Multifunktionel jordfordelingsfond
|
|
- Rebecca Axelsen
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 MODEL-PAPIR Den 19. september 2019 Multifunktionel jordfordelingsfond Aftale af 28. september 2018 om hjælpepakke til landbruget I Hjælpepakke til Landbruget af 28. september 2018 er der afsat 150 mio. kr. til en multifunktionel jordfordelingsfond. Formålet med jordfordelingsfonden er, primært gennem køb og salg af jorder, at gennemføre multifunktionel jordfordeling, som sammentænker landbrugsproduktion med bl.a. biodiversitet, klimagasreduktion, klimatilpasning, ammoniakudfordring, kvælstofreduktion, friluftsliv samt landdistriktsudvikling. Overordnet skal jordfordelingsfonden tilvejebringe erfaringer og input til en evt. senere multifunktionel jordreform i større skala. Jordfordelingsfonden har en bevilling på 150 mio. kr. Midlerne kan alene anvendes til udgifter i forbindelse med jordfordeling. Midlerne er afsat i 2018 og forudsættes anvendt i perioden Hvis der ved udgangen af 2022 er uforbrugte midler i jordfordelingsfonden, kan denne periode evt. forlænges efter drøftelse og aftale med aftaleparterne. Midlerne hører under Landbrugsstyrelsen. Midlerne kan ikke anvendes til finansiering af projektudgifter og heller ikke til lodsejerkompensation. Midlerne udmøntes ikke i en tilskudsordning, men i en ordning, der giver mulighed for at søge om at få gennemført jordfordeling og tilhørende køb/salg af erstatningsarealer uden omkostninger for ansøgninger fri jordfordeling. Miljø- og Fødevareministeriet vil på halvårlig basis på et møde med aftaleparterne redegøre for anvendelsen af midlerne. Multifunktionel jordfordeling og multifunktionelle projekter Multifunktionel jordfordeling forudsætter formulering og udvikling af multifunktionelle projekter, som sammentænker landbrugsproduktion med andre prioriterede formål eller indsatser i ét og samme projekt. Aftalen nævner en række prioriterede formål, men udelukker ikke andre, der vedrører natur, miljø eller klima, eksempelvis grundvandsbeskyttelse og vandløbsrestaurering. Det er centralt, at projekter, der understøttes af jordfordelingsfonden, også tilgodeser aktuelle højtprioriterede politikområder og dagsordener. Det er desuden et hensyn, at flest mulige og gerne forskellige typer - projekter kan blive realiseret inden for bevillingernes løbetid ( ). Den beskrevne model er i særlig grad inspireret af fremlagt samarbejdsmodel fra Collective Impact, herunder håndtering af flere hensyn på én gang i samme projektforløb. Omfang af indsatsen På baggrund af hidtidige erfaringer med køb/salg af arealer og jordfordeling i komplekse projekter vurderer Miljø- og Fødevareministeriet, at der med jordfordelingsfondens 150 mio. kr. kan ske jordfordeling af op til ca hektar og tilhørende erhvervelse og videresalg af ca hektar Miljø- og Fødevareministeriet Slotsholmsgade København K Tlf Fax CVR EAN mfvm@mfvm.dk
2 landbrugsjord. Der lægges op til, at projekter kan omfatte mellem 100 og 1000 hektar jordfordelte arealer. Fakta om økonomi og arealer: Af de 150 mio. kr. er der afsat 46 mio. kr. til selv jordfordelingsprocessen, dvs. administration, lodsejerkontakt, berigtigelse, tinglysning m.v. Heraf er 12 mio. kr. afsat til etablering af de forvaltningsmæssige rammer for udmøntning af jordfordelingsfonden og undersøgelse af ejendomsmæssige forhold i forundersøgelsesfasen. Det vurderes, at en multifunktionel jordfordeling i gennemsnit koster ca kr./ha i procesomkostninger. Der vil således kunne jordfordeles ca ha under ordningen. Dette svarer til 0,3 % af det samlede landbrugsareal i Danmark. Der er samtidig afsat 104 mio. kr. til en jordpulje, i form af jord, som opkøbes forud for igangsætning af den enkelte jordfordeling og kan indgå som erstatningsjord. Disse arealer sælges i jordfordelingen, og beløbet kan således anvendes flere gange, men der forventes et vist transaktionstab i forbindelse med handlerne. Transaktionstabet opstår primært, når ejendomme i drift splittes op og tilbageværende bygningssæt er uden produktionsværdi. Transaktionstabet dækker således ikke udgifter til udtagning og ekstensivering. Der vil være mulighed for at tilføre modellen yderligere finansiering senere. Finansiering af projekter For at få adgang til multifunktionel jordfordeling skal der udvikles og beskrives et projekt, der leverer på mindst 3 af de prioriterede formål. Det er en integreret del af projektet, at der kan tilvejebringes finansiering fra andre finansieringskilder som private fonde, forsyningsselskaber, andre statslige puljer, EU-finansiering, projektejer-finansiering m.v. Finansieringen af det multifunktionelle projekt skal fremgå af en finansieringsplan ved ansøgning om jordfordeling. Finansieringsplan skal således vise den forventede samlede finansiering af projektet, dog undtaget udgifter til den multifunktionelle jordfordeling. Typiske udgifter vil være anlægsudgifter og lodsejerkompensation for permanent ændret arealanvendelse eller arealkøb af tredjepart, knyttet til ekstensivering og udtagning af landbrugsarealer. Hertil kommer udgifterne til indledende undersøgelser af arealers fysiske beskaffenhed og afgrænsning, f.eks. i forhold til grundvandsbeskyttelse, klimatilpasning, skovrejsning og natur. Se også figur 1 og afsnittet om projektudvikling og -facilitering. 2
3 Figur 1. Visualisering af procesforløb og udgiftstyper i et multifunktionelt projekt. Jordfordelingsfonden kan finansiere ejendomsmæssige undersøgelser. Tekniske forundersøgelser som kan ligge forud herfor skal finansieres udenfor fonden. Af mulige relevante statslige puljer, der kan bidrage (helt eller delvist) til finansiering af et multifunktionelt projekt, kan nævnes følgende eksisterende projekt- og arealstøtteordninger (ikke udtømmende): Tilskudsordningen til vådområde- og lavbundsprojekter (LDP) Tilskudsordningen til vandløbsrestaurering (EHFF) Helhedsprojekter (pulje fra aftale om målrettet regulering, MR-pulje) fra 2020 Tilskud til privat skovrejsning (LDP) Tilskud til sammenhængende arealer Tilskud til læhegn Tilskud til privat urørt skov Tilskud til skov med biodiversitetsformål (LDP) Finanslovsbevilling til statslig skovrejsning Ved inddragelse af de LDP 1 -eller EHFF- 2 finansierede støtteordninger i et multifunktionelt projekt er det vigtigt at være opmærksom på krav om demarkation, dvs. en præcis teknisk/fysisk og finansiel/regnskabsmæssig adskillelse mellem LDP-projektet og de øvrige projektelementer. Der skal kunne redegøres præcist for, hvilke udgifter, der hører under LDP-projektet og hvilke, der hører under det øvrige multifunktionelle projekt. Den tekniske udfordring i denne forbindelse vil bl.a. bestå i at formulere og skabe et sammenhængende projekt, der demonstrerer synergi og multifunktionalitet samtidig med, at LDP-projektet udgør en adskilt enhed. Sker der jordfordeling fra forskellige jordfordelingsmidler, skal der ligeledes ske en demarkation mellem midlerne. Ved kombination af midler fra andre puljer er det muligt at tilkoble disse både før og efter ansøgning om midler fra den multifunktionelle jordfordelingsfond, idet der kan være forskellige ansøgningstidspunkter for forskellige puljer. Staten vil i administration af midlerne være særlig opmærksom på at samspil med andre tilskudspuljer forløber smidigt og konstruktivt under hensyn til afgrænsning mellem de forskellige ordninger. Andre eksempler på finansieringskilder, der kan bidrage til multifunktionelle projekter kan være: Private og almennyttige fonde 1 EU s Landdistriktsprogram 2 EU s Hav- og Fiskerifond 3
