Region Midtjylland Sundhed. Referat

Transkript

1 Region Midtjylland Sundhed 11. juli 2018 /ANNDJO Referat til møde i Den Regionale Lægemiddelkomité 11. juni 2018 kl. 09:00 i [Konference 1 ( ), Regionshuset Viborg]

2 Indholdsfortegnelse Deltagere: Lægefaglig direktør Jørgen Schøler Kristensen, AUH (formand) Overlæge Eva Aggerholm Sædder, Klinisk Farmakologisk afdeling, AUH (næstformand) Lægefaglig direktør Jens Friis Bak, Hospitalsenheden Vest Lægefaglig direktør Nils Falk Bjerregaard, Hospitalsenheden Horsens Ledende overlæge, Henning Borregaard Danielsen, Medicinsk Afdeling, Hospitalsenhed Midt. Ledende overlæge, Bent Windelborg Nielsen, Regionshospitalet Randers Overlæge Signe Dolmer, Psykiatrien i Region Midtjylland, Afdeling P, AUH. Hospitalsapoteker Anette Thomsen, Hospitalsapoteket Region Midtjylland Hospitalsfarmaceut Ane Mortensen, Hospitalsapotek Region Midtjylland, Afdeling Viborg Vicedirektør Rikke Skou Jensen, Sundhedsplanlægning Kontorchef Birgitte Haahr, Kvalitet og Lægemidler, Koncern Kvalitet Regional Lægemiddelkonsulent Ann Dalgaard Johnsen, Sundhedsplanlægning (sekretariatet) Gæster: Overlæge, Dorte Bülow Keld, Intensiv Øst, AUH Overlæge Merete Storgaard, Infektionsmedicinsk afdeling Q, AUH BI-udvikler Simone Værum, BI-kontoret, IT-Afdeling, Region Midtjylland Reservelæge Anne Grauballe, Klinisk Farmakologisk Afdeling, AUH Afbud: Lægefaglig direktør Claus Thomsen, AUH Oversygeplejerske Marie Møller, Hæmatologisk Afdeling, AUH Praktiserende læge Peter Stokvad, Risskov Praktiserende læge Poul Kraghede, Hinnerup Praktiserende Speciallæge i reumatologi Kaare Mai, Aarhus C

3 Indholdsfortegnelse Pkt. Tekst Side 1 Godkendelse af dagsorden 1 2 Medicinpriser i det danske sygehusvæsen - hvorfor ender de hvor de gør? 2 3 Antibiotika 3 4 Skifte af behandling af patienter i behandling med methylphenidat (ADHD) 7 5 Regional politik for medicinsk cannabis og cannabisbasseret medicin 10 6 Vaccinationsbehandling af allergi i Region Midtjylland 12 7 Status på ajourføringen af FMK 15 8 Besøg af Lægemiddelstyrelsens direktør i Den regionale Lægemiddelkomité 18 9 Gensidig orientering 20

4 Godkendelse af dagsorden Administrationen indstiller, Den Regionale Lægemiddelkomité godkender dagsordenen. Beslutning Dagsordenen blev godkendt.

5 Medicinpriser i det danske sygehusvæsen - hvorfor ender de hvor de gør? Administrationen indstiller, at Den Regionale Lægemiddelkomité tager informationen om prissætning af lægemidler til efterretning. Sagsfremstilling Prissætning af hospitalsmedicin kan være lidt af en gåde. Hvorfor ender priserne der, hvor de gør? Hvad er det for nogle faglige dispositioner og økonomiske kalkulationer hos både udbydere af medicin og købere i det offentlige sygehusvæsen, der afgør hvor prisen ender? Og hvor bevidste er vi om dette? Er prissætning af medicin på et frit marked som prissættelse af enhver anden vare? Det vil været omdrejningspunktet når overlæge, Dorte Bülow Keld, Intensiv Øst, AUH præsentere sin masteropgave. Beslutning Den Regionale Lægemiddelkomité tog præsentationen vedr. informationen om prissætning af lægemidler til orientering. Præsentationen er vedhæftede. Bilag Medicinpriser i det danske sygehusvæsen- foredrag 2018

