Landbrug & Fødevarers kommentarer til DØR s Diskussionsoplæg 28. februar 2012
|
|
- Jens Marcussen
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Landbrug & Fødevarers kommentarer til DØR s Diskussionsoplæg 28. februar 2012 Plads til både biodiversitet og intensiv landbrugsproduktion Vandplanerne kunne lære noget af rapporten Pesticidforbruget er en udfordring Først og fremmest er det glædeligt at konstatere, at rapportens undersøgelser har vist, at en indsats for at fremme biodiversitet ikke, som man nogle gange kunne få indtryk af i debatten, alene skal fokuseres på reduktion af landbrugsproduktionen. De arter, som færdes på landbrugsarealerne, har deres primære biotoper i skovene. Bræmmer, mv. langs markerne kan dog fungere som trædesten mellem de forskellige biotoper. Analysen understøtter således, at det er muligt at forene intensiv landbrugsdrift med en rig biologisk mangfoldighed. Det er overordentlig positivt. Dette skal ikke mindst ses i lyset af den globale udvikling, hvor et stadigt stigende befolkningstal vil stille krav om en stadig stigende fødevareproduktion. I en nyligt udgivet rapport fra FAO slås det fast, at denne stigning bør sikres gennem intensiv produktion, da dette er det mest ressourceeffektive. Rapporten peger på, at hensigtsmæssige styringsmål blandt andet skal modsvare miljøproblemets geografiske udstrækning og give mest mulig fleksibilitet i valget af virkemidler. I de foreliggende vandplaner tages der efter vores opfattelse netop ikke tilstrækkeligt hensyn til de geografiske forskelle og er ikke tilstrækkelig fleksibilitet i valget af virkemidler. Landbruget fortsætter sine bestræbelser på at reducere miljøbelastningen af vandmiljøet, men der er i tråd med ovennævnte behov for at inddrage andre mere målrettede og omkostningseffektive virkemidler, som f.eks. stenrev, minivådområder og muslingeproduktion. Landbrug & Fødevarer er opmærksom på, at udviklingen i pesticidforbruget skal forbedres. Vi har længe peget på behovet for en anden indikator, og den er nu kommet. Den specifikke viden om belastningen har ikke før nu været tilgængelig for landmanden, der derfor ikke har haft mulighed for at agere i forhold til det nye indeks. Efterhånden som landmændene får øget opmærksomhed på de forskellige produkters giftighed, er det forventningen, at pesticidforbruget, målt ved den nye indikator, ville falde til et for samfundet acceptabelt niveau. Niveauet for pesticidanvendelsen er i øvrigt markant lavere i Danmark end de lande, vi normalt sammenligner os med. Dette er blandt andet dokumenteret i internationale faglige studier under Endure-programmet. Behov for mere viden og yderligere forskning i årsagssammenhænge og effekten af virkemidler Landbrug & Fødevarer er af den opfattelse, at der grundlæggende er behov for langt mere viden og forskning, hvis der skal opnås bedre resultater i den danske miljøpolitik. Det gælder ikke mindst på vandmiljøområdet. I dag ved vi alt for lidt om årsagssammenhænge men også om effekten af en række af de virkemidler der i dag tages i anvendelse. Resultatet af den manglende viden er, at yderligere indsats meget let kan blive med for lav effekt til for høje omkostninger. lnternational regulering Kapitel I: Dansk miljøpolitik Rådet anfører korrekt, at international regulering spiller en stigende rolle for dansk miljøpolitik. Det stiller store krav til omsætningen af de internationale miljømål til danske forhold. 1/5
2 kræver international opmærksomhed Med hensyn til EU s vandrammedirektiv har det således vist sig, at Danmark i forbindelse med førte udkast til vandplaner (den såkaldte forhøring) havde lagt sig på et niveau for implementering, som lå væsentligt over vores nabolande. Regeringen valgte i tråd hermed at forlænge tidsfristen for reduktionen med de ekstra tons kvælstof til De danske myndigheders udpegning af, hvilke vandforekomster der skulle klassificeres som stærkt modificerede, har ligeledes været væsentligt mere restriktiv end f.eks. de tyske. Landbrug & Fødevarer anbefaler, at der i Natur og Landbrugskommissionens arbejde tages sådanne internationale sammenligninger med i betragtning, når beskyttelsesniveauet skal drøftes. VMP III målene for fosfor mere end opfyldt Også kvælstofmålet er faktisk opfyldt Der er grund til at glæde sig over, at fosforoverskuddet i den seneste opgørelse samlet set er kommet under nul, og at målet i VMP III for fosfor således er nået. For kvælstof vurderer rapporten derimod, at tiltagene i VMP III ikke har haft stor betydning for målet om en reduktion af kvælstofudvaskningen på yderligere 13 pct. Det afgørende for miljøet er imidlertid ikke, om netop VMP III tiltagene har givet effekt, men om kvælstofudvaskningen som sådan er reduceret. Selv om flere af VMP III-tiltagene ikke har givet den ønskede effekt, har Videncentret for Landbrug dokumenteret, at der er sket fald på en række andre områder, som har ført til, at der i perioden 2004 til i dag er sket et betydeligt fald i tabet af kvælstof, som opvejer og måske endda overstiger VMP III-målene. Landbrug & Fødevarer mener således modsat Rådet, at målene i VMP III er opfyldt, også for kvælstof. Hysterese betyder, at ålegræsværktøjet ikke kan bruges Ensidig fokus på kvælstoftilførsel forkert Lav indsats der hvor det nytter! Rapporten