Udviklingshæmning og Autismespektrumforstyrrelser

Transkript

1 Udviklingshæmning og Autismespektrumforstyrrelser Fagkonference, 9. maj Marie Louise Stochholm, Cand.scient.soc i psykologi og socialvidenskab VISO-specialist 1

2 Oplæggets opbygning Udviklingsforstyrrelser Den diagnostiske afgræsning af ASF Kommende ændringer på det diagnostiske område Primære vanskeligheder Redskaber og tilgange Opsamling udfra kvalitetsmodellen 2

3 Gennemgribende udviklingsforstyrrelse ASF er en vedvarende gennemgribende udviklingsforstyrrelse Man fødes med det og har det hele livet igennem ASF har vidtrækkende betydning for ens tænkning og måde at forstå verden på Profilen kan variere livet igennem, da f.eks. kontekst og stresstilstand påvirker omfanget og udtrykket

4 Autismespektret Infantil autisme Aspergers syndrom Atypisk autisme Andre gennemgribende udviklingsforstyrrelse (GUA) Gennemgribende udviklingsforstyrrelse - uspecificeret (GUU)

5 Ny betegnelse - autismespektrumforstyrrelse IDC-11 vil ændre diagnosticeringen indenfor ASF-området Fremover vil der ikke være infantil autisme, Aspergers syndrom osv, men istedet være tale om Autismespektrumforstyrrelse Her vægtes graden af funktionsnedsætten og behovet for støtte De tre gennemgående adfærdsmæssige karakteristika vil blive ændret til to

6 Forstyrret social interaktion Begrænset, repetitiv adfærd og interesser Forstyrret kommunikation 6

7 Sociale kompetencer Svært at aflæse sociale normer Svært ved at foretage (hurtige) sociale analyser og finde en handling, der passer til Svært ved at adskille egen tænkning til andres Svært ved at overføre og fastholde social læring 7

8 Kommunikative kompetencer Konkret tilgang til sprog og svært ved ironi, metaforer og snak mellem linierne Kan blive forvirret og frustreret af uklare detaljer i sproget og dermed miste helheden i budskabet Svært ved at kommunikere om følelser, tanker og adfærd Svært ved at forstå andres følelsesmæssige budskaber 8

9 Begrænset repetitiv adfærd og interesser Finder stor glæde i systemer, vaner og ritualer Har ofte særinteresser, der kan fylde meget for borgeren og som kan bruges som dynamo for udvikling Kan være meget infleksibel og rigid i tanke og handling Manglende forestillingsevne, der har betydning for alle valg, for samværet med andre og for evnen til problemløsning Kan være meget knyttet til genstande 9

10 Myter Alle har brug for visuel struktur Bryder sig ikke lide socialt samvær Har ingen humør Strukturen er vigtigere end relationerne Kan ikke danne relationer Er altid god til noget At man ikke kender til egne behov 10

11 Misforståelser/fejltolkninger Splitting Beregnende og udspekulerede Kontrollerende Doven Provokerende/frække Symbiotisk forhold til forældre 11

12 Pædagogiske udfordringer Behov for struktur, genkendelighed og forudsigelighed Behov for fagprofessionel mentalisering Nedsat selvforståelse Behov for stabile og tryghedsskabende relationer Behov for særlig tilrettelagte borgerinddragelse Meningssårbar Belastningssårbar Sansefølsomhed Affektssmitte 12

13 Pædagogiske redskaber og metoder Visuel dagsstruktur (tilpasset den enkelte) Organisatorisk forudsigelighed (kultur på stedet) Arbejdsmanualer (fx rengøringplan i punktform eller med billeder) Sociale historier (beskrivelse af social situation med borgeren som hovedperson og med angivelse af konstruktive handlinger) Relationpædagogisk tilgang, hvor der fokus på relationen som fundament for udvikling af færdigheder Borgerinddragende metoder (FIT eller LA2)

14

15 Uddannelse og beskæftigelse Hvordan tages der højde for borgers sårbarhed vedr. mening og interesse? Hvilke typer af instruktion/manualer anvendes vedr. arbejdsopgaver Hvad kendetegner den sociale og relationelle støtte? Hvordan struktureres samarbejdet med og omkring borgeren? Hvordan kortlægges ressourceregnskabet - hvad koster det at kunne? Hvad er barrieren for den enkelte (detaljefokus)? Transporten? Instruktionerne? Sansefølsomhed? Relationel uklarhed? Mulighed for at lade op? 15

16 Selvstændighed og relationer Hvordan tager det sociale samvær udspring af interesse og mening? Hvordan arbejdes der med relationsdannelse - fokus på krav om udviklingstempo Hvad kendetegner den social tydelighed - hvad gør vi sammen, hvor længe og hvorfor? Hvordan arbejdes der konkret med social læring - fx. sammenhæng mellem egenskaber/færdigheder og handlinger? 16

17 Målgruppe, metoder og resultater Er der en bred organisatorisk viden eller individuel viden fordelt på få personer? Hvad er stedets forståelse og forforståelse af struktur, fleksibilitet og livskvalitet Hvordan hænger vagtplaner sammen med det relationspædagogiske arbejde? Hvordan og på hvilken måde tilpasses metoder til den enkelte? Hvad er stedet diagnostiske forståelse af ASF? Som et spektrum fremfor optagethed af den (gamle) underkategori 17

18 Sundhed og trivsel Hvordan indtænkes den enkeltes sanseprofil i den pædagogiske praksis? (mgl. kropsfornemmelse, sultmæthed, smerte, smag) Hvordan tilrettelægges samtalerne om borgerens egen oplevelse af hverdagstrivsel (LA2 eller FIT) Hvordan sikres borgerinddragelse vedr. sundhedstilstand med hensynstagen på meningssårbar? Hvordan analyseres evt. barriere for personlig hygiejne: fx manglende struktur eller mening? 18

19 Fysiske rammer Hvordan håndteres ricisi for overvældende sansestimuli i særlig grad lyd og lys? Hvordan er fællesrummene indretning, så der fx rogivende sansestimuli og skærmning Er der konfliktforebyggende indretning af fællesarealer? Hvordan søges den enkelte bolig indrettet med fokus på individuel ro- og glædegivende indretning 19