6 Antibiotika Administrationen indstiller, at Den Regionale Lægemiddelkomite med henvisning til aktuel offentliggørelse af monitorering af indfrielse af mål 3 i den nationale antibiotikahandlingsplan tager orientering om antibiotikaområdet i Region Midtjylland til efterretning; herunder ift. nedsættelse af et regionalt antibiotikaråd samt den igangværende LKT-antibiotika-indsats. Sagsfremstilling Af en i maj måned offentliggjort monitorering vedr. målindfrielse af målene i den nationale antibiotikahandlingsplan (se bilag) fremgår, at danske hospitalers forbrug af de kritisk vigtige antibiotika steg i perioden fra 2016 til Mens forbruget i 2016 var 23,7 DDD/100 sengedage, steg forbruget i 2017 til 26,6 DDD/100 sengedage. Det står i modsætning til mål 3 i den nationale handlingsplan for antibiotika til mennesker, som tilsiger, at forbruget af de kritiske vigtige antibiotika bør reduceres med 10 % i 2020 målt i DDD/100 sengedage for indlagte patienter på hospitalerne sammenlignet med forbruget i I forlængelse af ovenstående fremgår, at det i særdeleshed er forbruget pr. sengedage af cefalosporiner, som er steget.

7 4 Det påpeges, at en vigtig forudsætning for det tredje mål er, at der ikke sker en stigning i forbruget af de enkelte stoffer, men at der sker en reduktion i alle tre typer af antibiotika. I forlængelse af ovenstående bemærkes, at Sundhedsministeren har anmodet regionen om at redegøre for mulige forklaringer på stigningen i forbruget af de kritisk vigtige antibiotika. Nedenstående seriediagrammer fra udkast til rapport vedr. "Antibiotikaforbrug på offentlige sygehuse i Danmark" viser, at der i Region Midtjylland ikke kan spores en entydig tendens i udviklingen i antibiotikaforbrugsmønsteret, hverken hvad angår totalforbrug, forbruget af kritisk vigtige antibiotika eller specifikt forbruget af cephalosporiner. Rapportudkastet præsenterer data for antibiotikaforbruget på offentlige hospitaler i Danmark i perioden Indsamling og analyse af data indgår i arbejdet i det nationale lærings- og kvalitetsnetværk (LKT) for rationelt antibiotikaforbrug. Til brug ved tolkning af nedenstående seriediagrammer henvises til, at det ved brug af statisk proceskontrol er muligt at afgøre, om der med punkternes fordeling omkring midtlinjen er tale om ikke-tilfældig variation som udtryk for en systematisk bevægelse i data (i såfald er seriediagrammets midtlinje rød-stiplet), eller der i data ikke er tegn til andet end tilfældige måleudsving fra måned til måned (i så fald er midtlinjen grå).

8 5 Lægefaglig direktør, Jørgen Schøler Kristensen, vil med refernce til de præsenterede data fortælle om det nye regionale antibiotikaråd, mens overlæge på Infektionsmedicinsk Afdeling Q, AUH, Merete Storgaard og BI-udvikler Simone Værum vil give status på det igangsværendearbejde i LKT-antibiotika og præsentere et udvalg af regionale data på antibiotikaområdet.

9 6 Beslutning De første drøftelser vedr. LKT-antibiotika begyndte for ca. 1 år siden, så realt set er der tale om et ½ års arbejde. I forbindelse med LKT-arbejdet er der på baggrund af input fra klinikerne udarbejdet visninger i BI-portalen, hvor klinikerne selv kan følge udviklingen i bl.a. total forbrug, total forbrug af kritiske antibiotika og anvendelsen af standardordinationspakker. Data er et godt implementeringsværktøj og information om visningerne i BI-portalen bør udbredes. Alle visninger kan tilgås via følgende link til forsiden for LKT-antibiotika i BIportalen: Der er udarbejdet Standardordinationspakker (SOP) for en række indikationer, hvor pneumoni har været anvendt som pilotprojekt. Regionen er således godt på vej, men udfordringen har bestået i at få udarbejdet SOP og få dem udbredt og implementeret. Hospitalsapoteket kan være behjælpelig med at udbrede kendskabet til SOP, men der skal også være ledelsesopbakning. Hospitalsapoteket udarbejder en status over udbredelsen af SOP til afdelingerne og der oprettes et punkt på Klinikforum, så der sikres ledelsesopbakningen. Der er nedsat et regionalt antibiotikaråd der skal støtte op om arbejdet i LKT-antibiotika. Overlæge Merete Storgaard forslår derfor at nuværende arbejdsgruppe for understøttelse af LKT-arbejdet nedlægges. Den Regionale Lægemiddelkomité til orienteringen om antibiotikaområdet til efterretning. Overlæge Merete Storgaards præsentation vedlægges referatet. Bilag Monitorering af de nationale mål for antibiotika til mennesker 2017 RLK 11 juni Antibiotika

