Region Midtjylland Sundhed. Referat. til møde i Den Regionale Lægemiddelkomité 20. juni 2019 kl. 09:00 i [F1 stuen, Regionshuset Viborg]

Transkript

1 Region Midtjylland Sundhed 19. august 2019 /ANNDJO Referat til møde i Den Regionale Lægemiddelkomité 20. juni 2019 kl. 09:00 i [F1 stuen, Regionshuset Viborg]

2 Indholdsfortegnelse Deltagere: Lægefaglig direktør Jørgen Schøler Kristensen, AUH (formand) Ledende overlæge Eva Aggerholm Sædder, Klinisk Farmakologisk afdeling, AUH (næstformand) Lægefaglig direktør Jens Friis Bak, Hospitalsenheden Vest Oversygeplejerske Marie Møller, Hæmatologisk Afdeling, AUH Områdechef Klinisk Farmaci, Susie Vand, Hospitalsapotek Region Midtjylland Hospitalsfarmaceut Ane Mortensen, Hospitalsapotek Region Midtjylland Praktiserende læge Peter Stokvad, Risskov Speciallæge i pædiatri Annette Bache, Horsens Vicedirektør Rikke Skou Jensen, Sundhedsplanlægning Regional Lægemiddelkonsulent Ann Dalgaard Johnsen, Sundhedsplanlægning (sekretariatet) Gæster: Kvalitetskonsulent Jeanette Henriksen, Kvalitet og Udvikling, Hospitalsenheden Vest Konsulent Henriette Haase Fischer, Kvalitet og Udvikling, Hospitalsenheden Vest Overlæge Lars Peter Nielsen, Klinisk Farmakologisk Afdeling, AUH Overlæge Britt Elmedal Laursen, præcisionsmedicinsk klinik, AUH Reservelæge Marie Kjær Nielsen, Klinisk Farmakologisk Afdeling, AUH Reservelæge Maria Rusan, Klinisk Farmakologisk Afdeling, AUH Afbud: Lægefaglig direktør Claus Brøckner Nielsen, Hospitalsenheden Midt Lægefaglig direktør Claus Thomsen, AUH Lægefaglig direktør Nils Falk Bjerregaard, Hospitalsenheden Horsens Lægefaglig direktør Phuong le Reisinia, Psykiatri og Social Ledende overlæge, Bent Windelborg Nielsen, Regionshospitalet Randers Hospitalsapoteker Anette Thomsen, Hospitalsapoteket Region Midtjylland Praktiserende læge Poul Kraghede, Hinnerup Kontorchef Birgitte Haahr, Kvalitet og Lægemidler, Koncern Kvalitet

3 Indholdsfortegnelse Pkt. Tekst Side 1 Godkendelse af dagsorden 1 2 Status på projektet 'Min medicin Med' og medicinposen 2 3 Medicin uden skade 4 4 Orientering fra Tværregionale Forum for koordination af medicin 6 5 Problemer med doseringstidspunkter og regionale standardordinationer. 8 6 Klinisk FMK-beredskab 10 7 Status på ajourføringen af FMK 12 8 Orientering om regional retningslinje for selvadministration af intravenøs antibiotika i hjemmet 16 9 Godkendelse af regional retningslinje vedr. 'Erysipelas hos voksne' Godkendelse af regionale retningslinje vedr. 'Medicinsk behandling i de sidste levedøgn hos voksne, døende patienter' Godkendelse af regional retningslinje vedr. 'Patientens egen dosisdispenserede medicin' Gensidig orientering 23

4 Godkendelse af dagsorden Administrationen indstiller, at Den regionale Lægemiddelkomité godkender dagsorden. Sagsfremstilling Beslutning Dagsordenen blev godkendt.

