Anerkendende, understøttende

Transkript

1 Anerkendende, understøttende kommunikation Temaeftermiddag 26. Oktober

2 Understøttende kommunikation Hvilke barrierer kan der være, for at patienten kan modtage relevant information fra sundhedspersonalet, og hvad fremmer en anerkendende samtalekultur i praksisfeltet? Kognitionspsykologiske og neuropsykologiske perspektiver. 2

3 Noradrenalin/adrenalin (neurotransmitter/hormon) Fremmer kamp-flugt adfærd Giver højt arousalniveau Øger opmærksomheden (ved moderat niveau omvendt ved stærkt forhøjet niveau.) Nedtoner baggrundsstøj og dæmper den neurale aktivitet i neocortex, som er irrelevant for den bestemte opgave (ved moderat niveau omvendt ved stærkt forhøjet niveau.) 3

4 Noradrenalin/adrenalin, fortsat Øger evnen til at bearbejde information (ved moderat niveau omvendt ved stærkt forhøjet niveau.) Forstærker hukommelsesspor (ved moderat niveau omvendt ved stærkt forhøjet niveau.) Øger angstniveau Øger irritabilitet Øger årvågenhed Øger angrebsadfærd 4

5 Adrenalin og noradrenalin, fortsat Øger hjertets frekvens og kontraktionskraft, hvilket gør hjertet i stand til at pumpe større mængde blod til kroppen Ændrer den regionale blodgennemstrømning, så der pumpes mere blod gennem den arbejdende skeletmuskulatur, hjerte og hjernen, mens der løber mindre gennem indvoldene. Dette tjener til at øge musklernes arbejdskapacitet og har også den virkning at muskeltonus øges Udvider lungebronchierne, hvilket giver en større kapacitet i lungerne og dermed bedre iltning af blodet. Samtidig øges respirationsfrekvensen Øger frigørelse af glukose til blodet, hvilket øger mængden af glukose, som cellerne (overvejende hjernen og nervesystemet) kan bruge til energidannelse 5

6 Adrenalin og noradrenalin, fortsat Øger nedbrydningen af fedtlagrene i fedtvæv, hvilket medfører en højere koncentration af fedtsyrer i blodet. Energi frigjort ved oxydering af fedt bruges til produktion af energi, og på den måde reduceres forbruget af glukose Udvider pupillerne i øjnene, hvilket giver øjnene bedre mulighed for at lys og dermed informationer kan opfanges Kontraherer de perifere blodkar, hvilket betyder at blodtrykket stiger Øger svedsekretionen Stimulerer reticulærsubstansen(et aktiveringssystem) i hjernestammen, så individets årvågenhed, agtpågivenhed og beredskab stiger 6

7 Cortisol(hormon) Oplevelsen af stress bestemmer stressniveauet og dermed hvor meget ekstra cortisol, der udskilles. Cortisol forbereder organismen på langtidsstress Formindsker serotonin- og noradrenalinniveauet og derved forstyrres humørbalancen og følelsen af velvære Cortisoli store mængder virker neurotoksiskog kan især skade hippocampus Cortisolreceptorer hæmmes af dopamin 7

8 Cortisol, fortsat Øger protein-og fedtnedbrydningen i kroppen. Aminosyrerne omdannes til glucoseog fedtsyrerne anvendes til energiproduktion. Derved øges glukosekoncentrationen i blodet Forstærker adrenalin og noradrenalinsvirkninger, spec. den blodtrykshævende virkning Har en anti-inflamatoriskeffekt, da det reducerer tilstrømning af hvide blodlegemer til betændelsessteder. Desuden reducerer det antallet af lymfocytter, der cirkulerer i blodet, samtidig med at lymfoidtvæv reduceres. Dette medfører reduceret antistofproduktion og dermed en hæmning af immunsystemet. 8

9 Dopamin(neurotransmitter) Dopamin spiller en vigtig rolle ift. Belønningsadfærd Nysgerrighed Positive følelser (forventning, at glæde sig til noget) Positivt og interessefyldt engagement med omverdenen Aktiveres ved let stress Ved overaktivitet (for højt niveau) tvangstanker hyperaktivitet aggressivitet psykose 9

10 Dopamin, fortsat Ved for lavt niveau følelse af meningsløshed, sløvhed, ubehag, manglende motivation Når dopaminreceptorer svækkes opstår Parkinsonisme (rysten, stive muskler, nedsat evne til viljesbestemte bevægelser). Ved alle former for tvangsmæssigt begær (overspisning, rygning, ludomani, stofmisbrug osv.) er der forstyrrelser i dopaminkoncentrationen. Dopaminniveauet stiger ved responce på naturlige belønninger som f.eks. lækker mad, seksuel stimulation og ved alle glædesfyldte følelsesmæssige arousaltilstande. 10

11 Serotonin(neurotransmitter) Bidrager til alle aspekter af adfærd og kognition Stabiliserer perseptuelleog kognitive informationer Hæmmer aggressiv adfærd Fremmer social adfærd Hæmmer noradrenalinsvirkning (nøglen til stabil affektregulering) Sorg og ubehag nedsætter niveauet af serotonin Omsorg øger niveauet af serotonin 11

12 Stessog antistress Det endogene opioidsystemet udløser antistressresponce generel beroligende indflydelse på negativ arousal regulerer smerte, glæde, belønningsresponce Stressresponcesystemet aktiverer stressresponce (noradrenalin/adrenalin ) 12

13 Opioider(peptidhormon) f.eks. endorfin og enkefalin. Har en antiaggressiv funktion Hæmmende effekt på separationsstress Aktiverer dopaminsystemet Højt niveau giver sikker følelse Lavt niveau udløser tilknytningsadfærd og søgen efter omsorg og tryghed Formindsker stresshormonernes styrke Giver følelse af glæde, eufori, velbehag 13

14 Opioider, fortsat Opioidudløsningkan igangsættes ved f.eks. hårdt fysisk arbejde, søde sager (slik, chokolade) og seksuel stimulation, moderlig omsorg, positive ansigtsudtryk, leg, tæt fællesskab, at lytte til god musik og andre glædesfyldte aktiviteter. Kan også udløses ved smerte, stress og frygt samt ved selvskadende adfærd. 14

15 Oxitosin(hormon) Skaber en varm og let, kærlig følelse (tilskyndelse til partilknytning) Skaber ro til sociale samspil og tilknytningsdannelse Støtter etablering af venskaber (kærlige relationer) Igangsætter selvberoligende adfærd (nedsætter aktivitet i det sympatiske nervesystem og øger aktivitet i det parasympatiske nervesystem). Beroligende og antiaggressivt virkende hormon (kvinder har flere oxytosinreceptorer end mænd ) Antistress-effekt 15

16 Oxitocin, fortsat Oxitosinniveauetøges ved berøring og varme, beroligelse, trøst, rare ansigtsudtryk, beroligende stemme m.m. Kan også fremkaldes gennem indre forestillingsbilleder eller tanker, der opstår gennem præfrontal cortex, som vedrører situationer, der tidligere har udløst oxitosin. Oxitosin kan forstærke opiodisystemets sensitivitet. Hvor oxytosinudløser behov for social tilknytning, udløser opioidden lystfyldte og behagelige følelse ved at være sammen. Både oxitosinog opioidhar indflydelse på skabelse af familieværdier og kan reducere irritation og aggressivitet. 16

17 Kilde: Hjerne, samhørighed, personlighed. Introduktion til Neuroaffektivudvikling. Susan Hart. Hans Reitzels Forlag,