10 Skifte af behandling af patienter i behandling med methylphenidat (ADHD) Administrationen indstiller, at at at Den Regionale Lægemiddelkomité anbefaler at voksne patienter der er i behandling med Ritalin Uno mv. tilbydes skifte til billigere ligeværdige alternativer i henhold til tilbagemelding fra Specialerådet for Psykiatri. relevante fora (samarbejdsudvalg for almen praksis, klinikforum, samarbejdsudvalg for speciallægepraksis mv) orienteres om den opstillede plan for implementering. Den Regionale Lægemiddelkomité forelægges en løbende status (monitorering) af fremdriften af indsatsen, indtil implementeringen er gennemført. Sagsfremstilling På mødet afholdt i Den regionale Lægemiddelkomité december 2017 blev det besluttet at undersøge mulige udfordringer ved at foretage et behandlingsskifte af patienter i behandling med de dyreste af præparaterne indenfor stofgruppen "methylphenidat" - f.eks. Ritalin Uno mv 1 til billigere alternativer. Den Regionale Lægemiddelkomité anbefalede ligeledes, at Det tværfaglige Specialeråd for psykiatri blev inddraget. På den baggrund har analysegruppen rettet henvendelse til Det tværfaglige Specialeråd for psykiatri. Henvendelse og svar fra Specialerådet er i sin helhed vedhæftet som bilag. Følgende fremgår bl.a. af svaret fra Specialerådet: Det vurderes at få patienter vil kunne skiftes fra kapsel med modificeret udløsning (Ritalin mv) til Concerta mv 3 depottablet (der vil være forskel i den kliniske effekt p.gr.a. forskel i farmakokinetikken) Det vurderes at ganske mange vil kunne skifte præparat indenfor gruppen med modificeret frigivelse dvs fra Ritalin mv til Medicinet CR mv (præparaterne Ritalin mv. Equasym og Medikinet CR mv 2 har modificeret frigivelse, hvoraf Medikinet CR mv pt. er det billigste). Der undtages patienter der for nylig er skiftet til Ritalin Uno mv grundet bivirkninger mv. Det vurderes at præparatskift kan foretages af egen læge efter råd og vejledning fra psykiater. Dog kan skift til Concerta mv være problematisk og afkræve at patienten tilses af psykiateren. Der vil blive behov for opfølgende kontroller På baggrund af tilbagemeldingen fra specialerådet foreslår analysegruppen, at Den Regionale Lægemiddelkomité arbejder videre med et skifte af voksne patienter, der er i behandling med Ritalin UNO mv til Medikinet mv.

11 8 Forslag til implementering Der var i 2017 knap voksne patienter i Region Midtjylland i behandling med Ritalin Uno mv. Disse vurderes med henblik på et skifte til Medikinet CR mv, med mindre de for nylig har fået foretaget et skifte. Ca 1/3 af patienterne har i løbet af 2017 været i kontakt med speciallæge i psykiatri enten hospitalspsykiatri eller speciallægepraksis (målt i forhold til om recepten er udskrevet af sygehus eller speciallægepraksis). Det foreslås, at disse patienter vurderes med henblik på skifte i tilknytning til denne kontakt. De resterende patienter (ca patienter) vurderes med henblik på skifte i almen praksis. Det svarer til ca. 3 patienter pr. praksis i gennemsnit og 1-2 pr læge (gennemsnittet kan dække over store variationer). Det foreslås, at patienten tilbydes dette behandlingsskifte i forbindelse med et i forvejen aftalt fremmøde. I henhold til en ny vejledning fra Sundhedsstyrelsen skal personligt fremmøde for patienter i behandling med centralstimulerende midler finde sted minimum hvert ½ år. For at den praktiserende læge kan foretage et sådant skifte, skal der være mulighed for at få råd og vejledning fra speciallæge i psykiatri (enten hospitalslæge eller privatpraktiserende speciallæge i psykiatri). Indenfor overenskomsten for speciallægepraksis (privatpraktiserende speciallæger i psykiatri med overenskomst med RTLN) er en aftalt ydelse for råd og vejledning af praktiserende læger (ydelse 0205). Evt kapacitetsmæssige forhold er ved at blive undersøgt i hospitalspsykiatrien. Økonomiske konsekvenser Det fremgår ikke præcist af tilbagemeldingen fra Specialerådet, hvor stor en andel af patienterne, der kan skiftes. Nedenstående beregninger tager derfor afsæt i nogle antagelser: Tabel 1: Årlige besparelser (i mio kr.) for Region Midtjylland ved skifte fra Ritalin Uno mv til Medikinet CR mv Besparelsespotentialerne er beregnet med afsæt i seneste pris for alle stoffer i de enkelte styrker*forbrug For patienten vil der være en besparelse i forhold til egenbetalingen på gennemsnitligt 800 kr. årligt pr. patient. 1 I det følgende dækker formuleringen Ritalin UNO mv over følgende præparater: Ritalin Uno, Ritalin LA, Ritalina LA alle med modificeret frigivelse.

