ADHD smitter ikke.. Viden om ADHD. Skrevet af Marie-Louise Hylleberg, flyvsketanker.dk

Transkript

1 ADHD smitter ikke.. Viden om ADHD Skrevet af Marie-Louise Hylleberg, flyvsketanker.dk

2 Indholdsfortegnelse: Forord 3 Hvad er ADHD? 4 Årsager - hvad skyldes ADHD? 7 Diagnosticering af ADHD 8 Forekomst af ADHD 11 Symptomer hvordan viser ADHD sig? 12 De tre kernesymptomer 12 Andre symptomer på ADHD 17 Kønsforskelle ved ADHD 20 Tilstande der ligner ADHD 22 At leve med ADHD 24 Følgetilstande ved ADHD 25 Behandling af ADHD 34 De forskellige former for medicin mod ADHD 34 Forskellige former for terapi/træning af færdigheder 37 Relevante love og paragraffer for mennesker med ADHD 39 "Mig og min ADHD" - et hjælperedskab 44 Efterskrift 50 Forslag til litteratur 51

3 Forord Mit navn er Marie-Louise Hylleberg, og du sidder måske og læser denne e- bog fordi du har besøgt flyvsketanker.dk. Jeg har på egen hånd grundlagt, opsat og skrevet alt hvad flyvsketanker.dk indeholder - kun enkelte artikler er skrevet af andre, og det er herpå være tydeligt hvem forfatteren så er. Ligeledes har jeg på egen hånd skrevet alt i denne e-bog. Jeg har naturligvis læst en masse artikler, pjecer og bøger, men der er ikke noget af det du kan læse på følgende sider, som bare er blevet copypasted. Der vil dog være enkelte steder hvor jeg citere andre, men når dette er tilfældet vil det selvfølgelig anført i teksten. Jeg er hverken forsker, psykiater eller neurolog, men jeg har ADHD og for hver dag der går, lærer jeg noget nyt om både mig selv og diagnosen. Jeg ved ikke alt, men jeg ved meget. Jeg blev diagnosticeret i november 2013, og fra den dag af har jeg fundet det enormt vigtigt at få så meget viden så muligt om diagnosen. Jeg mener og føler at det er en af de måder jeg selv kan bidrage til at øge min livskvalitet, da denne "higen efter viden" har gjort og stadig gør mig klogere på mig selv. Denne e-bog, pjece om du vil, er mit forsøg på at samle og dele en masse nyttig viden. Jeg ved ikke alt, men jeg ved meget og denne viden vil jeg gerne dele med dig. Og ligesom med flyvsketanker.dk er dette også mit forsøg på at bryde tabuet, og give et mere nuanceret billede af den ellers meget omdiskuterede diagnose. Meget ved du måske allerede, noget har måske slet ingen relevans for dig - men jeg håber du alligevel får noget ud af at læse denne lille bog. I den sidste del af bogen finder du skabelonen til "Mig og min ADHD", et hjælperedskab udviklet af mig. De kærligste hilsner Marie-Louise Hylleberg 3 God læselyst!

4 Hvad er ADHD? ADHD er en neuropsykologisk lidelse, et handicap som følger dig hele livet. Bogstaverne er en forkortelse af Attention Deficit/Hyperactivity Disorder og dækker over vanskeligheder med opmærksomhed, hyperaktivitet og impulsivitet. Uanset om man er barn eller voksen er man i mere eller mindre grad præget af disse 3 kernesymptomer. Ofte inddeles ADHD i 3 typer: ADHD med overvejende opmærksomhedsforstyrrelse (kaldes ofte ADD),ADHD med overvejendende hyperaktivitet og impulsivitet og ADHD som kombineret type med opmærksomhedsforstyrrelse, hyperaktivitet og impulsivitet. Man behøver ikke at have symptomer inden for alle tre områder og ADHD kan komme til udtryk på vidt forskellige måder hos det enkelte menneske. I Danmark brugte man førhen begrebet DAMP, som står for Disorder of Attention, Motor control and Perception begrebet beskriver nogenlunde de samme vanskeligheder, men har mere vægt på indlæring og motorik. Når man i dag foretrækker at anvende diagnosen ADHD, skyldes det, at den er internationalt anerkendt og dermed lettere at benytte hvis man (i nogle tilfælde) arbejder på tværs af landegrænser. Også i forbindelse med forskning giver det god mening at benytte samme navn og diagnose. Indimellem bruges Hyperkinetisk forstyrrelse også herhjemme, men alt i alt er ADHD dog det mest brugte udtryk. En lille kemisk skønhedsfejl ADHD er kompliceret funktionsfejl i hjernens kemi. Man kan kalde det en kemisk skønshedsfejl. Faktisk er der tale om tre forskellige områder af hjernen som er påvirket. Et område i bunden af hjernen (hjernestammen og de mest primitive dele af hjernen), hvor blandt andet vågenhed reguleres ved hjælp af aktiverende signalstoffer som dopamin og noradrenalin. Disse signalstoffer sidder i synapsekløften, som er en lille spalte mellem nervecellerne. Det er signalstoffernes opgave at sende den elektriske impuls fra den ene celle til den anden. Hvis cellerne ikke fungerer normalt, kan de ikke tale sammen, og hjernen kan ikke fungere normalt. Nogle vil også sige, at hjernen hos mennesker med ADHD fungerer som "en træt hjerne". Et andet område som er påvirket er bag i hjernen (lillehjernen), hvor lyd-, syns- og berøringsindtryk styres og reguleres. Normalt er hjernen 4

