Institutionsprofil for Center for Døve
|
|
|
- Ingrid Schmidt
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Institutionsprofil for Center for Døve September 2005
2 Indholdsfortegnelse 0. Indledning Beskrivelse af Center for Døve Kapacitet og belægning Personale og økonomi Venteliste Indledning Institutionsprofilen giver en kort beskrivelse af institutionens målgruppe og tilbud, og beskriver institutionens pladstal, belægning, personale og økonomi. Samtidig afspejler profilen kommunernes anvendelse af institutionen. Institutionsprofilen indgår i det samlede materiale, som ledelsesgruppen for strukturforberedelserne har besluttet skal udarbejdes med det formål at formidle amtslige oplysninger til kommunerne på områder, hvor kommunerne overtager ansvaret 1. januar Den endelige og konkrete opgørelse af institutionernes økonomi og personale, herunder opgørelse af aktiver og passiver, vil indgå i aftaleudkastet. Der er herudover udarbejdet kommuneprofiler, der indeholder oplysninger om den enkelte kommunes forbrug på de amtslige tilbud samt forbruget på institutioner beliggende i kommunen. Kommuneprofilerne er udsendt til kommunerne medio juli Endvidere er der udarbejdet notatet Det specialiserede socialområde i Københavns Amt, der beskriver de nye rammer for opgaveløsningen på det specialiserede socialområde efter strukturreformen og giver et overblik over og indblik i den nuværende amtslige opgaveløsning i forhold til personer med særlige behov. Notatet er udsendt til kommunerne medio august. Københavns Amt har decentraliseret kompetencer og ansvar til institutionerne, og styringen foregår gennem mål- og rammestyring På baggrund af politiske målsætninger og handleplaner udarbejdes der for institutions- og forvaltningsområdet et årligt budgetforslag. Amtsrådet fastsætter hermed bevillingsniveauet, dvs. antallet af driftsbevillinger i forbindelse med vedtagelsen af årsbudgettet. På det administrative niveau indgås årligt drifts- og udviklingsaftaler mellem forvaltningen og pågældende institution, der fastsætter institutionens økonomiske rammer, opgaver og mål i det kommende år. Gennem de indgåede drifts- og udviklingsaftaler har den administrative leder ansvar og kompetence på en række felter indenfor opgave- og personaleområdet herunder også ansvaret for lønsumsstyringen. Den enkelte institutionsleder kan derfor i princippet selv afgøre antallet af ansatte, personalets faglige sammensætning, timetal m.v. Det skal ske på en sådan måde, at institutionen kan opfylde de fastsatte aktivitetsmål inden for den tildelte udgiftsramme. På de fleste af amtets institutioner og tilbud opkræver amtet grundtakst for kommunernes anvendelse. Derudover udmelder amtet institutionstakster, som angiver den samlede budgetterede 2
3 udgift pr. plads. KL og ARF har indgået en betalingsaftale, hvor grundlæggende principper for takstberegning af takster på amtets institutioner er fastlagt. Der budgetteres generelt med en belægningsprocent på 95 % blandt andet begrundet ved, at en 100 % belægning vil være urealistisk over hele året på grund af til- og fraflytninger. Det skal bemærkes, at andelen af overhead-udgifter på amtsgården, dvs. udgifter relateret i konto 6, ikke er medtaget i opgørelserne af institutionernes økonomi. På indtægtssiden indgår dog en andel af overhead i takstopkrævningen. 3
