Institutionsprofil for Hjælpemiddelcentralen
|
|
|
- Hanna Lindholm
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Institutionsprofil for Hjælpemiddelcentralen September 2005
2 Indholdsfortegnelse 0. Indledning Beskrivelse af Hjælpemiddelcentralen Kapacitet Personale og økonomi Indledning Institutionsprofilen giver en kort beskrivelse af institutionens formål og målgruppe, og beskriver institutionens størrelse i form af personale og økonomi. Samtidig afspejler profilen kommunernes anvendelse af institutionen. Institutionsprofilen indgår i det samlede materiale, som ledelsesgruppen for strukturforberedelserne har besluttet skal udarbejdes med det formål at formidle amtslige oplysninger til kommunerne på områder, hvor kommunerne overtager ansvaret 1. januar Den endelige og konkrete opgørelse af institutionernes økonomi og personale, herunder opgørelse af aktiver og passiver, vil indgå i aftaleudkastet. Der er herudover udarbejdet kommuneprofiler, der indeholder oplysninger om den enkelte kommunes forbrug på de amtslige tilbud samt forbruget på institutioner beliggende i kommunen. Kommuneprofilerne er udsendt til kommunerne medio juli Endvidere er der udarbejdet notatet Det specialiserede socialområde i Københavns Amt, der beskriver de nye rammer for opgaveløsningen på det specialiserede socialområde efter strukturreformen og giver et overblik over og indblik i den nuværende amtslige opgaveløsning i forhold til personer med særlige behov. Notatet er udsendt til kommunerne medio august. Københavns Amt har decentraliseret kompetencer og ansvar til institutionerne, og styringen foregår gennem mål- og rammestyring På baggrund af politiske målsætninger og handleplaner udarbejdes der for institutions- og forvaltningsområdet et årligt budgetforslag. Amtsrådet fastsætter hermed bevillingsniveauet, dvs. antallet af driftsbevillinger i forbindelse med vedtagelsen af årsbudgettet. På det administrative niveau indgås årligt drifts- og udviklingsaftaler mellem forvaltningen og pågældende institution, der fastsætter institutionens økonomiske rammer, opgaver og mål i det kommende år. Gennem de indgåede drifts- og udviklingsaftaler har den administrative leder ansvar og kompetence på en række felter indenfor opgave- og personaleområdet herunder også ansvaret for lønsumsstyringen. Den enkelte institutionsleder kan derfor i princippet selv afgøre antallet af ansatte, personalets faglige sammensætning, timetal m.v. Det skal ske på en sådan måde, at institutionen kan opfylde de fastsatte aktivitetsmål inden for den tildelte udgiftsramme. Det skal bemærkes, at andelen af overhead-udgifter på amtsgården, dvs. udgifter relateret i konto 6, ikke er medtaget i opgørelserne af institutionernes økonomi. På indtægtssiden indgår dog en andel af overhead i takstopkrævningen. 2
3 1. Beskrivelse af Hjælpemiddelcentralen Hjælpemiddelcentralen er Københavns Amts specialrådgivningsfunktion på hjælpemiddelområdet i henhold til 69,70 og i Lov om social service. Hjemmeside forventes færdig oktober Ifølge 5 stk. 2 i Lov om Social Service, der træder i kraft 1. januar 2007, skal regionsrådet efter aftale med kommunalbestyrelserne medvirke til at tilvejebringe hensigtsmæssige og sikre hjælpemidler. Hjælpemiddelcentralen overgår som udgangspunkt til Region Hovedstaden den 1. januar 2007, medmindre Rødovre Kommune vælger at overtage den (jf. 190, Lov om social service af 24/06/2005). Hjælpemiddelcentralen ligger sammen med specialfritidshjemmet Espevangens afdeling Lunden og specialskolen Skovmoseskolen på Københavns Amts grund i Rødovre Kommune. Amtets tilbud er specialiserede til afgrænsede målgrupper. Specialiseringsgraden strækker sig fra en mindre grad af specialisering rettet mod befolkningsmæssigt større grupper over mellemspecialiserede til en høj grad af specialisering rette mod små grupper med komplekse og betydelige funktionsnedsættelser. Hjælpemiddelcentralen er et af amtets højt specialiserede