5 i stand til at sortere i de forskellige stimuli og skelne mellem relevante og urelevante. Den evne er påvirket hos personer med ADHD og det er ikke unormalt at mennesker med ADHD er meget følsomme overfor disse forskellige indtryk. Det sidste område i hjernen som er påvirket er pandelapperne (frontallapperne). Hovedfunktionen for pandelapperne er at koordinere de tusindvis af processer i hjernen, så de samarbejder hensigtsmæssigt. Jeg har selv fået det forklaret på en måde som jeg synes gør pandelapper og deres funktion lidt nemmere at forstå. Man kan nemlig sige, at pandelapperne fungerer som hjernens general, der leder de tusindvis af soldater, så de arbejder godt sammen og ikke modarbejder hinanden. Eller som hjernens dirigent, som får hjernens mange tusinde instrumenter til at spille sammen og følges ad. Uden pandelapper vil de spille tusind forskellige melodier i hvert sit tempo og toneart, og alt bliver kaos. Det er et sådant kaos, børn og voksne med ADHD oplever. De dårligt fungerende pandelapper medfører defekte eksekutive funktioner. Eksekutive funktioner er hjernens styrende funktioner. Overordnet kan man sige at det er de psykologiske processer, der bl.a. har at gøre med vores følelse- og handlingsmæssige impulser såsom igangsætning, planlægning, koordinering, strukturering, prioritering, overblik og organisering. Jeg må indrømme at jeg synes defekt er et lidt forkert ord i hvert fald i forhold til nogle af disse funktioner. Defekt er et ord jeg forbinder med materielle ting som er ødelagte. Jeg vil derfor hellere beskrive det som at de eksekutive funktioner fungere anderledes hos mennesker med ADHD. Derudover betyder den før omtalte forstyrrelse i hjernens signalstoffer også, at belønningscentret ikke fungerer så godt som hos personer uden ADHD. Belønningscentret er et område i hjernen, der f.eks. reagerer på, at vi får noget at spise eller oplever noget sjovt eller farligt. Hvad er ADHD? for de yngste Som du kan se handler ADHD ikke kun om hyperaktivitet og koncentrationsbesvær. ADHD er en kompleks diagnose, og et handicap som kan være svært at forstå selv for voksne mennesker. Børn kan have endnu sværere ved at forstå ADHD og som søskende kan det måske være endnu en belastning ikke nok med at storesøster eller bror har denne her diagnose, det kan oven i købet også være svært for vennerne at forstå. Mine egne søskende er nogle voksne piger. Men jeg tror alligevel ofte de både selv kan have svært ved at forstå diagnosen, for ikke at tale om at 5

6 skulle beskrive det for deres veninder. De har engang fået en pjece der netop hedder ADHD og søskende og jeg vil tro at de ville bruge cirka sammen beskrivelse, som den der gives heri: Det kan være svært at forstå, hvad det her ADHD er for noget, og at det skal fylde så meget. Mange beskriver ADHD som et usynligt handicap, hvor der er nogle ting inde i hovedet, som får din bror eller søster til at gøre nogle ting, som han eller hun ikke kan styre eller gøre ved. ADHD er noget, som man er født med. Din bror eller søster ser helt almindelig ud. Så når der er nogen, der siger, at ADHD er et handicap, kan det godt være svært at forstå. Det er jo ikke et handicap på samme måde, som når en person fx sidder i kørestol eller mangler en arm. At man har svært ved at kontrollere sin opmærksomhed vil sige, at man har problemer med at koncentrere sig, og at man let bliver afledt af alt muligt, der sker omkring én eller af ens egne tanker og idéer. At man er hyperaktiv vil sige, at man har svært ved at sidde stille og let bliver urolig og for voldsom i sine bevægelser. Det kan også være uro, som viser sig ved, at man taler meget eller siger lyde. At være impulsiv vil sige, at man handler, inden man får tænkt sig om. Man kommer til at gøre ting, man ellers godt ved, man ikke skal, og man kan have svært ved at vente på, at det bliver ens tur. ADHD og søskende, s

