Økonomi og ernæring. v/professor, programleder Jakob Kjellberg, KORA

Transkript

1 Økonomi og ernæring. v/professor, programleder Jakob Kjellberg, KORA

2 Evigt aktuelt + demografipres

3 Aldersfordelte udgifter, sundhed Kilde: DØRS

4 Ældreplejeudgifter 4

5 Har den danske økonomi det dårligt (så) har sundhedsøkonomien det også dårligt Sundhedsudgifter per indbygger Bruttonationalindkomst per indbygger/10 Simpel korrelation: 0,97 men der er forsinkelseseffekter Den økonomiske krise Energikrisen Genopretningen af dansk økonomi Kilde: Statistikbanken,

6 Styringen/behov/garantier/? har skabt en stor aktivitetsvækst Figur 2: Udvikling i kontakter pr. patient, udvikling i produktionsværdi pr. kontakt, udvikling i unikke patienter (akkumuleret), Procent Produktionsværdi pr. kontakt Kontakt pr. patient Unikke patienter 45% 45% Regionernes udgifter til sundhed fraregnet 40% praksissektoren steg med 43 pct. fra % til 2008 (4 pct. årligt) 30% Fra 2001 til 2008 har der været en stigning 25% på 14,1 pct. i antallet af 20% fuldtidsbeskæftigede sundhedsfaglige (1,5 15% pct. årligt) 10% 40% 35% 30% 25% 20% 15% 10% 5% 0% % 0% Kilde: Sundhedsstyrelsen Note: Der er ikke korrigeret for loftet over stigning i produktionsværdi pr. kontakt på 1,5 pct. pr. år.

7 7 Fokus på sammenhæng og sektorovergange Fru. Hansens almen tilstand Indlagt elektivt (før) Indlagt (nu) Indlagt (før) Amb. udredning / behandling Indlagt akut (før) Indlagt (nu) (1) Præopgaver (2) Postopgaver (3) Opgaver under forløbet (2) Postopgaver

8 Samlede Sundhedsudgifter (hofter) Health costs total Years from OP Case Control Significant, p<0.05 Kilde: Kjellberg & Kehlet 2014 Submittede to Lancet not for citation

9 Pension starter ved OP Signifikant fra OP Age Pension THA Control Year Kilde: Kjellberg & Kehlet 2014 Submittede to Lancet not for citation

10 Er det bare fordi de er meget syge.. Alle signifikant forsk. 1 Survival distribution function 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 case control 0,3 0,2 0, Year Kilde: Kjellberg & Kehlet 2014 Submittede to Lancet not for citation

11 Partners Sundhedsomkostninger Health costs total Years from OP diagnosis/medication or fracture Case Control Significant, p<0.05 Kilde: Kjellberg & Kehlet 2014 Submittede to Lancet not for citation

12 Partners indkomst falder også Kilde: Kjellberg & Kehlet 2014 Submittede to Lancet not for citation

13 Underernæring som case

14 Hardcore evidens for effekt? Ingen er i tvivl om at vi har et reelt problem Men rigtig mange syge er jo underernærede Hønen og ægget problematik Spørgsmålet er hvad kan man gøre ved det?

15 Konsekvenserne

16 De 3,4 dage - Metaanalyse fra 2002 dvs. studiedata fra 80érne og 90érne Metaanalysen er IKKE formelt peer reviewed I 2007 komme en ny metaanalyse i Am J Gastroenterol (Impact Factor 9.213) Finder at hovedparten af studierne er ringe og der alene er evidens for at ernæringsbehandling øger overlevelsen hos ældre patienter indlagt på geriatriskeafdelinger på sygehuse. KMP regner på de 3,4 dage og tankeeksperiment om en ekstra ansat på MA til et debatblad.. Nettobesparelse på 46 mio. kr. Med udgangspunkt i tankespind så findes besparelser på 2 mia. kr i DK Dias 16

17 Fra Region Sjællands Ernæringsscreenings program Ref 6 2. Ref 6

18 Med baggrund i bl.a. MTVen kom krav om ernæringsscreening SST 2008 udarbejdede vejledning til sundhedspersonalet. DDKM med standarder for ernæring i 2009 Akkreditering pba. af DDKM Løbende regionale retningslinjer for ernæring

