Grammatik i praksis i gymnasial fremmedsprogundervisning

Transkript

1 Grammatik i praksis i gymnasial fremmedsprogundervisning Oplæg på Konference om fremmedsprog på HHX Tietgenskolen, Odense, 31. oktober 2012 Sara Højslet Nygaard, Institut for Kultur og Globale Studier No. 1

2 Oplæggets struktur 1. Hvorfor undervisning i grammatik er vigtig 2. Hverdagspraksisser i grammatikundervisningen i gymnasiet (ph.d.) 3. Implikationer 4. HHX-grammatik (Engelsk A) 5. Spørgsmål frem for svar No. 2

3 HVORFOR UNDERVISNING I GRAMMATIK ER VIGTIG No. 3

4 Fremmedsprogstilegnelse og grammatik Grammatik som sprogets underliggende struktur, der gør det muligt for os at anvende sproget til at kommunikere med Grammatik som metasprog et sprog om sproget Eksplicit viden versus implicit viden Intersprogets dynamiske udvikling gennem hypotesedannelse, input og output Fremmedsprogsundervisningen bør fremme de kognitive udviklingsprocesser fra eksplicit viden til implicit viden No. 4

5 Eksisterende forskning: nogle konklusioner om fremmedsprogsgrammatikundervisningens rolle i sprogtilegnelsen L2 grammatikundervisning har en positiv indvirkning på tilegnelsen af det pågældende L2 Stadig debat om hvordan L2 grammatikken så skal undervises Rent kommunikativ sprogundervisning ikke nok Rent formfokukuseret undervisning heller ikke nok Generel konklusion: Grammar learning and acquisition can enhance learner proficiency and accuracy and facilitate the internalization of its syntactic system, thus supplementing the development of fluency (Hinkel & Fotos, 2001:10) No. 5

6 Eksisterende forskning: nogle centrale begreber og (delvise) resultater Fokus på form (FonF) versus Fokus på former (FonFS) (integreret tilgang versus parallel tilgang) Explicit vs. implicit grammatikundervisning FonF explicit > FonFS explicit > FonF implicit > FonFS implicit (men pas på!) Forskning er ikke i stand til at udpege én bestemt måde at undervise i grammatik på som værende den bedste No. 6

7 HVERDAGSPRAKSISSER I GRAMMATIKUNDERVISNINGEN I GYMNASIET (PH.D.) No. 7

8 De tre dimensioner; primært fokus på praksisdimensionen Forskning i L2 grammatikundervisning Politik: den ministerielle læreplan og vejledning til læreplanen for Engelsk A i gymnasiet Praksisser i hverdagsgrammatikundervisning i Engelsk i gymnasiet No. 8

9 Sprog, interaktion, multimodalitet, videooptaget data Sprog: sproget er emergent, dynamisk, kropsligt indarbejdet og socialt funderet i praksis; its natural habitat is social interaction (Zuengler et al., 1998:3) Interaktion: hverdagspraksisser udrettes gennem interaktion, som ko-konstrueres af deltagerne og disses refleksive opmærksomhed på hinandens handlinger. The production and interpretation of actions rely upon a variety of resources spoken, bodily and of course material resources (Heath & Hindmarsh, 2002:3) Multimodalitet: dækker den kropslige dimension (blik, gestik, kropsbevægelser, kropspositur), den materielle dimension (artefakter, det skabte sted) og den sproglige dimension Videooptaget data: tillader detaljeret og gentagen gennemgang af multimodal interaktion No. 9

10 Eksisterende forskning: nogle konklusioner på de anvendte metoder Finder sted som kvantitativt-eksperimentelle studier, ofte laboratoriebaserede eller kvasieksperimentelle Tester en undervisningsmetode: f.eks. corrective feedback (explicit metalinguistic explanations versus implicit partial recasts) Gør brug af pre-tests og post-tests, kontrolgrupper Afrapporteres udelukkende i kvantitative termer (kritik: umuligt at gentage, akkumulere og sammenligne på tværs af studier grundet manglende afrapportering og uoverensstemmelse i brugen af variabler) No. 10

11 Metodologisk fremgangsmåde 1. Empirisk pilotprojekt og spørgeskemaundersøgelse: Mixed-methods design Springbræt, bidrager ikke med endelige resultater Spørgeskemaundersøgelse designet med åbne spørgsmål til at give indledende indsigt i det empiriske felt 2. Etnografiske casestudier: Forståelse af komplekse sociale fænomener, hvad mennesker gør i hverdagssituationer Detaljerede beskrivelser af social interaktion Deltagerobservationer, adgang til hverdagsinteraktion, videooptaget data Kontekst-specifik, langstrakt, fleksibel, gradvis fokusering Repræsentativitet og generalisering er ikke mål i sig selv No. 11