7 Årsager - hvad skyldes ADHD? ADHD er en medfødt neurobiologisk forstyrrelse og i 80% af tilfældene skyldes det arvelige forhold. Andre faktorer, som kan bidrage til ADHD, er påvirkning af hjernen før, under eller efter fødslen. Både i graviditeten og efter fødslen kan forskellige infektions-sygdomme påvirke hjernen og medføre ADHD eller forværre vanskelighederne. Andre faktorer kan være en kompliceret fødsel med manglende ilttilførsel til barnets hjerne. Under mistanke er fx misbrug af alkohol eller rygning under graviditeten samt lav fødselsvægt og for tidlig fødsel. Uanset hvilken af disse faktorer der er i spil, er ADHD for det første ikke noget man bare lige får og skyldes hverken dårlig opdragelse eller en svær opvækst. Opvæksten, omgivelserne, den samfundsmæssige udvikling, skilsmisse, sociale konflikter, psykisk sygdom hos forældrene, indlæringsvanskeligheder osv. er ikke årsag til ADHD, men kan medvirke til, at symptomerne forstærkes, og at behandlingen vanskeliggøres. Hvornår diagnosen opdages er forskellig fra person til person. Nogle er måske så heldig at de aldrig opdager denne her dysfunktion i hjernen der findes desværre ingen blodprøve eller anden form for organisk prøve der kan vise om det ufødte barn eller voksne menneske for den sags skyld har ADHD. Uanset hvad er ADHD ikke nogens skyld! På ingen måde! ADHD er et sammenfald af uheldige omstændigheder at lede efter en skyldner ville være nytteløst. 7

8 Diagnosticering af ADHD Hvad skal man egentlig med en diagnose? Kan det ikke være lige meget, hvad det hedder? Er en diagnose ikke bare til besvær? Svaret er nej, og den rette diagnosticering kan faktisk være med til at gøre livet en del nemmere. Selvom det kan føles svært og man måske kan føle sig sat i bås, kan en diagnose ofte også give en forklaring og svar på spørgsmål om hvorfor livet ikke altid har været lige nemt. En diagnose giver dig ikke ret til at bruge denne som en undskyldning, men det kan give en forklaring på hvorfor du har disse vanskeligheder og hvorfor du måske ikke er helt ligesom alle andre. En diagnose kan hjælpe dig i den rigtige retning og samtidig åbner den op for målrettet hjælp og støtte. Og en langt mere effektiv behandling! Diagnosticering af ADHD ADHD er en anerkendt psykiatrisk diagnose og stilles af en privatpraktiserende psykiater, på en psykiatrisk afdeling eller hos en speciallæge i neurologi. ADHD kan ikke ses på en blodprøve eller hjernescanning. I stedet skal man igennem en grundig udredning det vil sige en masse samtaler, psykologiske skemaer og observationer. For at diagnosen ADHD skal kunne tages i betragtning, skal personen have udvist en lang række symptomer som indgår i diagnosekriterierne. Diagnosekriterierne kræver bl.a., at vanskelighederne skal have været til stede siden barndommen, at vanskelighederne optræder i mere end én sammenhæng og at der er tale om en alvorlig funktionsnedsættelse socialt, uddannelsesmæssigt og/eller beskæftigelsesmæssigt. Diagnosticering af ADHD hos voksne kan være mere eller mindre besværligt fordi diagnosekriterierne i både det danske (WHO s diagnosesystem ICD-10) og det amerikanske (DSM-IV) diagose-system er udviklet til at beskrive og udrede ADHD ved børn. Dog giver det amerikanske diagnosesystem mulighed for ADHD i partiel remission. Det vil sige, at ADHD-symptomerne er delvist forsvundet i en grad, så det ikke længere er muligt at opfylde alle kriterierne for ADHD. En voksen vil f.eks ikke have samme problemer som børn i forhold til det skolemæssige. Det forventes, at den næste reviderede udgave af diagnosesystemerne tager højde for de senere års viden om ADHD hos voksne. Der findes faktisk også en tredje måde nemlig Utahkriterierne som er defineret af den amerikanske psykiater P. H. Wender. 8