tilbud. Hjælpemiddelcentralens målgruppe er personer med betydelig og varig nedsat funktionsevne. Specialrådgivningen retter sig primært mod kommuner, amtets egne fagpersoner og i et vist omfang den enkelte borger. Hvis en kommune i amtet har brug for specialrådgivning i en sag om hjælpemidler, kan den anmode HMC at bistå ved rådgivningsarbejdet. Når kommunen har brug for særlig sagkyndig bistand ved valg af et hensigtsmæssigt hjælpemiddel eller ved specielle løsninger kan kommunen aftale tid til afprøvning på HMC. Ved en afprøvning deltager en terapeut fra kommunen og en terapeut fra HMC. Hjælpemiddelcentralens tekniker deltager, når der er brug for teknisk specialviden og når der behov for specielle løsninger. Specialeområder: A. Specialrådgivning - konsulentbistand ved afprøvning af hjælpemidler til voksne. B. Specialrådgivning - konsulentbistand ved afprøvning af hjælpemidler til børn. C. Siddestillingsanalyse - konsulentbistand hvor Hjælpemiddelcentralens terapeuter afdækker den enkelte klients forudsætninger for at sidde optimalt. Tilbuddet er rettet mod klienter med skævheder og fejlstillinger, smerter, tryksår og sår. Hjælpemiddelcentralen udarbejder en rapport om undersøgelsens fund og forslag til løsning af klientens siddeproblemer. En siddestillingsanalyse bliver i de fleste tilfælde efterfulgt af en afprøvning f.eks. af kørestole på Hjælpemiddelcentralen. D. Boligindretning - konsulentbistand f.eks. om hensigtsmæssig boligindretning, om pladskrav til hjælpemidler og om målkrav til badeværelser, køkkener m.v. i forhold til brugere med forskellige funktionsevner. E. Specialrådgivning - uden personregistrering - ved fremmøde eller pr. telefon - til fagpersoner og privatpersoner. F. Studiebesøg - undervisning - informationsvirksomhed. G. Netværk på landsplan med alle hjælpemiddelcentraler. H. Specialrådgivning om særlige informationsteknologiske eller optiske synshjælpemidler foregår på amtets Center for Syn og Kommunikation. Udstillingen består af: stokke og rollatorer, 3
4 kørestole, stole til arbejdsbrug og hvile, plejesenge og lifte, puder og madrasser til forebyggelse af tryksår og rygsmerter, hjælpemidler til køkken, toilet og bad, hjælpemidler til påklædning og personlig pleje, hjælpemidler til blinde og svagsynede De amtslige hjælpemiddelcentraler har et landsdækkende netværk, hvor den faglige udvikling på området bliver koordineret. Der er oprettet specialgrupper hvor formålet er udvikling af deltagernes faglighed gennem erfarings- og vidensudveksling, uddannelse af deltagerne i grupperne, kvalitetsudvikling af hjælpemiddelcentralernes specialeydelser, samt at udvikle ny viden. Seneste bygningssyn er gennemført d. 6. juli Kapacitet En del af Hjælpemiddelcentralens specialrådgivning kan ikke henføres til cpr-nummer eller kommune. I 2004 var der 2126 henvendelser uden cpr-registrering og 190 henvendelser med cprregistrering. I tabel 2.2 er fordelingen af de 190 kommunehenførbare henvendelser opgjort. Tabel 2.2: Antal henvendelser fordelt på kommuner Kommuner Henvendelser Beliggenheds kommune: Rødovre 16 Albertslund 12 Ballerup 20 Brøndby 12 Dragør 8 Gentofte 10 Gladsaxe 28 Glostrup 12 Herlev 8 Hvidovre 18 Høje-Taastrup 2 Ishøj 7 Ledøje-Smørum 4 Lyngby-Taarbæk 3 Søllerød 8 Tårnby 12 Vallensbæk 0 Værløse 10 Københavns Amt i alt 190 Ikke CPR-/kommune-fordelt I alt Region Hovedstaden 4
5 3. Personale og økonomi I tabel 3.1 ses amtets samlede forbrug og budget 2004 for Hjælpemiddelcentralen, heri indgår direkte henførbare omkostninger såsom planlagt vedligeholdelse. Tabel 3.1: Samlet budget og forbrug på Hjælpemiddelcentralen kr. Budget Forbrug Lønudgifter Driftsudgifter Øvrige indtægter* I alt * Hjælpemidler i enkeltsager faktureres direkte fra forhandler til kommune og ikke som tidligere først til Hjælpemiddelcentralen, der så fakturerer til kommunen. I tabel 3.2 ses personalesammensætningen. Tabel 3.2: Personalegrupper på Hjælpemiddelcentralen 2004 Personalegrupper Antal årsværk Ledelse og administrativt personale 3,0 Psykolog, Fysioterapeut, socialrådg. o.l. 3,9 Pedel og teknisk personale 1,2 I alt 8,1 Data er fremkommet ved udtræk i Silkeborg Data. I tabel 3.3 fremgår fordelingen af ansættelsesforhold. Tabel 3.3: Ansættelsesforhold i 2004 Antal årsværk Overenskomst-/fastansatte 8,1 Tjenestemandsansatte 0,0 I alt 8,1 5