12 Kriterier for valg af cases To kriterier: 1. Grad af erfaring 2. Undervisningsniveau (1. g, 2. g, 3. g) Typiske cases: Mulige for andre lærere at relatere til Ikke ensbetydende med en degradering af det kontekst-specifikke i ens casestudie Ikke ensbetydende med at de valgte cases betragtes som repræsentanter for al grammatikundervisning i Engelsk i det danske gymnasium No. 12

13 De tre cases Lærer 1 Lærer 2 Lærer 3 Mand Kvinde Kvinde 2 års erfaring (inkl. pædagogikum) Over 30 års erfaring 7 års erfaring (inkl. pædagogikum) En klasse: 3.g. Tre klasser: 2 x 2.g, 1 x 3.g. En klasse: 1. g. Gymnasium i Nordjylland Gymnasium i Østjylland Gymnasium i Nordjylland 5 besøg over 5 måneder 13 besøg over 5 måneder 5 besøg over 3 uger No. 13

14 Indledende analyse: fire måder at organisere grammatikundervisning på 1. Gruppegrammatikundervisning 2. Klassegrammatikundervisning 3. Integreret grammatikundervisning 4. Korrektiv feedback No. 14

15 Min analytiske værktøjskasse CA-for-SLA Embodied interaction analysis Microethnography No. 15

16 Kollektioner til detaljeret interaktionel og multimodal analyse Kollektion 1: Hvordan gruppegrammatikundervisningsepisoder initieres kollaborativt Kollektion 2: Hvordan og hvornår gruppegrammatikundervisningsepisoder afsluttes Kollektion 3: Hvordan og hvornår der sker en orientering mod grammatiske regler i gruppegrammatikundervisning Kollektion 4: Hvad klassegrammatikundervisning bruges til, hvordan den styres og bringes til progressiv udfoldelse Kollektion 5: Hvordan integreret grammatikundervisning udføres, og hvad den indebærer No. 16

17 Centrale grammatikundervisningspraksisser Fælles for gruppegrammatikundervisning, klassegrammatikundervisning og integreret grammatikundervisning: En bevægelse fra det praktiske niveau af konkrete sætningseksempler til et abstrakt niveau af grammatiske regler Bevægelsen udføres af læreren i en multimodal orkestrering af tale, gestik, blik, kropsbevægelser og brug af artefakter (hand-out / tavle) No. 17

18 Multimodal bevægelse til abstrakt niveau i gruppegrammatikundervisning (sprog, krop, blik, gestik) Eksempelsætning: I once heard a lecture on the colour yellow in art Elever spørger læreren om forskellige løsninger. Den rigtige løsning er fundet. Læreren forklarer, at det skal forstås som et koncept, noget abstrakt kunstarten som sådan OBS! BILLEDMATERIALE FJERNET No. 18

19 Multimodal bevægelse til abstrakt niveau i klassegrammatikundervisning (sprog, tavle, kridt, kropsbevægelser, overhead med transparent) OBS! BILLEDMATERIALE FJERNET No. 19

20 Multimodal bevægelse til abstrakt niveau i integreret grammatikundervisning (sprog, tavle, kridt, kropsbevægelser) OBS! BILLEDMATERIALE FJERNET No. 20

21 Centrale grammatikundervisningspraksisser, fortsat Den observerede grammatikundervisning er baseret på en eksplicit, deduktiv tilgang til grammatiske regler At undervise i grammatik er at undervise i de grammatiske regler Grammatiske regler fungerer som både pædagogiske og interaktionelle ressourcer Forbundenhed: det grammatiske indhold indvirker på den interaktionelle udvikling, ligesom den interaktionelle udvikling har konsekvenser for, hvordan det grammatiske indhold bliver fremhævet No. 21

22 IMPLIKATIONER No. 22

23 Implikationer for praksis Øget dialog mellem de tre dimensioner: Arbejde for at etablere bedre kanaler til forskningsinput (f.eks. vejledningen til læreplanen) Søge at informere forskere om særligt relevante forskningsområder Øget refleksion over egen praksis: Styrke blikket for egne typiske interaktionsmønstre i undervisningen Større bevidsthed om regelstyringen i undervisningen No. 23

24 HHX-GRAMMATIK (ENGELSK A) No. 24

25 Læreplanen om grammatik og undervisning Faglige mål: Anvende [ ] en varieret syntaks i kombination med sikker beherskelse af grammatikkens hovedregler Anvende viden om det engelske sprogs opbygning og grammatik til sproglig analyse, tekstforståelse og formidling Kernestof: Det engelske sprogs grammatik, lydsystem, ortografi, idiomatik, ordforråd og orddannelse No. 25