9 Nedenfor ser du eksempler på hhv. WHO s diagnosesystem og Utahkriterierne: Kriterier for diagnosen ADHD: A. Kriterierne, som er opført under enten Opmærksomhedsforstyrrelse eller Hyperaktivitet/Impulsivitet, skal være opfyldt. Opmærksomhedsforstyrrelse: Mindst 6 af følgende symptomer på uopmærksomhed er forekommet i mindst 6 mdr. i en grad, som er utilpasset og i uoverensstemmelse med barnets udviklingsniveau. Er ofte uopmærksom over for detaljer eller laver sjuskefejl i skolearbejdet, arbejdslivet eller andre aktiviteter. Har ofte svært ved at fastholde opmærksomheden ved opgaver eller leg. Synes ofte ikke at høre efter ved direkte hen vendt tale. Følger ofte ikke instruktioner til ende og gør ikke skolearbejde, hjemlige pligter eller arbejdsopgaver færdige (skyldes ikke trods eller manglende forståelse af instruktionen). Har ofte svært ved at organisere opgaver og aktiviteter. Undgår ofte, bryder sig ikke om eller gør modstand mod at engagere sig i opgaver, som kræver vedvarende mental vedholdenhed (f.eks. opgaver i skolen eller lektier). Mister eller forlægger ofte ting, der er nødvendige for opgaver eller aktiviteter (legetøj, bøger eller skriveredskaber). Distraheres ofte let af ydre stimuli. Er ofte glemsom i daglige aktiviteter. Hyperaktivitet/impulsivitet: Mindst 6 af følgende symptomer på hyperaktivitet/impulsivitet er forekommet i mindst 6 mdr. i en grad, der er utilpasset og i uoverensstemmelse med barnets udviklingsniveau. Hyperaktivitet: Har ofte svært ved at holde hænder og fød der i ro, snor og vrider sig rundt på stolen. Forlader ofte sin plads i klasselokalet eller i andre situationer, hvor det forventes, at man bliver siddende på sin plads. Kravler ofte op og løber omkring i situationer, hvor det er upassende (hos unge og voksne kan dette være begrænset til en subjektiv følelse af rastløshed). 9

10 Har ofte svært ved at lege og engagere sig i fritidsaktiviteter på en stille og rolig måde. Er ofte i gang hele tiden eller virker som en, der er drevet af en motor. Er ofte meget snakkende. Impulsivitet: Buser ofte ud med svar, før spørgsmålet er formuleret til ende. Har ofte svært ved at vente på sin tur. Afbryder ofte andre eller overskrider andres grænser (f.eks. trænger sig på i andres samtale, leg eller spil). B. Nogle af de symptomer på hyperaktivitet/ impulsivitet og uopmærksomhed, som har medført funktionsnedsættelse, har været til stede før 7 års alderen. C.Funktionsnedsættelse forekommer i to eller flere sammenhænge (f.eks. skole/arbejde og hjemme). D. Der skal være klart bevis for klinisk signifikant funktionsnedsættelse socialt, uddannelsesmæssigt eller beskæftigelsesmæssigt. E. Symptomerne optræder ikke som et udslag af en gennemgribende udviklingsforstyrrelse, skizofreni eller andre psykotiske forstyrrelser, og det skal udelukkes, at symptomerne på bedre måde forklares ud fra anden psykisk forstyrrelse (f.eks. angstforstyrrelser, affektive forstyrrelser, dissociative forstyrrelser eller personlighedsforstyrrelser). Utah kriterierne kræver: 1) at vanskelighederne skal være opstået i barndommen. Enten har den voksne fået diagnosen ADHD i barndommen, eller man skal ud fra beskrivelser kunne vurdere, at den voksne som barn opfyldte kriterierne for opmærksomhedsforstyrrelse samt mindst to af kriterierne for hyperaktivitet: adfærdsproblemer i skolen, impulsivitet, stressoverfølsomhed og hyppige raseriudbrud. 2) at den voksne har motorisk hyperaktivitet og opmærksomhedsforstyrrelse samt mindst to af følgende symptomer: svingende humør, hidsigt temperament, stressoverfølsomhed, manglende evne til organisering og impulsivitet. Voksne med ADHD kan umiddelbart deles i to grupper. De, der har fået diagnosen som barn, og de, der først har fået diagnosen som voksne. 10