anvender begrebet hysterese, som beskriver, at effekten ved en stigning og et fald i miljøbelastning ikke er lige store. Det anføres, at der derfor måske er behov for en endnu større og hurtigere indsats, når det gælder kvælstof. Det er imidlertid ikke aktuelt. Tidligere tiders kombination af spildevand fra husholdninger og industri, stenfiskeri og landbrugsproduktion har desværre medført en forringelse af vandmiljøet ved kysterne, herunder er stenrev og ålegræs forsvundet. De senere års markante reduktioner i landbrugets kvælstof- og fosforoverskud har ikke skaffet ålegræsset tilbage. Det understreger, at det er fejlagtigt udelukkende at fokusere på reduktion af kvælstof. Der er stor enighed blandt fagfolk herom, jf. også ålegræsarbejdsgruppens rapport. Der er flere andre betydende parametre, som med lokale variationer for eksempel kan være; Ændrede sedimentforhold, fysiske forandringer (stenrev fjernet), fiskeri, invasive arter (gopler), stigende temperatur og manglende rekoloniseringsevne hos ålegræs. Argumentet om, at der kan være behov for at stramme kvælstofskruen yderligere holder derfor ikke vand. Der er følgelig behov for at anskue problemerne på en helt ny måde, hvor alle parametre inddrages. Udover at landbruget fortsætter sine bestræbelser på at reducere miljøbelastningen, er der behov for at udforske og inddrage andre mere målrettede og omkostningseffektive virkemidler, som f.eks. stenrev, minivådområder og muslingeproduktion. 2/5
3 Tilpasningsomkostninger hos virksomheder og borgere Enig i principperne for miljøbeskatning Høje afgifter fungerer som indkomstskatter Internationalt perspektiv afgørende for konkurrenceevnen Forhøjelsen af NOx-afgiften Spildevandsafgift Kvoterne fungerer kun, når de bruges Ifølge rapporten udgør Danmarks offentlige miljøudgifter en lav andel af BNP, sammenlignet med EU 15. Danmarks relativt lave andel kan muligvis afspejle, at miljøreguleringen i højere grad er baseret på regler og standarder, hvilket som der peges på i rapporten, medfører tilpasningsomkostninger for virksomheder og forbrugere, der i stedet bærer omkostningerne. Rapporten viser i øvrigt, at den danske miljøindsats inden for landbrug er bedre end gennemsnittet for lande med tilsvarende indkomst og geografi. Landbrug & Fødevarer er endvidere enige i, at provenubegrundede skatter bør pålægges den mest uelastiske skattebase, mens afgifter rettet mod markedsfejl, der medfører forurening, så vidt muligt bør afspejle den samfundsøkonomiske omkostning ved forureningen, og provenuet tilbageføres via andre kompensationer. Rapportens konstatering af, at høje afgifter har samme negative indflydelse på arbejdsudbuddet som høje indkomstskatter, skal tages ganske alvorligt ved tilrettelæggelsen af den fremtidige miljø- og skattepolitik. Ved tidligere skattereformer er provenutabet ved nedsættelsen af indkomstskatterne ofte blevet erstattet af højere grønne afgifter. Ifølge rapporten indebærer det, at der ikke opnås den forventede forøgelse af arbejdsudbuddet. Det er derfor et godt råd at holde indkomstskattereformer adskilt fra grønne afgifter. Landbrug & Fødevarer er helt enig i rapportens konklusion om, at der skal findes internationale løsninger på miljøproblemer, der enten er grænseoverskridende, eller hvor konkurrencehensyn tilsiger koordination internationalt: Uden ensartet regulering af forurening på tværs af landegrænser risikerer man, at den forurenende aktivitet bare flytter til et andet land med mindre strenge krav, så den samlede forurening ikke påvirkes af reguleringen i det enkelte land. For eksportintensive erhverv som landbrugs- og fødevareerhvervet er dette helt afgørende. Det er bemærkelsesværdigt, at de samlede NOx-udledninger fra energi- og erhvervssektorerne er faldet med næsten 50 pct. siden Det må give anledning til spørgsmål til, nødvendigheden af yderligere instrumenter, herunder især af den nylige forhøjelse af den i 2010 indførte afgift. I rapporten nævnes, at spildevandsafgiften er reduceret for erhverv med store udledninger. Dette kan give et forkert indtryk. Der findes i lovgivningen visse fritagelser for enkelte erhverv, men faktisk betaler erhvervsvirksomheder med store spildevandsudledninger uforholdsmæssigt meget i forhold til deres reelle miljøbelastning. Dette er belyst i Spildevandsudvalgets rapport. Landbrug & Fødevarer er enige i rapportens pointer med hensyn til, at EU s kvotesystem er grundlaget for dansk energi- og klimapolitik. Det indebærer, at udbygning med vindenergi ikke vil reducere klimabelastningen. I stedet bør Danmark arbejde for at kvoterne sænkes. Udnyttelse af biogas er derimod uden for kvotesystemet, og her vil en isoleret dansk satsning derfor give en klimaforbedring. Landbrug & Fødevarer finder desuden, at PSOafgiften er uhensigtsmæssig. I stedet bør omkostningen til vedvarende energi fordeles på en bredere finansieringsbase. 3/5
