med prostata stent Baggrund
|
|
- Sebastian Asmussen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Strålebehandling med prostata stent Af Cheffysiker Jesper Carl, Aalborg Sygehus og Overlæge Mats Holmberg, onkologisk afdeling, Aalborg Sygehus Jesper Carl, Cheffysiker, Afdelingen for medicinsk fysik, onkologisk afdeling, Aalborg Sygehus Mats Holmberg, Overlæge, Onkologisk afdeling, Aalborg Sygehus Baggrund Kræft i prostata kan helbredes med operation eller strålebehandling. Strålebehandling kan enten gives ved at bruge radioaktive kilder, der lægges op i prostata og stråler indefra (brachyterapi) eller med strålebehandling, der gives udefra med et stråleapparat (ekstern strålebehandling). En af udfordringerne ved ekstern strålebehandling af prostata er den store bevægelighed af prostata inde i bækkenet. Prostatas position er afhængig af blandt andet af fyldning af endetarmen. Ekstern strålebehandling gives sædvanligvis over mange behandlingsdage, typisk 39, og prostata kan flytte sig op helt op til 2 cm fra dag til dag. For at kompensere for usikkerheden af placeringen af prostata inde i kroppen, er der traditionelt anvendt relativt store strålefelter, som sikrer, at prostata bliver ramt hver dag under strålebehandlingen uanset positionen. Konsekvensen af store strålefelter er, at det bestrålede volumen i bækkenet bliver 6-8 gange større end volumen af selve prostataen. Organer som blære og endetarm ligger i umiddelbar nærhed af prostata, henholdsvis ovenover og bagved. Derfor vil et stort bestrålet volumen i bækkenet øge risikoen for, at store dele af henholdsvis blære og endetarm ligger i det bestrålede område. Herved forøges risiko for alvorlige permanente bivirkninger (senbivirkninger) i disse organer. Permanente bivirkninger efter strålebehandling kan være blødninger, kroniske betændelsestilstande (inflammation), nedsat bevægelighed i blære eller endetarm (fibrose) eller vævsdød (nekrose). Skader som kan betyde at patienter må leve med f.eks. hyppig trang til og/ eller smerter ved vandladning eller afføring. Graden af bivirkninger afhænger, udover det bestrålede volumen, også af den givne stråledosis. Flere internationale undersøgelser har indenfor de sidste ti år forsøgt at finde ud af, om en øget stråledosis nedsætter risikoen for såkaldt biokemisk tilbagefald af prostata kræft, dvs. stigning i prostata specifikt antigen (PSA) i blodet. Disse undersøgelser har samstemmende bekræftet, at en øget stråledosis mindsker risikoen for biokemisk tilbagefald. Men de samme undersøgelser har samtidigt vist en forøget risiko for senbivirkninger ved øget stråledosis, hvis man bruger store strålefelter. Såfremt bevægeligheden af prostata kan nedsættes eller kompenseres, vil en reduktion i størrelsen af anvendte strålefelter være mulig. Der udvikles rundt om i verden en række forskellige teknikker i forsøget på netop det, for på den måde at forbedre nøjagtigheden i strålebehandling, så at mindre strålefelter kan anvendes. Alle teknikker har det til fælles, at de forsøger at gøre kræftknuden synlig, når patienten ligger under stråleapparatet. Den aktuelt mest udbredte teknik er indlæggelse (implantation) af guldstykker i prostata med en kanyle via 8
2 endetarmen. Guldstykkerne kan efter anlæggelse anvendes som markører eller sigtekorn for stråleapparatet. Moderne strålekanoner er udstyret med røntgensystemer, som kan se de indlagte sigtekorn og bestemme deres position. Med sådanne teknikker kan man afsløre prostatas egentlig placering hver dag og opnå at bestråle en prostata med få millimeters nøjagtighed. Brug af guldstykker som markører er aktuelt den mest udbredte metode. Guldstykkerne er imidlertid ikke nødvendigvis den mest optimale form for markør. Implantationen af guldstykker indebære en risiko for blødninger, og guldstykkerne kan i sjældne tilfælde glide ud. Implantationen kan mislykkes, så markørerne ikke bliver anlagt i selve prostata, men i vævet omkring. Desuden er guldmarkørerne vanskelige at se på magnetisk resonans (MR) scanning. MR er væsentlig bedre end computer tomografi (CT) scanning, når prostatavævet skal defineres (indtegnes) i forbindelse med planlægning af den eksterne strålebehandling. Det har vist sig at indtegning på CT scanning generelt overvurderer størrelsen af prostata med procent. Indtegning på MR vil således reducere volumen af både blære og endetarm som bestråles. CT scanning bruges til planlægning af strålebehandling. CT og MR scanning kan kombineres (fusioneres). Efterfølgende kan indtegning af prostata udføres på MR scanningen og overføres til CT scanningen. Da prostata kan flytte sig mellem de to scanninger, er det nødvendigt med reference punkter i prostata. En markør i prostata, som kan ses på begge typer af scanning, er derfor interessant. Det er tilfældet med prostata stenten, og det var oprindeligt en del af baggrunden for at Onkologisk og Urologisk afdeling på Aalborg Sygehus indledte et samarbejde med det danske firma PNN Medical, med henblik på at undersøge om prostata stent (se fakta boks) kunne være et alternativ til guldmarkører. Stenten har andre fordele, f.eks. at den repræsenterer et relativt stort objekt, der ligger i hele prostatas længde, hvilket giver en god positionsbestemmelse. Stenten kan anlægges med et kateter gennem urinrøret og kan fjernes igen, når strålebehandlingen er afsluttes, så der ikke efterlades fremmedlegemer i prostata. Endelig kan stenten anlægges på onkologisk afdeling, hvilket forenkler logistikken i forbindelse med planlægning og udførelse af strålebehandlingen. Anlæggelse af stenten Stenten anlægges ambulant. Inden anlæggelse bestemmes den længde stenten skal have ved at udmåle længden af prostata på en MR scanning. Der lægges en lokal bedøvelse ved at sprøjte lidokain gel ind i urinrøret. Stenten er monteret på et specielt indføringsrør. Et ballon kateter trækkes igennem indføringsrøret, som efterfølgende føres ind gennem urinrøret. Når stenten er indført, blæses ballonen på kateteret op med røntgenkontrast, så ballonen bliver synlig i røntgen gennemlysning. Det sikres, at ballonen ligger ved prostatas udmunding i blæren. Når stenten er placeret korrekt i prostata, dvs. stenten ligger fra lige ovenfor lukkemusklen i urinrøret og op til bunden af blæren, skylles den igennem med ml varmt vand (50oC). Det varme vand får den nederste del af stenten til Prostata stent på indføringsudstyr 9
