Sigt og ram plet! om potentialeorienteret undervisning i tysk

Transkript

1 Sigt og ram plet! om potentialeorienteret undervisning i tysk Workshop CBS 30. januar 2015

2 Alle elever skal blive så dygtige, som de kan - også i tysk

3 Program Målsætning læringsmål, tegn og feedback Undervisningsdifferentiering forskellige parametre inkl. eksempler Flow og motivation

4 Målstruktur Fagformål: Fagformålet er uændret Kompetenceområder: 3 kompetenceområder i tysk (tidligere CKF er) med mål (i alt 6 kompetencemål) Videns- og færdighedsområder: med faseinddelte mål (10 områder efter 7. klasse og 11 efter 9. klasse) Slutmål udgår: Slutmål og trinmål sammenlægges i kompetencemål for 9. klasse. Skal: Mål og læseplan (Læseplanerne giver en uddybende beskrivelse af, hvad eleverne skal lære) Kan: Vejledning

5 Kompetenceområder Mundtlig kommunikation lytning, samtale, præsentation, sproglig fokus (kommunikationsstrategier og sproglæringsstrategier forudsættes lært i engelsk og dansk) Skriftlig kommunikation læsning, skrivning, tekster og medier, sproglig fokus Kultur og samfund kulturforståelse, kulturmøder, tysk som adgang til verden (efter 9.)

6 Hvad er bl.a. nyt i forenklede Fælles Mål? Mål for læring fokus på målstyret undervisning og outcome Fra valg af aktiviteter og materialer til valg af læringsmål Systematisk kobling mellem elevens kunnen og viden: Kompetencemål og underliggende færdigheds- og vidensmål skal skabe kobling mellem undervisningens indhold og elevens læring gennem systematisk sammenhæng mellem kompetencer, færdigheder og viden Faseopdelte mål: Forenklede Fælles Mål skal understøtte læreren i arbejdet med progression Dynamisk understøttende materiale: Forenklede Fælles Mål skal være brugbart redskab i arbejdet med målstyret undervisning

7 Planlægning af et undervisningsforløb - faser Nedbrydning og operationalisering af færdighedsvidensmål => læringsmål Tegn på læring o det, eleven kan kommunikere o det, eleven i praksis kan demonstrere o de produkter, eleven kan skabe Gennemførelse (undervisning/aktiviteter) Evaluering (tegn/status på læring og justering)

8 Kompetenceområder i et forløb- Kreuz und quer durch Deutschland Mundtlig kommunikation og Kultur og samfund Fokus: Kultur og samfund - Kulturforståelse Mundtlig kommunikation Sprogligt fokus Mundtlig kommunikation - Lytning

9 Videns- og færdighedsmål som par F: Eleven kan placere tysktalende lande på et verdenskort V: Eleven har viden om tysktalende landes geografi F: Eleven kan efterligne og gentage tyske ord og udtryk V: Eleven har viden om ligheder og forskelle mellem dansk og tysk udtale F: Eleven kan forstå enkle ord, udtryk og budskaber ud fra situation, gestik og mimik V: Eleverne har viden om det tyske sprogs nære sproglige slægtskab med dansk

10 Omsatte læringsmål i forløbet Eleverne kan fortælle, i hvilke lande man taler tysk og vise, hvor de er placeret i Europa Eleverne kan forklare, hvordan Tyskland er delt op og nævne nogle af hovebyerne Eleverne kan gentage udvalgte tidsbiord/tidsadverbier, der handler om rækkefølge: først, så, derefter, senere, til slut Eleverne kan mundtligt beskrive en rute gennem flere Bundesländer og byer ved brugen af tidsbiord/tidsadverbier. Eleven kan i den sammenhæng benævne Bundesländer og hovedbyer, man passerer på ruten Eleverne kan med billedstøtte lytte-forstå enkelte ord og udtryk i videoklip om en hovedby i et Bundesland. Eleverne kan i forlængelse af lytningen mundtligt på dansk eller tysk fortælle en information om hovedbyen evt. med billedstøtte

