Tusindvis af unge lades i stikken i landets jobcentre

Transkript

1 Tusindvis af unge lades i stikken i landets jobcentre Knap dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere under 30 år mangler at få et aktivt tilbud fra deres lokale jobcenter, hvilket svarer til knap 15 procent af samtlige dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere under 30 år. Heraf har godt ventet på et aktivt tilbud i mere end 10 uger. Tusindvis af unge lades derfor i stikken i landets jobcentre. af Senioranalytiker Jes Vilhelmsen 18. april 2011 Analysens hovedkonklusioner Knap eller knap 15 procent af dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere under 30 år mangler at få et aktivt tilbud fra deres lokale jobcenter, som de lovmæssigt har krav på. De har dermed fået overskredet fristen for, hvornår de senest skulle have påbegyndt et aktivt tilbud. Blandt de knap 9.900, der manglede et aktivt tilbud i februar 2010, har godt ventet på et aktivt tilbud i mere end 10 uger, siden det tidspunkt, hvor det aktive tilbud senest skulle være påbegyndt. Det svarer til 8 procent af samtlige unge dagpenge og kontanthjælpsmodtagere. Mange unge lades derfor i stikken i landets jobcentre. Det kniber især med at give første tilbud til tiden. 14 procent af de unge dagpengemodtagere, som er i målgruppen for første tilbud, mangler et aktivt tilbud, mens det gælder godt 14 procent af de jobklare kontanthjælpsmodtagere og knap 26 procent af de indsatsklare kontanthjælpsmodtagere. Kontakt Senioranalytiker Jes Vilhelmsen Tlf Mobil jv@ae.dk Kommunikationschef Janus Breck Tlf Mobil jb@ae.dk Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal København V

2 Knap dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere under 30 år mangler at få et aktivt tilbud fra deres lokale jobcenter. De har dermed fået overskredet fristen for, hvornår de senest skulle have påbegyndt et aktivt tilbud. Det svarer til, at knap 15 procent af samtlige dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere under 30 år venter på et aktivt tilbud, som de lovmæssigt har krav på. Det ses i tabel 1. Tabel 1. Dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere under 30 år, der mangler aktivering Antal der mangler aktivering Antal personer Andel i procent Dagpengemodtagere ,3 Jobparate kontanthjælpsmodtagere ,9 Indsatsklare kontanthjælpsmodtagere ,6 I alt ,8 Anm: Opgørelsen er baseret på data fra februar Blandt de unge dagpengemodtagere er det godt 11 procent, der mangler at få et aktivt tilbud, mens det gælder for knap 14 procent af de jobklare kontanthjælpsmodtagere. Blandt de indsatsklare kontanthjælpsmodtagere er det over 20 procent, der mangler et aktivt tilbud. Samlet set er der flest unge kontanthjælpsmodtagere, der venter på et aktivt tilbud. Det hænger givet vis sammen med, at der blandt gruppen af ledige kontanthjælpsmodtagere er forholdsmæssigt flere årige, der allerede skal aktiveres efter 4 uger på den pågældende ydelse. De årige skal først aktiveres efter, at de har modtaget dagpenge eller kontanthjælp i 13 uger 1. Boks 1. Arbejdsmarkedsparathed Dagpenge- og jobklare kontanthjælpsmodtagere: Borgere, der efter jobcentrets vurdering, kan tage et ordinært arbejde, så de kan være ude af systemet inden for de næste tre måneder. Indsatsklare kontanthjælpsmodtagere: Borgere, der ikke vurderes at kunne tage et ordinært arbejde, så de kan være ude af systemet inden for de næste tre måneder, men som kan deltage i en beskæftigelsesrettet indsats med aktive tilbud. Dagpengemodtagerne og de jobklare kontanthjælpsmodtagere vurderes derfor at være tættere på arbejdsmarkedet end de indsatsklare kontanthjælpsmodtagere. Med andre ord vurderes dagpengemodtagerne og de jobklare kontanthjælpsmodtagere kun at have ledighed som problem, mens de indsatsklare kontanthjælpsmodtagere vurderes at have andre problemer end ledighed, som f.eks. psykiske problemer eller misbrugsproblemer. Kilde: NY matchmodel sådan og derfor, Arbejdsmarkedsstyrelsen, oktober Blandt de knap 9.900, der manglede et aktivt tilbud i november 2010, har godt ventet på et aktivt tilbud i mere end 10 uger. Det vil sige, at de har ventet i mere end 10 uger siden det tidspunkt, hvor det aktive tilbud senest skulle være påbegyndt. Mange unge lades derfor i stikken i landets jobcentre. Så ud over at landets jobcentre bryder loven ved ikke at give de unge den indsats, som de lovmæssigt har krav på, svigtes mange af de unge ledige. Som det fremgår af tabel 2, er det både blandt dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere, at unge i tusindtal har ventet i mere end 10 uger på et aktivt tilbud. 1 Derudover optælles tiden som ledig ikke på samme måde for dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere. Dagpengemodtagere starter på et nyt forløb, når de har genoptjent en ny dagpengeperiode, der typisk kræver 52 ugers beskæftigelse. Omvendt starter kontanthjælpsmodtagerne på en ny periode, hvis de har været ude af kontanthjælpssystemet i en kalendermåned. I kontanthjælpssystemet bruges sammenhængende ledighed, når tiden på ydelsen opgøres, mens man bruger sammenlagt ledighed i dagpengesystemet. Målinger på dagpenge- og kontanthjælpsområdet er derfor ikke fuldt sammenlignelige. 2