Institutionsprofil for Job- og aktivitetscenter Midt. Aktivitetscentret Kellersvej
Institutionsprofil for Job- og aktivitetscenter Midt Aktivitetscentret Kellersvej Dukkehuset Værkstedet Hørkær Værstedet Espevangen September 2005 Indholdsfortegnelse 0. Indledning...2 1. Beskrivelse af
Institutionsprofil for Rødbo / Taxhuset. Rødbo. Taxhuset
Institutionsprofil for Rødbo / Taxhuset Rødbo Taxhuset September 2005 Indholdsfortegnelse 0. Indledning...2 1. Beskrivelse af Rødbo / Taxhuset...4 2. Kapacitet og belægning...7 3. Personale og økonomi...8
Institutionsprofil for Ågården Børnepension
Institutionsprofil for Ågården Børnepension September 2005 Indholdsfortegnelse 0. Indledning...2 1. Beskrivelse af Ågården Børnepension...4 2. Kapacitet og belægning...5 3. Personale og økonomi...5 4.
Institutionsprofil for Chr. d. IV s Børnehave
Institutionsprofil for Chr. d. IV s Børnehave September 2005 Indholdsfortegnelse 0. Indledning...2 1. Beskrivelse af Chr. d. IV s Børnehave...4 2. Kapacitet og belægning...5 3. Personale og økonomi...5
Institutionsprofil for Center for Døve
Institutionsprofil for Center for Døve September 2005 Indholdsfortegnelse 0. Indledning...2 1. Beskrivelse af Center for Døve...4 2. Kapacitet og belægning...7 3. Personale og økonomi...9 4. Venteliste...10
Institutionsprofil for Behandlingshjemmet Egevang
Institutionsprofil for Behandlingshjemmet Egevang September 2005 Indholdsfortegnelse 0. Indledning...2 1. Beskrivelse af behandlingshjemmet Egevang...4 2. Kapacitet og belægning...5 3. Personale og økonomi...5
Institutionsprofil for Revalideringsinstitutionen Elleslettegård
Institutionsprofil for Revalideringsinstitutionen Elleslettegård September 2005 Indholdsfortegnelse 0. Indledning...2 1. Beskrivelse af Revalideringsinstitutionen Elleslettegård...4 2. Kapacitet og belægning...6
Institutionsprofil for Skovdiget
Institutionsprofil for Skovdiget September 2005 Indholdsfortegnelse 0. Indledning...2 1. Beskrivelse af Skovdiget...4 2. Kapacitet og belægning...6 3. Personale og økonomi...6 4. Venteliste...7 0. Indledning
Institutionsprofil for Jonstrupvang Bebyggelsen
Institutionsprofil for Jonstrupvang Bebyggelsen September 2005 Indholdsfortegnelse 0. Indledning...2 1. Beskrivelse af Jonstrupvang-Bebyggelsen...4 2. Kapacitet og belægning...5 3. Personale og økonomi...6
Institutionsprofil for Rødovre Ungdomspension
Institutionsprofil for Rødovre Ungdomspension September 2005 Indholdsfortegnelse 0. Indledning...2 1. Beskrivelse af Rødovre Ungdomspension...4 2. Kapacitet og belægning...5 3. Personale og økonomi...6
Institutionsprofil for Center for Syn og Kommunikation
Institutionsprofil for Center for Syn og Kommunikation September 2005 Indholdsfortegnelse 0. Indledning...2 1. Beskrivelse af Center for Syn og Kommunikation...3 2. Kapacitet...5 3. Personale og økonomi...5
Institutionsprofil for Helhedstilbuddet Blindenetværket
Institutionsprofil for Helhedstilbuddet Blindenetværket September 2005 Indholdsfortegnelse 0. Indledning...2 1. Beskrivelse af Blindenetværket...4 2. Kapacitet og belægning...6 3. Personale og økonomi...7
Institutionsprofil for Cathrinegården
Institutionsprofil for Cathrinegården September 2005 Indholdsfortegnelse 0. Indledning...2 1. Beskrivelse af Cathrinegården...4 2. Kapacitet og belægning...6 3. Personale og økonomi...6 4. Venteliste...7
Institutionsprofil for Kvindehuset i Lyngby
Institutionsprofil for Kvindehuset i Lyngby September 2005 Indholdsfortegnelse 0. Indledning...2 1. Beskrivelse af Kvindehuset i Lyngby...4 2. Kapacitet og belægning...5 3. Personale og økonomi...6 4.