3 at udvide sig og forankrer dermed stenten i prostata. Samtidigt slipper stenten indføringsrøret. Herefter kan ballonen tømmes og indføringsrør og kateter kan trækkes ud og stenten efterlades i prostata. Planlægning og behandling Ca. en uge efter anlæggelse at stenten laves CT og MR scanning. Disse to scanninger fusioneres, dvs. sættes sammen ved at bruge afbildningen af stenten i de to scanninger. Efterfølgende laves en indtegning af prostata på MR scanningen og overføres til CT scanningen, som derefter anvendes til at lave planlægningen af strålebehandlingen. Hver af de efterfølgende 39 strålebehandlinger starter med at stentens position bestemmes ved hjælp af to røntgenbilleder. En robot sørger for at lejet, hvor patienten ligger, flyttes og vippes, så stenten ligger præcis i midten af strålefeltet. Når positionen er korrekt gives strålebehandlingen. griber fat om prostata stenten. Der skylles med koldt vand (5oC), hvilket gør stenten blød, så den kan trækkes ud som en ca.1 meter lang snoet tråd. Kliniske undersøgelser En indledende undersøgelse skulle undersøge anvendeligheden af en eksisterende prostata stent (Memokath028 ), som markør til strålebehandling. Denne prostata stent er udviklet til behandling af vandladningsbesvær forårsaget af godartet forstørrelse af prostata. Det viste sig imidlertid, at den eksisterende stent type havde en uforholdsmæssig stor risiko for at flytte sig (glide op i blæren), hvis Fjernelse af stenten Tre måneder efter strålebehandlingen er afsluttet vil de akutte bivirkninger i forbindelse med strålebehandlingen være klinget af. På det tidspunkt fjernes stenten ved et ambulant besøg. I lokalbedøvelse føres et bøjeligt kikkertinstrument (fleksibelt cystoskop) igennem urinrøret op i prostata. En lille gribetang føres gennem cystoskopet og Røntgen billede med stent i prostata og kontrast i ballon. Bemærk at stent kraven er udfoldet efter opvarmning. prostata ikke er tilstrækkelig forstørret, hvilket er tilfældet hos ca. to tredjedele af patienter med prostatakræft. En ny type stent, Memocore028 med en bedre forankring i prostata, blev efterfølgende udviklet. En ny klinisk undersøgelse blev designet 10
4 med henblik på at undersøge, om den nye prostata stent er egnet som markør til ekstern strålebehandling. Undersøgelsen blev påbegyndt i marts 2007 og afsluttet maj En vigtig forudsætning for at kunne anvende stenten som markør er at sikre, at prostata stenten ikke flytter sig inde i prostata efter anlæggelsen. En forskydning af stenten i prostata vil indebære en potentiel risiko for, at dele af prostata ikke bliver ramt ved de daglige strålebehandlinger. At stenten ligger korrekt blev kontrolleret ved daglige røntgenoptagelser, der vil afsløre, hvis stenten er gledet ud af prostata og op i blæren (dislokation). Ved en dislokation vil stenten nemlig rotere, ud over hvad der er fysisk muligt, hvis den fortsat sad i prostata. Små forskydninger af stenten i selve prostata blev undersøgt ved at anvende gentagne MR scanninger. Anvendelsen af stenten som markør vil hypotetisk betyde færre bivirkninger efter strålebehandling. Vi vil derfor forvente at brugen af prostata stent giver færre bivirkninger sammenholdt med brugen af guldmarkører. Det kan den netop afsluttede undersøgelse ikke svare direkte på, da det primære formål var at undersøge om stenten kunne bruges som markør. Dog kan man få en ide om, at det forholder sig sådan, ved at sammenholde bivirkninger og effekt i denne undersøgelse med eksisterende viden om brugen af guldmarkører fra litteraturen. Akutte bivirkninger i forbindelse med anlæggelse og fjernelse af stenten blev registreret. Akutte vandladningsbivirkninger undervejs i strålebehandlingen blev fulgt ved at bruge den internationale prostata symptom score (ipss), der er et valideret spørgeskema. Spørgeskemaet blev udleveret til patienterne inden stent anlæggelse, en uge efter anlæggelse, midtvejs og ved afslutningen af strålebehandlingen, umiddelbart før fjernelsen og en måned efter fjernelse af stenten. Efter afslutning af strålebehandling bliver alle patienter fulgt i mindst fem år med registrering af bivirkninger og effekt. Ved de årlige ambulatorium besøg scores senbivirkninger efter strålebehandlingen med et internationalt score system (RTOG) der udfyldes af læge eller sygeplejerske. Desuden tages blodprøver til bestemmelse af prostata specifikt antigen (PSA) med henblik på at afsløre biokemisk tilbagefald af sygdommen i form af stigende PSA niveau i blodet. Fusioneret CT (røntgen) og MR (magnetisk resonans) scanning prostata stent midt i billedet. Afgrænsning af prostata ses tydeligt som en mørk zone på MR men ikke på CT billederne. 11