4 Forsyningsselskaber, som kan medfinansiere projekter til 1) beskyttelse af drikkevandsinteresser, bl.a. større BNBO er 3, men også bredere drikkevandsinteresse-områder som grundvandsdannende områder og 2) håndtering af tag- og overfladevand, fx i vandløb og på rekreative arealer Kommunal eller statslig finansiering Andre private aktører Miljø- og Fødevareministeriet vil tilbyde kommunerne 10 mio. kr. til projektfacilitering i den økonomiske forhandling med kommunerne om den bekendtgørelse, der skal udstedes som administrativt grundlag for forvaltning af midlerne til multifunktionel jordfordeling. De 10 mio. kr. tages fra midlerne i jordfordelingsfonden (de 104 mio. kr. til køb af jord). Hvem kan søge om samtykke til multifunktionel jordfordeling? Håndtering af komplicerede multifunktionelle projekter forudsætter kvalificeret projektledelse med erfaring i større projekter i det åbne land, herunder kapacitet, bred fagekspertise, lokalkendskab, erfaring med økonomistyring og generelt kendskab til regler, knyttet til det åbne land. Desuden er lokal forankring centralt. Multifunktionelle projekter, der sigter på sammentænkning af landbrugsproduktion med natur, miljø, klima og landdistriktsudvikling, hænger tæt sammen med kommunal planlægning og anden kommunal myndighedsudøvelse. Kommunerne har lang erfaring og ekspertise med tværgående projekter i det åbne land, herunder vådområdeprojekter. Naturstyrelsen har ligeledes mangeårig erfaring i gennemførelse af større og flersidige naturprojekter i det åbne land. Begge arbejder således i forvejen lokalt, og ofte sammen, og har bred viden om lokale forhold. På den baggrund kan kommuner og Naturstyrelsen være projektejere og søge om jordfordeling fra den multifunktionelle jordfordelingsfond til multifunktionelle projekter. Når Naturstyrelsen ansøger, skal det ske på baggrund af en aftale med eller på opfordring fra den kommune, hvor projektarealet er beliggende. Projektudvikling og lokal forankring roller og ansvar Multifunktionel jordfordeling er et redskab, der skal understøtte multifunktionelle projekter. Såvel jordfordeling som projektudvikling og -håndtering skal være lokalt forankrede. Den lokale forankring vil uanset projektets indhold være afgørende for, at et projekt kan komme i betragtning til fri jordfordeling. Initiativet til et multifunktionelt projekt kan komme fra kommunen eller andre lokale aktører beslutningen om at arbejde videre med et projektforslag og søge om fri jordfordeling tages kommunen. Projektudviklingen skal ske i tæt samarbejde mellem projektejeren, lokale lodsejere, landboforeninger eller andre repræsentanter for lodsejerne og lokale foreninger/borgere med interesse i projektet. Kommunen kan engagere en uvildig facilitator for projektet, hvis dette ønskes. Kommunen kan beslutte at overlade projektejerskabet til Naturstyrelsen. Lodsejerne og disses repræsentanter er særligt vigtige, da der ikke kan gennemføres projekter med arealkonsekvenser uden lodsejeropbakning. Projektejeren beslutter selv i samråd med de lokale parter rammerne for samarbejdet. Det bemærkes i den forbindelse, at ved ansøgning om samtykke til fri jordfordeling skal den lokale forankring dokumenteres. Lokal forankring er et kriterium for adgang til multifunktionel jordfordeling. 3 Boringsnære beskyttelsesområder 4
5 Hvis kommunen i dialogen med de lokale parter vurderer, at projektet har god mulighed for at blive gennemført og de lokale interessenter, herunder især lodsejere og deres repræsentanter, bakker op om projektet, søger kommunen om samtykke til fri jordfordeling. Projektet behøver ikke være færdigbeskrevet i alle detaljer, når der søges samtykke, men der skal kunne beskrives et projekt, der sandsynliggør, at flere af de nationale interesser (jf. nedenfor) tilgodeses. Når der er opnået samtykke til fri jordfordeling kan Landbrugsstyrelsens jordfordelingsplanlægger træde ind i det lokale samarbejde for at fremme jordfordeling i området. Det vurderes af projektejer, hvornår dette med fordel kan ske. Projektejer kan trække på jordfordelernes kompetence i forhold til viden om hvordan lodsejere bedst inddrages og tilgodeses i forhold til arealinteresser. Jordfordelingsplanlæggerens opgave er at vurdere jordfordelingspotentialet i det område, hvor projektet tænkes gennemført. Dette sker i samarbejde med projektejer og lodsejerne, og typisk også den lokale landboforening eller anden repræsentant for lodsejerne. Jordfordelingsplanlæggeren baserer kontakten med lodsejerne på det projektforslag, som der er givet samtykke til, og som lodsejerne og deres repræsentanter har bakket op i dialogen med projektejer. Figur 2. Figuren viser muligheden for sideløbende processer: projektudvikling ved kommune/uvildigt part og jordfordeling ved Landbrugsstyrelsen med udgangspunkt i projektindholdet som defineres af kommunen (jf. figur 1). Jordfordeler i landbrugsstyrelsen kan aktiveres, når der er opnået samtykke til fri jordfordeling. Hvis den ejendomsmæssige forundersøgelse viser, at der er lodsejertilslutning, igangsætter jordfordelingsplanlæggeren selve jordfordelingen. Der afholdes et indledende møde, hvortil alle lodsejere i projektområdet inviteres. Ved det indledende møde vælges et lodsejerudvalg, der repræsenterer lodsejerne i den fremtidige proces. Alle forhandlinger foretages individuelt og direkte med de involverede lodsejere, og når der er opnået enighed med lodsejerne, afgiver jordfordelingskommissionen en jordfordelingskendelse, som indebærer ejeskifte. I praksis er jordfordelingsprocessen en facilitering af projektet. Der er løbende kontakt mellem jordfordelingsplanlæggeren, projektejeren og de øvrige lokale interessenter om forløb af og status for 5
