Musik og healing. Alfabølger der svinger fra 8 til 13 hertz og opstår ved øget opmærksomhed

Transkript

1 Musik og healing Lyd er den grundlæggende energi bag skabelse, tilintetgørelse og genskabelse af former. Alt består af atomare og subatomare partikler, der uden ophør er i bevægelse, og som indbyrdes påvirker hinanden, og er bestemmende for forskellige frekvens- og vibrationshastigheder. Energibølgerne som hermed skabes både de synlige og de usynlige udgør spektret af farve og lyd. Det er denne energi, der danner baggrund og trænger gennem alt i et usynligt net af energibølger, - og som når ud til selv den fjerneste del af universet og ind til selv de mindste partikler. Alt i dette net af energi bliver påvirket af tanke og lyd, og dette princip kan blandt andet anvendes i forbindelse med musik og healing. 1. Musik tilslører ubehagelige lyde og følelser. Kraften, der ligger i en tone, kan fordrive uønskede og påtrængende lyde. Principperne kan anvendes i forskellige situationer, hvor man udsættes for støj eller ubehag f.eks. hos tandlægen, i trafikken eller på jobbet. 2.Musik kan regulere hjernepotentialsvingningerne og nedsætte deres hastighed. Vores hjernesvingninger kan ændres af både musik og lyde, man selv frembringer. Den almindelige bevidsthed består af: Betabølger der svinger fra 14 til 20 hertz. Betabølger fremkommer, når vi fokuserer på daglige aktiviteter i den ydre verden, såvel som når vi oplever stærke negative følelser. Alfabølger der svinger fra 8 til 13 hertz og opstår ved øget opmærksomhed og ro. Tetabølger med en cyklus på 4 til 7 hertz skabes i perioder med kreativitet, meditation og søvn.

2 Deltabølger produceres i dyb søvn, dyb meditation og bevidstløshed med en cyklus fra 0,5 til 3 hertz. Ligesom meditation og afspændingsteknikker der er beregnet til at forene kroppen og sindet, kan musik med en puls på omkring 60 slag i minuttet få bevidstheden til at skifte fra beta- til alfaområdet og forstærke opmærksomheden og det generelle velvære, - eller endog bringe lytteren ind i tetaområdet, resulterende i ændrede bevidsthedstilstande, og måske endda i, at man opfatter andre dimensioner. Musikken frigør dybe erindringslag, og hjælper med til at skabe en dynamisk balance mellem den mere logiske venstre, og den mere intuitive højre hemisfære, et samspil der regnes for at være basis for kreativitet. 3. Musik påvirker åndedrættet. En dyb og langsom vejrtrækning er det optimale og bidrager til ro, kontrol af følelserne, en dybere tænkning og et bedre stofskifte. En kort, hurtig vejrtrækning kan føre til en overfladisk og spredt tænkning, impulsiv opførsel og en tendens til at gøre fejltagelser og komme til skade. Det viser sig, at lytter man til høj, hurtig musik efter en rolig periode med langsommere musik, kan det forårsage de sidste effekter. Med et langsommere tempo i musikken eller ved at lytte til musik med længere, langsomme lyde kan man gøre vejrtrækningen dybere og langsommere og lade sindet falde til ro. 4. Musik påvirker hjerteslaget, pulsfrekvens og blodtryk. Det menneskelige hjerteslag tilpasser sig specielt til lyd og musik. Hjerteaktionen reagerer på musikalske variabler som frekvens, tempo og styrke, og har en tendens til at blive hurtigere eller langsommere for at passe til lydens rytme. Som det forholder sig med hastigheden af vejrtrækningen, skaber et langsommere hjerteslag mindre fysisk spænding og stress, beroliger sindet og hjælper kroppen med at heale sig selv. Musikken er en naturlig pacemaker. Musik kan også forandre blodtrykket. Det viser sig, at umådeholden støj i visse tilfælde kan hæve blodtrykket med 10%. Støj udløser kroppens kamp- eller flugtmekanismer, og det forårsager, at der udløses adrenalin og noradrenalin, to hormoner, der forcerer hjertet og belaster blodkarrene. Undersøgelser viser, at musik med 2