5 Foreløbige resultater Undersøgelsen viste, at risikoen for at stenten flytter sig i behandlingsperioden er lille. Godt 3 % af de indsatte stent gled op i blæren. De måtte tages ud og erstattes af nye markører. Med de gentagne MR undersøgelser kunne der ikke påvises forskydninger. Så stenten er en god markør for prostata i den forstand at stentens position også præsenterer prostataens position. Anlæggelse af stenten viste sig indledningsvis at være lidt problematisk. Der var blandt de første patienter i undersøgelsen en risiko for at stenten ikke kom på plads i prostata, men blev anlagt for lavt. Dette viste sig at være en svaghed ved anlæggelsesmetoden. Lukkemusklen i urinrøret er ikke synlig på røntgen gennemlysning og en for lav anlæggelse indebærer risiko for utæthed (inkontinens) og smerter / ubehag ved at have stenten siddende. Efter en vis indlæringsperiode blev stenten anlagt korrekt, men anlæggelsesmetoden har i sin nuværende form en indbygget en risiko for indledningsvise problemer, når nye og uerfarne læger starter med at anlægge stent. Undersøgelsen viste, at komplikationer ved anlæggelse af stent i form af infektion, smerter, smerter ved vandladning er sammenlignelige med anlæggelse af guldmarkører. Anlæggelse af guldmarkører indebærer risiko for blødninger fra tarmen og blod i urinen. Blod i urinen ses i mindre grad ved anlæggelse af stent. Men undersøgelsen påviste en uventet risiko for kortvarigt vandladningsstop (urin retention) i forbindelse med anlæggelse og specielt fjernelse af stent. Retention optræder indenfor det første døgn efter anlæggelsen og kræver anlæggelse af et kateter. Fænomenet skyldes formodentlig små sår eller rifter i urinrøret efter indgrebet, hvilket kan føre til at lukkemusklen i prostata kramper og lukker af for vandladningen. Kramperne aftager efter tre til fem dage, hvorefter kateteret kan fjernes og vandladningen igen er normal. I Onkologisk Afdeling laves i de kommende år en undersøgelse, hvor de akutte bivirkninger og deres betydning for f.eks. livskvaliteten undersøges hos et større antal patienter med prostata stent. Strålebehandling af prostata kan ikke undgå at give akutte bivirkninger undervejs i behandlingen i form af vandladningssymptomer, da både blærebund og ikke mindst urinrøret i prostata får fuld stråledosis. Graden af vandladningsbivirkninger, målt ved hjælp af ipss spørgeskemaer, viste at bivirkningerne hos patienter med stent ikke adskiller sig fra bivirkningerne registreret undervejs i strålebehandlingen hos patienter med guldmarkører. De akutte strålebivirkninger topper 2-3 uger efter endt strålebehandling og klinger af i løbet af 3-6 måneder efter endt strålebehandling. Undersøgelsen viste tillige at vandladnings-symptomerne hos stent-patienterne, målt med ipss, en måned efter fjernelse af stenten var tilbage på nøjagtigt det samme niveau, som inden stenten blev anlagt og strålebehandlingen påbegyndt. Hvad angår sene bivirkninger udvikles de over tid. Derfor sammenlignes frekvensen af sene bivirkninger ofte på et bestemt tidspunkt f.eks. fem år efter endt strålebehandling. Middel observations- tiden på stent patienter er foreløbig kun ca. 3 år. Men selv hvis frekvensen af senbivirkninger på nuværende tidspunkt fremskrives til fem år, er de fortsat lave sammenholdt med resultater fra andre undersøgelser i litteraturen. Men kun ved at følge patienter behandlet med stent i længere tid og lave flere sammenlignende studier, kan det afgøres med sikkerhed om bivirkningerne er mindre. Resultaterne for patienter med stent skal sammenlignes med tilsvarende og tidssvarende resultater for guldmarkør patienter. Der pågår derfor i Onkologisk Afdeling netop nu en ny undersøgelse, hvor senbivirkninger hos stent-patienterne sammenlignes med en opgørelse for tilsvarende patienter behandlet i samme periode, men med guldmarkører. Effekten af strålebehandlingen målt på biokemisk tilbagefald af sygdommen er, sammenholdt med data fra 12
6 Strålekanon klargøres, Jørgen Jørgensen Fotografi litteraturen, også i den gode ende. Umiddelbart vil man dog ikke forvente en bedre effekt af behandlingen, da effekten afhænger af stråledosis, som ikke blev ændret i denne undersøgelse. Men hvis undersøgelsen fortsat viser meget få senbivirkninger, har anvendelsen af stenten potentiale for at øge stråledosis ud over, hvad der anvendes i dag. Fremtidig udvikling Der er flere undersøgelser, der tyder på at anvendelsen af avancerede MR scanninger med kontrast kan udpege de kræftbærende områder i prostata, som potentielt skal have en større stråledosis. Hvis små delområder i prostata skal behandles til højere doser, vil det stille krav til en præcis monitorering af position af prostata, mens stråleapparatet kører. Det har vist sig i tidligere studier, udført sammen med Aalborg Universitet, at det er muligt at monitorere stenten på specielle billeder taget med et kamera, der sidder i strålefeltet bagved patienten. Teoretisk kan man forestille sig, at strålefelterne så kan følge med stenten, hvis den flytter sig. Teknikken er endnu ikke tilgængelig til klinisk brug på stråleapparater, men er under udvikling. Det er ikke utænkeligt at en sådan behandlingsteknik vil være tilgængelig indenfor de næste fem år. Hvis stråledosis øges, vil der være øget risiko for senbivirkninger i urinrøret i prostata. Det er derfor ikke uinteressant at kunne skåne urinrøret ved at afskærme det under strålebehandlingen. Prostata stenten ligger netop i urinrøret og synliggør urinrørets forløb i prostata. Teoretisk kan man lave specielle stråleplaner hvor urinrøret afskærmes. De første teoretiske studier er gjort i afdelingen, og de viser, at det er muligt at lave stråleplaner, hvor dosis til urinrøret reduceres væsentligt. FAKTA BOX En prostata stent, er en lille metalspiral med ydre diameter på 8 mm viklet af en 0,65 mm tråd fremstillet af Nitinol. Nitinol er en legering fremstillet ud fra ren nikkel og titanium, der smeltes sammen i en speciel vakuumovn. Nitinol metal kan deformeres ved lav temperatur. Ved efterfølgende opvarmning kan Nitinol vende tilbage til sin oprindelige form fra før deformationen. 13
Ekstern strålebehandling
Ekstern strålebehandling Hvordan virker strålebehandling på prostatakræft? Formålet med strålebehandling er at ødelægge prostatakræftcellerne og samtidigt at begrænse beskadigelsen af andre celler mest
Læs mereAktiv overvågning er en metode til at føre kontrol med prostatakræft hos mænd, som ikke har symptomer af deres sygdom.
