Konfliktstatistik baggrund, ændringer og metode

Transkript

1 Konfliktstatistik baggrund, ændringer og metode Formål Formålet med KonfliktStatistikken er løbende at beskrive udviklingen i konfliktomfanget samt at belyse strukturen i konflikterne. Statistikken offentliggøres fire gange om året, ca. 2 måneder efter afslutningen af det berørte kvartal. Statistikken for 4. kvartal indeholder også en opgørelse over hele året. Statistikken er blevet udgivet siden Før det blev der udarbejdet summariske opgørelser over konfliktomfanget. Nyt registreringssystem (NetKon) Databrud Fra 1. januar 2007 er registreringen af konflikter på DA-området blevet foretaget i NetKon, som er et nyt netbaseret registreringsværktøj. Overgangen til NetKon har givet anledning til en række forbedringer af konfliktregistreringen, som er beskrevet i det følgende. En nødvendig konsekvens af den forbedrede registrering er, at der sker databrud. Data fra før og efter 1. januar 2007 er dog begrebsmæssigt upåvirket på tre områder: Konflikter i alt Konflikter med baggrund i spørgsmål om løn og andre betalingsforpligtigelser Konflikter med baggrund i sympati med andre i konflikt På alle øvrige områder har overgangen medført definitoriske ændringer, også selvom nogle baggrundskategorier hedder det samme. Høj datakvalitet I NetKon vil det fremover være den enkelte medlemsorganisation, der indberetter arbejdskonflikten elektronisk til DA, på vegne af den givne medlemsvirksomhed. En stor del af datamaterialet til den endelige statistik (fx konfliktens påbegyndelsesdato, antal personer omfattet af konflikten og forskellige virksomhedsoplysninger) registreres derfor med det samme og af dem, der har den tætte kontakt til virksomheden. Datakvaliteten forventes derfor at være høj. I systemets indkøringsperiode er det dog DA, der står for registreringen. Tidligere blev oplysningerne indberettet telefonisk fra den strejkeramte virksomhed til den pågældende medlemsorganisation, og derfra telefonisk til DA, som stod for registreringen af oplysningerne. Grundet den manuelle og ressourcekrævende indberetningsprocedure, har datamaterialet til tider været af svingende kvalitet.

2 2 Konfliktkategorier Der findes ingen international eller national standard for kategorisering af konfliktårsager, uanset at både Eurostat, ILO og Danmarks Statistik udarbejder opgørelser over arbejdskonflikter. Typisk anvendes alene en branchefordeling i disse statistikker. DA har derfor udarbejdet en årsagsinddeling, der er meningsfuld i forhold til de konkrete arbejdskonflikter. Nedenfor vises årsagsinddelingen på et overordnet niveau. En mere detaljeret inddeling kan ses i bilag. Årsagsinddeling i ny og tidligere Konflikt- Statistik Ny inddeling Emner Overenskomstforhold Faglig strid Politiske/fagpolitiske forhold Ansættelse og afskedigelse Løn og andre betalingsforpligtelser Arbejdstid og fravær Arbejdsforhold Tillids- og sikkerhedsrepræsentanter Sympati for andre i konflikt Tidligere inddeling Emner Løn Arbejdsforhold Afskedigelse og ansættelse Lokalaftalers opsigelse Politiske og fagpolitiske spørgsmål Samarbejdsforhold Sympatikonflikt Den nye årsagsinddeling adskiller sig på væsentlige punkter fra den tidligere. Således er det kun årsagerne Løn og andre betalingsforpligtigelser og Sympati med andre i konflikt, der begrebsmæssigt harmonerer med de tidligere kategorier Løn og Sympatikonflikt. Ingen kategori Meningsfulde kategorier En væsentlig forbedring i den nye KonfliktStatistik er, at kategorien er udeladt som hovedkategori. Erfaringsmæssigt blev ca. 25 pct. af alle konflikter tidligere placeret i denne kategori, altså uden en veldefineret årsag. Dette afspejlede formentligt, at den gamle inddeling ikke var udtømmende og ikke afspejlede arbejdskonflikternes faktiske karakter tilstrækkeligt klart. En så stor andel gør analyse og fortolkning af konfliktmønstre usikre og tvetydige. En anden væsentlig forbedring er, at den nye årsagsinddeling i højere grad er samstemmende med de faktiske forhold. Fx er kategorien Politiske og fagpolitiske spørgsmål i den tidligere inddeling blevet mere entydig ved at udskille Overenskomstforhold og Faglig strid i den nye inddeling, så Politiske og fagpolitiske forhold mere præcist beskriver hvad den indeholder. Omvendt er Lokalaftalers opsigelse blevet lagt ind i den nye

