på den gode måde. Du kan som prædikant (præst eller ej) aldrig vide, hvordan det, du siger deroppefra, bliver Ærø Menighedsråd

Transkript

1 Kirke bladet Ærø 1 December Januar Februar 2014/15

2 Den får I ikke her, for den er nemlig ikke skrevet endnu. Efterårsferien er kun lige overstået, og selv om julevarerne er kørt i stilling i diverse forretninger, så ligger juleaften i min be vidsthed endnu ret så fjernt ude i horisonten. Men det burde den måske ikke gøre; for den 24. december om eftermiddagen holder jeg som præst en prædiken, der høres af rigtig mange kirkegængere på én gang. Så forfængelig er jeg, at jeg dér håber at holde en af mine allerbedste prædikener. Måske kan den være udslags - givende for, om folk kommer igen på en af de mange»almindelige«søndage i året, der kommer; eller om de i værste fald melder sig ud af folkekirken. Hvad er en prædiken? Det har der været forsket meget i, både herhjemme og i udlandet. Tendensen er, at man inddrager tilhøreren mere og mere, inden for litteraturvidenskaben kaldet reader s response. Det behøver ikke at gennemspilles konkret i kirkerummet (det ville måske holde mange væk?), ved at tilhørerne f.eks. skal stille eller svare på spørgsmål undervejs (dialogprædiken); men i overført betydning er det jo oppe i den enkelte tilhørers hoved, at den egentlige prædiken bliver til (ikke hjemme på præstens pc). Der er forskel på at skrive en prædiken og at holde den. Juleaften er det på en måde nemt at holde prædiken, fordi der er en hyggelig stemning med masser af lys og julepynt, dog ikke nisser. Men folk er i festhumør, og familierne er samlet fra nær og fjern. En prædiken skal dog ikke kun tage udgangspunkt i dette hyggelige samvær, men skal også turde tage udgangspunkt i»det folk, der vandrer i mørket«. Sådan lyder den første linje i læsningen fra alteret juleaften fra Esajas Bog kap. 9. Det folk er os, men samtidig skinner Guds lys for os. Det er et paradoks, som en god prædiken må rumme. Det er dejligt at holde prædiken; men den skal være godt skrevet. Men uanset hvor godt skrevet den er, kan den ikke begrænses til at blive læst op. Den skal holdes. Her kan den gode 2 Juleaftensprædiken stemning i kirkerummet hjælpe med; men det kan også ske, at noget man hjemmefra havde tænkt kunne være super, falder til jorden. Så er det godt at vide, at ikke en spurv falder til jorden, uden at Gud er med den. Alle, der skal være med i kirkerne den 24. om eftermiddagen, håber naturligvis på en god oplevelse. Og ikke bare dét; for gode oplevelser kan man få så mange steder; men vi vil også gerne gå hjem med et dybt glædeligt budskab, ikke bare serveret i floskler, som at»gud elsker os«(uanset hvor meget det passer), men helst serveret smukt og nærmest litterært (som når man læser en god bog eller ser en god film). For søren da, der skal skrives en god prædiken Og lykkes det ikke, efter præstens egen mening, vil der måske alligevel altid være nogle stykker at finde i kirken, som synes, at de har fået et godt budskab med hjem. Som nævnt: Den virkelige prædiken står ikke i præstens manuskript, men bliver til i modtagernes ører og sind. At præsten så samtidig også selv er modtager af det glædelige budskab, gør kun det hele mere kompliceret, eller snarere mangfoldigt, broget på den gode måde. Du kan som prædikant (præst eller ej) aldrig vide, hvordan det, du siger deroppefra, bliver modtaget; men du kan selv forsøge at åbne ørerne, samtidig med du taler (for der skal jo siges noget; folk ville nok for alvor blive skuffede, hvis prædikenen juleaften var stum). I dagligdags samtaler gælder det vel også om at kunne lytte til det, vi selv siger, mens vi taler og ikke bare tude andre ørerne fulde af det. Det er svært at lytte, mens man selv taler. Det er en kunst, men måske mindst lige så meget et håndværk, og håndværk kan jo som bekendt læres. Der er mange praktiske håndværk, som mine tommelfingre er skruet forkert på til; men er man lærenem, kan det meste lade sig gøre. Man kan i hvert fald altid få et eller andet godt ud af at fordybe sig i et håndværk, ligesom enhver kirkegænger forhåbentlig altid vil kunne få et eller andet glædeligt med hjem fra gudstjenesten, måske (hvis prædikenen den dag ikke lige siger én noget) fra salmerne, bønnerne, teksterne eller ritualerne, eller bare fra den ro, der sænker sig over én i den times tid, det varer (juleaften kun ca min.). I kirken kunne denne lærenemhed kaldes ørenemhed: har du nemt ved at lytte, så er kirken stedet. Det gælder ikke bare enhver kirkegænger, men også enhver præst og prædikant. Glædelig jul! Jeppe Sørensen Forsidebilledet:»Salmerne klinge, og klokker kime, spotte med sneen ved jul, vinteren må sig med våren rime, smelte for solen i skjul! Derfor bære blus vi med glæde!«grundtvigs salme fra 1847 er et ønske om håb, både fysisk og mentalt. Vi gennemlever endnu en gang årets cyklus, ser tilbage på en fantastisk sommer og indretter os på de korte dage et stykke frem i tiden. Som en modvægt tænder vi lys, skaber stemning og rykker sammen... På den måde bliver mørket det tilbagevendende grundlag for samhørighed, kærlighed og eftertanke... (Foto/tekst Peter Nielsen) Ærø Menighedsråd Kirsten Svane Anne Folting Haase Benedicte Busk-Jepsen Carsten Jessen Hansen Mona Madsen Fredy Zurfluh Inge Christensen Kirsten Clausen Ole Nielsen Berit Elena Woy Åse Moritzen Else Emilie Madsen Conny Larsen Johan Knudsen Kirsten Langdill Jens Hebsgaard Aksel K. Larsen Hanne Fynbo Jeppe Sørensen Janet Ligaard Agnes Haugaard