5 Status på projektet 'Min medicin Med' og medicinposen Administrationen indstiller, at Den regionale Lægemiddelkomité orienteres om evalueringen af medicinposen og de nye medicinarbejdsgange i HEV (Min medicin med). Sagsfremstilling Som følge af et stort antal utilsigtede medicinhændelser på hospitalet og i kommunerne har Hospitalsenheden Vest arbejdet på at forebygge disse siden Ét af initiativerne er at implementere nye medicinarbejdsgange på samtlige hospitalsafdelinger blandt andet med brug af patientens egen medicin under indlæggelsen. For at kunne ændre medicinarbejdsgangene kræver det, at patienterne husker at medbringe deres medicin i originalpakninger ved indlæggelsen. En medicinpose er derfor blevet udviklet og medicinposer er blevet testet på hospitalerne og i kommunerne i Vestklyngen. Resultaterne viser blandt andet at medicinposen har mange forebyggelsespotentialer i forhold til at forebygge utilsigtede medicinhændelser. Derudover har den medført at borgerne i højere grad husker at medbringe deres medicin hver gang de skal på hospitalet (akut såvel som ambulant). Når borgerne medbringer deres medicin ved indlæggelsen (også akutte indlæggelser) oplever personalet på akutafdelingen, at medicinanamnesen bliver mere korrekt. FMK angiver nemlig kun hvilke lægemidler der er ordineret, ikke hvilke der er indkøbt eller indtages. Har borgerne alt deres medicin med hjemmefra, kan medicinanamnesen udarbejdes ud fra hvad borgeren konkret tager af medicin. De kan fx vise hvor meget de tager fra hvert enkelt glas/pakke, hvilket er mere korrekt end hvis de skal huske hvad de enkelte præparater hedder. Personalet kan også bedre spørge ind til det medicin der er i posen og eventuelt opdage, hvis en borger utilsigtet deler pillerne eller både tager ny og gammel ordineret medicin samtidig. Bliver borgeren indlagt vil de nye arbejdsgange omkring medicinen (Min Medicin Med) medføre, at borgeren kan fortsætte med at benytte egen medicin. Det betyder at personalet sparer tid på at finde medicin der ikke er på afdelingen eller på hospitalet. Er en borger i stand til selv at ophælde og indtage medicin, fortsætter de ligeledes med dette under indlæggelser. Disse nye medicinarbejdsgange medfører blandt andet at personalet opnår en bedre dialog med patienterne omkring den medicinske behandling. På dagens møde giver kvalitetskonsulent Jeanette Henriksen og konsulent Henriette Haase Fischer fra Kvalitet og Udvikling, Hospitalsenheden Vest en status på implementere nye arbejdsgange omkring patientens egen medicin og udviklingen af medicinposen.

6 3 Beslutning Projektleder Henriette Haase Fischer fortalte om medicinposens udvikling og forbyggelsespotentialer, mens projektleder Jeanette Henriksen fortalte om udviklingen, fordele og udfordringer ved implementeringen af nye arbejdsgange omkring brugen af patienternes egen medicin i Hospitalsenheden Vest. Der opleves stor tilfredshed blandt både personale og patienter med medicinposen. Der er på nuværende tidspunkt udleveret ca poser og en undersøgelse viser at ca. 75 % at dem, der får udleveret en medicinpose, også anvender den. Der bliver udarbejdet et patienttilfredshedsundersøgelse omkring det at anvende patientens egen medicin under indlæggelse i løbet af efteråret Lægemiddelkomitéen anderkender det store stykke arbejde, der ligger i udviklingen af medicinposen og implementeringen af de nye arbejdsgang vedr. brug af patienternes egen medicin under indlæggelse. Det er Lægemiddelkomitéens opfattelse at alle hospitaler opfordrer til, at patienterne medbringer egen medicin i forbindelse med indlæggelsen, da det medfører bedre medicinanamneser. Der er dog forskel på, om hospitalerne anvender patienternes egen medbraget medicin under indlæggelse. Lægemiddelkomitéen ønsker løbende at blive orienteret om det videre forløb af både medicinposen og de nye arbejdsgange. Dagens præsentation er vedhæftede referatet. Bilag Oplæg lægemiddelkommité_min medicin med

7 Medicin uden skade Administrationen indstiller, at Den regionale Lægemiddelkomité orienteres om programmet 'Medicin uden skade'. Sagsfremstilling Trods mange års indsats for øget sikkerhed ved medicinering er medicineringsfejl stadig blandt de hyppigst rapporterede utilsigtede hændelser, både på sygehuse og i kommuner. En række myndigheder og organisationer er gået sammen om programmet Medicin uden skade. Målet er at nedbringe forekomsten af alvorlige medicinskader i Danmark. Programmet udspringer af WHO s globale initiativ Medication Without Harm, der har til formål at halvere antallet af alvorlige medicinfejl på verdensplan inden Projektet har bred opbakning fra det samlede danske sundhedsvæsen. Styrelsen for Patientsikkerhed og Dansk Selskab for Patientsikkerhed koordinerer indsatsen i fællesskab. Medicin uden skade har som ambition at koordinere udbredelsen af og skabe synergier mellem tiltag, der har vist sig at være effektive. Forhåbningen er, at Medicin uden skade bliver en katalysator for nye samarbejder på medicinsikkerhedsområdet. Formålet med Medicin uden skade Programkomiteen for Medicin uden skade har repræsentation fra en lang række interessenter i sundhedsvæsenet, som alle er enige om, at projektet ikke har til formål at opfinde nye løsninger. Snarere er opgaven en kortlægning af, hvor fejlene typisk sker, og derefter indkredsning af løsninger, som fungerer i praksis. Opgaven i Medicin uden skade er derfor at koordinere udbredelsen af tiltag, der har vist sig at være effektive, samt at skabe synergi mellem dem. Medicin uden skade ønsker ligeledes at være en katalysator for nye samarbejder inden for patientsikkerhed på medicinområdet. Særlige indsatsområder Målet er en 50 % reduktion i antallet af alvorlige, forebyggelige medicineringsrelaterede skader over de næste 5 år på globalt plan. Det skal ske ved hjælp af indsatser rettet mod tre WHO-definerede fokusområder: polyfarmaci, højrisikosituationer og patientovergange: Polyfarmaci dvs. en patients rutinemæssige og samtidige brug af 4 præparater* eller flere dagligt.