3 en gennemsnitstakt på 55 hertz eller lavere, kan reducere det systoliske blodtryk bemærkelsesværdigt. 5. Musik formindsker muskelspændinger og forbedrer kropsbevægelser og koordination. Hørenerven forbinder gennem det autonome nervesystem, det indre øre med alle kroppens muskler. Som følge deraf påvirkes musklernes styrke, fleksibilitet og tonus af lyd og svingninger. Musik i de lavere frekvenser mellem 40 til 66 hertz resonerer generelt i den nedre del af ryggen, bækkenet, lårene og benene. Når frekvenserne i musikken øges, føles effekterne mere i den øvre brystkasse, nakken og hovedet. En undersøgelse fra universitetet i Salzburg i Østrig har f. eks. vist, at mennesker med rygsmerter havde større lindring af deres smerter, hvis de lyttede til afslappende musik og afslapningsøvelser med tale, i en kombination med fysioterapi, i forhold til patienter, som kun modtog behandlinger hos fysioterapeuten. Günther Bernatzky fra universitetet forklarer til det amerikanske tidsskrift "Natural Health", at den afslappende musik virker, fordi den beroliger nervesystemet, hvilket reducerer muskelspændinger. Forsøgspersonerne, som opnåede de forbedrede resultater, lyttede til afslappende musik i cirka 30 minutter hver dag inden sengetid. 6. Musik påvirker kropstemperaturen. Alle lyde og al musik udøver en hårfin indflydelse på vores kropstemperatur og derfor også på vores evne til at tilpasse os varme- og kuldeforandringer. Høj musik med en stærk rytme kan få kropsvarmen til at sige nogle få grader, mens blød musik med en svag rytme kan få den til at falde. Musikken kan gøre dette ved at påvirke blodcirkulationen, pulsslagene, vejrtrækningen og svedafsondringen. 7. Musik kan forhøje endorfinniveauet. Endorfiner er hjernens egne opiater, og adskillige nyere undersøgelser tyder på, at endorfiner kan mindske smerte og fremkalde en naturlig euforisk tilstand. Naturlige euforiske tilstande eller højdepunktsoplevelser modvirker stress og smerte og hæver 3

4 niveauet for T-celler, lymfocytterne, der forstærker det naturlige immunforsvar. 8. Musik kan regulere stressrelaterede hormoner. Det viser sig, at niveauet af stresshormoner i blodet sænkes betydeligt hos mennesker, der lytter til afslappende musik. I nogle tilfælde kan det endog afløse behovet for medicinsk behandling. 9. Musik kan forstærke immunfunktionen. Når kroppen har succes med at modstå sygdomme, skyldes det at systemet er i balance. Blodet, lymfen og andre væsker cirkulerer som de skal; og leveren, milten og nyrerne opretholder deres overordnede integritet. Forskning i immunologi tyder på, at en utilstrækkelig mængde ilt i blodet kan være hovedårsagen til nedsættelse af immunforsvaret og til degenerationssygdomme. Visse typer musik kan faktisk ilte cellerne og forøge lymfecirkulationen. En undersøgelse på Michigan State University 1993 viser, at ved at lytte til musik i blot 15 minutter, blev niveauet for interleukin (IL- 1) forøget i blodet fra 12,5 til 14%. Interleukiner er i familie med proteiner og er forbundet med blod- og blodpladeproduktionen, lymfocytstimulation og den cellulære beskyttelse. Man konkluderede, at musik, man selv foretrækker, kan fremkalde en dyb, positiv, følelsesmæssig oplevelse, der kan udløse afgivelse af hormoner, som kan medvirke til en formindskelse af de faktorer, der forstærker sygdomsprocessen. 10. Musik forandrer vores rumopfattelse. Musik kan forbedre hjernens evne til at opfatte den fysiske verden, danne mentale billeder og genkende variationer af forskellige ting. Med andre ord kan den indvirke på den måde, vi oplever rummet omkring os. Langsom musik indeholder mere rum end hurtig musik. 11. Musik forandrer vores tidsopfattelse. Vi kan vælge musik, der sætter vores tempo ned, eller sætter det op. I nogle tilfælde kan musik endda få det til at virke som om tiden står stille. 4