Aktiv overvågning? Hvad er forskellen på watchful waiting og aktiv overvågning? Begge metoder er beregnet på at undgå unødvendig behandling af prostatakræft. I begge tilfælde bliver du overvåget. Der er
Læs mereOperation for forstørret blærehalskirtel (prostata) - TUR-P
Urologisk Afdeling - Fredericia Operation for forstørret blærehalskirtel (prostata) - TUR-P Vejledning til patienter www.fredericiasygehus.dk Hvad er en forstørret blærehalskirtel? Alle mænd har en blærehalskirtel.
Læs merePatient- information
Patientinformation Denne patient information er en vejledning, som kan bruges under behandlingsperioden. Den er tænkt som et supplement til den information, der gives af lægen eller sygeplejersken. Behandlingen
Læs mereUrologisk Afdeling - Fredericia Laserbehandling af forstørret blærehalskirtel - laser TUR-P
Urologisk Afdeling - Fredericia Laserbehandling af forstørret blærehalskirtel - laser TUR-P Vejledning til patienter www.fredericiasygehus.dk Hvad er en forstørret blærehalskirtel? Alle mænd har en blærehalskirtel.
Læs mereAnlæggelse, skift og fjernelse af JJ-kateter
Urologisk Afdeling - Fredericia Anlæggelse, skift og fjernelse af JJ-kateter Vejledning til patienter www.fredericiasygehus.dk Hvad er et JJ-kateter? Et JJ-kateter er et tyndt hult gummirør, der har en
Læs merePatientvejledning. Uracyst. Kondroitinsulfat 2,0 %
Patientvejledning Uracyst Kondroitinsulfat 2,0 % 2 Forord Denne vejledning er til dig som skal i behandling med Uracyst. Vejledningen er tænkt som et supplement til den information, som du får af din læge
Læs mereFjernelse af blærepolypper med Hexvix - TUR-B med Hexvix
Urologisk Afdeling - Fredericia Fjernelse af blærepolypper med Hexvix - TUR-B med Hexvix Vejledning til patienter www.fredericiasygehus.dk Hvad er en blærepolyp? En polyp er en udvækst af celler i blærens
Læs mereUrininkontinens hos mænd
Prostatakræftforeningen PROPA Jernbanegade 23 B 4000 Roskilde Telefon 33 12 78 28 sekretariat@propa.dk www.propa.dk Urininkontinens hos mænd Prostatakræftforeningen Foreningen har til formål at hjælpe
Læs mereMR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft
MR- skanning forbedrer diagnostik af prostatakræft MR-skanning er det bedste billedværktøj til at finde kræft i prostata og kommer til at spille en stor rolle i diagnostik og behandling af sygdommen i
Læs mereHØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 16. juni 2011
HØJESTERETS DOM afsagt torsdag den 16. juni 2011 Sag 201/2009 (2. afdeling) Patientskadeankenævnet (kammeradvokaten ved advokat Benedicte Galbo) mod A (advokat Lasse Dalberg) I tidligere instans er afsagt
Læs mereDeltagerinformation. Et videnskabeligt forsøg med to forskellige doseringer af strålebehandling til patienter opereret for brystkræft
Deltagerinformation Et videnskabeligt forsøg med to forskellige doseringer af strålebehandling til patienter opereret for brystkræft Protokoltitel: Hypofraktioneret versus normofraktioneret helbrystbestråling
Læs mereHVORDAN VIRKER ELEKTRISK BÆKKENBUNDSSTIMULATION?
HVORDAN VIRKER ELEKTRISK BÆKKENBUNDSSTIMULATION? Kontinensstimulation med EMS (Elektrisk Muskel Stimulation) er en terapeutisk, sikker og meget effektiv behandling for inkontinens. Metoden er anbefalet
Læs mereInterventionel Onkologi Patientinformation
Interventionel Onkologi Patientinformation Interventionel Radiologi: Dit alternativ til åben kirurgi www.dfir.dk Dansk Forening for Interventionel Radiologi www.cirse.org Cardiovascular and Interventional
Læs merePatientinformation. Veneblodprop i benet. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Klinik Medicinsk Center
Patientinformation Veneblodprop i benet Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Klinik Medicinsk Center 2 Veneblodprop i benet De har lige fået besked om, at De har en veneblodprop /dyb årebetændelse
Læs mereMitomycin (mitomycin) Blæreskylning med Mitomycin
DK Mitomycin (mitomycin) Blæreskylning med Mitomycin Denne brochure er tænkt som en vejledning til din behandling. Den behandling du kommer til at gennemgå, kan eventuelt afvige fra det beskrevne. Informationen
Læs mereRift ved endetarmen. Jægersborg Allé 14, 2920 Charlottenlund, tlf: 3964 1949, e-mail: info@phdanmark.dk, www.phdanmark.dk
Rift ved endetarmen Jægersborg Allé 14, 2920 Charlottenlund, tlf: 3964 1949, e-mail: info@phdanmark.dk, www.phdanmark.dk 1 Rift ved endetarm En rift ved endetarmen opstår ofte i forbindelse med en periode
Læs mereMulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation
Mulighed for diagnosen endometriose uden kikkeroperation Oversat til dansk af Maria Lajer med tilladelse fra Human Reproduction. Denne artikel blev trykt først i Human Reproduction 2009;24(5):1012-7 BAGGRUND:
Læs mereAnlæggelse af topkateter
Patientinformation Anlæggelse af topkateter (suprapubiskateter) Dagkirurgisk Center Hvad er et topkateter? Et topkateter er et bøjeligt rør, som bliver ført gennem huden på maven direkte til blæren for
Læs merePatientvejledning. Vandladningsbesvær. Forstørret prostata
Patientvejledning Vandladningsbesvær Forstørret prostata Vandladningsbesvær hos mænd skyldes oftest lidelser i blære eller prostata. Den hyppigste årsag er godartet forstørrelse af prostata. Anatomi Blærehalskirtlen,
Læs mereNedsynkning. Vejledning til dig, der skal opereres for. nedsynkning. Nedsynkning Januar 2012 Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling
Hillerød Hospital Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Nedsynkning Vejledning til dig, der skal opereres for nedsynkning Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling Hillerød Hospital Vejledning til dig, der skal opereres
Læs mereOperation for forstørret blærehalskirtel - Prostata
Patientinformation Operation for forstørret blærehalskirtel - Prostata www.friklinikkenregionsyddanmark.dk Ambulatoriet 1 Denne pjece indeholder information om forstørret blærehalskirtel og dertilhørende
Læs mereBehandling af brystkræft efter operation
Patientinformation DBCG 2015-d (Docetaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt som
Læs mereHvordan diagnosticeres prostatakræft
Hvordan diagnosticeres prostatakræft Du går måske til lægen, hvis du har problemer, når du skal tisse eller er bekymret over prostata problemer. Det kan også øge risikoen for at du får prostatakræft, hvis
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i tyk- og endetarm
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i tyk- og endetarm PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereRøntgenstråling - er der en risiko?
