Bilag 5 - analysenotat kortlægning af initiativer og rammearkitekturens medvirken
|
|
- Magdalene Mølgaard
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bilag 5 - analysenotat kortlægning af initiativer og rammearkitekturens medvirken Foranalysens hovedkonklusioner Der er udarbejdet mange analyser på området allerede. På den baggrund er der igangsat mange initiativer og strategiprojekter (se oversigt i bilag 5). Nogle i en kommune på tværs af fagområder og andre på et enkelt fagområde, andre i KL, Kombit, Regionerne eller Staten. Alle med det formål at sikre bedre sammenhæng på tværs af fagområder. Men der er ikke konkrete løsningsforslag om fælles standarder, der ville kunne danne fundament for øget sammenhæng på tværs Direkte: 370 Side 1 af 11 Der er mange it-systemer med mange forskellige standarder, dataformater og semantikker der løser specifikke forretningsbehov men hvor der ikke er tænkt på sammenhæng og helhedsorienteret sagsbehandling for borgeren. Der er behov for at data struktureres og standardiseres. Der er forretningsmæssigt behov og efterspørgsel efter øget sammenhæng og viden om en mere resultatbaseret effekt af de indsatser, der leveres på tværs af fagområderne i kommunerne for at sikre en helhedsorienteret sagsbehandling for borgeren. Blandt andet Høje Taastrup Kommune oplever, at flere og flere udsatte grupper af borgere øger presset på budgettet samtidig med at ganske få borgere i udsatte familier trækker store dele af de samlede velfærdsudgifter (1 % af kommunens borgere modtager 30 % af de samlede velfærdsomkostninger i Høje Taastrup Kommune). Flere kommuner efterspørger direkte, at KL stiller fælleskommunale standarder til rådighed for kommunerne for at understøtte mere strukturerede og ensartede standarder for datadeling, sammenhængsstyring og måling af effekt på tværs af fagområder og sektorer. På den baggrund peger foranalysen på, at anvendelse af rammearkitekturen er en overbevisende strategi til at løse udfordringerne med standarder for socialfaglige indsatser, økonomistyring og viden om effekt. Fordi der er mange it-systemer involveret, fordi der stadig er behov for dedikerede løsninger til forskellige fagområder og fordi der er behov for koordinering, sammenhæng og genbrug af data på tværs.
2 1 Baggrund og indledning Sammenhængende borgerforløb på tværs af fagområder er den helt store udfordring for kommuner, regioner og statslige myndigheder i disse år. Blandt andet peger flere analyser på, at nogle borgere oplever, at være kastebold mellem fagområder, sektorer og myndighedsskel. Blandt andet giver borgerne udtryk for, at de ofte oplever at skulle gentage sig selv igen og igen, at det er uklart hvem der har ansvaret og at der er manglende overblik, inddragelse og koordinering af kontakter og aftaler på tværs. Samtidig oplever de fagprofessionelle som arbejder med borgerne til hverdag lignende udfordringer. De oplever, at de ikke kan se hinandens oplysninger om borgeren, mangler viden om, hvilke ændringer der er sket med borgeren og der savnes generelt fælles systematik for, hvilke helhedsorienterede mål der sættes for borgeren set som et mere fælles ansvar og brug af ressourcer der involveres i et ligeværdigt samarbejde mellem flere fagområder og borgeren. W S Side 2 af 11 I samarbejde med flere kommuner, har KL sammen med Danske regioner og Digitaliseringsstyrelsen udarbejdet en række velfærdsanalyser der peger på en fælles arkitektur for hvordan de tekniske forudsætninger kan understøtte sammenhængende borgerforløb på tværs af fagområder på social- og sundhedsområdet. På arkitekturrådets møde den 2. maj 2016 pegede Arkitekturrådet på, at der blandt andet på baggrund af disse velfærdsanalyser om datadeling samt en række andre analyser om tværgående forløb om bedre økonomistyring på socialområdet, har vist sig et behov for at styrke arbejdet med datadeling internt i kommunerne. Her blev der efterspurgt videndeling blandt kommunerne om, hvad der sker på datadelingsområdet, herunder eksempler på gevinster, økonomiske omkostninger og erfaringer med at anvende og indsamle data til at understøtte og forbedre opgaveløsningen. Arkitekturrådet har i den forbindelse anmodet om at få belyst nærmere, hvordan de økonomiske aspekter hænger sammen med de sociale ydelser og indsatser. Dette for at få mulighed for at de sociale indsatser kan kobles, så de kan styres på en mere ensartet, struktureret og sammenhængende måde, ved brug af standarder, så der i højere grad kan tages udgangspunkt i effekt af indsatser, og dette kan inddrages i økonomistyringen. I den forbindelse oplever flere kommuner et stigende behov for at analysere, hvem de pågældende grupper af borgere er, hvilke ydelser de får og hvad de koster. Samtidig er der et stigende behov for at blive klogere på årsagvirkning af de sociale indsatser ud fra et mere struktureret og standardiseret datagrundlag om effekt. På den baggrund har sekretariatet for arkitekturrådet kortlagt og analyseret hvordan den fælleskommunale rammearkitektur kan bidrage med fælles standarder for det videre arbejde. Blandt andet for at forberede arbejdet med de mange fællesoffentlige og fælleskommunale initiativer der igangsættes i starten af 2017.
3 1.1 Metode og data Foranalysen er udarbejdet på følgende aktiviteter og metodiske grundlag: Figur 1: Metodeaktiviteter og interessenter Kortlægning Desk research Dialogmøder Kommunebesøg og telefonmøder Analyse og formidling Ovenstående har krævet en høj involveringsgrad og dialog med mange forskellige parter. Både i kommuner, Kombit og 5 kontorer i KL. I første omgang har det været nødvendigt at danne sig et overblik over de mange interessenter, aktører og parter som fælleskommunalt og fællesoffentligt har igangsat initiativer for at løse de store udfordringer med økonomistyring og sammenhængsstyring på socialområdet (se hele kortlægningen i bilag 2). Det har blandt andet krævet indgående dialog internt i KL mellem center for kontorerne Social og Sundhed, Økonomisk sekretariat, Digitalisering og borgerbetjening og Arbejdsgange og It-arkitektur (Arkitekturrådssekretariatet). I den forbindelse har vi på baggrund af de kortlagte initiativer foretaget desk research på relevante analyser som nogle af initiativerne blandt andet er funderet på. Desuden har Arkitekturrådssekretariatet også talt med både Høje Taastrup Kommune og Københavns Kommune (telefonmøde) for at bringe nærmere lys på hvordan der arbejdes med økonomi koblet til sociale indsatser i dag og hvilke udfordringer de oplever. Endeligt har Kombit også været involveret i forbindelse med spørgsmål om FLIS og arkitektur i forbindelse med genudbud. Ovenstående aktiviteter er det som samlet set udgør følgende analysenotat. 1.2 Kortlægningsresultater Der er i forbindelse med den forrige fællesoffentlige strategiperiode blevet udført et stort antal velfærdsanalyser, både i regi af KL, og i regi af andre konsulenthuse som peger på flere af de samme udfordringer. Nogle analyser med fokus på blandt andet de tekniske og strukturelle forudsætninger for datadeling, andre med fokus på tværgående borgerforløb og sammenhængsstyring. Helt andre med fokus på økonomi og styring af de kommunale udgifter og koblingen til ydelser, aktiviteter og indsatser. Med mange initiativer, projekter som er igangsat i forskellige fora har det i første omgang været nødvendigt at skabe et samlet overblik af hvordan dette hænger sammen, hvilke projekter der er igangsat, hvilke analysegrundlag vi står på og hvordan vi kan koordinere dette arbejde på et ensartet grundlag. Strate KL Anven Komm Økono Komb Praks Høje T Foran Høje T W S Side 3 af 11
4 Analysen har derfor kortlagt et udvalg af hvilke strategiske og kommunerettede initiativer der arbejder med socialområdet i koblingen mellem indsatser og økonomidata. Initiativerne er ikke udtømmende men afspejler de forskellige fora som arbejder med socialområdet i regi af KL 1. De 5 strategiske initiativer er følgende: W S Side 4 af 11 Derudover er der en række projektinitiativer som har mere indirekte forbindelse til socialområdet og koblingen mellem indsatser, ydelser, økonomi og effekt. Det handler bl.a. om de fælleskommunale projekter om bedre sammenhæng for børn og unge (4.1.) og Brugerportalsinitiativet på skoleområdet (4.4.). Ser vi på tværs af de forskellige analyser, projektinitiativer og dialog med Høje Taastrup Kommune, Københavns Kommune, Kombit og internt i KL samler der sig et fælles billede af følgende forretningsmæssige behov: 1. Stærk efterspørgsel på sammenhængende økonomistyring (de dyre familier), hvor data kan deles og fremsøges på tværs af fagområder. 2. Stærkt efterspørgsel efter resultatdata. Indsatser og indsatseffekter der strukturerer om indsatser virker og til hvilken pris. 3. Stærk efterspørgsel efter koordinering af en tværgående og helhedsorienteret indsats ud fra en mere fælleskommunal sammenhængsstyring 1 Se i bilag 2 for en nærmere redegørelse af de strategiske projektinitiativers indhold, deres formål samt hvilke analyser de er funderet på.
