De nye prøveformer sprogsyn og meget mere. Dorte Fristrup Rektor, Århus Statsgymnasium

Transkript

1 De nye prøveformer sprogsyn og meget mere Dorte Fristrup Rektor, Århus Statsgymnasium

2 Hvad vil vi egentlig med skriftlige prøver? Tjekke elevernes viden og kunnen ift læreplanernes faglige mål Individuelt På tid Med definerede hjælpemidler Ens for alle Ekstern censur sikrer uvildighed og national standard

3 Helikopterblikket Ensartet nationalt niveau Hvad kan eleven klare selv, uden hjælp? Adgangsgivende til videregående uddannelse, dvs legitimitet og validitet ift aftagere Motiverende for den enkelte elev ift indsats igennem gymnasieårene Afspejling af den daglige undervisning => afsmittende effekt på undervisningen

4 Hvad kan vi med den nuværende skriftlige prøve? Oversættelsen: korrekthed og præcision mht. både morfologi og syntaks Den frie del: Tjek af tekstforståelse Tjek af sproglig formåen korrekthed og præcision, men også fx variation af ordforråd og sætningsstruktur Tjek af evne til at skrive en meningsgivende, sammenhængende tekst på fremmedsproget Fluency frem for korrekthed i detaljen

5 Hvad er udfordringen? Snydeproblematikken Oversættelse hvorfor? Den frie del genreproblematikken Afspejling af undervisningen og af virkeligheden

6 Ak ja

7 METODE GRAMMATIKKENS ROLLE UNDERVISNINGSMETODER, FORMÅL OG SPROGSYN FEJLRETNING Grammatik- og oversættelsesmetoden Syntaks, morfologi og regler for ord- og sætningsdannelse som regelsæt, der skal læres udenad Læreren præsenterer og forklarer, deduktiv tilgang. Øvelserne består hovedsageligt af oversættelse af løsrevne sætninger. Produktorienteret. Formål: læsning af svære tekster og hjernegymnastik sprog som struktur og form Alle fejl rettes korrekthed har høj prioritet. Den direkte metode Syntaks, morfologi, ord- og sætningsdannelse betragtes kun i brugssammenhænge; skal ikke læres som system, derfor en underordnet rolle. Induktiv tilgang, på målsproget. Substitutionsøvelser, diktater, fri skrivning. Procesperspektiv. Formål: Sprogbrug i form af læsning af korte tekster, men især almindelig daglig tale. Vægt på selvkorrektion.

8 Den audiolingvale metode Eksplicit grammatisk viden unødvendig Meget lidt undervisning, sprogtilegnelse fortrinsvis gennem eksempler og øvelser, der lægger vægt på imitation og gentagelse (struktur- substitutions- og indsættelsesøvelser). Hverken proces eller produkt. Formål: At kunne bruge de udenadlærte fraser sprog som reproduktion. Den kommunikative tilgang Syntaks, morfologi mv. behovsbestemt ud fra kommunikationssituatio nen. Formålet er kommunikation, og derfor indgår grammatikundervisningen altid i en kontekst, hvor mening og funktion er i højsædet. Kommunikation er mål OG middel, og der veksles mellem proces- og produktperspektiv. Sprog i brug, i funktion => Kommunikativ kompetence Læreren retter konsekvent. Nogle fejl kan accepteres, blot budskabet går igennem. Andre fejl dem der er karakteristiske og/eller menings-forstyrrende samles dog op og korrigeres, oftest af læreren.

9 Kommunikativ kompetence Lingvistisk kompetence: viden og kunnen i forhold til formregler, syntaks og morfologi Pragmatisk kompetence: evne til at kommunikere adækvat i forskellige kontekster Diskursiv kompetence: evne til at skabe sammenhængende tekst i skrift og tale Strategisk kompetence: evne til at kommunikere på trods

10 Hvad kan de nye skriftlige prøver? Genrebevidsthed mere virkelighedsnære kommunikationssituationer med defineret kommunikationsformål og modtager Angiv tekstens genre Skriv et brev/en artikel (del 2) Tekstforståelse Sæt spørgsmål sammen med svar Marker det rigtige svar Sandt eller falsk Sæt i rigtig rækkefølge Ordforståelse Find antonymer Brug af bestemte ord i de frie opgaver

11 Overblik over større tekstmængder Angiv tekstens tema Sproglig viden og kunnen, også korrekthed i detaljen Vælg det rigtige af de fremhævede ord Indsæt verbum Skriv rigtige sætninger Fri sprogproduktion Giv billedet en titel Gør sætningerne færdige Beskriv billedet Del 2 Tidssvarende ift. hjælpemidler

12

13 Kommunikativ kompetence Lingvistisk kompetence: viden og kunnen i forhold til formregler, syntaks og morfologi Pragmatisk kompetence: evne til at kommunikere adækvat i forskellige kontekster Diskursiv kompetence: evne til at skabe sammenhængende tekst i skrift og tale Strategisk kompetence: evne til at kommunikere på trods

14 Hvad er udfordringen? Korrekthed og præcision? Snyd alligevel? Læreplaner faglige mål og bedømmelseskriterier? Hvad med virkeligheden?

15 De frække spørgsmål En prøve uden hjælpemidler giver det mening? En skriftlig prøve i begyndersprog giver det mening? En skriftlig prøve i et fag, der vægter kulturel viden højt, men ikke tester denne viden giver det mening? En individuel prøve i et fag, der vægter kommunikativ kompetence højt giver det mening?

16 Et kig i krystalkuglen: Måske ku vi eksperimentere med eksamensformer, så tekstlæsning, som de videregående uddannelser efterspørger, styrkes? eksperimentere med eksamensformerne og lave hybrider mundtlig og skriftlig prøve sammen? eksperimentere med koblinger af individuelle og kollektive prøver? eksperimentere med eksamensformer, så kulturel viden og interkulturel kompetence i højere grad kom i spil?

17 Uanset hvad, skal vi værne om Vigtigheden af sproglige færdigheder på et passende niveau Vigtigheden af (inter)kulturel viden og kunnen på et passende niveau Interkulturel kompetence uden fremmedsprogskompetence er absurd Det skal være sjovt at lære sprog og eleverne skal uanset niveau lynhurtigt kunne mærke, at jeg kan noget. OGSÅ selvom og måske især netop SÆRLIGT FORDI - det er begyndersprog.