5 12. Musik kan styrke hukommelsen og indlæringsevnen. Musikken forlænger vores udholdenhed fysisk og psykisk. Når vi f.eks. læser, så forstærker musikken evnen til at huske stavemåder, poesi og udenlandske ord. 13. Musik kan øge produktiviteten. Undersøgelser om helbred og hukommelse i arbejdsmiljøer har ændret den måde hvorpå musikken anvendes på arbejdspladser. I en undersøgelse på University of Washington af 90 mennesker der kopierede og redigerede et manuskript, at hastigheden øgedes med 21,3 % hos den gruppe, der lyttede til let klassisk musik. Til sammenligning forbedredes færdighederne kun med 2,4 % hos dem, der lyttede til en populær radiosender. 14. Musik stimulerer fordøjelsen. Forskere på John Hopkins har opdaget, at rockmusik får folk til at spise hurtigere og spise større mængder mad, mens klassisk musik får dem til at spise langsommere og konsumere mindre. 15. Musik fremmer udholdenheden. Siden kulturens og civilisationens fødsel, har mennesket arbejdet til akkompagnement af sange og musik. Musik fremmer modstandskraften og udholdenheden. Brugen af et stærkt taktslag omkring 90 pr. minut giver styrke, især hvis den kombineres med fysiske øvelser, såsom at spadsere, danse eller endog cykle. 16. Musik kan fremkalde følelse af tryghed og velvære. Tryg musik er ikke nødvendigvis smuk, langsom eller romantisk. Det er simpelthen musik, der er som en havn, hvor lytteren kan søge tilflugt. Hver generations populærmusik lader ikke blot dens kollektive bekymringer komme til orde, men skaber også et lydmæssigt tilflugtssted. 17. Musik danner smukke krystaller i vand. Den japanske videnskabsmand Masuru Emoto har ved hjælp af en speciel teknik belyst og fotograferet, at spiller man smuk musik 5

6 for vand, danner det pragtfulde krystaller. Krystallernes skønhed er for Emoto et direkte vidnesbyrd om vandets helbredstilstand. F.eks. danner vand der kommer fra høje bjerge eller hellige kilder, krystaller af lysende skønhed, mens forurenet vand næsten har mistet evnen til at danne krystaller. Den menneskelige krop består af ca. 75 % vand, og det er nærliggende at forestille sig, at vandet i vores legeme besidder samme evne, således at harmonisk musik genopbygger helbredende og healende energistrukturer i os. 18. Musik påvirker blodcellerne. Forskning udført af lydterapeuter og biologer viser, at forskellige frekvenser på toneskalaen ændrer de røde blodlegemers farve og form. For eksempel gør tonen C cellerne længere, tonen E gør dem kugleformede og tonen A ændrer cellernes farve fra rød til rosa. Cancerceller er som regel væsentlig større end raske celler, og de dør ved HZ (Er lig med tonen A - H over det oktavforhøjede C). Det giver mulighed for at benytte lydterapi til at forstærke de raske celler og destruere de syge celler. I Indien betragtes både musik, malerkunst og drama som guddommelig kunst. Brahma, Vishnu og Shiva, den evige Treenighed, var de første musikere. Shiva i sit aspekt som Nataraja, den guddommelige danser, har ifølge skriften udarbejdet de uendeligt mange rytmeformer i den kosmiske dans, der skaber, bevarer og tilintetgør universet, mens Brahma og Vishnu slog takten. Brahma med bækkenets klang og Vishnu med den hellige mridanga eller tromme. Saraswati, visdommens gudinde, symboliseres som spillende på vina en, moder til alle strengeinstrumenter. Krishna, vises i hindukunst med en fløjte; på den spiller han den melodi, der kalder menneskesjælene tilbage til deres sande hjem. Behandlere inden for den traditionelle kinesiske lægekunst og filosofi er enige og lærer, at hver enkelt celle i kroppen er endepunktet for et 6

7 lille hårkar og en meridian, der samler blod, energi og bevidsthed. I overensstemmelse med energiens svingnings-mønster modtages lyd og billeder, som arkiveres og transmitteres gennem alle organiske strukturer og funktioner (ikke kun gennem hjernen). Det betyder at smertefulde følelser og oplevelser låses fast i kroppen, indtil de frigøres af korrigerende og healende energier/svingninger. I den forbindelse er det interessant at erindre sig, at alt selv vores såkaldte fysiske virkelighed i realiteten er energi (= svingninger = lyd/ord = musik). De nævnte eksempler viser os musikkens kraft til at føre os tilbage til healingssystemer, der kommer indefra og til at hjælpe os med at få forbindelse til livets dybere rytmer, planer og dimensioner. Kildemateriale: Don Campell, Masaru Emoto, Troi Leonard og Susanna Ehdin 7