Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse

Transkript

1 Aalborg Universitet Rektor Finn Kjærsdam Pernille Lykkegaard Jensen Sendt pr. Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende kandidatuddannelse i turisme Akkrediteringsrådet har akkrediteret kandidatuddannelsen i turisme positivt. Rådet har truffet afgørelsen på baggrund af den vedlagte akkrediteringsrapport, som ACE Denmark har udarbejdet. Det er rådets faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens relevans og kvalitet er opfyldt tilfredsstillende. Rådet har vurderet uddannelsen ud fra de kriterier for relevans og kvalitet, som fremgår af akkrediteringsbekendtgørelsen 1 og Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser, 2. udgave, 1. februar Dato for rådsmøde: 8. februar 2013 Akkrediteringsperioden gælder til: 31. marts 2019 Akkrediteringsrådet 7. marts 2013 ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Studiestræde København K Telefon Telefax E-post [email protected] Netsted CVR-nr Sprog: Uddannelsen udbydes på engelsk. Udbudssted: Aalborg og København. Censorkorps: Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for internationale studier. Uddannelsen udbydes: Uddannelsen udbydes ikke på andre universiteter. Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon E-post [email protected] Ref.-nr. 12/ Styrelsen for Universiteter og Internationalisering har 27. februar 2013 truffet afgørelse (vedlagt) om uddannelsens titel, takstindplacering, normeret studietid og maksimumramme: Dansk titel: Cand.mag. i turisme Normeret studietid: 120 ECTS Engelsk titel: Master of Arts (MA) in Tourism Takst: Heltidstakst 1 Aktivitetsgruppekoden er Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen). Side 1/2

2 Maksimumramme: Der er hverken fastsat en maksimum- ramme af universitetet eller af ministe- riet. Danmarks Statistik: UDD 6455 AUDDD 6455 Andre oplysninger såsom adgangskrav, udvælgelseskriterier og tekst till uddan- jf. nelsesguiden fremgår af akkrediteringsrapporten. Rådet har på baggrund af styrelsenss afgørelse godkendt jeres uddannelse, universitetslovens 3, stk I er velkomne til at kontakte direktør Anette Dørge Jessen på aceden- [email protected], hvis I har spørgsmål eller behov for mere information. Med venlig hilsen ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen Søren Barlebo Rasmussen Formand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Jessen Direktør ACEE Denmark Bilag: Kopi af styrelsens afgørelse Kopi af akkrediteringsrapport Dette brev er også sendt til: Børne- og Undervisningsministeriet Danmarks Statistik Styrelsen for Universiteter og Internationalisering 2 Lovbekendtgørelse nr. 695 af 22. juni (universitetsloven). Side 2/ 2

3 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Aalborg Universitet Styrelsen for Universiteter og Internationaliserings afgørelse vedrørende eksisterende kandidatuddannelse i turisme ved Aalborg Universitet Akkrediteringsrådet har på rådsmødet den 8. februar 2013 behandlet Aalborg Universitets ansøgning om akkreditering og godkendelse af en eksisterende kandidatuddannelse i turisme. Akkrediteringsrådet har akkrediteret uddannelsen positivt. ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen sendte ved brev af 14. februar 2013 Rådets indstillinger om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel, normeret studietid og eventuelle maksimumsrammer for tilgangen m.v. Styrelsen for Universiteter og Internationalisering har truffet følgende afgørelse i sagen: Kandidatuddannelsen i turisme skal godkendes efter reglerne i bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), som ændret ved bekendtgørelse nr. 429 af 10. maj 2012, herunder februar 2013 Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Bredgade København K Telefon Telefax E-post [email protected] Netsted CVR-nr Sagsbehandler Anders Bau Truelsen Telefon E-post [email protected] Ref.-nr. 13/ Ad titel: Efter reglerne i uddannelsesbekendtgørelsens 18, stk. 1 og nr i bilag 1, fastlægges uddannelsens titel til: Dansk: Engelsk: Cand.mag. i turisme Master of Arts (MA) in Tourism Ad normeret studietid: Efter reglerne i uddannelsesbekendtgørelsens 17, fastlægges uddannelsens normering til 120 ECTS-point. Ad tilskudsmæssig indplacering: Kandidatuddannelsen indplaceres til heltidstakst 1. Aktivitetsgruppekoden er Styrelsen kan endvidere oplyse, at der til brug for indberetning til Danmarks Statistik er fastsat følgende koder: Danmarks Statistik: UDD 6455 AUDD 6455 Side 1/2

4 Ad eventuel maksimumramme for tilgang: Styrelsen ønsker ikke at fastsætte en maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen. Universitetet bestemmer derfor selv efter reglerne om frit optag, hvor mange studerende der optages på uddannelsen, jf. 8, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 213 af 21. februar 2012 om adgang m.v. til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen). Styrelsen har noteret sig, at universitetet ikke har fastsat en maksimumramme. Herudover kan vi meddele følgende: Ad sprog: Vi har noteret os, at uddannelsen udbydes på engelsk. Vi bemærker hertil, at det fremgår af kandidatadgangsbekendtgørelsens 6, stk. 1, at hvis en uddannelse eller væsentlige dele heraf udbydes på engelsk, skal ansøgeren senest inden det tidspunkt, der er fastsat for studiestarten, dokumentere kundskaber i engelsk svarende til mindst engelsk B-niveau. Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Styrelsen bemærker i øvrigt, at universitetets generelle minimumskrav til engelskkundskaber på engelsksprogede uddannelser af hensyn til de studerendes retssikkerhed skal fremgå af universitetets hjemmeside. Ad tilknytning til censorkorps: Vi har noteret os, at uddannelsen tilknyttes censorkorpset for internationale studier. Ad udbudssted: Vi har noteret os, at uddannelsen udbydes på universitetets campus i både Aalborg og København. Styrelsen bemærker hertil, at der er tale om to uddannelser. Med venlig hilsen Anders Bau Truelsen Fuldmægtig Side 2/2