Mange mennesker er utrygge ved røntgenstråling Denne patientinformation fortæller dig om, hvad risikoen er ved den røntgenstråling, som anvendes hér på røntgenafdelingen. Risiko Vi udsættes daglig for
Læs mereBrug og pleje af PICC-line
Patientinformation Brug og pleje af PICC-line En PICC-line (perifert indsat centralt kateter) er et tyndt polyurethan kateter der sidder i en vene i overarmen. Katetret lægges vha. ultralyd og bruges til
Læs mereFjernelse af forsnævring ved overgangen mellem din urinleder og dit nyrebækken - Hynes Andersen
Urologisk Afdeling - Fredericia Fjernelse af forsnævring ved overgangen mellem din urinleder og dit nyrebækken - Hynes Andersen Vejledning til patienter www.fredericiasygehus.dk Indlæggelse på Urologisk
Læs mereJuvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA) Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan stilles diagnosen? Lægen kalder sygdommen
Læs mereMålepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder
Målepunkter vedr. urologi for Sundhedsstyrelsens tilsyn med private behandlingssteder 6. oktober 2014 1. Krav til udstyr 1.1 Det blev undersøgt om behandlingsstedet var i besiddelse af det nødvendige apparatur,
Læs merePatientinformation. Kræft i tyktarmen eller endetarmen
Patientinformation Kræft i tyktarmen eller endetarmen Kvalitet døgnet rundt Kirurgisk afdeling Kræft i tyktarmen eller endetarmen Forberedelse til operation og smertebehandling: Operationen foretages af
Læs merePatientvejledning. Forsnævret urinrør. Striktur af urethra
Patientvejledning Forsnævret urinrør Striktur af urethra Forsnævret urinrør ses relativ hyppigt. Det kan være medfødt, men oftest opstår forsnævring af urinrøret som følge af skader mod urinrøret eller
Læs merePatientinformation. Tarmslyng. Kvalitet døgnet rundt. Kirurgisk Afdeling
Patientinformation Tarmslyng Kvalitet døgnet rundt Kirurgisk Afdeling Tarmslyng Tarmslyng er en fællesbetegnelse for en akut tilstand med ophævet passage af luft og afføring gennem tarmsystemet. I tyndtarmen
Læs mereOrgankirurgisk Afdeling. PEG-sonde. Patientinformation. www.koldingsygehus.dk
Organkirurgisk Afdeling PEG-sonde Patientinformation www.koldingsygehus.dk Hvad er en PEG-sonde? En PEG-sonde er en tynd slange, som er placeret gennem huden på maven direkte ind i mavesækken. Sonden
Læs merekimcelletumorer Børnecancerfonden informerer
kimcelletumorer i kimcelletumorer 3 Tumormarkører En del kimcelletumorer udskiller særlige hormoner i blodet, som alfafoetoprotein (AFP) og human chorion gonadotropin (HCG). Hormonniveauet i blodet kan
Læs mereLyme Artrit (Borrelia Gigt)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Lyme Artrit (Borrelia Gigt) Version af 2016 1. HVAD ER LYME ARTRIT (BORRELIA GIGT) 1.1 Hvad er det? Borrelia gigt (Lyme borreliosis) er en af de sygdomme,
Læs mereHenoch-Schönlein s Purpura
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Henoch-Schönlein s Purpura Version af 2016 1. HVAD ER HENOCH- SCHÖNLEIN S PURPURA? 1.1. Hvad er det? Henoch-Schönleins purpura (HSP) er en tilstand med inflammation
Læs mereKikkertoperation for prostatakræft Baggrund Udvælgelse af den rette patient
Kikkertoperation for prostatakræft Af overlæge Johan Poulsen, ansat ved Urologisk Afdeling, Aalborg Sygehus. Siden januar 2000 desuden ansat som deltidsoverlæge med speciale i kikkertkirurgi ved King s
Læs mereBrug og pleje af Port a Cath
Patientinformation Brug og pleje af Port a Cath Kvalitet døgnet rundt Onkologisk Ambulatorium Noter 2 Port a Cath En port a cath (port) er en lille beholder med gummimenbran, der opereres ind under huden
Læs mereInformation om fjernelse af et stykke tyktarm ved kikkertoperation
Patientinformation Information om fjernelse af et stykke tyktarm ved kikkertoperation - Laparoskopisk colonresektion Velkommen til Vejle Sygehus Organkirurgisk Afdeling Information om fjernelse af et
Læs mereProtokolresume: nyretumorer, dels spredning af tumorceller i forbindelse med udtagning af vævsprøve.
Protokolresume: Forsøgets titel: Perfusion skanning af nyretumorer Forsøgsansvarlige: Overlæge Nessn H. Azawi, Urologisk afdeling D, Roskilde Sygehus. Formål: At forbedre diagnostikken mhp. at undgå dels
Læs merePatientinformation. Bedøvelse
Patientinformation Bedøvelse Kvalitet Døgnet Rundt Anæstesi- og operationsafdelingen Samtale med anæstesilægen Indledning Denne pjece skal give dig nogle praktiske oplysninger omkring fuld bedøvelse, ryg-
Læs mereBlod i afføringen. Blod i afføringen kan være synlig eller kan opdages ved en afføringstest, såkaldt "okkult blod".