6 jordfordelingsforhandlingerne. Det gælder også, hvis der undervejs kommer forslag fra lodsejerne til eventuelle projektjusteringer, der kan få jordfordelingen til at falde på plads. Ved projektjusteringer skal det vurderes, om samtykke til fri jordfordeling fortsat kan opretholdes, dvs. om projektet stadig overholder betingelser og kriterier herfor. Dette vurderes af ministeriet. Hvis den ejendomsmæssige forundersøgelse viser, at projektet ikke kan gennemføres, falder samtykke til fri jordfordeling bort. Samlet om roller og ansvar: Kommunerne har ansvaret for udvikling og gennemførelse af projekter, der sammentænker landbrugsproduktion med en række nationale interesser og for inddragelse af og dialog med lokale interessenter i alle projektets faser. Kommunen kan beslutte, at overlade projektejerskabet til Naturstyrelsen. Kommunen kan engagere en uvildig facilitator. Initiativet til et projekt kan komme fra andre aktører. Landbrugsstyrelsen har ansvaret for den delproces, der skal resultere i en jordfordeling blandt de berørte lodsejere. Parternes samlede viden og erfaring samt løbende dialog indbyrdes og med lokale parter bidrager til den bedst mulige projektudvikling og - gennemførelse. Hvem administrerer den multifunktionelle jordfordelingsfond Landbrugsstyrelsen administrerer jordfordelingsfonden og giver på baggrund af ansøgning samtykke til fri jordfordeling (eller afslag). Administrationen af puljen vil ske på baggrund af en bekendtgørelse, og tilhørende vejledning, som indeholder administrative bestemmelser om, hvordan der ansøges og hvilke oplysninger, herunder om projektfinansieringen, en ansøgning skal indeholde m.v. Regelsættet vil også indeholde kriterier, som multifunktionelle projekter skal opfylde for at komme i betragtning til jordfordelingsmidlerne. Det er vigtigt at være opmærksom på, at der ikke er tale om en tilskudsordning, men en mulighed for at søge om at få gennemført jordfordeling og tilhørende køb/salg af arealer uden omkostninger for ansøger ( fri jordfordeling ). Det betyder, at der ikke vil være et økonomisk mellemværende mellem ansøger (kommunen eller Naturstyrelsen) og staten (Landbrugsstyrelsen). Kriterier for adgang til multifunktionel jordfordeling Multifunktionel jordfordeling skal understøtte en række væsentlige nationale interesser. Nogle af disse interesser har karakter af direktivforpligtelser og andre har høj samfundsmæssig prioritet eller samfundsmæssig interesse i øvrigt. For at få adgang til multifunktionel jordfordeling skal det multifunktionelle projekt understøtte mindst 3 af følgende interesser og mindst én af de nationale interesser, der har karakter af direktivforpligtelse, idet projektejer selv beslutter, hvilke interesser man ønsker at inddrage i projektet, ligesom der kan inddrages yderligere interesser, hvis det ønskes lokalt: Nationale interesser, der har karakter af direktivforpligtelser/forpligtelser i henhold til EU s byrdefordelingsaftale: Rent vandmiljø Rent drikkevand Natura 2000 og bilag IV-arter Klimagasreduktion Nationale interesser med høj prioritet Klimatilpasning Natur og biodiversitet Skovrejsning 6
7 Økologisk landbrug Øvrige nationale interesser friluftsliv (herunder forbedret adgang) landdistriktsudvikling arrondering af landbrugsejendomme En forbedret arrondering af landbrugsjorder vil stort set altid implicit indgå i projekterne, eftersom det er en forudsætning for gennemførelse af jordfordeling, at lodsejere (landmænd) bakker op om dette. De nationale interesser, der har karakter af direktivforpligtelser, vil blive vægtet højest ved prioritering af ansøgere om fri jordfordeling. Dette gælder ikke mindst i forhold til rent vandmiljø/implementering af vandrammedirektivet. Denne ordning vil være et ekstra redskab til gennemførelsen af vandområdeplanerne og den kan dermed supplere de eksisterende tilskudsordninger til bl.a. vådområder og vandløbsrestaurering. Desuden er det et krav ved ansøgning om fri jordfordeling, at ansøgningen ledsages af en planlagt eller gennemført indledende undersøgelse af arealernes fysiske beskaffenhed og afgrænsning, der sandsynliggør, at projektet har effekt i forhold til de omfattede temaer og kvantificerer forventede effekter, ledsages af en finansieringsplan for projektets gennemførelse har tydelig lokal forankring (lokal inddragelse og dialog skal dokumenteres i ansøgning, herunder bemærkninger fra den lokale landboforening eller lignende repræsentant for de lokale lodsejere) sikrer en væsentlig permanent ændring af arealudnyttelsen i projektområdet Der vil ved modtagelse af ansøgninger blive foretaget en screening af projekternes multifunktionalitet ved anvendelse af Spiderweb-princippet dette specificeres nærmere i en vejledning. Behandling og prioritering af ansøgninger Det forventes at der kan søges om fri jordfordeling i 2 årlige ansøgningsrunder, indtil midlerne er fuldt disponeret. Ved behandling af ansøgninger om fri jordfordeling skal der ske en vurdering af ansøgningen i forhold til adgangskriterierne (ovenfor). I den sammenhæng vil der være brug for en række kompetencer på tværs af styrelser. Der vil derfor blive nedsat en ministeriel Task force med relevante kompetencer fra Landbrugsstyrelsen og Miljøstyrelsen. Denne organisering skal sikre, at der løbende bliver taget fagligt kompetent og hurtigt stilling til indkomne ansøgninger. Task-forcen er bl.a. begrundet i et ønske om en hurtig og sikker opstart. Hvis ansøgningen rummer formål, der henhører under andre ministerområder (f.eks. Erhvervsministeriet eller Klima-, Energi-, Forsyningsministeriet), inddrages relevante ministerier. Prioritering af ansøgninger om fri jordfordeling vil ske efter en vægtning, hvor rent vandmiljø, rent drikkevand, klima og Natura 2000 vil få tildelt det højeste antal point. Der vil endvidere blive givet point for omfanget af multifunktionalitet, antal ha, effekter, realiseringsparathed m.v. Der vil ligeledes blive lagt vægt på en geografisk spredning af projekterne. Prioriteringsmekanismen vil fremgå af en bekendtgørelse og uddybet i en vejledning. Gennemførelse af multifunktionel jordfordeling Jordfordeling gennemføres efter reglerne i lov om jordfordeling og offentligt køb og salg af fast ejendom til jordbrugsmæssige forhold m.m. (jf. lovbekendtgørelse nr. 31 af 4. januar 2017). 7