4 1. Beskrivelse af Center for Døve Center for Døve er en selvejende institution der har driftsaftale med Københavns Amt. Amtets driftsoverenskomst overgår som udgangspunkt til Region Hovedstaden den 1. januar 2007 med mindre beliggenhedskommunen vælger at overtage driftsoverenskomsten (jf. Lov om social service 190). Der er i institutionsprofilen anlagt en hovedsædebetragtning for institutioner med satellitter beliggende i andre kommuner. Center for Døve har hovedsæde i Gladsaxe Kommune og satellitter beliggende i flere kommuner, jfr. nedenfor. Lov om Social Service (af 24/06/2005) indebærer, at kommunen kan overtage driftsoverenskomsten med satellitten efter 190, såfremt satellitinstitutionen kan fungere som selvstændigt tilbud i kommunen ( 186). Center for Døve driver en række højt specialiserede servicetilbud: 1. Døgntilbud efter Lov om Social Service 92 og 93 - Botilbud til døve og døvblinde. Her har vi 78 pladser fordelt på : Oktobervej i Gladsaxe Kommune Ungdomshuset i Gladsaxe Kommune Skaboeshusevej i Nyborg Kommune Døvblindehuset i Nærum (Søllerød Kommune) Egebækhus i Nærum (Søllerød Kommune) Alle døgnpladser er takstfinansierede 2. Beskyttet beskæftigelse efter Lov om Social Service 87 og 88 - Beskyttet beskæftigelse til døve og døvblinde. Her har vi 100 beskyttede arbejdspladser fordelt på : Døves Vaskeri i Gladsaxe Kommune Døves Aktivitetscenter i Gladsaxe Kommune Skaboeshusevej i Nyborg Kommune Alle beskyttede pladser er takstfinansierede 3. Bofællesskaber og støttecentre efter Lov om Social Service 73 - Støttecentre: Støtte- og familiecentret i Greve Kommune Støttecenter Columbus i Gladsaxe Kommune Støtte- og familiecentre fungerer som indtægtsdækket virksomhed 4. Konsulentservice efter Lov om Social Service 69 - Landsdækkende rådgivning og vejledning af døve og døvblinde: Døvekonsulenter (objektiv finansiering) Familiekonsulenter (indtægtsdækket virksomhed) Døvblindekonsulenter (indtægtsdækket virksomhed) Psykologer (takstfinansiering og i mindre grad indtægtsdækket virksomhed) Tegnsprogstolkning, landsdækkende (indtægtsdækket virksomhed) VidensCenter for DøvBlindBlevne, landsdækkende (objektiv finansiering) 5. Aktuelle projekter (puljefinansierede) Socialpsykiatri for Døve 4
5 Forældrevejledning til Døve Det Sociale Tolkeprojekt Ældrevejledning Center for Døves målsætning er, at Centrets virksomhedsområder skal være med til at udvikle, drive eller understøtte virksomhed, som er til gavn for døve og døvblinde. Det betyder, at vi forsøger at afpasse vores virksomhed efter amtets eller primærkommunens ønske om service. Et eksempel er botilbud til døve og døvblinde med funktionsnedsættelser. Her har vi driftsansvar for en række botilbud samtidig med, at vi driver støttecentre og ansætter, uddanner og vejleder personale til kommunale støtte-centre. Herudover er vi, med vores store konkrete viden, sparrings-partner for kommunale og amts-kommunale myndigheder i udvikling af tilbud til døve og døvblinde. Respekt og forståelse for døves og døvblindes sprog og kultur udgør det centrale værdigrundlag for Center for Døve. Det er forudsætningen for at udvikle, drive eller understøtte virksomhed, som er til gavn for døve og døvblinde. Døves modersmål er tegnsprog, der er et selvstændigt sprog med egen grammatik. Det etyder, at dansk er døves første fremmedsprog. Vores servicetilbud forgår derfor på tegnsprog til vores døve og døvblinde brugere. På vores arbejdsplads bruger vi tegnsprog og dansk, og vi er en tosproglig arbejdsplads med to kulturer. Dialog blandt medarbejdere og ledelse om tegnsprog har ført til fastlæggelse af et fælles værdigrundlag. Alle vore brugere og medarbejdere har ret til at forstå og blive forstået. I praksis betyder det, at alle bruger tegnsprog ved kommunikation med døve. Som arbejdsplads skaber vi betingelser, så den enkelte kan udvikle sin tegnsprogs kunnen og søger at tiltrække og fastholde velkvalificerede døve og hørende medarbejdere. Såvel døve som hørende medarbejdere må vise hinanden gensidig respekt og tage fælles ansvar for at udvikle arbejdspladsen med to sprog og to kulturer. Geografisk er Center for Døve placeret forskellige steder i Danmark. Vi har fem regionale afdelinger i Ålborg, Århus, Fredericia, Odense og København hvorfra vi leverer konsulentbistand til døve og døvblinde samt til amter og kommuner i spørgsmål vedrørende døve og døvblinde. Fra samme kontorer udgår vores veluddannede tegnsprogstolkekorps til løsning