Vejledning om 31, stk. 1-3, 6 og 8, i lov om værdipapirhandel m.v. og bekendtgørelse om overtagelsestilbud

Transkript

1 VEJ nr 9687 af 15/09/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 11. oktober 2019 Ministerium: Erhvervsministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., Finanstilsynet, j.nr Senere ændringer til forskriften VEJ nr 9849 af 03/10/2018 Vejledning om 31, stk. 1-3, 6 og 8, i lov om værdipapirhandel m.v. og bekendtgørelse om overtagelsestilbud 1. Indledning Reglerne om overtagelsestilbud, herunder pligten til at fremsætte tilbud, findes i kapitel 8 i lov om værdipapirhandel m.v. og i bekendtgørelse om overtagelsestilbud (»tilbudsbekendtgørelsen«). Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/25/EF af 21. april 2004 om overtagelsestilbud (»overtagelsesdirektivet«) blev gennemført i dansk ret ved vedtagelsen af lov nr. 604 af 24. juni 2005 og den efterfølgende udstedelse af tilbudsbekendtgørelsen. Nærværende vejledning er udarbejdet til 31, stk. 1-3, 6 og 8, i lov om værdipapirhandel m.v. og bekendtgørelse nr. 562 af 2. juni 2014 om overtagelsestilbud, der trådte i kraft 1. juli Formålet med reglerne om overtagelsestilbud er at beskytte aktionærer i selskaber, hvis aktier er optaget til handel, når selskabet er genstand for et overtagelsestilbud eller ændring af kontrol. Der skabes normalt ved et kontrolskifte så markant ændrede vilkår og udsigter for det pågældende selskab, at minoritetsaktionærerne skal have mulighed for at komme ud af deres investering. På trods af at et tilbud kan fremsættes på så gunstige vilkår, at aktionærerne får andel i en kontrolpræmie ved at acceptere tilbuddet, er en sådan kontrolpræmie ikke formålet med reguleringen. Reguleringen sikrer imidlertid ligebehandling af aktionærerne, hvilket også gælder, hvis der er en kontrolpræmie fra tilbudsgiver. Reglerne fastsætter en række grundlæggende principper, der bidrager til at sikre lige behandling af aktionærerne. Principperne skal endvidere medvirke til, at aktionærerne i målselskabet får tilstrækkelig tid og tilstrækkelige oplysninger til at træffe beslutning om et overtagelsestilbud på et velinformeret grundlag. Principperne skal også sikre, at der ikke opstår tvivl om, at målselskabets ledelse varetager selskabets interesser. Endelig er formålet at sikre, at der ikke sker en forvridning af kapitalmarkedets interesser og selskabets økonomiske forhold i forbindelse med et overtagelsestilbud, og at målselskabets drift ikke forstyrres længere end rimeligt. Vejledningen indeholder en nærmere beskrivelse af de centrale bestemmelser i tilbudsreglerne, herunder hvornår og hvordan der skal fremsættes et overtagelsestilbud, hvad et tilbudsdokument og en tilbudsannonce skal indeholde, hvilke forpligtelser målselskabet har, når der fremsættes et overtagelsestilbud, samt øvrige forhold der kan være relevante i forbindelse med frivillige og pligtmæssige overtagelsestilbud. Der er mulighed for at bede Finanstilsynet om generel vejledning om overtagelsestilbudsreglerne. Finanstilsynet kan også i visse tilfælde give en forhåndstilkendegivelse til en potentiel tilbudsgiver eller andre med behov herfor forud for en påtænkt transaktion, hvor der opstår spørgsmål i forhold til overtagelsestilbudsreglerne. Finanstilsynet vil i den sammenhæng alene have mulighed for at afgive en tilkendegivelse 1

2 på baggrund af de fremlagte oplysninger. Ønskes en forhåndstilkendegivelse skal transaktionen m.v. være konkret og umiddelbart forestående. Denne vejledning afløser vejledning nr af 2. oktober 2012, Vejledning om bekendtgørelse om overtagelsestilbud Definitioner I denne vejledning benyttes de samme definitioner som i tilbudsbekendtgørelsen, jf. tilbudsbekendtgørelsens 1. Flere steder i bekendtgørelsen og vejledningen anvendes begrebet»hurtigst muligt«. Hvornår en handling er foretaget hurtigst muligt afhænger af den konkrete situation.»hurtigst muligt«skal forstås således, at der ikke må gå et længere tidsrum, end hvad der er nødvendigt for, at den pågældende handling kan foretages. Den nøjagtige længde af perioden beror på en konkret vurdering. Hurtigst muligt kan i visse situationer være et par timer. Vurderingen af, om en handling er foretaget hurtigst muligt, er ikke nødvendigvis sammenfaldende med den vurdering, der skal foretages efter 27, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v. vedrørende oplysningsforpligtelser, da reglerne har forskellige formål og oprindelse. Både tilbudsbekendtgørelsen og nærværende vejledning anvender begreberne»dage«og»hverdage«. Hvor der står»dage«, er der tale om kalenderdage, dvs. uanset om det er hverdage, weekend eller helligdage. Hvor der anvendes»hverdage«, menes der hverdage, jf. 7, stk. 8, i lov om værdipapirhandel m.v. Det betyder, at en hverdag er mandag til og med fredag bortset fra helligdage, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag. Bekendtgørelsen og nærværende vejledningen anvender også ordet»uger«. Ved en»uge«forstås en kalenderuge. Det vil sige fra eksempelvis mandag til og med søndag, uanset om der er helligedag i løbet af ugen. Formuleringen»optaget til handel«eller variationer heraf benyttes flere steder i vejledningen. Hvis ikke andet er præciseret, menes der i denne vejledning aktier optaget til handel på et reguleret marked eller en alternativ markedsplads. Se nærmere om optagelse til handel i afsnit 2 nedenfor. 2. Anvendelsesområde 2.1. Regulerede markeder Finanstilsynet fører tilsyn med overtagelsestilbud, der fremsættes på et selskab, der har sit vedtægtsmæssige hjemsted her i landet eller i et land uden for EU/EØS, og som har aktier optaget til handel på et reguleret marked her i landet, jf. 28, stk. 1, i tilbudsbekendtgørelsen. Overtagelsestilbuddene behandles i disse tilfælde efter de danske regler, jf. 29, stk. 1, i tilbudsbekendtgørelsen. 28 og 29 i tilbudsbekendtgørelsen regulerer derudover, hvilke regler der finder anvendelse i tilfælde af, at et selskabs aktier er optaget til handel i flere lande eller ikke er optaget i selskabets hjemland Alternative markedspladser Efter 7 a, stk. 2, i lov om værdipapirhandel m.v. kan en multilateral handelsfacilitet drives som en alternativ markedsplads. Der er tale om en særlig dansk ordning. Finanstilsynet fører også tilsyn med alle overtagelsestilbud, der fremsættes på selskaber, der har aktier optaget til handel på en alternativ markedsplads, jf. 28, stk. 1, i tilbudsbekendtgørelsen. Overtagelsestilbuddene behandles efter de danske regler, jf. 29, stk. 1, i tilbudsbekendtgørelsen. 2