3 3 gruppe Overenskomstforhold, da de to emner er nært beslægtede, og da Lokalaftalers opsigelse i praksis har vist sig sjældent at være konfliktårsag. Principiel sammenhæng mellem ny og gammel årsagsinddeling Ny inddeling Tidligere inddeling A. Overenskomstforhold - Politiske og fagpolitiske spørgsmål (delt mellem A, B og C) - Lokalaftalers opsigelse B. Faglig strid - Politiske og fagpolitiske spørgsmål (delt mellem A, B og C) C. Politiske/fagpolitiske forhold - Politiske og fagpolitiske spørgsmål (delt mellem A, B og C) D. Ansættelse og afskedigelse - Ansættelse og afskedigelse (delt mellem D og H) E. Løn og andre betalingsforpligtigelser - Løn F. Arbejdstid og fravær - Arbejdsforhold (delt mellem F og G) G. Arbejdsforhold - Arbejdsforhold (delt mellem F og G) - Samarbejdsforhold (delt mellem G og H) H. Tillids- og sikkerhedsrepræsentanter I. Sympati med andre i konflikt - Sympatikonflikt - Ansættelse og afskedigelse (delt mellem D og H) - Samarbejdsforhold (delt mellem G og H) Fremtidige tiltag Det er forventningen, at KonfliktStatistikken på længere sigt vil blive udbygget og i højere grad udnytte det omfattende datamateriale i NetKon. Det forventes således, at statistikken i fremtiden også vil belyse: De detaljerede årsager til konflikt Konfliktsystemets effektivitet Omfang, karakter og behandlingstid for LO-klager, som bl.a. adskiller sig fra konflikter ved ikke at involvere arbejdsnedlæggelser

4 4 Metode Definition af konflikt En konflikt er defineret som: - En arbejdsnedlæggelse eller lockout - på et arbejdssted - i en eller flere perioder indenfor ca. en måned - med samme årsag/årsager. Kun overenskomststridige konflikter indgår i statistikken Arbejdsnedlæggelsen kan enten være overenskomststridig (ulovlig) eller i henhold til overenskomsten (lovlig). I KonfliktStatistikken belyses kun de overenskomststridige (ulovlige) arbejdsnedlæggelser. Har en virksomhed flere arbejdssteder (fx i Esbjerg og i Århus), og er der i samme periode overenskomststridige arbejdsnedlæggelser begge steder med samme årsag, så registreres det som to konflikter. Har en virksomhed kun ét arbejdssted, og foregår der overenskomststridige arbejdsnedlæggelser med en uges mellemrum med samme årsag, registreres det som én konflikt. Er det samme tilfælde, men med forskellig årsag i de to perioder, registreres det som to konflikter. Periodeafgrænsning En konflikt tælles med i en given periode, hvis konflikten er påbegyndt i perioden. Konflikter påbegyndt før perioden tæller ikke med, uanset om de stadig er i gang indenfor perioden. Konflikter kan derimod godt afsluttes efter perioden og stadig tælle med i det givne kvartal/år, eftersom stort set alle konflikter erfaringsmæssigt er afsluttede inden statistikken produceres ca. to måneder efter afslutningen af den givne periode. Skulle der alligevel være konflikter, som ikke er afsluttede ved statistikkens produktion og dermed har en exceptionel lang varighed på over to måneder vil disse blive medtaget når statistikken for hele året produceres. Kvartalstallene kan derfor i sjældne tilfælde blive revideret, når året gøres op. Beregninger Hovedstørrelserne i KonfliktStatistikken er antal konflikter, antal involverede personer, konfliktens varighed og antal tabte arbejdsdage. Antal konflikter beregnes som en simpel optælling i henhold til ovenstående definition af en konflikt.