af varierede tolkeopgaver. Derudover har vi støttecentre, botilbud, aktivitetstilbud og beskyttet beskæftigelse i Nyborg og flere steder i Københavns-området. Vores hovedkontor ligger i Gladsaxe sammen med flere bo-, beskæftigelses-, og aktivitetstilbud. Her ligger også Videnscentret for DøvBlindBlevne. Som en selvejende institution med driftsoverenskomst med Københavns Amt er det bestyrelsen, der har det overordnede ansvar for vores brede vifte af tilbud til forskellige brugere. Næsten alle landets døve og en stor del af de døvblinde, kommer i kontakt med Center for Døve. Det kan være via tegnsprogstolkning eller via rådgivning og vejledning i forbindelse med næsten alle livets forhold. En rådgivning og vejledning døvekonsulenter, døvblindekonsulenter og familiekonsulenter leverer fra vores fem regionale kontorer. For en mindre gruppe på døve og døvblinde med yderligere funktionsnedsættelser leverer Center for Døve en langt mere omfattende service i form af bo- og beskæftigelsestilbud. Denne meget varierede gruppe kan være døve med svære fysiske handicap, døve udviklings-hæmmede, eller døve med autisme, døve med adfærds- eller sociale tilpasnings-problemer, døve med massive 5
6 misbrugsproblemer, døve psykiatriske patienter i efterbehandling, døvblindfødte og døve med et omfattende plejebehov m.fl. Der er stor forskel på hvilke tilbud gruppen af døve med funktionsnedsættelser har brug for. Denne forskel afspejler sig i Centrets tilbud, der spænder fra døgnophold med beskæftigelses-tilbud til støttecentre og væresteder for brugere i eget hjem. Som det fremgår, har Center for Døve en lang række servicetilbud på meget forskellige områder. For nærmere oplysninger om de enkelte tilbuds opgaver, ydelser m.v. henvises til Center for Døves hjemmeside hvor de aktuelle oplysninger findes. Fra hjemmesiden kan hentes vores Årsrapport 2003 der giver en samlet fremstilling af Center for Døves virksomhed. Årsrapporten kan også rekvireres på tlf eller på mail [email protected] Anvendelsen af Center for Døves øvrige tilbud vil være for omfattende, at gennemgå her, men for særligt interesserede findes oplysningerne dels i Årsrapport 2003 dels mere detaljeret om specielle områder i Årsrapport 2004 for Døvekonsulenter og Familiekonsulenter og Årsrapport 2004 for Døvblindekonsulenterne. I Årsrapport 2004 for Center for Døve findes økonomiske oplysninger samt en række faglige artikler der beskriver dele af de faglige områder Center for Døve beskæftiger sig med. Der bliver foretaget bygningssyn i
7 2. Kapacitet og belægning På Center for Døve er der normeret med 78 døgnpladser og 100 dagpladser. I tabel 2.1 er belægningen i 2004 opgjort. Tabel 2.1: Belægning på Center for Døve i 2004 Helårspladser 2004 Antal normerede pladser Samlet antal helårspladser i 2004 Belægningsprocent 2004 Døgn 78 72,2 92,6% Dag ,1 107,1% I tabel 2.2 er anvendelsen af pladser opgjort ud fra betalingskommunens placering i og uden for regionen. Tabel 2.2: Antal helårspladser 2004 fordelt på betalingskommuner Kommuner Helårspladser Dag Døgn Beliggenheds kommune: Gladsaxe 8,0 3,0 Ballerup 0,3 0,0 Brøndby 2,9 2,0 Gentofte 0,0 1,0 Glostrup 2,5 0,0 Herlev 2,4 1,0 Albertslund 1,5 0,0 Hvidovre 2,0 0,0 Høje-Taastrup 1,6 1,0 Ledøje-Smørum 1,0 0,2 Lyngby-Taarbæk 1,9 0,0 Rødovre 2,0 2,0 Tårnby 4,0 3,2 Værløse 1,0 0,0 Københavns Amt i alt 31,0 13,5 Allerød (Frederiksborg Amt) 0,0 1,0 Fredensborg-Humlebæk 1,0 1,0 (Frederiksborg Amt) Helsinge (Frederiksborg Amt) 1,0 0,1 Hillerød (Frederiksborg Amt) 0,0 1,0 Hundested (Frederiksborg Amt) 1,0 1,0 Hørsholm (Frederiksborg Amt) 1,0 0,0 Københavns kommune 21,0 14,7 Frederiksberg kommune 2,0 2,1 Greve (Roskilde Amt) 1,0 0,0 Roskilde (Roskilde Amt) 1,0 1,0 Solrød (Roskilde Amt) 1,0 1,0 Dragsholm (Vestsjællands Amt) 1,0 0,0 Region Hovedstaden Øvrige 7