11 Tegn på læring Tegn er kriterier for målopfyldelsen og kan bestå af det, som eleverne kan kommunikere, færdigheder, de kan demonstrere i praksis, eller produkter de kan skabe Vejledningen til målstyret undervisning, UVM/s.8 vejledningen tysk Tegn kan findes i tre områder: observationer (aktiviteter), analyse af produkter, overvejelser over samtaler ført med eleverne (kommunikation)

12 Tegn på læring - Kreuz und quer durch Deutschland Det, eleven kan kommunikere Eleven kan forklare, hvordan Tyskland er delt op og fortælle, i hvilke lande man taler tysk Eleven har forstået og kan på tysk fortælle mindst en oplysning om et Bundesland eller en by, fx Die Automarke BMW stammt aus München Det, eleven i praksis kan demonstrere Eleven kan vise, hvor de tysktalende lande er i Europa, og sige Bundesländers eller byers navne De produkter, eleven kan skabe Eleven kan formulere en rute gennem Tyskland i ord og registrere en andens formulering på et kort

13 Målopfyldelse Graden af målopfyldelse i form at tegn i processen og i form af den summative evaluering giver differentieringsperspektiver

14 Feedback - 10 principper Feedback relaterer til opgaven eller processen i relation til at nå målet for læringen Afsættet skal være, at eleven kender målet for sin læring, kender eget afsæt i forhold til målet og at eleven forstår brobygning mellem mål og eget afsæt 1. Tydelige og konkrete læringsmål 2. Hvor er eleven i forhold til målene? 3. Fokuser på egen udvikling 4. Formativ feedback 5. Rettidig feedback

15 Feedback - 10 principper - fortsat 6. Fokuser på fremskridt frem for evne 7. Brug tests, men brug dem formativt 8. Undlad karakterer og point (fjernes fokus fra kommentarer) 9. Brug computer til feedback 10. Lær eleverne at give, få og anvende kvalificeret feedback Fra: James Nottingham Udfordrende læring

16 Kriterier for undervisningsdifferentiering Differentiering efter didaktiske kriterier Elevens læringsbehov og -potentiale er udgangspunktet for differentieringen Komme eleverne i møde med velegnede undervisningsformer og metoder i forhold til deres indlæringsbehov udsprunget af indholdet i undervisningen Didaktikken omfatter overvejelser både over, hvad der skal læres og hvordan, der skal undervises og læres

17 Undervisningsdifferentiering Gør læringsmålene synlige for eleverne (betingelse for Flow) Hvordan kan elevernes læringsproces tilrettelægges, så de kan nå læringsmålene? Hvilke tegn skal der holdes øje med i forhold til målopfyldelse og hvordan? Evaluering/feedback: Feedback på resultatet, læreprocessen og elevens flowoplevelser

18 Undervisningsdifferentieringens ABC A. Viden og forståelse B. Anvendelse C. Analyse, syntese og evaluering Efter: Kirsten Baltzer, DPU

19 Tre niveauer færdigheder/kompetencer A: At gengive undervisningens indhold i store træk B: At kunne anvende kendt stof i nye sammenhænge C: At kunne bruge viden i helt ukendte områder og skabe ny viden Efter: Kirsten Baltzer, DPU

20 Differentiering eksempler på didaktiske afsæt Læringsmål samme fokus, men højere oppe taksonomisk eller højere grad af målopfyldelse Rammer for læringen hurtigere gennem pensum, udvidelse af pensum og tilføjelse af andre vidensområder til pensum Metodevalg/-anvendelse mht. a) lærerens undervisningsform herunder input/oplæg eller b) elevernes arbejde med læring Dokumentation og evaluering: Varierende mulighed i relation til elevernes output Læringsressourcer; kernestof og enkle/komplekse læremidler eller opgaver til samme fokus

21 Læringsmål til elever forløb 8. klasse Kan: ord for kroppens dele og adjektiver til at beskrive med bruge ordene mundtligt og skiftligt ord og nogle faste vendinger, så du kan udtrykke dine holdninger til udseende bidrage til en fælles platform med holdningsudtryk udtrykke dig mundtligt og skriftligt omkring emnet Total Ideal via tegn vurdere, om du har nået dine mål for valgte målopfyldelsesniveau for det afsluttende arbejde