4 Fokus på indsatsen i skoven og i den åbne natur Kapitel II: Biodiversitet Rapporten fastslår, at det ikke er nødvendigt at rette betydelige indsatser mod at beskytte levestederne i agerlandet, men at omdrejningspunktet for indsatsen skal være skoven og den åbne natur. Det skyldes, at de arter, som færdes på landbrugsarealerne, har deres primære biotoper i skovene eller i den åbne natur og beskyttes bedst ved en indsats her. Levesteder i agerlandet kan dog fungere som trædesten mellem de forskellige biotoper. Analysen understøtter således, at det er muligt at forene intensiv landbrugsdrift med en rig biologisk mangfoldighed. Det ser Landbrug & Fødevarer som overordentlig positivt. Rapporten slår således fast, at en indsats for at fremme biodiversitet ikke, som man nogle gange kunne få indtryk af i debatten, alene skal fokuseres på reduktion af landbrugsproduktionen, men at der tværtimod er behov for at styrke indsatsen i de danske skove og i den åbne natur. Målrettede ordninger I strategisk vigtige område Synergieffekter Barrierer Det fastslås endvidere i rapporten, at indsatsen for bevarelse af biodiversitet er målrettet og har permanent karakter, og at ressourcerne er spildt, hvis naturgevinsterne er midlertidige. Landbrug & Fødevarer skal med dette understrege vigtigheden, at der i EU-sammenhæng arbejdes intenst på at få ændret den gældende landdistriktsforordning, så der i fremtiden vil kunne udbetales engangserstatningen, ligesom der i fremtiden vil kunne skræddersys ordninger, som vil kunne understøtte en rig biologisk mangfoldighed. Det er på ingen måde ligegyldigt i hvilke skovområder og hvilke lys åbne naturområder, der sættes ind. Landbrug & Fødevarer bakker op om rapportens konklusioner om at indsatsen ikke spredes ud på alle arealer, men sker i strategiske områder/netværk af vigtige områder, som tilsammen vil sikre arterne. De samfundsøkonomiske omkostninger ved at beskytte betragtede arter er betydelige (skønnet til omkring 0,8 mia. kr. pr. år), hvorfor det er bydende nødvendigt i størst mulig udstrækning at finde indsatser i forhold til biodiversiteten, som også vil have positive effekter i forhold til miljø og klima. Der er i dag en række regler (såvel nationalt som EU betingede), som er en betydelig barriere for indsatsen for at understøtte en rig biologisk mangfoldighed fx krydsoverensstemmelsesreglerne. Landbrug & Fødevarer finder, at det er af stor betydning, at man, samtidig med at man får formet de nødvendige målrettede ordninger, får fjernet barriererne. Positiv ægte opsparing samlet set Stort negativt bidrag fra Nordsø-ressourcerne Kapitel III: Ægte opsparing Rådet har en bemærkelsesværdig analyse af udviklingen i den såkaldte ægte opsparing, som er et bredere begreb til fortolkningen af udviklingen i velfærden end f.eks. BNP. Analysen viser, at Danmarks ægte opsparing har udgjort 7,4 pct. af BNP i perioden De positive bidrag kommer primært fra væksten i fysisk, finansiel og human kapital. Klimaproblemet, som i overvejende grad påføres Danmark fra udlandet, giver det største negative bidrag til den ægte opsparing. Der er imidlertid især grund til at hæfte sig ved, at udtømningen af olie- og gasressourcerne i Nordsøen giver et stort negativt bidrag. Fra /5
5 har den ligget på -2,2 pct. af BNP. Rapporten påpeger, at det er den danske stat, og dermed hele den danske befolkning, der har ejendomsretten til værdierne i undergrunden, og endvidere at værdien af de tilbageværende ressourcer trods færre fysiske ressourcer er større end nogensinde som følge af olieprisstigninger. Ressourcerenten bør ikke tilfalde enkelte private aktører En passende beskatning af samfundets ressourcer i Nordsøen er relevant for hele erhvervsudviklingen. Niveauet af skatter og afgifter i Danmark har stor betydning for vores virksomheders konkurrenceevne. Når så store danske samfundsressourcer udnyttes, uden at der tilfalder staten og samfundet en tidssvarende og balanceret andel af indtjeningen, belastes borgere og det øvrige erhvervsliv på urimelig måde. 5/5
Pressemeddelelse. Miljøøkonomisk vismandsrapport
Pressemeddelelse Miljøøkonomisk vismandsrapport Materialet er klausuleret til onsdag den 26. februar 2014 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske Råd den 26. februar indeholder fem kapitler:
Læs mereLandbruget i fremtiden. Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion
Landbruget i fremtiden Torben Hansen Formand, Dansk Planteproduktion Udfordringer Konkurrenceevne Miljøregulering Klimadagsorden 2 Side Konkurrenceevne 3 Side Konkurrenceevnen under pres Konkurrenceevnen
Læs mereFREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN
FREMLÆGGELSE AF NLK RAPPORTEN AARHUS UNI VERSITET NLK I KORTE TRÆK Del af regeringsgrundlaget oktober 2011 Udpeget af regeringen marts 2012 Statusrapport 26. september 2012 Endelig rapport 18. april 2013
Læs mereØkonomi og Miljø 2012 Eirik S. Amundsen,
Økonomi og Miljø 2012 Eirik S. Amundsen, Fødevareøkonomisk Institut, Københavns Universitet/Det Miljøøkonomiske Råds formandskab Præsentation ved Miljøøkonomisk Seminar, Økonomisk Institut, 8. Marts 2012
Læs mereFormandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00
Formandskabet PRESSEMEDDELELSE KLAUSULERET TIL DEN 26. FEBRUAR 2015 KLOKKEN 12.00 Årets miljøøkonomiske vismandsrapport har tre kapitler: Kapitel I indeholder en gennemgang af målopfyldelsen i forhold
Læs mereDet Kgl. Danske Landhusholdningsselskab. v/lars Hvidtfeldt Torsdag d. 21. november
Det Kgl. Danske Landhusholdningsselskab v/lars Hvidtfeldt Torsdag d. 21. november Forventninger til efterspørgslen i 2050 Befolkning 9,1 mia. Årlig kornproduktion 3 mia. t Årlig kødproduktion 470 mio.