8 Holbæk (Vestsjællands Amt) 3,0 1,0 Hvidebæk (Vestsjællands Amt) 0,0 1,0 Jernløse (Vestsjællands Amt) 1,0 1,0 Korsør (Vestsjællands Amt) 1,0 1,0 Nykøbing-Rørvig (Vestsjællands Amt) 0,6 0,6 Ringsted (Vestsjællands Amt) 2,4 1,0 Slagelse (Vestsjællands Amt) 1,0 0,0 Svinninge (Vestsjællands Amt) 0,2 1,0 Fladså (Storstrøms Amt) 1,0 1,0 Holmegaard (Storstrøms Amt) 1,0 1,0 Langebæk (Storstrøms Amt) 1,0 0,0 Næstved (Storstrøms Amt) 3,0 3,0 Nørre-Aslev (Storstrøms Amt) 0,3 0,0 Ravnsborg (Storstrøms Amt) 0,0 0,3 Glamsbjerg (Fyns Amt) 1,0 1,0 Kerteminde (Fyns Amt) 1,0 1,0 Nyborg (Fyns Amt) 3,0 1,0 Søndersø (Fyns Amt) 2,0 1,0 Vissenbjerg (Fyns Amt) 1,0 1,0 Vejen (Ribe Amt) 1,0 0,0 Brædstrup (Vejle Amt) 1,0 1,0 Fredericia (Ribe Amt) 1,0 2,0 Give (Vejle Amt) 0,0 1,0 Horsens (Vejle Amt) 0,6 1,0 Kolding (Vejle Amt) 1,0 1,0 Tørring-Uldum (Vejle Amt) 1,0 1,0 Ringskøbing (Ringkjøbing Amt) 0,0 1,0 Ringkøbing (Ringkjøbing Amt) 1,0 0,0 Skjern (Ringkjøbing Amt) 1,0 0,0 Vinderup (Ringkjøbing Amt) 1,0 1,0 Randers (Aarhus Amt) 1,0 0,0 Ry (Aarhus Amt) 0,0 1,0 Århus (Århus Amt) 4,0 2,0 Bjerringbro (Viborg Amt) 1,0 1,0 Kjellerup (Viborg Amt) 1,0 0,0 Dronninglund (Nordjyllands Amt) 0,1 0,1 Læsø (Nordjyllands Amt) 1,0 1,0 Pandrup (Nordjyllands Amt) 1,0 1,0 Aalborg (Nordjyllands Amt) 1,8 2,0 Ukendt 2,0 2,0 8
9 3. Personale og økonomi I tabel 3.1 ses amtets samlede forbrug og budget 2004 for Center for Døve, heri indgår direkte henførbare omkostninger såsom planlagt vedligeholdelse, kørsel, ledsagerordninger m.m. Tabel 3.1: Samlede budget og forbrug på Center for Døve kr. Budget Forbrug Lønudgifter Driftsudgifter Takstindtægter Øvrige indtægter Netto I tabel 3.2 ses personalesammensætningen opdelt på personalegrupper. Tabel 3.2: Personalegrupper på Center for Døve 2004 Pesonalegrupper Antal årsværk Ledelse 3,9 Administrativt personale, Psykolog, 63,0 Fysioterapeut, socialrådg. o.l. Pædagogisk personale 172,2 Psykolog, Fysioterapeut, socialrådg. o.l. 12,6 Læger m.m. 0,1 Sygepl. Personale 27,9 Plejepersonale 16,4 Pedel og teknisk personale 9,1 Andet personale, herunder køkken 188,4 I alt 480,9 NB: Data er fremkommet ved udtræk i Silkeborg Data. I tabel 3.3 fremgår fordelingen af ansættelsesforhold. Tabel 3.3: Ansættelsesforhold i 2004 Antal årsværk Overenskomst-/fastansatte 434,6 Tjenestemands ansatte 4,0 Vikarer 42,3 I alt 480,9 9
10 Tabel 3.4 indeholder taksterne for 2003, 2004 og 2005 samt grundtaksten for Tabel 3.4: Takster Pladstype Takst 2003 Takst 2004 Takst 2005 Grundtakst 2005 Døgn - Oktobervej Døgn Oktobervej/aflastning Døgn - ungdomshuset Døgn Wesselmindevej Døgn - Egebækhuset Døgn Egebækhuset/aflastning Døgn - Nyborg Dag - Nyborg Dag - aktivitetscenter Dag - vaskeri Venteliste Opgørelse per : Der er 3 personer på venteliste. Ventelisten angiver et her og nu behov. Brugerne kan blive noteret på venteliste til mere end et botilbud, når der er tale om sammenlignelige botilbud. 10
Institutionsprofil for Rødbo / Taxhuset. Rødbo. Taxhuset
Institutionsprofil for Rødbo / Taxhuset Rødbo Taxhuset September 2005 Indholdsfortegnelse 0. Indledning...2 1. Beskrivelse af Rødbo / Taxhuset...4 2. Kapacitet og belægning...7 3. Personale og økonomi...8
Institutionsprofil for Job- og aktivitetscenter Midt. Aktivitetscentret Kellersvej
Institutionsprofil for Job- og aktivitetscenter Midt Aktivitetscentret Kellersvej Dukkehuset Værkstedet Hørkær Værstedet Espevangen September 2005 Indholdsfortegnelse 0. Indledning...2 1. Beskrivelse af
Institutionsprofil for Revalideringsinstitutionen Elleslettegård
Institutionsprofil for Revalideringsinstitutionen Elleslettegård September 2005 Indholdsfortegnelse 0. Indledning...2 1. Beskrivelse af Revalideringsinstitutionen Elleslettegård...4 2. Kapacitet og belægning...6
Institutionsprofil for Ågården Børnepension
Institutionsprofil for Ågården Børnepension September 2005 Indholdsfortegnelse 0. Indledning...2 1. Beskrivelse af Ågården Børnepension...4 2. Kapacitet og belægning...5 3. Personale og økonomi...5 4.