5 5 Antal involverede personer er ligeledes en simpel optælling af de registrerede oplysninger. Det gennemsnitlige antal personer er beregnet som et simpelt gennemsnit, hvor alle konflikter vægter ens uden hensyn til konflikternes varighed. Konfliktens varighed beregnes på baggrund af oplysninger om konfliktens start- og sluttidspunkt. Varigheden opgøres i minutter, der omregnes til antal arbejdsdage. Til beregningen anvendes en standardarbejdsdag på 7,4 time. I forhold til den tidligere metode, hvor varigheden blev opgjort i dage, og hvor konflikter med start og slut samme dag blev talt som 0,5 dag, reduceres den gennemsnitlige varighed med ca. 8 pct. for 1. kvartal 2007 ved brug af den nye og mere præcise metode. Den gennemsnitlige varighed beregnes som et simpelt gennemsnit, hvor alle konflikter vægter ens uden hensyn til antallet af involverede personer. Antal tabte arbejdsdage beregnes ved at multiplicere antal personer med konfliktens varighed for hver enkelt konflikt. Bemærk at en tilsvarende beregning på de aggregerede størrelser (gennemsnitlig antal personer, gennemsnitlig varighed og antal konflikter) ikke vil give et korrekt resultat, da det gennemsnitlige antal personer og den gennemsnitlige varighed er beregnet som simple uvægtede gennemsnit.

6 6 BILAG: Årsagsgrupper i den ny KonfliktStatistik Hovedgruppe Overenskomstforhold Faglig strid Politiske/fagpolitiske forhold Ansættelse og Afskedigelse Løn og andre betalingsforpligtelser Detaljeret gruppe Indgåelse/fornyelse af overenskomst Opsigelse/ophør af overenskomst Gyldighedsområde (fagligt, geografisk og personligt) Organisationsaftaler Lokalaftaler Kutymer og sædvaner Varsler om kollektive aktioner Støtteforbud Virksomhedsoverdragelse Vikarer Elever Manglende efterlevelse (af fagretslig afgørelse, kendelse, dom el. lign.) Mæglingsvægring Organisationsfjendtlig adfærd Eksklusivaftaler Politiske aktioner Fagpolitisk adfærd Ansættelse Afskedigelse Bortvisning Hjemsendelse Ophævelse Kollektiv afskedigelse Ansættelsesbevis Konkurrenceklausul/Kundeklausul Lønniveau (takster, satser o. lign) Lønadministration (udbetaling og tilbageholdelse) Efterbetaling Tillæg Akkord Bonus Ligeløn Sygeløn SH-betaling Feriepenge (herunder feriefridage) Pension Uddannelsesfonde Betalingsstandsning og konkurs

7 7 (fortsat) Løn og andre betalingsforpligtelser Arbejdstid og fravær Arbejdsforhold Tillids- og sikkerhedsrepræsentanter Sympati med andre i konflikt Modregning Arbejdstid (herunder arbejdstidens placering) Arbejdets tilrettelæggelse Forskudt tid Holddrift (herunder weekendarbejde) Overarbejde/afspadsering Pauser (herunder hviletid) Barsel Barns sygdom Ferie Feriefridage (og andre fridage) Sygdom Søgnehelligdage Orlov Ledelsesret Kontrolforanstaltninger Produktionsforhold (herunder planlægning) Bemanding Samarbejde Arbejdets organisering eller indretning Arbejdsmiljø (ulykker, psykisk arbejdsmiljø etc.) Skur- og velfærdsforanstaltninger Valg Afskedigelse Bortvisning Orientering Forhandlinger Adfærd Samarbejde Sympati med andre i konflikt