8 5 Overgange når en patient/borger bevæger sig mellem afdelinger, sektorer og personaler. Højrisikosituationer betydningen af medicinfejl er større i visse kliniske situationer, fx når der er tale om indlagte patienter, børn og ældre eller samtidig nyreeller leversygdom. Omhandler også særlige højrisikolægemidler. *Præparater omfatter receptpligtig medicin, håndkøbsmedicin og traditionel medicin. For hvert af de tre initiativer er det hensigten at udarbejde en række danske indsatser, fx strategier, handleplaner, vejledende dokumenter, målinger og implementeringsprojekter. Overlæge Lars Peter Nielsen, Klinisk Farmakologisk Afdeling, AUH vil på dagens møde holde et oplæg om projektet 'Medicin uden skade'. Overlæge Lars Peter Nielsen er medlem af programmets referencegruppe og faglig følgegruppe. Beslutning WHO har fastsat et mål på en 50 % reduktion af alvorlige forebyggelige medicineringsrelaterede skader globalt, og definerede tre indsatsområder: Polyfarmaci Overgange Højrisikosituationer Overlæge i klinisk farmakologi Lars Peter Nielsen fortalte om arbejdet med at udarbejde definitioner og indikatorer for initiativet, da dette ikke var fastlagt fra WHO's side. Budskabet i oplægget er, at regionerne bør overveje hvilke interventioner, der kan igangsætte for at nå det fastlagte mål. Overvej også om der allerede er projekter, initiativer m.v. der kan ligges ind under WHO initiativet. Lægemiddelkomitéen anbefaler, at der sikres en ledelsesmæssig forankring af WHO initiativet 'Medicin uden Skade' og forslår at det bliver Lederforum for Kvalitet, grundet målet om en reduktion af alvorlige forebyggelige medicineringsrelaterede skader. Dagens præsentation er vedhæftede referatet. Bilag RLK-RM-MuS-definition og indikatorer

9 Orientering fra Tværregionale Forum for koordination af medicin Administrationen indstiller, at Den regionale Lægemiddelkomité drøfter og beslutter om AUHs klinik for præcisionsmedicin skal dele oplysninger om deres anvendelse af eksperimentel behandling af onkologiske patienter med Det Tværregionale Forum for Koordination af Medicin. Sagsfremstilling På sidste møde i det Tværregionale Forum for Koordination af Medicin havde Odense Universitetshospital et punkt på dagsordenen, hvor det blev diskuteret om deres nye klinik for præcisionsmedicin skulle/kunne fritages for kravet om at skulle ansøge om ibrugtagning til enkelt patienter (bilag 1). AUH har en tilsvarende klinik, som blev opstartet i Det er ikke nødvendigvis dyr medicin som anvendes eksperimentelt. Lægemiddelkomitéen blev præsenteret for AUH klinikken på møde i september Diskussionen kom især til at omhandle frygt for, at åbne op for anvendelse af dyr medicin. Derfor blev det besluttet at alle regionalt skal undersøge muligheden for at bede de regionale præcisionsmedicin klinikker om at indsende anonymiserede lister over patienter som modtager eksperimentel behandling, herunder hvilket lægemiddel der er tale om, evt. hvilken region patienten tilhører og hvem der betaler medicinen (offentlig eller privat). Lægemiddelkomitéen bedes drøfte fordele og ulemper ved at dele oplysninger med Det Tværregionale Forum for Koordination af Medicin. Overlæge Britt Elmedal Laursen fra præcisionsmedicin klinikken på AUH vil være tilstede under drøftelsen. Beslutning Den regionale Lægemiddelkomité anbefaler, at Region Midtjylland deler oplysninger om anvendelse af eksperimentel behandling af onkologiske patienter med Det Tværregionale Forum for Koordination af Medicin. Den endelige beslutning bør træffes i ledelsessystemet.