Institutionsprofil for Chr. d. IV s Børnehave
Institutionsprofil for Chr. d. IV s Børnehave September 2005 Indholdsfortegnelse 0. Indledning...2 1. Beskrivelse af Chr. d. IV s Børnehave...4 2. Kapacitet og belægning...5 3. Personale og økonomi...5
Institutionsprofil for Skovdiget
Institutionsprofil for Skovdiget September 2005 Indholdsfortegnelse 0. Indledning...2 1. Beskrivelse af Skovdiget...4 2. Kapacitet og belægning...6 3. Personale og økonomi...6 4. Venteliste...7 0. Indledning
Institutionsprofil for Behandlingshjemmet Egevang
Institutionsprofil for Behandlingshjemmet Egevang September 2005 Indholdsfortegnelse 0. Indledning...2 1. Beskrivelse af behandlingshjemmet Egevang...4 2. Kapacitet og belægning...5 3. Personale og økonomi...5
Institutionsprofil for Jonstrupvang Bebyggelsen
Institutionsprofil for Jonstrupvang Bebyggelsen September 2005 Indholdsfortegnelse 0. Indledning...2 1. Beskrivelse af Jonstrupvang-Bebyggelsen...4 2. Kapacitet og belægning...5 3. Personale og økonomi...6
Institutionsprofil for Cathrinegården
Institutionsprofil for Cathrinegården September 2005 Indholdsfortegnelse 0. Indledning...2 1. Beskrivelse af Cathrinegården...4 2. Kapacitet og belægning...6 3. Personale og økonomi...6 4. Venteliste...7
Institutionsprofil for Helhedstilbuddet Blindenetværket
Institutionsprofil for Helhedstilbuddet Blindenetværket September 2005 Indholdsfortegnelse 0. Indledning...2 1. Beskrivelse af Blindenetværket...4 2. Kapacitet og belægning...6 3. Personale og økonomi...7
Institutionsprofil for Rødovre Ungdomspension
Institutionsprofil for Rødovre Ungdomspension September 2005 Indholdsfortegnelse 0. Indledning...2 1. Beskrivelse af Rødovre Ungdomspension...4 2. Kapacitet og belægning...5 3. Personale og økonomi...6
Institutionsprofil for Sofieskolen
Institutionsprofil for Sofieskolen September 2005 Indholdsfortegnelse 0. Indledning...2 1. Beskrivelse af Sofieskolen...4 2. Kapacitet og belægning...5 3. Personale og økonomi...6 4. Venteliste...7 0.
Institutionsprofil for Erhvervscenter Espelunden
Institutionsprofil for Erhvervscenter Espelunden Beskyttet beskæftigelse samt afklaring & vejledning November 2005 Indholdsfortegnelse 0. Indledning... 2 1. Beskrivelse af Erhvervscenter Espelunden...
Institutionsprofil for Parkvænget
Institutionsprofil for Parkvænget September 2005 Indholdsfortegnelse 0. Indledning...2 1. De socialpsykiatriske botilbuds opgaver i psykiatrien...4 2. Beskrivelse af Parkvænget...4 3. Kapacitet og belægning...6
Institutionsprofil for Kvindehuset i Lyngby
Institutionsprofil for Kvindehuset i Lyngby September 2005 Indholdsfortegnelse 0. Indledning...2 1. Beskrivelse af Kvindehuset i Lyngby...4 2. Kapacitet og belægning...5 3. Personale og økonomi...6 4.
Institutionsprofil for Vestervænget
Institutionsprofil for Vestervænget September 2005 Indholdsfortegnelse 0. Indledning...2 1. De socialpsykiatriske botilbuds opgaver i psykiatrien...4 2. Beskrivelse af Vestervænget...4 3. Kapacitet og
Institutionsprofil for Job- og aktivitetscenter Sydvest
Institutionsprofil for Job- og aktivitetscenter Sydvest Værkstedet Hesselager 11 (Administration) Værkstedet Biblioteksvej Aktivitetscentret Ishøj Værkstedet Hulegården Brøndbyskovens Værkstedcenter Daghjemmet
Institutionsprofil for Ungecenter Aurora
Institutionsprofil for Ungecenter Aurora September 2005 Indholdsfortegnelse 0. Indledning...2 1. Beskrivelse af Ungecenter Aurora...4 2. Kapacitet og belægning...5 3. Personale og økonomi...6 4. Venteliste...7
Institutionsprofil for Herberget Overførstergården
Institutionsprofil for Herberget Overførstergården September 2005 Indholdsfortegnelse 0. Indledning...2 1. Herberget Overførstergården...4 2. Kapacitet og belægning...5 3. Personale og økonomi...7 4. Venteliste...7
Institutionsprofil for Københavns Amts Behandlingscenter for Stofbrugere
Institutionsprofil for Københavns Amts Behandlingscenter for Stofbrugere September 2005 Indholdsfortegnelse 0. Indledning...2 1. Beskrivelse af Københavns Amts Behandlingscenter for Stofbrugere...4 2.
