Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet

Transkript

1 Forskellige projekttyper, undersøgelsesmetoder og faser i projektet Birgit Henriksen, Lektor Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU Gymnasieprojektet, Middelfart seminaret 14. september

2 Metode sammenholdt med de 5 spørgsmål 1. Hvilke problemstillinger er baggrund for jeres projekt? 2. Hvilke antagelser bygger jeres projekt på? 3. Hvad er fokus i projektet? (opgaven/tasken/mediet, eleverne, læreren, andet) 4. Hvilken type virkning forventer I? (f.eks. motivation, bedre sproglig færdighed, mere sproglig viden, aktiv deltagelse etc.) 5. Hvilke indikatorer vil I måle på for at se om jeres tiltag har en virkning?

3 Traditionel forskning og aktionsundersøgelser Traditionel forskning Kvantitative undersøgelser: Mange informanter, optællinger sker ofte med statitiske metoder. Bredde og præcision. Synliggørelse af generelle mønstre og tendenser, men ofte ikke mulighed for at gå i dybden. Kan bruges til at afprøve nogle hypoteser. Repræsentativt for hele populationen. Systematisk og eksakt. Forsker distance og observerende. Effektevaluering. - f.eks. medicinske forsøg Kvalitative undersøgelser: Cases, forskellige datatyper søger mange oplysninger om casen, mulighed for at gå i dybden. Ofte beskrivende og afdækkende. Relevans. Fleksibelt og følsomt. Fortolkende. Forsker nærhed og kan være deltagende. Processevaluering. Typisk: antropologisk case studie

4 Eksperimentel: kvantitativ, prætest og posttest, kontrolgruppe Beskrivende: kvantitativ og/eller kvalitativ Hvilken tilgang? afhænger af hvad man vil Ønsker man at måle effekten af noget eksperimentel, kvantitativ undersøgelse Ønsker man at se hvad der sker i en given situation beskrivende, kvantitativ eller kvalitativ undersøgelse Ønsker man at opnå et mere samlet billede som også kan være forklarende så en beskrivende, kvalitativ undersøgelse med mange datatyper (triangulering) Ofte spiller de forskellige tilgange sammen Den ene type er ikke finere end den anden

5 Aktions forskning Aktionsforskning er en form for forskning, som udføres, uden at man forsøger at distancere eller separere sig fra den virksomhed eller det område, som der forskes i. Formålet med aktionsforskning er at opnå en direkte og umiddelbar påvirkning af forskningsområdet. Målet er at "bidrage til løsningen på menneskers praktiske problemer i en virkelig situation". (wiki) Fokus på egen praksis selvrefleksion. Ingen distance. Deltagerrolle ikke observatør. Kontekstbundet. Bevidst indgriben - forandringsorienteret. Formål: at blive bedre til at praktisere. Uvidenskabelig subjektivisme?? Kan være svært at bevise noget Men: Målet er ikke at finde bevis eller kunne generalisere - Målet er at stimulere udvikling af egen praksis

6 Inspiration/motivationen for at igangsætte studiet? ønske om at få løst et bestemt, presserende problem læst om en undersøgelse refleksion til egen praksis passer det/passer det ikke for min målgruppe? inspiration fra en undersøgelse lyst til at afprøve på egen målgruppe ønske om at hjælpe mine elever nysgerrighed

7 Krav til god aktionsforskning? Relevant aktion handling og eksperimentering med praksis Teoribaseret men teori og praksis er integreret Refleksion og åbenhed om underliggende antagelser Ofte teambaseret Store krav til udvælgelse af casen og identifikation af forandringssituationen i forhold til relevans Formulering af en konkret og klar problemstilling præcise undersøgelsesspørgsmål Fokusering afgrænsning Gode, relevante datatyper Rum for pilotafprøvninger

8 Metoder til indsamling af data Struktureret evaluering og afprøvning af materialer og undervisningsmetoder Undervisningsnotater, logbøger, journaler, dagbøger, personlige noter og højttænkningsprotokoller Observationsteknikker- brug af video,båndoptager og observationstjeklister Interviews og spørgeskemaer (lukkede eller åbne?) kræver planlægning og afprøvning Case studier