3 Derudover har knap unge ventet i 6-10 uger siden det tidspunkt, hvor det aktive tilbud senest skulle have været påbegyndt. Tabel 2. Ventetid på aktive tilbud, personer under 30 år, februar uger 6-10 uger Over 10 uger I alt Antal personer Dagpengemodtagere Jobparate kontanthjælpsmodtagere Indsatsklare kontanthjælpsmodtagere I alt uger 6-10 uger Over 10 uger I alt Andele i procent Dagpengemodtagere 4,6 2,6 4,1 11,3 Jobparate kontanthjælpsmodtagere 3,4 2,8 7,6 13,9 Indsatsklare kontanthjælpsmodtagere 3,0 3,5 14,1 20,6 I alt 3,8 2,9 8,0 14,8 Målt som andel af samtlige dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere under 30 år, er det godt 4 procent af de unge dagpengemodtagere, der har ventet i mere end 10 uger på et aktivt tilbud. Blandt de jobklare kontanthjælpsmodtagere er det knap 8 procent, der har ventet i mere end 10 uger, mens det er godt 14 procent af de indsatsklare kontanthjælpsmodtagere. På trods af, at der fortsat er mange unge ledige, der mangler et aktivt tilbud, er der dog især færre jobparate kontanthjælpsmodtagere, der mangler et aktivt tilbud sammenlignet med august 2010 (første måned med denne måling). Antallet af jobparate kontanthjælpsmodtagere, der mangler et aktivt tilbud, er siden august faldet med 28,7 procent, og det er især kommet dem med ventetider over 10 uger til gode 2. Det kniber især med at give første tilbud til tiden Som det fremgår af tabel 3 kniber det især med at give første tilbud til tiden. 14 procent af dagpengemodtagerne, som er i målgruppen for første tilbud, mangler et aktivt tilbud. Blandt de jobklare kontanthjælpsmodtagere er det godt 14 procent, der mangler første tilbud, mens det er knap 26 procent af de indsatsklare kontanthjælpsmodtagere. Første aktiveringstilbud til unge dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere skal senest påbegyndes efter 13 uger på den pågældende ydelse 3. Derudover skal tilbuddet have en sammenhængende varighed på mindst 26 uger 4. Derefter skal de gentagne aktive tilbud senest påbegyndes, 26 uger efter, at det første 2 Tallene opgjort i andele kan ikke umiddelbart sammenlignes over tid, da der er sæsonvariation i ledighedstallene. 3 De årige skal aktiveres efter 4 uger. For dagpengemodtagere gælder det, at det skal være sammenlagte 4/13 uger, mens det for kontanthjælpsmodtagere skal være 4/13 sammenhængende uger, inden første aktiveringstilbud skal være påbegyndt. 4 Forløbet må maksimalt afbrydes af fire uger uden aktivering. 3