10 7 Da dette er et området i udvikling anbefaler Lægemiddelkomitéen, at der udarbejdes en beskrivelse af området her under registreringer, struktur, styring, økonomi og faglighed. Lægemiddelkomitéen anbefaler at der udarbejdes en SFI som Klinik for Præcisionsmedicin kan registrere oplysninger i. På den måde kan data komme ind i BI-protalen og dermed skabes et overblik. Dagens præsentation er vedhæftede referatet. Bilag Sagsfremstilling TRFM_Ansøgninger fra fase 1.docx Regionale Lægemiddel Komite_Juli 2019_Præcisionsmedicin

11 Problemer med doseringstidspunkter og regionale standardordinationer. Administrationen indstiller, at Den Regionale Lægemiddelkomité vedtager, at alle hospitalsafdelinger får de samme faste doseringstidspunkter for morgen, middag, aften og nat (kl. 6, 12, 18 og 23), samt at de regionale Standardordinationer og Standardordinationspakker skal følge disse tidspunkter, med mindre der er vægtige faglige argumenter for at afvige herfra. Sagsfremstilling På møde i Det Regionale Antibiotikaråd den 5. oktober 2018 blev nedenstående problemstilling drøftet. Det blev besluttet, at videregive sagen til Den Regionale Lægemidelkomité, da der er tale om et generelt problem i overgangen mellem hospital og primær sektor. I EPJ kan sundheds-it afdelingerne lokalt opsætte de tidspunkter, som skal være standard for morgen, middag, aften og nat, f.eks. kl. 8, 12, 17 og 22. Disse tidspunkter kan være forskellige fra afdeling til afdeling. Når der laves Regionale Standardordinationer (SO) og Standardordinationspakker (SOP), skal der sættes faste doseringstidspunkter på. De afdelingsvist, forskelligt opsatte standardtidspunkter kombineret med de faste doseringstidspunkter i de regionale SO og SOP har uheldige følgevirkninger både internt på hospitalsafdelingerne og i kommunernes hjemmepleje. Internt på hospitalsafdelingerne kan det f.eks. betyde, at det meste af aftenmedicinen skal gives kl. 17 (afdelingens standardtidspunkt for aftenmedicin), Penicillin-tabletten fra den regionale SOP skal gives kl. 18, natmedicinen skal gives kl. 22 og Penicillintabletten fra den Regionale SOP skal gives kl. 23. I den kommunale hjemmepleje kommer det til at medføre et lignende problem: På FMK og i hjemmeplejen er hovedstrukturen, at medicin gives morgen, middag, aften og/eller nat, og der skal gode begrundelser til for at afvige dette. Når en ordination med doseringer på afdelingens standard-dosereringstidspunkter overføres fra EPJ til FMK kommer doseringerne ind i denne struktur. Når en ordination med "skæve" doseringstidspunkter overføres til FMK, kommer ordinationen på FMK til at stå med eksakte doseringstidspunkter, f.eks. kl. 23. Hjemmeplejen kan give morgen/middag/aften/nat-medicinen på disse cirka-tidspunkter. Hvis der står eksakte tidspunkter skal hjemmeplejen give medicinen på dette tidspunkt, og der skal være en særlig grund til det, hvis hjemmehjælperen skal tage ud til patienten kl. 17 for at give aftenmedicin, kl. 20 for at give antibiotika og igen kl. 22 for at give natmedicin.

12 9 En løsning på problemet kan være, at der regionalt vedtages faste tidspunkter for morgen, middag, aften og nat (kl. 6, 12, 18 og 23), og at de regionale SO og SOP skal følge disse doseringstidspunkter, med mindre der er vægtige faglige begrundelser for at afvige herfra. Fælles, regionale doseringstidspunkter vil begrænse muligheden for at tage hensyn til lokale forhold, når tidspunkterne for medicin-givningen skal organiseres, men dette har næppe større praktisk betydning. Beslutning Den regionale Lægemiddelkomité anbefaler, at der vedtages faste regionale doseringstidspunkter i hele regionen. Lægemiddelkomitéen ønsker at det undersøges nærmere hvilke tidspunkter evt. tidsrum der skal være for morgen/middag/aften/nat. Der skal bl.a. tages hensyn til vagtskifte. Det skal også overvejes, hvilken betydningen tidspunkterne har for primær sektoren. Opgaven forankres i Sundhedsplanlægning som sikrer inddragelse af relevante parter. Den endelige beslutning om hvilke tidspunkter der skal være for morgen/middag/aften/nat doseringen træffes af Lægemiddelkomitéen på møde i september 2019.