3 2.3. Multilaterale handelsfaciliteter Bestemmelserne i kapitel 8 i lov om værdipapirhandel m.v. og tilbudsbekendtgørelsen finder ikke anvendelse på overtagelsestilbud, der fremsættes på et selskab, der alene har aktier optaget til handel på en multilateral handelsfacilitet, der ikke drives som en alternativ markedsplads. 3. Pligtmæssige overtagelsestilbud 3.1. Erhvervelser der udløser tilbudspligt Tilbudspligt udløses i forbindelse med flere forskellige situationer. Fælles for alle er, at der sker et kontrolskifte i et selskab, hvis aktier er optaget til handel. Nedenfor gennemgås en række tilfælde, hvor der udløses tilbudspligt samt nogle tilfælde, der ikke udløser tilbudspligt. Generelt gælder, at omgåelsesbetragtninger i ethvert tilfælde vil kunne føre til et andet resultat Bestemmende indflydelse Forudsætningen, for at der indtræder tilbudspligt, er, at der sker en overdragelse af aktier, hvorved der opnås bestemmende indflydelse over målselskabet, jf. 31, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v. Det betyder, at der er to betingelser, der skal opfyldes samtidigt. For det første skal der være en overdragelse til en erhverver, og for det andet skal erhververen i den forbindelse opnå bestemmende indflydelse over målselskabet. I forbindelse med en ændring af overtagelsestilbudsreglerne, der trådte i kraft den 1. juli 2014, blev kriterierne for, hvornår der foreligger bestemmende indflydelse, ændret. Efter 31, stk. 2, i lov om værdipapirhandel m.v. anses bestemmende indflydelse for opnået, når erhververen direkte eller indirekte besidder mindst en tredjedel af stemmerettighederne i et selskab, medmindre det i særlige tilfælde klart kan påvises, at et sådant ejerforhold ikke udgør bestemmende indflydelse. Det klare udgangspunkt er herefter, at bestemmende indflydelse opnås ved besiddelse af mindst en tredjedel af stemmerettighederne i et selskab. Det er dermed stemmerettighederne og ikke andelen af aktiekapitalen, der er afgørende. Det bemærkes, at der ikke kan være mere end én person eller gruppe, der har bestemmende indflydelse i et selskab. Besidder flere personer eller grupper således præcis samme antal stemmerettigheder, vil ingen af disse have bestemmende indflydelse Bestemmende indflydelse efter 31, stk. 3, i lov om værdipapirhandel m.v. Af 31, stk. 3, i lov om værdipapirhandel m.v. fremgår, at bestemmende indflydelse også kan opnås, hvis en aktionær, der ikke besidder mindst en tredjedel af stemmerettighederne i det relevante selskab, råder over stemmerettigheder m.v., der gør aktionæren i stand til at udøve bestemmende indflydelse over selskabet. Bestemmende indflydelse kan i den forbindelse opstå i forbindelse med en aftale, hvorefter en aktionær kan råde over andre aktionærers stemmerettigheder, jf. 31, stk. 3, nr. 1, i lov om værdipapirhandel m.v. Det vil i så fald være den aktionær, der råder over stemmerettighederne, der ifalder tilbudspligt. Det er fortsat et krav, førend tilbudspligt indtræder, at der i forbindelse med opnåelse af bestemmende indflydelse sker en overdragelse af aktier. Eksempel 1: Aftale om råderet over stemmerettigheder (tilbudspligt) Selskab A s aktier er optaget til handel. Aktionær A, B og C (der er fysiske personer) ejer hver for sig 15 pct. af Selskab A s samlede stemmerettigheder og aktiekapital. Aktionær A, B og C har ikke 3

4 tidligere foretaget nogen form for koordinering af udøvelsen af deres ejerskab, og de har derfor ikke kunnet anses for at handle i forståelse med hinanden. Aktionær A indgår en aftale om køb af Aktionær B s samlede aktiepost og indgår samtidig hermed en ejeraftale med Aktionær C, som bl.a. giver Aktionær A ret til at instruere Aktionær C i, hvorledes denne skal udøve stemmerettighederne knyttet til sin aktiepost. Aktionær A s køb af Aktionær B s aktiepost medfører, at der sker en overdragelse i værdipapirhandelslovens forstand, og ved den samtidige indgåelse af ejeraftalen med Aktionær C opnår Aktionær A råderet over mindst en tredjedel af stemmerettighederne i Selskab A via sit ejerskab af 30 pct. af stemmerettighederne, samt instruktionsbeføjelse over yderligere 15 pct. af stemmerettighederne. Aktionær A ifalder på den baggrund tilbudspligt til de øvrige aktionærer i Selskab A. Eksempel 2: Aftale om råderet over stemmerettigheder (ikke tilbudspligt) Selskab A s aktier er optaget til handel. Aktionær A, B og C (der er fysiske personer) ejer hver for sig 15 pct. af Selskab A s samlede stemmerettigheder og aktiekapital. Aktionærerne A, B og C indgår en stemmeretsaftale, der giver Aktionær A ret til at instruere Aktionær B og C i, hvordan disse skal udøve stemmerettighederne knyttet til deres aktieposter i Selskab A. Ved indgåelse af aftalen opnår Aktionær A bestemmende indflydelse over Selskab A, da Aktionær A råder over mindst en tredjedel af stemmerettighederne i Selskab A. Aktionær A ifalder i den forbindelse ikke tilbudspligt til de øvrige aktionærer i Selskab A, da der ikke ved opnåelsen af bestemmende indflydelse er sket overdragelse af aktier Overgangsregler i forbindelse med ændring af kriterier for bestemmende indflydelse I forbindelse med ændringen af kriterierne for hvornår der foreligger bestemmende indflydelse, der trådte i kraft den 1. juli 2014, blev der indført en overgangsregel, jf. 22, stk. 7, i lov nr. 403 af 28. april Overgangsreglen regulerer forholdene for de aktionærer, der efter de kriterier der var gældende før 1. juli 2014, ikke havde bestemmende indflydelse, men som besidder mindst en tredjedel af stemmerettighederne, og dermed har bestemmende indflydelse efter kriterierne gældende fra 1. juli Det fremgår af 22, stk. 7, i lov nr. 403 af 28. april 2014, at en aktionær eller aktionærer, der handler i forståelse med hinanden, der pr. 1. juli 2014 besad mindst en tredjedel af stemmerettighederne i et selskab, hvis aktier er optaget til handel, men som efter de gamle kriterier ikke havde bestemmende indflydelse, ikke alene som følge af lovændringen ifalder tilbudspligt. Aktionæren eller aktionærerne, der handler i forståelse med hinanden, vil imidlertid ifalde tilbudspligt, hvis der efterfølgende erhverves yderligere aktier i selskabet, jf. forarbejderne til 22, stk Indirekte overdragelse Tilbudspligten omfatter også opnåelse af bestemmende indflydelse gennem en indirekte overdragelse af en aktiepost. Det kan eksempelvis ske, hvor en aktiepost i et selskab, hvis aktier er optaget til handel, er placeret i en anden virksomhed, hvis aktier overdrages, jf. ordene»direkte eller indirekte«i 31, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v. Eksempel 3: Indirekte overdragelse (tilbudspligt) Selskabet A ejer et datterselskab B. Selskab B ejer en kontrollerende aktiepost i Selskab C, hvis aktier er optaget til handel. En køber erhverver hele Selskab A. Dermed får Selskab B ultimativt (via skiftet af ejerskab i A) ny ejer, og den ultimative kontrol med Selskab C skifter derfor fra de tidligere 4