8 Jordfordelingsprocessen fra planlægning, over lodsejerforhandlinger, udarbejdelse af jordfordelingskendelse til tinglysning/berigtigelse - varetages ved udmøntningen af puljen til multifunktionel jordfordeling af Landbrugsstyrelsen, idet der er lagt vægt på at opbygge erfaring med statslig multifunktionel jordfordeling forud for en evt. multifunktionel jordfordeling i større skala. Effekter og evaluering Rådgivende Udvalg Der nedsættes et Rådgivende udvalg med deltagelse af repræsentanter fra Collective Impactpartnerne, som er: Bæredygtigt Landbrug, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Sportsfiskerforbund, Dansk Skovforening, Friluftsrådet, Kommunernes Landsforening, Landbrug & Fødevarer, Landdistrikternes Fællesråd, Realdania og Økologisk Landsforening. Hertil kommer repræsentanter fra DANVA og Danske Vandværker. Miljø- og Fødevareministeriet, Erhvervsministeriet og Klima-, Energi-og Forsyningsministeriet får ligeledes plads i udvalget. Det Rådgivende Udvalg, og herunder Collective Impact med sine erfaringer på området, inddrages særligt i forbindelse med den løbende og afsluttende evaluering af projekter. Det Rådgivende Udvalg skal følge fremdrift og effekt af multifunktionelle jordfordelinger og tilhørende projekter, og løbende drøfte og evaluere udmøntningen af den multifunktionelle jordfordelingsfond, herunder rådgive om løsninger på identificerede udfordringer. Udvalget mødes 1 gang i 2019 og herefter mindst 2 gange årligt i årene Desuden skal det Rådgivende Udvalg have fokus på mulighederne for supplerende finansiering til projekter. Dette aspekt indgår også i evaluering af ordningen. Efter gennemførelse af et passende antal projekter gennemføres en evaluering af projekternes effekt og proces med henblik på forbedringer af multifunktionel jordfordeling. Den afsluttende evaluering gennemføres, når ordningen udløber i 2022 (evt. senere, hvis der ved udgangen af 2022 er overskydende midler og samtidig projekter, som kan opnå samtykke til fri jordfordeling). Evalueringen vil inddrage alle aktører i den multifunktionelle jordfordeling og tilhørende projekter. Det rådgivende udvalg kan løbende og i den afsluttende evaluering komme med anbefalinger til det videre arbejde med en fremtidig jordreform. Det rådgivende udvalg sekretariatsbetjenes af Miljø- og Fødevareministeriet, departementet. Infomøder Landbrugsstyrelsen afholder infomøder, fordelt over landet for lodsejere, landbrugskonsulenter, kommuner, Naturstyrelsen, interesserede foreninger og borgere. 8
A: miljo. Kronik: Bæredygtig arealanvendelse kræver politisk vilje
A: miljo Kronik: Bæredygtig arealanvendelse kræver politisk vilje DEBAT 15. marts 2019 kl. 3:0D 0 kommentarer Hvis det gøres rigtigt, kan en ny jordreform være med til at reducere kvælstof- og C02-udledningen,
Læs mereBilag 3: Administrationsmodel for vådområder og ådale, inkl. tidsplan
Bilag 3: Administrationsmodel for vådområder og ådale, inkl. tidsplan Bilaget gennemgår de overordnede principper for den nærmere organisering af indsatsen for virkemidlerne vådområder og P-ådale under
Læs mereMultifunktionel jordfordeling Glenstrup Sø Østerkær Bæk Sønderkær Bæk
Multifunktionel jordfordeling Glenstrup Sø Østerkær Bæk Sønderkær Bæk Multifunktionel jordfordeling Jesper Blaabjerg, LBST Landbrugsstyrelsen Tønder - (Jordfordelingskontoret) 2 Landbrugsstyrelsen, Multifunktionel
Læs mereLandsbyernes fremtid. 25 april 2019
Landsbyernes fremtid. 25 april 2019 Landfornyelse Ny attraktivitet og vækst i landområder og landsbyer. Vi kan skabe vækst og udvikling i hele landet, men ikke i hver eneste landsby. Landsbyernes oprindelige
Læs mereVejledning om supplerende jordfordeling i tilknytning til vådområde- og lavbundsprojekter 2018
Vejledning om supplerende jordfordeling i tilknytning til vådområde- og lavbundsprojekter 2018 Marts 2018 Vejledning om supplerende jordfordeling i tilknytning til vådområde- og lavbundsprojekter. Denne
Læs mereNaturpakke Jordfordeling
Naturpakke Jordfordeling Vejledning om tilskud til Naturpakke Jordfordelinger 2017 Kolofon Naturpakke Jordfordelinger Vejledning om tilskud til Naturpakke Jordfordelinger 2017 Denne vejledning er udarbejdet
Læs mereFælles Forandring en bedre brug af det åbne land. Lodsejermøde 8. januar True Forsamlingshus
Fælles Forandring en bedre brug af det åbne land Lodsejermøde 8. januar True Forsamlingshus Fælles Forandring en bedre brug af det åbne land Informationsaften om jordfordelingsprojekt Præsentation af projektet
Læs mereKL Miljøministeriet 27. november 2009
KL Miljøministeriet 27. november 2009 Aftale om styringsmodeller for udmøntningen af vådområde- og ådalsindsatsen og om den øvrige indsats på vand- og naturområdet På baggrund af drøftelser mellem Miljøministeriet
Læs mereMariagerfjord Kommune -et godt sted at bo, leve og arbejde
Mariagerfjord Kommune -et godt sted at bo, leve og arbejde Fælles Forandring vejen til et bedre brug af det åbne land Hobro Erhvervsnetværk 26. April 2019 Hvad er problemet? Pres på vores landdistrikter
Læs mereBilag. Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. København, den 28. januar 2014. Aktstykke nr. 69 Folketinget 2013-14 AH005130
Aktstykke nr. 69 Folketinget 2013-14 Bilag 69 Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. København, den 28. januar 2014. a. Ministeriet for Fødevare, Landbrug og Fiskeri anmoder hermed om Finansudvalgets
Læs mereDagsordenpunkt. Natur- og Miljøprojekt Karstoft Å - Realisering af vådområdeprojekt
Dagsordenpunkt Natur- og Miljøprojekt Karstoft Å - Realisering af vådområdeprojekt Åben - 2009/00313 Beslutning Godkender indstillingen. Indstilling Direktøren for Teknisk Område indstiller, at ansøger
Læs mereKommissorium. Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering. September 2014
Kommissorium Partnerskab for vidensopbygning om virkemidler & arealregulering September 2014 1 Indhold 1: Formål... 3 2: Indhold og opgaver...4 3: Organisering... 4 4: Forretningsorden... 6 5: Finansiering
Læs mereMODERNISERING AF NATURBESKYTTELSESLOVEN
J e n s C h r i s t i a n G o l d i n g F o r m a n d T e k n i k - o g M i l j ø u d v a l g e t MODERNISERING AF NATURBESKYTTELSESLOVEN Moderne Naturforvaltning konference 27. September 2018 Flersidig
Læs mereNatura 2000-handleplan Gyldenså. Natura 2000-område nr. 185 Habitatområde H161
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Gyldenså Natura 2000-område nr. 185 Habitatområde H161 Titel: Natura 2000-handleplan for Gyldenså Udgiver: Bornholms Regionskommune År: 2017 Kort: Miljøstyrelsen og Bornholms
Læs mereVEJLEDNING August 2013
VEJLEDNING August 2013 Tilskud til erstatning i forbindelse med vandløbsrestaurering Efter vandløbslovens 37, stk. 4, har enhver, der lider tab som følge af vandløbsrestaurering, ret til erstatning. I
Læs mereAnmodning om igangsætning af VVM-procedure ved gennemførelse af vådområdeprojekt i Alling Ådal mellem Robdrup og Vester Alling.