Institutionsprofil for Sofieskolen
Institutionsprofil for Sofieskolen September 2005 Indholdsfortegnelse 0. Indledning...2 1. Beskrivelse af Sofieskolen...4 2. Kapacitet og belægning...5 3. Personale og økonomi...6 4. Venteliste...7 0.
Institutionsprofil for Erhvervscenter Espelunden
Institutionsprofil for Erhvervscenter Espelunden Beskyttet beskæftigelse samt afklaring & vejledning November 2005 Indholdsfortegnelse 0. Indledning... 2 1. Beskrivelse af Erhvervscenter Espelunden...
Institutionsprofil for Ungecenter Aurora
Institutionsprofil for Ungecenter Aurora September 2005 Indholdsfortegnelse 0. Indledning...2 1. Beskrivelse af Ungecenter Aurora...4 2. Kapacitet og belægning...5 3. Personale og økonomi...6 4. Venteliste...7
Institutionsprofil for Parkvænget
Institutionsprofil for Parkvænget September 2005 Indholdsfortegnelse 0. Indledning...2 1. De socialpsykiatriske botilbuds opgaver i psykiatrien...4 2. Beskrivelse af Parkvænget...4 3. Kapacitet og belægning...6
Socialtilsyn takster 2016. KKR Hovedstaden Hillerød den 10. september 2015
Socialtilsyn takster 2016 KKR Hovedstaden Hillerød den 10. september 2015 Disposition Præsentation af takster for 2016 Tilbagemelding på kommentarer til Socialtilsynets årsrapport for 2014 Takster 2016
Bilag 2 Boliger der returneres eller ikke benyttes af den boligsociale anvisning, herunder deleboliger
KØBENHAVNS KOMMUNE Socialforvaltningen Center for Politik NOTAT Bilag 2 Boliger der returneres eller ikke benyttes af den boligsociale anvisning, herunder deleboliger Der er en mulighed for at boliger,
ELITEN ER KONCENTRERET I NORDSJÆLLAND
1. april 2008 Af Jonas Schytz Juul: tlf: 3355 7722 Jakob Mølgaard tlf.: 3355 7729 Resumé: ELITEN ER KONCENTRERET I NORDSJÆLLAND Eliten er i høj grad koncentreret nord for København. Specielt Rudersdal,
Institutionsprofil for Vestervænget
Institutionsprofil for Vestervænget September 2005 Indholdsfortegnelse 0. Indledning...2 1. De socialpsykiatriske botilbuds opgaver i psykiatrien...4 2. Beskrivelse af Vestervænget...4 3. Kapacitet og
Institutionsprofil for Herberget Overførstergården
Institutionsprofil for Herberget Overførstergården September 2005 Indholdsfortegnelse 0. Indledning...2 1. Herberget Overførstergården...4 2. Kapacitet og belægning...5 3. Personale og økonomi...7 4. Venteliste...7
Institutionsprofil for Job- og aktivitetscenter Sydvest
Institutionsprofil for Job- og aktivitetscenter Sydvest Værkstedet Hesselager 11 (Administration) Værkstedet Biblioteksvej Aktivitetscentret Ishøj Værkstedet Hulegården Brøndbyskovens Værkstedcenter Daghjemmet
101 KØBENHAVNS KOMMUNE / SKOLEÅRET 99/00 Tabel 1. Antal skoler, elever, elev/lærerratio og skolestørrelse i kommunen. Antal tosprogede elever
101 KØBENHAVNS KOMMUNE / SKOLEÅRET 99/00 Tabel 1. skoler,, elev/lærerratio og skolestørrelse i ialt Frie grundskoler 9.580 2.880 3.593 Folkeskoler 28.493-8.348 Tabel 2. skoler,, elev/lærerratio og skolestørrelse
De rigeste kommuner har dobbelt så høj indkomst som de fattigste
De rigeste kommuner har dobbelt så høj indkomst som de fattigste Gennem de sidste årtier har der været en stigende ulighed i indkomsterne mellem de danske kommuner. Langt de fleste af de rigeste kommuner
Øget forskel i indkomsterne deler de danske byer
Øget forskel i indkomsterne deler de danske byer De største byer i Danmark har oplevet en øget opdeling i gennem de seneste 30 år. I Århus er indkomsten i det rigeste område, Risskov, 3,3 gange så høj
Fritidstilbud for unge under 18 år efter Dagtilbudsloven og Lov om social service.