5 ejere af Selskab A til de nye ejere af Selskab A. Købet af Selskab A udløser derfor tilbudspligt for den nye ejer af Selskab A til aktionærerne i Selskab C. Eksempel 4: Indirekte overdragelse (tilbudspligt) Selskab A, der er 100 pct. ejet af Person A, ejer aktier svarende til 40 pct. af aktierne og stemmerettighederne i Selskab B, hvis aktier er optaget til handel. Selskab C køber 60 pct. af aktierne og stemmerettighederne i Selskab A. Selskab C opnår derved bestemmende indflydelse i Selskab A og dermed også indirekte bestemmende indflydelse i Selskab B. Selskab C ifalder derfor tilbudspligt i forbindelse med transaktionen til aktionærerne i Selskab B Emission Pligt til at fremsætte et overtagelsestilbud kan også udløses, hvis en aktionær opnår bestemmende indflydelse i et selskab i forbindelse med en aktieemission. Pligten omfatter både emissioner ved kontante indskud og ved apportindskud (indskud af aktiver, hvilket i nogle tilfælde kan være en»omvendt overtagelse«). Reglerne omfatter også garanterede emissioner. Emissioner i forbindelse med opkøb eller fusioner kan også udløse tilbudspligt. Eksempel 5: Kontant emission (tilbudspligt) Selskab A har en aktiekapital på 5 mio. kr. fordelt på 5 mio. stk. aktier. Hver aktie giver én stemme på Selskab A s generalforsamling. Selskab A foretager en aktieemission, så kapitalen øges til 10 mio. aktier. Selskab B ejer før emissionen 1 mio. stk. aktier i Selskab A svarende til 20 pct. af aktiekapitalen og stemmerettighederne. Selskab B tegner i forbindelse med aktieemissionen 3 mio. stk. nye aktier. Efter gennemførsel af emissionen vil Selskab B s aktiepost udgøre 40 pct. af aktiekapitalen og stemmerettighederne i Selskab A. Selskab B vil dermed opnå bestemmende indflydelse i forbindelse med emissionen, hvilket udløser tilbudspligt til de øvrige aktionærer i Selskab A. Eksempel 6:»Omvendt overtagelse«(tilbudspligt) Selskab A s aktier er ikke optaget til handel. Selskab A er i almindelig drift. Selskab B s aktier er optaget til handel. Selskab B har ingen aktivitet, dvs. Selskab B er en børsskal. Selskab A ønsker via Selskab B at få børsnoteret sit selskab (en omvendt overtagelse). Selskab A køber en mindre portion aktier i Selskab B og anmoder bestyrelsen i Selskab B om at indkalde til generalforsamling med det formål, at der vedtages en rettet emission mod Selskab A. Der indkaldes til generalforsamling i Selskab B, og forslaget vedtages. Selskab B foretager en rettet emission mod Selskab A, der mod apportindskud af aktiverne modtager aktier i Selskab B. Selskab A opnår derved bestemmende indflydelse i Selskab B. Selskab A ifalder derfor tilbudspligt til de øvrige aktionærer i Selskab B Fusioner Hvis der som følge af en fusion opnås bestemmende indflydelse, vil der kunne opstå tilbudspligt, hvis der udstedes aktier i forbindelse med fusionen, og en aktionær i det ophørende selskab derved opnår bestemmende indflydelse med det fortsættende selskab, hvis aktier er optaget til handel. Eksempel 7: Fusion (tilbudspligt) 5

6 Selskab A s aktier er optaget til handel. Selskab A ønsker at fusionere med Selskab B. Selskab A er det fortsættende selskab. Selskab A foretager en kapitalforhøjelse for at betale ejeren af Selskab B, Person C, med aktier i Selskab A. Kapitalforhøjelsen og betalingen til Person C medfører, at Person C opnår mere end en tredjedel af stemmerettighederne i Selskab A. Person C ifalder på den baggrund tilbudspligt til de øvrige aktionærer i Selskab A. Fusioner efter 239 i selskabsloven, hvad enten der er tale om egentlige eller ugentlige, vil som udgangspunkt ikke udløse tilbudspligt, idet der i disse situationer ikke sker en overdragelse af aktier i det ophørende selskab, men i stedet en overførsel af samtlige aktiver/passiver fra det ophørende selskab til det fortsættende selskab med samtidig opløsning af det ophørende selskab. Eksempel 8: Fusion (ikke tilbudspligt) Selskab A s aktier er optaget til handel i Danmark. Selskab A ønsker at fusionere med Selskab B. Selskab B har ingen enkeltaktionær (eller flere personer, der handler i forståelse med hinanden), der besidder mindst 1/3 af stemmerettighederne. Selskab B er det fortsættende selskab. Selskab B foretager en kapitalforhøjelse for at vederlægge aktionærerne i Selskab A, med aktier i Selskab B. Der udløses i dette tilfælde ikke tilbudspligt Konvertering, udnyttelse af option m.v. Erhvervelse af aktier ved udnyttelse af konvertible gældsbreve, erhvervelse af aktier ved gældskonvertering og erhvervelse af aktier ved udnyttelse af tegningsrettigheder, optioner eller warrants m.v., der medfører et kontrolskifte i selskabet, udløser også en pligt for erhververen til at fremsætte et overtagelsestilbud til de resterende aktionærer i selskabet, jf. 2, stk. 3, i tilbudsbekendtgørelsen. Tilbudspligten indtræder i de tilfælde på det tidspunkt, hvor erhververen kan udnytte stemmerettighederne i selskabet Meddelelsespligt Når en person har opnået bestemmende indflydelse over et selskab, skal personen straks offentliggøre en meddelelse herom, jf. 2, stk. 1, i tilbudsbekendtgørelsen. Meddelelsen skal offentliggøres for at sikre, at alle parter har den samme viden (informationsparitet). Meddelelsen skal indeholde oplysninger om, at erhververen senest 4 uger efter erhvervelsen vil fremsætte et overtagelsestilbud til aktionærerne i målselskabet. Efter offentliggørelsen af meddelelsen skal tilbudsgiveren hurtigst muligt og senest 4 uger efter tilbudspligten er indtrådt offentliggøre et tilbudsdokument og en tilbudsannonce efter reglerne i 10 og 12, jf. 2, stk. 2, i tilbudsbekendtgørelsen Handle i forståelse med andre Bestemmende indflydelse kan opnås af mere end én person (fysisk eller juridisk), hvis personerne handler i forståelse med hinanden, jf. 31, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v. Personer, der samarbejder med tilbudsgiver i henhold til en aftale der kan være udtrykkelig eller stiltiende, mundtlig eller skriftlig som tager sigte på at opnå bestemmende indflydelse med målselskabet, handler i forståelse, jf. 1, nr. 4, i tilbudsbekendtgørelsen. Ifalder en gruppe, der handler i forståelse med hinanden, tilbudspligt, er pligten til at fremsætte et tilbud solidarisk. Tilbudspligten ifaldes kun, hvis der samtidig med opnåelse af bestemmende indflydelse overdrages aktier. Vurderingen, af om personer handler i forståelse med andre, vil altid være konkret, og enhver stillingtagen hertil skal afgøres på baggrund af de konkrete omstændigheder. Eksempel 9:»Personer der handler i forståelse med andre«6