Til Randers kommune Favrskov kommune Syddjurs kommune Norddjurs kommune Fussingø Statsskovdistrikt J.nr. SNS-434-00109 Ref. kjelj Den 20. marts 2007 Anmodning om igangsætning af VVM-procedure ved gennemførelse
Læs mereny natur, friluftsliv og kvælstofreducerende tiltag.
Aktstykke nr. 119 Folketinget 2015-16 Afgjort den 23. juni 2016 119 Miljø- og Fødevareministeriet. København, den 7. juni 2016. a. Miljø- og Fødevareministeriet anmoder om Finansudvalgets tilslutning til
Læs mereJordfordeling Perspektiver til øget samfundsværdi Natur & Jordfordeling V. Enhedschef Lene Sørensen. 22. januar 2016
Jordfordeling Perspektiver til øget samfundsværdi Natur & Jordfordeling V. Enhedschef Lene Sørensen Perspektiver til øget samfundsværdi Jordfordeling er ikke et kvik fix (2-3 år og nogle gange meget længere)
Læs mereKL henviser i øvrigt fortsat til sit høringssvar fra okt (vedhæftet). KL høringssvar på ændringer i LDP august EU & Erhvervsudvikling
EU & Erhvervsudvikling KL høringssvar på ændringer i LDP august 2016 KL hilser det velkommen, og finder det relevant at der oprettes nye ordninger, der sikrer større synergi i vådområdeindsatsen. Vi finder
Læs mereNatura 2000-handleplan
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Sølsted Mose Natura 2000-område nr. 100 Habitatområde H89 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021 Sølsted Mose Udgiver: Tønder Kommune År: 2017 Forsidefoto: Dyndsmerling,
Læs mereErfaringer med grundvandsbeskyttelse gennem offentlig og privat skovrejsning ved Odense ATV Jord og Grundvand Vintermøde 6.
Erfaringer med grundvandsbeskyttelse gennem offentlig og privat skovrejsning ved Odense ATV Jord og Grundvand Vintermøde 6. Marts 2012 Sektionsleder, landinspektør Morten Hartvigsen Email: moha@orbicon.dk
Læs mereRegler og økonomiske rammevilkår for jordfordeling og statens jordfordelinger
Regler og økonomiske rammevilkår for jordfordeling og statens jordfordelinger DDL kursus i jordfordeling. Vejle 31.marts 2016 Teamleder i Natur og Jordfordeling Lars Grumstrup Dagsorden Regler Proces Rammevilkår
Læs mereAndre udfordringer som vandrådene kan løse Ved Jens Lauritzen
Andre udfordringer som vandrådene kan løse Ved Jens Lauritzen FAKTA Limfjorden og Limfjordsrådet Borgmesterbeslutning om et funktionssamarbejde Stiftende møde 4. juni 2007 18 kommuner, 10 med kystlinje
Læs merePromilleafgiftsfonden for landbrug
Promilleafgiftsfonden for landbrug Januar 2017 Konsulentordning om facilitering af kollektive miljøvirkemidler Oplandsproces Særpulje for 2017 og 2018 1. Baggrunden for konsulentordningen I Fødevare- og
Læs mereFritagelse for produktionsafgifter i 2019
Fritagelse for produktionsafgifter i 2019 Der lægges op til at fritage landbruget for produktionsafgifter i 2019, ved at staten i 2018 tilfører produktionsafgiftsfondene et beløb, svarende til indtægterne
Læs mereFælles Forandring en bedre brug af det åbne land. Borgermøde 16. januar True Forsamlingshus
Fælles Forandring en bedre brug af det åbne land Borgermøde 16. januar True Forsamlingshus Fælles Forandring en bedre brug af det åbne land Hvem er vi her i aften? Landbrugsstyrelsen - Enheden Jordfordeling
Læs mereGenerelle kommentarer. Fødevareministeriet NaturErhvervstyrelsen
Fødevareministeriet NaturErhvervstyrelsen KL s høringssvar: Bekendtgørelse om tilskud til Natura 2000-projekter om etablering af naturlige og Bekendtgørelse om tilskud til fastholdelse af vådområder og
Læs mereOrientering om vådområder ved Åsemosebækken og Stigmosen
Orientering om vådområder ved Åsemosebækken og Stigmosen Grønt Råd 22. marts 2018 Hvorfor vådområder Historisk forringelse af tilstanden bl.a. i vandmiljøet i kystnære områder VRD kræver gode økologisk
Læs mereKapitel 17. Naturforvaltning
Kapitel 17. Naturforvaltning 17.1. Indledning 17.2. Naturforvaltningsudvalget. 17.3. Bevillinger 17.4. Amtskommunernes rolle i naturforvaltningsarbejdet 17.5. Planlægningsgrundlag 17.6. Forkøbsret og ekspropriation
Læs mereAftale om vand- og naturindsatsen mellem regeringen og KL
Aftale om vand- og naturindsatsen mellem regeringen og KL Ved direktør Torben Kjærgaard, KL Konference om vand- og naturplanerne den 14. januar 2010 Disposition Aftalen om Grøn Vækst Styringsmodel for
Læs mereDAGSORDEN Dato: :30 Sted: Mødelokale S-02. Mission. KL bidrager til at udvikle og fastholde et stærkt lokalt
DAGSORDEN 2015 TEKNIKERKONTAKTUDVALG ET Dato: 06-02-2015 09:30 Sted: Mødelokale S-02 Mission KL bidrager til at udvikle og fastholde et stærkt lokalt demokrati. KL varetager kommunernes fælles interesser
Læs mereNatura 2000-handleplan Kås Hoved. Natura 2000-område nr. 31. Habitatområde H
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kås Hoved Natura 2000-område nr. 31 Habitatområde H31 Kolofon Natura 2000-handleplan 2016-2021. Kaas Hoved Natura 2000- områder nr. 31, Habitatområde H31. Titel: Natura
Læs mereEjendomsmæssig forundersøgelse i forbindelse med. Skjern Hovedgaard. Vådområdeprojekt
Ejendomsmæssig forundersøgelse i forbindelse med Skjern Hovedgaard Vådområdeprojekt 1 Skjern Hovedgaard EJENDOMSMÆSSIG FORUNDERSØGELSE Viborg Kommune har anmodet Orbicon A/S, Vand- og Naturressourcer i
Læs mereHvordan kan VVM tænkes sammen med jordfordeling for bedre natur?
Hvordan kan VVM tænkes sammen med jordfordeling for bedre natur? Hvad er jordfordeling? Hvad er det jordfordeling kan (siden både NLKom og Naturplan DK anbefaler det)? VVM og jordfordeling Anlægsprojekter
Læs mere2. planperiode. Natura 2000-handleplan Risum Enge Selde Vig. Natura 2000-område nr Habitatområde H 221.
