LOKALANALGESI OG KOMPLIKATIONER I FORBINDELSE MED MEDICINSKE TILSTANDE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LOKALANALGESI OG KOMPLIKATIONER I FORBINDELSE MED MEDICINSKE TILSTANDE"

Transkript

1 LOKALANALGESI OG KOMPLIKATIONER I FORBINDELSE MED MEDICINSKE TILSTANDE AMIN FALLAH LAZAR KUBUROVIC MATHIAS DALL MORTEN VAN DER KEUR VEJLEDER: ELSE MARIE PINHOLT AFDELING: TAND-, MUND- OG KÆBEKIRURGISK AFDELING KØBENHAVNS TANDLÆGESKOLE 2014

2 Abstract Local anesthesia is of considerable importance in dental surgery. For the patient as well as the dentist a painless treatment is preferred. This causes reduced anxiety for the patient, thereby better working conditions for the dentist. This assignment illustrates the most commonly used local anesthesia in the Danish dental practice, and the most common local and systemic complications that may arise. In dental purposes, the addition of vasoconstrictor is appropriate, because of its obvious benefits, but may be contraindicated in patients with various medical conditions including hypertension, cardiac arrhythmias, depression and stroke. In this particular context, the inclusion of a thorough preoperative anamnesis is of the highest importance. The synthetic vasoconstrictor felypressin is an excellent alternative to adrenaline as it does not provoke the same side effects. The choice of local anesthesia, both determined by the patient's condition, the extent and duration of the surgery. Side 1

3 Resume Ved næsten ethvert dentalt indgreb spiller lokal analgetika en vigtig rolle. En smertefri behandling er af markant betydning, for patienten såvel som tandlægen. Denne smertelindring giver anledning til nedsat nervøsitet for patienten, og derved bedre arbejdsvilkår for tandlægen. Denne opgave belyser de mest anvendte lokal analgetika i den danske tandlægepraksis, samt de hyppigste lokale- og systemiske komplikationer der kan opstå. I tandlæge øjemed er tilsætning af vasokonstriktor hensigstmæssig pga. dets umiddelbare fordele, men kan være kontraindiceret hos patienter med forskellige medicinske tilstande herunder hypertension, hjertearytmi, depression og apopleksi. På netop denne baggrund er optagelse af en grundig anamnese præoperativt af højeste betydning. Den syntetisk fremstillet vasokonstriktor, felypressin, er et glimrende alternativ til adrenalin, da det ikke fremprovokerer de samme bivirkninger. Valget af lokal analgetika bør både bestemmes udfra patientens tilstand samt omfang og varighed af indgrebet. Side 2

4 Indholdsfortegnelse Abstract... 1 Resume... 2 Indledning... 4 Problemformulering... 5 Lokalanalgesi generelt... 6 Kemisk opbygning... 6 Virkningsmekanisme... 7 Vasokonstriktorer... 9 Beregning af maksdosis: Konventionel lokal analgetika Lidocaine Prilocaine Mepivacaine Articain HCL Lokale komplikationer Kanyle fraktur Parestæsi Facialis paralyse Trismus Blødvævsskader Hæmatom Smerte ved injektion Fire medicinske tilstande Hypertension Hjertearytmi Depression Apopleksi Diskussion Konklusion Litteraturliste Side 3

5 Indledning Lokalanalgesi defineres som tab af smerteperceptionen i et specifikt område, udløst ved brug af lokalanalgetika. Brugen er essentiel i forbindelse med en behagelig og smertefri tandlæge behandling, da det forhindrer ufrivillige bevægelser, og en dårlig oplevelse af besøget hos tandlægen. Lokalanalgetika skal anvendes med omhu og professionalitet, da dette, som så meget andet medicin, har bivirkninger og kontraindikationer. I opgaven beskrives fire medicinske tilstande, som en tandlæge hyppigt vil stifte bekendtskab med i den daglige praksis. I forbindelse med disse skal der udvises udvidet opmærksomhed, når lokalanalgetika anvendes. Det er derfor helt essentielt, at tandlægen forstår virkningsmekanismerne bag lokalanalgetika, samt kontraindikationer, toksiske mængder, anvendelse af vasokonstriktorer og have kendskab til lokale såvel som systemiske komplikationer. Side 4

6 Problemformulering Der tages udgangspunkt i en beskrivelse af udvalgte LA med henblik på deres virkningsmekanismer, bivirkninger, anvendelsesformål samt kontraindikationer. Ydermere belyses en række medicinske tilstandes komplikationer i forbindelse med brug af LA samt ætiologien bag disse. Side 5

7 Lokalanalgesi generelt Kemisk opbygning LA (lokalanalgetika) er opbygget af tre grundkomponenter. En aromatiske lipofile del, en intermediær kæde som enten indeholder et amid eller ester samt en hydrofil, sekundær- eller tertiær terminal aminogruppe. figur 1: ses kun tertiær terminal gruppe på billedet[a] Den lipofile del af molekylet muliggør penetreringen af nervernes myelinskeder og membraner. Den terminale hydrofile aminogruppe er et aminoderivat af ethylalkohol eller acetat, der fremkalder opløseligheden af LA i tubulen og intensiteten efter injektion.[1] Opbygningen af den intermediære kæde kategoriserer det pågældende analgetika. De opdeles i præparater indeholdende hhv. esterbinding eller amidbindinger. Ester- LA er svage baser, som hydrolyseres i plasma af enzymet pseudocholinesterase, som dannes i leveren.[2] Folk med pseudocholinesterase mangel (ca. 1/2800[3]) kan ikke hydrolysere esterbindingen i blodet. Dette medfører en øget risiko for toksicitet, da LA i givet fald vil ophobes i blodet og cirkulere i en forlænget periode. Dette er en kontraindikation for brug af ester- LA. Forskellige ester- LA hydrolyseres ved varierende hastigheder. Dette har betydning for toksiciteten af stoffet. Der ses desuden allergiske reaktioner ved anvendelse af ester- LA, eksempelvis procaine. Esteren hydrolyseres til metabolitterne paraaminobenzoesyre (PABA) og diethylaminoalkohol, hvor førstnævnte kan fremkalde en allergisk reaktion.[4] I dag anvendes ester- LA ikke mere på klinikker i Danmark grundet dets bivirkninger. Amid- baseret LA benyttes i langt de fleste behandlinger indenfor tandlægefaget i dag pga. stoffets minimale bivirkninger. Amiderne metaboliseres primært i leveren af amidaser.[5] Side 6

8 Virkningsmekanisme Der findes flere forskellige teorier, som beskriver den farmakologiske virkning af LA. Her beskrives den teori, som er mest anderkendt i dag den specifikke receptor teori som siger, at LA har en direkte virkning på ionotrope kanaler, altså til de specifikke receptorsites på natriumkanaler. Når LA binder sig til disse receptorer, kan de blokere for influx af Na + - ioner. Dette resulterer i en formindskelse af Na + - ioners permeabilitet og dermed fører til LAs primære funktion, nemlig en forhindring i depolarisering af nervecellen og derved nervens impulsledning. På baggrund af denne teori kan LA præparater klassificereres efter deres evne til at interagere med specifikke receptorer i natriumkanalen. LA kan udøve deres virkning på fire forskellige måder, da der findes fire receptorsites; inde i natriumkanalen, på ydersiden af natriumkanalen, på aktiveringsgaten som benævnes m for make gate og inaktiveringsgaten som benævnes h for halt gate. Den såkaldte R- LA- receptor i natriumkanalen har en hæmmende effekt på natriuminfluxen, når lipidopløselige LA binder hertil. Dette medfører, at den sædvanlige aktiveringsmekanisme og aktiverings- /inaktiveringsgates stimuleres til en inaktiv position. R- T- Receptoren der findes på den ydre overflade af natriumkanalen, virker ved at biotoksiner binder til denne receptor, som medfører til en ændring af aktiviteten af aktiverings- /inaktiveringsgaten. De sidste to omtalte receptorsites er andre specifikke receptorer, som findes tæt på eller på selve aktiverings/inaktiverings gates (m og h). [4] Figur 2: billedet illustrerer beliggenheden af de specifikke receptorsites på natriumkanaler[4] Da LA er svagt basiske, har de en meget lav vandopløselighed og af den grund fremstilles de injicerebare LA som salte opløst i HCL, blandet med sterilt vand eller saline. Denne blanding øger LAs vandopløselighed. På den måde kan de to ioner supplere hinanden ved at udføre to forskellige opgaver, nemlig penetrering af membranen samt binding til receptorsites. Penetrationen varetages af den lipidopløselige base, mens bindingen varetages af kationen. Side 7

9 Ligevægten mellem disse kan ræsonneres ud fra Le Chateliers princip: RNH + RN + H + Forholdet mellem disse to former afhænger af stoffets dissociationskonstant pka og af ph- værdien af det omkringliggende medium. Ved lave ph forhold er ligevægten forskudt mod venstre og under høje ph er ligevægten forskudt mod højre. Dissociationskonstanten, altså de specifikke LAs pka- værdier, som er et udtryk for deres affinitet for H +, er også af stor betydning da en pka- værdi mindre end ph- værdien, vil resulterer i en forskydning mod højre, og modsat når ph værdien er mindre end pka værdien. Det omkringliggende medium, altså vævsvæskens ph har også en indvirkning på LA. Ved lave ph forhold dvs. acidifikation i vævsvæsken nedsættes LAs effektivitet. Altså vil et inflammeret område associeret med et sænket ph- værdi i mediet nedsætte LAs effekt, da en større del vil befinde sig i den vandopløselige form. Sammenspillet mellem fedtopløseligheden, altså diffusion af stoffet igennem nervecellemembranens dobbeltlipidlag og bindingen til den specifikke receptor, er to afgørende faktorer for LAs virkning. Jo større fedtopløselighed LA har, desto hurtigere effekt med en forholdsvis mindre koncentration af LA. Jo større proteinbindings evne, altså en stærkere binding til receptorne, desto større varighed af bedøvelses effekt. [3,4,6] For at opnå glæden af sammenspillet mellem de 2 faktorer, skal LA findes i to ionformer, da vi i kliniske situationer ikke injicerer direkte ind i nervecellen, men derimod ligger et depot tæt på nerven. Denne vekselvirkning mellem vand- (RNH + ) eller lipidopløselige (RN) ionformer varetages af den føromtalte terminale aminogruppe. Når de uladede molekyler diffunderer over cellemembranen, vil der ske en forskydning af ligevægten ekstracellulært. Denne afbalanceres ud fra Le Chateliers princip ved, at de ladede molekyler omdannes til uladede, altså ligevægten opretholdes. Som nævnt tidligere kan LA ikke eksistere i én form ved fysiologisk ph. Intracellulært vil de uladede molekyler derfor omdannes til ladede molekyler for at genskabe ligevægten.[4] Side 8