11 Uanset hvad er det en lang og nogengange sej proces, inden man er helt udredt og diagnosen ADHD kan stilles. Forekomst af ADHD Danske og udenlandske undersøgelser har vist, at ADHD optræder hos 3 6% af alle børn og hos 2 4% af den voksne befolkning. Kønsfordelingen er cirka 2/1 (drenge/piger). ADHD forbindes oftest med børn, men igennem de seneste år er det blevet klart, at ADHD ikke alene findes blandt børn og unge. De problemer, der kendetegner ADHD, findes også hos voksne. Tidligere fik forældre at vide, at det var et spørgsmål om tid, før deres barn med ADHD voksede sig ud af vanskelighederne. Baggrunden for dette var, at problemerne ved ADHD blev forstået som en umodenhed i dele af hjernen, der i takt med, at barnet blev ældre, kunne nå et normalt modenhedsniveau. I dag er der dokumentation for, at det langt fra er alle børn med ADHD, der vokser sig ud af deres vanskeligheder. Undersøgelser af voksne med ADHD viser: at de symptomer, der kendetegner ADHD hos børn, genfindes hos voksne, men ændrer karakter med alderen (fx fra hyperaktivitet til en indre uro) at den voksne med ADHD har haft problemer med opmærksomhed, impulsivitet og hyperaktivitet som barn at medicinsk behandling har en god virkning på voksne med ADHD. Det er usikkert, hvor mange børn med ADHD, der fortsat har de samme symptomer på ADHD som voksne, som de havde som børn. Har man ADHD, mærker man dog uanset hvad, dette hver eneste dag i stort og småt, minut til minut, time til time - hele livet igennem. 11

12 Symptomer hvordan viser ADHD sig? ADHD kan blandt andet give problemer med at opfatte, holde overblik, fortolke, huske, planlægge og orientere sig. Vanskelighederne er til stede hver eneste dag, og vi med ADHD bliver ofte frustrerede fordi vi mangler færdighederne til at leve op til egne og omverdenens forventninger. Nederlag er ikke en uvant ting, og ligesom mange andre mennesker ønsker vi i virkeligheden bare anerkendelse, forståelse og respekt. Symptomer og vanskeligheder varierer, og selv om meget går igen, er der også store forskelle fra menneske til menneske. Ikke alle med ADHD vil have alle symptomer, men alle vil have nogle. De tre kernesymptomer Hyperaktivitet, impulsivitet og opmærksomhedsforstyrrelse tre ord, der ofte forbindes med ADHD og ikke uden grund. Disse tre er nemlig kernesymptomer ved ADHD. Jeg vil i dette afsnit gå lidt mere i dybden med disse tre kernesymptomer, og måske give en større forståelse for hvad hvert enkelt betyder. Hyperaktivitet har jeg dog valgt at beskrive som aktivitetsforstyrrelse da der også findes en variant af ADHD hvor det nærmere er hypoaktivitet personen er påvirket af. Aktivitetsforstyrrelse: Man taler om to former for aktivitetsforstyrrelse: hyperaktivitet og hypoaktivitet. Enten for meget eller for lidt aktivitet i forhold til situationen. Hyperaktivitet, som er det symptom, de fleste forbinder med ADHD, vil sige for megen aktivitet i forhold til situationen. Man kan ikke sidde stille, farer rundt og hænger i gardinerne. Kendetegn på hyperaktivitet: Skal anstrenge sig for at blive siddende på stolen, fx ved møder og i andre sammenhænge hvor det forventes Har en stadig følelse af rastløshed eller indre uro Virker ofte tydeligt hyperaktiv eller overgearet 12