7 To eller flere aktionærer indgår aftale om samordnet brug af stemmerettigheder i et selskab, hvis aktier er optaget til handel, eksempelvis en ejeraftale. Aftalen indgås med henblik på at opnå bestemmende indflydelse med selskabet. Aktionærerne handler i den situation i forståelse med hinanden. En erhvervelse af aktier af en eller flere af aktionærerne enten i forbindelse med indgåelse af aftalen, hvis de i den forbindelse opnår bestemmende indflydelse over selskabet, eller en senere erhvervelse, hvor aktionærerne, der handler i forståelse med hinanden, opnår bestemmende indflydelse, vil udløse tilbudspligt. Eksempel 10:»Personer der handler i forståelse med andre«der er ikke krav om en skriftlig aftale, førend personer kan anses for at handle i forståelse med andre. To aktionærer, som tilsammen har bestemmende indflydelse i et selskab, hvis aktier er optaget til handel, og som koordinerer deres brug af stemmerettigheder på en sådan måde, at de reelt udøver bestemmende indflydelse i selskabet eksempelvis ved i fællesskab at udpege flertallet af medlemmerne i bestyrelsen vil blive anset som handlende i forståelse med hinanden. En erhvervelse af aktier af en eller flere af aktionærerne i forbindelse med starten på samarbejdet vil udløse tilbudspligt. Eksempel 11:»Personer der handler i forståelse med andre«en fysisk Person A erhverver dels personligt, dels gennem to 100 pct. ejede selskaber, aktier svarende til 35 pct. af aktierne og stemmerettighederne i Selskab B, hvis aktier er optaget til handel. Person A og dennes selskaber vil blive anset som handlende i forståelse med hinanden, henset til den tætte tilknytning mellem Person A og selskaberne. Ved transaktionen vil Person A og selskaberne opnå bestemmende indflydelse i Selskab B, hvilket udløser tilbudspligt. Pligten til at fremsætte tilbuddet påhviler Person A og dennes selskaber solidarisk. Finanstilsynet anerkender, at der er en sondring mellem personer, der handler i forståelse med andre og derfor kan ifalde tilbudspligt, hvis de erhverver aktier og derved opnår bestemmende indflydelse og personer, der udøver aktivt ejerskab der ikke ifalder tilbudspligt. ESMA offentliggjorde i november 2013 en udtalelse om aktionærsamarbejde i relation til overtagelsestilbudsreglerne, herunder begrebet at handle i forståelse med andre og grænserne for udøvelse af aktivt ejerskab (ESMA 2013/1642). Udtalelsen opdateres løbende. Finanstilsynet vil ved vurdering, af om personer handler i forståelse med andre, som udgangspunkt følge retningslinjerne i udtalelsen. I forbindelse med en afgørelse truffet af Finanstilsynet den 22. oktober 2013, der vedrører opnåelse af bestemmende indflydelse ved passivitet, blev der rejst et spørgsmål om, hvorvidt en aktionær i målselskabet kan handle i forståelse med målselskabet om opnåelse af bestemmende indflydelse. Konkret gennemførte målselskabet løbende tilbagekøb af egne aktier, hvilket var årsag til, at spørgsmålet blev rejst. Finanstilsynet fandt, at aktionæren ikke kunne handle i forståelse med målselskabet, allerede fordi et aktieselskab ikke»kan eje sig selv«, da selskabet ikke kan udøve stemmerettighederne for egne aktier. Der har tidligere været en administrativ praksis om, at flere aktionærer kunne blive betragtet som én aktionær, der på nogle områder var parallel med begrebet at handle i forståelse med andre. Denne administrative praksis er ophørt med virkning fra 20. februar 2014, jf. Finanstilsynets beslutning herom, der er tilgængelig på Finanstilsynets hjemmeside. Finanstilsynet vurderer i beslutningen, at der i kriteriet for opnåelse af bestemmende indflydelse implicit ligger, at en eller flere aktionærer, der har kontrol med et selskab, hvis aktier er optaget til handel, ikke kan begynde at handle i forståelse med yderligere personer, uden at der udløses tilbudspligt. Virkningen, af at en eller flere aktionærer, der har kontrol, begynder at handle i forståelse med yderligere aktionærer, vil være, at der udløses tilbudspligt, da kredsen af personer, der har kontrol med selskabet, er ændret, hvis 7

8 det i øvrigt sker i sammenhæng med overdragelse af aktier. Efter omstændighederne vil dette også kunne være tilfældet, hvis aktionærerne i gruppen handler aktier indbyrdes. Beslutningen medfører, at retsstillingen på området er blevet klarere. Det skyldes, at aktionærer i selskaber, hvis aktier er optaget til handel, fremover kun skal forholde sig til, om de eller andre aktionærer handler i forståelse med andre, fremfor også at skulle vurdere én aktionær-begrebets konsekvenser Erhvervelser der ikke udløser tilbudspligt Særlige tilfælde Det fremgår af 31, stk. 2, i lov om værdipapirhandel m.v., at der ikke er tilbudspligt, hvis det i særlige tilfælde klart kan påvises, at en besiddelse af mindst en tredjedel af stemmerettighederne ikke udgør bestemmende indflydelse. Ved»særlige tilfælde«forstås eksempelvis den situation, at en aktionær krydser grænsen for bestemmende indflydelse på en tredjedel af stemmerettighederne, mens en anden aktionær besidder flere stemmerettigheder i det relevante selskab. Der vil i det tilfælde foreligge den særlige omstændighed, at en anden aktionær allerede besidder den bestemmende indflydelse, selvom begge har mindst en tredjedel af stemmerettighederne. Det betyder, at tilbudspligt ikke udløses. Et andet eksempel på»særlige tilfælde«kan være, hvor der i vedtægterne for selskabet er begrænsning af stemmeretten (»stemmeretsbegrænsning«), der medfører, at en aktionær kun kan stemme for en vis andel af sine aktier. Hvis denne begrænsning betyder, at en aktionær, der som udgangspunkt efter en overdragelse besidder mindst en tredjedel af stemmerettighederne, kun kan stemme for mindre end en tredjedel af stemmerettighederne i selskabet, har aktionæren ikke bestemmende indflydelse. Ophæves stemmeretsbegrænsningen efterfølgende, uden at storaktionæren i den forbindelse erhverver aktier, ifalder denne ikke tilbudspligt, da opnåelse af bestemmende indflydelse sker ved passivitet. Eksempel 13:»Særlige tilfælde«vedtægterne i Selskab B, hvis aktier er optaget til handel, indeholder en stemmeretsbegrænsning, som udelukker enhver aktionær i at kunne stemme for mere end 10 pct. af selskabets samlede stemmerettigheder. Aktionær A erhverver mere end halvdelen af aktierne i Selskab B. Eftersom Aktionær A ikke kan stemme for mere end 10 pct. af selskabets samlede stemmerettigheder, opnår Aktionær A ikke bestemmende indflydelse, og erhvervelsen medfører derfor ikke tilbudspligt Konsolidering En efterfølgende konsolidering af bestemmende indflydelse udløser ikke pligt til at fremsætte et fornyet overtagelsestilbud. Det skyldes, at der ikke sker noget kontrolskifte. En aktionær, der allerede har bestemmende indflydelse, kan vælge at fremsætte et offentligt tilbud til de øvrige aktionærer om køb af deres aktier i selskabet. Et sådant tilbud er ikke omfattet af tilbudsreglerne. Finanstilsynet skal derfor ikke give bemærkninger til eller godkende tilbudsdokumenter. Er bestemmende indflydelse derimod afgivet, uanset varighed, vil en senere generhvervelse af bestemmende indflydelse udløse tilbudspligt, medmindre generhvervelsen sker ved passivitet eller på anden måde er undtaget tilbudspligt. 8