10 Vasokonstriktorer Ved tilsætning af vasokonstriktorer til LA mindskes perfusionen i det injicerede område. Dette har til formål at øge durationen, intensiteten samt at reducere toksiciteten, da det pågældende LA ikke vil udvaskes i blodbanen i lige så høj grad. Der er dog ikke proportionalitet mellem koncentrationen af vasokonstriktorer og virkningsforlængelsen. En fordobling af vasokonstriktorer vil kun forlænge durationen med 50 %. Ydermere er en anden nyttig effekt af vasokonstriktorer, at der vil opstå en mild iskæmi i den omkringliggende væv, som er praktisk under behandlinger, da en evt. blødning er mindsket.[2,7] I dag anvendes to former på vasokonstriktorer adrenalin og felypressin. De har forskellig virkningsmåde og kemisk opbygning. Adrenalin, en katekolamin, påvirker både de alpha- og beta- adrenerge receptorer. Disse har modsatrettede virkninger, hvilket gør at der ikke opstår en markant stigning i blodtrykket skønt den lokale vasokonstriktion. Adrenalin er fire gange mere potent end felypressin. LA har en vasodilaterende effekt og derfor er tilsætning af vasokonstriktor fordelagtig, da vasodilatationen hermed ikke modarbejder LAs ønskede virkning.[7] Ulemperne ved brug af adrenalin kan være en forlænget sårheling pga. den nedsatte blodgennemstrømning til omkringværende væv. Desuden kan sympatomimetiske aminer øge oxygenomsætningen i vævet, dette sammenholdt med vasokonstriktionen kan give anledning til vævsskade pga. iltmangel. I væv med dårlig blodtilførsel og cirkulation, kan der opstå irriversibel hypoxisk skade og nekrose af vævet eksempelvis i ganen.[8] Felypressin er en syntetisk vasokonstriktor udviklet fra neurohypofyse- hormonet vasopressin. Felypressin binder til vasopressin V 1 - receptorer og forårsager vasokonstriktion via en phospholipase C- afhængig udløsning af intracellulær calcium. Det er et komplekst molekyle og derfor har felypressin sværere ved at penetrere væv sammenlignet med adrenalin. Dette kan være en fordel i nogle kliniske indgreb såsom fuldkronepræparation på vitale tænder. Ved infiltrationsanalgesi apikalt for en vital tand med adrenalin vil der opstå en kraftig karkontrahering af apikale blodkar, hvilket medfører hæmning af den pulpale blodcirkulation. Herved risikeres en ophedning af pulpavævet, når der arbejdes med hurtigkørende bor. Dette undgås ved anvendelse af felypressin, da det i ringere grad penetrerer vævene. Felypressin gives ofte til patienter med kadiovaskulære sygdomme. I forhold til katekolaminerne er felypressins koncentration højere på den venøse side af cirkulationen. Felypressin interagerer ikke med de adrenerge receptorer og derfor menes det, at der herved er færre metaboliske og kardiovaskulære bivirkninger forbundet med anvendelse i forhold til adrenalin. [2] Side 9

11 Beregning af maksdosis: Når man håndterer LA, og medicin generelt, er det vigtigt at kende maksimaldosis eller vide hvordan den beregnes. Når maksimaldosis beregnes skal man kende patientens vægt, og samtidig have et indgående kendskab til patientens sygehistorie. Her i eksemplet tager vi udgangspunkt i, at patienten vejer 70 kg. Maksimaldosis kan både beregnes ud fra vasokonstriktoren og analgesimidlet. Dosis af vasokonstriktor (typisk adrenalin) Maksimaldosis af adrenalin i μg: 3 μg/kg 70 kg = 210 μg Koncentrationen i en tubule er 1: g/ml 5 μg/ml 1 tubule = 1,8 ml = 1,8 ml * 5 μg/ml = 9 μg adrenalin Dosis af analgesimiddel (articaine bruges i eksemplet) Maksimaldosis af articaine beregnes i mg: 7 mg/kg 70 kg = 490 mg For overskueligheden beregnes maksimaldosis i tubuler: Koncentrationen i en tubule er: 4 % = 40 mg/ml 490mg/(40 mg/ml) = 12,25 ml I en tubule er der ca. 1,8 ml 12,25 ml/1,8 ml = 6,9 tubuler Det ses her, at det i dette tilfælde er analgesimidlet, der sætter grænsen for antal tubuler før dosis bliver toksisk. Ca. 7 tubuler articaine indeholder nemlig kun 63 μg adrenalin, hvilket ifølge vores udregning af maksimaldosis for adrenalin (210 μg) er over 3 gange så lidt. [9] Uden adrenalin Med adrenalin Articaine Lidocaine Mepivacaine Prilocaine Tabel 1: viser beregnede max- værdier for de nævnte LA (målt i μg for en rask person på 70kg). Side 10

12 Ud fra ovenstående skema ses det at der kan gives større doser LA, hvis der er tilsat vasokonstriktor til denne. Dette skyldes, at vasokontriktoren bevirker at blodflow ved injektionssitet nedsættes, og der derved sker en sænket spredning og resorption af lokalanalgesien. Desuden forlænges LAs virkning og intensiteten øges i området. Dette sænker i samme ombæring også absorberingen af analgesiet, hvilket hæmmer systemisk toksicitet. [9] Skal et barn behandles, og er der et behov for at bruge bedøvelse, gælder der nogle lidt andre retningslinjer. Her tages der ikke kun højde for vægt, hvor dosis reduceres yderligere, for at nedsætte risikoen for en toksisk reaktion. Dosis beregnes vha. følgende formel[36] : Maxdosis barn = maxdosis voksen!"#$%&'!"#$% (å!)!"#$%&'!"#$% å!!!" Ex. barn på 3 år ville følgende udregning gælde (articaine m. vasokonstriktor): Maxdosis barn = 500μg!!!!" = 100μg Altså ville maxdosis være 100μg for et barn på 3 år. Side 11

13 Konventionel lokal analgetika Som tidligere beskrevet kan LA deles op efter deres kemiske opbygning/egenskaber. Af amidbaseret LA eksisterer lidocaine, prilocaine, mepivacaine og articaine. Af esterbaseret LA eksisterer cocaine, hexylcaine, bulacaine og piperocaine.[4] Det følgende afsnit vil omhandle amidbaseret LA, da denne type er mest brugt på danske dentalklinikker. Lidocaine Den kemiske formel for lidocaine er 2- Diethylamino 2,6- acetoxylidide hydroklorid. Stoffet blev lanceret i 1948, som det første amidbaserede LA. Efter lancering erstattede det hurtigt det daværende fortrukne LA, procaine. Lidocaine var procaines analgetiske egenskaber overlegne. Hvor procaines anslagstid lå på 6-10 min., er anslagstiden for lidocaine blot 2-3 min. Desuden har lidocaine en potens på 2 (procaine 1), en mere profund anæstesi ses og længere virkningstid sammenlignet med procaine. [4,10] Lidocaine anvendes i dag som sammenligningsstandard overfor nye LA pga. dets store anvendelse og mange kliniske kvaliteter. Oftest benyttes 2% koncentration af lidocain sv.t. 36 mg per tubule langt under den maksimale dosis på 300 mg.[10] Da lidocain virker vasodilaterende tilsættes adrenalin. Hyppigst ses præparater med adrenalinkoncentrationer på 1: og 1: Ved adrenalins tilstedeværelse nedsættes lidocains systemiske absorption og har derudover en hæmostastik effekt. Den nedsatte systemiske absorption medfører øget virkningsvarighed ved infiltrationsanalgesi øges den pulpale analgesi til ca. 60 minutter og det omkringliggende bløde væv er bedøvet i 3-5 timer. Ligeledes bliver varigheden af ledningsanalgesi forlænget til ca. 85 minutter for den pulpale analgesi og ca. 190 minutter for blødvævsanalgesi.[4,6] Hvad angår lidocains opløsningsforhold er det mest anvendte præparat 2 % med 1: adrenalin. En fordobling af adrenalinkoncentrationen vurderes ikke farlig, men man bør være mere tilbageholden med en sådan opløsning hos patienter med AV- blok type II og III, idet lidocaine kan sænke myocardiets ledningsevne.[3,4] Metaboliseringen af lidocain indtræffer i leveren, hvor stoffet oxideres til xylidid og monoethylglycein via mikrosomale oxidaser. Xylidid virker lokal analgetisk og har en potentiel toksisk effekt. 10 % af lidocainen udskilles i leveren uforandret og over 80 % som en række metabolitter.[4] Side 12

14 Prilocaine Prilocain er et lokal analgetikum af amid- typen, og det kan sammenlignes med lidocain i styrke og varighed. Virkningsvarighed ved infiltrationsanalgesi er ca. 45 min. og ved ledningsanalgesi er den ca. 2 timer. Kemisk betegnes det 2- propylamino- o- propionotoluidide hydrochloride og på det danske marked findes dette præparat under navnet Citanest Dental Octapressin (Prilocainhydrochlorid 30 mg/ml + felypressin 0,54 μg/ml). Felypressin kan benyttes som et alternativ til adrenalin som vasokonstriktor, og er særlig velegenet til patienter med systemiske og kardiovaskulære sygdomme pga. sin større venøse tilstedeværelse I cirkulationen. [4, b] Altså forårsager færre kardiovaskulære og metaboliske bivirkninger samtidig med, at det har en højere median lethal dose (LD 50 ) end adrenalin. [11,12] Prilocainemetabolismen afviger signifikant fra lidocaine- og mepivacaine metabolismen, idet prilocaine er en sekundær amin. I leveren hydrolyseres prilocaine af hepatiske amidaser til orthotoluidin og N- propylalanin. Orthotoluidin hydrolyseres til 2- amino- 3- hydroxytoluen og 2- amino- 5- hydroxytoluen, og det er disse to metabolitter, der antages at være ansvarlige for udviklingen af methæmoglobinæmi, som klinisk viser sig ved cyanose, når doser af Prilocaine overstiger 600 mg (hvilket svarer til ca. 11 ampuller á 1,8 ml). Så høje doser benyttes yderst sjældent i dental praksis, og det er derfor ikke normalt, at man ser methæmoglobinæmi. For patienter der lider af anæmi, kan denne tilstand dog godt forekomme ved lavere doser. [4,b] Yderligere bivirkninger forekommer meget sjældent i forbindelse med de doser, som anvendes ved dentale procedurer, og hvis de forekommer, er de af samme art som ved anvendelse af andre amid- LA. [b] Udskillelsen af Prilocaine finder primært sted i nyrerne og foregår noget hurtigere end ved andre amid LA, idet den renale clearance for Prilocaine er markant hurtigere. [4] Mepivacaine Dette analgetikum har flere forskellige kommercielle navne eksempelvis Carbopylin Dental, Scandonest og Scandonest - Adrenalin. Mepivacaines kemiske komposition betegnes 1- methyl 2,6 - pipecoloxylidide hydrochloride. Mepivacaine udkom i 1960 i form af 2% mepivacaine opløsning med vasokonstriktor og 3% mepivacaine uden vasokonstriktor.[4] Forskellen ved mepivacaine i forhold til andre amid- LA er den ringere vasodilaterende effekt, dette fører til længere varighed af anæstesien. 3% mepivacaine uden vasokonstriktor foretrækkes til vasokonstriktoriske følsomme patienter, samt til mindre tandlæge indgreb, som ikke kræver langvarig virkning. 2% mepivacaine opløsning med vasokonstriktor har næsten samme virkningsmekanisme som lidocaine med vasokonstrikor. Side 13

15 Mepivacaine metaboliseres, som Lidocaine, i leveren vha. mikrosomale oxidaser. Hydroxylering og N- demethylering er væsentlige faktorer i mepivacainemetabolismen. Udskillelsen sker i nyrerne, hvor ca % udskilles, som det oprindelige mepivacaine. [4] Ved brug af mepivacaine bør man udvise forsigtighed hos patienter med AV- blok II eller III, samt ældre patienter med alvorlig eller ubehandlet hypertension, alvorlig anæmi, alvorlig leversygdom, nedsat nyrefunktion eller generelt nedsat almentilstand. [c] Bivirkninger som kan forekomme ved brug af mepivacaine, kan være vedvarende paræstesier og føleforstyrrelser. Der kan også forekomme akut systematiske påvirkninger, på grund af utilsigtet intravaskulær injektion, eller hvis der administreres for stor dosis. Dette kan give følgende symptomer: svimmelhed, døsighed, indre uro, konfusion, tågesyn, talebesvær, eufori, kvalme, bradykardi, overledningsblok. [c] Articain HCL Sammenlignet med lidocain har articain 1,5 gange større potens og toksicitet. Articain går under navnet Septanest. Antioxidanter så som dinatriumdetat og natriumetabisulfit er også et indholdsstof i Septanest. Rent kemisk adskiller den fra de andre amibaserede- LA, da den indeholder en thiopen ring, hvilket er en femleddet ring med et svovlatom. Denne egenskab gør stoffet mere lipidopløseligt, hvilket resulterer i en øgning i dens vævspenetrationsevne, sammenlignet med de andre LA. Articain indeholder desuden en esterforbindelse, hvilket bevirker, at biotransformationen af disse midler både kan metaboliseres i plasma via hydrolyse af plasmacholinesterase og i leveren af mikrosomale enzymer; amidaser. Den primære metabolit er articainsyre 90 %, som udskilles nyrerne, hvoraf 5-10 % udskilles uomdannet. Articain har desuden en hurtig anslagstid på 1-3 minutter, pga. dens lave pka værdi. Endvidere vil articaine, ligesom, lidocaine, inducere vasodilatation, og af den grund tilsætter man en vasokonstriktor i form af adrenalin. Virkningstiden ved en pulpalanalgesi ligger på 45 min og minutter ved en blødvævsanalgesi. [4, 6, 13, 14] Side 14

16 Lokale komplikationer Kanyle fraktur Fraktur og retention af kanyle i vævet, under anlæggelse af bedøvelse, forekommer sjældent. Dette er pga. anvendelse af engangskanyler, og den høje kvalitet af kanylerne der benyttes. Hyppigheden af kanyle fraktur omfatter 34 hændelser i tidsintervallet Der ses en signifikant klinisk og videnskabelig evidens for at kanylen var blevet afbøjet, og tilpasset af klinikeren inden injektion af kanylen i vævet. En anden faktor som er væsentlig, i forhold til fraktur af kanylen er ufrivillige bevægelser af patienten, mens kanylen er lokaliseret i mundslimhinden. Ved fraktur af kanylen kan den trækkes ud med en pincet, hvis den er synlig. Hvis den ikke er synlig, kan det være nødvendigt med et kirurgisk indgreb. For at mindske frekvensen af disse skader er det vigtigt, at være opmærksom på kanylestørrelsen, afbøjning, patientens ufrivillige bevægelser, og korrekt injicering, for at minimere risici for kanyle fraktur. [4] Parestæsi Når en LA s effekt overskrider grænsen for durationstiden, i forhold til det forventede, er der tale om parestæsi. Bedøvelsestilstanden for parestæsi kan vare i flere timer, dage, måneder og kan blive permanente. Dette kan resultere i orale dysfunktioner, bid af tunge og slimhinde, reduceret smagssansning og taleproblemer. Alle former for nervetraumer ved f.eks. beskadigelse af myelinskeder eller fibre kan føre til parestæsi. Øget tryk på nerven ved blødning eller ved hurtig i injektion øger også risikoen. [4,15] Facialis paralyse Den transiente paralyse af N. facialis forekommer oftest ved injektion af LA i parotiskapslen (post. for ramus mandibulae). Dette forekommer oftest ved anlæggelse af n. mandibularis analgesi. Varigheden af bedøvelsen af slimhinden afhænger af LA mængden og injektionslokaliseringen i forhold til N. facialis. Facialis paralyse kan medføre et midlertidigt asymmetrisk ansigt, indtil virkningen af bedøvelsen er ophævet. Dette kan forebygges ved at få knoglekontakt på den mediale flade af ramus, under anlæggelsen af N. mandibularis analgesien. [4] Side 15

17 Trismus Trismus defineres, som tetaniske spasmer af kæbemuskulaturen, som kan medføre hæmning af mundåbning. Dog bruges trismus synonymt med hæmning af mundåbning uanset ætiologi. Skaden kan opstå pga. traumer af blodkar ved injektion, eller muskler i fossa infratemporalis, dette er de hyppigste årsager til trismus. Ved anvendelse af kolde injektionsmidler og diffundering af alkohol (sterilisering) kan det medføre irritation af vævet, og forårsage trismus. LA kan også ødelægge skeletmuskelfibrene både ved supra- eller intramuskulære injektioner, da de er mycotoksiske. En anden årsag kan være ved store blødninger, som kan resulterer i lokal irritation - dette har også en betydning for udbredelse af trismus. Hæmatomer kan i visse tilfælde, give anledning til trismus med tydelig nedsat gabeevne. Risikoen for at udvikle alvorlige symptomer pga. trismus øges ved antallet af injektioner i samme område. Ved forekomst af kronisk trismus ses der kronisk hypomobiltet af kæbeleddet pga. fibrosis og ar kontraktur. [4] Blødvævsskader Blødvævsskader er i høj grad selvforskyldte, og ses jævnligt på læber og tunge pga. bid og/eller tygning på disse. Durationen af LA på blødvævet er som regel længere end pulpalt, hvilket giver anledning til at især børn og mentalt handicappede patienter, kan have problemer med at håndtere følelsesløsheden i det bløde væv, efter endt tandlægebesøg. Hvis man tager sine forholdsregler kan disse skader minimeres, fx ved at vælge et LA med en duration matchende indgrebets forventede tidsforløb, og ydermere informerer patienten/patientens værge om at undgå indtagelse af varme væsker eller spise. En mulighed kan også være at indsætte en vatrulle mellem læber og tænder, som så fastholdes af tandtråd for stabilt leje, og for at undgå at patienten får vatrullen galt i halsen. [4] Hæmatom Hæmatom er en tilstand der kan opstå, hvis et eller flere blodkar perforeres ved anlæggelse af lokalanalgesi, medførende diffusion i ekstracellulærrummet. Vævsdensitet i et område har afgørende betydning for risiko af dannelse af hæmatom, da lav vævsdensitet giver gode forhold for diffusion af blod til det omkringliggende extracellulære rum. I den hårde gane ses der sjældent hæmatomer pga. vævsdensiteten, mens områder som er særligt vaskulariserede, øger risikoen for hæmatomdannelse ved injektion. Risikoen for hæmatomdannelse er forskellig, alt efter hvilken bedøvelse der lægges, hvor især tuber er et højrisiko område, da man her bevæger kanylen i regio infratemporalis og omkring det venøse plexus, plexus pterygoideus. Her er det ligeledes svært at anlægge kompression, som er rutinemæssigt i tilfælde af perforering af kar, da trykket ikke kan lægges extraoralt men skal ligges intraoralt ved den mucobuccale omslagsfold. Der kan dog suppleres med kompression med is extraoralt for at kontrahere blodkarrene, hvilket hæmmer blodlækagen. Kompression eller ej, så vil hæmatomdannelsen kunne observeres som en hævelse med intra- /extraorale misfarvninger i mellem 7-14 dage. [4] Side 16

18 Smerte ved injektion Smerte ved injektion kan skyldes flere faktorer. Holder man sig til forholdsreglerne omkring atraumatisk injektion, kan ubehag ved injektion dog minimeres. Langsom injektion, korrekt kanyle stilling, samt beroligelse af patienten, er en god start på en smertefri injektion. Ved bedøvelse af børn eller folk med særlig angst for nåle/stik osv. kan der anvendes overfladeanalgesi (lidocaine) inden indstik, for at bedøve overfladen hvor indstikket er planlagt udført. Injektion bør altid foregå langsomt, især i kompakt væv, ellers kan det give en brændende/trykkende fornemmelse. Er nålen kontamineret med alkohol eller andre sterilisationsmidler, kan dette også bidrage til en brændende følelse ved injektion. Intensiteten af den brændende fornemmelse er dog som oftest uproblematisk, og mærkes kun kortvarigt efter injektion. [4] Side 17

19 Fire medicinske tilstande Hypertension Hypertension beskrives som en vedvarende abnorm stigning i det arterielle tryk, og tilstanden medfører betydeligt forøget risiko for kardiovaskulær sygdom, især apopleksi og iskæmisk hjertesygdom. Dette kan i sidste instans have fatale konsekvenser til følge. Tilstanden kan være symptomfri hos patienten i en længere periode, dog kan især nyrerne, hjertet, hjernen og øjnene, foruden de ovennævnte tilstande, tage skade af den forøgede belastning af kredsløbet. Klinisk stilles diagnosen hypertension ved vedvarende blodtryk på/eller over 140/90 mmhg. I dag vurderer man, at 20-25% af den danske voksne befolkning lider af hypertension.[d] Blodtrykket stiger normalt med alderen fra omkring 110/75 mm Hg hos børn, til omkring 140/90 mm Hg hos voksne. Omtrent en tredjedel af en population vil i deres tidlige voksenliv opleve perioder med forhøjet blodtryk, og forskning har vist, at selv sporadisk hypertension kan medvirke til en forkortet levetid. Værre ser prognosen dog ud for individer med ubehandlet hypertension, hvor den forventede nedsatte levetid kan være helt op til 20 år. Patienter med hypertension deles op I følgende 3 kategorier: Risikogruppe A Risikogruppe B Risikogruppe C Ingen risikofaktorer, ingen organskade eller klinisk kardiovaskulær sygdom. Mindst én risikofaktor (inkl. ikke diabetes), ingen organskade eller klinisk kardiovaskulær sygdom. Organskade, diabetes, klinisk kardiovaskulær sygdom og evt. andre risikofaktorer. Risikofaktorer omfatter et bredt spektrum af tilstande, så som alder, rygning, overvægt, lavt uddannelses niveau og familiær prædisposition osv. Inddeling af patienter i disse gruppe kan bruges som et værktøj, når den mest hensigtsmæssige behandlingsplan for den enkelte patient skal tilrettelægges.[16] Hypertension deles op i 2 kategorier: Essentiel hypertension, som er den langt mest almindelige med en prævalens på 95-99% af tilfældene. Denne karakteriseres ved at være uden enkelt årsag til hypertensionen, og her er årsagen oftest en familiær prædisposition eller en uhensigtsmæssig livstil. Der ses desuden ofte øget perifer arteriel karmodstand med normal hjerteminutvolumen, og normal nyrefunktion. Sekundær hypertension, er den sjældne form med en prævalens på 1-4%. Side 18

20 Her kan der påvises en specifik årsag til hypertensionen, og her er renal hypertension (nyresygdom) den hyppigste.[d] Hos kvinder er indtagelsen af p- piller den hyppigste årsag til sekundær hypertension. [16] Vasokonstriktorer og hypertension Før beslutningen om at vælge et lokal analgetika med eller uden vasokontriktorer er det vigtigt at forstå den fysiologiske effekt, der opnås ved aktivering af de adrenerge receptorer. Der findes to typer af adrenerge receptorer, kaldet hhv. alfa- og beta- adrenerge receptorer. Disse deles yderligere op i alfa 1, alfa 2 og beta 1, beta 2, og disse findes i de fleste organer i kroppen. Alfa 1 - receptorer har primært betydning for konstriktion af de perifere arterioler, beta 2 - receptorer findes primært i arterioler i skeletmuskulatur, og hvor stimulering af disse fører til vasodilatation. Beta 1 - receptorer dominerer i hjertet, hvor de ved stimulering øger slagvolumen og hjertefrekvensen. Den resulterende effekt under fysiologiske omstændigheder, afhænger af sympatisk stimulering af den receptortype, der dominerer i det pågældende organ. Adrenalin er en potent stimulator af både alfa- og beta- receptorer, men har størst indvirken på beta 2 - aktiveringen. Noradrenalin er en potent stimulator af både alfa 1 - og beta 1 - receptorer, mens denne har begrænset effekt på beta 2 - receptorer. Noradrenalin har derfor en betydelig fremmende effekt på det systoliske og diastoliske blodtryk. Levonordefrin ligner noradrenalin effektmæssigt, men virker mindre potent på alfa 1 - receptorer og mere potent på beta 2 - receptorer.[4] Det er vigtigt, at man tager sine forholdsregler ifm. brug af vasokonstriktorer, og der skal optages en grundig anamnese forud for injicering, da det potentielt kan være farligt at anvende adrenalin og noradrenalin hos patienter med kardiovaskulære lidelser.[16] Hos patienter uden eller med veladministreret hypertension, indebærer tilsætning af vasokonstriktor minimal effekt på kredsløbet. Ved en meta- analyse er det blevet fastlagt, at den normale venøse hvilekoncentration af adrenalin ligger på omkring 39pg/ml. Ved intraoral injektion af 2 % lidocaine med 1: adrenalin, sker der ca. en fordobling af denne værdi. Man kan konkludere at stigningen i plasma adrenalin er dosisafhængig og selvom, at en høj dosiskoncentration af adrenalin medfører signifikante stigninger i blodtryk og hjertefrekvens, er konsekvenserne ved injektion af 2 * 1,8 ml lidocaine med 1: adrenalin, mildest talt minimale.[3,16] Tilsættes små koncentrationer af adrenalin vil det medføre en elevation i plasmakoncentrationen af dette, hvilket vil stimulere beta 2 - receptorer, som derfor vil sænke det diastolske blodtryk. Herved sker der Side 19

21 tilnærmelsesvis ingen ændring i det middel arterielle blodtryk, og kun en mindre forøgelse af hjertefrekvensen (figur 3). Figur 3: Epineprines effekter på det kardiovaskulære system anvendt i lokal analgesi. Ydermere har flere undersøgelser påpeget, at 2% lidocaine med 1: adrenalin ikke influerer negativt på langt de fleste patienter med hypertension.[17,18] Man kan derfor sige, at fordelene ved anvendelsen af adrenalin, opvejer langt de uhensigtsmæssige komplikationer, der kan opstå ved brugen af disse. Øget dosis kan derfor tolereres, dog med øget risiko for uønskede hæmodynamiske forandringer.[16] Det fordres derimod at undgå brugen af levonordefrin og noradrenalin, da undersøgelser har vist at deres ret intense komparative perifere vasokonstriktion ofte vil give en stigning af blodtrykket.[4,19]. Hos patienter med svær eller dårligt reguleret hypertension, anbefales det, at man så vidt det er muligt, undgår brugen af katekolaminer. Det er også vigtigt at have for øje, at vasokonstriktorer kan interagerer med anti- hypertensive stoffer, hvilket kan ophæve eller ændre deres virkning. Eksempelvis sænkes blodtrykket og der sker vasodilatation i skeletmuskulaturens blodkar ved stimulering af beta 2 - receptorer, af de non- selektive beta- adrenerge blokerende stoffer. Denne effekt inhiberes af katekolaminerne, da de stimulerer alfa 1 - receptorer, som giver forøget blodtryk.[16] Her ses at denne modstridende effekt, hæmmer de anti- hypertensive beta- blokkers virkninger. Hjertearytmi Hjertearytmier er varierende forstyrrelser af hjertets normale rytme. En arytmi opstår, når de elektriske impulser, som leder hjerteskontraktionsrytmen ikke fungerer korrekt og hjertet herved slår uregelmæssigt. Årsagen til hjerterytmeforstyrrelsen er ikke altid oplagt, og det er ikke altid en forklaring findes. Side 20

22 Hjertearytmier opstår både hos raske patienter, men også hos patienter som allerede lider af hjertekar-, lunge-, autonome- eller systemiske sygdomme. Forskellige former for hjertearytmier er repræsenteret i nævneværdig omfang hos patienter som søger dentalbehandlinger. Mens nogle arytmier ej er at frygte for hverken patient eller tandlæge, kan andre frembringe symptomer og få endda være livstruende. Stress induceret af dentalbehandlinger eller for stor mængde injiceret adrenalin kan lede til akutte arytmier. Derfor er det af høj relevans, at der foreligger en grundig anamnese hos patienter med betydelige hjertearytmier. Flere amerikanske undersøgelser viser, at prævalensen af hjertearytmier hos tandlægepatienter er omtrent 15 %, hvor mere end 4 % havde livstruende hjertearytmier. Gennem de sidste 20 år ses der i Europa en stigning i forekomsten af atrieflimren, så den nu fremstår som den mest almindelige hjerterytmesygdom med en prævalens på 1-2 %. Der forudses en fordobling af disse tal indenfor de næste 50 år grundet aldringen i befolkningen.[16,34] Anvendelsen af vasokonstriktor i LA kan give anledning til problemer hos patienter med eksisterende hjertearytmier. Dette skyldes medicineringen af selektive beta 1 - blokkere og non- selektive beta- blokkere. Patienter medicineret med selektive beta 1 - blokkere kan uden forbehold injiceres med adrenalin som vasokontriktor. Anderledes gælder det for patienter med benytter non- selektive beta- blokkere. Her er der stor evidens for nøje at overveje nødvendigheden af adrenalin. I visse situationer kan en vasokonstriktor være nødvendig grundet dens fordelagtige egenskaber. Til lavrisikopatienter, som benytter non- selektive betablokkere, injiceres der maksimalt 0,036 mg adrenalin, sv.t. 2 tubuler indeholdende 1: adrenalin. Håndhæves disse foranstaltninger vil dette ikke give anledning til nogen fare for patienten. En øget dosis vasokonstriktor kan muligvis tåles uden der ses symptomer, men en sådan stigning er forbundet med en forøgelse af risikoen for uønskede kardiovaskulære bivirkninger. Alternativt anvendes Citanest med felypressin, hvormed kontraindikationerne undgås. I dag anvendes i højere grad selektive beta 1 - blokkere, hvorfor denne problemstilling er mindsket.[16,21] Side 21

23 Depression Tilstanden betegnes som en sindslidelse. Kravene til hvornår en person ifølge WHO ICD- 10 kan diagnosticeres med en depression, kan ses i tabellen. Her ses hvilke symptomer, der kan forekomme ved depression. Tabellen er delt op i to type symptomer, kernesymptomer som består af nedtrykthed, nedsat lyst og interesse, nedsat energi eller øget træthed. De depressive ledsager symptomer består af nedsat selvtillid, skyldfølelse, selvmordstanker, koncentrationsbesvær, agitation, søvnforstyrrelser, nedsat appetit. I Depressiv episode af mindst 2 ugers varighed og udelukkelse af organisk ætiologi II Depressive kernesymptomer 1. Nedtrykthed 2. Nedsat lyst og interesse 3. Nedsat energi eller øget trætbarhed III Depressive ledsager 1. Nedsat selvtillid symptomer 2. Selvbearbejdelse eller skyldfølelse 3. Tanker om død eller selvmord 4. Tænke- eller koncentrations besvær 5. Agitation eller hæmning 6. Søvnforstyrrelser 7. Appetit- og vægtændring Tabel. 4 : over symptomer ved depression. [e] WHO forudsiger at depressive lidelser, vil være blandt de mest belastende sygedomme, hvad angår sygdomsbyrde, og økonomiske konsekvenser for samfundet i fremtiden. Omkring % af alle kvinder og 7-12 % af alle mænd får en behandlingskrævende depression i løbet af livet. [f] Ætiologien bag depression kan beskrives, ved en række psykosociale hændelser der er med til at udløse depression, disse psykosociale hændelser er f.eks. eksistentielle kriser, ulykker, død af nærmeste.[f] Undersøgelser viser, at der er genetiske og personlighedsmæssige disponerende aspekter i forhold til sårbarheden for at få en depression. Der forskes stadig i ætiologien bag depressioner, og der er mange forskellige teorier og hypoteser på dette felt. Her beskrives en af hypoteserne, som menes at være medvirkende til opdagelsen af nye lægemidler mod depression.[27] Denne teori menes ikke at være komplet, da den kritiseres for at være mangelfuld. Side 22

24 Monoaminhypotesen Årsagen til depression findes i mangel på serotonin, dopamin og noradrenalin, og ny forskning viser at forekomsten af lav serotonin viser god korrelation med udvikling af depression.[22,23] Behandling af depressioner inddeles ved depressionens sværhedsgrad, da der er en række behandlingsmuligheder, og medikamenter man kan anvende. Tidligere var det udbredt at bruge medikamenter så som TCA og MAO- hæmmere. Disse farmaka udsluses så småt pga. deres bivirkninger og kontraindikationer. I dag bruges SSRI (selektive serotonin reuptake- hæmmer) medikamenter, som har samme virkningsmekanisme, men færre bivirkninger. Udover medicinering bruges der også psykologiske behandlinger i form af f.eks. samtaler. [f] MAO- hæmmere Monoaminooxidasen nedbryder det præsynaptiske indhold af monoaminer. Der findes to typer af enzymet type A, som er involveret i deamineringen af serotonin, noradrenalin, og adrenalin.[22] Type B nedbryder primært dopamin og tyramin. Ved brug af MAO- hæmmere hæmmes nedbrydningen af transmittere, og mængden der kan frigøres til synapsen øges, og stimuleringen af de postynaptiske serotoninreceptorer stiger, som medfører en oprejsning af patientens stemningsleje.[23] Anvendelsen af disse medikamenter, kan give en række komplikationer ifm. tandlægebehandlinger og brug af LA. Patienter, som medicineres med MAO- hæmmere kan have komplikationer ved anvendelse af LA. MAO- hæmmere har en forstærkende effekt af adrenalin pga. hæmningen af monoaminooxidaserne, hvis funktion er at nedbryde adrenalin. Dette kan medføre til ophobning af adrenalin, og dermed forstærkes påvirkningen af alfa- og beta 1 - adrenerge receptorer. Denne påvirkning kan medføre en øgning i blodtrykket, og i værste tilfælde medføre en hypertensivkrise. Derfor fraråder lægemiddelstyrelsen brug af adrenalin i LA hvis patienter indenfor de sidste 2 uger, har været i behandling med MAO- hæmmende medikamenter. [25] TCA TCA (tricykliskeantidepresiva) virker primært ved at hæmme både genoptagelsen af serotonin og noradrenalin.[23] Denne ophobning af monoaminer (serotonin) i den synaptiske kløft, medfører igen en øgning af stemningslejet. Man bruger stadig disse præparater til patienter med svære depressioner, men sundhedsstyrelsen tilskriver, at de kun udskrives af læger, som har en specifik ekspertise i brug af disse medikamenter - pga. de omfattende bivirkninger præparaterne medfører.[24] I dag bruger man SSRI, da de ikke har nær så mange bivirkninger. Side 23

25 Adrenalin i LA er kontraindiceret ved patienter som medicineres med TCA. Bivirkninger ses i form af forhøjet blodtryk og en øgning af risikoen for udvikling af en hypertensiv krise. Ydermere, fraråder Lægemiddelstyrelsen også brugen af adrenalin til patienter som får TCA. TCA hæmmer re- uptake af monoaminer, og dermed også adrenalin, hvilket medfører en ophobning af adrenalin i synapsen som påvirker alfa- recptorene, hvorved der sker en kontraktion i glatmuskulaturen og blodtrykket øges. En undersøgelse har vist, at ved intravaskulær injektion med mere end 8 µg/min adrenalin, sker der en markant øgning af det systoliske blodtryk hos patienter, som er i behandling med TCA.[26] Ved brug adrenalin i LA er der med tiden opstået en hvis usikkerhed omkring hvorvidt det er kontraindiceret hos patienter med et forbrug TCA og MAO- hæmmende. Der foreligger ikke tilstrækkelig videnskabelig evidens for, at adrenalin er kontraindiceret ved anvendelsen af MAO- hæmmere.[4,28] Apopleksi Apopleksi eller cerebrovaskulær iskæmi er den lægelige betegnelse for et slagtilfælde. I følge WHO kan sygedommen defineres, som hurtigt progredererende klinisk tegn på fokal forstyrrelse af den cerebrale funktion med symptomer, der varer mere end 24 timer eller fører til døden uden anden klar årsag end vaskulær hændelse.[29] Modsat gælder det for transitorisk cerebral iskæmi (TCI), at symptomerne varer mindre end 24 timer, oftest 5-20 minutter og sjældent over 2 timer. 12 % af de TCI ramte får apopleksi indenfor de næste 3 måneder, hvoraf halvdelen forekommer indenfor de første 2 døgn, hvorfor TCI kan ses som et forvarslingssymptom[29]. Slagtilfældet omfatter intracerebral blødning (hjerneblødning) og subaracnoidalblødning. iskæmisk cerebralt infarkt (blodprop), Iskæmisk infarkt opstår, når en arterie i hjernen tillukkes. Grundet ophør af perfusion til området i hjernen, vil iskæmien bevirke, at neuronerne centralt i området hurtigt går til grunde. Perifert omkring det ødelagte væv, er der stadigvæk blodforsyning, dog i en begrænset tid, hvorfor en hurtig igangsat thrombolyse behandling er vigtig. Iskæmiske infakter kan skyldes arteriosklerose, hvor disse fatty streaks på indersiden (tunica intima) af hjernens arterier, kan resultere i en forsnævring, samt danne en trombe, og derved forhindre blodforsyning til hjernen.[30] En anden årsag til blodpropper kan skyldes en embolus - en blodprop fra et andet sted i kroppen - f.eks. fra forkalkede carotider, hvorfra en klump fedt, kalk og størknet blod kan rive sig løs og cirkulerer med blodstrømmen til hjernen. Ved arterieflimmer ses samme mekanisme, hvor embolier dannet i hjertets forkammer, kan rive sig løse og løbe med blodstrømmen til hjernen og danne en blodprop. I tilfælde af en arterie brister, så blod trænger ud i hjernevævet, er der tale om en hjerneblødning eller Intracerebral blødning. Hvert år rammes omkring danskere af apopleksi og ca rammes for første gang, herudover er der tilbagefald af sygdommen, altså recidivapopleksier på ca [31, 32] 85 % af alle tilfælde af apopleksi skyldes et iskæmisk infarkt, og ca. 15 % skyldes en intracerebralblødning.[33] Incidensen er meget lav hos yngre personer og stærkt stigende med alderen. Side 24

26 Apopleksi har en relativt høj dødelighed på % efter den første måned. Det er desuden den 3. hyppigste dødsårsag samt den hyppigste årsag til invaliditet i voksenalderen i Danmark. Cirka mennesker lever med følger efter et slagtilfælde i Danmark. Befolkningssammensætningen i Danmark betyder, at andelen af mennesker over 65 år vil være stigende til 2015, hvilket vil betyde at det totale antal af apopleksipatienter vil være stigende[29]. Som følge af sygdommen kan der være tale om lammelse, afasi, apraksi, neglekt og demens mm. Som konsekvens af sygdommen ses indirekte eller direkte depressionsymptomer, som behandles med antidepressiva. Den indirekte årsag kan opstå taget den nye livssituation i betragtning, hvor den direkte årsag kan være som følge af hjerneskaden. Dette er relevant i vores øjemål, da der er kontraindikationer ved brug af lokal analgesi og antidepressiva. Disponerende faktorer for apopleksi som ikke kan modificeres er alder, køn, familiær prædisposition, genetisk faktorer og social status, hvor livstilsfaktorer omfattende rygning, alkohol, kost mm. kan modificeres. Sygdomme som kan disponere til apopleksi er hypertension, hvor 35 % af patienterne der rammes af apopleksi, i forvejen led af hypertension.[g] Patienter med arterieflimren har en femdoblet risiko for apopleksi,[34] hvorfor patienter ordineres blodfortyndende medicin, som effektivt nedsætter risikoen for apopleksi. Apopleksi behandles med trombolyse-, antikoagulerende- eller antithrombotisk medicin afhængigt af forløbet af slagtilfældet. Hvis apopleksien er opstået inden for 3 timer, behandles man momentant med intravenøs trombolysebehandling med rekombinant vævsplaminogen activator (rt- PA). Behandlingen er kontraindiceret ved hjerneblødning.[35] Antikoagulerende og antitrombotisk medicin sættes i gang ved forebyggelse af apopleksirecidiv, altså med blodfortyndende medicin. Antikoagulerende medicin omfatter vitamin K- antagonister, så som Marevan og antitrombotisk medicin omfatter kombination af Aspirin og Persantin eller ved enkeltpræparater, som Clopidogrel, Ticagrelor og Prasugrel. [34] Fælles for disse præparater er, at de virker blodfortyndende enten ved at være koagulations-, eller trombocytaggregationshæmmende, således at dannelse og vækst af tromber hæmmes.[35] Der kendes ingen kontraindikationer ved brug af blodfortyndende medicin og LA, dog er blødningstendens forøget ved mindre kirugiske indgreb, så som ekstraktioner. Evt. pausering for blodfortyndende medicin ved mindre kirurgiske indgreb kan foretages med konsultation ved egen læge.[h] Side 25

27 Diskussion Forudgående for en hver tandlægebehandling er det vigtigt, at behandleren har kendskab til LAs virkningsmekanismer, maksdosis, anvendelse af præparater i forbindelse med lokal- og systemiske komplikationer. For at opnå en optimal behandling, bør en grundig anamnese foreligge, for at der ikke opstår behandlingssvigt. Dette er især vigtigt, da der kan opstå misforhold hvad patienten viderekommunikere og hvad behandleren finder relevant. Et sådan scenarie skyldes ofte patientens manglende indsigt i vedkommendes medicinske tilstand ved dentale behandlingssammenhæng. I tandlægepraksis vil man hyppigt støde på de fire ovenstående medicinske tilstande. Her kan valget af præparat være afgørende i bestræbelserne på at undgå uhensigtsmæssige komplikationer. Hvis en patient oplyser i anamnesen, at vedkommende lider af hypertension er det vigtigt at tilegne sig en tilstrækkelig viden om alvorligheden af tilstanden. Her kan behandlingen differentiere sig alt efter, hvilket stadie hypertensionen har udviklet sig til og hvorvidt den er velreguleret eller ukontrolleret. I tilfælde af ukontrolleret eller alvorlig hypertension bør man sende patienten til egen læge for en regulation, inden et indgreb foretages. Ved velregulerede patienter viser undersøgelser at mængden af de katekolaminer, som injiceres ifm. dentalbehandling har minimal effekt på blodtrykket. En anden kardiovaskulær tilstand man bør udvise forsigtighed overfor er hjertearytmi. Behandlingen af disse patienter kan ske ved medicinering af selektive beta 1 - blokkere og non- selektive beta- blokkere. Adrenalin, som vasokonstriktor kan anvendes uden forbehold ved selektive beta 1 - blokkere. Ved behandling med non- selektive beta- blokkere er der stor evidens for at overveje nødvendigheden af adrenalin. Enten begrænses mængden af injiceret adrenalin til maksimalt 0,036 mg sv.t. 2 tubuler indeholdende 1: adrenalin eller alternativt anvendes Citanest med felypressin. I dag anvendes i højere grad selektive beta 1 - blokkere, hvorfor denne problemstilling er mindsket. Patienter med depressive lidelser, er førhen i større omfang blevet medicineret med MAO- hæmmere og TCA. Man er i dag gået væk fra disse medikamenter pga. deres bivirkninger og lægemiddelinteraktioner. Dog ved svære tilfælde af depressive lidelser benyttes disse præparater. I forbindelse med tandlægebehandlinger har der længe været advarsler mod anvendelse af brug af LA med adrenalin sammen med MAO- hæmmere, men dette foreligger der ikke tilstrækkelig evidens for. Ved patienter som anvender TCA, skal man være særligt opmærksom på ikke at injicere intravenøst med adrenalinholdige præparater. Dette forebygges ved aspirering. Generelt frarådes brug af adrenalin til patienter, som medicineres med TCA pga. en risikoen for en hypertensivkrise. Alternativt behandles patienter med Citanest med felypressin. De to ovennævnte kardiovaskulære sygdomme er disponerende faktorer for udvikling af apopleksi. Som konsekvens af sygdommen kan apopleksipatienter udvikle depressive lidelser. Derfor bør behandleren Side 26

Lokalanalgesi i odontologisk praksis

Lokalanalgesi i odontologisk praksis Lokalanalgesi i odontologisk praksis Jan Tagesen Specialtandlæge, afdelingstandlæge Afd. for Kæbekirurgi og Oral Patologi Århus Tandlægeskole Århus Universitet Definition Lokalanalgesi er en forbigående

Læs mere

Standard brugervejledning Blodtryksmåler

Standard brugervejledning Blodtryksmåler Standard brugervejledning Blodtryksmåler Tak fordi du har valgt at købe din blodtryksmåler hos os Kære kunde Ca. 1 mio. danskere har forhøjet blodtryk - betyder det noget? Ca. 50% af befolkningen kender

Læs mere

Depression brochure Hvorfor diagnosen, bruge bedre depression

Depression brochure Hvorfor diagnosen, bruge bedre depression Depression Denne brochure handler om depression. Hvorfor det er vigtigt at få stillet diagnosen, og hvilken medicin man kan bruge. Men også om, hvordan man kan blive bedre til at undgå en ny depression.

Læs mere

GUIDE: Sådan forebygger du smerter hos børn

GUIDE: Sådan forebygger du smerter hos børn GUIDE: Sådan forebygger du smerter hos børn SMERTE OG TANDBEHANDLING Smerte består af både en sensorisk og en emotionel del, og oplevelse af smerte er altid subjektiv. International Association for the

Læs mere

Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database.

Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database. Effects of Strattera (atomoxetine) on blood pressure and heart rate from review of MAH clinical trial database. Final SmPC and PL wording agreed by PhVWP November 2011 PRODUKTRESUMÉ 4.2 Dosering og indgivelsesmåde

Læs mere

Komplikationer ved brug af lokalanalgesi med vasokonstriktor på patienter med kardiovaskulære sygdomme og hjertesygdomme

Komplikationer ved brug af lokalanalgesi med vasokonstriktor på patienter med kardiovaskulære sygdomme og hjertesygdomme Komplikationer ved brug af lokalanalgesi med vasokonstriktor på patienter med kardiovaskulære sygdomme og hjertesygdomme Bacheloropgave 2014 Odontologi Fag: Kirurgi Vejleder: Else Marie Pinholt Studerende:

Læs mere

Henoch-Schönlein s Purpura

Henoch-Schönlein s Purpura www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Henoch-Schönlein s Purpura Version af 2016 1. HVAD ER HENOCH- SCHÖNLEIN S PURPURA? 1.1. Hvad er det? Henoch-Schönleins purpura (HSP) er en tilstand med inflammation

Læs mere

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.

Læs mere

Skader som følge af alkoholindtag

Skader som følge af alkoholindtag Skader som følge af alkoholindtag Skader som følge af alhoholindtag Når du indtager alkohol kan der ske forskellige skader i din krop. Skader som følge af alkoholindtag Tilstand Opsamling af resultater

Læs mere

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på? Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom

Læs mere

Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA)

Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Juvenil Spondylartrit/Enthesitis-relateret artrit (GIGT) (SPA-ERA) Version af 2016 2. DIAGNOSE OG BEHANDLING 2.1 Hvordan stilles diagnosen? Lægen kalder sygdommen

Læs mere

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på?

Diabetesmedicin. selv gøre, og hvad skal du være opmærksom på? Diabetesmedicin Denne brochure handler om medicin til type 2-diabetes. Hvordan får du den bedste effekt af din medicin? Hvilke bivirkninger kan den have? Hvad kan du selv gøre, og hvad skal du være opmærksom

Læs mere

ANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS

ANTI STRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS ANTISTRESS MANUAL 4 TRIN TIL AT KOMME STYRKET UD AF DIN STRESS FORORD Antistressmanualen er skrevet ud fra faglige kompetencer og personlige erfaringer med stress. Udledt af flere års praktisk erfaring

Læs mere

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Lidokain FarmaPlus injektionsvæske, opløsning 10 mg/ml og 20 mg/ml Lidocainhydrochlorid

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN. Lidokain FarmaPlus injektionsvæske, opløsning 10 mg/ml og 20 mg/ml Lidocainhydrochlorid INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Lidokain FarmaPlus injektionsvæske, opløsning 10 mg/ml og 20 mg/ml Lidocainhydrochlorid Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du får indgivet medicinen. Gem indlægssedlen.

Læs mere

ECT (Electro-Convulsiv-Terapi)

ECT (Electro-Convulsiv-Terapi) Specialistgangen ECT (Electro-Convulsiv-Terapi) Information til patienter og pårørende Århus Universitetshospital Hospital, Risskov 2010 Hvad er ECT-behandling? ECT-behandlingen er en meget sikker og effektiv

Læs mere

Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse

Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Til voksne Information om STEMNINGSSTABILISERENDE MEDICIN - ved bipolar lidelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er bipolar lidelse? 03 Hvorfor behandle bipolar lidelse? 04 Hvordan behandler

Læs mere

Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin

Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Vær opmærksom på risiko for udvikling af lungefibrose ved længerevarende behandling med nitrofurantoin Flere indberettede bivirkninger end forventet Sundhedsstyrelsen har modtaget et stigende antal bivirkningsindberetninger

Læs mere

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8 Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:

Læs mere

Magnesium. Connie s Guide:

Magnesium. Connie s Guide: Connie s Guide: Magnesium Magnesium er et mineral, som indgår i mange hundrede processer i kroppen. Især har det stor betydning for nerver og muskler. Magnesiummangel er et udbredt problem i den vestlige

Læs mere

Dagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14

Dagsorden. Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer. Kredsløbet. Kredsløbet 7/10/14 Dagsorden Kredsløbet, åndedrættet og lungerne samt huden, lever og nyrer Kredsløbet; hjertet og lungerne Åndedrættet og lungerne Huden Lever og nyrer Københavns Massageuddannelse Kredsløbet Kredsløbet

Læs mere

Til patienter indlagt med Apopleksi

Til patienter indlagt med Apopleksi Til patienter indlagt med Apopleksi Medicinsk Afdeling, Dronninglund Sygehus Hvad er apopleksi? I langt de fleste tilfælde skyldes apopleksi en blodprop i hjernen. Der kan også være tale om en hjerneblødning,

Læs mere

Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark

Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Formålet med disse kliniske retningslinjer er at give alle læger et fælles grundlag for forebyggelse af cardiovaskulære sygdomme

Læs mere

Patientinformation. Veneblodprop i benet. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Klinik Medicinsk Center

Patientinformation. Veneblodprop i benet. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Medicinsk Klinik Medicinsk Center Patientinformation Veneblodprop i benet Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Klinik Medicinsk Center 2 Veneblodprop i benet De har lige fået besked om, at De har en veneblodprop /dyb årebetændelse

Læs mere

Lokalanalgesi i odontologisk praksis

Lokalanalgesi i odontologisk praksis Lokalanalgesi i odontologisk praksis Jan Tagesen Specialtandlæge, afdelingstandlæge Afd. for Kæbekirurgi og Oral Patologi Århus Tandlægeskole Århus Universitet Definition Lokalanalgesi er en forbigående

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Blau syndrom Version af 2016 1. HVAD ER BLAU SYNDROM/JUVENIL SARKOIDOSE 1.1 Hvad er det? Blau syndrom er en genetisk sygdom. Som patient lider man af en kombination

Læs mere

Depression DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

Depression DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression Depression Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV

LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV LP-HÆFTE 2010 - SOCIAL ARV Indhold Indledning... 1 Forståelsen af social arv som begreb... 1 Social arv som nedarvede sociale afvigelser... 2 Arv af relativt uddannelsesniveau eller chanceulighed er en

Læs mere

Lyme Artrit (Borrelia Gigt)

Lyme Artrit (Borrelia Gigt) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Lyme Artrit (Borrelia Gigt) Version af 2016 1. HVAD ER LYME ARTRIT (BORRELIA GIGT) 1.1 Hvad er det? Borrelia gigt (Lyme borreliosis) er en af de sygdomme,

Læs mere

Lokalanalgetika og livstilssygdomme

Lokalanalgetika og livstilssygdomme Københavns Universitet Afleveringsdato 14-02-2014 Odontologi Lokalanalgetika og livstilssygdomme Bacheloropgave Vejleder: Else Marie Pinholt, DDS, Dr. Odont., Tand-, Mund- og Kæbekirugisk Afdeling, Købehavns

Læs mere

Bipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann

Bipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann Bipolar Lidelse Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann 1 Forekomst af bipolar lidelse Ca. 40-80.000 danskere har en bipolar lidelse Risikoen for at udvikle en bipolar lidelse i løbet af livet er ca. 2-3 %

Læs mere

Sikkerhed i forbindelse med vægttab

Sikkerhed i forbindelse med vægttab Sikkerhed i forbindelse med vægttab Af Thomas Meinert Larsen Forhindring af vægtforøgelse samt introduktion af vægttab er almindeligvis ikke forbundet med nogen særlig sundhedsmæssig risiko, så længe vægtstopperens

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Dulcolax, suppositorier

PRODUKTRESUMÉ. for. Dulcolax, suppositorier 10. januar 2011 PRODUKTRESUMÉ for Dulcolax, suppositorier 0. D.SP.NR. 1603 1. LÆGEMIDLETS NAVN Dulcolax 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Bisacodyl 10 mg Hjælpestoffer er anført under pkt. 6.1.

Læs mere

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer

Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer Kapitel 9 Selvvurderet helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer 85 Andelen, der vurderer deres helbred som virkelig godt eller

Læs mere

Gå pænt i snor hyggeturen I skoven

Gå pænt i snor hyggeturen I skoven Gå pænt i snor hyggeturen I skoven Er der nogen der genkender det her? Dårlig opførsel = ofte en stresset hund Når din hund.. gør ad andre, trækker i linen, springer forstørret rundt, springer op ad folk,

Læs mere

Fødevareallergi og intolerance side 2-10

Fødevareallergi og intolerance side 2-10 Indholdsfortegnelse Indledning side 2 Fødevareallergi og intolerance side 2-10 Brød, Boller & Kager side 11-31 Let og lækkert til madpakken eller skovturen side 32-38 Lækre kaloriefattige salater til pålæg

Læs mere

ANAMNESE INDEN KIRURGI. Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center

ANAMNESE INDEN KIRURGI. Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center ANAMNESE INDEN KIRURGI Peter Marker Konference 2. november 2007 Aalborg Kongres & Kultur Center Præoperative undersøgelse Subjektive undersøgelse (anamnese) sygehistorie - almen - specielle Objektive undersøgelse

Læs mere

Brugsvejledning for 7827.10 dialyseslange

Brugsvejledning for 7827.10 dialyseslange Brugsvejledning for 7827.10 dialyseslange 14.06.07 Aa 7827.10 1. Præsentation Dialyseslangen er 10 m lang og skal klippes i passende stykker og blødgøres med vand for at udføre forsøgene med osmose og

Læs mere

Simple fysiske tests udført i akutmodtagelsen kan finde de svageste ældre

Simple fysiske tests udført i akutmodtagelsen kan finde de svageste ældre Simple fysiske tests udført i akutmodtagelsen kan finde de svageste ældre Ældre medicinsk patienter (+65 år) udgør den største patientgruppe på de medicinske afdelinger i Danmark. De er karakteriserede

Læs mere

Bilag III. Ændringer til relevante punkter i produktresuméet og indlægssedlen/indlægssedlerne

Bilag III. Ændringer til relevante punkter i produktresuméet og indlægssedlen/indlægssedlerne Bilag III Ændringer til relevante punkter i produktresuméet og indlægssedlen/indlægssedlerne 38 PRODUKTRESUME 39 Pkt. 4.1 Terapeutiske indikationer [De aktuelt godkendte indikationer slettes og erstattes

Læs mere

NYT KORSBÅND PRIVATHOSPITALET SKØRPING A/S - HIMMERLANDSVEJ 36-9520 SKØRPING TLF. 98 39 22 44 - FAX 98 39 18 38 - BOOKING@SKOERPING.

NYT KORSBÅND PRIVATHOSPITALET SKØRPING A/S - HIMMERLANDSVEJ 36-9520 SKØRPING TLF. 98 39 22 44 - FAX 98 39 18 38 - BOOKING@SKOERPING. PATIENTINFORMATION NYT KORSBÅND PRIVATHOSPITALET SKØRPING A/S - HIMMERLANDSVEJ 36-9520 SKØRPING TLF. 98 39 22 44 - FAX 98 39 18 38 - BOOKING@SKOERPING.DK WWW.SKOERPING.DK VELKOMMEN TIL PRIVATHOSPITALET

Læs mere

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser

Vejledning om behandling med antipsykotiske lægemidler til personer over 18 år med psykotiske lidelser VEJ nr 9276 af 06/05/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 28. juni 2016 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. 5-1010-186/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

KLINISKE RETNINGSLINJER

KLINISKE RETNINGSLINJER KLINISKE RETNINGSLINJER for behandling af kvalme og opkastninger hos palliative patienter juni 2008 Torben Ishøy, virksomhedsansvarlig lægelig chef VII Kvalme og opkastninger forekommer hos mange palliative

Læs mere

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro

www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Sklerodermi Version af 2016 1. HVAD ER SKLERODERMI 1.1 Hvad er det? Navnet sklerodermi er afledt af de græske ord "skleros", som betyder hård og "dermos",

Læs mere

DIABETES DIABETES TYPE 2. Diabetes kaldes også sukkersyge. fedtet sidder på maven der er udslagsgivende for, om sygdommen bryder ud.

DIABETES DIABETES TYPE 2. Diabetes kaldes også sukkersyge. fedtet sidder på maven der er udslagsgivende for, om sygdommen bryder ud. Diabetes Type 2 DIABETES Diabetes kaldes også sukkersyge. Der findes to forskellige typer diabetes: type 1 og type 2. Når du har type 2-diabetes, reagerer dine celler ikke så godt på insulin det stof,

Læs mere

Tinnitus. Hvad er tinnitus?

Tinnitus. Hvad er tinnitus? Tinnitus Hvad er tinnitus? Tinnitus er en oplevelse af indre lyd lokaliseret til ørerne eller mere diffust inde i hovedet. Lyden høres kun af personen selv og er ikke forårsaget af kilder fra omgivelserne

Læs mere

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome)

Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Title Mevalonat Kinase Defekt (MKD) (eller HYper IgD syndrome) Version af 2016 1. HVAD ER MKD 1.1 Hvad er det? Mevalonat kinase mangel er en genetisk sygdom.

Læs mere

Metacam. meloxicam. Hvad er Metacam? Hvad anvendes Metacam til? EPAR - sammendrag for offentligheden

Metacam. meloxicam. Hvad er Metacam? Hvad anvendes Metacam til? EPAR - sammendrag for offentligheden EMA/CVMP/259397/2006 EMEA/V/C/000033 EPAR - sammendrag for offentligheden meloxicam Dette dokument er et sammendrag af den europæiske offentlige vurderingsrapport (EPAR). Formålet er at forklare, hvordan

Læs mere

Stabiliserende rygoperation i lænderyggen med skruefiksering (Instrumenteret dese)

Stabiliserende rygoperation i lænderyggen med skruefiksering (Instrumenteret dese) Stabiliserende rygoperation i lænderyggen med skruefiksering (Instrumenteret dese) 2 Indholdsfortegnelse 1. Stabiliserende rygoperation...4 2. Forundersøgelse...4 3. Generel information...5 3.1 Blodprøver...5

Læs mere

Neurofysiologi og Psykiatrisk co-morbiditet

Neurofysiologi og Psykiatrisk co-morbiditet Neurofysiologi og Psykiatrisk co-morbiditet Ulrik Becker Overlæge, dr. med. Gastroenheden, Hvidovre Hospital Adjungeret professor, Statens Institut for Folkesundhed mobil 23 39 17 28 Ulrik.becker@hvh.regionh.dk

Læs mere

Forfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress. Danskernes stress i tal

Forfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress. Danskernes stress i tal Forfatter erhvervspsykolog Birgitte Jepsen Nej, tak til stress Vi har kendt til stress i mange år. Vi har hørt om personer med stress. Vi har mødt nogle, der har været ramt af stress og vi har personer

Læs mere

Følgesygdomme til diabetes

Følgesygdomme til diabetes Kort fortalt Følgesygdomme til diabetes www.diabetes.dk Som nyt medlem får du kogebogen: Fuldkorn der frister Hjælp og støtte Det kræver stor viljestyrke at opnå en velreguleret diabetes. Samtidig er det

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17

Læs mere

INDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF DEPRESSION

INDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF DEPRESSION INDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF DEPRESSION 2013 Titel Indberettede bivirkninger i forbindelse med medicinsk behandling af depression Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen

Læs mere

[Område] RISIKO FOR FALD - OG HVAD SÅ? For dig, der har været faldet og er over 65 år. For dig, der har været faldet og er over 65 år

[Område] RISIKO FOR FALD - OG HVAD SÅ? For dig, der har været faldet og er over 65 år. For dig, der har været faldet og er over 65 år [Område] RISIKO FOR FALD - OG HVAD SÅ? For dig, der har været faldet og er over 65 år For dig, der har været faldet og er over 65 år FAKTA OM FALD HVERT ÅR: falder 300.000 mennesker over 65 år i Danmark

Læs mere

INDLÆGSSEDDEL FOR Onsior 5 mg tabletter til hunde Onsior 10 mg tabletter til hunde Onsior 20 mg tabletter til hunde Onsior 40 mg tabletter til hunde

INDLÆGSSEDDEL FOR Onsior 5 mg tabletter til hunde Onsior 10 mg tabletter til hunde Onsior 20 mg tabletter til hunde Onsior 40 mg tabletter til hunde INDLÆGSSEDDEL FOR Onsior 5 mg tabletter til hunde Onsior 10 mg tabletter til hunde Onsior 20 mg tabletter til hunde Onsior 40 mg tabletter til hunde 1. NAVN OG ADRESSE PÅ INDEHAVEREN AF MARKEDSFØRINGSTILLADELSEN

Læs mere

Indlægsseddel: Information til brugeren

Indlægsseddel: Information til brugeren Indlægsseddel: Information til brugeren Zofran 4 mg og 8 mg frysetørrede tabletter ondansetron Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at tage dette lægemiddel, da den indeholder vigtige oplysninger.

Læs mere

Information om Sinalfa tabletter 1 mg, 2 mg og 5 mg Terazosinhydrochlorid

Information om Sinalfa tabletter 1 mg, 2 mg og 5 mg Terazosinhydrochlorid Information om Sinalfa tabletter 1 mg, 2 mg og 5 mg Terazosinhydrochlorid Læs denne information godt igennem, før du begynder at tage medicinen Gem denne information, du får måske brug for at læse den

Læs mere

Aktiv overvågning er en metode til at føre kontrol med prostatakræft hos mænd, som ikke har symptomer af deres sygdom.

Aktiv overvågning er en metode til at føre kontrol med prostatakræft hos mænd, som ikke har symptomer af deres sygdom. Aktiv overvågning? Hvad er forskellen på watchful waiting og aktiv overvågning? Begge metoder er beregnet på at undgå unødvendig behandling af prostatakræft. I begge tilfælde bliver du overvåget. Der er

Læs mere

Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin

Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Brugere under 25 år af lægemidler med melatonin Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen Axel

Læs mere

BAGGRUNDSTEKST DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1

BAGGRUNDSTEKST DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1 DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER SIDE 1 INDHOLD DIAGNOSER I FOKUS ADHD, DEPRESSION OG SAMLEBETEGNELSEN FUNKTIONELLE LIDELSER 3 ADHD 4 DEPRESSION 5 FÆLLESBETEGNELSEN

Læs mere

Svarark, eksamen modul 2.3 Juni 2011. Spørgsmål Svar Spørgsmål Svar 1 c 7 a 2 a 8 a 3 b 9 a 4 d 10 e 5.1 a 11 d 5.2 c 12 d 5.

Svarark, eksamen modul 2.3 Juni 2011. Spørgsmål Svar Spørgsmål Svar 1 c 7 a 2 a 8 a 3 b 9 a 4 d 10 e 5.1 a 11 d 5.2 c 12 d 5. Svarark, eksamen modul 2.3 Juni 2011 Spørgsmål Svar Spørgsmål Svar 1 c 7 a 2 a 8 a 3 b 9 a 4 d 10 e 5.1 a 11 d 5.2 c 12 d 5.3 e 13 b 6 d 14 d Opgave 15 En 50-årig kvinde har haft gestationel DM under to

Læs mere

Adrenogenitalt syndrom AGS

Adrenogenitalt syndrom AGS Adrenogenitalt syndrom AGS Information til børn/voksne med adrenogenitalt syndrom og deres pårørende August 2014 Vækst og Reproduktion Afsnit 5064 Opgang 5, 6. sal Rigshospitalet Juliane Marie Centret

Læs mere

Allergivaccination i forbindelse med behandling af allergi og astma

Allergivaccination i forbindelse med behandling af allergi og astma Allergivaccination i forbindelse med behandling af allergi og astma 3. august 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 2. Lidt om allergi og astma...3 2.1 Udredning af allergi og astma...3 2.2 Behandlingen

Læs mere

Behandling DEPRESSION

Behandling DEPRESSION Behandling & DEPRESSION Dette hæfte er det fjerde i en skriftserie, der udkommer i løbet af 2001, og som behandler forskellige emner med relation til depression. Planlagte udgivelser er: Fakta & depression*

Læs mere

Eksamen i Blok 6: Klinisk psykologi

Eksamen i Blok 6: Klinisk psykologi 1 Eksamen i lok 6: Klinisk psykologi MedIS, U, 3. semester 10 januar 2011, kl. 11.00 3 times skriftlig eksamen uden hjælpemidler. esvarelserne skal fotokopieres, så skriv venligst tydeligt. Skriv studienummer

Læs mere

HVORDAN VIRKER ELEKTRISK BÆKKENBUNDSSTIMULATION?

HVORDAN VIRKER ELEKTRISK BÆKKENBUNDSSTIMULATION? HVORDAN VIRKER ELEKTRISK BÆKKENBUNDSSTIMULATION? Kontinensstimulation med EMS (Elektrisk Muskel Stimulation) er en terapeutisk, sikker og meget effektiv behandling for inkontinens. Metoden er anbefalet

Læs mere

Bilag II. Videnskabelige konklusioner

Bilag II. Videnskabelige konklusioner Bilag II Videnskabelige konklusioner 7 Videnskabelige konklusioner Samlet resumé af den videnskabelige vurdering af orale metadonlægemidler indeholdende povidon Metadon er et syntetisk opioid. Metadon

Læs mere

INDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF OSTEOPOROSE

INDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF OSTEOPOROSE INDBERETTEDE BIVIRKNINGER I FORBINDELSE MED MEDICINSK BEHANDLING AF OSTEOPOROSE 2013 Titel Indberettede bivirkninger i forbindelse med medicinsk behandling af osteoporose Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen

Læs mere

Behandling af forfangenhed Skrevet af dyrlæge Nanna Luthersson, Hestedoktoren

Behandling af forfangenhed Skrevet af dyrlæge Nanna Luthersson, Hestedoktoren Behandling af forfangenhed Skrevet af dyrlæge Nanna Luthersson, Hestedoktoren Behandling af forfangenhed er et meget omdiskuteret område. Hesteejere oplever ofte forskellige meldinger, afhængig af hvem

Læs mere

Endometriose og mave-tarmproblemer

Endometriose og mave-tarmproblemer Endometriose og mave-tarmproblemer Mange kvinder med endometriose oplever mave-tarmproblemer af den ene eller den anden slags, herunder udfordringer omkring toiletbesøg. Årsagerne til disse problemer kan

Læs mere

Indlægsseddel. Information til brugeren

Indlægsseddel. Information til brugeren Indlægsseddel Information til brugeren Imigran Sprint 50 mg og 100 mg dispergible tabletter Sumatriptan Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge medicinen. - Gem indlægssedlen. Du kan

Læs mere

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN

INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN INDLÆGSSEDDEL: INFORMATION TIL BRUGEREN Discotrine, 5 mg/24 timer, 10 mg/24 timer, 15 mg/24 timer, depotplaster Glyceryltrinitrat Læs denne indlægsseddel grundigt, inden du begynder at bruge medicinen.

Læs mere

Stabiliserende rygoperation i lænderyggen uden skruefiksering

Stabiliserende rygoperation i lænderyggen uden skruefiksering Stabiliserende rygoperation i lænderyggen uden skruefiksering 2 Indholdsfortegnelse 1. Stabiliserende rygoperation... 4 2. Forundersøgelse... 4 3. Generel information... 5 3.1 Medicin... 5 4. Behandlingsdagen...

Læs mere

Rygning og diabetes. følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne

Rygning og diabetes. følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne Rygning og diabetes Har du diabetes, er risikoen ved at ryge meget større end for andre. Rygning forværrer nemlig de mange følgesygdomme, diabetikere må slås med. Denne brochure er måske dit første skridt

Læs mere

Helbredsangst. Patientinformation

Helbredsangst. Patientinformation Helbredsangst Patientinformation Hvad er helbredsangst? Helbredsangst er en relativt ny diagnose, der er karakteriseret ved, at du bekymrer dig i overdreven grad om at blive eller være syg, og dine bekymrende

Læs mere

Alterne.dk - dit naturlige liv

Alterne.dk - dit naturlige liv Irriteret tyktarm Tilføjet af Jette Plesner onsdag 07. maj 2008 Sidst opdateret torsdag 03. september 2009 Irriteret tyktarm er efterhånden blevet en folkesygdom. Maven bliver oppustet og gør ondt. Man

Læs mere

Definition på kvalme:

Definition på kvalme: Definition på kvalme: Kvalme beskrives som en ubehagelig fornemmelse af at skulle kaste op. - kvalme er hvad patienten siger det er - kvalme og opkastning er biologisk set et af kroppens forsvarsmekanismer,

Læs mere

CRPS. Komplekst Regionalt Smertesyndrom. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT

CRPS. Komplekst Regionalt Smertesyndrom. Regionshospitalet Silkeborg. Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT CRPS Komplekst Regionalt Smertesyndrom Regionshospitalet Silkeborg Center for Planlagt Kirurgi Ergoterapien, MT Denne pjece er til personer, hvor der er mistanke om CRPS, eller hvor CRPS er diagnosticeret.

Læs mere

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på

Læs mere

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Onsdag den 5. januar 2011

EKSAMEN. NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester. Onsdag den 5. januar 2011 AALBORG UNIVERSITET EKSAMEN NEUROBIOLOGI OG BEVÆGEAPPARATET I (Blok 5) MedIS 3. semester Onsdag den 5. januar 2011 4 timer skriftlig eksamen Evalueres efter 7-skalen. Ekstern censur Vægtning af eksamenssættets

Læs mere

Kommissionens tre forslag:

Kommissionens tre forslag: Europaudvalget (2. samling) EUU alm. del - Bilag 328 Offentligt Grundnotat til Folketingets Europaudvalg om forslag til kommissionsbeslutning om udstedelse af markedsføringstilladelse for lægemidlerne

Læs mere

Operation for gynækomasti. - information til patienter

Operation for gynækomasti. - information til patienter Operation for gynækomasti - information til patienter Operation for gynækomasti Ved en brystreduktion hos mænd formindskes brysterne til det ønskede omfang. Operationen går i korthed ud på at mindske

Læs mere

Patientvejledning. Behandling for hjerterytmeforstyrrelse - RFA behandling Atrieflagren

Patientvejledning. Behandling for hjerterytmeforstyrrelse - RFA behandling Atrieflagren Patientvejledning Behandling for hjerterytmeforstyrrelse - RFA behandling Atrieflagren Atrieflagren eller forkammerflagren er anfald eller længevarende perioder med hurtig regelmæssig hjertefrekvens (høj

Læs mere

Personal Profile. For. john Hansen --------------------------------------

Personal Profile. For. john Hansen -------------------------------------- Personal Profile For john Hansen -------------------------------------- 26-10-2009 BodyAge john, din BodyAge er 63 sammenlignet med din kronologiske alder på 49 år. BodyAge er beregnet fra resultaterne

Læs mere

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Forsøgets titel: Effekten af kiropraktisk behandling af spædbørnskolik Vi vil spørge, om I vil give jeres samtykke til, at jeres barn deltager

Læs mere

Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm

Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm Seksuelle dysfunktioner E-bog af Tanja Rahm Det er ingen skam at have et problem. Men det er en skam, ikke at arbejde med det. 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Klientkontakt... Fejl! Bogmærke er ikke

Læs mere

Morsø Kommunes Sundhedspolitik

Morsø Kommunes Sundhedspolitik Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune

Læs mere

Påvirker lysten og evnen til sex. Det kan også godt være, du mener, at du får større selvtillid i takt med at musklerne vokser.

Påvirker lysten og evnen til sex. Det kan også godt være, du mener, at du får større selvtillid i takt med at musklerne vokser. Anabolske steroider Af Fitnews.dk - fredag 02. november, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/anabolske-steroider/ Påvirker lysten og evnen til sex Det kan godt være, du synes, at din krop bliver større

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Pracetam Vet., opløsning til anvendelse til drikkevand

PRODUKTRESUMÉ. for. Pracetam Vet., opløsning til anvendelse til drikkevand 12. januar 2015 PRODUKTRESUMÉ for Pracetam Vet., opløsning til anvendelse til drikkevand 0. D.SP.NR 22642 1. VETERINÆRLÆGEMIDLETS NAVN Pracetam Vet. 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Aktivt stof

Læs mere

Samlet resumé af den videnskabelige vurdering af suppositorier indeholdende terpenderivater (se bilag I)

Samlet resumé af den videnskabelige vurdering af suppositorier indeholdende terpenderivater (se bilag I) BILAG II VIDENSKABELIGE KONKLUSIONER OG BEGRUNDELSER FOR TILBAGEKALDELSEN ELLER ÆNDRINGERNE AF DE RELEVANTE PUNKTER I PRODUKTRESUMÉET, ETIKETTERINGEN OG INDLÆGSSEDLEN FREMLAGT AF EMA, I BETRAGTNING AF

Læs mere

Blod i afføringen. Blod i afføringen kan være synlig eller kan opdages ved en afføringstest, såkaldt "okkult blod".

Blod i afføringen. Blod i afføringen kan være synlig eller kan opdages ved en afføringstest, såkaldt okkult blod. Blod i afføringen Blod i afføringen kan være synlig eller kan opdages ved en afføringstest, såkaldt "okkult blod". Forekomst I den almindelige befolkning observerer 20% blod i afføringen i løbet af et

Læs mere

Stress på grund af belastninger i arbejdsmiljøet koster dyrt for samfundet

Stress på grund af belastninger i arbejdsmiljøet koster dyrt for samfundet NOTAT 15-0265 - LAGR - 21.10.2015 KONTAKT: LARS GRANHØJ - LAGR@FTF.DK - TLF: 33 36 88 00 Stress på grund af belastninger i arbejdsmiljøet koster dyrt for samfundet Omkring hver tiende FTF er oplever ret

Læs mere

Ældre og deres medicin forbrug. Ved Lisbeth Fredholm Speciallæge i geriatri

Ældre og deres medicin forbrug. Ved Lisbeth Fredholm Speciallæge i geriatri Ældre og deres medicin forbrug. Ved Lisbeth Fredholm Speciallæge i geriatri De fem geriatriske giganter Instabilitet/ immobilitet Iatrogenitet Intellektuelle og mentale prob. Incontinens Infektion Geriatri?

Læs mere

Hvor megen gavn får patienten af den medicinske behandling?

Hvor megen gavn får patienten af den medicinske behandling? Klaus Johansen RATIONEL FARMAKOTERAPI 1105 Hvor megen gavn får patienten af den medicinske behandling? Man kan fremover ikke nøjes med at meddele patienten, at kolesteroltallet er for højt, udskrive en

Læs mere

Interventionel Onkologi Patientinformation

Interventionel Onkologi Patientinformation Interventionel Onkologi Patientinformation Interventionel Radiologi: Dit alternativ til åben kirurgi www.dfir.dk Dansk Forening for Interventionel Radiologi www.cirse.org Cardiovascular and Interventional

Læs mere

Frede Olesen, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet. Fo@feap.dk.

Frede Olesen, Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet. Fo@feap.dk. , Fhv. praktiserende læge, professor, dr. med Forskningsenheden for Almen Praksis Aarhus Universitet Fo@feap.dk Sygdoms-rejsen Støtte til efterladte Døende Terminal Recidivdiagnostik Behandling Rehabilitering

Læs mere

PRODUKTRESUMÉ. for. Regaine Forte, kutanopløsning

PRODUKTRESUMÉ. for. Regaine Forte, kutanopløsning 28. juni 2007 PRODUKTRESUMÉ for Regaine Forte, kutanopløsning 0. D.SP.NR. 6550 1. LÆGEMIDLETS NAVN Regaine Forte 2. KVALITATIV OG KVANTITATIV SAMMENSÆTNING Minoxidil 50 mg/ml Hjælpestoffer se pkt. 6.1.

Læs mere

Primær knæledsprotese

Primær knæledsprotese Patientinformation Primær knæledsprotese - Førstegangs ledudskiftning af knæ Velkommen til Vejle Sygehus Ortopædkirurgisk Afdeling Primær knæledsprotese (Førstegangs ledudskiftning af knæ). Vigtige oplysninger

Læs mere

Indlægsseddel: Information til patienten. Sycrest 5 mg resoribletter, sublinguale Sycrest 10 mg resoribletter, sublinguale asenapin

Indlægsseddel: Information til patienten. Sycrest 5 mg resoribletter, sublinguale Sycrest 10 mg resoribletter, sublinguale asenapin Indlægsseddel: Information til patienten Sycrest 5 mg resoribletter, sublinguale Sycrest 10 mg resoribletter, sublinguale asenapin Læs denne indlægsseddel grundigt inden du begynder at tage dette lægemiddel,

Læs mere

Har du astma? Og er du gravid?

Har du astma? Og er du gravid? Har du astma? Og er du gravid? I Danmark gennemfører op mod 5.000 kvinder med astma hvert år en graviditet. I forbindelse med graviditet, fødsel og amning er mange kvinder utrygge ved astma-medicinen.

Læs mere