26 Læreplanen om grammatik og undervisning, fortsat Didaktiske principper: Der skal veksles mellem induktive og deduktive arbejdsformer Arbejdet med fagets forskellige stofområder integreres, således at eleverne oplever en klar sammenhæng mellem udtryksmåde, stof og kommunikationssituation Arbejdsformer: Sammenhæng og progression Det skriftlige arbejde skal omfatte screeninger, test og afprøvning af sproglige færdigheder og sprogiagttagelse No. 26

27 Vejledningen om grammatik og undervisning Identitet: En vigtig og nødvendig betingelse for tilegnelsen af faget både som vidensfag, færdighedsfag og som kulturfag er viden om det engelske sprogs opbygning og grammatik og evnen til at anvende denne viden konkret i løsningen af opgaver i tekstproduktion og tekstanalyse både skriftligt og mundtligt og til læse- og lyttefærdighed. Faglige mål: Kompetencetænkning Mundtlig sprogproduktion: hovedvægt på ordforråd, udtale, ordstilling, mindre på korrekthed i den grammatiske detalje Skriftlig sprogproduktion: kommunikationssituationen medtænkes; i formelle situationer prioriteres korrekthed højt, i mindre formelle situationer kan korrekthedskravet sænkes Analyse (stil, jargon, kode), afdækning (betydningsindhold), forbedring (egne produktioner) No. 27

28 Vejledningen om grammatik og undervisning, fortsat Kernestof: Det engelske sprogs grammatik Ikke opgjort i normalsidetal, vægtning overlades til faglæreren, der skal sikre sig, at kernestoffet er dækket så grundigt ind, at de faglige mål kan nås samlet set. Grammatik, lydsystem, ortografi, idiomatik, ordforråd og orddannelse Træning, sproglig præcision, evne til at kommunikere effektivt Der er ikke specificeret krav til, hvilke grammatiske områder, der specifikt skal gennemgås, men de fleste grammatiske udgivelser dækker stort set de samme hovedområder, som også testes i den skriftlige eksamens delprøve 1. No. 28

29 Vejledningen om grammatik og undervisning, fortsat Tilrettelæggelse Progressionsplan (typisk eksempel % om grammatik) Didaktiske principper [Elevernes] viden om det engelske sprog som system er som forventelig mere ujævn. En systematiseret indsigt i det engelske sprogs grammatik kan således ikke tages for givet, og det samme gælder viden om det beskrivelsessprog, der anvendes til grammatik. naturmetoden skal suppleres med undervisning i fagets hårde kerne af grammatiske, syntaktiske og andre regler og metoder, der kræves for at flytte elevernes sproglige niveau. Induktive og deduktive arbejdsformer Eksempel på hhv. deduktiv induktiv tilrettelæggelse af grammatikundervisningen. Variation anbefales. No. 29

30 Vejledningen om grammatik og undervisning, fortsat Færdighedstræning Anvendelse af relevante elektroniske glose- og grammatikøvelser. Udvikling af sproglige øvelser, som er integreret i det aktuelle tekstarbejde. Både gloser og grammatik læres bedst i en relevant sammenhæng Sprog uden indhold er uinteressant. No. 30

31 Metodefrihed Metodefriheden får læreren til at føle ejerskab til sin undervisning. Men friheden er ikke en ret til at vælge de ineffektive metoder, som man selv har mødt på vejen gennem uddannelsessystemet (Interview med Hanne Leth Andersen i Hansen & Thejens, 2010). No. 31

32 Grammatikkens væsensvilkår og største problem Grammatikken er på den ene side en struktur På den anden side er den netop derfor afgørende i kommunikationssammenhæng Fare for at undervisningen fokuserer for meget på regelindlæring og mindre på kontekstuel brug af disse Grammatikken kan dermed ende som påkrævet onde (men gør det ikke nødvendigvis!) Hvad så med motivationen? Det vigtigste er opmærksomhed på problematikken samt refleksion over egen praksis (ikke én rigtig måde at gribe undervisningen an på) No. 32

33 SPØRGSMÅL FREM FOR SVAR No. 33

34 Grundlæggende stillingtagen og bevistgørelse Hvad er formålet med grammatikundervisningen? Og hvad skal dermed testes til eksamen? Hvorfor præcis det formål? (f.eks. anvende og forklare) Hvilket sprogsyn vil vi ligge til grund for undervisning og eksamen (formelt / funktionelt)? Hvilken slags viden sigter vi efter (eksplicit / implicit)? Hvordan kan vi i undervisningen bedst bidrage til en sådan viden? (FonF / FonFS) Hvordan kan vi mest konstruktivt forholde os til regelstyringen i undervisningen og til eksamen? Hvor meget bør vi involvere eleverne i disse meta-refleksioner? No. 34

35 TAK FORDI I LYTTEDE MED sara@cgs.aau.dk No. 35