5 Derudover peges der på, behovet for at koordinere de forskellige initiativer i strategierne tættere på tværs så det kommunale samarbejde og partnerskaber styrkes og ressourcerne udnyttes bedre. 2 Analyseresultater Analysen peger på følgende resultater som er centrale i koblingen mellem socialfaglige indsatser og økonomidata: Mange borgere har flere kontakter med kommunen og generelt til offentlige myndigheder i dag. Her oplever borgerne, at de tilbud de får et sted, ikke altid er kendte andre steder i kommunen. Og at de oplysninger, de giver i én afdeling, er ukendte i andre afdelinger. Udsatte familier som har mange kontakter og modtager mange forskellige slags ydelser og indsatser forskellige steder i kommunen, er det ydermere vanskeligt for kommunen at skabe sig det fornødne overblik over de økonomiske omkostninger til velfærdsydelser. For Høje Taastrup Kommune betyder det helt konkret, at flere og flere borgere øger presset på budgettet samtidig med at ganske få grene af borgere jf. de udsatte familier bruger store dele af de samlede velfærdsudgifter. En analyse af Høje Taastrup Kommune har vist, at de borgere med mange behov driver en stor del af omkostningerne i kommunen. De 5 % af borgerne, der får mange ydelser, som tilsammen ikke er optimale i forhold til borgerens behov, er desuden dem, der står for cirka 2/3 af de samlede kommunale velfærdsudgifter. Det svarer til, at 1 % af Høje Taastrup Kommunes borgere modtager 30 % af de samlede velfærdsomkostninger i kommunen. Det er en medvirkende faktor for, at flere kommuner oplever et stigende behov for at analysere udviklingen i målgrupper og segmenter, for at blive klogere på årsagerne og mulighed for anden indsats. Mange kommuner arbejder på at skabe troværdige og sammenhængende data. Og hvis de lykkes ved vi hvem familierne er og hvad de koster. Men vi ved ikke så meget om effekter og indsatser og slet ikke indsats-effekter på lang sigt. Der er bl.a. fokus på de dyreste familier i SEP og koblede data i FLIS. En kommune har samlet set mellem it-systemer alt efter størrelse. På socialområdet alene er der nogle enkelte store kernesystemer. Analyser på socialområdet for 50 og 85 blev der alene identificeret mere end 40 it-systemer. Udfordringerne forbundet med at dele og få overblik over indsatser, effekter af indsatser og de økonomiske aspekter af dette er mange. Mange itsystemer og mange ustrukturerede dataformater vanskeliggør økonomistyring. Hovedparten af udfordringerne kan umiddelbart ikke alene spores direkte til opbygning af kontoplaner eller anden grundlæggende funktionalitet i økonomifunktionen. Det er i højere grad andre steder, at de nødvendige forudsætninger skal findes. Det gælder særligt en række data omkring de enkelte indsatser der gennemføres, herunder hvordan disse data struktureres, tilknyttes og udveksles. I dag har hvert fagsystem typisk sin egen grundstruktur for, hvordan data er struktureret og udstillet. Det besværliggør datadeling, da W S Side 5 af 11
6 man ikke entydigt kan relatere data mellem to systemer. Dertil er en del af de data, der er behov for, registreret med forskellige semantiske betydninger og med en række mangler hvad angår centrale metadata (data om data). Det besværliggør yderligere at data kan deles og anvendes på tværs af aktører. Den fælleskommunale rammearkitekturen kan bidrage til at imødekomme disse udfordringer ved at guide udviklingen af IT-systemerne efter fælles principper og standarder der understøtter de forretningsmæssige behov. I det følgende afsnit vil det redegøres nærmere for hvilke relevante elementer fra rammearkitekturen som gør det muligt at koble sociale indsatser, tilstande og indsatseffekt med økonomi, så it-systemerne kan fortælle hinanden, hvad der er sket og hvad det koster. Hvad er økonomi i Rammearkitekturen? Økonomifunktion, er den funktion som holder styr på alle de transaktioner der foretages og sikrer at de bliver konteret på den eller de rigtige konti. Det er uden tvivl det offentliges vigtigste styringsredskab ud over at det naturligvis er lovpligtigt at sikre korrekt kontering. W S Side 6 af 11 Der konteres ikke blot når der betales fra kassen eller kontoen, men også når man eksempelvis bevilger en ydelse. At bevilge en ydelse er en reservation af nogle ressourcer, som skal effektueres på et senere tidspunkt og derfor kommer til at påvirke likviditeten. Figur 2: Standard for Økonomi i rammearkitekturen Konteringen sker på konti, defineret i en kontoplan og efter regler, beskrevet i konteringsregler. Eksempelvis kan der i en regel stå at der skal debiteres på konto X og krediteres på konto Y når en given ydelse effektueres. En anden regel kunne sige at der skal krediteres på konto X og debiteres på konto Y, hvis Ydelsesmodtageren er under 15 år og debiteres på konto Z, når Ydelsesmodtageren er 15 år eller derover. En overordnet model for Økonomi i rammearkitekturen følger nedenfor: Figuren viser de centrale objekter, hvor postering er en registrering af beløb. Posteringen er tilknyttet en konto. En konto tilhører en kontoklasse (kontoplan) og er af en bestemt type (driftskonto, penge, konto, udgiftskonto, indtægtskonto, moms mm.). Dermed vil posteringerne på kontoen kunne
7 anvendes i mange forskellige sammenhænge og antage mange forskellige betydninger i et regnskab. Økonomi i rammearkitekturen håndterer således budget og regnskab, debitorer og kreditorer. Den håndterer dels personkontering for udbetalte ydelser, driftskontering på kommunens driftskonti og finanskontering på kommunens balancekonti. Konteringen foretages i henhold til de beskrevne konteringsregler. I bevillingsprocessen konteres på kommunens budgetkonti (reservation) I Effektueringsprocessen konteres på kommunens finans- og driftskonti, ligesom der konteres på partens (borger/virksomhed) konto. Efterfølgende kan det konterede anvendes i utallige sammenhænge: Kontoudtog på parten, balanceudtræk (aktiver/passiver), Resultatopgørelse (indtægter/udgifter) m.m. W S Side 7 af 11 Bud på de centrale standarder i Rammearkitekturen For at kunne dele og koble data er der behov for følgende centrale standarder som skal realiseres. Disse er: Tilstand, Indsats, Økonomi, Indsatseffekt. Økonomi i den fælleskommunale rammearkitektur har en nuværende status som Identificeret 2. Det betyder, at en overordnet afgrænsning af dette forretningsområde er gennemført, men at en nærmere kortlægning, beskrivelse og standardisering af informationsobjekter, processer mv. endnu udestår. KOMBIT har dog i forbindelse med udbud af de fælleskommunale løsninger, arbejdet for at standardisere konkrete integrationer til kommunernes økonomisystemer. En generel model for Indsatser kan tydeliggøre de grundlæggende informationer- og hvordan de er relateret, herunder hvor også økonomielementer er medtaget. Figur 3: Tilstandsmodellen og sammenhængen til økonomi Økonomi Kontering Tilstand Udred personens førsituation Indsats (Sæt mål, vælg indsats, lever indsats) Tilstand Udred personens eftersituation Tilstand til tid 1 Mål, Indsatser Tilstand til tid 2 De udvalgte udfordringer som både flere analyser peger på og som dem blandt andet Høje Taastrup Kommune og Københavns Kommune har givet udtryk for, henfører til en manglende og/eller mangelfuld sammenhæng mellem indsatser og økonomi. Der er 4 grundlæggende aspekter omkring 2 Der er i dag ikke en klar governancestruktur på hvornår en standard er identificeret, specificeret eller realiseret. Dette arbejde pågår lige nu og vil være klar frem mod ny strategiperiode.