13 Klinisk FMK-beredskab Administrationen indstiller, at Den regionale Lægemiddelkomité drøfter mulige løsninger for et klinisk FMKberedskab. Administrationen vil foreligge sagen for Klinikforum. Sagsfremstilling Der har i 2018 være 2 situationer vedr. teknisk fejl på 'FMK-print'*, som kunne have betydning i forhold til medicinordinationer og medføre risiko for de berørte patienter. Internt i regionen har der været variation i krisehåndteringen blandt hospitalerne. Den 17. maj 2018 fandt Sundhedsdatastyrelsen (SDS) en fejl i 'FMK print', hvor doseringsdato for Maravan kunne stå forkert. Fejlen blev fra SDS videregivet til regionens deltagere i FMK-styringsorganer, som etablerede et løsningsforum og løste sagen. Situationen blev drøftet internt i administrationen, og det blev aftalt at IT 24/7 var kontaktpunkt. Dette blev meddelt SDS. Antallet af berørte patienter i Region Midtjylland var 3. Den 06. december 2018 identificerede SDS en fejl i 'FMK print', hvor ordinationer fejlagtigt stod som pauseret. Fejlen ramte bredt og blev fra SDS videregivet til overordnede kontaktpersoner hos regioner, kommuner, læger etc. Alvorlighedsgrad blev anført til akut og SDS udsendte en pressemeddelelse. Hos regionen ramte beskeden fredag aften og blev igangsat ved at skrive til Hospitalsledelsen på samtlige hospitalsenheder. Pga. af alvorlighedsgrad og pressemeddelelse fra SDS blev også direktion og presseberedskab orienteret. Pga. alvorlighedsgrad blev områdeleder for IT kontaktet direkte af kontorchef hos SDS. Over weekenden kom der svar retur for de fleste patienter og efterfølgende overtog den sædvanlige medarbejder i IT koordinering og opfølgning af sagen. Antallet af berørte patienter i Region Midtjylland var 48. I begge sager, har muligheden for klinisk konsultation været vigtig. Sundhedsdatastyrelsen fungerer som IT-beredskab, og er teknisk ansvarlig for drift af FMK. I dag kontakter Sundhedsdatastyrelsen regionens IT-help-desk ved "fejl" i FMK. IT-helpdesk har brug for klinisk rådgivning til bl.a. vurdering af alvorligheden, og det er derfor relevant at have akut adgang til lægefaglighed. IT-help-desk har desuden brug for klarhed over, hvilke(t) hospital, der kan forestå en eventuel koordinering på tværs af regionens hospitaler.

14 11 Der er et ønske om, at der ikke oprettes nye strukturer eller funktioner, og Lægemiddelkomitéen bedes på den baggrund drøfte mulig løsninger for et klinisk FMK-beredskab. Til orientering vedlægges Region Hovedstadens/Region Sjællands organisering ved patientkritiske hændelser i Sundhedsplatformen - akut patientsikkerhedsteam (APS team). *FMK Print dækker over FMK onlines præsentation af patientens medicinliste. Beslutning Region Hovedstaden har et meget stort set-up, men det dækker også alle patientkritiske hændelser. Region Midtjylland skal ikke have så stort et set-up. Lægemiddelkomitéen anbefaler, at administrationen kigger i beredskabsplanen og finder ud af, om beredskabsplanen kan tages i anvendelse her. Bilag Kommissorium APS team 1.1.pdf

15 Status på ajourføringen af FMK Administrationen indstiller, at at Den regionale Lægemiddelkomité orienteres om status for ajourføringen af FMK i Region Midtjylland. Den regionale Lægemiddelkomité orienteres om arbejdet i Den Tværsektorielle FMK-styregruppe. Sagsfremstilling Den regionale Lægemiddelkomité er ansvarlig for at følge op på anvendelsen af Fælles Medicinkort (FMK). På baggrund af den kvartalsvise orientering af ajourføringsgraden, kan Lægemiddelkomitéen bede Sundhedsplanlægning om, at kontakte relevante hospitalsledelser med henblik på at sikre, at Hospitalsledelsen følger op sammen med relevante afdelinger på deres anvendelse af FMK. Status på ajourføringsgraden af FMK i Region Midtjylland. Hospitaler Målet for implementeringen af FMK på hospitalerne i Region Midtjylland er en ajourføringsgrad på 90 % for både indlagte patienter og ambulante patienter. Af nedenstående grafer ses udviklingen i ajourføringsgraden det sidste halve år for henholdsvise indlagte og ambulante patienter fordelt på hospitalsenhed.

16 13 Graf 1: Ajourføringsgraden af FMK for indlagte patienter fordelt på hospitalsenhed. Kilde: BIportalen d. 4. juni 2019.