9 Undtagelser Tilbudsbekendtgørelsens 3, nr. 1, lister en række undtagelser til tilbudspligten. Således er opnåelse af bestemmende indflydelse ved arv, kreditorforfølgning og ved overdragelser inden for samme koncern undtaget tilbudspligt. Det bemærkes, at der ikke længere er en generel undtagelse fra tilbudspligt i forbindelse med gaver. Derudover er der ikke tilbudspligt for værdipapirhandlere, kreditinstitutter, investeringsselskaber og alternative investeringsfonde, hvis de, som led i en emission efter aftale med en udsteder om at aftage de i forbindelse med emissionen udbudte aktier, opnår bestemmende indflydelse, forudsat at aktierne afhændes inden for 5 hverdage efter opnåelsen af den bestemmende indflydelse. Det er i den forbindelse også forudsat, at erhververen ikke udøver stemmerettighederne eller på anden måde udøver bestemmende indflydelse over målselskabet, jf. 3, nr. 2, i tilbudsbekendtgørelsen Passivitet Tilbudspligten omfatter derudover ikke erhvervelse af bestemmende indflydelse ved passivitet. Eksempel 14: Opnåelse af bestemmende indflydelse ved passivitet A ejer 32 pct. af aktierne og stemmerettighederne i Selskab B, hvis aktier er optaget til handel. Selskab B iværksætter på eget initiativ et tilbagekøb af selskabets aktier og nedsætter herefter aktiekapitalen. Herefter ejer A 34 pct. af aktierne og stemmerettighederne og opnår bestemmende indflydelse Tilbagekøbet medfører ikke tilbudspligt, da A opnår bestemmende indflydelse ved passivitet, og ikke ved at A erhverver en bestemmende aktiepost i Selskab B. Tilsvarende vil A s efterfølgende eventuelle erhvervelse af yderligere aktier i Selskab B heller ikke udløse tilbudspligt, da det vil være en konsolidering af A s bestemmende indflydelse. Eksempel 15: Opnåelse af bestemmende indflydelse ved passivitet A erhverver 34 pct. af aktierne og stemmerettighederne i Selskab B, hvis aktier er optaget til handel. En anden aktionær, C, besidder i forvejen 40 pct. af aktierne og stemmerettighederne i Selskab B. A opnår dermed ikke bestemmende indflydelse, da C i forvejen har den bestemmende indflydelse over Selskab B. C sælger efterfølgende sin aktiepost, som erhverves af en række mindre aktionærer. A ejer fortsat 34 pct. af aktierne og stemmerettighederne og opnår derved bestemmende indflydelse. Det faktum, at A opnår bestemmende indflydelse som følge af C s aktiesalg, udløser ikke tilbudspligt for A, idet A opnår den bestemmende indflydelse ved passivitet. A s eventuelle efterfølgende erhvervelse af yderligere aktier i Selskab B vil heller ikke udløse tilbudspligt, da det vil være en konsolidering af A s bestemmende indflydelse. Eksempel 16: Opnåelse af bestemmende indflydelse, der ikke udgør passivitet A erhverver 34 pct. af aktierne og stemmerettighederne i Selskab B, hvis aktier er optaget til handel. Erhvervelsen udløser ikke tilbudspligt, da en anden aktionær, C, i forvejen besidder 40 pct. af aktierne og stemmerettighederne i Selskab B. A opnår dermed ikke bestemmende indflydelse, da C i forvejen har den bestemmende indflydelse over Selskab B. C sælger efterfølgende sin aktiepost til A. A opnår dermed 74 pct. af stemmerettighederne i Selskab C, og A opnår bestemmende indflydelse i Selskab B i forbindelse med en overdragelse af aktier. A har ikke været passiv i relation til opnåelse af bestemmende indflydelse og ifalder tilbudspligt. Finanstilsynet har i en konkret sag truffet afgørelse om, at en aktionær ikke ville ifalde tilbudspligt, hvis denne opnåede bestemmende indflydelse i forbindelse med et tilbagekøbsprogram i målselskabet, da der var tale om passivitet, jf. afgørelse af 22. oktober Afgørelsen er tilgængelig på Finanstilsynets hjemmeside. I den pågældende sag lagde Finanstilsynet blandt andet vægt på, at aktionæren, der var et 9

10 selskab, ikke havde initieret tilbagekøbsprogrammet, ikke var repræsenteret i målselskabets bestyrelse, og at der heller ikke ifølge vedtægterne var mulighed herfor. 4. Frivillige overtagelsestilbud 4.1. Fremsættelse af tilbud Hvis en person ønsker at erhverve en bestemmende aktiepost i et selskab, der har en eller flere aktieklasser optaget til handel, via et offentligt tilbud uden at der foreligger tilbudspligt efter 31 i lov om værdipapirhandel m.v. skal tilbudsgiveren fremsætte et frivilligt overtagelsestilbud efter reglerne i tilbudsbekendtgørelsen, jf. 32, stk. 2, i lov om værdipapirhandel m.v. Tilbudsgiveren skal straks, efter beslutningen om fremsættelsen af et frivilligt overtagelsestilbud er truffet, offentliggøre en meddelelse herom, jf. 4, stk. 1, i tilbudsbekendtgørelsen. Tilbudsgiver skal herefter hurtigst muligt og senest 4 uger efter offentliggørelsen af beslutningen om at fremsætte et frivilligt overtagelsestilbud offentliggøre et tilbudsdokument og en tilbudsannonce efter reglerne i 10 og 12 i tilbudsbekendtgørelsen, jf. 4, stk. 2, i tilbudsbekendtgørelsen. Tilbudsgiver forpligter sig ved offentliggørelse af meddelelsen til at offentliggøre et godkendt tilbudsdokument. Det gælder, uanset om der i tilbudsdokumentet fastsættes betingelser, der ikke forventes at blive opfyldt. Det kan eksempelvis være, hvis en storaktionær i målselskabet oplyser, at vedkommende ikke vil acceptere tilbuddet, hvilket betyder, at et minimumsacceptniveau ikke kan opnås. Der kan i et frivilligt overtagelsestilbud knyttes betingelser til tilbuddet, jf. 18 i tilbudsbekendtgørelsen Pligtmæssigt tilbud efter frivilligt tilbud Opnår tilbudsgiver ved afslutningen af et frivilligt tilbud bestemmende indflydelse opstår spørgsmålet om, hvorvidt opnåelsen af bestemmende indflydelse medfører tilbudspligt efter reglerne 31 i lov om værdipapirhandel m.v. Reglerne blev ændret den 1. juli For tilbud afviklet i henhold til reglerne gældende før 1. juli 2014 finder nedenstående ikke anvendelse. Hvis tilbudsgiver i forbindelse med det frivillige tilbud opfylder de tre betingelser i 31, stk. 6, i lov om værdipapirhandel m.v., udløser opnåelsen af bestemmende indflydelse ved et frivilligt tilbud ikke efterfølgende tilbudspligt. Tilbudspligten ifaldes således ikke, hvis bestemmende indflydelse er opnået som følge af et frivilligt tilbud til samtlige aktionærer i målselskabet, tilbuddet opfylder betingelserne i 32, stk. 1, i lov om værdipapirhandel m.v. (krav til tilbudsdokumentet), og tilbudsgiver som følge af det frivillige tilbud opnår mere end halvdelen af stemmerettighederne i målselskabet. Opnår tilbudsgiver som følge af det frivillige tilbud bestemmende indflydelse, uden at betingelserne i 31, stk. 6, i lov om værdipapirhandel m.v. opfyldes, vil tilbudsgiver ifalde tilbudspligt i forlængelse af afslutningen af det frivillige tilbud. Formålet med bestemmelsen er at sikre, at tilbudsgiver fremsætter et frivilligt tilbud på rimelige vilkår. Bestemmelsen søger at imødekomme bekymringer, som EU-Kommissionen har udtrykt i forbindelse med en rapport offentliggjort i sommeren 2012 om overtagelsestilbudsreglerne. Det fremgår heraf, at der kan være problemer med tilbudsgivere, der»sniger«sig over grænsen for bestemmende indflydelse via et dår 10