8 socialdata. Det betyder, at der er 4 centrale former for sammenhængsstyring koblet til data om økonomi man vil kunne opnå, hvis man strukturerer efter standarderne for Tilstande, Indsatser og Økonomi. De 4 aspekter nedenfor er relateret til den samlede model ovenfor og vil betyde at man vil kunne opnå følgende styringsfordele: 1. Progression a. Progression udtrykkes ved at sammenhæng to tilstande over tid. Det forudsætter at borgeren beskrives i et ensartet sprog over tid. Projektet Fælles Sprog 3, arbejder indgående med dette aspekt. 2. Indsatseffekt a. Den løbende opdatering af tilstanden der vurderes i forhold til om indsatsen giver den ønskede effekt i relation til den forventede tilstand og det retningsgivende mål. Forudsætter kobling af indsatser til tilstande. 3. Indsatsøkonomi a. Overblik over økonomiske aspekter i relation til indsatser over for en eller flere borgere uddybes nedenfor (figur 8). 4. Omkostningseffekt a. Her vurderes indsatseffekten i relation til den tilknyttede økonomi. Denne sammenhæng giver mulighed for at vurdere prisen på en given effekt. W S Side 8 af 11 For at tydeliggøre at der er en række elementer og sammenhænge der forudsættes for at løse nuværende udfordringer, foldes Indsats nærmere ud og specifikt de steder hvor der vigtige sammenhænge til økonomi: Figur 4: Indsatsmodellen Indsatskatalog Bevilling/Ind sats Effektuering Økonomi Indsatsmodellen ovenfor er konceptuel og meget overordnet med et generisk forretningsperspektiv. Den endelige komponentmodel vil funktionelt skulle kunne håndtere den konceptuelle model, men er ikke lig med denne.
9 Eksempelvis vil katalogfunktionaliteten i indsatskataloget teknisk kunne håndteres på forskellig måde. Det kunne være en klassifikationskomponent eller en generel katalogkomponent, der kan løse opgaven, men udadtil skal funktionaliteten og services være rettet mod indsatskatalogfunktionaliteten. I figur 8 er indsats brudt ned i nedenstående 4 hovedelementer: Indsatskatalog der beskriver oversigt over de indsatser, som en forvaltningsmyndighed kan tildele til en borger/virksomhed. Konteringsreglerne beskriver hvorledes en bestemt indsats skal konteres. Ofte er der blot tale om at en given indsats skal konteres på en bestemt konto (kommunespecifikt), men der kan også være tale om mere komplicerede regler. Eksempelvis kan sygedagpenge konteres forskelligt afhængigt af hvor længe sygeperioden har varet, da der er forskellige statsrefusionssatser i de forskellige perioder. W S Side 9 af 11 Bevilling/indsats der dækker over et positivt tilsagn fra myndigheden (her kommunen) om at borgeren/virksomheden har fået bevilget en eller flere indsatser i henhold til Indsatskataloget. En bevilling er et udtryk for en aftale mellem en person/virksomhed og kommunen/staten. En bevilling omfatter en række bevilgede indsatser, som kan være af forskellig art som tidligere omtalt. Den enkelte bevilgede indsats referer til indsatsen i kataloget og herunder de givne regler for kontering. Det er også her at en plan for effektuering af en økonomisk indsats bliver fastlagt og disponeret (konteret). Effektuering der dækker over udbetaling, levering eller udførelse af indsatsen. Effektuering er udbetaling, udlevering og udførelse udbetaling af beløb, udlevering af fysiske genstande og udførelse af opgaver der kræver tid. Det er således de bevilgede indsatser der indeholder den relevante information vedr. økonomiske aspekter som kontoplaner, konteringsregler, beløb mv. Økonomi der dækker over postering i henhold til kontoplaner og konteringsregler for den enkelte indsats jf. indsatskataloget (Se uddybning i figur 6). Hovedelementerne (Indsatskatalog, Bevilling og Effektuering) har hver især direkte- eller indirekte relationer til økonomielementet. Hvordan indgår kommunale systemer og FLIS i rammearkitekturen? Foranalysen peger på, at fælles standarder og komponenter kan medvirke til at øge værdien af data i både kommunernes fagsystemer og økonomisystemer, samt øge værdien af de data som udstilles i FLIS (Fælleskommunalt ledelsesinformationssystem) og Danmarks Statistik. På sigt kan rammearkitekturens standardkomponenter Tilstand og Indsats med brug af socialfaglige standarder i kommunernes fag- og økonomisystemer endvidere komme i brug i regi af FLIS. Det forudsætter dog, at standarderne er færdigudviklet og at kommunerne samt leverandører har taget dem i anvendelse. Det nuværende FLIS indgår i et systemlandskab med kommunernes fag- og økonomisystemer hvor data har flere forskellige definitioner og derfor er svære direkte at sammenholde/sammenligne. Borgerens mobilitet på tværs betyder bl.a. at Høje Taastrup oplever at der bliver flere og flere sager der
10 overdrages til andre fagområder i kommunen. Det stiller øget krav til systemintegrationer og snitflader og sammenstilling af data der skal behandles og kvalitetssikres da tallene bruges til politiske budgetter. Kortlægning på tværs af en borger og dets økonomi bruger flere kommuner meget tid på at tjekke og kvalitetssikre på at data er valide og korrekte. Mange manuelle arbejdsgange med samtlige procestrin hver gang. I dag kobles den enkelte paragraf til økonomi i Høje Taastrup Kommune. Men man kan ikke koble flere indsatser fra for eksempel 85 og 107, hvilke betyder at de skal oprette disse indsatser flere gange og udtrække data manuelt i et Excell ark fra deres fagsystem via snitflade til deres økonomisystem. I dag anvendes bl.a. FLIS til at sammenholde og benchmarke kommunernes økonomi, hvorfor FLIS udgør en forretningsfunktion for flere kommuners økonomiske overblik i deres fag- og økonomisystemer. W S Side 10 af 11 FLIS er en fælleskommunal løsning til benchmark- og ledelsesinformation. Kommunerne får adgang til beregninger af nøgletal og rå-data på laveste registreringsniveau. FLIS består primo 2016 af følgende dataområder der udstilles: Borger, Økonomi, Personale/fravær, Skole, Ældre/Omsorg, Voksenhandicappede og Udsatte Børn & Unge. Løsningen trækker data direkte fra kommunernes økonomi- og fagsystemer og består af tre elementer et datavarehus, en datainfrastruktur og en portal. Et fremtidigt scenarie hvor løsninger understøtter fælleskommunale standarder for tilstand, indsatser samt økonomi vil ændre de nuværende forudsætninger for FLIS samt øvrige datainteressenter, da opgaven med at ensrette og standardisere data i højere grad kan håndteres decentralt i de enkelte løsninger. Det vil betyde, at fremfor at hvert system i kommunerne etablerer egne proprietærer standarder for sociale indsatser og sammenhæng til økonomidata, vil foranalysen pege på, at sociale data struktureres efter fælleskommunale principper og standarder (rammearkitektur). Dette vil både være til gavn for kommunerne når de skal dele data internt i kommunen, med andre kommuner samt når de skal indrapportere data til Danmarks Statistik, FLIS mv. Med den rette standardisering og følgende forandring på området, vil Danmarks Statistik potentielt kunne abonnere på udvalgte sociale og økonomiske data, som stilles til rådighed automatisk, hvilket i sidste ende vil spare kommunerne for meget spildtid og manuelle ressourcer. I det standarderne for Tilstand, Indsats, Økonomi og Indsatseffekt endnu ikke er vedtaget standarder, overholder kommunernes systemer og FLIS naturligvis ikke disse standarder. I arkitekturrapporten for genudbud af FLIS beskrives dette ved, at den nuværende løsning ikke overholder rammearkitekturens standarder som fx klassifikation og organisation, men at den kommende løsning vil have optioner til at understøtte disse standarder gennem brug af rammearkitekturens komponenter. Afsluttende skal det påpeges, at standarderne for Tilstand og Indsats blot er identificeret i en række analyser og der er derfor mange opgaver, der skal