Københavns Amt. Vejlængder 1.1.2006 km km. Statsveje i alt 118,457. heraf motorveje 102,757. Herudover ramper m.v. 98,937
Københavns Amt Statsveje i alt 118,457 heraf motorveje 102,757 Herudover ramper m.v. 98,937 Sund & Bælt Holding A/S 15,560 heraf motorveje 15,560 Herudover ramper m.v. 6,252 Amtsveje i alt 193,946 heraf
Institutionsprofil for Center for Syn og Kommunikation
Institutionsprofil for Center for Syn og Kommunikation September 2005 Indholdsfortegnelse 0. Indledning...2 1. Beskrivelse af Center for Syn og Kommunikation...3 2. Kapacitet...5 3. Personale og økonomi...5
Nøgletal: Bilag 4. København Amt Roskilde Amt. København. Frist for afgørelser i sager om: (antal dage)
Frist for afgørelser i sager om: (antal dage) København Frederiksberg København Amt Frederiksborg Amt Roskilde Amt Nøgletal: Bilag 4 025 020 015 014 013 1. Arbejdsprøvning på revalideringsinstitution AKL
Besvarelse af spørgsmål nr. S 343, som medlem af Folketinget Frank Aaen (EL) har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 17.
Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: 28. oktober 2005 Kontor: 2.ø.kt. J.nr. 2005-2416-143 Sagsbeh.: MIJ/LNC Besvarelse af spørgsmål nr. S 343, som medlem af Folketinget Frank Aaen (EL) har stillet til
Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst)
Tabel 1: Administrative medarbejdere pr. 1.000 indbyggere (mindst til størst) Nr. Kommune Nr. Kommune Nr. Kommune 1 155 Dragør 12,3 1 155 Dragør 11,2 1 155 Dragør 10,8 2 480 Nordfyns 12,9 2 727 Odder 12,4
Sygeplejerskers sygefravær i 2010 og 2011
Bettina Carlsen September 2012 Sygeplejerskers sygefravær i 2010 og 2011 Det Fælleskommunale Løndatakontor (FLD) opgør årligt sygefraværet i kommunerne og regionerne for sygeplejersker ansat i basis-,
,, 34 procent har. ,, Danskere står for. ,, I de første fem. Hotellerne går frem. oplevet en omsætningsfremgang. på mindst 6 procent
Økonomisk analyse fra HORESTA juli 2006,, 34 procent har oplevet en omsætningsfremgang på mindst 6 procent Hotellerne går frem De danske hoteller har oplevet en positiv udvikling i såvel omsætning som
Antal husstande og antal personer pr. 1. januar 2005 komgl gammel kommune komny ny kommune antal husstande antal personer 101 København 101 København
Antal husstande og antal personer pr. 1. januar 2005 komgl gammel kommune komny ny kommune antal husstande antal personer 101 København 101 København 273489 502362 147 Frederiksberg 147 Frederiksberg 49907
Institutionsprofil for Hjælpemiddelcentralen
Institutionsprofil for Hjælpemiddelcentralen September 2005 Indholdsfortegnelse 0. Indledning...2 1. Beskrivelse af Hjælpemiddelcentralen...3 2. Kapacitet...4 3. Personale og økonomi...5 0. Indledning
Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar 2007 - oktober 2009
Danmark - Regionsopdelt Andel af befolkningen der er registreret i RKI registret Udvikling januar 2007 - oktober 2009 6,00% 5,50% Januar 2007-4,69% Januar 2008-4,66% Januar 2009-4,65% Oktober 2009-4,73%
Danmarks 100 største byers mediesynlighed 2013
Danmarks 100 største byers mediesynlighed Infomedias analyseafdeling, maj 2014 HOVEDRESULTATER Der er ikke ændret i listens top 3 i forhold til sidste års opgørelse. Her er det stadig København (44.827),
Bilag 2: Klyngeinddeling for kommuner med samme rammevilkår forskellige ydelsesområder
Bilag 2: Klyngeinddeling for kommuner med samme rammevilkår forskellige ydelsesområder Tabel B1 Alle ydelsesgrupper Obs antal Præd antal Rang Klynge I mere end 20 pct. over median 360 Lolland 104,2 93,5
Undersøgelse af lærermangel
ANALYSENOTAT Undersøgelse af lærermangel 14. januar 2016 Danmarks Lærerforening har i perioden 4. til 13. januar 2016 gennemført en spørgeskemaundersøgelse vedrørende lærermangel og rekrutteringsproblemer
Værdighedspolitikker for ældreplejen
Holbergsgade 6 DK-1057 København K Sundheds- og ældreministeren T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M [email protected] W sum.dk Til samtlige kommuner Dato: 22. december 2015 Enhed: Primær Sundhed, Ældrepolitik og
Bekendtgørelse om tilskud til etablering af almene familieboliger, som kan forbeholdes flygtninge
BEK nr 403 af 21/04/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 30. juni 2016 Ministerium: Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet Journalnummer: Udlændinge-, Integrations- og Boligmin., j.nr. 2016-2403 Senere