13 Har tendens til at være overdrevent snakkesalig snakker som et vandfald Har kort latenstid taler før de tænker Hyperaktivitet kan altså både komme til udtryk som ydre motorisk uro og indre rastløshed. Hos voksne med ADHD ser man ofte, at hyperaktiviteten er flyttet ind. Det betyder ikke, at hyperaktiviteten er forsvundet, men at den er blevet til en indre form for rastløshed, uro eller utilpashed. For de fleste sker der en forandring i teenageårene. Det kan være meget smerteligt at skulle rumme denne uro, som ofte er forbundet med decideret fysisk ubehag. Nogle gange støder man på betegnelsen ADD, altså ADHD uden H, som bruges til at beskrive ADHD, hvor man ikke umiddelbart kan se hyperaktiviteten. Men hyperaktivitet kan sagtens være til stede som rastløshed og indre uro, selvom man ikke umiddelbart kan se den. For nogle er der ikke tale om hyperaktivitet, men derimod om hypoaktivitet altså for lidt aktivitet i forhold til situationen. Denne form for aktivitetsforstyrrelse kan være sværere at få øje på for omgivelserne, men den kommer ligeså meget i vejen for den enkelte. Det samme menneske kan godt have begge former for aktivitetsforstyrrelse i forskellige situationer. Kendetegn på hypoaktivitet: Kan virke initiativløse og kommer sjældent frem med ideer Drømmende, falder hen i egne tanker eller forsvinder ind i sig selv Motivationsforladte og kan virke tunge uden egentlig at være det Stille, meget lidt talende, kommer sjældent med noget, undtagen direkte adspurgt, kan være svære at føre en samtale med Virker opgivende Har lang latenstid Uanset hvilken form for aktivitetsforstyrrelse en voksen med ADHD har, er det vigtigt at være opmærksom på, at vi er hypertolkende. Hjernen står aldrig stille, men arbejder på højtryk med at tolke, opfatte og forstå. De små indforståede bemærkninger og uafsluttede ting kører uafbrudt i hovedet på os, og vores hjerner er derfor altid på overarbejde. 13

14 Impulsivitet: Vanskeligheder med impulskontrol betyder, at os med ADHD ofte ikke når at tænke, før vi taler eller handler. Vi kommer til at sige ting, der ikke er passende, eller vi handler uoverlagt. Vi gør ting, som vi ved, er uhensigtsmæssige, men vi kan ikke anvende den viden i situationen. Mennesker, der har vanskeligheder med impulskontrol, kan være behovsstyrede og have svært ved at vente på tur i bred forstand. Vi har svært ved at udsætte vores egne behov, og vi agerer mere på følelser end på refleksioner. Mennesker, der er impulsive og styres af øjeblikket, kan ikke vente på, at noget godt eller skidt er overstået vi er her og nu mennesker. Kendetegn på impulsivitet hos mennesker med ADHD: Begynder ofte at svare, før spørgsmålet er færdigstillet Har tendens til at afbryde andre eller bryde ind i andres aktiviteter Har svært ved at vente på tur i bred forstand Får ofte ikke tænkt sig om, før de handler (virker som om de handler mod bedre vidende) Reagerer prompte input-output Kan have kort lunte Opmærksomhedsforstyrrelse: ADHD bliver oftest betegnet som en opmærksomhedsforstyrrelse, fordi det er det symptom, der kan have mest vidtrækkende konsekvenser for funktionsniveauet. Opmærksomhedskontrol er hos de fleste mennesker fuldstændig automatiseret. Hjernen lukker nogle indtryk ind, mens den sorterer andre fra som ikke-relevante. Hvis man går ned ad gaden og skal føre en samtale med sin veninde, kan man ikke også bruge opmærksomhed på at fokusere på alle de mennesker, der går forbi, eller på alle de biler og cykler, der er på vejen. Mennesker med ADHD har ikke denne opmærksomheds automatpilot, men bruger hjernemæssig energi på at tolke, opfatte og sortere i de mange daglige indtryk. Opmærksomhed er mange ting. Man taler om fire typer af opmærksomhed: selektiv, fleksibel, vedholdende og samtidig opmærksomhed. Nogle mennesker har større vanskeligheder med én form for opmærksomhed, mens andre har lige mange vanskeligheder på alle 14