11 løses, før der kan implementeres i henhold til dem. Det er også vigtigt at påpege, at de potentialer vi identificerer i foranalysen skal analyseres grundigere, før end konklusionerne er mere håndfaste. For eksempel skal det afklares konkret hvordan standarderne skal realiseres og i hvilket regi. Dette skal afklares samtidig med at det må afklares, hvordan kommunerne, KL og Kombit arbejder videre i regi af de forskellige initiativer i den fælleskommunale og fællesoffentlige strategi. W S Side 11 af 11
BEDRE ØKONOMISTYRING AF SOCIALE INDSATSER MED RAMMEARKITEKTUREN
BEDRE ØKONOMISTYRING AF SOCIALE INDSATSER MED RAMMEARKITEKTUREN Kommunernes It-Arkitekturråd, den 6. september 2016 EN GRUNDFORTÆLLING Eksplorativ tilgang Vi har undersøgt: 1. Hvordan arbejder man med
Læs mereBilag 6 - Kortlægning af udvalgte initiativer og analyser
Bilag 6 - Kortlægning af udvalgte initiativer og analyser Sekretariatet for arkitekturrådet har i forbindelse med foranalysen af hvordan rammearkitekturen kan bidrage til fælleskommunale standarder for
Læs mereBilag 1 Opdateret overblik af socialfaglige projektinitiativer
Bilag 1 til pkt. 2 Bilag 1 Opdateret overblik af socialfaglige projektinitiativer Baggrund Sekretariatet for arkitekturrådet udarbejdede i august 2016 et overblik over hvilke fællesoffentlige og fælleskommunale
Læs mere1 KY-kontering 26.11.2013
1 KY-kontering... 2 1.1 Bevilling... 3 1.1.1 Attributter... 3 1.2 Økonomisk effektueringsplan... 3 1.2.1 Attributter... 4 1.3 Bevilget ydelse... 5 1.3.1 Attributter... 5 1.4 Bevillingsmodtager... 5 1.5
Læs mereBehov for større sammenhæng og fælles sprog om borgerens tilstand på tværs af myndigheder, udfører og aktører inden for socialområdet
Projektbeskrivelse 2.2 Sammenhæng og viden om effekt på socialområdet 1. Formål og baggrund Kommunerne har i de senere år styrket kvaliteten i det socialfaglige arbejde gennem udvikling og implementering
Læs mereFLIS-projektets mål og prioritering
FLIS-projektets mål og prioritering Den 5. december 2018 fastlagde FLIS styregruppen 10 projektmål for FLIS-projektet. Målene bygger på FLIS strategien fra 2015, input fra FLIS følgegruppen og den løbende
Læs mereSocialanalyse Øget datadeling på socialområdet
Socialanalyse Øget datadeling på socialområdet Præsentation af foreløbige resultater til Arkitekturrådet 29. april 2015 v/projektleder Michal Ingvald Sørensen, Arbejdsgange & It-arkitektur, KL Baggrund
Læs mereDHUV ARKITEKTURRAPPORT
DHUV ARKITEKTURRAPPORT Agenda Baggrund for projektet Projektoverblik (incl. rammearkitektur) Høringssvar Evt. DHUV-projektet har til Arkitekturrådet udarbejdet en arkitekturrapport. Rapporten beskriver
Læs mereDen fælleskommunale Rammearkitektur. - en arkitektur for den kommunale digitalisering
Den fælleskommunale Rammearkitektur - en arkitektur for den kommunale digitalisering Fundament Vision & Strategi Logik Rammearkitektur Fysik Udvikling/Implementering 2 13.10.2014 Fælles it-arkitekturstyring
Læs mereProjektbeskrivelse. 6.3 Data på tværs med FLIS 1. Formål og baggrund. Juni 2016 Spor 2:
Projektbeskrivelse 6.3 Data på tværs med FLIS 1. Formål og baggrund Kommunerne har med FLIS fået nye muligheder for benchmarking og analyse på en række dataområder. FLIS er nu i drift med data på tre tværgående
Læs mereDEN FÆLLESKOMMUNALE RAMMEARKITEKTUR
KL S DIALOGFORUM FOR IT-LEVERANDØRER OG KONSULENTHUSE 10.OKT. 2014 DEN FÆLLESKOMMUNALE RAMMEARKITEKTUR DEN FÆLLESKOMMUNALE RAMMEARKITEKTUR - en arkitektur for den kommunale digitalisering - v/ Peter Thrane,
Læs mereStøttesystemerne. Det er tid til
1 Det er tid til Støttesystemerne 2 Kombit Digitalisering er afgørende for udviklingen af de kommunale kerneopgaver, hvor bedre borgerservice med færre ressourcer er i centrum. Kommunernes mål er at bevare
Læs merePeter Thrane Enterprisearkitekt KL+KOMBIT. Den fælleskommunale Rammearkitektur - Inspiration
Peter Thrane Enterprisearkitekt KL+KOMBIT Den fælleskommunale Rammearkitektur - Inspiration REGIONERNE Selvstyre Egen økonomi Konkurrence = bedre priser Samarbejde Koordinering Udveksling SAMMENHÆNG
Læs mereData og rammearkitektur på beskæftigelsesområdet
R E SULTATKONTRAKT Data og rammearkitektur på beskæftigelsesområdet (2.1) Kommunerne ønsker at levere en langt mere effektiv beskæftigelsesindsats, både mere effektiv i betydningen af bedre målopfyldelse
Læs mereFælles sprog II, version 2 (FSIIv2)
Fælles sprog II, version 2 (FSIIv2) Den 3. januar 2011 Mette Vinther Poulsen, KOMBIT 04.01.2011 1 KOMBIT KOMBIT samler kommuner i fælles it-samarbejde, der fremmer effektivitet og kvalitet i kommunernes
Læs mereRammearkitekturen og services i et lokalt perspektiv
KL s Dialogforum for it-leverandører og konsulenthuse 21. oktober 2015 Rammearkitekturen og services i et lokalt perspektiv Henrik Brix Fmd for KIT@ Fmd for IT-arkitekturrådet Favrskov Kommune 1 Den fælleskommunale
Læs mereDigitaliseringsstrategi
Dragør Kommune, november 2015 Digitaliseringsstrategi UDKAST Dragør Kommune 2016 2020 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Fællesoffentligt samarbejde om digitalisering - infrastrukturen...5 3. Borgerbetjening
Læs mereDen fælleskommunale Rammearkitektur. - en arkitektur for den kommunale digitalisering
Den fælleskommunale Rammearkitektur - en arkitektur for den kommunale digitalisering Fundament Vision & Strategi Logik Rammearkitektur Fysik Udvikling/Implementering 2 10.6.2014 De 5 digitaliseringsmål
Læs mereSpar penge med data fra FLIS
Spar penge med data fra FLIS Fælleskommunalt LedelsesInformationsSystem Tjekliste: 7 spørgsmål kommunen kan stille sig selv for at skabe økonomiske besparelser ved datakøb med FLIS FLIS er ikke kun et
Læs mereProjektbeskrivelse for sundhedsdataprogrammets initiativ
Projektbeskrivelse for sundhedsdataprogrammets initiativ 4 Baggrund Som en del af regeringens synlighedsreform, blev der med finansloven 2016 reserveret midler med det overordnede formål at bidrage til
Læs mereKLASSIFIKATION ET AF DE OTTE STØTTESYSTEMER. Version 2.0
KLASSIFIKATION ET AF DE OTTE STØTTESYSTEMER Version 2.0 Støttesystemer er selvstændige it-løsninger, der sikrer, at kommunens fagløsninger kan fungere sammen og blandt andet få adgang til relevante data.