11 ligt frivilligt tilbud (creep-in), hvorefter de har mulighed for at konsolidere deres bestemmende indflydelse uden efterfølgende tilbudspligt. EU-Kommissionens betænkeligheder ses med reglen imødekommet, da den medfører, at hvis tilbudsgiver ikke får tilstrækkelig tilslutning til det frivillige tilbud, vil tilbudsgiver skulle fremsætte et pligtmæssigt tilbud. Her skal reglerne om kursen i et pligtmæssigt tilbud overholdes, jf. afsnit , hvilket betyder, at kursen fastsættes ud fra tilbudsgivers erhvervelser af målselskabets aktier i de seneste 6 måneder forud for godkendelsen af tilbudsdokumentet i det pligtmæssige tilbud, jf. 13 i tilbudsbekendtgørelsen (og dermed ikke nødvendigvis ud fra kursen i det frivillige tilbud). Endvidere har Finanstilsynet mulighed for at regulere kursen i et pligtmæssigt tilbud, jf. 15 i tilbudsbekendtgørelsen. Det bemærkes, at hvis tilbudsgiver efter gennemførsel af et frivilligt tilbud og et efterfølgende pligtmæssigt tilbud efter 31, stk. 1, jf. 31, stk. 6, i lov om værdipapirhandel m.v. fortsat ikke har opnået halvdelen af stemmerettighederne, ifaldes der ikke efterfølgende tilbudspligt i forbindelse med yderligere opkøb. Eksempel 17: Tilbudspligt i forlængelse af frivilligt tilbud En tilbudsgiver fremsætter et frivilligt tilbud på Selskab A til samtlige aktionærer i Selskab A. Tilbuddet følger reglerne i kapitel 8 i lov om værdipapirer m.v. samt i tilbudsbekendtgørelsen. Kursen i det frivillige tilbud er under markedskursen. Da tilbuddet afsluttes, viser optællingen af accepter, at tilbudsgiver ved afvikling af tilbuddet vil besidde 45 pct. af stemmerettighederne i Selskab B. Tilbudsgiveren ifalder derfor tilbudspligt efter 31, stk. 1, jf. 31, stk. 6, i lov om værdipapirhandel m.v., når tilbuddet er afviklet. Tilbudsgiver skal i forbindelse med afviklingen offentliggøre en meddelelse efter 2, stk. 1, i tilbudsbekendtgørelsen. I det efterfølgende tilbud fastsættes prisen efter de almindelige regler for et pligtmæssigt tilbud. 5. Ligebehandling af aktionærer For alle overtagelsestilbud gælder det generelle princip, at tilbudsgiver skal behandle alle aktionærer inden for samme aktieklasse lige, jf. 5 i tilbudsbekendtgørelsen. Der er i forlængelse af det overordnede princip om ligebehandling specifikke regler om ligebehandling både under og efter afslutning af tilbuddet Ligebehandling under tilbudsperioden Hvis tilbudsgiver under tilbudsperioden erhverver aktier i målselskabet på mere fordelagtige vilkår end dem, der tilbydes i henhold til tilbudsdokumentet, skal tilbudsgiver som minimum tilbyde samme fordelagtige vilkår til alle øvrige aktionærer i samme klasse, jf. 6, stk. 1, i tilbudsbekendtgørelsen. Aktionærer, der har accepteret tilbuddet på tidspunktet for ændringen af tilbuddet, skal også have de mere fordelagtige vilkår, jf. 6, stk. 4, i tilbudsbekendtgørelsen. Forhøjelsen af tilbuddet følger de almindelige regler for forbedring af tilbuddet, jf. 25, stk. 1, i tilbudsbekendtgørelsen. Det betyder, at reglerne om tilbudsperioden samlede længde skal respekteres, jf. 9, stk. 1, i tilbudsbekendtgørelsen. Se nærmere herom i afsnit 6 nedenfor. Eksempel 18: Ligebehandling under tilbudsperioden En tilbudsgiver tilbyder en tilbudskurs på 100 kr. Under tilbudsperioden erhverver tilbudsgiver aktier i målselskabet til 105 kr. Tilbudsgiver er herefter forpligtet til at forhøje tilbudskursen i tilbudsdoku 11