3 Hvad gør man? Ved FØDSEL En fødsel registreres på baggrund af jordemoderens anmeldelse til kirke - kontoret. Forældre skal kun anmelde fødsel, hvis der ikke har medvirket en jordemoder ved fødslen. Ved DÅB Henvendelse til den præst, der skal forrette dåben. Medbring/oplys barnets person-nummer, dets navn samt navn og adresse på mindst tre faddere. Ved BRYLLUP Henvendelse til den præst, der skal forrette vielsen. Ved DØDSFALD Henvendelse under alle om stændigheder til kirkekontoret, hvor man vil være behjælpelig med at udfylde de fornødne pa pirer. (Herfra sørger man des uden for an meldelse til folkeregister, skif teret og social ud val get af hensyn til udbetaling af be gravelseshjælpen.) Der er mulighed for at blive be gravet/ bisat fra sognets kirker eller kapel. Kirke-/ kirkegårdskontoret: Kordegn Simon Winberg Ommelsvejen 24, 5960 Marstal. Tlf Fax: sjw@km.dk Træffetider: Mandag lukket. Tirsdag, torsdag, fredag og lørdag kl Onsdag kl og Kirkebilen Ring Ole s Taxi el Ærø Taxi. Kirkebilen er gratis for dig, som gerne vil i kirke og behøver transport. Husk at bestille lørdag in - den kl Bladudvalg Ansvarshavende redaktør: Inge Christensen, Ommel. Janet Ligaard, Rise. Peter Nielsen, Bregninge. Anne Røndal, Ærøskøbing. Har du ris eller ros til kirkebladet, forslag eller måske et indlæg, kan det sendes til Mail: Kirkebladet@live.dk En Bregninge-tilflytter i menighedsrådet Mit navn er Benedicte Busk-Jepsen. Jeg bor i Bregninge lige ved siden af kirken. Min mand og jeg flyttede til øen i 2009 efter at have boet 36 år i Sønderjylland, hvor han var præst, og jeg var VUC-lærer. Vi er nu begge ret aktive pensionister med mange interesser. Når jeg sagde ja til at stille op til menighedsrådsvalget, var det fordi jeg synes, det på en eller anden måde er min pligt at bidrage med noget til det samfund, som vi er blevet en del af. I Sønderjylland nød vi som præstefolk godt af det velfungerende menighedsråd, der sikrede rammerne omkring kirke, kirkegård og præstegård, og det arbejde synes jeg er væsentligt og værd at bruge tid på i det sogn, jeg nu er kommet til. Her på Ærø er der bare ikke længere et menighedsråd til hvert sogn. Efter menighedsrådsvalget i 2012 har vi jo ét stort menighedsråd, der samler alle øens sogne i et pastorat. Da der inden valget blev holdt møder rundt i sognene om den forsøgsvise sammenlægning, slog vi os lidt i tøjret her i Breg - ninge, men vi endte dog med at acceptere ordningen. Ved menighedsrådsvalget blev jeg valgt som suppleant og begyndte at møde op til menighedsrådsmøderne som tilhører for at få en fornemmelse af, hvad der foregik. Efter cirka et år blev det nødvendigt for Thomas Estrup at forlade menighedsrådet, og jeg indtrådte i hans sted. Nu har jeg så været medlem af det»store«menighedsråd i trekvart år. Og det er stort. Der sidder 23 personer plus en med - arbejderrepræsentant i rådet. Det er klart, at det bliver nogle lange møder, når så mange mennesker skal nå til enighed om rigtig mange komplicerede og ofte følsomme emner, både som arbejdsgiver for organister, gravere, kordegn og kirketjener og som økonomisk administrator af alle kirkerne, kirkegårdene og præstegårdene. Det er et stort ansvar. For mit eget vedkommende har jeg ikke megen forstand på økonomi, men jeg lytter og prøver at følge med og forstå, når de erfarne»rødder«fremlægger regnskaberne. Det, jeg måske kan komme med, er en erfaring som mangeårig»bruger«af folkekirken både med det, der vedrører kirkens kerneydelse, gudstjenesten, og med de ydre rammer, der gør det hele muligt. Jeg synes, det er en meget positiv ting, at menighedsrådet efter sammenlægningen er forpligtet til at tænke på hele øen i alle beslutninger. Samtidig er det en udfordring at give de små sogne som Bregninge en stemme, der bliver hørt. Her er jeg meget glad for sam - arbejdet både med vores præst og vores graver. Jeg er nabo både til præstegården og til kirkegården, så jeg kan let få opklaret de ting, jeg som tilflytter og nyt menighedsrådsmedlem er i tvivl om. Benedicte Busk-Jepsen Høstgudstjenester med udsmykning Det er en smuk tradition, at øens kirker fejrer høsten. Ud over selve stemningen og følelsen af en kontinuitet og årets gang, er oplevelsen forstærket af de ofte meget smukke udsmykninger der fylder kirkerne. Her er det et blomsterarrangement i våbenhusets vin - duesfag af graver Niels- Jørgen Bech ved høstgudstjenesten i Bregninge Kirke den 21. september

4 Bregninge og Søby Kirker Dåb i Søby Kirke Thiara Aracelis Vilsmark, datter af Thailenis Bravo Vilsmark og Arne Dahl Vilsmark, Østerbro, Søby. Viet i Søby Kirke Bente Møller Andersen og Jørgen Peter Rosendahl Andersen, Stenagre 1, Søby. Begravede fra Søby Kirke Niels Peder Andersen, Gasværksvej, MÆC, Marstal, tidl. Søby. Klara Margrethe Andersen, Østerbro, Søby. Ole Kock Hansen, Kappelhøj, Søby. Christa Rasmussen, Nørrevænget, Søby. Poul Ole Møller, Nørrevejen, Søby. Begravet fra Bregninge Kirke Kristen Arne Jensen, Bølgemose, Bregninge. Bregninge Kirke Søndag den 30. november kl Musikgudstjeneste med Søbykoret. Gudstjenesten i Bregninge Kirke på den første søndag i advent plejer at være præget af korsang. I år kommer Søbykoret og lader stemmerne klinge i kirkens fine akustik. Søbykoret ledes som sædvanlig af Paul Nedergaard. Sognepræst Agnes Haugaard prædiker. Søby Kirke Torsdag den 11. december, kl »Syng julen ind«med Søbykoret og Luciaoptog. I år bliver der igen Lucia, som mange savnede sidste år. Birthe Henriksen vil øve med Lucia-pigerne, der alle er kommende konfirmander. Paul Nedergaard og Søbykoret leder salmesangen og har indøvet særlige indslag. Sognepræsten læser en advents - fortælling. 4 Kirken er oplyst af levende lys, og to lys er tændt i den smukke advents - krans. Det lokale sogneudvalg indbyder til en hyggelig aften i Sognehuset på Søbakkevej 9 umiddelbart efter, den sidste salme er sunget. Bregninge Kirke Tirsdag den 16. december kl (passer med bus fra Søby!) Julegudstjeneste for store og små. Pippihuset, Æblelunden på Plantagevej, Ærøhuset og dagplejerne inviteres til en gudstjeneste i kirken med de kendte julesalmer, som alle kender og fortællingen om det lille Jesusbarn, der blev født julenat. Efter gudstjenesten er alle inviteret til kaffe og te, varme æbleskiver med sukker, syltetøj eller flormelis i præstegården. Alle er velkomne! Søby Kirke og Menighedshus Julesøndag den 28. december kl bemærk flyttet fra 2. juledag! Juletræsfest med tidl. sognepræst Lars Ole Gjesing. Lars Ole Gjesing fortæller ved jule - træsfesten i Sognehuset umiddelbart efter en kort gudstjeneste i kirken. Traditionen tro synger vi, får hjemmebag og svarer på svære spørgsmål i håb om at vinde Finns dejlige kransekage til nytåret. Hellig Tre Konger afvikles den januar 2015 I 2013 blev det med stort flertal besluttet at flytte Hellig Tre Konger til en weekend for at styrke traditionen. Desuden har vi oprettet en Facebookgruppe for at nå den yngre generation af maskegængere og trække dem hjem, når traditionen skal vedligeholdes. Torsdag den 8. januar 2015: Bregninge Tværby Tværbymark. Fredag den 9. januar 2015: Møllevejen Skovby Skovbymark og Leby. Hellig Tre Kongers maskegudstjeneste afholdes i Bregninge Kirke fredag den 9. januar kl Lørdag den 10. januar 2015: Søby Søby Vestermark og Haven. Askeonsdag i Bregninge Kirke Onsdag den 18. februar kl aftenandagt varighed ca. 40 min. Claus Bergs altertavle lukkes som tegn på fastetidens begyndelse, der starter fra onsdagen efter Fastelavns Søndag også kaldet Askeonsdag. Derfra stammer udtrykket»at gå i sæk og aske«, som i den gamle kirke betød at rengøre legeme og sjæl ved at afstå fra kød (Karneval= at afstå fra at spise kød) og vellevned, og at gå i Kristi fodspor og efterfølge hans forkyndelse. En tradition vi i de seneste år sætter ind i en kort aftenandagt eller kort gudstjeneste uden prædiken, men med tid til at betragte mesterværkets bagside. Altertavler lavet på dette tidspunkt har næsten alle været tre-fløjede og har kunnet lukkes; men med Reformationen forsvandt denne skik, og tavlerne blev bogstaveligt talt sømmet til. Bregninge Kirkes overlevede, og min forgænger Finn Poulsen tog skikken op igen. Den åbnes igen Påskedag til søndagens morgengudstjeneste. Efter at altertavlen er blevet lukket i begyndelsen af gudstjenesten, vil alle have rig lejlighed til at betragte bag siden, mens vi hører udvalgte læsninger, bønner, musik og synger salmer, der passer til dagen. Sognesøndage i Søby i januar og februar Efter en kort gudstjeneste i Søby Kirke kl samles vi i sognehuset på Søbakkevej 6. Her er der kaffe og kage à 20 kr. og ikke mindst det sædvanlige hyggelige samvær. Søndag den 25. januar kl Ingrid Schrøder-Hansen fortæller om de gamle profeter. Søndag den 22. februar kl Tange Rasmussen fortæller om sit liv»fra roerne til højskolen«. Vi kan tilbyde kirkebil fra Bregninge Sogn til Søby Sognehus. Kontakt sognepræst Agnes Haugaard, tlf eller Kirsten Langdill, tlf

5 Rise Kirke Ærøskøbing og Tranderup Kirker Tusind tak for høstpyntning i Ærøskøbing og Tranderup Kirker den 21. september! Efter prædikenen søndag den 21. september under meddelelser glemte jeg at takke de frivillige, der i samarbejde med kirkernes personale stod for den smukke pyntning af kirkerne op til høstgudstjenesterne. Det være hermed gjort og forhåbentlig bedre sent end aldrig. Sognepræst Jeppe Sørensen Bisatte fra Ærøskøbing Kirke Ellen Marie Andersen (bisat 4. juli). Annelise Pedersen (bisat 8. august). Nicholas Rasmussen (bisat 30. august). Begravet fra Tranderup Kirke Mary Lauritsen (begravet 10. oktober). Viet i Ærøskøbing Kirke Majbritt Larsen og Jonas Hartvig Thorsgaard (viet 20. september). Salmeaften»Som året går«i Ærøskøbing Menighedshus Tirsdag den 27. januar kl Denne aften vil vi synge nogle salmer, der passer til kirkeårstiderne helligtrekonger og for-faste, blandt andet nummer 720, hvorfra arrangementets titel stammer. Der er også mulighed for at ønske et par salmer undervejs, og så vil vi se, om vi kan opfylde dem. Der er kaffe og te indimellem. Vel mødt! Høstoffer Ved høstgudstjenesten søndag den 15. september blev der samlet 3954,- kr. ind. Beløbet går til spejderne på Ærø, som gør et stort stykke arbejde for børn og unge. Stillegudstjeneste Torsdag den 4. december kl En stillegudstjeneste er en enkel og uformel gudstjeneste, hvor der lægges særlig vægt på ro og eftertanke i bøn, pauser, læsninger og stemningsfuld klavermusik. I den travle julemåned kan vi alle have brug for fred og fordybelse, håb og lys i en tid, hvor vi har så mange ønsker og drømme for julen. Advents- og kirkekaffe I anledning af december er vores kirkekaffe blevet omdøbt til adventskaffe, og vi nyder en kop eller to i våbenhuset efter hver søndagsgudstjeneste frem til jul. I januar og februar fortsætter vi med kirkekaffe første søndag i hver måned. Der er altså kaffe/the på kanden søndag den 30. november om eftermiddagen, hvor der er julehygge efter krybbespillet, søndag den 14. december kl. 9.30, søndag den 21. december kl. 11 samt i det nye år søndag den 4. januar kl samt den 1. februar kl , hvor vi også fejrer Kyndelmisse sammen med Øhavskoret. Kyndelmisse Søndag den 1. februar kl Vi får besøg af Øhavskoret og fejrer kyndelmisse i kirken. Vel mødt til en festlig eftermiddagsgudstjeneste fuld af sang, musik og glæde over, at lyset vinder over mørket. Begravede Mogens Aagaard, St. Rise Skolevej 38. Peder Madsen, Gilleballehus, Gilleballetofte 5. Annelise Pedersen, De gamles Hjem, St. Rise Landevej 6. Gottfried Claus Röttger, Oldevej 8. Mary Lauritsen, De gamles Hjem, St. Rise Landevej 6. Marstal og Ommel Kirker Aftensang i Marstal Kirke Der har i mange år været aftensang i Marstal Kirke om tirsdagen i skolesommerferien. Nu prøver vi at holde aftensang efter samme model med salmesang, tekstlæsning og orgelmusik af en halv times varighed før og efter juleog adventstiden. Torsdag den 27. november kl ved Janet Ligaard. Mandag den 5. januar kl ved Agnes Haugaard. Jazzgudstjeneste i Marstal Kirke 2. søndag i Advent Søndag den 7. december, kl Så er tiden atter inde til jazzgudstjeneste i Marstal Kirke. Ærø Swing Kvintet spiller. Ensemblet består af Sven Erik Svane, klaver, Rudi von Staffeldt, guitar, Ib Brisson, bas, og Mette Lage, sang. Janet Ligaard prædiker. 3. søndag i Advent i Ommel Kirke Søndag den 14. december kl Marstal Kirkekor medvirker ved gudstjenesten i Ommel Kirke, hvor Lars Ole Gjesing prædiker. Kyndelmissegudstjeneste i Marstal Kirke Søndag Septuagesima, den 1. februar kl Vi markerer kyndelmisse med en lidt anderledes gudstjeneste bestående af tekster, salmer og orgelmusik under ledelse af Janet Ligaard. Kirke for begyndere Hvad handler gudstjenesten om? Hvorfor er den, som den er? Hvorfor holder vi dåb og nadver? Og hvorfor er det vigtigt at holde fast i den kristne tro i et Danmark med stigende sekularisering og andre religioner? Disse spørgsmål og flere andre svarer Viggo Mor- 5

6 tensen på ved to studiekredsaftener i Marstal Menighedshus. Gudstjenesten bygger jo på gamle ritualer, som kan forekomme svært forståelige, men nu kommer chancen for at få en god forklaring. Mandag den 2. februar kl Mandag den 23. februar kl Med venlig hilsen Marstal Sogns Aktivitetsudvalg Marstal Kirkes korskole har altid plads til en til! Nyt korskolehold begynder fredag den 9. januar kl i kirkens dåbsværelse på kirkens sydside. Alle børn fra 3. til 5. klasse med lyst og interesse for sang er meget velkomne til at se, om det er noget for dem. I kor - skolen bliver der lagt vægt på at lære at synge rent, at kunne følge med i noderne, at synge små tostemmige sange, og i det hele taget at blive godt rustet til at deltage i Marstal Kirkekor efter et halvt års forberedelsestid. Hvis der er spørgsmål eller tvivl, er man velkommen til at ringe til: Karsten Hermansen på tlf eller på mail: khermansen@mail.dk Marstal Menighedshus I 2013 besluttede menighedsrådet at udvide konfirmandbygningen i Strandstræde. Bygningen kunne nemlig ikke rumme de mange konfirmander, som skulle undervises på én gang. Desuden har der af og til været lovlig trangt, når der har været møder og foredrag, så udvidelsen var tiltrængt. Køkkenfaciliteterne var meget små. Der kunne kun stå et par mennesker ad gangen i det lille køkken, så man kom hinanden ved, når der blev lavet kaffe og smurt boller. Udbygningen af konfirmandbygningen skulle naturligvis finansieres, og de økonomiske muligheder kom, da præstegården på Møllevejen blev solgt. I slutningen af 2013 gik byggeriet i gang, og til alt held var vinteren mild, så der kunne støbes fundament i december. Hele byggeperioden forløb efter de planer, som arkitekt Steffen Pedersen og håndværkerne havde aftalt, og huset stod færdigt på den lovede dato. Udenomsarealerne er lige knapt klar endnu. Der bliver indrettet en handicapparkeringsplads lige ved siden af huset samt plads til cykler og biler for enden af præstegårdshaven. Den 10. august blev huset indviet ved en hyggelig sammenkomst, hvor de ombyggede lokaler og de nye faciliteter blev vist frem og beundret. Det er blevet et dejligt hus med plads til ca. 80 personer. Der er nu et stort køkken, hvor ingen hjælpende hænder afvises på grund af pladsmangel. Der er også et handicaptoilet og en teleslynge, så huset kan leve op til sit navn som MARSTAL MENIGHEDSHUS. I Marstal Sogns Aktivitetsudvalg vil vi meget gerne have, at huset bliver brugt så meget som muligt, og vi vil derfor opfordre menigheden til at kom - me med ideer til brug af huset. Lige nu bliver det brugt til konfirmandundervisning, minikonfirmander, menighedsrådsmøder, kirkefrokoster og studiekreds. Folkekirkens Nødhjælp benytter også lokalerne, når de holder møder. Endelig har Folkeuniversitetet på Ærø meldt sig som fremtidig bruger af menighedshuset. Men der er stadig plads til mange andre aktiviteter til gavn og glæde for menigheden i Marstal Sogn og hele øen, så sig til, hvis der er en god idé, et ønske eller et behov, som kan give liv og vækst til vores kirkeliv. På vegne af Marstal Sogns Aktivitetsudvalg Kirsten Svane Marstal Kirke og julelys Fra nogle borgere i Marstal Sogn har vi i menighedsrådet fået en forespørgsel angående lys på Marstal Kirke i julemåneden. Dette har vi undersøgt muligheden for og må desværre meddele, at de gamle ledninger, der skulle gøre dette muligt, ikke er at finde omkring kirken mere. Hvis ønsket om udvendigt lys på kirken i julemåneden skal opfyldes, vil det derfor blive meget dyrt, da et helt nyt ledningssæt i så fald skal etableres. Vi har derfor ikke mulighed for denne juleudsmykning, men vi vil fortsat sørge for, at lyset er tændt inde i Marstal Kirke i julemåneden, og det fortsætter derfor på samme vis som sidste jul med, at der er lys i kirkens vinduer midt i julevintermørket. Hilsen Anne Folting Haase PRÆSTER MEnigHED MEnigHEDSRåD Bibellæseplaner fra Ærø I det kirkeår, der slutter nu, og i det, der begynder første søndag i advent 2014, har bibellæseplanerne været udarbejdet på Ærø. Opgaven er tilfaldet undertegnede, og det har været en herlig opgave for en nypensioneret præst som mig med livslang interesse for og fagligt speciale i de bibelske tekster. Men hvad er overhovedet en bibellæseplan? En bibellæseplan er en lille folder, som Bibelselskabet udgiver hvert år. Den indeholder en kalender for et kirkeår fra 1. søndag i advent til næste års første adventssøndag. For hver dag i året er der noteret et forslag til en bibeltekst af overkommeligt omfang. Den er forsynet med kapitel og versnumre og med en kort overskrift til præsentation. Meningen er at tilskynde interesserede til at få læst et beskedent bibelstykke hver dag og på den måde i tidens løb at opnå et betydeligt bibelkendskab. Utallige har sat sig for at læse hele Bibelen og er gået uhjælpeligt i stå et sted i 2. Mosebog. Der er bibellæseplanens beskedne daglige dosis meget mere nyttig. I årtier har bibellæseplanerne været opbygget som kontinuerlige læsninger, hvor man for eksempel begynder året med at læse halvdelen af Lukasevangeliet, fordelt over nogle uger. Derefter har man skiftet til at læse eksempelvis halvdelen af profeten Esajas fra Det Gamle Testamente i de følgende uger. Derefter tilbage til resten af Lukas, så én af de små profeter, som kun fylder få sider og kan læses på en uge, inden Esajas genoptages. På den måde når man sin Bibel igennem fra ende til anden på nogle år i stedet for at gå i stå ved at stille sig for store krav. I kirkeåret 2014 har det været an- 6

7 derledes, og det vil det også være i det kommende kirkeår. Bibelselskabet har fejret 200 års jubilæum i 2014 og bestemte sig for at lægge en god del af fejringen an på at sætte 12 vigtige bibeltekster i centrum én for hver måned året igennem. Det kom også til at forandre bibellæseplanen: I stedet for at finde skrifter til kontinuert læsning fik jeg til opgave at finde tekster inden for hver måned, der i medspil og modspil belyste de 12 månedstekster. Nu var bibellæseplanen tematisk i stedet for kontinuerlig. For eksempel havde december juleevangeliet som månedstekst, og rundt om den var det meget spændende at anbringe en række gammeltestamentlige profeters tekster om deres længsel og løfter om en ny konge og Paulus breves flotte formuleringer om Guds menneske på jorden. I 2015 fortsætter de tematiske læsninger. Bibelselskabet har ønsket læseplanen bygget op om 12 begrebspar eller modsætninger, som er centrale igennem Bibelen: Sorg og glæde, velsignelse og forbandelse, Gud og menneske, nyt og gammelt, og min opgave (som blev løst i juni) var at udvælge og ordne alle de vigtigste tekster til disse temaer måned for måned. Resultatet kan findes i de fleste af Ærøs kirker fra 1. søndag i advent i form af bibellæseplan God læselyst! Men hvorfor er det, man skal læse og kende sin Bibel? Det vender vi tilbage til i et kommende nummer af kirkebladet. Lars Ole Gjesing PRÆSTER MEnigHED MEnigHEDSRåD og en personlig julegave til hver enkelt deltager. Vi har været så heldige, at Tange Rasmussen er kommet forbi og oplæst et juleeventyr, foruden at Agnes Haugaard har læst juleevangeliet for os. Det har været en rigtig god aften for os alle. Personalet er også vokset til ca. 10 personer. Heldigvis, for det er et stort projekt over tre dage; men glæden ved dette samt vores hyggelige sammenhold, hvor alle hjælper alle, er det hele værd. Ole Andersen og Marietta Larsen Juleaften for hele Ærø I året 2010 besluttede en lille kreds af medlemmer i Røde kors og Ældre Sagen, at ingen skulle sidde alene Juleaften. Det blev begyndelsen til de julearrangementer, som først blev afholdt i Ærøskøbing, dernæst i Tranderup Sognehus og de sidste to år i Bregninge Sognegård, hvor faciliteterne er rigtig gode. I begyndelsen var vi gæster, som i 2013 var vokset til 46 deltagere. Der serveres julemad som i gamle dage, and og flæskesteg med det hele, dernæst risalamande, kaffe med konfekt Ærø Menighedsråd ønsker alle en glædelig jul og et godt nyt år! 7

8 Kalender Dato Søby Bregninge Tranderup Ærøskøbing Rise Marstal Ommel Særgudstjeneste / Koncerter m.m. Søndag Ingen AH * 9.30 JS JS JL ** AH JL * Musikgudstjeneste, Søbykoret 30. november Kaffe ** Krybbespil 1. søndag i advent Torsdag, 4. dec * ** *»Julen synges ind«, Gitte Jørgensen og Jeppe Sørensen ** Stillegudstjeneste Søndag JS Ingen 9.30 JS 9.30 JL Ingen JL * Ingen * Jazzgudstjeneste, Ærø Swing Kvintet 7. december 2. søndag i advent Tirsdag, 9. dec * * Adventskoncert, Edda Meyer og Ærøkoret Onsdag, 10. dec * * Julekoncert, Øhavskoret Torsdag, 11. dec * * Syng julen ind, Lucia, Søbykoret Lørdag, 13. dec * * Adventskoncert, Edda Meyer og Ærøkoret Søndag AH AH JS * JS 9.30 AH LOG LOG ** * De Ni Læsninger, Øhavskoret 14. december Kaffe ** Marstal Kirkekor medvirker 3. søndag i advent Tirsdag, 16. dec * * Jul for store og små Søndag AH AH 9.30 AH JL JL 9.30 JL Ingen 21. december Kaffe 4. søndag i advent Onsdag AH AH JS JS JL JL ISH 24. december Juleaften Torsdag Ingen AH Ingen 9.30 JS 9.30 AH JS Ingen 25. december Juledag Fredag 9.30 JS Ingen JS Ingen Ingen JL Ingen 26. december 2. juledag Søndag AH * Ingen Ingen AH JL 9.30 JL Ingen * Juletræsfest. Lars Ole Gjesing fortæller 28. december Julesøndag Onsdag, 31. dec JL * * Nytårsgudstjeneste Torsdag Ingen AH Ingen JS AH JS Ingen 1. januar Nytårsdag

9 Søndag AH AH JS 9.30 JS 9.30 JL JL JL 4. januar Kaffe Altergang H3K søndag Kaffe Mandag, 5. jan AH * * Aftensang Tirsdag, 6. jan * * Koncert, Andreas Ensemblet Fredag, 9. jan AH * * H3K Maskegudstjeneste Søndag AH Ingen 9.30 JS JS JL 9.30 AH Ingen 11. januar Kaffe 1. s. e. H3K Lørdag, 17. jan * * Nytårskoncert, Erik B. Kromann og Karsten Hermansen Søndag 9.30 AH AH 9.30 JL AH JL ISH ISH 18. januar Kaffe 2. s. e. H3K Søndag AH * Ingen JS JS 9.30 JL JL Ingen * Sognesøndag, Ingrid Schrøder-Hansen: 25. januar Kaffe De Gamle Profeter Sidste. s. e. H3K Tirsdag, 27. jan * * Salmeaften, Ærøskøbing Menighedshus Søndag AH 9.30 AH JS 9.30 JS JL * JL ** JS * Kyndelmisse, Øhavskoret 1. februar Kaffe Altergang ** Musikgudstjeneste, Kyndelmisse Septuagesima Kaffe Mandag, 2. feb * * Kirke for begyndere, Marstal Menighedshus Søndag KØJ JS Ingen 9.30 JS 9.30 LOG LOG Ingen 8. februar Seksagesima Søndag 9.30 KØJ Ingen 9.30 JS * JS Ingen ISH ISH * Øhavskoret 15. februar Kaffe Fastelavn Askeonsdag, AH * * Altertavlen lukkes, aftenandagt 18. febr. Kaffe Torsdag, 19. febr * * Koncert orgelet swinger igen. Søndag AH * Ingen JL AH JL 9.30 JL Ingen * Sognesøndag, Tange Rasmussen: 22. februar»fra bondeknold til højskole«1. søndag i fasten Mandag, 23. febr * * Kirke for begyndere, Marstal Menighedshus Lørdag, 28. febr * * Gospel for alle. Søndag 9.30 AH AH 9.30 JS JS JL JL JS 1. marts Kaffe Altergang 2. søndag i fasten Kaffe AH = Agnes Haugaard JS = Jeppe Sørensen JL = Janet Ligaard LOG = Lars Ole Gjesing ISH = Ingrid Schrøder-Hansen KØJ = Kathrine Østergaard-Jensen

10 Søby Kirke Sognepræst Agnes Haugaard Bregninge Præstegård, Vester Bregninge 11, 5970 Ærøskøbing. Tlf Træffes bedst hverdage kl Fredag fridag. Graver Max Hansen. Tlf Kirkesanger Birthe Henriksen. Tlf Organist Paul Nedergaard. Tlf Kirkeværge Kirsten Langdill. Tlf Ærøskøbing Kirke Sognepræst Jeppe Sørensen, Præstegården i Ærøskøbing, Søndergade 43. Tlf / JEPSO@KM.DK Træffes bedst hverdage kl Mandag fridag. Graver Christian Petersen. Tlf Træffes bedst på kirkegården, kl , undtagen mandag. Kirkesanger Helge Taggatz. Tlf Organist Paul Nedergaard. Tlf organist.aeroe@hotmail.com Kirkeværge Else Emilie Madsen. Tlf Marstal Kirke Stillingen vakant. Ærø Kirke-/kirkegårdskontor: Kordegn Simon Winberg Ommelsvejen 24, 5960 Marstal. Tlf Fax: sjw@km.dk Træffetider: Mandag lukket. Tirsdag, torsdag, fredag og lørdag kl Onsdag kl og Kordegnevikar Helge Taggatz. advokat@besked.com Organist Karsten Hermansen. Tlf khermansen@mail.dk Kirketjener Marstal og Ommel Kirker Ole Boas Tlf oleboas@hotmail.com Kirkeværge Bjarne Møller. Tlf Bregninge Kirke Sognepræst Agnes Haugaard, Bregninge Præstegård, Vester Bregninge 11, 5970 Ærøskøbing. Tlf AHAU@KM.DK Træffes bedst hverdage kl Fredag fridag. Kirkeværge Benedicte Busk-Jepsen. Kirkesanger Birthe Henriksen. Tlf Organist Gitte Jørgensen. Tlf annebirgitte@privat.dk Graver Niels-Jørgen Bech. Tlf Tranderup Kirke Sognepræst Jeppe Sørensen, Præstegården i Ærøskøbing, Søndergade 43. Tlf / JEPSO@KM.DK Træffes bedst hverdage kl Mandag fridag. Graver Hans Jepsen Albertsen. Tlf Kirkesanger Linda Suszkiewicz. Tlf Organist Gitte Jørgensen. Tlf annebirgitte@privat.dk Kirkeværge Mona Madsen. Tlf Rise Kirke Sognepræst Janet Ligaard, Kirkeballevej 4, St. Rise. Tlf Mobil tlf Træffes bedst hverdage kl Mandag fridag. jcl@km.dk Graver John Groth Nørgaard. Tlf Træffetid Kirkesanger Linda Suszkiewicz. Tlf Organist Gitte Jørgensen. Tlf annebirgitte@privat.dk Kirkeværge Johan Knudsen, Toftevej 3, Ærøskøbing. Tlf Deadline til næste nummer af kirkebladet er 29. JAnuAR 2015 Ærø Menighedsråd Formand Kirsten Svane Mail: kirstenksvane@gmail.com. Tlf Langeland-Ærø Provsti Provst Trille B. Westergaard, Lindelse Provstisekretær Joan Harding Gotfredsen Bellevue 3C, 5900 Rudkøbing Telf Mail: langeland-aeroe.provsti@km.dk Oplysning om provstiudvalgsmøder kan findes på Provsti 10

11 »Rejseholdet«om inddragelse af frivillige i gudstjenesten Ud fra studier af Martin og Frederik Modeus tanker om gudstjenesten indførte jeg for fem år siden gudstjenestegrupper i mit pastorat. Mit består af to landsogne med tre kirker, og hvor vi i hovedreglen kun har én søndagsgudstjeneste. Som en opstart inviterede jeg både folk, der regelmæssigt kommer i kirke, samt folk, der sjældent kommer der. Jeg endte med at få tilsagn fra 20 personer, der blev fordelt på seks hold af tre til fire stykker på hvert hold. Holdene medvirker ved gudstjenester i alle tre kirker, og derfor kalder vi dem for»rejseholdet«. Hvert hold forpligter sig til en gudstjeneste cirka hver sjette søndag, og derfor føler de fleste, at de har meldt sig til en overkommelig opgave. Gudstjenesten forberedes I løbet af ugen mødes jeg med det hold, der medvirker ved den kommende søndags gudstjeneste. Vi mødes en times tid og taler om gudstjenestens tema. Vi gennemgår teksterne, taler eventuelt om, hvad prædikenen kan indeholde, vælger salmer og fordeler de forskellige opgaver, man påtager sig, når man er med på Rejseholdet. Opgaver ved en gudstjeneste Et job er at hilse på folk, når de kommer i kirke, og give dem en salmebog i hånden. Det sikrer, at folk bliver set, når de kommer i kirke. En anden opgave er at læse en tekst op. Det er frivilligt, om man vil læse en tekst op, og ingen skal presses til noget, de ikke bryder sig om. Men på de fleste hold er der nogen, der gerne vil læse, og så forbereder man sig derhjemme før oplæsning i kirken. Der er også forskellige opgaver i forbindelse med dåben. Når vi har dåb, starter vi altid med en procession, der udgår fra våbenhuset. En person fra Rejseholdet går foran i processionen sammen med en fadder. De går foran forældrene med barnet, og jeg går som præst til sidst. Personen fra Rejseholdet samt fadderen bærer hver især et lys fra alteret, og de afleverer lysene til to fra PRÆSTER MEnigHED MEnigHEDSRåD Rejseholdet, der står i koret og som bærer lysene frem til alteret og sætter dem i alterstagerne. At hælde dåbsvand i dåbsfadet umiddelbart før dåben er også en opgave, og at servere kaffe efter gudstjenesten er ligeledes en opgave for dem, der er på Rejseholdet. Det betyder noget at være med Det har vist sig, at vi har meget få udskiftninger på Rejseholdet. Folk er glade for at være med, og de medvirker på skift ved samtlige af årets gudstjenester. Alle dem, der læser tekster, melder også, at det har fået stor betydning for dem at læse tekster op ved gudstjenester. I det hele taget melder dem, der er med på Rejseholdet, at gudstjenesterne har fået større betydning for dem, idet man kommer til at blive mere indlevet i dem. Ændringer og positive erfaringer Tre gange om året er de seks gudstjenestegrupper samlet til et møde. På mødet fordeler vi de kommende måneders gudstjenester mellem grupperne og diskuterer, hvad der fungerer godt i gudstjenesten, og hvad der kan gøres bedre. Min løbende dialog med gudstjenestegrupperne har også ført til ændringer. Vi har indført den omtalte procession ved dåb, og vi har indført, at jeg forud for en lægmandslæsning giver en kort introduktion og fortæller, hvad teksten handler om. Kirkegangen er også øget. For fem år siden var kirkegangen visse søndage på under fem kirkegængere. Nu kan vi de samme søndage sagtens være 15 kirkegængere. Alt i alt har vores forsøg med gudstjenestegrupper været en succes. Folk fra Rejseholdet er glade for at være med, og menighed og dåbsgæster roser ofte ordningen. Ideen kan kun anbefales til andre. Keld B. Hansen Provst, Bogense provsti Jeg giver hermed denne idé videre efter aftale med artiklens forfatter til inspiration og i håb om, at det kan være en måde og en vej til at tilføre vores ofte meget skrantende søndagsgudstjeneste fornyet kraft. Her vil der også være mulighed for at bruge»den Nye Aftale«(en udgave af Bibelen på moderne dansk), samt lettere forståelige bønner. I løbet af det næste halve år vil jeg forsøge at samle et lignende rejsehold i Bregninge og Søby sogne. Sognepræst Agnes Haugaard Julehjælp Ærø Pastorat Der kan nu søges om julehjælp fra pastoratets menighedspleje. Hjælpen skal søges i det sogn, hvor du bor. Julehjælpen gives fortrinsvis til betrængte børnefamilier, men alle kan søge med mulighed for at komme i betragtning. Man søger ved at rette henvendelse til sognepræsten senest fredag den 12. december kl Søby-Bregninge: Agnes Haugaard, tlf Ærøskøbing-Tranderup: Jeppe Sørensen, tlf Rise: Janet Ligaard, tlf Marstal: Janet Ligaard eller Kirsten Svane, tlf Eventuelt tildelt julehjælp vil blive uddelt omkring den 21. december. Modtagerne bliver underrettet inden. Venlig hilsen Ærø Menighedsråd ny præst på Ærø Den 24. oktober havde vi besøg fra Fyens Stift, hvor vi fik talt om vore forventninger til den nye præst, som vi skal have ansat i stedet for Lars Peter W. Kristiansen, der fratrådte sin stilling som sognepræst den 14. september. Nogle af de forventninger, vi har til en ny præst, er, at han/hun skal være samarbejdsvillig, nytænkende, alsidig, det vil sige kunne omgås alle aldersgrupper, være en god prædikant og synlig i hverdagen. Det er en langsommelig proces at få ansat en ny præst i embedet, så vi kan ikke forvente, at der flytter nogen ind i Kirkestræde 14 i Marstal før en gang i foråret. Men heldigvis har vi så mange gode pensionerede præster på Ærø, og de hjælper i øjeblikket de tre Ærøpræster med at få gudstjenesterne afviklet. Med venlig hilsen Kirsten Svane Formand for Ærø Menighedsråd 11

12 KOnCERTER Og ARRAngEMEnTER Tirsdag den 9. december kl i Ærøskøbing Kirke ADVEnTSKOnCERT Edda Meyer, sopran Ærøkoret Paul Nedergaard, orgel Traditionen tro bliver der adventskoncert med Ærøkoret i Ærøskøbing Kir - ke. Sopranen Edda Meyer synger arier, der hører adventstiden til, ligesom Paul Nedergaard spiller orgelmusik til tiden. Undervejs skal kor og menighed naturligvis også synge advents- og julesalmer sammen. Der er fri entré, og alle er meget velkomne! Onsdag den 10. december kl i Rise Kirke JuLEKOnCERT Øhavskoret under ledelse af Gitte Jørgensen Paul Nedergaard, orgel Igen i år indbydes der til julekoncert i Rise Kirke, hvor Øhavskoret vil præsentere publikum for en bred vifte af musik fra forskellige lande. Vokalmusikken ledsages af Paul Nedergaard, som også vil underholde med festlig orgelmusik. Ud over kendte danske julesange vil koret synge vestindisk julemusik og engelske Christmas Carols i spændende arrangementer af blandt andre Anders Öhrwall, Viggo Kirk og Tage Mortensen. Sangglade tilhørere kan også glæde sig, idet der vil blive rig lejlighed til at synge med på flere af julens salmer. Der er fri adgang til koncerten, og alle er naturligvis velkomne! Lørdag den 13. december kl i Marstal Kirke ADVEnTSKOnCERT Edda Meyer, sopran Ærøkoret Marstal Kirkekor Karsten Hermansen, orgel Det er meget moderne at sige, at»plejer«er død, for vi skal ikke gro fast i gamle vaner, men tværtimod forny og forandre os hele tiden. Det er muligvis rigtigt i visse sammenhænge, men i andre er det helt forkert. Traditioner giver nemlig gode holdepunkter for årets og livets gang, og når tiden er inde til den årlige adventskoncert, så skal det meste helst ligne sig selv, om end der smutter en lille smule fornyelse med ind alligevel. Sådan bliver adventskoncerten i Marstal da også: velkendt, men med lidt fornyelse. Dansk og engelsk julemusik ved Ærøkoret og Marstal Kirkekor, solosang ved Edda Meyer og et stykke orgelmusik, der passer til adventstiden. Fællessalmer skal der naturligvis også være plads til. Alle er meget velkomne til en stemningsfuld eftermiddag i kirkens smukke rum. Der er fri entré. Tirsdag den 6. januar kl i Bregninge Kirke nytårskoncert Andreas Ensemblet bestående af Jan Aagaard, fløjte, og Niels Koll, orgel Alle fortjener at have adgang til den klassiske musik, mener organisten Niels Koll og fløjtenisten Jan Aagaard, som tilsammen danner duoen Andreas Ensemblet. Kendte og populære klassiske temaer er derfor det foretrukne repertoire ved de koncerter og højmesser, duoen har medvirket til igennem de sidste 25 år. Ensemblets navn har sit udspring i Bregninge Kirke på Taasinge, som er indviet til Sankt Andreas. I netop denne kirke har Niels Koll siddet på orgelbænken og ledet kor igennem adskillige år. Han er uddannet ved Det Fynske Musikkonservatorium og har en omfattende koncertvirksomhed bag sig. Jan Aagaard er ligeledes en erfaren og veluddannet herre som, ud over at være udøvende musiker, har været dirigent ved flere teater- og musikforestillinger. Ved denne stemningsfulde nytårskoncert i Bregninge Kirke på Ærø vil Andreas Ensemblet fremføre blandt andet Morgenstemning af Edvard Grieg og Tågen letter af Carl Nielsen. Der er gratis adgang til koncerten, og alle skal være hjerteligt velkomne! Lørdag den 17. januar kl i Marstal Kirke EKSTRAnuMMER: JuBiLÆuMSKOnCERT FOR MARSTAL 500 år Erik B. Kromann, fortælling Karsten Hermansen, orgel Det er næppe forbigået nogens opmærksomhed, at Marstal fyldte 500 år i Blandt de mange fejringer var der i august en orgelkoncert til ære for jubilaren. Koncerten var anderledes end de fleste kirkekoncerter, idet museumsleder Erik B. Kromann undervejs fortalte om Marstals søfart og skibenes sejlads rundt i verden, medens kirkens 12

13 KOnCERTER Og ARRAngEMEnTER organist spillede musik fra de lande, som marstallerne kom til. Efterfølgende opstod der et stort folkeligt pres for en gentagelse af koncerten, og derfor bliver jubilæumskoncerten nu gentaget som årets nytårskoncert. Alle er meget velkomne til at høre eller genhøre Kromanns farverige fortælling og orgelmusikken fra blandt andet Brasilien, Newfoundland, Frankrig, Sverige og Estland. Der er fri entré, og alle er meget velkomne! Torsdag den 19. februar kl i Marstal Kirke ORgELET SWingER igen Edda Meyer, sang Karsten Hermansen, orgel For tredje gang skal Marstal Kirkes orgel swinge for at kunne følge med, når sopranen Edda Meyer synger for os af sit omfattende jazzrepertoire. Der bliver plads til både gammelt og nyt, men fælles for det hele er, at musikken viser lidt andre sider af både Edda Meyer som klassisk sanger og orgelet. En helt anden sag er, at der er mange tegn i tiden på, at stilarterne blandes sammen. Klassiske musikere spiller folkemusik, jazz eller pop og omvendt så når orgelet swinger igen i Marstal Kirke, er det måske bare udtryk for, at vi er med på noderne. Hvem ved? Alle er meget velkomne, og der er fri entré. Lørdag den 28. februar kl i Rise Kirke gospel FOR ALLE Sangglade mennesker i alle aldre fra og med 10 år kan se frem til en god og festlig dag, hvor der indbydes til gospelworkshop i Rise Kirke. Denne gang kommer instruktøren Heidi Bisgaard Jondahl, en erfaren sanger og korleder, som er uddannet ved Det Jyske Musikkonservatorium. Til daglig underviser Heidi såvel voksne som børn i sang og afholder workshops for firmaer, kor og vokalgrupper i hele landet. Hun leder selv flere vokalgrupper og synger med i det professionelle gospelkor Gunnertoft Gospel Singers. Om Heidi siges det, at hun»er super dygtig, engageret og evner at få alle med«(tina Degn Rasmussen, planlægningschef i Århus Kommune). Workshoppen begynder i kirken kl og afsluttes med en koncert kl Der opkræves et deltagergebyr, og hver deltager medbringer selv madpakke til frokostpausen. Det kræver ingen særlige forudsætninger at deltage, blot begejstring og interesse! Man kan tilmelde sig hos Gitte Jørgensen, tlf eller på annebirgitte@privat.dk. Deadline for tilmeldingen er lørdag den 21. februar, men giv endelig lyd fra jer så hurtigt som muligt, så vi kan sikre os, at arrangementet kan løbe af stabelen! Pilgrimsvandring med Kristuskransen løbske tanker (stoppe kværnen) og få ro og inspiration til fordybelse (kontemplation). Og så er det jo altid godt med lidt motion. Jeg bruger min Kristuskrans som hjælpemiddel, når jeg vandrer. Kristuskransen har været omtalt før, så jeg skal kun ganske kort præsentere den her. Kristuskransen, som også kaldes Trosperlerne, er en perlekrans, som blev udviklet i 1995 af den svenske, evangelisklutherske biskop Martin Lönnebo. Kransen består af følgende perler: Gudsperlen (gylden) minder dig om lysets Gud, der er grænseløs, uendelig og dog nær.»vor Fader, du som er i himlene!«stilhedsperlerne (6 aflange) er tænkt som en hjælp til at minde dig om, at det er OK bare at være sammen med Gud uden at sige eller gøre noget. Når du griber dem, er du blot foran Gud. Hvis man er spirituelt indstillet, er det godt at meditere eller kontemplere. Der er mange måder at meditere på. En af dem er pilgrimsvandring. Pilgrimsvandring forener det praktiske og nyttige med det fornøjelige og lærerige. Et af formålene med at meditere er at tømme hjernen for Jeg-perlen (perlemor) minder dig om, at du er en uendelig værdifuld perle i Guds hånd.»helliget blive dit navn«dåbsperlen (hvid) handler om overgivelse, dit indre barn, dåben.»komme dit rige«13

14 Ørkenperlen (sandfarvet) symboliserer dage med tvivl, tørst og kampe dit livs ørkenvandringer. Også Jesus var i ørkenen (Lk. 4,1-13).»Ske din vilje som i himlen, således også på jorden«bekymringsløshedsperlen (blå) er den uendelige kilde af omsorg, der stiller din tørst. Læg dine bekymringer fra dig og drik!»giv os i dag vort daglige brød«den første kærlighedsperle (rød) handler om den kærlighed, som du får.»og forlad os vor skyld«den anden kærlighedsperle (rød) handler om den kærlighed, som du giver.»som også vi forlader vore skyldnere«hemmelighedsperlerne (3 af perlemor) kan du lægge i, hvad du vil dine drømme, længsler, sorger, forbønner eller andet. Kun du og Gud ved, hvad hemmelighedsperlerne betyder. Nattens perle (sort) symboliserer kriserne, døden og mørket i dit liv.»og led os ikke i fristelse«opstandelsesperlen (hvid) symboliserer befrielse, glæde, opstandelse og lys. Der er altid en ny begyndelse!»men fri os fra det onde«gudsperlen (gylden) -»For dit er riget og magten og æren i evighed. Amen«Man kan lave pilgrimsvandring, hvor som helst, når som helst. Man skal blot sørge for, at det er en passende distance. Den må ikke være for kort, man skal kunne nå at mærke trætheden, den er vigtig. Jeg gør så det, at jeg inddeler turen i etaper. Når jeg er hjemme på Ærø, bruger jeg trampestien rundt om Vitsø. Den har oven i købet bænke, der passer med antallet af perler (stationer). Gudsperlen Gudsperlen er Kristuskransens start. Gudsperlen er den store guldfarvede perle. Gudsperlen er Kristuskransens start og slutning. Når jeg går hjemmefra (Jeg bor kun 400 meter fra Vitsø), starter jeg med Gudsperlen for at indstille mig på den forestående vandring. Stilhedsperlen Stilhedsperlen: et andet navn kan være pauseperlen eller kedsomhedsperlen. Stilhedsperlerne er pauser i Kristus - kransen, pauser til at være stille og til at lytte efter Gud. For det meste tænker vi, at det skal være os, der skal have fat i Gud ved for eksempel at bede til ham. Men nogle gange, kan det også være ham, der vil snakke med os! Måske har han noget, han gerne vil fortælle os. Jeg bestræber mig på at undertrykke løbske tanker, mens jeg går. Ved første bænk når jeg til jegperlen. Jegperlen 3. perle i Kristuskransen er jegperlen. Jegperlen er den lille hvide perle, du finder ved siden af stilhedsperlen. Jegperlen giver mig anledning til at tænke på, at jeg jo er Guds søn, men samtidig ganske lille i den store sammenhæng. Hvad kan jeg gøre, for at tjene Guds store plan? Jeg sidder ikke ret længe på bænken, (det er vigtigt ikke at blive kold). Mens jeg går videre mod næste bænk, tænker jeg på egen lidenhed og Guds storhed. Dåbsperlen 4. perle i Kristuskransen er dåbsperlen. Dåbsperlen er den store, hvide perle, du finder ved siden af jegperlen. Dåbsperlen symboliserer igen vores tætte kontakt til Gud. I dåben blev vi fortalt, at vi alle er elskede som Guds børn. Jeg tænker på, at dåbsperlen symboliserer, at jeg ved min dåb siger ja tak! til at komme indenfor i Guds Rige. Og bestræber mig på at hjælpe med at føre Guds plan ud i livet. Stilhedsperlen jeg går videre i tavshed. Og prøver at lytte efter Hellig - åndens stemme. Ørkenperlen 6. perle i Kristuskransen er ørkenperlen. Ørkenperlen er den sandfarvede perle, du finder ved siden af den anden stilhedsperle. Jeg tænker på de mange vanskeligheder og bekymringer, man kan gøre sig i anledning af verdens situation i forbindelse med klimaændringer, uretfærdighed og uret. Udtrykker ønske om at Guds plan må slå igennem på alle niveauer. Lad hans vilje ske. Stilhedsperlen jeg går videre i tavshed. Bekymringsløshedens perle, Legeperlen 8. perle i Kristuskransen er bekymringsløshedsperlen, der er den blå perle, du finder ved siden af endnu en stilhedsperle. Et andet navn kun - ne være legeperlen eller livsperlen. Bekymringsløshedsperlen er det sted, hvor vi lægger vores liv i Guds hænder. Det er det tidspunkt, hvor tilliden til Gud er enorm. Den symboliserer, hvordan vi som kristne kan stole på, at Gud har en mening med de ting, der sker rundt om i verden, selv om vi måske har lidt svært ved at forstå det! Vi får det, vi har brug for. 14