4 tilbud er afsluttet. For dagpengemodtagerne gælder der derudover, at de skal have en intensiv indsats efter omkring 2½ års sammenlagt ledighed 5. Mens det er relativt få dagpengemodtagere, der mangler det gentagne tilbud, er det i omegnen af procent af både de jobklare- og indsatsklare kontanthjælpsmodtagere, der mangler det gentagne tilbud. Tabel 3. Dagpenge- og kontanthjælpsmodtagere under 30 år, der mangler aktivering Første tilbud Gentagne tilbud Intensiv indsats Antal, der mangler aktivering Dagpengemodtagere Jobparate kontanthjælpsmodtagere Indsatsklare kontanthjælpsmodtagere I alt Første tilbud Gentagne tilbud Andele i procent Intensiv indsats Dagpengemodtagere 14,0 4,5 45,0 11,3 Jobparate kontanthjælpsmodtagere 14,4 10,5 13,9 Indsatsklare kontanthjælpsmodtagere 25,7 11,7 20,6 I alt 17,4 7,8 14,8 Anm: Opgørelsen er baseret på data februar Helt galt er det med den intensive indsats, som dagpengemodtagerne i følge loven har krav på. Tanken er, at man efter omkring 2½ års ledighed skal fuldtidsaktiveres. Men som det fremgår af tabel 3, er det 45 procent af de unge dagpengemodtagere under 30 år, der mangler et tilbud. Den intensive aktivering, der blev indført i forbindelse med Velfærdsforliget, har på intet tidspunkt været fuldt implementeret i landets jobcentre. Ny målemetode Arbejdsmarkedsstyrelsen har ændret beregningsmetoden i forhold til, om jobcentrene giver tilbud til tiden. De nye tal som er brugt i denne analyse - viser, hvor mange ledige som jobcentrene skylder et aktivt tilbud, samt hvor lang tid de ledige har ventet på et aktivt tilbud. Opgørelsen er foretaget i en enkelt uge i den pågældende måned. Det vil sige, at målingen giver et statusbillede på et givet tidspunkt. De gamle målinger viste, hvor stor en andel der fik de aktive tilbud til tiden. Hvis man f.eks. skulle måle rettidigheden med hensyn til første tilbud for de årige, målte man alene på de ledige, der havde været ledige i 13 uger. Rettidigheden blev så beregnet ved at se på, hvor stor en andel der havde fået tilbud til tiden. Efter AE s opfattelse er der god information i de nye målinger. I forhold til de gamle rettidighedsmålinger ser det dog ud som om, at flere får især første tilbud til tiden. Men det skyldes (til dels) metode- 5 Nye optællingsregler betyder, at den intensive indsats begynder efter 123 ugers sammenlagt ledighed og ikke længere efter 130 ugers ledighed. 4

5 mæssige forskelle mellem den nye og gamle måling 6. Helt konkret er antallet, der mangler første tilbud, sat i forhold til samtlige dagpengemodtagere henholdsvis kontanthjælpsmodtagere, der endnu ikke har afsluttet første tilbud og ikke kun dem, der har været ledige i f.eks. 13 uger. På den måde får man et større tal i nævneren og dermed en lavere andel, der mangler et aktivt tilbud. En anden tilgang kunne derfor være at udelade de ledige, der endnu ikke har nået tidspunktet for ret og pligt til første tilbud. En sådan tilgang vil i større grad ramme den gamle måling med hensyn til første tilbud og være et godt supplement til de nuværende målinger. Alle unge skal med Den aktive indsats for personer under 30 år er blevet fremrykket, så man nu allerede skal aktiveres efter 13 ugers ledighed. Tidligere måtte der gå helt op til 26 uger, før man kom i gang med første aktive tilbud. Derudover skal de årige allerede aktiveres efter 4 uger på henholdsvis dagpenge eller kontanthjælp. Helt overordnet bliver de unge derfor aktiveret mere og tidligere i dag end for bare få år siden. Men det er vigtigt at få alle unge med. Al erfaring viser, at jo længere tid man har gået ledig, des sværere er det igen at komme i beskæftigelse. Målt i forhold til arbejdsstyrkens størrelse er langtidsledigheden højest blandt de årige 7. Det er derfor vigtigt, at de unge aktiveres til tiden, samt at den aktive indsats har en kvalitet og et indhold, der bidrager til, at de unge bevæger sig i retning af at få en mere permanent tilknytning til arbejdsmarkedet. I starten af april 2011 lancerede regeringen en ungepakke med initiativer, der over en fireårig periode har udgifter svarende til 178 mio. kr. eller omkring 45 mio. kr. om året 8. De 45 mio. kr., der gives årligt, skal dog ses i lyset af, at regeringen sidste efterår sparede over en ½ mia. kr. på den aktive beskæftigelsesindsats samt begrænsede brugen af seks ugers selvvalgt uddannelse til de forsikrede ledige. På trods af at der også er gode initiativer i ungepakken, er der siden efteråret samlet set sparet på den aktive beskæftigelsesindsats. 6 Det er ikke undersøgt, om rettidigheden er blevet bedre målt med den gamle beregningsmetode. 7 Se f.eks. De unges langtidsledighed er firedoblet på to år, AE, januar Langtidsledighed omfatter her kun de jobklare kontanthjælpsmodtagere samt dagpengemodtagerne. 8 Kilde: Beskæftigelsesministeriets hjemmeside. I faktaarket Oversigt over forslagene i ungepakken, Arbejdsmarkedsstyrelsen, fremgår det dog, at udgifterne samlet set er 168 mio. kr. 5