. m 2 tilsluttet areal. Tallet er korrigeret for graddage (DF). Note 5: Forbrug af naturgas og elproduktion var ikke med i Grønne regnskaber Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne GRØNNE REGNSKABER 2013 Side 27