1 2. planperiode Natura 2000-handleplan 2016 2021 Risum Enge Selde Vig Udkast til høring Natura 2000-område nr. 221 Habitatområde H 221 2 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021 Risum Enge Selde Vig Natura
Læs mereGodkendelse af jordfordeling i Aalborg Sydøst
Punkt 7. Godkendelse af jordfordeling i Aalborg Sydøst 2016-012045 Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at godkender om at Jordfordelingsprojektet i Aalborg Sydøst forlænges under forudsætning af,
Læs mereBekendtgørelse om tilskud til erhvervsrettede jordfordelinger mellem landbrugsejendomme
Bekendtgørelse om tilskud til erhvervsrettede jordfordelinger mellem landbrugsejendomme I medfør af tekstanmærkning nr. 106 ad konto 24.21.02.15 på finansloven for finansåret 2019 fastsættes følgende efter
Læs mereTilskud J.nr. NST Den 18. marts Til alle kommuner. Aftale om vådområdeindsatsen i 2016
Til alle kommuner Tilskud J.nr. NST-4202-00023 Den 18. marts 2016 Aftale om vådområdeindsatsen i 2016 Kommunernes Landsforening og Miljø- og Fødevareministeriet har i februar 2016 indgået en aftale for
Læs mereGodkendelse af jordfordeling i Aalborg Sydøst
Punkt 13. Godkendelse af jordfordeling i Aalborg Sydøst 2016-012045 Miljø- og Energiforvaltningen indstiller, at Miljø- og Energiudvalget godkender, at Jordfordelingsprojektet afsluttes som planlagt og
Læs mereRegeringens naturpakke
Dato 20. maj 2016 Side 1 af 7 Regeringens naturpakke Venstre, Konservative, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti har den 20. maj indgået aftale om Naturpakken. Pakkens overordnede formål: Det overordnede
Læs mereNatura 2000-handleplan Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord. Natura 2000-område nr. 66. Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord Natura 2000-område nr. 66 Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021. Stadil Fjord og Vest
Læs mere2. planperiode. Natura 2000-handleplan Risum Enge Selde Vig. Natura 2000-område nr Habitatområde H 221
2. planperiode Natura 2000-handleplan 2016 2021 Risum Enge Selde Vig Natura 2000-område nr. 221 Habitatområde H 221 1 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021 Risum Enge Selde Vig Natura 2000-område nr.
Læs mereNotat. Forsøgsvilkår nr. 1 vedr. placering af formålsbestemte puljer i provstiudvalgskassen. Fase 1 - Opstart
Forsøgsvilkår nr. 1 vedr. placering af formålsbestemte puljer i provstiudvalgskassen Dato: 6. f ebruar 2019 Fase 1 - Opstart Inspiration Forsøgsindh old Det øgede økonomiske fokus i provstier og menighedsråd
Læs mereNatura 2000-handleplan Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord. Natura 2000-område nr. 66. Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Stadil Fjord og Vest Stadil Fjord Natura 2000-område nr. 66 Habitatområde H59 Fuglebeskyttelsesområde F41 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021. Stadil Fjord og Vest
Læs mereEjendomsmæssig forundersøgelse i forbindelse med. Karstoft Å. Natur- og Miljøprojekt
Ejendomsmæssig forundersøgelse i forbindelse med Karstoft Å Natur- og Miljøprojekt 1 Karstoft Å EJENDOMSMÆSSIG FORUNDERSØGELSE I forbindelse med udarbejdelsen af planlægningsprojektet omkring Karstoft
Læs mereSilkeborg Kommune Lavbundsprojekt ved Levring Bæk
Silkeborg Kommune Lavbundsprojekt ved Levring Bæk EJENDOMSMÆSSIG FORUNDERSØGELSE Silkeborg Kommune Lavbundsprojekt ved Levring Bæk EJENDOMSMÆSSIG FORUNDERSØGELSE Rekvirent Silkeborg Kommune Natur og Miljø
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om tilskud til dansk fiskeri (FIUF-programmet ) Januar 2010
Notat til Statsrevisorerne om beretning om tilskud til dansk fiskeri (FIUF-programmet 2000-2006) Januar 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om tilskud til dansk
Læs mereNatura 2000-handleplan. 2. planperiode. Skørsø. Natura 2000-område nr. 60 Habitatområde H53. Udkast til politisk 1. behandling
Natura 2000-handleplan 2016 2021 2. planperiode Udkast til politisk 1. behandling Skørsø Natura 2000-område nr. 60 Habitatområde H53 Kolofon Titel: Natura 2000-handleplan 2016-2021 Udgiver: Holstebro Kommune
Læs mereDer er forudsat mest mulig hjemtagning af EU-midler ved hjælp af landdistriktsprogrammet.
Bilag 2: Økonomi for vådområder og ådale Bilaget indeholder en gennemgang af 1) de økonomiske forudsætninger for Grøn Vækst for vådområder/ådale 2) oversigt over midler som overgår til kommunerne i en
Læs mereIndsatsplan Beder. Gennemgang af Forslag. Beder Gartnerskole 14. maj NATUR OG MILJØ Teknik og Miljø Aarhus Kommune
Indsatsplan Beder Gennemgang af Forslag Beder Gartnerskole 14. maj 2012 s oplæg Formål og baggrund for indsatsplanen Parter i indsatsplanen Tidsplan for høring v/ Mogens Bjørn Nielsen Geologi og sårbare
Læs mereDet nedenstående materiale er del af projekt Landmanden som vandforvalter, som er finansieret af:
Landmanden som vandforvalter 2013 Det nedenstående materiale er del af projekt Landmanden som vandforvalter, som er finansieret af: Promilleafgiftsfonden for landbrug Dette projekt medfinansieres af Grønt
Læs mereNatura 2000-handleplan
Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Vadehavet Skallingen og Langli Natura 2000-område nr. 89 Fuglebeskyttelsesområde F55 Titel: Forslag til Natura 2000-handleplan 2016-2021 Vadehavet Skallingen
Læs mereHøringsnotat. Udkast til bekendtgørelse om tilskudsordning for vandløbsrestaurering
Ref. ASGPET J.nr.: 2018-1224-000004 Hav- og Fiskeritilskud Dato: 12. marts 2019 Høringsnotat Udkast til bekendtgørelse om tilskudsordning for vandløbsrestaurering Udkast til bekendtgørelsen og vejledning
Læs mereMiljø & Biodiversitet J.nr Den 30. juli 2018
Miljø & Biodiversitet J.nr. 18-1261-000006 Den 30. juli 2018 Afgørelse efter miljøvurderingslovens 10 om, at bekendtgørelse om krav om etablering af målrettede efterafgrøder i planperioden 2018/2019 og
Læs mereForslag til Natura 2000-handleplan planperiode
Forslag til Natura 2000-handleplan 2016 2021 2. planperiode Korsø Knude Natura 2000-område nr. 45 Habitatområde H187 Kolofon: Titel: Forslag til Natura 2000 handleplan 2. planperiode 2016 2021 Natura 2000-område
Læs mereRegionplantillæg nr. 72 Udvidelse af potentielle vådområder med Nørre Enge nord for Viborg Nørresø
Regionplantillæg nr. 72 Udvidelse af potentielle vådområder med Nørre Enge nord for Viborg Nørresø 1 Indholdsfortegnelse: Indledning side 3 Tilføjelser til Regionplan 200 side 4 Redegørelse side 5 Det
Læs mereIndledende opstartsmøde
Indledende opstartsmøde Jordfordeling Lundby Krat Tiendemarken Aalborg, 29. November 2016 Indledende møde i jordfordelingen Lundby Krat - Tiendemarken Dagsorden for mødet: 1. Velkomst 2. Baggrund for jordfordelingen
Læs mereMultifunktionelle løsninger i anvendelsen af det åbne land Erfaringer, målinger, perspektiver og vision
Multifunktionelle løsninger i anvendelsen af det åbne land Erfaringer, målinger, perspektiver og vision Det åbne land som dobbelt ressource Sekretariatsleder Helga Grønnegaard EnviNas Naturårsmøde d. 29.