Blod i afføringen Blod i afføringen kan være synlig eller kan opdages ved en afføringstest, såkaldt "okkult blod". Forekomst I den almindelige befolkning observerer 20% blod i afføringen i løbet af et
Læs merePatientinformation. Brystimplantater 3. Velkommen til Vejle Sygehus. Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling
Patientinformation Brystimplantater 3 Velkommen til Vejle Sygehus Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling 1 2 Information om brystimplantater 3 Husk at du er velkommen til at tage en pårørende eller bekendt
Læs mereBehandling af brystkræft efter operation
Patientinformation DBCG 2015-b,t (Paclitaxel) Behandling af brystkræft efter operation Denne information supplerer vores mundtlige information om den behandling, vi anbefaler dig. Informationen er tænkt
Læs mereREGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN. Ændring af ydelsesbeskrivelse for intern medicin og kirurgi
REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN c/o Danske Regioner Dampfærgevej 22, Postbox 2593, 2100 København Ø Tlf. 35 29 81 00 RLTN OK-Nyt Praksis nr. 032-12 Ændring af ydelsesbeskrivelse for intern medicin og
Læs mereAnæstesiologisk Afdeling. Anæstesi (bedøvelse) Patientinformation
Anæstesiologisk Afdeling Anæstesi (bedøvelse) Patientinformation FØR BEDØVELSEN Før bedøvelsen skal du tilses af en anæstesilæge. Dette kan ske ved den kirurgiske forundersøgelse eller på selve operationsdagen.
Læs mereForstoppelse. Til patienter og pårørende. Vælg farve. vejledning og behandling af forstoppelse (obstipation) Børne- og ungeklinikken
Til patienter og pårørende Forstoppelse vejledning og behandling af forstoppelse (obstipation) Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Børne- og ungeklinikken Hvor tit har børn normal afføring? Hvad er forstoppelse?
Læs mereINDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Lidokain FarmaPlus injektionsvæske, opløsning 10 mg/ml og 20 mg/ml Lidocainhydrochlorid
INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Lidokain FarmaPlus injektionsvæske, opløsning 10 mg/ml og 20 mg/ml Lidocainhydrochlorid Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du får indgivet medicinen. Gem indlægssedlen.
Læs mereDILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Dags dato -- -- -- åå mm-dd
DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation Dags dato -- -- -- åå mm-dd Dit studieløbenummer --------------------- foreligger ikke Dine initialer : Din alder: år Er du mand
Læs mereUrologisk Afdeling - Fredericia Manglende nedsynkning af testikel - operation af børn Vejledning til forældre og børn
Urologisk Afdeling - Fredericia Manglende nedsynkning af testikel - operation af børn Vejledning til forældre og børn www.fredericiasygehus.dk Forberedelse før operationen Det er vigtigt, at dit barn
Læs merePrimær knæledsprotese
Patientinformation Primær knæledsprotese - Førstegangs ledudskiftning af knæ Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling Primær knæledsprotese (Førstegangs ledudskiftning af knæ). Vigtige oplysninger
Læs mereBILAG I PRODUKTRESUME
BILAG I PRODUKTRESUME 1 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Porcilis PCV, injektionsvæske, emulsion til svin 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Hver dosis af 2 ml indeholder: Aktivt stof Porcint circovirus
Læs mereSmertehåndtering og smertelindring under fødslen
Pjece til gravide i Region Syddanmark Smertehåndtering og smertelindring under fødslen regionsyddanmark.dk Smertehåndtering og smertelindring under fødslen Måske har du allerede gjort dig nogle overvejelser
Læs mereDIABETES DIABETES TYPE 2. Diabetes kaldes også sukkersyge. fedtet sidder på maven der er udslagsgivende for, om sygdommen bryder ud.
Diabetes Type 2 DIABETES Diabetes kaldes også sukkersyge. Der findes to forskellige typer diabetes: type 1 og type 2. Når du har type 2-diabetes, reagerer dine celler ikke så godt på insulin det stof,
Læs mereInformation om fjernelse af et stykke af endetarmen
Patientinformation Information om fjernelse af et stykke af endetarmen - Rectumresektion Velkommen til Vejle Sygehus Organkirurgisk Afdeling Fjernelse af et stykke endetarm (rectumresektion) Rev. mar.
Læs mereDelmodernisering af specialerne kirurgi og intern medicin 2009
Delmodernisering af specialerne kirurgi og intern medicin 2009 Indledning I forbindelse med sidste overenskomstforhandling blev parterne enige om at etablere hurtigere og mere smidige moderniseringer af
Læs merePatientinformation. Strumaoperation. Operation på skjoldbruskkirtlen. Kvalitet døgnet rundt. Kirurgisk afdeling Brystcentret
Patientinformation Strumaoperation Operation på skjoldbruskkirtlen Kvalitet døgnet rundt Kirurgisk afdeling Brystcentret Før operationen Efter henvisning er du blevet forundersøgt, og du er blevet enig
Læs mereKorsbåndsrekonstruktion
Patientinformation Korsbåndsrekonstruktion Behandling af skade på korsbåndet Kvalitet Døgnet Rundt Ortopædkirurgisk Afdeling Korsbåndet Du har fået en skade i dit knæled, som har medført, at dit korsbånd
Læs mereRadiograf uddannelsen Modul 10 + 11 Vejle Sygehus
Radiograf uddannelsen Modul 10 + 11 Vejle Sygehus Uddannelsessted: Stråleterapien Sygehus Lillebælt Præsentation af Stråleterapien, Vejle Sygehus Stråleterapien og Medicinsk Fysik gennemfører årligt 23.000
Læs mereBehandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason
Behandling af myelomatose med Revlimid og Dexamethason Vi anbefaler dig medicinsk behandling af din kræftsygdom og håber, at denne pjece kan være en hjælp til at få et overblik over behandlingen. Pjecen
Læs mereCoreTherm varmebehandling. af godartet prostataforstørrelse
CoreTherm varmebehandling af godartet prostataforstørrelse Denne informationsfolder er udarbejdet af ProstaLund AB og er fagligt revideret af: Overlæge Margrethe Andersen og Sygeplejerske / Uroterapeut
Læs mereAnæstesi og operationsafdeling. Anæstesi (bedøvelse) Patientinformation
Anæstesi og operationsafdeling Anæstesi (bedøvelse) Patientinformation FØR BEDØVELSEN Før bedøvelsen skal du tilses af en anæstesilæge. Dette kan ske ved den kirurgiske forundersøgelse eller på selve operationsdagen.