9 Faser i processen handlingsmotiv - identificering af forandringssituationen afklaring af egen teoretisk forankring og underliggende antagelser fokusering problemformulering aktion/handlen iagttagelse og analyse refleksion - evaluering og perspektivering rapportering Andre Krav?? løbende selvrefleksion og indsamling af viden gennem sparring og læsning afklaring omkring analysemetoder at være eksplicit mht. data (f.eks. fremlægge eksempler) at anvende flere datatyper triangulering (f.eks. observation og interviews) Ikke altid en lineær process sideløbende og cyklisk

10 Eksempel på faserne i en aktionsundersøgelse Handlingsmotiv: Jeg har erfaret, at eleverne ikke er gode nok til at forstå og anvende nogle bestemte grammatiske aspekter, men jeg/eleverne vil ikke arbejde for meget med gammeldags grammatik. Identificering af forandringssituationen: Jeg vil bruge en række dictogloss opgaver til at arbejde mere målrettet med bestemte grammatiske problemstillinger Afklaring af egen teoretisk forankring og underliggende antagelser: kommunikativ tilgang med fokus på betydning og fokus på form, interaktionens betydning, elev-initieret fokus på form, eksplict sproglig viden har en funktion i sprogtilegnelsen og sprogproduktionen

11 Dictogloss opgave: Læs teksten højt to gange. Første gang lytter eleverne blot. Anden gang kan de tage nogle enkelte citater, f.eks. enkelte gloser eller faste udtryk. Eleverne går nu i grupper og forsøger at rekonstruere teksten så tæt som muligt på forlægget - både indholdsmæssigt og sprogligt. De forskellige udgaver sammenlignes og diskuteres i plenum.

12 Fokusering: Hvilket niveau, hvilke klasser, hvilke timer, hvilke grammatiske fænomener, hvilken tidshorisont?? Problemformulering: Brede formål og forskningsspørgsmål vs. specifikke hypoteser? Kan brug af dictogloss opgaver være en metode til at få eleverne til at arbejde aktivt med bestemte grammatiske problemstillinger? Vil arbejdet med disse øvelser fremme elevernes grammatiske forståelse? Bliver eleverne bedre til at bruge de sproglige træk i sproglig produktion? Aktion/handlen: Selve undervisningssituationerne med brug af dictogloss opgaverne og evt. tests i den valgte sammenhæng Iagttagelse og analyse: Optagelser? notater? Interviews? Sprogtests? Hvilke typer af tests? Identificering og optælling af sprogrelaterede episoder, kodning, rettelse af tests, sammenfatning af resultater

13 Refleksion: Syntese, søge forklaringer og sammenhænge Evaluering og perspektivering: Hvad gik godt og skidt, hvilke forbedringsmuligheder, hvad kan det bruges til? Rapportering: Medtage alle faserne. Sammenfatte og beskrive, evaluere og perspektivere. Husk at kontekstualisere. Hvilken form? Rapport? Foredrag? Øvelsesmaterialer? Sammentællinger og statistik? Eksempler og transkriptioner? Bibliografi - hvor mange referencer og hvilke? Wallace, M. J Action Research for Language Teachers. CUP.

14 Opsummerende: Hvad er klasseværelsesforskning? data som analyseres for at vi kan forstå vores praksis for at kunne forbedre den en generel orientering til ens praksis, en spørgende og reflekterende tilgang som leder til undersøgelse eksperimentering - aktionsforskning - experimentel forskning

15 3 største problemer? tidspres at lære færdigheden bestemte krav og færdigheder? Tålmodighed, beslutsomhed, logisk tilgang, enthusiasm, viden om teori og tidligere forskning, viden om og kendskab til forskningsmetoder, træning og erfaring med forskning, evne til at beskrive observationer klart, evne til at analysere data kvantitativt og kvalititativt, evne til at se mønstre i data og resultater, evne til at formidle resultater og fremlægge implikationer, evne til kritisk at forholde sig til forskningsmetoder og egen undersøgelse truslen mod ens selvværd

16 Edwards, C. og Willis, J. (2005)Teachers exploring tasks. Palgrave. Ti råd fra de involverede lærere (s. 259) + Allwright s 10 kriterier (s.268) Hold det småt og simpelt Gør det relevant for lærer og elever Hav et klart mål Tal om det med andre undervejs Læs tidligere undersøgelser Skriv under processen Lyt til dine elever Vær ærlig og beskriv det der sker og kommer ud af undersøgelsen Husk at der ikke er et rigtigt svar, ofte involverer det tolkning Del dine resultater og reflektioner med andre efter undersøgelsen