12 9 2 I det følgende dækker formuleringen Medikinet CR mv over følgende præparater: Medikinet CR, Medikinet Retard alle med modificeret frigivelse. 3 I det følgende dækker formuleringen Concerta mv over følgende præparater: Concerta, Methylphenidate indenfor samme substitutionsgruppe Beslutning Der er kun få patienter der starter op i ritalin, så der vil primært være tale om skiftepatienter. Der blev spurgt til hvor mange af de ca patienter, der allerede har forsøgt at skifte. Data viser at målgruppen er stabil, hvilket tyder på at de fleste patienter ikke allerede er forsøgt skiftet. Misbrugspotientalet er det samme for ritalin og medicinet. Præparaterne findes at være meget sammenlignelige og der kan derfor ikke peges på noget den behandlende læge skal være særligt opmærksomhed på i forbindelse med skift udover tilbagefald af symptomer og bivirkninger generelt. Alle patienterne som følges ved egen læge kan derfor formentlig skiftes til andet præparat uden der nødvendigvis søges råd hos en psykiater. Der bør dog være let tilgang til at de praktiserende læger kan kontakte en psykiater med indsigt indenfor området m.h.p. at afklare tvivlstilfælde." Specialistrådgivningen skal således kunne gives i psykiatrien, men noget at rådgivningen kan også med fordel være skriftlig. Den Regionale Lægemiddelkomité anbefaler at der arbejdes videre med forslaget, og det blev besluttede at Rekommandationsgruppen i samarbejde med Koncernkvalitet udarbejder en plan for implementering og hvilke mål (besparelser), der realistisk set kan forventes. Planen skal bl.a. indeholde en informationspakke som fx dem der er udarbejdet i forbindelse med projektet "Medicin i Midt". Informationspakken skal sendes til voksen psykiatrien, børn/unge psykiatrien, praktiserende speciallæger og almen praksis. For at sikre inddragelse af de praktiserende læger skal der orienteres om sagen i SU for almen praksis. Der sættes igen et punkt på dagsorden til lægemiddelkomitémødet i september Bilag Høringssvar methylphenediat april 2018

13 Regional politik for medicinsk cannabis og cannabisbasseret medicin Administrationen indstiller, at Den Regionale Lægemiddelkomité beslutter, at Region Midtjylland skal have en regional politik for medicinsk cannabis og cannabisbaseret medicin, som tager udgangspunkt i oplægget fra Region Hovedstaden. Sagsfremstilling Den Regionale Lægemiddelkomité har modtaget en kopi af Region Hovedstadens politik for medicinsk cannabis og cannabisbaseret medicin se venligst vedlagte bilag. Politikken er udarbejdet af en arbejdsgruppe under Region Hovedstadens Lægemiddelkomite. Region Hovedstadens Lægemiddelkomité, KAP-H (kvalitetsorganisationen) samt følgende Sundheds Faglige Råd i Region Hovedstaden: Palliation, anæstesi, neurologi, psykiatri, reumatologi, hæmatologi har bidraget til politikken og bilag. Input fra de faglige miljøer i Region Midtjylland Til brug for drøftelsen i Lægemiddellkomitéen, har administrationen spurgt de faglige miljøer om deres holdning til, at Region Midtjylland udarbejder en lignende politik for medicinsk cannabis og cannabisbaseret medicin, som den fra Region Hovedstaden. Følgende har været spurgt: Specialerådet for neurologi, Specialerådet for onkologi, Specialerådet for hæmatologi, De Palliativt Teams og regionens smerteklinikker. Den samlede konklusion på tilbagemeldingen fra de faglige miljøer er, at der i høj grad er brug for en politik på området i Region Midtjylland. Det skaber stor usikkerhed, når patienter i behandling med medicinsk cannabis indlægges på akut modtageafdeling, kræftafdeling, hospice etc. Region Hovedstadens politik er meget anvendelig og kan tilpasses lokale forhold, ikke mindst informationsfolderen til patienterne. Ved en fælles regional politik undgås det, at de enkelte afdelinger hver især selv skal lave noget tilsvarende. Forbrug Sundheds- og Ældreministeriet har i en pressemeddelelse fra 14. maj 2018 skrevet at tal fra det Fælles Medicinkort (FMK) viser, at ved udgangen af april havde hele 323 patienter fået recept på medicinsk cannabis. Det er en stigning på over 23 procent siden marts. Hele 118 læger havde ved udgangen af april udskrevet recepter på medicinsk cannabis. Det er en stigning på 21 procent siden marts.