19 Anden sideløbende dagsorden Sundhedsstyrelsens vision og plan for akutsygehusene i Danmark nytænkning af akut-modtagelse

20 Hovedanbefalinger fra SST 1. Præhospitale indsats: 16 anbefalinger En række organisatoriske forslag fx ét landsdækkende telefonnummer, ansvar for alarmcentraler m.m. 2. Akutmodtagelse på sygehuse: 10 anbefalinger Fælles akutmodtagelse på de udvalgte akutsygehuse Befolkningsunderlag for fælles akutmodtagelse: med forbehold for hhv. tæt befolkede og tyndt befolkede områder 4 traume centre dog kun 1-2 med alle specialer repræsenteret

21 Akutmodtagelsen bliver centeret i fremtidens hospital Eksempelvis Kolding Akutafdelingen har 47 senge, hvor patienten maximalt må opholde sig i 48 timer (gnst. 18) Akutafdelingen er opdelt i en triagezone (visitation), en behandlingszone og en udslusningszone (for færdigbehandlede patienter). Det forventes at % indlægges i de øvrige sengeafsnit

22 Bedre ernæring på sygehuset 18 timer og produktivitetskrav fjerner rum for sygeplejen og ernæringsscrenningen jeg kan hente en energidrik eller ernæringsscreene uden at have et tilbud at henvise til Hvordan skabes en case for at det virker på afsnitsbudgettet Hvordan prioriterer man ressourcer i den retning? 22

23

24 De store forventninger til det nære sundhedsvæsen KL s oplæg april 2012

25 Udvikling i fokusområder. Reablement kan borgerens overgang sikres bedre

26 Hvordan ernæringsscreener vi? Ernæringsscreeningen foretages som en 3-trins raket: 1. Skema A. Kostskema til ældre 2. Skema B. MNA (Mini-Nutritional-Assessment) 3. Handling Kilde: Hvemskemaet /pdf

27 Hvor meget evidens har vi for ernæringsscreeningen i kommunen Endnu mere tvivlsom evidens end den på sygehusene Er maden altid problemet/løsningen Sår, bylder, tænder Forebyggelige indlæggelser Fylder ret lidt i det samlede billede Ca. 1/3 borgere er kendte borgere. Kommunal Medfinansiering arbejder i mod Ernæring er naturligvis ekstremt vigtigt i forhold til sygdomsudvikling Dias 27

28 Forløbsprogrammers effekt..? Keiser Permanente finder også på lang sigt øgede omkostninger relateret til deres programmer Medicare Coordinated Care patienter i 15 RCTs: - 2½ års opfølgning Højere tilfredshed Ja Bedre funktion? Ja, en smule Færre indlæggelser? Nej Færre omkostninger Nej, signifikant dyrere i 9/15 I 4 studier, blev der fundet 8 33% reduktion i forbruget for personer med, high risk of near-term hospitalization fokus på higher-risk beneficiaries Kilde: Fireman et al. 2004, Chen et al. 2008, Peikes et al 2009 og Brown et al. 2012

29 Andel forebyggelige indlæggelser er stabilt Kilde: Danske Regioner Dias 29

30 Ernæringsscreening og samarbejdest plager Konfliktende styring mellem resultater i egen organisation og det er uden for afdelingen Det er uklart, hvilke resultater det tværsektorielle samarbejde skal opnå, og om det faktisk lykkes. Det er svært at frigøre tid til den fælles tværsektorielle ledelse. Det strategiske bliver ofte trængt i baggrunden af mere presserende, praktiske problemstillinger. Separate it-systemer og manglede deling af oplysninger Gråzoner i opgaver og ansvar, hvem har ansvaret for en given opgave eller patient ikke er klart placeret. Svær implementering og spredning Manglende intern koordination mellem regioner og kommuner i tilbud. Kilde: Christina Holm Pedersen Ledelse over grænser Erfaringer med tværsektoriel ledelse i sundhedsvæsenet, KORA

31 Opsamling Vi har brug for billige og effektive løsninger Ernæring er en væsentlig parameter i folkesundhed Men hvordan man påvirker ernæring i praksis, er der mindre viden om 31