Læs mereOrgankirurgisk Afdeling. Mavesår. Patientinformation. www.koldingsygehus.dk
Organkirurgisk Afdeling Mavesår Patientinformation www.koldingsygehus.dk Hvad er et mavesår? Sår i mavesæk eller tolvfingertarm. Hos raske personer er slimhinden i mavesæk og tolvfingertarm intakt og
Læs merePatientinformation. Akut bugspytkirtelbetændelse
Patientinformation Akut bugspytkirtelbetændelse Kvalitet Døgnet Rundt Kirurgisk Afdeling Akut bugspytkirtelbetændelse Bugspytkirtlen producerer enzymer, som medvirker til fordøjelsen af kosten, vi spiser.
Læs mereBehandling af Myelomatose med Velcade og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit
Patientinformation Behandling af Myelomatose med Velcade og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Præparatnavne
Læs merePatientvejledning. Betændelse i udposninger på tyktarmen. Diverticulitis
Patientvejledning Betændelse i udposninger på tyktarmen Diverticulitis Udposninger - også kaldet divertikler - på tyktarmen er en tilstand, som følger med alderen. I 40-50 års alderen har halvdelen af
Læs mereFokuserede ophold. Fokuserede ophold i den urologiske speciallægeuddannelse. Bilag 2 til Målbeskrivelse for speciallægeuddannelse i urologi
Bilag 2 til Målbeskrivelse for speciallægeuddannelse i urologi Fokuserede ophold Fokuserede ophold i den urologiske speciallægeuddannelse (revideret 29.04.2004) 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2
Læs merePatientinformation om igangsættelse af fødsler
Patientinformation om igangsættelse af fødsler Denne pjece gælder kun for kvinder, som ikke tidligere har fået foretaget kejsersnit eller andre større operationer på livmoderen. I Danmark sættes ca. 25
Læs mereBehandling af bruskskade i knæ med mikrofraktur - patellofemoralleddet
Behandling af bruskskade i knæ med mikrofraktur - patellofemoralleddet Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Idrætsklinikken Før operationen Du må ikke være syg eller have sår, udslæt,
Læs mereHvis du er interesseret i brachyterapi som behandling, vil din læge se på følgende faktorer for at finde ud af, om du er egnet til behandlingen.
Brachyterapi Hvordan foregår brachyterapi? Ved brachyterapi indlægges små radioaktive korn i prostata. Hvert korn er på størrelse med et lille ris korn. Kornene forbliver i prostata og bliver ved med at
Læs merePatientinformation. Mavesår. Kvalitet døgnet rundt. Kirurgisk Afdeling
Patientinformation Mavesår Kvalitet døgnet rundt Kirurgisk Afdeling Mavesår Hvad er et mavesår? Hos raske personer er slimhinden i mavesæk og tolvfingertarm intakt og uden sår, fordi den er modstandsdygtig
Læs merePatientinformation. Frossen skulder. - Periartrosis humeroscapularis. www.friklinikkenregionsyddanmark.dk
Patientinformation Frossen skulder - Periartrosis humeroscapularis www.friklinikkenregionsyddanmark.dk 1 Medbring denne vejledning på din operationsdag Denne pjece indeholder information om frossen skulder
Læs merePatientvejledning. Karpaltunnel syndrom. Kikkertoperation og åben operation
Patientvejledning Karpaltunnel syndrom Kikkertoperation og åben operation Karpaltunnel syndrom er en tilstand, hvor følenerverne til fingrene bliver irriteret, og det giver snurren i fingrene og smerter
Læs mereDet er vigtigt at du er godt forberedt til operationen. Din vægt skal være så tæt på et normalt BMI på 25 som muligt og ikke overstige BMI på 30.
Operation for mandlig brystudvikling - Gynækomasti - Amalieklinikken i København Mænd har ligesom kvinder anlæg til dannelse af et bryst, men forskellig hormonpåvirkning af brystkirtelvævet hos de to køn
Læs mereMR-SCANNING AF BUGHULEN
MR-SCANNING AF BUGHULEN Et godt og skarpt billede fra en MR-scanning er ofte en forudsætning for at stille den rigtige diagnose og bestemme den rette behandling. Når du skal have foretaget en MR-scanning,
Læs mereRegionsrådet. Nu offentliggøres de første nationale resultater fra monitoreringen af kræftpakker
Regionshuset Viborg Kvalitet og Sundhedsdata Skottenborg 26 Regionsrådet Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 www.regionmidtjylland.dk Nu offentliggøres de første nationale resultater fra monitoreringen
Læs mere- om behandling med Humira
Patientinformation - om behandling med Humira - Adalimumab Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling Rev. dec. 2008 Information om behandling med Humira Hvordan anvendes Humira? Humira anvendes ved
Læs mereHvis du er i medicinsk behandling aftales medicinering før operationsdagen og på selve operationsdagen med lægen.
Bedøvelse Før konsultationen Den personlige samtale og et højt informationsniveau er afgørende for, at du kan føle dig tryg gennem hele forløbet. Derfor kommer alle patienter indledningsvis til en forundersøgelse
Læs mere2 NÅR DU SKAL BEDØVES
Når du skal bedøves 2 NÅR DU SKAL BEDØVES Samtale med anæstesilægen Inden operationen vil en anæstesilæge spørge til dit helbred, om du har allergi, om der er specielle forhold ved dine tænder. Vi skal
Læs merePROCEDURE Nefrostomikateter
Hospice Sønderjylland Oprettet d. 01-08-2010 af: HLE Sidst revideret d. 23.04.2014 af: TS Nefrostomikateter Godkendt d. 23.04.2014 af: HLE/IAB Skal revideres d. 23.04.2016 af KIG Formål: At sikre korrekt
Læs merePatientvejledning. Frossen skulder
Patientvejledning Frossen skulder En frossen skulder kan opstå spontant, eller den kan udvikles efter en skade eller som komplikation til en operation. En frossen skulder giver smerter og nedsat bevægelighed
Læs mereaarhus arkitekterne a/s 17. april 2009 HOLBÆK SYGEHUS AKUTAFDELING IDÉOPLÆG / BYGGEPROGRAM ombygning af akutafdeling.