17 14 Graf 2: Ajourføringsgraden af FMK for ambulante patienter fordelt på hospitalsenhed. Kilde: BIportalend. 4. juni Det ses at ajourføringsgraden på hospitalerne for indlagte patienter gennemsnitlig ligger omkring 84 %, mens det for de ambulante patienter fortsat gennemsnitlig ligger omkring de 74 %. Almen praksis Der udarbejdes 1 gang månedligt statistik over anvendelse af FMK hos almen praktiserende læger.

18 15 Kilde: MedCom: Procentdel ajourføringer ift. FMK-konsultationer i almen praksis pr. region, alle patienter, januar april Af kurven ses det, at ajourføringsgraden i almen praksis fortsat ligger på ca. 22 %. I vedlagte bilag ses ajourføringsgraden af FMK i almen praksis fordelt på kommuneniveau. Den tværsektorielle FMK-styregruppe. Efter møde i Den tværsektorielle FMK-styregruppe i maj 2019, blev FMK-Styregruppen enig om at samarbejde med PLO-M om en forenkling af almen praksis systemerne, således at lægesystemerne kommet til at indeholde to knapper "gem" og "gem og ajourføre". Desuden vil FMK-styregruppen arbejde for en bedre ajourføringsgrad i speciallægepraksis. I første omgang forsøges der i samarbejde med FAPS, at udarbejde en flyer om ajourføringen af FMK, svarende til den, der er sendt til almen praksis. Beslutning Den regionale Lægemiddelkomité tog orientering til efterretning. Bilag Ajourføringsgrad i % for alle kommuner i Region Midt for maj 2019 Graf_ajourføringen_FMK_AP_kommuneniveau

19 Orientering om regional retningslinje for selvadministration af intravenøs antibiotika i hjemmet Administrationen indstiller, at Den regionale Lægemiddelkomité drøfter vedlagte udkast til retningslinje for selvadministration af intravenøs antibiotika i hjemmet, herunder også retningslinje og patientinformation vedr. brug af adrenalin-pen. Sagsfremstilling Klinikforum anbefalede i februar 2019 at ordningen med selvadministration af IVantibiotika behandling, som er afprøvet på AUH, skal udbredes til alle regionens hospitaler. For hele sagsfremstillingen henvises til referatet: Lægemiddelkomitéen fik i den forbindelse til opgave at udarbejde en regional retningslinje for selvadministration af intravenøs antibiotika i hjemmet, herunder også en retningslinje og patientinformation vedr. brug af adrenalin-pen. Se vedlagte bilag. Det forslås, at den videre proces er, at retningslinjerne samt patientinformationen sendes i høring på hospitalerne hen over sommeren. De endelige retningslinjer og patientinformation sættes på dagsorden til godkendelse i Klinikforum i august Den regionale Lægemiddelkomité bedes drøfte vedlagt udkast til retningslinjer og patientinformation, og komme med eventuelle input til materialet, den videre procedure og implementering. Beslutning Den Regionale Lægemiddelkomité har ingen bemærkninger til de vedhæftede retningslinjer og patientvejledningen. Grundet sommerferien anbefaler Lægemiddelkomitéen, at høringen forlænges til midt i august. Klinikforum vil derfor kunne godkende retningslinjerne og patientvejledningen på møde i september Bilag

20 _Selvadministration af intravenøs antibiotika i hjemmet _Oplæring i brug af adrenalin-pen IV_antibiotika _Patientvejledning_epi-pen

21 Godkendelse af regional retningslinje vedr. 'Erysipelas hos voksne' Administrationen indstiller, at at Den regionale Lægemiddelkomité tager stilling til om antibiotisk behandling i primær sektor skal beskrives i retningslinjen. Den regionale Lægemiddelkomité godkender den regionale retningslinje vedr. erysipelas hos voksne. Sagsfremstilling På sidste møde i Lægemiddelkomitéen blev vedhæftede retningslinjen ved 'Erysipelas hos voksne' afvist med henvisning til at en ukompliceret patient ikke skal behandles med IV-antibiotika. Desuden blev der gjort opmærksom på at pga. vekslende udbudsvindere skiftes mellem phenoxymethylpenicillin-præparater med styrken 1 mio. IE (svarende til 660 mg) og 800 mg (svarende til 1,2 mio. IE). Efter mødet er der desuden kommet et ønske fra børnelægerne om, at retningslinjen også indeholder doseringer til børn. Arbejdsgruppen har på baggrund af ovenstående revideret retningslinjen, som har været sendt i en ny høring på hospitalerne og i Specialerådet for pædiatri. Der er fortaget følgende ændringer til retningslinjen: I overskriften er "hos voksne" slettet, da der nu er børnedoser med. Under dispositioner er indført, at erysipelas er sjælden hos børn, men kan ses hos børn med cavernøse malformationer. Antibiotikaafsnittet er nu tilføjet to nye afsnit med: o Antibiotisk behandling i primær sektor, - inkl. med doser såvel når vi har Phenoxymethylpenicillin i 660 mg og 800 mg. o Antibiotisk behandling hos indlagte børn. Doserne her er aftalt og afstemt med Mette Holm, speciallæge i børnesygdomme herunder infektioner hos børn. o I det eksisterende afsnit under iv. Benzylpenicillin er er ligeledes tilføjet såvel 1,0 g som 1,2 g, da det også veksler. Ændringerne er markeret med gul i vedhæftede retningslinje. Arbejdsgruppen oplyse, at alle indlæggelseskrævende patienter formentlig vil kræve initial iv-behandling, hvorfor tabletbehandlingen i første omgang ikke blev en del af retningslinjen. Ukomplicerede patienter vil primært blive behandlet hos egen praktiserende læge. Der er ikke tradition for at regionale instrukser skal gælde både indlagte patienter og patienter i almen praksis.