14 11 I 1. kvartal 2018 er der udskrevet 54 recepter på produkter omfattet af forsøgsordningen (Bedrocan og Bediol). Det skal bemærkes at samme person godt kan få flere recepter, så tallet siger ikke noget om antal personer. FAKTA Forsøgsordning med medicinsk cannabis Det har i forhandlingerne om ordningen været vurderingen, at 500 patienter ville få udleveret medicinsk cannabis i løbet af det første år. Forsøgsordningen med medicinsk cannabis trådte i kraft ved årsskiftet og løber over fire år. Der blev afsat 22 mio. kr. til ordningen, som blev stemt igennem af et enigt folketing tilbage i december. Ordningen gør det muligt for patienter med eksempelvis sklerose, rygmarvsskader, kvalme efter kemoterapi eller kroniske smerter at få lægeordineret medicinsk cannabis, hvis de ikke har effekt af relevante godkendte lægemidler. Regeringspartierne og Dansk Folkeparti indgik den 22. marts 2018 aftale om at afsætte 64,2 mio. kr. til en tilskudsordning til forsøgsordningens produkter. Da den nye tilskudsordning kræver lovændring og tilpasning af IT-systemer, kan den først træde i kraft i januar Men alle patienter, der har købt medicinsk cannabis i 2018, vil til den tid kunne få tilskud med tilbagevirkende kraft. Beslutning Den Regionale Lægemiddelkomité beslutter at Klinisk Farmakologisk Afdelingen med udgangspunkt i retningslinjen fra Region Hovedstaden udarbejder en regionale retningslinje for Region Midtjylland vedr. medicinsk cannabis og cannabisbasseret medicin. Det kunne også være interessant at kigge på hvorfor patienter i behandling med medicinsk cannabis holder op igen. Det vurderes at ca. 70 % af patienterne i forvejen har et rekreativ brug af cannabis inden de startes op med medicinsk cannabis. Der henvise i øvrigt til følgende artikel i ugeskrift for læger om medicinsk cannabis og den palliative patient erfaringsbaseret refleksioner: Bilag Politik for medicinsk cannabis og cannabisbaseret medicin Generel information om cannabis-baseret medicin og medicinsk can... Folder med information til patienten

15 Vaccinationsbehandling af allergi i Region Midtjylland Administrationen indstiller, at at Den Regionale Lægemiddelkomité giver anbefalinger til, hvor vaccinationsbehandling mod allergier bør placeres i sundhedsvæsenet i Region Midtjylland, herunder om en eventuel differentiering af behandlingerne i forhold til sektorerne er hensigtsmæssig. Den Regionale Lægemiddelkomité giver forslag til en videre proces for udarbejdelse af retningslinjer for vaccinebehandling i Region Midtjylland, herunder overvejer om der bør nedsættes en arbejdsgruppe. Sagsfremstilling Vaccinationer af forskellige allergier (græspollen, husstøvmider, træpollen, insekter og dyr/hvepse) kan foretages i almen praksis, i speciallægepraksis og på hospitalerne. På hospitalerne har der været en forskellig praksis i forhold til om patienterne selv skulle medbringe og betale for medicinen. På mødet i Klinikforum den 25. maj 2018 blev det indstillet, at Klinikforum tog til efterretning, at hospitalerne skal indkøbe de vaccinationslægemidler, der gives på hospitalerne som led i konkrete sygehusbehandlinger mod allergi. Patienterne må således ikke betale for medicinen. Baggrunden var, at patienter i behandling på nogle hospitalsafdelinger selv skulle betale og afhente medicinen på et privatapotek. Herefter skulle patienterne medbringe medicinen til hospitalet, som gav behandlingen til patienten (dvs. foretager injektionen). Dette er dog ikke på linje med sundhedsloven. Patienter må ikke selv afholde udgifter til medicin, der gives som del af en sygehusbehandling. Klinikforum blev orienteret om, at administrationen vil bede Den Regionale Lægemiddelkomité om at drøfte og give forslag til anbefalinger af, hvor vaccinationsbehandling mod allergier bør foretages i sundhedsvæsenet i Region Midtjylland. Herefter forventes, at sagen bringes tilbage i Klinikforum. I takt med at alle hospitalsafdelinger (fremover) skal betale for vaccinepræparaterne, når behandlingen foretages på en hospitalsafdeling, er der nogle opmærksomhedspunkter, bl.a. følgende. 1. Faglighed og kvalitet bør en differentieret håndtering af vaccinerne overvejes? Her tænkes på om almen praksis, speciallægepraksis og hospitalerne hver i sær skal tilbyde alle vaccinationsbehandlinger. Er det eksempelvis hensigtsmæssigt at skelne