Læs mereArkitekturrapport: FÆLLES SPROG III
Bilag 5: Arkitekturrapport fra projektet Fælles Sprog III (Bilag til dagsordenspunkt 6: Arkitekturrapporten). Arkitekturrapport: FÆLLES SPROG III Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter med
Læs mere1 Begrebsmodel for Ydelsesindeks
1 Begrebsmodel for Ydelsesindeks Ydelsesindeks skal indeholde metadata om tildelte ydelser, samt nøgler til andre relaterede forretningsobjekter fra Afsendersystemer, således at der kan leveres et tværgående
Læs mereMøde med leverandører om vejledning til anvendelse af kommende fælleskommunale støttesystemer. KL-huset, tirsdag d. 4. juni 2013
Møde med leverandører om vejledning til anvendelse af kommende fælleskommunale støttesystemer KL-huset, tirsdag d. 4. juni 2013 Agenda 1.Mødets formål 2.Der er forskel på leverandører 3.Fælleskommunale
Læs mereBORGERNE SKAL VIDEST MULIGT MESTRE EGET LIV
SESSION FÆLLESKOMMUNALE INITIATIVER BORGERNE SKAL VIDEST MULIGT MESTRE EGET LIV Den 7. december 2015 SESSION FÆLLESKOMMUNALE INITIATIVER Agenda 1. Kort om mål og indsatser på social og sundhedsområdet
Læs mereProgrambeskrivelse. 7.1 Sammenhæng og genbrug med rammearkitekturen. 1 Formål og baggrund. Maj 2016
Programbeskrivelse 7.1 Sammenhæng og genbrug med rammearkitekturen 1 Formål og baggrund Programmet Sammenhæng og genbrug med rammearkitekturen udgør en del af den fælleskommunale digitaliseringshandleplan.
Læs mereIt-Arkitekturrådets møde 28. februar Effektmåling af rammearkitektur
www.pwc.dk It-Arkitekturrådets møde 28. februar Effektmåling af rammearkitektur Revision. Skat. Rådgivning. Interviews og workshop har været primær input til udarbejdelsen af målepunkter, som har haft
Læs merePartnerskabsprojekt om FLIS. Brug af FLIS i kommunerne
Partnerskabsprojekt om FLIS Brug af FLIS i kommunerne Indhold Indledning... 2 Målet med partnerskabsprojektet... 2 Arbejdsform... 3 Deltagere og deltagerbetaling... 3 Tidsplan og sted... 4 Tilmelding...
Læs mereFÆLLES FAGLIGE BEGREBER
KL MAJ 2018 HANDICAP- OG UDSATTE VOKSNE FÆLLES FAGLIGE BEGREBER på handicap- og udsatte voksne-området er igangsat januar 2017. Formålet med projektet er at understøtte en styrket dokumentations- og samarbejdspraksis
Læs mereStøttesystemet Klassifikation. Klassifikation. Et af de otte Støttesystemer
1 Et af de otte Støttesystemer 2 Kombit Støttesystemet Hvad er Støttesystemet? Håndtering af alle typer klassifikationer i samme system Støttesystemet er et centralt register for de klassifikationer, som
Læs mereFLIS. Version 1.0. Vejledning til kommunerne i anvendelse af koblede data i FLIS
FLIS Vejledning til kommunerne i anvendelse af koblede data i FLIS Version 1.0 2017-10-05 Indholdsfortegnelse 1 KOBLEDE DATA I FLIS... 3 Version Forfatter Dato Ændringer 1.0 CHR 21. marts 2018 Endelig
Læs mereTemadag om den nye fælleskommunale handlingsplan Velkommen. Pia Færch og Søren F. Bregenov Digitalisering og Borgerbetjening, KL
Temadag om den nye fælleskommunale handlingsplan Velkommen Pia Færch og Søren F. Bregenov Digitalisering og Borgerbetjening, KL INDSÆT EMNE INDSÆT TITEL DAGENS PROGRAM INITIATIVER I DEN FÆLLESKOMMUNALE
Læs mereArkitekturrapport: Standard for indbetalinger
Arkitekturrapport: Standard for indbetalinger Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter med effekt på den fælleskommunale rammearkitektur. Rapporten ejes af projektets it-arkitekt. Det er projektlederens
Læs mereSags- og Dokumentindeks og Ydelsesindeks
Støttesystemet Sags- og Dokumentindeks og Ydelsesindeks 1 Sags- og Dokumentindeks og Ydelsesindeks To af de otte Støttesystemer 2 Kombit Støttesystemerne Sags- og Dokumentindeks og Ydelsesindeks Hvad er
Læs mereProgram for velfærdsteknologi
Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Program for velfærdsteknologi 2017-2020 Side 1 af 8 1. Organisering Stamdata Programnummer 9.3 Go-sag http://go.kl.dk/cases/sag47/sag-2015-05449/default.aspx Nr.