12 mentet til 105 kr. Forhøjelsen skal ske via et tillæg til tilbuddet, jf. 25, stk. 1, i tilbudsbekendtgørelsen. Forhøjelsen vil gælde for alle aktionærer, der accepterer tilbuddet, uanset om de har accepteret før eller efter forhøjelsen Ligebehandling efter tilbuddet er afsluttet Tilbudsgiver er også underlagt princippet om ligebehandling i en periode på 6 måneder efter meddelelse om tilbuddets afslutning, jf. 7, stk. 1, i tilbudsbekendtgørelsen. Det betyder, at hvis tilbudsgiver, efter tilbuddet er afsluttet, erhverver aktier i målselskabet på mere fordelagtige vilkår, end dem der blev givet i henhold til tilbudsdokumentet, skal tilbudsgiver kompensere de aktionærer, der accepterede tilbuddet. Tvangsindløsning efter selskabslovens 73, hvor en minoritetsaktionær kræver sig indløst, der effektueres inden for 6 måneder efter tilbuddet er afsluttet, medfører ikke krav om ligebehandling, hvis kursen måtte være højere end den, der blev givet i tilbuddet. Det skyldes, at tilbudsgiver i dette tilfælde ikke selv har igangsat et køb eller salg, men pålægges at indløse aktionæren efter selskabslovens regler. Tvangsindløsning efter selskabslovens 70 inden for 6 måneder efter meddelelse om tilbuddets afslutning, hvor der fastsættes en højere kurs end givet i tilbuddet, vil udløse pligt til ligebehandling. Kompensationen skal være et kontant vederlag i samme valuta, som tilbuddet blev afviklet i, jf. 7, stk. 2, i tilbudsbekendtgørelsen. Kompensationens størrelse fastsættes ud fra forskellen mellem modydelsen i tilbuddet og den modydelse, som tilbudsgiver efterfølgende har erhvervet aktier til. Eksempel 19: Ligebehandling efter tilbudsperioden (samme valuta) Et overtagelsestilbud er blevet afviklet til en tilbudskurs på 100 kr. 3 måneder efter der blev givet meddelelse om tilbuddets afslutning, erhverver tilbudsgiver en eller flere aktier i målselskabet til 110 kr. pr. aktie. Tilbudsgiver skal kompensere de aktionærer, der accepterede tilbuddet og fik 100 kroner pr. aktie. Kompensationen udgør 10 kr. Eksempel 20: Ikke krav om ligebehandling efter tilbudsperioden (samme valuta og valutakursudsving) Et overtagelsestilbud er blevet afviklet til en tilbudskurs på 100 dollars. På tidspunktet for tilbuddets afvikling er valutakursen på dollars 5,5. 3 måneder efter der blev givet meddelelse om tilbuddets afslutning, erhverver tilbudsgiver en eller flere aktier i målselskabet til 100 dollar pr. aktie. Valutakursen på dollars er på det tidspunkt steget til 6. Tilbudsgiver skal i den situation ikke kompensere de aktionærer, der accepterede tilbuddet. Eksempel 21: Ligebehandling efter tilbudsperioden (forskellig valuta) Et overtagelsestilbud er blevet afviklet til en tilbudskurs på 100 kr. 3 måneder efter der blev givet meddelelse om tilbuddets afslutning, erhverver tilbudsgiver en eller flere aktier i målselskabet til 15 euro pr. aktie. Valutakursen for 1 euro er på dagen for tilbudsgivers erhvervelse af yderligere aktier 7,5. Tilbudsgiver har således betalt 112,5 kr. pr. aktie. Tilbudsgivers kompensation til de aktionærer, der accepterede tilbuddet, udgør 12,5 kr. pr. aktie og skal afvikles i danske kroner, da det var valutaen i tilbuddet. 6. Tilbudsperioden Tilbudsperioden skal udgøre mindst 4 uger og højest 10 uger regnet fra datoen for tilbudsdokumentets offentliggørelse, jf. 9, stk. 1, i tilbudsbekendtgørelsen. Reglen betyder, at tilbudsperioden inklusiv even 12

13 tuelle forlængelser heraf skal afholdes inden for maksimalt 10 uger. Forlængelse af tilbudsperioden skal ske ved tillæg til tilbudsdokumentet. Vælger tilbudsgiver at forlænge tilbudsperioden, skal forlængelsen ske med mindst 2 uger, jf. 9, stk. 2, i tilbudsbekendtgørelsen. Formålet med reglen om 2 ugers forlængelse er at sikre, at der ikke foretages en lang række forlængelser af meget kort varighed. Sådanne forlængelser vurderes at være uhensigtsmæssigt for særligt de øvrige aktionærer, da det kan skabe usikkerhed om acceptfrister m.v. Forlængelsen skal ske via et tillæg, jf. 9, stk. 4, i tilbudsbekendtgørelsen. Offentliggørelse skal ske senest inden fristen i 21, stk. 3, i tilbudsbekendtgørelsen. Eksempel 22: Forlængelse af tilbudsperioden Tilbudsgiver har fremsat et tilbud med en tilbudsperiode på 5 uger. Tilbudsgiver beslutter under tilbudsperioden, at denne skal forlænges. Tilbudsgiver udarbejder et udkast til tillæg om forlængelse af tilbudsperioden med 2 uger. Tillægget medfører alene, at tilbudsperioden udvides med yderligere 2 uger, og dermed samlet udgør 7 uger. Tillægget offentliggøres inden fristen i 21, stk. 3, i tilbudsbekendtgørelsen. Eksempel 23: Manglende mulighed for at forlænge tilbudsperioden Tilbudsgiver har fremsat et tilbud, hvor tilbudsperioden er på 8 uger. Tilbuddet starter en onsdag og løber til tirsdag, kl. 17, 8 uger senere. Tilbuddet udløber og tilbudsgiver har 18 timer til at give meddelelse efter 21, stk. 3, i tilbudsbekendtgørelsen. Tilbudsgiver beslutter i løbet af de 18 timer, at tilbudsgiver gerne vil have tilbuddet forlænget. Tilbudsgiver sender derfor onsdag morgen, inden fristen i 21, stk. 3, i tilbudsbekendtgørelsen er overskredet, et udkast til tillæg til Finanstilsynet. Tilbudsperioden kan i den situation ikke blive forlænget, da der ikke kan ske en forlængelse på 2 uger, eftersom der allerede er gået 8 uger + 1 dag. Den ultimative tilbudsperiode på 10 uger kan dermed ikke overholdes. Der er to undtagelser fra den ellers ultimative frist på 10 uger. Perioden i frivillige tilbud kan for det første forlænges udover 10 uger, hvis tilbudsgiver afventer myndighedsgodkendelse af erhvervelsen, jf. 9, stk. 3, i tilbudsbekendtgørelsen. Tilbudsgiver skal have sat myndighedsgodkendelsen som en betingelse for tilbuddets gennemførsel, førend reglen kan benyttes. Med myndighedsgodkendelse sigtes der primært til konkurrenceretlig godkendelse af tilbudsgivers overtagelse af målselskabet. Reglen er imidlertid ikke begrænset til konkurrenceretlig godkendelse, da der også kan udestå anden myndighedsgodkendelse i relation til tilbudsgivers erhvervelse af målselskabets aktier. For at undgå en unødig lang tilbudsperiode vil Finanstilsynet i forbindelse med godkendelse af tillæg om forlængelse af tilbudsperioden bede om oplysninger om, hvornår myndighedsgodkendelsen forventes at forelægge. Når myndighedsgodkendelsen er opnået kan tilbudsgiver forlænge og eventuelt forbedre tilbuddet én gang, forudsat at den ultimative tilbudsperiode på 9 måneder respekteres. Perioden kan for det andet forlænges udover 10 uger, hvis der fremsættes et konkurrerende tilbud, jf. 26 i tilbudsbekendtgørelsen. Se nærmere herom i afsnit 12 nedenfor. Forlængelse af tilbudsperioden skal ske inden udløbet af fristen i 21, stk. 3, i tilbudsbekendtgørelsen. Ved forlængelse af tilbudsperioden skal tilbudsgiver udarbejde et tillæg til tilbudsdokumentet, jf. 9, stk. 4, i tilbudsbekendtgørelsen. Udarbejdelse af tillæg på grund af myndighedsgodkendelse behandles som andre tillæg, jf. 9, stk. 4, i tilbudsbekendtgørelsen. Se nærmere herom i afsnit 9.1 nedenfor. 13