HOLBÆK SYGEHUS IDÉOPLÆG / BYGGEPROGRAM Ny Akutafdeling. Udvidelse og ombygning af Akutafdelingen vil betyde, at der bliver gode rammer for modtagelse, udredning og behandling af alle patienter i afdelingen.
Læs mereÅbning mellem huden og endetarmen (Fistel til endetarm)
Åbning mellem huden og endetarmen (Fistel til endetarm) Jægersborg Allé 14, 2920 Charlottenlund, tlf: 3964 1949, e-mail: info@phdanmark.dk, www.phdanmark.dk 1 Hvad er en fistel? En byld i området omkring
Læs mereAllergivaccination i forbindelse med behandling af allergi og astma
Allergivaccination i forbindelse med behandling af allergi og astma 3. august 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Lidt om allergi og astma...3 2.1 Udredning af allergi og astma...3 2.2 Behandlingen
Læs mereArtroskopi af hofteled (Kikkertundersøgelse)
Artroskopi af hofteled (Kikkertundersøgelse) Jægersborg Allé 14, 2920 Charlottenlund, tlf: 3964 1949, e-mail: info@phdanmark.dk, www.phdanmark.dk 1 Information til patienter Vi byder Dem velkommen til
Læs mereURACYST. Chondroitinsulfat 2,0%
URACYST Chondroitinsulfat 2,0% Denne vejledning er til dig, som skal i behandling med Uracyst. Vejledningen er tænkt som et supplement til den information du får af din læge eller sygeplejerske. Blærens
Læs mereUltralydsscanning af avanceret endometriose - anvendelse af ultralydsscanning af rectovaginale infiltrater med indvækst i tarmen
Ultralydsscanning af avanceret endometriose - anvendelse af ultralydsscanning af rectovaginale infiltrater med indvækst i tarmen Medicinsk Forskningsårsstuderende Anne Gisselmann Egekvist Lektor, Overlæge,
Læs mereBehandling for hjernesvulst
Behandling for hjernesvulst Til patienter der indgår i pakkeforløb Det første besøg Ved dit første besøg på Neurokirurgisk Afdeling, kommer du til en samtale. Vi kalder det første besøg for en forundersøgelse,
Læs mereDeltager information
READ, Bilag 10 Fortroligt Side 1 af 7 Deltager information Protokol DBCG 07-READ, dateret 15. oktober 2009. Et videnskabeligt forsøg med to forskellige kombinationer af kemoterapi til patienter med brystkræft.
Læs mereSamlet status. Månedsopdeling. Distribueret. Nogen svar 100% Gennemført. Frafaldet 0% 25% 50% 75% 100%
Samlet status Ny % Distribueret % Nogen svar % Gennemført % Frafaldet % Månedsopdeling % 5% 5% 5% % Maj % Juni % Juli % August % September % Oktober % November % December % nuar % Februar % Marts % April
Læs mere[Caption] - TIL PATIENTER OG PÅRØRENDE
[Caption] - TIL PATIENTER OG PÅRØRENDE Kære læser Pjecen, du her sidder med, er lavet i samarbejde mellem Patienterstatningen og BEDRE PSYKIATRI Landsforeningen for pårørende. Vi er i stigende omfang blevet
Læs mereVandladningsbesvær Forstørret prostata
Vandladningsbesvær Forstørret prostata Jægersborg Allé 14, 2920 Charlottenlund, tlf: 3964 1949, e-mail: info@phdanmark.dk, www.phdanmark.dk 1 Vandladningsbesvær - forstørret prostata Vandladningsbesvær
Læs mereSpecialsygehuset i Sønderborg
Specialsygehuset i Sønderborg www.fremtidenssygehuse.dk Februar 2009 Sygehusplan for alle borgere i Syddanmark Regionsrådet i Region Syddanmark har besluttet, at Sønderborg Sygehus skal videreføres som
Læs mereBlære- og bækkenbundstræning
BET-0668- Blære- og bækkenbundstræning Til mænd Denne brochure er udarbejdet af Astellas Pharma i samarbejde med fysio- og uroterapeut Hanne Ryttergaard, Kontinensklinikken i Roskilde. ASTELLAS PHARMA,
Læs mereFjernelse af galdeblæren
Patientinformation Fjernelse af galdeblæren ved kikkertoperation (Laparoskopisk kolecystektomi) Kvalitet Døgnet Rundt Organkirurgisk klinik Denne pjece er en information til dig og dine pårørende om den
Læs mereRekonstruktion af forreste korsbånd
Bristning af forreste korsbånd kan opstå ved vrid eller overstrækning i knæleddet, ved sportsaktivitet eller ulykke. Forvridningen kan medføre, at alene forreste korsbånd brister, men ofte er overrivningen
Læs mereKikkertundersøgelse af din urinleder - URS
Urologisk Afdeling - Fredericia Kikkertundersøgelse af din urinleder - URS Vejledning til patienter www.fredericiasygehus.dk Den dag du bliver indlagt på Urologisk Afdeling Af indkaldelsesbrevet kan du
Læs merePeriodisk feber med aftøs pharyngitis adenitis (PFAPA)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Periodisk feber med aftøs pharyngitis adenitis (PFAPA) Version af 2016 1. HVAD ER PFAPA 1.1 Hvad er det? PFAPA er en forkortelse for Periodisk Feber Aftøs
Læs mereSimple fysiske tests udført i akutmodtagelsen kan finde de svageste ældre
Simple fysiske tests udført i akutmodtagelsen kan finde de svageste ældre Ældre medicinsk patienter (+65 år) udgør den største patientgruppe på de medicinske afdelinger i Danmark. De er karakteriserede
Læs mere