De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014
De fire indikatorer i samtlige kommuner Prisudvikling 2004-14 Omsætning som andel af antal ejendomme, 2014 Salgstider, 2014 Tvangsauktioner, 2014 dage Antal Andel af alle Frederiksberg 78% Hvidovre 4,6%
Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark
Befolkningen i de arbejdsdygtige aldre falder markant i udkantsdanmark I løbet af de næste 25 år forventes befolkningen i de arbejdsdygtige aldre at falde i fire ud af fem kommuner i Danmark. Udfordringen
Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal
Indenrigs- og Sundhedsministeriets Kommunale Nøgletal Vandafledningsafgift pr. m3 336 Stevns Kommune 24,68 59,88 563 Fanø Kommune 42,5 58,75 492 Ærø Kommune 33,23 57,5 260 Halsnæs Kommune 22,68 53,75 766
9. og 10. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne
9. og 1. klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne og 1. klasse mv. 216 Opsummering Dette notat beskriver tilmeldingerne til ungdomsuddannelserne og 1. klasse, som eleverne i 9. og 1. klasse
LØNNINGER. pr. 1. april 2013. Danske Regioner
LØNNINGER pr. 1. april 2013 Danske Regioner Indhold: Nyt job: Hvad med lønnen?... 3 Pension og ATP... 4 Lønninger på Sundhedskartellets område: Klassificeringsoversigter pr. 1.04.2013 på Danske Regioners
Tillæg til Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2018 Autorisation & produktion
Tillæg til Statistik over økologiske jordbrugsbedrifter 2018 Autorisation & produktion Marts 2019 Redaktion: Landbrugsstyrelsen Tekst: Landbrugsstyrelsen Foto: COLOURBOX ISSN: 2246-2872 Tillæg til ISBN
Undersøgelse om lokale lønforhandlinger
Undersøgelse om lokale lønforhandlinger - blandt lokale repræsentanter i Forhandlingskartellet - rundspørge foretaget i perioden 12. september 2012 26. september 2012. Spørgsmål 0.I Hvilken organisation
Resultaterne er opdelt i ni landsdele. En liste over hvilke kommuner, der indgår i de respektive landsdele, kan findes bagerst i dette notat.
AN AL YS E N O T AT 26. november 2012 Geografiske forskelle i resultater fra undersøgelsen af de vedtagne budgetter for 2013 på skoleområdet Danmarks Lærerforening har gennem foreningens lokale lærerkredse
Det specialiserede socialområde i Københavns Amt - En beskrivelse af de amtslige tilbud til personer med særlige behov
Det specialiserede socialområde i Københavns Amt - En beskrivelse af de amtslige tilbud til personer med særlige behov Psykiatri- og Socialforvaltningen Københavns Amt September 2005 1. Baggrund for og
De jyske kommuner er bedst til at give unge en erhvervsuddannelse
De jyske kommuner er bedst til at give unge en erhvervsuddannelse Det seneste år har flere unge fået en ungdomsuddannelse end tidligere. Ser man på de unge 10 år efter 9. klasse, hvor de fleste vil være
Kommuneprofil for Herlev Kommune. - analyse af det sociale og socialpsykiatriske område
- analyse af det sociale og socialpsykiatriske område Juli 2005 Kommuneprofil for Herlev Kommune Indholdsfortegnelse 0. Indledning...3 1. Herlev Kommunes borgeres anvendelse af amtets institutioner...5
Skatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01)
Skatteudvalget 2013-14 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 234 Offentligt (01) 27. februar 2014 J.nr. 14-0341223 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 234af 31. januar 2014
Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017
Trivsel hos eleverne i folkeskolen, 2017 Bilag 1. Kommunefordelinger Tabel 1 Faglig trivsel, fordeling af trivselsscore, pct., opdelt på kommuner, 2017 1,0-2,0 2,01-3,0 3,01-4,0 4,01-5,0 Antal svar Aabenraa
Samletabel nr. 1 Kommunal udligning og tilskud mm. 2010
Samletabel nr. 1 Kommunal udligning og tilskud mm. 2010 Landsudligning Hovedstadsudligning Statstilskud (ordinært) Statstilskud (betinget) Korrektion overudligning Tilskud til kommuner med højt strukturelt
Antal provokerede aborter 2010 fordelt efter region, kommune, abortdiagnose og aldersgruppe
Region Hovedstaden 6489 860 678 285 92 020 424 30 Region Sjælland 2423 45 572 403 46 373 50 3 Region Syddanmark 2930 535 724 523 52 49 93 24 Region Midtjylland 36 494 85 544 544 484 25 20 Region Nordjylland
Hvem er den rigeste procent i Danmark?