16 13 mellem typer af vaccinationer, og hvor behandlingerne skal tilbydes? Lægemiddelstyrelsen har i forbindelse med en restordreudfordring skelnet mellem forebyggende vacciner mod ikke-livstruende allergier som f.eks. allergi over for kat, hund og græspollen og vacciner mod livstruende allergier som f.eks. hvepsestik. Måske kan en lignende differentiering være relevant i forhold til at afklare hvilke vaccinationsbehandlinger, som almen praksis, speciallægepraksis og hospitalerne skal varetage. 2. Økonomi, geografi og kapacitet vil patienterne fx ønske behandlingen foretaget bestemte steder fremover? Hospitalerne udleverer medicin gratis til patienterne, når behandlingen foretages på hospitalet. Når patienten får behandlingen i almen praksis eller i speciallægepraksis skal patienten betale en del af medicinudgiften selv. Det er spørgsmålet om flere patienter pga. økonomi fremover ønsker en given vaccinationsbehandling på et af hospitalerne. Administration har set nærmere på priserne på medicin i både primær- og sekundærsektoren. For regionen er medicinudgiften ca. 10 % højere, når behandlingen gives på et hospital. Dette gælder stort set for alle de præparater, der bruges til vaccinationsbehandlinger. Det er her indregnet, at patienten selv betaler en del af medicinudgiften (jf. tilskudsreglerne). Såfremt patienten får behandlingen på et hospital har patienten dermed ikke udgifter til medicin. Det bemærkes, at hospitalsafdelingerne får finansieret udgifterne til vaccinepræparaterne fra den centrale medicinpulje. Patienten kan få flere udgifter til transport i forbindelse med behandling på et hospital, når hospitalet geografisk er længere væk end nærmeste praktiserende læge. Derudover er der spørgsmålet om hvorvidt patienter i forskellige dele af regionen tilbydes et ens serviceniveau på området. Spørgsmål om kapacitet må også være relevante at afklare nærmere, i det omfang at henholdsvis primær- eller sekundærsektoren kommer til at vaccinere flere/færre patienter end hidtil. Det foreslås, at Den Regionale Lægemiddelkomité giver anbefalinger til, hvor vaccinationsbehandling mod allergier bør placeres i sundhedsvæsenet i Region Midtjylland, herunder om en eventuel differentiering af behandlingerne i forhold til sektorerne er hensigtsmæssig. I den forbindelse foreslås, at Den Regionale Lægemiddelkomité overvejer at nedsætte en arbejdsgruppe, der involverer relevante fagpersoner på tværs af sektorerne, der skal udarbejde med forslag til regionale retningslinjer på området. Beslutning Den Regionale Lægemiddelkomité anbefaler, at Rekommandationsgruppen undersøger og beskriver udfordringerne nærmere. Rekommandationsgruppen kan trække på relevante specialeråd m.v. for beskrivelse af området. Det vigtigste er nærhed for patienten, og det kan bl.a. undersøges, om der er Regionsklinikker og/eller Sundhedshuse, der kan løfte opgaven.

17 14 Lægemiddelkomitéen ønsker at drøfte sagen igen på næste møde i Lægemiddelkomitéen i september Bilag Forbrug oversigt praksis_special-hospitaler

18 Status på ajourføringen af FMK Administrationen indstiller, at Den Regionale Lægemiddelkomité orienteres om status for ajourføringen af FMK i Region Midtjylland. Sagsfremstilling Den Regionale Lægemiddelkomité er ansvarlig for at følge op på anvendelsen af Fælles Medicinkort (FMK). På baggrund af den kvartalsvise orientering af ajourføringsgraden, kan Lægemiddelkomitéen bede Sundhedsplanlægning om, at kontakte relevante hospitalsledelser med henblik på at sikre, at Hospitalsledelsen følger op sammen med relevante afdelinger på deres anvendelse af FMK. Status på ajourføringsgraden af FMK i Region Midtjylland. Hospitaler Af Region Midtjyllands handleplan for implementeringen af FMK fremgår følgende milepæle: I nedenstående tabel ses ajourføringsgraden for henholdsvise indlagte og ambulante patienter for Region Midtjylland.

19 16 Almen praksis Der udarbejdes 1 gang månedligt statistik over anvendelse af FMK hos almen praktiserende læger. Kilde: Medcom: Procentdel ajourføringer ift. FMK-konsultationer i almen praksis pr. region, alle patienter, januar april Overstående graf viser, at ajourføringsgraden i almen praksis ligger omkring de 20 %. Den Tværsektorielle FMK-styregruppe. Det først møde i Den tværsektorielle FMK-styregruppe vist, at der fortsat er forskellige opfattelser af i hvilket omfang, der skal ajourføres og hvad det indebærer at ajourføre FMK.