Læs mereOpfølgning på Indsatsplan Beder påbud mod anvendelse af pesticider
Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Teknik og Miljø Dato 17.11.2015 påbud mod anvendelse af pesticider For at følge op på Indsatsplan Beder foreslås der gennemført åstedsforretninger og høringsprocesser
Læs mereNaturparker. Foto: Danske Naturparker og Vejdirektoratet.dk
Naturparker Naturpark Åmosen (2014) (Sorø, Kalundborg og Holbæk Kommuner) Naturpark Vesterhavet (2014) (Varde Kommune) Naturpark Maribosøerne (2014) (Guldborgsund og Lolland Kommuner) Naturpark Amager
Læs mere19. december De 20 kommuner ansøger samlet set om udlæg af grunde og om tilbageførsel af i alt ubebyggede sommerhusgrunde.
19. december 2018 Aftale mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti om udlæg af sommerhusområder og styrket naturhensyn I forlængelse
Læs mereVandhandleplan 1. Forslag til godkendelse
Punkt 6. Vandhandleplan 1. Forslag til godkendelse 2014-188502 Miljø- og Energiudvalget indstiller, at byrådet godkender forslag til vandhandleplan for Aalborg Kommune. Lene Krabbe Dahl var fraværende.
Læs mereUdkast til Natura 2000-handleplan
Udkast til Natura 2000-handleplan 2016 2021 Yding Skov og Ejer Skov Natura 2000-område nr. 54 Habitatområde H50 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Yding Skov og Ejer Skov Natura 2000-område nr. 54
Læs mereUDKAST. Kommissorium for Lokaludvalg
Bilag 2: Forslag til revideret Kommissorium for Lokaludvalg Kommissorium for Lokaludvalg På baggrund af Borgerrepræsentationens beslutning af 13. oktober 2005 blev der i perioden 2006-2009 nedsat i alt
Læs mereVejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 23. oktober 2015 kl. 12
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task
Læs mereBaggrundsnotat om vådområdeprojekt til udvalgsmødet d
Sagsbehandler: Linda Adelfest Oprettet: 24022014 Baggrundsnotat om vådområdeprojekt til udvalgsmødet d. 1032014 Generel information om vådområder I forbindelse med den tidligere regerings vedtagelse af
Læs mereNotat. 1. Forsøgsramme vedr. placering af formålsbestemte puljer i provstiudvalgskassen. Fase 1 - Opstart
1. Forsøgsramme vedr. placering af formålsbestemte puljer i provstiudvalgskassen Fase 1 - Opstart Inspiration Forsøgsindhold Det øgede økonomiske fokus i provstier og menighedsråd har ført til en række
Læs mereVejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task Force forløb. Ansøgningsfrist d. 18. maj 2015 kl. 12
Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold Socialstyrelsen Den Permanente Task Force på området udsatte børn og unge Vejledning til ansøgning om deltagelse i et længerevarende Task
Læs mereNatur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen
Natur- og landbrugskommissionens anbefalinger hvad er deres skæbne? Mette Marcker Christiansen, Naturstyrelsen 2012-11-01 Naturplan Danmark SIDE 1 Natur- og landbrugskommissionen Rapport april 2013 44
Læs mereForretningsorden for Landdistriktsudvalget
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen Den 26. maj 2014 Forretningsorden for Landdistriktsudvalget 1 Formål Landdistriktsudvalget er nedsat af NaturErhvervstyrelsen med henblik
Læs mereKOMMISSORIUM FOR LOKALUDVALG
KOMMISSORIUM FOR LOKALUDVALG På baggrund af Borgerrepræsentationens beslutning af 13. oktober 2005 blev der i perioden 2006-2009 nedsat i alt 12 lokaludvalg i 10 bydele efter bestemmelsen i den kommunale
Læs mereForslag til: Natura 2000-handleplan Kystskrænterne ved Arnager Bugt. Natura 2000-område nr. 187 Habitatområde H163
Forslag til: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Kystskrænterne ved Arnager Bugt Natura 2000-område nr. 187 Habitatområde H163 Titel: Forslag til Natura 2000-handleplan for Kystskrænterne ved Arnager Bugt
Læs mereIndsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO)
Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Koordinationsforum, Haderslev, 3. oktober 2013 Naturstyrelsens BNBO-rejsehold v/ civilingeniør Gunver Heidemann og jurist Sanne Hjorth Henriksen
Læs mereNatura 2000-handleplan Stubbe Sø
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Stubbe Sø Natura 2000-område nr. 48 Habitatområde H44 Titel: Natura 2000-handleplan 2016 2021 Stubbe Sø Udgiver: Syddjurs Kommune År: 2017 Forsidefoto: Trævlekrone fra
Læs mereEjendomsmæssig forundersøgelse i forbindelse med Salmosen Vådområdeprojekt
Ejendomsmæssig forundersøgelse i forbindelse med Salmosen Vådområdeprojekt 1/7 Salmosen EJENDOMSMÆSSIG FORUNDERSØGELSE Roskilde Kommune har anmodet Orbicon A/S, Natur og Plan Roskilde, om at gennemføre
Læs mere4 visioner én natur: Landbrug. Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer
4 visioner én natur: Landbrug Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer Disposition Landbrug og natur i dag udfordringer og muligheder
Læs mereVandet fra Landet. Af Brian Graugaard, Orbicon
Vandet fra Landet Hvordan skal jorden fordeles i fremtiden mellem natur, landbrug, klimatilpasning mv.? Kan man forestille sig arealer, der kan benyttes til flere ting, f.eks. Collective Impact? Af Brian
Læs mereDANVAs kommentarer er tilføjet med fed skrifttype. Udkast til
Naturstyrelsen j. nr. NST-4400-00018 19. december 2012 Klimatilpasning, vandsektor og grundvand DANVAs kommentarer er tilføjet med fed skrifttype. Udkast til Bekendtgørelse om spildevandsforsyningsselskabers
Læs mereBekendtgørelse om kriterier for vurdering af kommunale vådområdeprojekter
BEK nr 109 af 30/01/2015 (Historisk) Udskriftsdato: 22. januar 2017 Ministerium: Miljø- og Fødevareministeriet Journalnummer: Miljømin., Naturstyrelsen, j.nr. NST-4200-00037 Senere ændringer til forskriften
Læs mereFÆLLES LØSNINGER. - for natur og landbrug
FÆLLES LØSNINGER - for natur og landbrug Landbrug & Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforenings fælles løsninger En moderne ammoniakindsats Fælles anbefalinger fra Danmarks Naturfredsningforening og
Læs mereNOTAT. Tilskud og projekter J.nr. NST-4200-00039 Ref. AMM Den 10. april 2015
NOTAT Tilskud og projekter J.nr. NST-4200-00039 Ref. AMM Den 10. april 2015 Notat om bemærkninger til udkast til bekendtgørelse om kriterier m.v. for naturprojekter på kulstofrige lavbundsjorder Indledende
Læs mereEjendomsmæssig forundersøgelse i forbindelse med. Odder Å / Rævs Å. Vådområdeprojekt
Ejendomsmæssig forundersøgelse i forbindelse med Odder Å / Rævs Å Vådområdeprojekt 1 Odder Å / Rævs Å EJENDOMSMÆSSIG FORUNDERSØGELSE Odder Kommune har anmodet Orbicon A/S, Vand & Naturressource afdelingen
Læs mereDanske Naturparker. - En mærkningsordning der koordineres af Friluftsrådet
Danske Naturparker - En mærkningsordning der koordineres af Friluftsrådet Syv pilotprojekter fra 2009-2012 Naturpark Vesterhavet Naturpark Åmosen Naturpark Randers Fjord Naturpark Præstø Fjord Naturpark
Læs mereNotat om høringssvar vedrørende udkast til bekendtgørelse om tilskud til erhvervsrettede jordfordelinger mellem landbrugsejendomme.
