Skal elever tilpasses skolen eller omvendt?

Transkript

1 Skal elever tilpasses skolen eller omvendt? Kan man tale om at der findes stærke og svage elever? Eller handler det i højere grad om hvordan de undervisningsrammer vi tilbyder eleven er til fordel for nogen og mindre hensigtsmæssige for andre?

2 Hvad viser vores erfaringer fra Forandringsværkstedet? Boglige stærke faglige stærke De svage kan under rette betingelser, rammer og i mødet med de rette pædagogiske virkemidler kan handle i forhold til det, de har lært.

3 Omdrejningspunkter for i dag Fokus på underviseren & dennes tilrettelæggelse af undervisningen. Hvordan de ved at skabe nye rammer inkluderer de elever, vi normalt betegnes svage & derved bidrage til fastholdelse af dem. Indblik i processen underviserens arbejde med at forbedre deres undervisning. De elementer, der fremmer eller hæmmer underviserens innovative kræfter.

4 Program Projektets 3 faser se film Det blå hus Udkrystalliserede tematikker Etablering af forandringsværksted buttom up Erfaringer fra projektet Anvendte metoder & betydning for eleverne Film Betydning for underviserne - Væsentligste indsigter fra forandringsværkstedet Konkrete eksempler på undervisningsmetoder Undervisernes refleksioner over & erfaringer fra processen Det videre perspektiv + input

5 Rammerne Indsatsområde ifm. handlingsplanen for øget gennemførsel år 2010 Projektet er støttet af undervisningsministeriet Projektet forløber over 2 år ( ) Projektets 3 faser Oparbejde indsigt i fastholdelsesfaktorer i skolesammenhænge konstruktion af Det Blå Hus Etablering af forandringsværksted Evaluering, erfaringsopsamling og spredning.

6

7 Udkrystalliserede tematikker Kobling mellem teori og praksis Elevinvolvering Strukturering af gruppearbejde Materialer/opgaveformulering

8 Erfaringsopsamlingens indhold

9 5 væsentligste indsigter fra projektet

10 1. Friheden til at kunne definere egne projekter har været en væsentlig drivkraft. Underviserne får mulighed for at arbejde med det, som de brænder for og de får deres teoretiske viden i spil. I mit arbejde får jeg øje på nogle ting i hverdagen som jeg gerne vil gør bedre. Jeg synes forandringsværkstedet var et godt tilbud, der giver mulighed for at melde ind om noget du har lyst til. Det handler om din faglighed. Det er ikke tit man får mulighed for at lave faglig udviklingsopgave. (Verner) Jeg synes det har været fantastisk at være en del af dette projekt fordi du lige præcis har mulighed for at arbejde med noget, du er optaget af og der har været et rum til at eksperimentere med det man gerne ville. (Agnete)

11 2. Det at være med i et formelt, struktureret forløb skaber øget fokus og opkvalificerer undervisernes indsats, idet de bliver mere systematisk og målrettet. Jeg kan tænke at nu vil jeg lave om på min undervisning. Men hvis ikke jeg er i et struktureret forløb, får jeg måske ikke startet. Her får jeg gjort noget ved det, få det evalueret osv.. (Sisse) Når det er formelt og i en struktur, så bliver man forpligtet i forhold til dokumentation, præcision, forklare og vise en anden. Man er nødt til at lave noget troværdigt når man involverer andre. Noget andre vil anerkende, ikke bare efter husbehov. Det betyder f.eks at jeg tager anerkendte kilder og materiale i brug. Også overfor sig selv bliver man mere troværdig. Man ryster ikke bare noget ud af ærmerne. (Verner)

12 Ved at indgå i et formelt struktureret forløb forpligter det også, hvorfor det er vigtigt at være opmærksom på: Rekruttering At timerne til både forandringsværkstedet, individuel sparring og udvikling (forberedelse, koordinering, evaluering) er skemalagt på ligefod med andet undervisning. For det første har det en signalværdi, at udviklingsopgave er prioriteret. For det andet så giver det ro til at udvikle.

13 3. Et vigtigt led i processen er en tovholder, der holder gang i processen, samler op og evaluerer. Men det er underviserne selv, der er eksperten på deres eget område. Jeg synes det har været guld værd med en tovholder, der kommer ind og informerer, igangsætter og holder i gang, men hvor vi selv trækker det ( ) for der er så meget know how i os hver især. (Agnete)

14 Individuel sparring For nogen har det fungeret godt med individuel sparring i forhold til at fastholde og dokumentere deres praksis. Underviserne får derved en øget bevidsthed om det de laver og den betydning det har for eleverne. Man kan jo se nogen ting selv, men ved at have en med, så er der pludselig nogen andre ting, der også bliver synligt. (Paul)

15 Tovholderen er udefrakommende For andre kan det have en betydning at tovholderen står et andet sted end dem selv. For eksempel når man går ind og dokumenterer undervisernes praksis, at man har en rolle, hvor det er tilladt at være nysgerrig og stille spørgsmål etc. For mig har det betydet meget at tovholderen ikke har været en underviser - ikke er en af os, men står et andet sted. Jeg ville ikke have taget det seriøst. Jeg kan ikke forklare hvorfor ( ). Det er bare den måde, det er mere formelt - den måde, der bliver samlet op på. (Sisse)

16 4. Løbende opsamling og sparring i gruppen er nødvendig i forhold til idéudvikling og har samtidig en motiverende effekt. Muligheden for vidensdeling giver inspiration til nye initiativer ift. arbejdet med eleverne. Der bliver skabt bånd mellem uddannelserne, som man med fordel kan bygge videre på. Der bliver skabt et forum for pædagogisk debat med hinanden, hvor pædagogisk og didaktisk fokus fremmes.