22 19 Lægemiddelkomitéen bedes derfor forholde sig til hvorvidt retningslinjen skal indeholde en beskrivelse af antibiotisk behandling i primær sektor. Beslutning Der er ikke tradition for at behandling i primær sektor beskrives i regionale retningslinjer i e-dok. Almen praksis anvender andre retningslinjer. Den regionale retningslinje vedr. erysipelas skal derfor ikke indeholde en beskrivelse af antibiotisk behandling i primær sektor. Klinisk Farmakologisk Afdeling undersøger evidensen af behandling med Dicillin x 3 versus Dicillin x 4. Den regionale Lægemiddelkomité godkender den regional retningslinje vedr. 'Erysipelas hos voksne' med en bemærkning om, at afsnittet vedr. antibiotisk behandling i primær sektor slettes. Bilag _TG_Erysipelas regional instruks

23 Godkendelse af regionale retningslinje vedr. 'Medicinsk behandling i de sidste levedøgn hos voksne, døende patienter' Administrationen indstiller, at Den regionale Lægemiddelkomité godkender den regionale retningslinje vedr. 'Medicinsk behandling i de sidste levedøgn hos voksne, døende patienter. Sagsfremstilling I forbindelse med ensretningen af standardordinationspakker (SOP) i Region Midtjylland er der set på muligheden for at ensrette SOP for medicinsk lindring af terminale patienter. Behandlingen af den døende patient er altid individuel. Internationalt tages der stærkt afstand fra standard medicinering til døende patienter pga. flere sager, hvor patienter blev medicineret med standard medicin uden, at det blev individuelt og løbende evalueret ift. om patienten reelt var døende. (Se fx. Knights D, Wood D, Barclay S. The Liverpool Care Pathway for the dying: what went wrong? Br J Gen Pract. 2013; 63(615): ). Derudover kan styrken på fx morfin og midazolam være forskellig på sygehus og i eget hjem/plejehjem, så ledes at der let sker utilsigtede hændelser ift. dosering af disse stoffer, når en SOP på sygehuset er brugt til patienter, der hjemsendes. Palliativt råd i Region Midtjylland har på baggrund af disse forhold vedtaget, at det ikke kan anbefales at bruge SOP til døende patienter. I stedet tilbød regionens palliativt råd at udarbejde en regional retningslinje for medicinsk behandling til dødende patienter. Dette bakkede Den regionale Lægemiddelkomité op om på møde i september Vedhæftede regional retningslinje er udarbejdet af flg. arbejdsgruppe nedsat af Palliativt Råd, Region Midt: Brita Jørgensen, sygeplejerske, Enhed for Lindrende Behandling, AUH Elly Boddum, sygeplejerske, Anker Fjord Hospice Karen Malle, overlæge, Enhed for Lindrende Behandling, Regionshospitalet Horsens Mette Asbjørn Neergaard, overlæge, Enhed for Lindrende Behandling, AUH Retningslinjen har været sendt i høring hos: Hospitalerne, især relevant for de palliative teams og medicinske afdelinger. Klinisk Farmakologisk Afdeling Specialerådet for Endokrinologi Specialerådet for Geriatri Specialerådet for Gynækologi og obstetrik Specialerådet for Hepatologi og medicinsk gastroenterologi Specialerådet for Hæmatologi Specialerådet for Infektionsmedicin