22 Målopfyldelse på produktniveau på flere niveauer rubric Total Ideal kopi

23 Rubrics Det højeste niveau skal kunne udfordre særligt dygtige elever Dette niveau er med for at udfordre og inspirere de mest ambitiøse og talentfulde elever Eleverne skal selv kunne vælge ambitionsniveau Når målet er kendt og udfordringer og kompetence er i balance, styrkes mulighederne for at komme i Flow

24 Differentiering på et fagligt område - Ordforråd Genkende/finde Genkalde Anvende i kontekst

25 Eksempel på differentiering på opgaveniveau Viden - hvad gjorde Guldlok i bjørnenes hjem? Forståelse - hvorfor kunne Guldlok bedst lide Lille Bjørns seng? Anvendelse - hvad kunne der være sket, hvis Guldolk var kommet hjem til dig? Analyse - hvilke dele af historien kan ikke være sande? Syntese - hvad ville du have gjort, hvis du var Guldlok? Evaluering - var Guldlok god eller slem?

26 Udfordrende læring et eksempel Helte Udfordrende spørgsmål Problematiser begrebet Dybere ned i emnet - spørgsmål og aktiviteter Konstruer forståelse Tilbageblik på læring Fra: James Nottingham - Udfordrende læring (kopi)

27 Flow teorien (Mihalyil Csikszentmihalyi bearbejdet af Hans Henrik Knoop 2002) Høj Angst A3 A4 Udfordring Lav 0 A1 A2 Kedsomhed 0 Lav Kompetence Høj

28 Opnåelse af flow Flowtilstande kommer som et biprodukt af engagement i forskellige aktiviteter Afgørende støttebegreber handler om 4M : motivation, mål, mening og mestring Relationer og fysiske rammer spiller også en vigtig rolle Efter: Frans Ørsted Andersen

29 Læringsmål - passende udfordringer Læringsmålene formulerer den potentielle kunnen, eleven sigter efter. Hvis der er harmoni mellem aktuel kunnen og den potentielle kunnen, der tilstræbes, befinder eleven sig i en læringszone, hvor udfordringerne er tilpas. Indholdet i timerne skal knytte an til eksisterende kunnen, som eleverne bruger i en øvelseszone for at bevæge sig til en læringszone og tilbage til øvelseszonen. Altså en vekselvirkning Det afgørende er, at eleverne ikke forbliver i øvelseszonen Fra: James Nottingham Udfordrende læring

30 Selv-effektivitet og foretagsomhed Oplevet præstationsevne kaldes Selv-effektivitet - at styre egne læreprocesser og udvikle metakognitive kompetencer Mestringsoplevelser i forbindelse med opgaveløsning er en væsentlig kilde til selv-effektivitet. At nå det forventede resultat og vide, hvordan man nåede det Via differentieret unv. åbner lærerne for muligheder for mestringsoplevelser Skolen er væksthus for intellektuel selv-effektivitet Fælles bevidsthed om faglige mål er afgørende for en målrettet indsats i det daglige Foretagsomhed hænger sammen med selveffektivitet

31 At fremme indre motivation For at fremme den indre motivation er det væsentligt, at der er indbygget elementer af valgfrihed mht. tid, sted og opgavens udførsel, altså understøtte elevernes autonomi og dermed give opmuntring, frihed og fleksibilitet til at udføre opgaven på en måde som giver mening for eleven personligt Fra: Frans Ørsted Andersen

32 Autonomi anbefalinger fra CEFU (Center for ungdomsforskning) Skoler skal have fokus på At se eleven som aktør med udfordring, motivation og intention At eleven kan være medskaber af sin skolegang/ uddannelse Inddragelse af elevernes livssituation og ideer Medskabelse og autonomi som kompetencer, der skal læres Fra: Frans Ørsted Andersen

33 21st - selvevaluering

34 Ressourcesider om unv.differentiering EMU unv.diff. EVA Talentudvikling tema UCC