Læs mereTil Folketinget Skatteudvalget
12. januar 2017 J.nr. 16-1692470 Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af personskatteloven
Læs mereKommentarer til de skriftlige indlæg fra Det Miljøøkonomiske Råds medlemmer i Økonomi og Miljø, 2015
Kommentarer til de skriftlige indlæg fra Det Miljøøkonomiske Råds medlemmer i Økonomi og Miljø, 2015 Af formandskabet for Det Miljøøkonomiske Råd Hans Jørgen Whitta-Jacobsen, Eirik S. Amundsen, Michael
Læs mereNatur- og Landbrugskommissionen, vandplaner og kvælstofregulering. V/ Torben Hansen, fmd. Planteproduktion, Landbrug & Fødevarer
Natur- og Landbrugskommissionen, vandplaner og kvælstofregulering V/ Torben Hansen, fmd. Planteproduktion, Landbrug & Fødevarer Værdi af primærproduktionen millioner kroner pr år Rammevilkår Skatter og
Læs mereUdvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri FLF Alm.del Bilag 154 Offentligt
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2014-15 FLF Alm.del Bilag 154 Offentligt Fortrolig (indtil torsdag den 26. februar 2015, kl. 12) Miljøudvalget Folketingets Økonomiske Konsulent Til: Dato: Udvalgets
Læs mere4 visioner én natur: Landbrug. Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer
4 visioner én natur: Landbrug Wilhjelmkonferencen 18. november 2011 Niels Peter Nørring, direktør for Miljø & Energi, Landbrug & Fødevarer Disposition Landbrug og natur i dag udfordringer og muligheder
Læs mereFremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet
Fremtidens landbrug som det centrale element i såvel fødevareproduktionen som naturen og miljøet v/ Michael Brockenhuus-Schack Formand for landsudvalget for Planteproduktion H:\BBI\oplæg - talepunkter\mbs
Læs mereIngen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S
university of copenhagen University of Copenhagen Ingen plads til hellige køer i klimapolitikken Sørensen, Peter Birch; Rosholm, Michael; Whitta-Jacobsen, Hans Jørgen; Amundsen, Eirik S Published in: Jord
Læs mereKlimaet har ingen gavn af højere elafgifter
Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,
Læs mereTil Folketinget Skatteudvalget
Skatteudvalget 2018-19 L 161 Bilag 1 Offentligt 6. februar 2019 J.nr. 2018-5799 Til Folketinget Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende forslag
Læs mereEU s landbrugsstøtte og de nationale virkemidler Christian Ege og Leif Bach Jørgensen
Skodsborg, 24. august 2010 EU s landbrugsstøtte og de nationale virkemidler Landbrug og Grøn Vækst - indhold Miljøpåvirkning og lovgivning i EU og DK EU s landbrugsreform i 2013 s scenarie for 2020: Mål
Læs mereSkatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67
Skatteudvalget SAU alm. del - O Skatteministeriet J.nr. 2005-318-0352 Den Spørgsmål 64-67 Til Folketingets Skatteudvalg Hermed fremsendes svar på spørgsmål nr.64-67 af den 21. marts 2005. (Alm. del) Kristian
Læs mereKommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger
Kommentar til Natur- og Landbrugskommissionens anbefalinger Af Peder Størup - Naturbeskyttelse.dk Så kom de længe ventede anbefalinger fra Natur- og Landbrugskommissionen endelig for dagens lys, og der
Læs mereHvordan passer vi bedst på natur og miljø? Oplæg ved Politisk Forum 2011 Jesper S. Schou De Økonomiske Råds Sekretariat
Hvordan passer vi bedst på natur og miljø? Oplæg ved Politisk Forum 2011 Jesper S. Schou De Økonomiske Råds Sekretariat Målsætninger og effekter Udgangspunktet for et miljøpolitisk initiativ er (næsten?)
Læs mereØkonomi og Miljø 2011
Det Energipolitiske Udvalg, Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 EPU alm. del Bilag 170, MPU alm. del Bilag 396 Offentligt Økonomi og Miljø 2011 Det Miljøøkonomiske Råds formandskab 23. februar 2011
Læs mereLandbrugs- og fødevareerhvervet på vej mod vækst i balance
Landbrugs- og fødevareerhvervet på vej mod vækst i balance Søren Gade Adm. direktør, Landbrug & Fødevarer Hvad laver Landbrug & Fødevarer? Politisk interessevaretagelse Markedsåbning og afsætningsfremme
Læs mereUd fra analyserne kommer Vismændene med en række anbefalinger og konklusioner.
\\1651-fs-0\vol2\brugere\gs\doer-11-00\kap-1-ln.doc Af Lise Nielsen 14. december 2000 Foreløbige vurderinger af DØR's rapport, kapitel I: Konjunkturvurdering Det følgende er AE s foreløbige kommentarer
Læs mereDiskussionsoplæg. Klausuleret indtil tirsdag den 28. februar 2012 kl. 12:00. Møde i Det Miljøøkonomiske Råd tirsdag den 28.
Diskussionsoplæg Klausuleret indtil tirsdag den 28. februar 2012 kl. 12:00 Møde i Det Miljøøkonomiske Råd tirsdag den 28. februar 2012 Dansk miljøpolitik 2000-2010 Biodiversitet Ægte opsparing De Økonomiske
Læs mereHvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden?