24 21 Specialerådet for Kardiologi Specialerådet for Kirurgi Specialerådet for Medicinske lungesygdomme Specialerådet for Nefrologi Specialerådet for Neurokirurgi Specialerådet for Neurologi Specialerådet for Onkologi Specialerådet for Oto-rhino-laryngologi Specialerådet for Urologi Hospice i regionen Beslutning Hospitalsapoteket oplyser at der på nuværende tidspunkt er 13 forskellige SOP på terminal behandling/tryghedskassen. Det antyder, at der er et behov for SOP på nogle afdelinger. SOP er i sær gode: Når en behandling gives ofte, da det så sikres at alle gør det ens. Når en behandling gives sjælden, da det så sikres at det gøres korrekt og dermed skaber mindre usikkerhed for personalet. Det aftales, at Hospitalsapoteket med hjælp fra relevante klinikere skal se på indholdet af de nuværende SOP, og beslutter hvor mange SOP, der er brug for indenfor området. Lægemiddelkomitéen orienteres om arbejdet på et kommende møde. Den regionale Lægemiddelkomité godkender den regionale retningslinje vedr. 'Medicinsk behandling i de sidste levedøgn hos voksne, døende patienter, men med en bemærkning om, at afsnittet vedr. SOP slettes. Bilag _TG_Medicinsk behandling voksne, døende patienter

25 Godkendelse af regional retningslinje vedr. 'Patientens egen dosisdispenserede medicin' Administrationen indstiller, at Den regionale Lægemiddelkomité godkender den regionale retningslinje vedr. 'Patientens egen dosisdispenserede medicin'. Sagsfremstilling Den regionale retningslinje vedr. patientens egen dosisdispenserede medicin blev ikke i første omgang godkendt af Lægemiddelkomitéen grundet uklarheder i procedurerne for håndteringen af dosisdispensering i forbindelse med indlæggelse på hospitalet. Det fremgå nu tydelig af retningslinjen at ved indlæggelse og ved ambulante medicinændringer, skal hospitalslægen tage stilling til, om dosisdispenseringen kan bevares, eller om den skal afmeldes. Ved længerevarende indlæggelser og ved ændringer af patientens dosisdispenserede lægemiddelordinationer, skal dosisdispenseringen afmeldes. Arbejdsgruppen finder det vigtigt at have to scenarier på hospitalerne, for det giver ikke mening, at en patient, som indlægges til en kortvarig, planlagt kirurgisk procedure, eller som indlægges akut et par timer, uden at der findes noget behandlingskrævende, skal have afmeldt sin dosisdispenserede medicin. Det er som led i Sundhedsaftalen besluttet, at hospitalslæger i Region Midtjylland ikke skal skrive dosisrecepter, og hospitalslægerne skal derfor ikke ændre i patientens dosispakninger. Denne opgave varetager patientens praktiserende læge. Hvis hospitalslægen afmelder dosispakningen, kan den evt. senere genoptages af patientens egen læge. Retningslinjen har været drøftede i PLO-M. Beslutning Den regionale Lægemiddelkomité godkender den regionale retningslinje vedr. 'Patientens egen dosisdispenserede medicin'. Bilag _TG_Patientens egen dosisdispenserede medicin

26 Gensidig orientering Sagsfremstilling Henvendelse fra Lægemiddelkomitéen til IT vedr. indlæsning af data i BIdatavarehuset fra Kompleks Medicinering, EPJ Lægemiddelkomitéen belsuttede på møde i april 2019 at rette henvendelse til It med et ønske om, at IT prioritere at alle de oplysninger, som registreres i Kompleks Medicinering, overføres til BI-datavarehuset. Det vil markant forbedre det kliniske personales muligheder for at arbejde systematisk med anvendelsen af kræftlægemidler, fx ved synliggørelse af hvornår i et forløb, patienten modtager en given behandling, hvor ofte osv. Henvendelsen til IT vedlægges til orientering. Arbejdsgruppen vedr. polyfarmaci og medicingennemgang På møde i april 2019 godkendte Lægemiddelkomitéen kommissorium for arbejdsgruppe vedr. indsatser til polyfarmacipatienter i Region Midtjylland, med en bemærkning om, at der tilføjes lidt tekst om økonomien og spareforslaget på området. Opdateret kommissorium vedlægges til orientering. Opdatering af rekommandations- og basislisten Siden sidste møde i Den regionale Lægemiddelkomité har der været opdateringer til lægemiddelrekommandationerne indenfor områderne: Dermatologi Infektionsmedicin Sansesorganer Rekommandationslisten kan ses via følgende link: Basislisten kan ses via følgende link: Beslutning Hospitalsapoteket har i samarbejde med Hospitalsenheden Vest afprøvet udlevering af vederlagsfri medicin via en pakkeboks. Denne løsning kræver at farmakonomer skal fungere som en læges medhjælp.

27 24 Sagen drøftes på møde i Den regionale Lægemiddelkomité og i Klinikforum i september Bilag Henvendelse IT vedr indlæsning af data fra Kompleks Medicinering.pdf Kommissorium arbejdsgruppe polyfarmaci_ny_maj2019.docx