Hvem er den rigeste procent i Danmark? Ny kortlægning fra AE viser, at den rigeste procent også kaldet den gyldne procent - hovedsagligt udgøres af mænd i 40 erne og 50 erne med lange videregående uddannelse,
1999 Procentvis stigning. Staten I alt Kommuner Amtskommuner. København Øvrige København Øvrige. mio. kr.
(MHQGRPVEHVNDWQLQJHQ - 145 7DEHO 1999 Procentvis stigning Kommuner Amtskommuner Staten I alt Kommuner Amtskommuner København Øvrige København Øvrige og Frede- og Frederiksberg riksberg pct. ««210 820 1
9/5 Erfagruppe MASKIN, Silkeborg 24-26/5 Studietur til København 31/5 Erfagruppe ADM-vest, Silkeborg
Januar 2016 Februar Marts 4/2 Netværk København og omegn, København 11/2 Netværk Syd- og Vestsjælland, Lejre 11-12/2 Bestyrelsesseminar, Nørre Vissing 10/3 Erfagruppe VEJDRIFT-øst, Gladsaxe 10/3 Erfagruppe
Lokaleportalen.dk. I disse kommuner vil de danske virksomheder bo!
Lokaleportalen.dk I disse kommuner vil de danske virksomheder bo! En årlig analyse foretaget af Lokaleportalen.dk, der undersøger hvilke kommuner de danske virksomheder finder mest attraktive som placering
Bekendtgørelse om landets inddeling i skatteankenævnskredse, vurderingsankenævnskredse, skatte- og vurderingsankenævnskredse samt motorankenævnskredse
BEK nr 7 af // (Gældende) Udskriftsdato: 5. juni 6 Ministerium: Skatteministeriet Journalnummer: Skattemin., j.nr. -7995 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse om landets inddeling i skatteankenævnskredse,
Prisstigninger på huse over hele landet
P R E S S E M E D D E L E L S E Prisstigninger på huse over hele landet For første gang siden begyndelsen af 2007 oplever alle landsdele fremgang i huspriserne i forhold til året før. Hovedstaden spurter
Rotary Danmarks Sekretariat
Ialt pr. 1. aug. 2011 186 1.250 10.293 11.543-4 - -4 Ialt pr. 1. aug. 2010 195 1.161 10.414 11.575 - Til/ afgang i perioden -9 89-121 -32 Allerød 1-38 38-1 - -1 Amager - 1 30 31 - - - Assens 2 8 30 38-1
Sådan kommer din boligskat til at se ud Det betyder regeringens boligskat-udspil fordelt på kommune
Sådan kommer din bolig til at se ud Det betyder regeringens bolig-udspil fordelt på kommune Kilde: Skatteministeriet Ejendomsværdi Albertslund Billigere hus 1800000 28400 30400 31200 30400 800 0 19900
Oversigt over de 107 provstier. Københavns Stift. Helsingør Stift
Oversigt over de 107 provstier Side 1 Københavns Stift Vor Frue Provsti: 5 sogne (Københavns Kommune) Amagerbro Provsti: 11 sogne (Københavns Kommune) Bispebjerg-Brønshøj Provsti: 11 sogne (Københavns
Sundhedsområdets finansiering og de interne betalingsstrømme
Sundhedsområdets finansiering og NSH-konference om helseøkonomi, 8. december 2008 Administrerende direktør Jesper Fisker Sundhedsstyrelsen, Danmark Gennemgangsplan 1. Sundhedsområdet 2. Finansieringsmodellen
Nyt kommunalt velfærdsindeks viser billedet af et opdelt Danmark
Nyt kommunalt velfærds viser billedet af et opdelt Danmark Et samlet kommunalt velfærds afslører, at de store forskelle på yderkantsområderne og vækstcentrerne i Danmark ikke blot er et spørgsmål om indkomstforskelle.
Her er Danmarks dyreste og billigste kommuner
Her er Danmarks dyreste og billigste kommuner 22. januar 2019 Akutbolig.dk har undersøgt kvadratmeterpriserne på lejeboliger i landets 98 kommuner for at klarlægge landets dyreste og billigste kommuner
Udviklingen i antallet af ansatte inden for administration og ledelse mv. i kommunerne i perioden
Udviklingen i antallet af ansatte inden for administration og ledelse mv. i kommunerne i perioden 2013-2016 Dato 6-10-2017 1. Indledning I dette notat vises i oversigtsform udviklingen i kommunerne i perioden
Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal
Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal Publikationen kan hentes på hjemmesiden for Økonomi- og Indenrigsministeriets Benchmarkingenhed: www.oimb.dk Henvendelse om publikationen kan ske til kontaktpersonen