20 17 Hospitalerne er af den opfattelse, at der principielt skal ajourføres ved afslutningen af alle kontakter, hvor der er ændringer i medicinordinationerne. Almen praksis tilkendegav, at almen praksis ikke i alle tilfælde kan forventes at ajourføre FMK, men kan tilslutte sig, at der som minimum ajourføres i forbindelse med henvisninger til hospitalerne, årskontroller og opsøgende hjemmebesøg. Speciallægepraksis finder, at speciallægepraksis i forbindelse med ordinationen tager stilling til interaktioner m.m. men fortager ikke en ajourføring. Sundhedsdatastyrelsen opfordres til at monitorere på ajourføringen i almen praksis i forbindelse med elektive henvisninger, årskontroller og opsøgende hjemmebesøg, samt for patienter i kommunale medicinadministration. Sundhedsdatastyrelsen er i proces med tiltag for at forbedre ajourføringsgraden. Forslaget om pligt til at ajourføre indgår i overvejelserne. Til orientering vedlægges svar fra Sundhedsdatastyrelsen på henvendelse fra Region Midtjylland vedr. FMK som dokumentationsværktøj af 30. august Det blev besluttede, at der udarbejdes et brev til almen praksis, der beskriver hvad det indebærer at ajourføre FMK (definitionen af ajourføring), og hvor der som minimum skal ajourføres FMK (ved elektive henvisninger og ved 0120 og 0121). Et lignende brev kan sendes til speciallægepraksis. FMK-styregruppen finder det vigtig med stor ledelsesmæssig fokus på ajourføring på hospitalerne, og at dette fokus bevares. Beslutning På hospitalerne er ajourføringen af FMK en SKAL-opgave. Det er ikke en SKAL opgave i almen praksis, da det ikke eksplicit står i lovgivningen/bekendtgørelser. Lægemiddelkomitéen anbefaler, at der arbejdes på at ajourføringen af FMK bliver beskrevet i lovgivningen/bekendtgørelser m.v. Sundhedsdatastyrelsen bør også opfordres til at levere data på ajourføringsgraden ved henvisninger. På Hospitalsenheden Midt og i Psykiatrien sendes en meddelelse til almen praksis om manglende ajourføring ved henvisninger (ikke akutte). Meddelelsen er blevet positiv modtaget af de praktiserende læger i området. Der har næsten ikke været negative kommentarer og det har medført at FMK så opdateres. Lægemiddelkomitéen tager status for ajourføringen af FMK til orientering og opfordrer FMK-styregruppen til at orienterer Klinikforum om arbejdet i FMK-styregruppen på mødet i Klinikforum til august. Bilag FMK svar til Region Midt

21 Besøg af Lægemiddelstyrelsens direktør i Den regionale Lægemiddelkomité Administrationen indstiller, at Den Regionale Lægemiddelkomité drøfter eventuelle emner, som Lægemiddelkomitéen ønsker, at drøfte med Direktøren for Lægemiddelstyrelsen Thomas Senderovitz. Sagsfremstilling Det er et fælles arbejde på tværs af sundhedssektoren, at der er sammenhæng og sikkerhed i den medicinske behandling til gavn for borgere og samfund. I Lægemiddelstyrelsen arbejder de for at sikre at effektive lægemidler og sikkert medicinsk udstyr er tilgængeligt for borgere. Lægemiddekstyrelsen går op i at have en tæt dialog med deres samarbejdspartnere, og arbejder med kontinuerlig forbedring som en central del af deres virksomhed. På den baggrund ønsker direktøren for Lægemiddelstyrelsen Thomas Senderrovitz at besøge Region Midtjyllands Regionale Lægemiddelkomité, hvor der kan udveksle synspunkter, ideer og feedback. Lægemiddelstyrelsens direktør Thomas Senderrovitz deltager derfor i Lægemiddelkomitéens møde den 27. september Lægemiddelkomitéen bedes drøfte eventuelle enmer, som kan drøftes med Lægemiddelstyrelsen. Hospitalsapoteket har følgende forslag til enmer, der kan drøftes med direktøren for Lægemiddelstyrelsen Thomas Senderrovitz: SPC-opdatering: Lægemiddelstyrelsen har ændret deres platform for SPC'er, så man ikke længere kan identificere hvilke SPC'er der er foretaget ændringer i. Derfor er det blevet meget ressourcekrævende for produktionsafdelingerne at lave den obligatoriske SPC-gennemgang. Hospitalsapoteket er jo nu gået sammen om at løse opgaven med at lede efter ændringer i de opdaterede SPC er og LMST har accepteret, at vi kun kvartalsvist holder øje med ændringerne. Amgros bruger ved gennemgangen et program til at identificere ændringerne og sikkerheden i brugen af dette program er så vidt vides ikke helt i top. Vil det være muligt at få indført ændringslog i SPC erne? Hospitalsapoteket bruger endvidere mange ressourcer på at holde øje med opdateringer i indlægssedler i de fysiske pakninger. Kunne det mon lade sig gøre at have et tilstrækkeligt dynamisk online system så opdaterede indlægssedler kan tilgås elektronisk evt. som en del af SPC ern som i EMA?