NOTAT Bilag 4 Jordfordeling & Landbrugslov J.nr. 18-1520-000417 Ref. JOSROL Den 21. juni 2019 Notat om høringssvar vedrørende udkast til bekendtgørelse om tilskud til erhvervsrettede jordfordelinger mellem
Læs mereVandråd sekretariatskommuner som tværkommunal samarbejdsmodel
Vandråd sekretariatskommuner som tværkommunal samarbejdsmodel Formål Formålet er at styrke lokal inddragelse i vandplanlægningen. Motivation Første generation vandplaner har været voldsomt kritiseret af
Læs mereSkovrejsning Natur og Miljø juni 2009
Skovrejsning 2009-2012 Natur og Miljø juni 2009 1 Hvorfor skal vi have mere skov? Kommuneplan 2009. Kommuneplan 2009 indeholder en udpegning af nye skovrejsningsområder. Sammenlagt er udpeget ca. 3200
Læs mereMål og ønsker til naturplejen
Mål og ønsker til naturplejen -og nogle konkrete initiativer fra Naturstyrelsen Oplæg til Videncentret for Landbrugs temadag om naturpleje 26. november 2013 Søren Hald, Naturstyrelsen Ringkøbing. Rammer
Læs merePlanlægningsprojekt Karstoft Å
Danmarks Center for Vildlaks Ikast-Brande Kommune Orbicon A/S Planlægningsprojekt Karstoft Å REFERAT AF WORKSHOP II Møde dato 3. juni 2009 kl. 19-22 Referat dato 18. juni 2009 Sted Blåhøj Multihus Deltagere
Læs mereMultifunktionel jordfordeling i Nordfjends - et kommunalt pilotprojekt ved Collective Impact
Multifunktionel jordfordeling i Nordfjends - et kommunalt pilotprojekt ved Collective Impact Natur & Miljø 2017 7. juni 2017 Ved planlægger Line Byskov Projektområdet - Nordfjends Hvordan kan fremtidens
Læs mereMål, virkemidler og finansiering for den kommunale naturindsats
Mål, virkemidler og finansiering for den kommunale naturindsats 2012-2015 Ved chefkonsulent Troels Garde Rasmussen, KL trr@kl.dk, tlf. 3370-3803 Politisk temadag 13. april 2012 i Vejle Proces - tidsplan
Læs mereUdmøntning af den nye integrationspulje
Stab og Udvikling Dato: 27. september 2016 Tlf. dir.: 4477 6594 E-mail: nins@balk.dk Kontakt: Nina Birthe Sørensen Udmøntning af den nye integrationspulje Kommunalbestyrelsen besluttede på deres møde den
Læs mereNotat. 3. Forsøgsramme vedr. ændret organisering af samarbejder som selvstændig juridisk enhed - budgetsamrådsmodellen.
3. Forsøgsramme vedr. ændret organisering af samarbejder som selvstændig juridisk enhed - budgetsamrådsmodellen Fase 1 - Opstart Inspiration Forsøgsindhold Flere store samarbejder har udtrykt ønske om
Læs mereInformation om pulje til udmøntning af 200 mio. kr. puljen under Grøn Vækst
Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri Information om pulje til udmøntning af 200 mio. kr. puljen under Grøn Vækst 1. Baggrund Det fremgår af aftalen om Grøn Vækst, at kommuner og regioner får
Læs mereEjendomsmæssig forundersøgelse for kvælstofvådområdeprojekt Skive Karup
Skive Kommune Ejendomsmæssig forundersøgelse for kvælstofvådområdeprojekt Skive Karup Version 1.1 - September 2017 1 Indhold Resume... 3 Indledning og baggrund... 3 Formål... 3 Beskrivelse af projektområdet...
Læs mereNye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet
AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR MILJØVIDENSKAB/ DC E 15. Januar 2014 Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet Berit Hasler, Seniorforsker I samarbejde
Læs mereFælles løsninger - for natur og landbrug. René Lund Chetronoch, formand for DN Svendborg
Fælles løsninger - for natur og landbrug René Lund Chetronoch, formand for DN Svendborg Om collective Impact - en metode udviklet af RealDania Nogle samfundsproblemer er for komplekse til, at én organisation
Læs mereNatura 2000-handleplan Nipgård Sø. Natura 2000-område nr. 36. Habitatområde H36
Natura 2000-handleplan 2016 2021 Nipgård Sø Natura 2000-område nr. 36 Habitatområde H36 Titel: Natura 2000-handleplan 2016-21 for Nipgård Sø Udgiver: Silkeborg Kommune År: 2017 Forsidefoto: Nipgård Sø.
Læs mereIndstilling. Tillæg til Aftale om samarbejde mellem Århus Kommune og Miljøministeriet ved Skov- og Naturstyrelsen om skovrejsning. 1.
Indstilling Til Århus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 25. september 2008 Tillæg til Aftale om samarbejde mellem Århus Kommune og Miljøministeriet ved Skov- og Naturstyrelsen om skovrejsning ved
Læs mereHelhedsplanlægning i fællesskab Planlægning for og med landbruget Vingsted Konferencecenter 25.-26. november 2014
Helhedsplanlægning i fællesskab Planlægning for og med landbruget Vingsted Konferencecenter 25.-26. november 2014 Dagens program Formiddag 8.30-8.45 Baggrunden for et nyt samarbejde 8.45-9-15 Samarbejde
Læs mereKommuneplan Naturtema Grønt Danmarkskort. Møde i Det Grønne Råd den 27. februar 2017 v/ Dorit Fruergaard
Kommuneplan 2017-2029 Naturtema Grønt Danmarkskort Møde i Det Grønne Råd den 27. februar 2017 v/ Dorit Fruergaard Naturtema KP13 Retningslinjer og udpegninger: Beskyttede naturtyper og diger (og ammoniakfølsom
Læs mere