17 5. PDSA bliver ikke ordentlig integreret fordi underviserne allerede bruger andre modeller som fungerer for dem i forvejen.

18 PROJEKTETS RESULTATER

19 Betydning for underviserne Projektet har bidraget til større systematik og målrettethed i forhold til raffinering og udvikling af undervisningsmetoder. Indsatsen har medført en skærpelse af elevernes læringsforudsætninger, hvilket indebærer at tilrettelæggelsen af undervisningen bliver anderledes. Øget opmærksom på elevernes ressourcer. Der opbygges relationer lærer elev og lærer - lærer.

20 Betydning for eleverne Projektet bidrager til et læringsmiljø, hvor eleverne involveres og har mulighed for at bidrage med deres erfaringer og viden. For eleverne har det betydet større motivation og engagement, øget selvtillid og oplevelse af meningsfuldhed i undervisningen. Eleverne får mulighed for at udfolde deres potentialer. De ser værdien af det, de lærer på skolen.

21 Undervisernes refleksioner over og erfaringer fra processen

22 F Ø R.. U N D E R E F T E R Proces

23 Opstart Starter flere undervisere op sammen herlig Mangfoldighed viser sig vi er som eleverne derfor..

24 Læringsstile

25 Dialogmøde undervejs Tovholder giver os sparring undervejs Bliver inspireret af de andres projekter

26 Respons fra Eleverne Positiv. Negativ.

27 Konstant forandring Vi sår hele tiden nye frø afgrøden afhænger af gødning (ændringer)..

28 Forskellighed i elevernes og min tilgang dilemma Forventninger Læreren er den suveræne. Læreren ved bedst og skal vises respekt. Vurdering At gøre det læreren vil have giver gode karakterer. Selvstændighed kan opfattes som ulydighed/uvidenhed.

29 Fokus på ejerskabet med en delvis filosofisk tilgang! Mening Ejerskab Motivation Læring

30 Dilemmaerne dukker op i processen! Ejerskab Hvad så med mine mål for læringen? Skal de opfinde den dybe tallerken igen, når jeg nu ved? Varetages alles ejerskab både svage og stærke elevers? Hvordan bevarer jeg mit ejerskab? Mening Skal teorien gøre praksis mulig? Skal praksis gøre teorien nødvendig? Bestemmer JEG teori eller gør praksis? Filosofisk tilgang Kræver mod en del af personligheden eller professionel viljestyrke? Hvornår bliver det uansvarligt?

31 Eksperiment Viser 5 billeder Underviserne bedes notere hvad de tænker. Notaterne sættes sammen. Underviserne brainstormer i plenum, hvad de tænker ift. undervisning.

32 Det videre perspektiv

33 Teknologi Frivillighed Praksisforlagt undervisning Digital pædagogik Madkultur Understøttelse af interne innovative processer og forandringsværksteder SKOLENS FOKUS OMRÅDER 2012 DESIGN TO IMPROVE LIFE

34 Forandringsværkstedet kobles valgmodul i PD Deltagere i de erhvervsrettede uddannelser TEORETISKE DEL DAG 1 Hvem er eleverne i sosu? DAG 2 De måske egnede vinkler på sosu-eleverne DAG 3 Faglig stolthed som dannelsesideal i sosu DAG 4 Sosulærerens faglige etik DAG 5 Sosu-elevers særlige forudsætninger DAG 6 Oplivelse i sosu PRAKTISKE DEL FORANDRINGSVÆRKSTEDET OPSTART Formulering af en faglig og praktisk relevant problemstilling i samarbejdet med nærmeste leder bringes ind i undervisningen. ARBEJDET I FORANDRINGSVÆRKSTEDET Bygger op om en mindmap, der består af følgende punkter: -Analyse af målgruppe - Elevernes særlige forudsætninger - Lærerens didaktiske overvejelser (mål, rammer, indhold, metode). Den teoretisk del stiller nogle spørgsmål/opgaver, der er med til at kvalificere indholdet. OPSAMLING Præsentation af mindmap med følgende feedback til raffinering og videreudvikling (dag 6) Danner samtidig afsæt for opgaveskrivning.

35 Links til forandringsværkstedets videospots Proces i projekt rummelig skole: Projekt ordbog: Læringsstile i naturfag: Cooperative Learning: Drama i undervisningen: Undervisning i børnehøjde: Opsamling i forandringsværkstedet: Projekt sproglig støtte: Projekt Pod Cast: Dialogmødet: