Boligkapacitetsanalyse 2018

Transkript

1 Boligkapacitetsanalyse 2018 Denne rapport har til formål at belyse og evaluere kapaciteten på kommunens plejeboliger, og oplyse omkring fremadrettede tendenser indenfor området. Data i indeværende rapport er i videst mulige omfang trukket i kommunens omsorgssystem KMD Care og økonomisystemet Fujitsu Prisme. Data er trukket for hele kalenderår til og med udgangen af I sammenligninger med øvrige kommuner i Region Sjælland, og demografifremskrivninger er data trukket fra Danmarks Statistiks database Statistikbanken. Plejeboliger i Faxe Kommune Der rådes i alt over 315 plejeboliger fordelt på 9 plejecentre i kommunen. Fordelingen af pladserne fremgår af nedenstående tabel. Tabel 1: Plejeboliger i Faxe Kommune, ultimo 2017 Plejecenter Antal plejeboliger Solhavecentret 34 Kongsted Ældrecenter 15 Hylleholtcentret 34 Lindevejscentret 41 Dalby Ældrecenter 24 Tycho Brahes Vej 40 Grøndalshusene 50 Frederiksgadecentret 46 Søndervang 31 I 2015 var dette antal 302. Ved at omdanne de fleste aflastningspladser til plejecenterpladser er der således i perioden indrettet 13 nye plejeboliger. De nedlagte aflastningspladser håndteres i stedet på Grøndalscenterets 18 pladser, der anvendes som akut-, senhjerneskade- og rehabiliteringspladser. På Kongsted Ældrecenter flekser fire pladser mellem at være screenings- og aflastningspladser. Lindevejscenteret råder fortsat over to faste aflastningspladser. Ud fra Danmarks Statistiks kommunale sammenligning af dækningsgrader på plejecenterområdet jvf. figur 1, kan det konstateres, at Faxe Kommune er blandt de førende kommuner i Region Sjælland i antallet af plejeboligpladser i forhold til indbyggertallet. Med baggrund i afsnittene vedrørende belægningsgraden og demografisk udvikling, kan det dog samtidig ikke konkluderes at kommunen råder over for mange plejeboligpladser. Kommunens borgere kan have et større behov for plejecentre end øvrige kommuner.

2 Figur 1: Antal plejeboliger pr indbyggere Lolland Vordingborg Odsherred Faxe Guldborgsund Stevns Sorø Greve Ringsted Kalundborg Næstved Slagelse Lejre Køge Holbæk Solrød Roskilde Kommuneniveau Regionsgennemsnit Visitationsprocessen Plejeboligers primære målgruppe er ældre eller personer med handicap, der grundet nedsat funktionsevne har behov for en bolig indrettet efter specifikke behov, og personale i umiddelbar nærhed. Ved et hjemmebesøg udarbejder visitator i samarbejde med borgeren et ansøgningsskema på baggrund af borgerens oplevelse, og visitators faglige vurdering af borgers funktionsniveau. Vurderes det at borger lever op til kriterierne for en plejebolig, placeres borger på én af to ventelister alt efter dennes ønske. Èn til borgere der søger via plejeboliggarantien, og én til borgere der søger via det frie plejeboligvalg. Fælles for begge ventelister gælder at tildelingen af ledige pladser er behovsstyret. Borgere med det største behov tilbydes ledige pladser først. Afslår borger en tilbudt plads, gælder det ligeledes for begge lister, at borger forbliver på listen. En borger med en godkendt ansøgning, kan aldrig slettes fra en venteliste. Borgere der søger via plejeboliggarantien skal kommunen tilbyde en plejebolig, senest 2 måneder efter behovet herfor er konstateret. Disse borgere kan ikke ønske specifikke plejecentre, men skal søge bredt blandt alle kommunens plejecentre. Afslår borger en tilbudt bolig forlænges fristen med yderligere 2 måneder fra afslagstidspunktet. Borgere der søger via det frie plejeboligvalg kan ønske specifikke geografiske lokationer, eller specifikke plejecentre. Kommunen er dog ikke underlagt frister for at tilbyde borger en plejebolig. Venteliste og ventetid Opgørelsen over ventelisten for 2017 viser, at der i alt har stået 186 unikke borgere over hele året. 18 af disse borgere var borgere fra andre kommuner der søgte plejebolig i Faxe Kommune 14 af borgerne på venteliste var borgere i kommunen, der søgte plejebolig i andre kommuner

3 Størstedelen af de 186 borgere er flyttet på plejecenter. Kun borgere der er ophørt på listen f.eks. af eget ønske eller ved død, er ikke flyttet på plejecenter. Ultimo april 2018 står der opstillet 35 borgere på ventelisten til plejebolig. Baseret på den gennemsnitlige ventetid på 56,1 dage, forventes langt størstedelen af disse borgere at blive tilbudt plejebolig i af disse borgere søger plejebolig i andre kommuner 5 er udenbys borgere der søger plejebolig i Faxe Kommune På samme tidspunkt sidste år, stod 58 opstillet på ventelisten. Dette kunne indikere et fald i antallet af borgere på venteliste. Dog kan antallet stige i årets resterende måneder. Opgørelsen over ansøgninger i 2017 viser, at 150 borgere har søgt om plejebolig. Antallet af ansøgninger er lavere end antallet på venteliste, da borgere der søgte sent i 2016, føres videre over i Disse borgere indgår derfor i ventelisten, men ikke i opgørelsen over ansøgere. Alle ansøgninger er behandlet indenfor 4 uger af modtagelse. 146 borgere har ansøgt via det frie plejeboligvalg Denne gruppe borgere ventede i gennemsnit 56,1 dage på en plejebolig fra godkendelsestidspunktet 4 borgere søgte via plejeboliggarantien Denne gruppe ventede i gennemsnit 1 dag på en plejebolig fra godkendelsestidspunktet. Det er således langt de fleste borgere der søger via det frie plejeboligvalg. På trods af dette, venter denne gruppe borgere ikke uhensigtsmæssigt lang tid på en plejebolig. På trods af at der ingen frist er for disse borgere, er det positivt at kommunen kan tilbyde en plejebolig indenfor den gældende frist i plejeboliggarantien på 2 måneder. Borgere der søger via plejeboliggarantien modtager typisk en plejebolig i umiddelbar forlængelse af godkendelsen. Dette er hensigtsmæssigt, da denne gruppe borgere typisk har det største behov. Sammenlignet med andre kommuner (figur 2) ligger Faxe Kommune i den lavere ende i antallet af dage på venteliste, for borgere der søger plejebolig efter plejeboliggarantien. Kun Lejre og Sorø Kommune har lavere ventetid i Der forefindes ikke sammenlignelige data for Med baggrund i den demografiske udvikling, der beskrives nærmere i afsnittet Fremskrivning af plejecenterpladser, forventes det at det øgede antal ældre i fremtiden også kan bevirke at ventelisten kan stige, og dermed ventetiden til en plejebolig såfremt der ikke findes en løsning inden 2022, hvor manglen på antallet af boliger antages at ville stige. Dette vil naturligvis være hvis ikke der sker en ændring i befolkningens sundhedstilstand, der gør at tallet i 2022 ikke vil holde stik.

4 Figur 2: Gennemsnitlig ventetid i dage for ansøgere på plejeboliggarantien [2016] Lejre Sorø Faxe Holbæk Stevns Slagelse Næstved Roskilde Ringsted Vordingborg Guldborgsund Køge Lolland Kalundborg Greve Odsherred Solrød Belægningsgraden Belægningsgraden er beregnet ud fra antallet af dage kommunens plejecenterpladser har stået tomme. Dette kan bruges som en indikator for hvor stor udnyttelsesgraden af kommunen pladser er. Ud fra tabel 2, kan det konstateres at belægningsgraden på tværs af kommunen generelt er høj. Tabel 2: Belægningsgrad på det specifikke antal plejeboliger det pågældende år Antal plejeboliger Belægningsgrad 94 % ,7 % 97,4 % 96,2 % Belægningsgraden vil på et plejecenter aldrig kunne benyttes fuldt ud. En plejebolig er i lovmæssig forstand beboerens private bolig der udlejes af kommunen, og derfor underlagt lejeloven. Betaler beboer for en udlejningsperiode i én måned, kan plejeboligen ikke fremlejes til anden part. Der skal derfor skelnes mellem opholdsperioden og udlejningsperioden. Der kan i datasættet samtidig ses længere perioder over flere måneder hvor enkelte plejeboliger står tomme. Dette kan f.eks. skyldes et længere forløb i skifteretten ved dødsboer og lign. På trods af at boligen står tom, er den i perioden fortsat udlejet. Der vil derfor altid være perioder af kortere eller længere varighed hvor en bolig står tom. Dette er dog en forudsætning på plejeboligområdet. Når der samtidig kan ses en stigende belægningsprocent i perioden, kan det skyldes et fald i klargøringsdage mellem udlejningerne. Disse kan være nedbragt, så alle plejeboligpladser benyttes i videst mulige omfang. 1 Belægningsgraden er ikke beregnet for 2014

5 Der har på Lindevejscentret i 2017 været et stort antal boliger der har stået tomme i længere perioder. Dette har påvirket den generelle belægningsprocent. Lindevejscentret fratrukket er belægningsprocenten på tværs af kommunen 97,1 %. Fremskrivning af plejecenterpladser I følgende afsnit vil et estimat for det fremtidige behov for plejecenterpladser blive fremlagt. Der vil tages udgangspunkt i to faktorer, der påvirker dette behov. Den demografiske udvikling samt opholdslængden af et plejecenterophold. Der er dog en række usikkerheder ved denne type beregning, hvorfor det faktiske antal kan variere fra det estimerede. Det skal f.eks. bemærkes at der ikke tages højde for faktorer såsom rehabilitering og sund aldring. Disse er faktorer der påvirker behovet for plejecenterpladser, men kan være vanskelige at beregne tilstrækkeligt præcist i et plejecenterperspektiv, og udelades derfor. Demografisk fremskrivning Danmarks Statistik offentliggør hvert år deres befolkningsfremskrivning. Fremskrivningen giver et indtryk af, hvor mange borgere der forventes på landsplan, og i de enkelte kommuner på baggrund af en række faktorer vedrørende den nationale udvikling. I figur 3 præsenteres den demografiske udvikling for gruppen af borgere der er 65 år og derover. Der tages udgangspunkt i denne borgergruppe, da denne er den primære målgruppe til et plejecenterophold. For borgergruppen ses en årlig forventet stigning på ca. 2 %. Over en fem-årig periode frem til 2022 estimeres det, at den nævnte borgergruppe vil stige med 948 borgere. Det er dog uvist hvor stor en andel af disse 948 borgere der vil flytte på plejecenter. Figur 3: Demografisk fremskrivning af borgere i alderen 65+ frem til

6 Opholdslængde Den anden faktor der kan påvirke behovet for plejecenterpladser er længden af beboernes ophold. Af figur 4 kan det ses, at der i en fem-årig periode har været et gennemsnitligt fald i opholdslængden på plejecentrene på 11,83 dage. Årsagen til denne tendens kan være senere indflytning på plejecenter, ud fra et ønske om at forblive i egen bolig længst muligt. Dermed afgår borger også tidligere ved døden efter indflytning. I 2013 var indflytningsalderen i gennemsnit 81,75 år, hvilket i 2017 steg til 82,56 år. Den gennemsnitlige indflytningsalder er derfor steget med godt 9 måneder over en fem-årig periode. Der ses derfor et øget flow af beboere på kommunens plejecenterpladser. Figur 4: Gennemsnitlig længde af ophold på plejecenter i dage Samlet fremskrivning af plejecenterpladser I de to foregående afsnit ses der to modsatrettede udviklinger. Den demografiske udvikling får behovet for plejecenterpladser til at stige, og opholdslængden får behovet til at falde. Samlet påvirker demografien mere end opholdslængden, hvorfor der på baggrund af begge faktorer samlet ses et øget behov. Kombineres udviklingen af de to faktorer med det gennemsnitlige antal anvendte plejeboliger i 2017, kan der beregnes et estimat for det fremtidige behov for plejeboliger. Specifikt tages der udgangspunkt i de 315 pladser, der ganges med den gennemsnitlige belægningsgrad på 96,2 % som fremlagt i afsnittet Belægningsgraden. Fremskrivningen sker derfor på baggrund af 303,03 gennemsnitligt antal anvendte plejeboliger i Det beregnede estimat der præsenteres i figur 5 viser, at det nuværende antal plejecenterpladser vil kunne udfylde det fremtidige behov frem til I årene 2021 og 2022 vil det estimerede behov være henholdsvis 317 og 320 plejecenterpladser, og vil dermed overstige de aktuelle 315 pladser. Dermed vil behovet overstige det aktuelle niveau med i alt 5 pladser i 2022.

7 Figur 5: Samlet fremskrivning af plejecenterpladser 340, , , , ,0000 Fremskrivning Plejecenterpladser 290, , Et forøget behov for plejecenterpladser vil i praksis give udslag på ventelisten til plejecenter. Det vil betyde at ventelisten kan stige, og dermed ventetiden til en plejebolig. Derfor er ventelisten og ventetiden vigtige nøgletal i evalueringen af antallet af plejeboliger. Plejetyngden Ved indvisitering visiteres alle beboere til grundpakken på plejecenteret. Hertil vurderes borgers funktionsniveau, og borger visiteres til én af fire pakker af forskellig størrelse, afhængigt af borgers behov for hjælp. Centerpakke 1 til de borgere med det laveste behov for hjælp, og Centerpakke 3 til borgere med størst behov. Har borger særligt meget behov for hjælp, kan leder af visitationen godkende visitering til speciel pakke 4. I gennemsnit visiteres fire beboere til denne pakke årligt. Figur 6: Andele af visiterede pakker på plejecentrene 45% 40% 35% 30% 25% 20% 15% Centerpakke 1 Centerpakke 2 Centerpakke 3 10% 5% 0%

8 Af figur 5 kan det ses, at der de seneste 5 år er der sket en stigning i behovet for pleje og hjælp hos kommunens plejecenterborgere. Der er således gradvist færre der visiteres til Centerpakke 1, og et stigende antal beboere der visiteres til Centerpakke 2 og 3. Dette påvirker ikke direkte antallet af plejecenterpladser, men antallet af medarbejdere, idet plejetyngden er blevet større på de samme antal pladser. Mellemkommunale borgere Plejeboligpladserne benyttes ikke kun af kommunens egne borgere. Borgere fra andre kommuner kan søge om plejecenterplads i Faxe Kommune gennem den pågældende bopælskommune. Denne type ansøgninger kan være grundet et ønske om at bo i nærhed af familie eller andre relationer. I dette tilfælde betaler borgers oprindelige bopælskommune for borgers ophold. Denne type af borgere kaldes mellemkommunale borgere. Tabel 3: Antal og andel af mellemkommunale beboere Samlet antal beboere i årets løb Mellemkommunale 47 (12,30 %) 48 (12,69 %) 52 (12,53 %) 49 (11,36 %) 51 (12,17 %) Tabellen viser, at andelen af mellemkommunale borgere på plejecentrene er forholdsvis stabil over tid på omkring 12 % af den samlede beboergruppe er mellemkommunale. Der er dog lidt færre i 2016 end i 2015 og Demens Plejeboligområdet undergår ændringer i takt med udviklingen i det omkringliggende samfund. I disse år ændre behovene i ældregruppen sig, da antallet af ældre stiger og dermed antallet af ældre med demenssygdomme, idet risikoen for at udvikle demenssygdomme stiger med alderen. Ældre over 80 år, er i særlig grad eksponerede i forhold til udvikling af demens. Nationalt Videnscenter for Demens har udarbejdet et skøn stigningen af antallet af demente borgere, der kan forventes i kommunerne frem til Tabel 4 giver et overblik over dette skøn i Faxe Kommune. Står skønnet til troende, kan Faxe Kommune indenfor de næste 25 år forvente næsten en fordobling i antallet af demente medborgere. Tabel 4: Skøn for antallet af ældre med demens i Faxe Kommune Fremskrivning af ældrebefolkningen (60+ årige) Antal ældre med demens

9 I lighed med usikkerhedsmomentet i demografiske fremskrivninger beskrevet i afsnittet Fremskrivning af plejecenterpladser, er der stor usikkerhed forbundet med denne type fremskrivninger. Dette skøn tager ikke højde for faktorer, der nedsætter risikoen for at udvikle demens, som f.eks. højere uddannelsesniveau og sundere livsstil. Hertil stiger usikkerheden eksponentielt med længden af perioden, der fremskrives til. Med udgangspunkt i beregningsmetoden anvendt i afsnittet Fremskrivning af plejecenterpladser, vil der i 2022 være behov for tre flere plejecenterpladser målrettet demente beboere. Tallene indikerer dog, at demens på kort og lang sigt bliver en udfordring. På baggrund heraf blev det i 2017 politisk besluttet at omdanne Grøndalshusene til en demenslandsby. Samtlige 50 pladser på dette plejecenter er forbeholdt borgere med svær demens og/eller demente med adfærdsændringer, der kan være vanskelige at rumme på de almene plejecentre. Overgangsperioden fra somatisk plejecenter til demenslandsby, blev håndteret ved udfasning og i maj 2018 er der fire beboere tilbage på Grøndalshusene, der ikke har demens. Visitation af borgere til Grøndalshusene sker på baggrund af en individuel vurdering i forhold til graden af demens og den enkeltes adfærd samt behov. Nogle demenssygdomme kan medfører svære adfærds- og personlighedsændringer, der betyder, at Grøndalshusenes særligt demensindrettede omgivelser og særligt uddannede personale er den bedste boligløsning. Det kan fx dreje sig om adfærdsændringer som vandring, ændret døgnrytme og udadreagerende adfærd, hvor Grøndalshusenes små demensindrettede bomiljøer og udeområde er bedst egnet. Andre borgere med demens, også i svær grad, har en rolig adfærd og kan trives på et alment plejecenter. På nuværende tidspunkt, skønnes det, at mellem % af beboerne på Faxe Kommunes almene plejecentre har en demenssygdom eller demenslignende symptomer. Derfor har Center for Sundhed & Pleje løbende fokus på at gøre kommunens almene plejecentre mere demensegnede og orienteringsvenlige både i forhold til inde- og udemiljøet. Konklusioner og anbefalinger Kommunens 315 plejecenterpladser er blandt det højeste antal i Region Sjælland pr indbyggere. Disse pladser har en høj belægningsgrad på omkring %. Et estimat baseret på en demografisk fremskrivning og faldende opholdslængde, viser at der i 2022 vil være behov for fem flere plejecenterpladser. Af disse estimeres tre pladser at skulle udfylde behovet for demensvenlige pladser. 186 borgere har i 2017 stået på ventelisten til plejebolig. Størstedelen af disse er flyttet på plejecenter. Kun borgere der er ophørt på listen f.eks. af eget ønske eller ved død, er ikke flyttet på plejecenter. 150 borgere ansøgte i 2017, og ventede i gennemsnit 56,1 dag på plejebolig. Plejetyngden blandt borgere på plejecentrene har de seneste fem år været støt stigende, og det forventes at stige yderligere i den nærmeste fremtid. Antallet af mellemkommunale borgere på kommunens plejecentre har de seneste fem år ligget konstant på omkring 12 %.

10 Et skøn fra Nationalt Videnscenter for Demens forudsiger, at der forventes en fordobling i antallet af demente medborgere. Derfor blev plejecenteret Grøndalshusene i 2017 omdannet til demenslandsby målrettet demente medborgere. På nuværende tidspunkt skønnes det, at mellem % af beboerne på Faxe Kommunes almene plejecentre har en demenssygdom eller demenslignende symptomer. Center for Sundhed og Pleje har derfor fokus på at gøre kommunens almene plejecentre mere demensegnede. Trods dette vurderes der ikke behov for flere end tre specielle demensboliger i 2022