15 områderne. Graden er desuden individuel og kan variere fra lette til massive forstyrrelser. Selektiv opmærksomhed: Den selektive opmærksomhed er opmærksomhedens filter eller opmærksomhedens rettethed. At selektere handler om at vælge ud, at si samt sortere og finde det væsentlige i en given situation. Altså vel at mærke det, som vi er enige om, er det væsentlige. For at kunne fungere (fx i en social eller arbejdsmæssig sammenhæng) er man nødt til at kunne kommunikere med andre om det, som man er enige om, er væsentligt. Kommunikationen fungerer ikke, hvis man midt i en samtale beslutter sig for, at noget fuldstændig andet (end det man talte om) er det mest væsentlige. Skal man fungere i et voksenliv og en hverdag, er man nødt til at kunne vælge de væsentlige ting ud. Fx er det væsentligt at have opmærksomhed på, om lyset er grønt eller rødt, når man skal gå over gaden. Vanskeligheder med den selektive opmærksomhed betyder, at indtryk og informationer kommer væltende ind usorterede. Når man ikke har ADHD, vælger man et punkt ud, fx det røde, og fokuserer på det. Sandsynligvis er man stort set enig med alle andre om, at det røde punkt er det vigtige i denne situation. Hvis man har ADHD, vælger man ikke automatisk, men har næsten lige megen opmærksomhed på alle punkter. Når indtryk og informationer ikke automatisk sorteres, bliver det let tilfældigt, hvad man samler op i en situation. Og når alle indtryk kommer ind med samme styrke på samme tid, afledes man let af udefra eller indefra kommende forstyrrelser. Nogle afledes af lys eller lyd, mens andre kan afledes af berøring. Man kan også sagtens afledes af indefra kommende input, som fx en tanke eller en fornemmelse. Fleksibel opmærksomhed: Fleksibel opmærksomhed handler om evnen til at slippe eller skifte fokus, når situationen kræver det. Man skal kunne vende tilbage til det, man var i gang med, hvis man bliver af- brudt. På en arbejdsplads skal man fx kunne slippe en opgave og fortsætte den efter en afbrydelse. Vanskeligheder med fleksibel opmærksomhed gør det svært at gå fra én aktivitet eller opgave til en anden, at skifte kognitiv strategi eller tænkemåde. Hvis man er i gang med at læse en bog eller skrive en mail, kan det være vanskeligt at begynde at lave mad eller bare at tale med den person, der kommer ind i lokalet. Det bunder ikke i manglende initiativ eller interesse, men i vanskeligheder med skift. 15

16 Vanskelighederne kan også betyde, at det man er i gang med, fuldstændig forsvinder fra bevidstheden ved en afbrydelse. Derfor bliver tingene måske ikke gjort færdige, eller det ser ud som om, man starter på 20 forskellige projekter på samme tid. Mennesker med vanskeligheder på dette område kan have brug for støtte til at skifte opgaver, og de har brug for forberedelse og tid til at omstille sig. Vedholdende opmærksomhed: Den vedholdende opmærksomhed bevirker, at man kan blive ved med at koncentrere sig over tid, at man kan holde hjulene i gang og klare det lange seje træk. Mennesker, der har vanskeligheder med denne type af opmærksomhed, er ofte hurtige til at gå i gang med opgaver, og vi sætter en masse ting i gang. Men så snart noget bliver rutinepræget, mister vi koncentrationen og motivationen. Mennesker med disse vanskeligheder er ofte rastløse eller urolige, og vi kan virke energiske uden egentlig at være det. Vi har low arousal, hvilket betyder, at energiniveauet i hjernen er for lavt. Hjernen falder i bogstavelig forstand i søvn, når der ikke kommer ydre stimuli. Samtidig opmærksomhed: I utallige situationer i hverdagen er der brug for at beskæftige sig med flere ting på samme tid og at kunne forholde sig til flere forskellige informationer samtidigt. Mennesker, der har vanskeligheder med samtidig opmærksomhed, kan ofte kun beskæftige sig med én ting ad gangen, og vi har brug for at modtage én information ad gangen. Arbejdshukommelsen: alle typer opmærksomhedsforstyrrelse har stor indflydelse på arbejdshukommelsen, og mennesker med ADHD har derfor ofte vanskeligheder med denne. Arbejdshukommelsen er bindeleddet mellem perception og handling, mellem input og output, og den er involveret i en række funktioner, som f.eks planlægning, vurdering af konsekvensen af ens handlinger og problemløsning. Arbejdshukommelsen er den aktive fastholdelse af information, som er nødvendig for at kunne løse fremtidige problemer eller nå et fremtidigt mål. Arbejdshukommelsen holder den røde tråd og sikrer, at vi ved, hvad vi skal gøre, hvornår, hvorfor og hvordan. Mennesker med ADHD har ofte brug for hjælp til at holde den røde tråd. Mennesker med ADHD er meget forskellige, og kernesymptomer kan komme forskelligt til udtryk hos den enkelte. Mange faktorer kan have 16