14 7. Tilbudsdokumentets og tilbudsannoncens indhold 7.1. Tilbudsdokumentet Formålet med et tilbudsdokument er at tilvejebringe et materiale, som aktionærerne kan danne sig et velbegrundet skøn over tilbuddets vilkår m.v. ud fra og herefter beslutte, om tilbuddet skal accepteres. Grundlæggende skal et overtagelsestilbud være på identiske betingelser, jf. ligebehandlingsprincippet i 5 i tilbudsbekendtgørelsen. Det betyder, at tilbuddet skal fremsættes til alle selskabets aktionærer 1) og behandle alle aktionærer inden for samme aktieklasse lige. Tilbudsdokumentet skal være på dansk, jf. 27, stk. 1, i tilbudsbekendtgørelsen, og skal som minimum indeholde oplysningerne som angivet i 10 i tilbudsbekendtgørelsen. Tilbudsdokumentet skal godkendes af Finanstilsynet inden det må offentliggøres, jf. 10, stk. 1, 1. pkt., i tilbudsbekendtgørelsen. Nedenfor gennemgås udvalgte oplysninger, som kræves efter 10 i tilbudsbekendtgørelsen. Ved gennemgangen af de enkelte oplysninger vil der i det omfang, det er relevant, blive henvist til andre bestemmelser i tilbudsbekendtgørelsen. En samlet liste over alle oplysninger, der kræves i et tilbudsdokument, fremgår af 10 i tilbudsbekendtgørelsen samt bilag 1 til nærværende vejledning, som indeholder en tjekliste. Tilbudsgiver kan benytte tjeklisten til at sikre, at alle relevante oplysningspunkter er indeholdt i tilbudsdokumentet. I tjeklisten er der også mulighed for, at tilbudsgiver kan angive, på hvilken side hver enkelt oplysning kan findes i tilbudsdokumentet. Udfyldelse og indsendelse af tjeklisten kan være med til at give en hurtigere godkendelsesproces hos Finanstilsynet. Hvis tjeklisten benyttes, skal den sendes til Finanstilsynet sammen med tilbudsdokumentet Tilbudsgivers intentioner med målselskabet Tilbudsdokumentet skal indeholde oplysninger om tilbudsgiverens intentioner med målselskabet og tilbudsgivers strategi for målselskabet, jf. 10, stk. 2, nr. 3, i tilbudsbekendtgørelsen. Redegørelsen skal indeholde oplysninger om bibeholdelse af arbejdspladser for medarbejdere og ledelse i målselskabet, herunder væsentlige ændringer i ansættelsesvilkårene. Det skal fremgå af tilbudsdokumentet, hvis tilbudsgiver har planer om ændring af målselskabets vedtægter, og i givet fald skal tilbudsgiver konkretisere, hvad forslaget til vedtægtsændringer forventes at indeholde Udbetaling af målselskabets midler Hvis tilbudsgiver påtænker at lade målselskabet udlodde midler fra målselskabet i en periode på 12 måneder efter gennemførelsen af overtagelsestilbuddet, skal tilbudsdokumentet indeholde oplysninger om udlodning af målselskabets midler og i givet fald vilkårene for og størrelsen af en sådan udlodning, jf. 10, stk. 2, nr. 4, i tilbudsbekendtgørelsen. Størrelsen af udlodningen skal oplyses på en sådan måde, at aktionærerne får et tilstrækkeligt grundlag til at kunne vurdere den påtænkte udlodning. Om kravet er opfyldt beror på en konkret vurdering og afhænger af typen af udlodning. Overordnede økonomiske betragtninger vil som udgangspunkt ikke være tilstrækkelige. Målselskabet må ikke udlodde flere midler end det i overtagelsestilbuddet oplyste, jf. selskabslovens 184, stk. 1. Der er dog ikke noget til hinder for, at der foretages en mindre udlodning, end det der er oplyst i tilbudsdokumentet. Har tilbudsgiver ikke oplyst om planer om udlodning af målselskabets midler 14

15 efter gennemførelsen af overtagelsestilbuddet, kan målselskabet som udgangspunkt ikke foretage udlodninger i de første 12 måneder efter gennemførelsen af overtagelsestilbuddet, jf. 184, stk. 1, i selskabsloven. Udlodning af selskabets midler kan dog ske, hvis den ikke overstiger en samlet forbedring af selskabets finansielle stilling, og hvis den ikke var påregnelig for tilbudsgiveren ved udarbejdelsen af tilbudsdokumentet, jf. 184, stk. 2, i selskabsloven Honorar m.v. til målselskabets ledelse Hvis der eksisterer aftaler om honorarer eller andre ydelser til målselskabets ledelse i forbindelse med et overtagelsestilbud, som tilbudsgiver er bekendt med, skal der oplyses herom i tilbudsdokumentet. Modtager målselskabets ledelse ikke honorarer eller lignende ydelser i forbindelse med et overtagelsestilbud, skal det angives i tilbudsdokumentet, jf. 10. stk. 2, nr. 6, i tilbudsbekendtgørelsen. Se også afsnit om forbud mod aftaler om bonus og lignende nedenfor. Der skal oplyses om eventuelle incitamentsprogrammer, som tilbudsgiver er bekendt med, som medfører udbetaling af ydelser til målselskabets ledelse og ledende medarbejdere som følge af tilbuddets offentliggørelse og/eller gennemførelse. Størrelsen af udbetalingen fordelt på henholdsvis det centrale ledelsesorgan, direktion og ledende medarbejdere skal angives Relevante oplysninger om tilbudsgiver Tilbudsdokumentet skal indeholde en række oplysninger om tilbudsgiveren, jf. 10, stk. 3, i tilbudsbekendtgørelsen. Hvis tilbudsgiver er et selskab, skal identiteten af den ultimative ejer klart fremgå af tilbudsdokumentet, herunder hvem der vil kontrollere de erhvervede stemmerettigheder i målselskabet, jf. 10, stk. 3, nr. 3, i tilbudsbekendtgørelsen. Er den ultimative ejer en fysisk person, skal der medtages nærmere oplysninger om personen, herunder hvilke virksomheder denne måtte kontrollere, samt hvilke typer virksomheder der er tale om. Kæden af kontrollerede virksomheder skal også fremgå af tilbudsdokumentet. Der skal også, hvor tilbudsgiver er en kapitalfond eller hedgefond, gives alle relevante oplysninger. Finanstilsynet lægger i vurderingen vægt på, hvad en fornuftig aktionær har brug for at vide, for at kunne træffe afgørelse om enten at acceptere eller afslå tilbuddet. Eksempel 24: Beskrivelse af tilbudsgiver (juridisk person) Tilbudsgiver er et til lejligheden stiftet dansk ApS (»A ApS«). A ApS ejes 100 pct. af A Plc., hvis aktier er optaget til handel på et reguleret marked i UK. A Plc. ejes 80 pct. af A Holding Inc., hvis aktier er optaget til handel i USA. For så vidt angår ejerforholdene i A Plc. og A Holding Inc., er det tilstrækkeligt, at tilbudsdokumentet indeholder oplysninger om større aktionærer, som efter national lovgivning har givet meddelelse til selskabet (tilsvarende 29 i lov om værdipapirhandel m.v.). Eksempel 25: Beskrivelse af tilbudsgiver (fysisk person) Tilbudsgiver er et dansk A/S (»A A/S«). A A/S ejes 100 pct. af A Holding ApS. A Holding ApS ejes 100 pct. af Hans Hansen. Tilbudsdokumentet skal indeholde oplysninger om 1) A A/S, 2) A Holding ApS og 3) Hans Hansen. Hvis Hans Hansen kontrollerer andre virksomheder, skal det oplyses i tilbudsdokumentet. Tilbudsgiver skal endvidere oplyse om sin egen virksomhed, og om overtagelsen af målselskabet vil medføre ændringer heri, jf. 10, stk. 3, nr. 4, i tilbudsbekendtgørelsen. Beskrivelsen skal også tage stilling til, 15