22 19 Restordrer: Sygehusapotekerne og Amgros har nedsat en National arbejdsgruppe for kritiske forsyningsvanskeligheder med deltagere fra sygehusapotekerne, Amgros og Lægemiddelstyrelsen. Det er et stort ønske, at Lægemiddelstyrelsen kommer til at spille en mere aktiv rolle end hidtil både i denne arbejdsgruppe og i forbindelse med kritiske forsyningsvanskeligheder generelt i lighed med andre europæiske sundhedsmyndigheder. Ordination af magistrelle lægemidler og IRS (ikke registrerede specialiteter) i FMK: Sygehusapotekernes ERP-system føder EPJ med varedata til brug for ordination i EPJ. På nuværende tidspunkt kan ordinationer på magistrelle lægemidler og IRS'er ikke overføres til FMK ligesom der ikke kan dannes recepter på disse, da FMK ikke indeholder oplysninger på de pågældende varetyper. For at øge patientsikkerheden og forbedre sektorovergange er det et stort ønske, at denne data stilles til rådighed i FMK. Sundhedsdatastyrelsen er i gang med arbejdet for de magistrelle præparater som følge af ændringer i receptbekendtgørelsen. Hospitalsapoteket ser et stort ønske i at IRS varer indlæses med taksten. Lægemiddelstyrelsen må formodes at eje data og derfor skal sikre at data stilles til rådighed. De har en central rolle. Benyttelse af Lægemiddelstyrelsens oversættelsesprogram således at IRS på andet sprog kan oversættes. Dette kunne lette arbejdet i IV-arbejdsgruppen som udarbejder IV-vejledninger også på IRS varer. Beslutning Ud over ovenstående emner blev følgende emner forslået: Lægemiddelproduktion apoteket som lægemiddelproducent. Konsekvensen af nye gebyr for kliniske forsøg

23 Gensidig orientering Sagsfremstilling Det regionale arbejde med at følge medicinområdet tæt Orientering fra formanden. Opdatering til rekommandations- og basislisten: Rekommandations - og basislisten er opdateret med rekommandtioner for diabetes. Specialerådet for endokrinologi og Specialerådet for pædiatri har haft ændringerne i høring. Specialerådende havde ingen bemærkninger. Følgende ændringer er fortaget i forhold til voksne: Gliclazid er tilføjet (ifølge National rekommandationsliste (NRL) for type 2 diabetes og høringsudgave af DSAM/DES vejledning mulig mindre risiko for hypoglycæmi sammenlignet med glimepirid). Pioglitazon er fravalgt, da det vurderes at en specialistbehandling til få patienter. Novorapid inj. væske i hætteglas er tilføjet (til pumpebehandling) Levemir er fjernet, da der ikke foreligger data på kardiovaskulær risiko, og da Abasaglar er billigste langtidsvirkende analog. Lantus er fjernet, da Abasaglar er billigere Apidra SoloStar tilføjet (er billigere end Novorapid) Følgende ændringer er fortaget i forhold til børn: Actrapid Penfill er tilføjet, da den bruges til insulindrop på børneafdelingerne. Novorapid inj. væske i hætteglas fjernes, da den er tilføjet den generelle rekommandationsliste. Novomix 30 penfill fjernes, da der intet forbrug har været på denne. Ifølge forbrugsdata fra Medstat.dk er der intet forbrug hos børn Apidra cylinderampul er tilføjet, da den er billigere end Novorapid. Indiceret til børn > 6 år Lantus cylinderampul er tilføjet, da der har været et (dog begrænset) forbrug af denne, og da det nu er insulin glargin (Abasaglar), der rekommanderes på den generelle rekommandationsliste. Rekommandationslisten findes her: Basislisten findes her:

24 21 Beslutning Formanden orienterede om en netop afholdte temadag om medicin for Regionsrådet, hvor der bl.a. blev talt om: Polyfarmaci Medicinrådet Udviklingen i udgifter til medicin Markedsføringen af medicin.