Læs mereLOKAL OG DIGITAL - ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK
V. PIA FÆRCH (PAH@KL.DK) KONTORCHEF, KL 1 FÆLLESKOMMUNAL DIGITALISERINGSSTRATEGI 2016-2020 UDGANGSPUNKT FOR DEN NYE STRATEGI Den fælleskommunale digitaliseringsstrategi 2011-2015 Fælles beslutnings- og
Læs mereArkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem (KY) Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem
Arkitekturrapport: Kommunernes Ydelsessystem 1 Indholdsfortegnelse Baggrund for projekt... 3 Resultat af gennemført arkitekturanalyse... 5 Anvendelse af forretningsservices... 9 Baggrund for projekt Baggrund
Læs mereEFFEKTMÅLING DREJEBOG FOR KVANTITATIVE MÅLEPUNKTER EFFEKTMÅLING AF INITIATIVET SAMMENHÆNG OG GENBRUG MED RAMMEARKITEKTUREN
DREJEBOG FOR KVANTITATIVE MÅLEPUNKTER EFFEKTMÅLING AF INITIATIVET SAMMENHÆNG OG GENBRUG MED RAMMEARKITEKTUREN EFFEKTMÅLING DREJEBOG FOR KVANTITATIVE MÅLEPUNKTER Udarbejdelsen af denne drejebog Formål Tilgang
Læs mereDEN FÆLLESKOMMUNALE RAMMEARKITEKTUR
DEN FÆLLESKOMMUNALE RAMMEARKITEKTUR FDA2017 DEN FÆLLESKOMMUNALE RAMMEARKITEKTUR - FRA VISION TIL PRAKSIS FDA 2017 Agenda Digitaliseringsstrategien og kommunernes udfordringer Rammearkitekturen som et fælles
Læs mereSAGS- OG DOKUMENTINDEKS, YDELSESINDEKS TO AF DE OTTE STØTTESYSTEMER. Version 2.0
SAGS- OG DOKUMENTINDEKS, YDELSESINDEKS TO AF DE OTTE STØTTESYSTEMER Version 2.0 Støttesystemer er selvstændige it-løsninger, der sikrer, at kommunens fagløsninger kan fungere sammen og få adgang til relevante
Læs mereProgrambeskrivelse. 7.2 Øget sikkerhed og implementering af EU's databeskyttelsesforordning. 1. Formål og baggrund. August 2016
Programbeskrivelse 7.2 Øget sikkerhed og implementering af EU's databeskyttelsesforordning 1. Formål og baggrund Afhængigheden af digitale løsninger vokser, og udfordringerne med at fastholde et acceptabelt
Læs merePLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016
PLAN OG UDVIKLING GIS-STRATEGI 2012-2016 Indhold 1 INDLEDNING 3 2 STRATEGIGRUNDLAGET OG HANDLINGSPLAN 5 3 VISION 6 4 PEJLEMÆRKER OG PRINCIPPER 8 4.1 TEKNOLOGI 8 4.1.1 Principper 8 4.2 KOMMUNIKATION 9 4.2.1
Læs mereTEKNOLOGI GIVER BEDRE FYSISKE RAMMER
TEKNOLOGI GIVER BEDRE FYSISKE RAMMER Anne Marie Carstens, chefkonsulent og Morten Steffensen, specialkonsulent, Kontor for teknik og miljø Agenda Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi v/ Anne Marie
Læs mereArkitekturrapport: <PROJEKTNAVN>
Arkitekturrapport: Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter i henhold til brug af den fælleskommunale rammearkitektur. Rapport ejes af projektets it-arkitekt. Det er projektlederens
Læs mereSOCIALOMRÅDET Ved Niels Arendt Nielsen, Kontorchef for Socialpolitik, KL.
SOCIALOMRÅDET Ved Niels Arendt Nielsen, Kontorchef for Socialpolitik, KL Emner KL s socialudvalg vi skal gentænke socialpolitikken! Nødvendigt med en anden dagsorden! Styring af det specialiserede socialområde
Læs mereIt-principper. Bilag 1 til It- og Digitaliseringsstrategi for Sønderborg Kommune
It-principper Bilag 1 til It- og Digitaliseringsstrategi for Sønderborg Kommune Indledning It-principperne er grundstenene for it-arkitekturen i Sønderborg Kommune. Principperne skal bidrage til, at vi
Læs mereDUBU digitalisering af udsatte børn og unge
R E SULTATKONTRAKT DUBU digitalisering af udsatte børn og unge Projekt 3.6 i handlingsplanen for den fælleskommunale digitaliseringsstrategi Fra den 19. december 2011 har første fase af DUBU kunne tages
Læs mereDigitaliseringsstrategi
Dragør Kommune, november 2015 Justeret november 2016 Digitaliseringsstrategi UDKAST TIL OPDATERING Dragør Kommune 2016 2020 1 Indholdsfortegnelse 0. Forord...3 1. Indledning...3 2. Fællesoffentligt samarbejde
Læs mereSAPA ARKITEKTURRAPPORT. Kommunernes it-arkitekturråd 8. maj 2014 DCH & KMJ
SAPA ARKITEKTURRAPPORT Kommunernes it-arkitekturråd 8. maj 2014 DCH & KMJ Indstilling Det indstilles, at arkitekturrådet drøfter, om: - Rapportens omfang og indhold er dækkende - SAPA-løsningens brug af
Læs mereBUDSKABSPAPIR om den fælleskommunale rammearkitektur for it og digitalisering ("rammearkitekturen")
1 BUDSKABSPAPIR om den fælleskommunale rammearkitektur for it og digitalisering ("rammearkitekturen") BRUGSVEJLEDNING Budskabspapiret er en hjælp til at sætte ord og sætninger på, når du som kommunal chef
Læs mereIT-ARKITEKTURPRINCIPPER 2018
IT-ARKITEKTURPRINCIPPER 2018 5 It-arkitekturmål 5 Arkitekturprincipper Følg eller forklar Fælleskommunale arkitekturprincipper og -regler IT-ARKITEKTURMÅL Billigere it Sammenhængende it Mere robust og
Læs mereBilag 1: Arkitekturrapport, EDS Hjælpemidler
Bilag 1: Arkitekturrapport, EDS Hjælpemidler (Bilag til dagsordenspunkt 2, Arkitekturrapporter fra Effektiv Digital Selvbetjening) Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter i henhold til brug
Læs mereDHUV (Digitalisering af Handicap og Udsatte-Voksne)
Myndighedsafdelingen Helle Støve (28-08-2014) DHUV (Digitalisering af Handicap og Udsatte-Voksne) Business case for DHUV 1 INDLEDNING... 1 2 FORMÅL... 1 2.1 PROJEKTETS OVERORDNEDE FORMÅL... 1 2.2 MÅLET...
Læs mereKL SEPTEMBER 2019 BORGERBLIKKET GIV BORGEREN OVERBLIK SÅDAN!
KL SEPTEMBER 2019 BORGERBLIKKET GIV BORGEREN OVERBLIK SÅDAN! 2 GIV BORGEREN OVERBLIK SÅDAN! Borgerne skal opleve en kommunal sektor, der skaber tillid og tryghed, hvor borgeren i højere grad oplever gennemsigtighed
Læs mereProgrambeskrivelse - Digitalt kompetente kommuner
Programbeskrivelse - Digitalt kompetente kommuner August 2016 1. Formål og baggrund Programmets formål er at understøtte kommunernes arbejde med digital kompetenceudvikling. Det vil i første omgang ske
Læs mereOplæg til strategi for ledelsesinformation i Viborg Kommune
Oplæg til strategi for ledelsesinformation i Viborg Kommune Godkendt på direktionsmødet den 26. november 2012 1 Indledning Ledelsesinformation (LIS) er en af direktionens indsatsområder. De kommende års
Læs mereRACI-model for arkitekturprodukter i den fælleskommunale rammearkitektur
Bilag 8 til pkt. 9 RACI-model for arkitekturprodukter i den fælleskommunale rammearkitektur INDHOLD Indledning... 2 Definitioner... 3 Fælleskommunale arkitekturmål:... 3 Forretningsprocesmønstre... 4 Fælleskommunale
Læs mereOpsamling på kommunal høring. Vejle & Roskilde Den 18. Juni 2013
Opsamling på kommunal høring Vejle & Roskilde Den 18. Juni 2013 Dagsorden Velkommen Høringsprocessen frem til udbuddet på KY Resultater fra høringen Udbudsmaterialet kapitel 1 4, 5 og 6 Temaer: EDSH, opgavelisten,
Læs mereSAPAs forretningsmæssige behov i relation til Dialogintegration. SAPAs behov for Dialogintegration. Fordele ved brug af dialogintegration i SAPA
26. marts 2014 NOTAT SAPAs forretningsmæssige behov i relation til Dialogintegration Dette notat beskriver SAPAs specifikke forretningsmæssige behov i forhold til integration med relevante ESDH-/fagsystemer,
Læs mereDigitalisering af løntilskud og fleksjob (2.3)
R E SULTATKONTRAKT Digitalisering af løntilskud og fleksjob (2.3) Kommunerne ønsker at levere en langt mere effektiv beskæftigelsesindsats, både mere effektiv i betydningen bedre målopfyldelse (en indsats,
Læs mereStrategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal
Strategi 2013-2017 Danmarks Miljøportal Introduktion Danmarks Miljøportal (DMP) har ansvaret for en digital infrastruktur på miljøområdet, der gør det muligt for myndigheder og offentlighed at få nem adgang
Læs mereKort om Umbrella. Den 6. oktober 2009. 1. Umbrella
Den 6. oktober 2009 Kort om Umbrella 1. Umbrella Umbrella er et fælleskommunalt samarbejde om udvikling af digitale selvbetjeningsløsninger. De udviklede løsninger skal sikre en videreudvikling af borgerservicen
Læs mereEFFEKTMÅLING DREJEBOG FOR KVANTITATIVE MÅLEPUNKTER PLAN FOR KVALITATIVE MÅLEPUNKTER. Bilag 7 Punkt 13
Bilag 7 Punkt 13 DREJEBOG FOR KVANTITATIVE MÅLEPUNKTER EFFEKTMÅLING DREJEBOG FOR KVANTITATIVE MÅLEPUNKTER PLAN FOR KVALITATIVE MÅLEPUNKTER Den samlede målemetode Kvalitative Kvantitative Udarbejdelsen
Læs mereFLIS FAQ. Indhold. Indhold 1 FLIS... 3 2 FLIS DATABEHANDLINGSAFTALE... 10 3 SPØRGSMÅL FRA KOMMUNERNE... 11
FLIS FAQ Indhold Indhold 1 FLIS... 3 1.1 HVAD BESTÅR FLIS AF... 3 1.2 HVAD BESTÅR "FLIS DATABASEN" AF... 3 1.3 HVAD BESTÅR "FLIS PRÆSENTATIONSLAG" AF... 4 1.4 HVORDAN ER BETALINGS- OG FINANSIERINGSMODELLEN
Læs mereKatalog til effektiviseringer og besparelser i budget 2017 og overslagsår
Katalog til effektiviseringer og besparelser i budget 2017 og overslagsår 2018-2020 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1. Introduktion... 4 1.2. Effektiviseringskatalogets indhold... 4 2. Effektiviseringer
Læs mereArkitekturrapport: MDB Min Digitale Byggesag
Arkitekturrapport: MDB Min Digitale Byggesag Denne orienteringsrapport udarbejdes for it-projekter med effekt på den fælleskommunale rammearkitektur. Rapport ejes af projektets it-arkitekt. Det er projektlederens
Læs mereDigitalisering af bogføring af sociale regninger
Digitalisering af bogføring af sociale regninger Baggrund Rudersdal Kommune har implementeret en digital løsning til match og bogføring af regninger på det sociale område. Rudersdal Kommune besluttede
Læs mereSAGERA PROJEKT 1 IT-ARKITEKTURRÅDET
SAGERA IT-ARKITEKTURRÅDET 06.12.18 Styringsmodel for indhold på INFO for rammearkitekturen INFO.rammearkitekur.dk Optaget i rammearkitekturen Forslag til nyt indhold På vej (overblik) Laboratorium / prototyper
Læs mereBilag 2 Vejledende skema for afrapportering på central udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser
Bilag 2 Vejledende skema for afrapportering på central udmelding for borgere med svære spiseforstyrrelser Socialstyrelsen - den nationale koordinationsstruktur 2. november 2015 1 Indledning Socialstyrelsen
Læs mereBalancen mellem de interne nødvendigheder og de eksterne påvirkninger reguleres i kommunens it-strategi som præsenteres herunder.
It-strategi 1.0 Indledning Flere og flere forretningsprocesser i kommunerne stiller krav til it-understøttelse, og der er store forventninger til at den offentlige sektor hænger sammen inden for it-området.
Læs mereIntroduktion Fokusområde: Kendskab Fokusområde: Kompetencer Fokusområde: Succes sammen Fokusområde: Politisk dagsorden...
N OT AT Kriterier for evaluering af indsatserne i Kommunernes It-Arkitekturråd det første år Introduktion... 2 Kendskab... 2 Kompetencer... 4 Succes sammen... 5 Politisk dagsorden... 7 Dagsorden i medierne...
Læs mereEvaluering af Kommunernes It-Arkitekturråd. Succeskriterier for arbejdet det første år Plan for evaluering
Evaluering af Kommunernes It-Arkitekturråd Succeskriterier for arbejdet det første år Plan for evaluering Phn, 22. februar 2012 Baggrund Sekretariatet iværksætter i 2012 en evaluering af rådets arbejde
Læs mereKL s Handicap og Psykiatrikonference 22. november 2010
Digitalisering af handicap- og udsatte voksneområdet. KL s Handicap og Psykiatrikonference 22. november 2010 Indhold 1. Kort om behovet for projektet 2. Præsentation af DHUV projektet 1. Formål med metoden
Læs mereLokal og digital et sammenhængende Danmark. Søren Frederik Bregenov, konsulent, KL Maj konference 21. maj 2015
Lokal og digital et sammenhængende Danmark Søren Frederik Bregenov, konsulent, KL Maj konference 21. maj 2015 1 Disposition 1. Det nuværende strategilandskab -Fælleskommunale, fællesoffentlige, fagspecifikke
Læs mereKlik her for at angive tekst.
30. april 2013 Klik her for at angive tekst. NOTAT Klik her for at angive tekst. Bilag 16: Anvenderkrav til Støttesystemet Ydelsesindeks version 1.0 (Bilag til dagsordenspunkt 8, Kommunale anvenderkrav
Læs mereProjektbeskrivelse. Adgang til egne data
Projektbeskrivelse Adgang til egne data 1. Formål og baggrund 2.1 Baggrund Målsætningen i den fælleskommunale digitaliseringsstrategi er, at digitalisering styrker og underbygger nær og tilgængelig, sammenhængende
Læs mereVision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen
Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen 2016-2020 VISION PERSPEKTIVER OVERORDNEDE MÅL ORGANISERING ROLLER OG ANSVAR INDSATSER BAGGRUND I Hjørring Kommune vil vi
Læs mereTerminologi. som del af en digitaliseringsstrategi
Terminologi som del af en digitaliseringsstrategi Motivation og formål Motivation et manglende fælles begrebsapparat på det sociale område betyder, at der pt. er begrænsninger forbundet med at udvikle
Læs mereIt-systemportefølje: Vejledning til review og rådgivning ved Statens Itråd
It-systemportefølje: Vejledning til review og rådgivning ved Statens Itråd Marts 2019 Vejledning til review og rådgivning ved Statens It-råd, Digitaliseringsstyrelsen version: 1.0 Indhold 1. Indledning...
Læs mereFLIS - FAQ. Indholdsfortegnelse. Senest opdateret januar 2015 /njv
FLIS - FAQ Indholdsfortegnelse Status og tidsplan for FLIS... 2 Hvor mange kommuner er tilsluttet FLIS?... 2 Hvornår tager min kommune FLIS i brug?... 2 Idriftsættelse af FLIS i den enkelte kommune...
Læs mereProgram for 3. møde i Digitaliseringsnetværket, mandag d. 3. oktober Tema: Den fælleskommunale digitale handlingsplan
Program for 3. møde i Digitaliseringsnetværket, mandag d. 3. oktober 2016. Tema: Den fælleskommunale digitale handlingsplan Sted: Severin kursuscenter, Middelfart 9.00 Ankomst og morgenmad 9.30 Overordnet
Læs mereProjektbeskrivelse. 3.4 Bedre brug af åbne data. 1. Baggrund og formål
Projektbeskrivelse 3.4 Bedre brug af åbne data 1. Baggrund og formål 1.1 Baggrund Den offentlige sektor skaber hver dag store mængder af data om fx trafik, parkering, forurening, kultur og demografi. Der
Læs mereKommissorium for styrket decentral forvaltningsorganisering
KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Økonomi NOTAT 17-01-2013 Kommissorium for styrket decentral forvaltningsorganisering Som opfølgning på Strukturudvalgets rapport fra 2. halvår 2012 besluttede
Læs mereBaggrund og løsningsbeskrivelse DUBU 2.0
Baggrund og løsningsbeskrivelse DUBU 2.0 1 Formål Det overordnede formål med DUBU-systemet er at skabe bedre styring og sagsbehandling på området Udsatte børn og unge. Systemet skal både understøtte den
Læs mereProgrambeskrivelse - Sammenhængende Digital Borgerservice. 1. Formål og baggrund NOTAT
Programbeskrivelse - Sammenhængende Digital Borgerservice 1. Formål og baggrund Den digitale service skal gøre det lettere at være borger og virksomhed i Danmark. De skal opleve nærhed og sammenhæng i
Læs mereVejledning til kommunernes fremtidige it-udbud vedrørende brug af de fælleskommunale Støttesystemer
Vejledning til kommunernes fremtidige it-udbud vedrørende brug af de fælleskommunale Støttesystemer KOMBIT udarbejder i samarbejde med kommunerne en trin-for-trin Drejebog, der vejleder kommunerne i det
Læs mereProgrambeskrivelse - øget sikkerhed og implementering af sikkerhedsreglerne i EU's databeskyttelsesforordning
Programbeskrivelse - øget sikkerhed og implementering af sikkerhedsreglerne i EU's databeskyttelsesforordning Formål og baggrund Afhængigheden af digitale løsninger vokser, og udfordringerne med at fastholde
Læs mereRAMMEARKITEKTUREN I DEN KOMMENDE STRATEGIPERIODE
RAMMEARKITEKTUREN I DEN KOMMENDE STRATEGIPERIODE IT-arkitekturrådet, Den 1. dec. 2015 Kaare Pedersen, projektchef, KL Bevægelse 2010-15 Monopolbrud og strategi KOMBIT 15% af IT-markedet Arkitekturmål Principper
Læs mereSammenfattende notat: Input fra den afholdte temadag om voksenudredningsmetoden (VUM)
Sekretariat for rammeaftaler, august 2014 Sammenfattende notat: Input fra den afholdte temadag om voksenudredningsmetoden (VUM) Resumé: På baggrund af temadagens drøftelser og kommunernes besvarelse af
Læs mereFLIS SYSTEMER DER LEVERE DATA TIL FLIS. Version
FLIS SYSTEMER DER LEVERE DATA TIL FLIS Version 1.0 2018-07-10 Indholdsfortegnelse 1 FORMÅL... 2 2 ØKONOMI... 2 3 BORGER... 3 4 PERSONALE/FRAVÆRØKONOMI... 3 5 SKOLE... 4 6 ÆLDRE... 4 7 VOKSEN HANDICAPPEDE...
Læs mereLOKAL OG DIGITAL ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK
LOKAL OG DIGITAL ET SAMMENHÆNGENDE DANMARK Henriette Günther Sørensen, KL Fagligt forum for 7-arkivernes medarbejdere 14. september 2016 Fælles vision for digitalisering Det fælleskommunale arbejde med
Læs mereKANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015. Januar 2011
KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGI 2011 2015 Januar 2011 Indhold 1 INDLEDNING 2 STRATEGIGRUNDLAGET 2.1 DET STRATEGISKE GRUNDLAG FOR KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN 3 VISION - 2015 4 KANAL- OG DIGITALISERINGSSTRATEGIEN
Læs mereØkonomiudvalget godkendte på mødet den 17. marts 2015 Digitaliseringsstrategi
Notat Vedrørende: Opfølgning pr. 2016 på Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Sagsnavn: Opfølgning på Digitaliseringsstrategi 2015-2018 Sagsnummer: 85.13.00-G01-1-16 Skrevet af: Bent Højlund E-mail: bh@randers.dk
Læs mereSpørgemøde vedr. udbud af evaluering: Landsbyggefondens boligsociale indsatser under midlerne, afholdt den 25. april 2017
Spørgemøde vedr. udbud af evaluering: Landsbyggefondens boligsociale indsatser under 2015-18-midlerne, afholdt den 25. april 2017 TILBUDSFASEN Spm. nr. Besvaret dato Spørgsmål Svar 1 25. april 2017 I udbudsmaterialet
Læs mereIndhold. Grundmodul. Teknologisk opbygning og indhold. Mulighed for udbygning. Forretningsmæssig funktionalitet
BTAS Indhold. Grundmodul Forretningsmæssig funktionalitet Teknologisk opbygning og indhold Mulighed for udbygning 2 Grundmodul Forretningsmæssig funktionalitet BTAS er et standardrammesystem, som understøtter
Læs mereAftale for Social- og Handicapcentret
Aftale for Social- og Handicapcentret Overskrifter for aftalens mål Fælles mål: 1 Borgeren i centrum via rehabilitering 2 Faglig og økonomisk bæredygtighed ved hjælp af mål og opfølgning Øvrige mål: 3
Læs mereAnsøgning til rammearkitekturpuljen 2017
1 Ansøgning til rammearkitekturpuljen 2017 Initiativets titel Videreudvikling af OS2kitos til understøttelse af registrering af opfyldelse af kravene i Persondataforordningen Kommune(r) og evt. eksterne
Læs mereOS2KITOS. Kommunernes IT OverbliksSystem
OS2KITOS Kommunernes IT OverbliksSystem Formål Leverancer Succeskriterier Moving target, men som de langt hen ad vejen er blevet kommunikeret indtil nu! Idé Fælles kommunal digitaliseringsstrategi Indsatsområde
Læs mereDUBU (Digitalisering Udsatte Børn og Unge) DHUV (Digitalisering af Handicap og Udsatte-Voksne)
Myndighedsafdelingen Helle Støve DUBU (Digitalisering Udsatte Børn og Unge) DHUV (Digitalisering af Handicap og Udsatte-Voksne) Business case for DUBU og afsæt for DHUV 1 INDLEDNING... 1 2 FORMÅL... 1
Læs mereIt- og digitaliseringsstrategi. Sønderborg Kommune
It- og digitaliseringsstrategi Sønderborg Kommune 2017-2020 Indhold Baggrund 3 Rammerne 3 Mål og Tema 3 Hvordan arbejder vi med målsætningen? 4 Illustration af elementerne i it- og digitaliseringsstrategien
Læs mere