Hvad koster Grøn Vækst produktionslandmanden? Med indførelse af de tiltag, der er vedtaget i Grøn Vækst i juni 2009 og Grøn Vækst 2,0 i 2010 påvirkes danske landmænds konkurrenceevne generelt negativt,
Læs merePressemeddelelse. Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald
Pressemeddelelse Vismandsrapport om energi- og klimapolitik, bilbeskatning samt affald Materialet er klausuleret til torsdag den 28. februar 2013 kl. 12 Vismændenes oplæg til mødet i Det Miljøøkonomiske
Læs mereSammenhæng mellem udgifter og finansiering i Energistrategi 2050
N O T AT 22. juni 2011 J.nr. Ref. CA/ALB/JVA/LBT Klima og energiøkonomi Sammenhæng mellem udgifter og finansiering i Energistrategi 2050 Det er et centralt element i regeringens strategi, at alle initiativer
Læs mereENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF
9. januar 2002 Af Lise Nielsen ENERGI- OG MILJØPOLITIKKEN HAR MINDSKET EFFEKTERNE AF Resumé: OLIEPRISCHOK Det vil være for drastisk at sige, at oliekriser hører fortiden til. Men det er på den anden side
Læs merePesticidforbruget i EU kan halveres uden væsentlige omkostninger
Vidste du, at EU har verdens mest intensive pesticidanvendelse? Pesticidforbruget i EU kan halveres uden væsentlige omkostninger Men det kræver en ændring af EU s pesticidpolitik - og at Danmark udnytter
Læs mereRESULTATERNE AF DE SIDSTE ÅRTIERS VANDMILJØINDSATS I DANMARK. Kurt Nielsen
RESULTATERNE AF DE SIDSTE ÅRTIERS VANDMILJØINDSATS I DANMARK Kurt Nielsen Konst. direktør, Danmarks Miljøundersøgelser Prodekan for videnudveksling, Faculty of Science and Tecnology, Aarhus Universitet
Læs mereSamfundets krav til kvægbedrifterne inden for miljø og klima
Samfundets krav til kvægbedrifterne inden for miljø og klima Fremtidens helhedsorienterede og balancerede kvægproduktion Landskonsulent Ole Aaes, HusdyrInnovation, SEGES Hvad døde hummere i Gilleleje førte
Læs mereGrønne nationalregnskaber og det grønne BNP
Miljøudvalget 2013-14 MIU Alm.del Bilag 332 Offentligt Grønne nationalregnskaber og det grønne BNP Ole Gravgård Danmarks Statistik Det grønne nationalregnskab er på den internationale dagsorden Grøn økonomi
Læs mereVirkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag.
Notat 25. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. 1 De senere års ændringer har i almindelighed ført til et styrket incitament til samproduktion,
Læs mereNytter det at spare på energien? Om det kollektive og det individuelle ansvar for energibesparelser. Debatmøde 23/9 2008
Nytter det at spare på energien? Om det kollektive og det individuelle ansvar for energibesparelser. Debatmøde 23/9 2008 Plan 1. Vi er en del af klimaproblemet - vi bør også være en del af løsningen 2.
Læs mereNOTAT. Erhverv J.nr. Ref. nilud / mlind Den 20. mats 2014 Revideret d. 13. juni 2014
NOTAT Erhverv J.nr. Ref. nilud / mlind Den 20. mats 2014 Revideret d. 13. juni 2014 Pilotprojekt om fremtidig arealregulering afprøvning af reguleringsmekanismer Baggrund I forlængelse af Natur- og landbrugskommissionen
Læs mereStatusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen
Miljø- og Planlægningsudvalget 2008-09 MPU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 97 Offentligt Statusrapport for VMP III med reference til midtvejsevalueringen Af Projektchef Torben Moth Iversen Danmarks
Læs mereStrategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018
Strategi for forskning og udvikling på markområdet 2014 2018 Landbrug & Fødevarer, Planteproduktion Planteproduktionen i dag... 4 Status... 4 Fødevareforsyning og befolkningsudvikling... 5 Rammevilkår...
Læs mereNye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet
AARHUS UNIVERSITET INSTITUT FOR MILJØVIDENSKAB/ DC E 15. Januar 2014 Nye økonomiske incitamenter til lokalt samarbejde om reduktioner af kvælstoftabene til vandmiljøet Berit Hasler, Seniorforsker I samarbejde
Læs mereNuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit
Det Miljøøkonomiske Råd i 2012: Nuværende regulering af dansk landbrug har spillet fallit Det Miljøøkonomiske Råd skrev blandt andet følgende om reguleringen af landbruget i deres rapport fra marts 2012:
Læs mereBilag 1 - Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen
Bilag 1 - Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen 1 Kommissorium for Natur- og landbrugskommissionen På Danmarks areal skal der være plads til at producere sunde og velsmagende fødevarer af høj
Læs mereFremtidens landbrug er mindre landbrug
Fremtidens landbrug er mindre landbrug Af Sine Riis Lund 17. februar 2015 kl. 5:55 FORUDSIGELSER: Markant færre ansatte og en betydelig nedgang i landbrugsarealet er det realistiske scenarie for fremtidens
Læs mereVandrammedirektivet samfundsøkonomisk belyst
Vandrammedirektivet samfundsøkonomisk belyst Oplæg ved Miljøministeriets seminar om Vandrammedirektivet, 30. maj 2011 v. Jesper S. Schou De Økonomiske Råds Sekretariat Hvorfor skal vi bekymre os om vandmiljøet?
Læs mereLandbruget. Ikke som et problem, -Men som en del af løsningen. Landbrugets stemme
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2010-11 FLF alm. del Spørgsmål 158 Offentligt Landbruget Ikke som et problem, -Men som en del af løsningen Det kommer til at knibe med bæredygtigheden i fremtiden!
Læs mereDansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016
T Dansk Metals skriftlige kommentarer til vismandsrapport, efterår 2016 Dansk Metal vil gerne kvittere for formandskabets seneste rapport, hvori vigtige temaer som investeringer og ulighed tages op. Vi
Læs mereGår jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen
Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas
Læs mereGrøn Vækst. v. Direktør Miljø & Energi, Niels Peter Nørring. Debatmøde om Planteproduktion i Danmark November 2010
Grøn Vækst v. Direktør Miljø & Energi, Niels Peter Nørring Debatmøde om Planteproduktion i Danmark November 2010 Kommissoriet for Grøn Vækst.Regeringen ønsker en Grøn Vækstvision, der forener et højt niveau
Læs mereDen seneste valgperiode har været hård ved miljøet
Den seneste valgperiode har været hård ved miljøet Selvom flere partier i regeringen angiver at være de mest ambitiøse på klimaets vegne, er det på centrale klima- og miljøområder gået den gale vej de
Læs mereRESUME. Dansk miljøpolitik
RESUME Årets rapport til Det Miljøøkonomiske Råd indledes med et tilbageblik på de sidste 10 års miljøpolitik. Derefter følger et kapitel, hvor den nødvendige omkostningseffektive indsats til at standse
Læs mereVand, miljø, klima, natur
Kampen om EU-støtten rækker pengene i Landdistriktsprogrammet? Christiansborg, den 15. december 216 Vand, miljø, klima, natur hvad er det fremtidige behov for støtte? Landbrugsfaglig medarbejder Mio. kr.