Fritidstilbud for unge under 18 år efter Dagtilbudsloven og Lov om social service. I forbindelse med budgetvedtagelsen i oktober 2014, blev det besluttet, at reducere budgettet for fritidstilbud for 4.
Profilmodel 2009 på kommuner fremskrivning af ungdomsårgangs uddannelsesniveau
Profilmodel 2009 på kommuner fremskrivning af ungdomsårgangs uddannelsesniveau Af Katja Behrens og Thomas Lange En ungdomsårgangs kommende uddannelsesniveau fremskrives under antagelse af, at uddannelsessystemet
Den gyldne procent klumper sig sammen
Den gyldne procent klumper sig sammen En kortlægning af, hvor den rigeste procent bor viser, at denne gruppe i stigende grad klumper sig sammen i bestemte områder. Først og fremmest i Nordsjælland og Hovedstadsområdet,
Styrelsesvedtægt. for. dagtilbud. Middelfart Kommune
Styrelsesvedtægt for dagtilbud i Middelfart Kommune Oktober 2009 1 1 Formål Middelfart Kommunes målsætning for dagtilbuddene er: at sikre pasningsgaranti for alle 0-6 årige, at tilbyde fleksible børnepasningstilbud,
Institutionsprofil for Københavns Amts Behandlingscenter for Stofbrugere
Institutionsprofil for Københavns Amts Behandlingscenter for Stofbrugere September 2005 Indholdsfortegnelse 0. Indledning...2 1. Beskrivelse af Københavns Amts Behandlingscenter for Stofbrugere...4 2.
Anvisninger i den almene bolig sektor i 2015
Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December TEMASTATISTIK 2016:1 Anvisninger i den almene bolig sektor i 2015 Der er anvist 87.188 boliger i den almene boligsektor
Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand I Odense Kommune
Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand I Odense Kommune (Omfatter borgere i eget hjem og på plejecenter og gælder for kommunal og privat leverandør) Kvalitetstandarden omfatter Personlig
Yderkommuner vil være vinderkommuner
September 2013 Yderkommuner vil være vinderkommuner Med tre kommuner i top 5 hvad angår forbedring af den overordnede erhvervsvenlighed, så dominerer yderkommunerne toppen af listen over hvilke kommuner,
Notat. Analyse af anvendelsen af udlagte støttemidler for 2014, samt det specialiserede område for børn 0 6 år. April 2015. Sags-id: 28.00.
Notat Analyse af anvendelsen af udlagte støttemidler for 2014, samt det specialiserede område for børn 0 6 år. April 2015 Sags-id: 28.00.00-P05-1-15 Side 1 Indhold Sammenhæng... 3 Udlægning af støttemidler
Indstilling. Århus Kommune Magistratsafdelingen for Sociale Forhold og Beskæftigelse
Indstilling Til Århus Byråd Via Magistraten Social- og Beskæftigelsesforvaltningen Den 3. maj 2007 Orientering vedr. Ankestyrelsens undersøgelse: Førtidspension efter arbejdsevnemetoden. Århus Kommune
Udviklingen i administrative ressourcer i Region Sjælland
Dato: 16. maj 2013 Brevid: 2051437 Udviklingen i administrative ressourcer i Region Sjælland Region Sjælland har i sit budget hvert år haft mål om effektivisering af udgifterne til de fælles administrative
Skrivelse med orientering om de væsentligste regler og lovgivningsmæssige forpligtelser på forsorgshjems- og krisecenterområderne m.m.