17 betydning, som f.eks personens øvrige liv, situation, opvækst, personlighed og ikke mindst graden af ADHD. Andre symptomer på ADHD Aktivitetsforstyrrelse, impulsivitet og opmærksomhedsforstyrrelse er kernesymptomer ved ADHD, men det er langt fra de eneste vanskeligheder man kæmper med. Man ser ofte en række fællestræk eller symptomer, som i mere eller mindre grad præger mennesker med ADHD. Vanskelighederne varierer dog meget i grad og udtryk fra menneske til menneske. Det er vigtigt for mig at gøre opmærksom på at følgende symptomer langt fra er generelle for alle med ADHD. Nogen har måske nogle af dem, andre har måske nogle helt andre og måske er der symptomer jeg har glemt. Andre ADHD symptomer: Organiseringsvanskeligheder: Vanskeligheder med organisering kommer til udtryk som glemsomhed, manglende overblik, svigtende evne til at holde orden og problemer med at planlægge og gennemføre de daglige opgaver. Dette kan også betyde problemer med at fuldføre påbegyndte gøremål. Kommer til kort i sociale situationer: Mennesker med ADHD er i konstant fare for at mislykkes i sociale situationer, som ofte synes uoverskuelige og komplekse. Vi fokuserer på det forkerte, hører ikke efter, kan ikke holde fokus eller taler før vi tænker. Humørsvingninger: Mennesker med ADHD har ofte kortvarige og relativt usystematiske svingninger mellem forskellige tilfredshedsniveauer. Dette er yderst plagsomt både for os selv og deres omgivelser. Hvis man er impulsiv og styres af øjeblikket, har man vanskeligt ved at se, at ting går over. Vi er enten højt oppe eller langt nede, og det kan ligne en form for depression, men det kan også forsvinde lige så hurtigt, som det opstod. Nedsat evne til at tåle stress: Mennesker med ADHD bruger uforholdsvis megen hjernemæssig energi på at manøvrere i hverdagen, og vi er derfor i konstant alarmberedskab. Vores stressniveau er højere end andres, hvilket kan resultere i pludselige og overdrevne følelsesudbrud. Det kan skyldes frustration over vores begrænsede evne 17

18 til at forholde os til forandringer og modtage nye informationer uden at miste overblikket. Motivationsforstyrrelse: Mennesker med ADHD kan have vanskeligheder med at motivere sig selv. Vi har en mangelfuld evne til at regulere deres følelser og dermed deres motivation over tid. Vi har svært ved at blive i en opgave, når den bliver rutinepræget og derfor ikke længere har indbygget feedback. Vanskeligheder med sanseintegration: Sanseintegration er centralnervesystemets evne til at optage og bearbejde flere sanseimpulser samtidigt og derefter handle hensigtsmæssigt både i forhold til motorik, forståelse, adfærd og indlæring. Mennesker med ADHD har ofte en ubalance i sansningen, og de er over- eller underfølsomme for påvirkninger af fx lyd, lys og lugt. Lav selvfølelse: Mange mennesker med ADHD er i høj grad præget af lav selvfølelse. Det skrøbelige selvbillede er en konsekvens af de begrænsninger, der ligger i at have ADHD. Mennesker med ADHD misforstås ofte, og når deres vanskeligheder kommer til udtryk mødes vi ofte med bebrejdelser. Mangelfuld automatisering i kommunikation: ADHD er en kognitiv funktionsnedsættelse, og mennesker med ADHD forstår, opfatter og fortolker på en anden måde end andre. Mennesker med ADHD er ikke automatiserede i kommunikation og samarbejde, og de har ofte brug for, at omgivelserne kompenserer for dette. For de fleste mennesker er samværet med andre ureflekteret og automatiseret. Derfor kommer man let til at tillægge andre motiver, fordi man tror, at man ved, hvad folk mener eller vil sige. Man tænker ikke bevidst over andres bevæggrunde eller bagvedliggende intentioner, men tolker i stedet deres mimik, kropssprog mm. Man bruger ubevidst sin erfaring for, hvordan relationer plejer at forløbe. I de fleste tilfælde er det praktisk, og på den måde springer man en masse mellemregninger i kommunikationen over. Men i samarbejde og kommunikation med mennesker med ADHD er det vigtigt, at du er meget bevidst om din egen rolle. For det første fordi den voksne med ADHD ikke nødvendigvis kan tolke kropssprog eller mimik og ikke bruger erfaring på samme måde som andre. For det andet fordi du ikke kan bruge dine ubevidste erfaringer til at forstå deres bevæggrunde. Almindelige samværsformer og kommunikation kan volde vanskeligheder for mennesker med ADHD, fordi det forudsætter så 18