Læs mereHøringssvar til Vandområdeplanerne 2015-2021
Høringssvar til Vandområdeplanerne 2015-2021 Hovedvandopland 1.7 - Aarhus Bugt Vandområderne Knebel Vig, Kalø Vig, Begtrup Vig og Århus Bugt Naturstyrelsen har sendt vandområdeplaner i høring frem til
Læs mereKommentarer til de skriftlige indlæg fra Det Miljøøkonomiske Råds medlemmer i Økonomi og Miljø, 2019.
Kommentarer til de skriftlige indlæg fra Det Miljøøkonomiske Råds medlemmer i Økonomi og Miljø, 2019. Af formandskabet for Det Miljøøkonomiske Råd, Michael Svarer, Lars Gårn Hansen, Carl-Johan Dalgaard
Læs mereKlimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen
Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Oversigt Baggrund: Energiforbrug og CO 2 -udledning Global klimapolitik:
Læs mereNatur & Landbrugskommissionens visioner. Jørn Jespersen Formand
Natur & Landbrugskommissionens visioner Jørn Jespersen Formand Medlemmer af NLK Jørn Jespersen (formand), direktør for brancheorganisationen Dansk Miljøteknologi Birgitte Sloth, professor i økonomi og
Læs mereVelkommen til Informationsmøde
Velkommen til Informationsmøde Vand- og naturplaner Jysk Musik & Teaterhus, Papirfabrikken 80, Silkeborg Mandag, den 24. januar 2011 kl. 19-22 Program Kl. 19.00-19.10 Velkomst v/ Frede Lundgaard Madsen,
Læs mereDet Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner.
København den 16. oktober 2015 Det Økologiske Råds høringssvar til udkast til forslag til lov om ophævelse af lov om randzoner. Resumé: Det Økologiske Råd er enige i Regeringens hensigt om at fokusere
Læs mereRapportbidrag. Det Miljøøkonomiske Råds formandskabs diskussionsoplæg til Det Miljøøkonomiske Råds møde 28. februar 2013
DI Den 28. februar 2013 Rapportbidrag Det Miljøøkonomiske Råds formandskabs diskussionsoplæg til Det Miljøøkonomiske Råds møde 28. februar 2013 1. Rapportens Kapitel I. Energi- og miljøpolitik Vismændenes
Læs mereTalen til samråd AO[om dansk svineproduktion] i Folketingets Udvalg for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri onsdag den 10. september 2014, kl. 14.
Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri 2013-14 FLF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 519 Offentligt Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri NaturErhvervstyrelsen/Dep Sagsnr.:27154 Dok.: 716914
Læs mereVandløb: Der er fastsat specifikke mål for 22.000 km vandløb og der er planlagt indsats på 5.300 km vandløb (sendt i supplerende høring).
FAQ OM VANDPLANERNE Hvor hurtigt virker planerne? Naturen i vandløbene vil hurtigt blive bedre, når indsatsen er sket. Andre steder kan der gå flere år. I mange søer er der akkumuleret mange næringsstoffer
Læs mereSkatteudvalget SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 339 Offentligt 11. august 2017 J.nr. 2017-2271 Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 339 af 10. april 2017 (alm.
Læs mereEnergi-, Forsynings- og Klimaudvalget (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt N O T AT 14. september 2015 Center for Klima og Energiøkonomi Omkostninger forbundet med opfyldelse af 40 pct.
Læs mereHvad er prisen for de næste tons kvælstof i vandplanerne?
Hvad er prisen for de næste 10.000 tons kvælstof i vandplanerne? Brian H. Jacobsen, Fødevareøkonomisk Institut Københavns Universitet Indlæg ved Plantekongres den 12.1.2012 Indhold Prisen for de første
Læs mereVandrammedirektivets betydning for den marine biodiversitet
Vandrammedirektivets betydning for den marine biodiversitet fra forureningsbekæmpelse til beskyttelse af økosystemer Jens Brøgger Jensen By- og Landskabsstyrelsen Dansk Selskab for Marinbiologi 5. november
Læs mereLandbrugets udvikling - status og udvikling
Landbrugets udvikling - status og udvikling Handlingsplan for Limfjorden Rapporten er lavet i et samarbejde mellem Nordjyllands Amt, Ringkøbing Amt, Viborg Amt og Århus Amt 26 Landbrugsdata status og udvikling
Læs mereEfter Natur- og Landbrugskommissionen? Målrettet regulering, vækst og begejstring
Efter Natur- og Landbrugskommissionen? Målrettet regulering, vækst og begejstring Regionsmøder efteråret 2013 v/ gdr. Torben Hansen, formand for L&F, Planteproduktion Udbyttetab ved undergødskning Prisniveau
Læs mereFlygtninge sætter de offentlige finanser under pres
Formandskabet PRESSEMEDDELELSE Forårets rapport fra Det Økonomiske Råd formandskab indeholder følgende emner: Kapitel I indeholder en fremskrivning af dansk økonomi til 2025 samt kommentarer til forskellige
Læs mereOmkostninger ved VE-støtte
Omkostninger ved VE-støtte Baseret på Miljø og Økonomi, 2014 (den miljøøkonomiske vismandsrapport) John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat 29. August 2014 Energipolitiske rammer EU har mål og virkemidler
Læs mereFM 2019/19. Bemærkninger til forslaget. Almindelige bemærkninger
30-01-2019 FM 2019/19 Bemærkninger til forslaget Almindelige bemærkninger 1. Indledning Forslaget har dels til formål at bringe den grønlandske og den danske version af Inatsisartutlovens 6 i overensstemmelse
Læs mere1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde. 2. Mand. 3. Kan/vil ikke tage stilling 1 46.3% 2 52.4% 3 1.2%
1. Hvad er dit køn? 1. Kvinde 1 46.3% 2. Mand 2 52.4% 3. Kan/vil ikke tage stilling 3 1.2% 2. Hvilken aldersgruppe tilhører du? 1. 20 29 år 2. 30 39 år 3. 40 49 år 4. 50 59 år 1. 1 2. 2 3. 3 5. 60 6. Kan
Læs mere- Særlige danske konkurrenceparametre - Bæredygtig ressourceudnyttelse
Ny GUDP-strategi - Særlige danske konkurrenceparametre - Bæredygtig ressourceudnyttelse Henrik Zobbe, Institutleder Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet Københavns
Læs mereDet talte ord gælder. vandrammedirektivet? Samråd om råderum i Kattegat
Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17 MOF Alm.del endeligt svar på spørgsmål 851 Offentligt Det talte ord gælder Samråd om råderum i Kattegat Samrådsspørgsmål AZ Ministeren bedes redegøre for den videnskabelige
Læs mereDen forventede udvikling frem til 2015
Den forventede udvikling frem til 2015 Af Projektchef Torben Moth Iversen Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet VMP III aftalens enkelte elementer Målsætning 2015: Reduktion af fosforoverskud
Læs mereHøringssvar til lovforslag L 30 - Forslag til Lov om ændring af aktieavancebeskatningsloven,
Dato 24. november 2011 Side 1 af 6 Skatteministeriet Nicolai Eigtveds Gade 28 1402 København K 2100 København Ø Sendes til Peter.Bak@Skat.dk Høringssvar til lovforslag L 30 - Forslag til Lov om ændring
Læs mereEr Klimakommissionens anbefalinger en vinder- eller taberstrategi for landbruget?
Er Klimakommissionens anbefalinger en vinder- eller taberstrategi for landbruget? Plantekongressen 2011, Direktør Claus Søgaard-Richter, 11. januar 2011 Baggrund: Rammen FN (IPCC) Danmark har forpligtet
Læs mereLokal Agenda 21-strategi 2012-2015
Bilag til LA 21-strategi og handlingsplan sendes i høring Dato: 10. maj 2011 Brevid: 1372548 Forslag til Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 Administrationen Alléen 15 4180 Sorø Tlf.: 70 15 50 00 linnyb@regionsjaelland.dk
Læs mereGrøn Vækst baggrund og konsekvenser
Miljø- og Planlægningsudvalget 2010-11 MPU alm. del Bilag 303 Offentligt Grøn Vækst baggrund og konsekvenser 17.Januar 2011 Vagn Lundsteen, direktør Det hele startede med: EU s Vandrammedirektivet Trådte
Læs mereRESUME. Dette års rapport fra Det Miljøøkonomiske Råds formandskab indeholder tre kapitler:
RESUME Dette års rapport fra Det Miljøøkonomiske Råds formandskab indeholder tre kapitler: Regulering af landbrugets kvælstofudledning Grønne afgifter og effektiv miljøregulering Ægte opsparing En reduktion
Læs mereErhvervets placering i det danske samfund Hvordan overbeviser vi politikerne om, at vi er en del af løsningen? v/ adm. direktør Søren Gade
Erhvervets placering i det danske samfund Hvordan overbeviser vi politikerne om, at vi er en del af løsningen? v/ adm. direktør Søren Gade Hvad laver Landbrug & Fødevarer? Politisk interessevaretagelse
Læs mereBetalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien
December 2011 Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Den planlagte betalingsring om København har en negativ samfundsøkonomisk virkning
Læs mereErhvervsudvalget ERU alm. del Bilag 194 Offentligt
Erhvervsudvalget 2010-11 ERU alm. del Bilag 194 Offentligt Europaudvalget, Udvalget for Videnskab og Teknologi, Erhvervsudvalget EU-konsulenten EU-note Til: Dato: Udvalgenes medlemmer og stedfortrædere
Læs mereDet grønne afgiftstryk forværrer krisen
December 2012 Det grønne afgiftstryk forværrer krisen AF KONSULENT INGEBORG ØRBECH, INOE@DI.DK OG CHEFKONSULENT KATHRINE LANGE, KALA@DI.DK På trods af et faldende energiforbrug og et svækket erhvervsliv
Læs mereEU s fremtid Forslag til en bæredygtig udvikling
EU s fremtid Forslag til en bæredygtig udvikling Spørgsmål, øvelser og opgaver Indledning, Fremtidens EU de fem scenarier 1. Kender I andre steder, hvor man bruger scenarier? Hvorfor kan det være en god
Læs mereNotat. Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat. Juni 2014
Notat Juni 2014 Strukturelt provenu fra øvrig selskabsskat Det strukturelle provenu fra øvrig selskabsskat 1 blev genberegnet i forbindelse med Økonomisk Redegørelse, maj 2014, hvilket gav anledning til
Læs mereAftale mellem Regeringen og Dansk Folkeparti om Grøn Vækst 2.0
Den. 9. april 2010 Aftale mellem Regeringen og Dansk Folkeparti om Grøn Vækst 2.0 Landbrugs- og fødevareerhvervet bidrager væsentligt til den danske eksport og beskæftigelse. Der er i alt 139.000 beskæftigede
Læs mereVelkommen til Informationsmøde
Velkommen til Informationsmøde Vand- og naturplaner Vestermølle, Skanderborg Torsdag, den 20. januar 2011 kl. 19-22 Program Kl. 19.00-19.10 Velkomst v/ Jens Gammelgaard, formand for Landboforeningen Odder-Skanderborg
Læs mereAftale om harmonisering af beskatningen i Nordsøen mellem regeringen, Enhedslisten og Dansk Folkeparti d. 17. september 2013
Aftale om harmonisering af beskatningen i Nordsøen mellem regeringen, Enhedslisten og Dansk Folkeparti d. 17. september 2013 1 / 5 Regeringen nedsatte i januar 2012 et tværministerielt udvalg til at foretage
Læs mereTabel 1 viser mindreprovenuet og det samfundsøkonomiske tab (alt sammen i 2018-niveau og mia. kr.).
Denne analyse er en konsekvensberegning af Radikale Venstres forslag om at fremme grønne biler ved at stoppe salget af benzin- og dieselbiler efter 2025 og frem til da øge afgiftsrabatterne med 1 mia.kr.
Læs mereFolketinget - Skatteudvalget
J.nr. 2009-311-0025 Dato: 21. april 2009 Til Folketinget - Skatteudvalget Til udvalgets orientering vedlægges høringsskema samt de modtagne høringssvar vedrørende forslag til lov om skattefri kompensation
Læs mereLokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011
Lokal Agenda 21-strategi 2012-2015 FORSLAG Offentlig høring 21. juni 2011 9. september 2011 Indledning Regionsrådet ønsker med LA21 strategien for 2012 2015 at fokusere og skabe yderligere sammenhæng i
Læs mereVelkommen til Informationsmøde
Velkommen til Informationsmøde Vand- og naturplaner Flichs Hotel Samsø Onsdag, den 5. januar kl. 17-20 Program Kl. 17.00 17.10 Velkomst v/ Henning Madsen, formand Samsø Landboforening Kl. 17.10 17.40 Hovedvandopland
Læs mereSvar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del) af 20. november 2012 stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA)
Finansudvalget 2012-13 FIU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 57 Offentligt Folketingets Finansudvalg Christiansborg Finansministeren 24. december 2013 Svar på Finansudvalgets spørgsmål nr. 57 (Alm. del)
Læs mereHermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 557 af 30. august 2017 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Rune Lund (EL).
Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 610 Offentligt Skatteudvalget 2016-17 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 557 Offentligt 3. oktober 2017 J.nr. 2017-5448 Til Folketinget
Læs mereStatus for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår. Stiig Markager Aarhus Universitet
. Status for havmiljøet, målrettet regulering og havet som et rammevilkår Stiig Markager Aarhus Universitet FNs 17 Verdensmål... 14.1 Inden 2025, skal alle former for havforurening forhindres og væsentligt
Læs mere2 høring om Kommissionens forslag til ny forordning om fastlæggelse af regler for støtte til strategiske planer for den fælles landbrugspolitik
Dato 31. maj 2018 Side 1 af 5 Miljø- og Fødevareministeriet Slotsholmsgade 12 1216 København K Sendt pr. mail til: Morten Holm-Hemmingsen (morho@mfvm.dk) og Karina Davidsen (kad@mfvm.dk). 2 høring om Kommissionens
Læs mereKommentarer til de skriftlige indlæg fra Det Miljøøkonomiske Råds medlemmer i Økonomi og Miljø, 2017.
15. maj 2017 Kommentarer til de skriftlige indlæg fra Det Miljøøkonomiske Råds medlemmer i Økonomi og Miljø, 2017. Af formandskabet for Det Miljøøkonomiske Råd, Michael Svarer, Lars Gårn Hansen, Carl-Johan
Læs mere8. august 2013 EM 2013/103. Bemærkninger til lovforslaget. Almindelige bemærkninger
8. august 2013 EM 2013/103 Bemærkninger til lovforslaget Almindelige bemærkninger 1. Lovforslagets baggrund Fiskebestanden udgør en del af det grønlandske samfunds naturkapital og har stor værdi for samfundet.
Læs mereVandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard
Vandplanernes indflydelse på udledninger fra punktkilder. Muligheder og barrier nu og fremover. Henrik Skovgaard Vandplaner for 23 hovedoplande Omfang: målsatte områder - 17 kyststrækninger - 74 fjorde
Læs merePlantekongres i Herning den 14. januar 2010
Plantekongres i Herning den 14. januar 2010 Andre virkemidler til gavn for både miljø og produktion Indlæg v/vand- og naturchef Flemming Nør-Pedersen, Landbrug & Fødevarer 1 Disposition for indlæg Kort
Læs mereØkonomisk analyse. Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring. Highlights:
Økonomisk analyse 8. maj 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Tema: Danmark ud af vækstkrisen Det danske arbejdsmarked og det tabte forspring
Læs mereDen nationale ramme for bæredygtig udvikling. Green Cities efterårskonference
Den nationale ramme for bæredygtig udvikling Green Cities efterårskonference Claus Torp Vicedirktør,Miljøstyrelsen Tænk globalt handl lokalt Bæredygtig udvikling handler fortsat om at tænke globalt og
Læs mereHVORFOR BASISANALYSE? - INDHOLD OG FORMÅL MED BASISANALYSEN
HVORFOR BASISANALYSE? - INDHOLD OG FORMÅL MED BASISANALYSEN Cand.scient. Martin Skriver Miljøstyrelsen ATV MØDE BASISANALYSEN: Kan GOD TILSTAND I VANDMILJØET OPNÅS I 2015? SCHÆFFERGÅRDEN 21. november 2006
Læs mereHermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 127 af 22. november 2018 (alm. del). Karsten Lauritzen / Kristina Astrup Blomquist
Skatteudvalget 2018-19 SAU Alm.del - endeligt svar på spørgsmål 127 Offentligt 4. marts 2019 J.nr. 2018-8050. Til Folketinget Skatteudvalget Hermed sendes endeligt svar på spørgsmål nr. 127 af 22. november
Læs mere