Til samtlige kommuner, regioner m.fl. Dato: Skrivelse med orientering om de væsentligste regler og lovgivningsmæssige forpligtelser på forsorgshjems- og krisecenterområderne m.m. Kommunerne har det fulde
Konto 7 Finansindtægter og udgifter
Budgetnotat 2016-19 Konto 7 Konto 7 og udgifter 1 Formål Formål: Ifølge Budget- og regnskabssystem for kommuner skal kommunen have en række konti på funktion 07. Kontiene omfatter renter, tilskud, udligning
Borgerrådgiverens hovedopgave er først og fremmest dialog med borgerne i konkrete sager en mediatorrolle, hvor det handler om at:
BORGER RÅDGIVEREN Det kan du bruge borgerrådgiveren til Er du utilfreds med behandlingen af din sag i Hvidovre Kommune eller med kommunens behandling af dig, kan du henvende dig til borgerrådgiveren. Borgerrådgiverens
Godkendelse af frikommuneforsøg vedrørende International Citizen Service
Punkt 3. Godkendelse af frikommuneforsøg vedrørende International Citizen Service 2016-014727 Borgmesterens Forvaltning indstiller, at byrådet godkender forslag om Aalborg sammen med de øvrige ICS-kommuner
Ledelsesregulativ for Rigshospitalet/Glostrup Hospital
Ledelsesregulativ for Rigshospitalet/Glostrup Hospital Vedtaget 3. marts 2015 Ledelsesstrukturen på hospitalerne i Region Hovedstaden. I det overordnede ledelsesregulativ for Region Hovedstaden fremgår
Kære Stine Damborg, Lone Langballe og Jens Rohde 02-11-15
Jens Rohde (V), Lone Langballe (DF) og Stine Damborg (K) Viborg Byråd [email protected] Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000
Store forskelle i restlevetider mellem de danske kommuner
Store forskelle i restlevetider mellem de danske kommuner Der er stor forskel i de forventede restlevetider mellem kommunerne i Danmark. Den kommune med de laveste restlevetider er København, hvor en 60-årig
KVALITETSSTANDARD TRÆNING SUNDHEDSLOVEN 140
Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD TRÆNING SUNDHEDSLOVEN 140 Første skoledag 0 Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Indhold 1. INDLEDNING... 2 2. HVAD KAN INDGÅ
Til samtlige kommuner Departementet
Til samtlige kommuner Departementet Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. nr.: 32 92 50 00 E-mail: [email protected] www.uvm.dk CVR nr.: 20453044 Hyrdebrev vedr. undervisning på interne skoler på dagbehandlingstilbud
Notat om håndtering af aktualitet i matrikulære sager
Notat om håndtering af aktualitet i matrikulære sager Ajourføring - Ejendomme J.nr. Ref. lahni/pbp/jl/ruhch Den 7. marts 2013 Introduktion til notatet... 1 Begrebsafklaring... 1 Hvorfor er det aktuelt
Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand I Odense Kommune
Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand I Odense Kommune Omfatter både borgere i eget hjem og på plejecenter. Gælder for både kommunal og privat leverandør. Kvalitetstandarden omfatter
Lov om Social Service 101 og Sundhedslovens 141 og 142
/ Lov om Social Service 101 og Sundhedslovens 141 og 142 Social behandling af alkohol - og stofmisbrug Indholdsfortegnelse 1. Lovgrundlag og målgruppe 2. Leverandører 3. Kvalitetsstandardens opbygning
Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut
N O T A T Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut Direkte adgang til fysioterapi uden en henvisning fra patientens praktiserende læge kræver en ændring i både overenskomsten med Danske Fysioterapeuter
Letbanen på Ring 3 Indledende høring af Tillæg til VVM-redegørelsen. Oktober 2015
Letbanen på Ring 3 Indledende høring af Tillæg til VVM-redegørelsen Oktober 2015 3. 1. Indledning Som baggrund for tilvejebringelse af et ændringsforslag til lov om letbane på Ring 3 fra februar 2014
Notat fra forvaltningen om retningslinjer for lukkedage
Notat fra forvaltningen om retningslinjer for lukkedage Retningslinjer for antal og placering af lukkedage Med udgangspunkt i Børne- og ungdomsudvalgets beslutning af 17.12.2008 ( http://www.kk.dk/edoc/b%c3%b8rne-
Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)
Børne- og Kulturforvaltningen Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) Kapitel 1 Formål, anvendelsesområde, ansvar, tilsyn m.v. Formål 1. Formålet med denne lov er at