5 Kandidatuddannelse i turisme Aalborg Universitet Turnusakkreditering

6 Turnusakkreditering, Publikationen er udgivet elektronisk på 2

7 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling... 7 Grundoplysninger for kandidatuddannelsen... 7 Kandidatuddannelsens kompetenceprofil... 8 Kandidatuddannelsens struktur... 9 Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet. 14 Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen Bilag 1: Institutionens system for kvalitetssikring Indstilling til UI for kandidatuddannelsen Særlige forhold

8 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af akkrediteringspanelet på baggrund af en dokumentationsrapport, udarbejdet af universitetet. Desuden har akkrediteringspanelet haft møder med repræsentanter for uddannelserne, hvor dele af dokumentationsrapporten er blevet uddybet. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af akkrediteringspanelets faglige vurdering. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr af 12. december 2009 (akkrediteringsbekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrapporten består af fem dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen - Indstilling til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering - Legalitetskontrol Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling træffer Styrelsen for Universiteter og Internationalisering (UI) afgørelse om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UI-forhold). 4

9 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Som en del af sagsbehandlingen er der nedsat et akkrediteringspanel, der er sammensat, så det har viden om og erfaring med: Uddannelse inden for hovedområdet Forskning inden for turisme Undervisning og uddannelsesplanlægning inden for turisme Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforhold inden for området Akkrediteringspanelet for kandidatuddannelsen i turisme består af: Kernefaglig ekspert Rektor og professor Jesper Falkheimer, Lunds Universitet Ph.D., Professor i strategisk kommunikation. Falkheimer har siden 2011 været rektor for Campus Helsingborg, Lunds Universitet. Dette campus dækker en række uddannelsesområder og har ca studerende. Fra var han leder for School of Arts and Communication på Malmö University College. Hans baggrund er inden for medie- og kommunikationsstudier. Han er en internationalt anerkendt forsker inden for forskellige områder inden for strategisk kommunikation (e.g. crisis communication, media regionalization, place branding and organizational communication). Falkheimer er bestyrelsesmedlem i Gullers Group (PRfirma, Stockholm) og Swedish Association of Communication Professionals (Stockholm). Han har desuden tidligere erfaringer som freelanceskribent og kommunikationskonsulent. Aftagerrepræsentant International Marketing Director Birgitte Arendsdorf Olsen, Wonderful Copenhagen Cand.ling.merc fra CBS (2004). Har siden 2004 arbejdet med turisme som Area Manager i Wonderful Copenhagen ( ), først med ansvaret for Sverige og Norge og senere ansvarlig for marked UK, Frankrig, Spanien og US. Senere som Marketing Manager hos VisitDenmark i London ( ) med ansvaret for leisure marketing i UK og Irland. Efterfølgende Marketing Manager i Wonderful Copenhagen ( ) med ansvaret for forretningsområdet city break. Siden 2011 marketingchef med ansvaret for marketing af København på alle internationale markeder inden for områderne city break, internationale møder og incentives og tiltrækning af internationale flyruter til København. Er ligeledes ansvarlig for fundraising og samarbejde mellem turismens parter i Hovedstadsregionen, Visit Denmark og internationale samarbejdspartnere. Studerende Simon Keun Chan Laursen, stud.negot., SDU BA i negot.,spansk/ba in International Business and Modern Languages, Spanish, Syddansk Universitet. 1 års praktik på Danmarks Handelskontor (Udenrigsministeriet) i Barcelona. Datoer i sagsbehandlingen Dokumentationsrapport modtaget 2. juli 2012 Eventuel indhentning af supplerende dokumentation 12. december 2012 beskæftigelsestal fra Styrelsen for Universiteter og Internationalisering. Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 20. november

10 Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 14. december 2012 Høringssvar modtaget 10. januar 2013 Høringsprocessen har ikke medført ændringer i kriterievurderinger eller indstilling. Sagsbehandling afsluttet 24. januar 2013 Dato for Akkrediteringsrådets møde 8. februar

11 Indstilling Indstilling Kriterievurderinger Positiv akkreditering Tilfredsstillende Betinget positiv akkreditering Delvist tilfredsstillende Afslag på akkreditering Ikke tilfredsstillende Begrundelse Kandidatuddannelsen i turisme på Aalborg Universitet indstilles til positiv akkreditering. Uddannelsen vurderes på tilfredsstillende vis at opfylde alle akkrediteringskriterierne. Indstillingen sker på baggrund af en samlet vurdering af uddannelsens kvalitet og relevans. Det vurderes, at universitets er i løbende dialog med aftagere og dimittender, og at dimittenderne får relevant beskæftigelse efter endt uddannelse. Uddannelsen baserer sig på et tilstrækkeligt forskningsmiljø inden for fagområdet. Der er sammenhæng mellem uddannelsens titel og kompetenceprofil. Kompetenceprofilen afspejler endvidere kvalifikationsrammens niveau for kandidatuddannelser, og der er sammenhæng mellem kompetenceprofilen og fagelementernes læringsmål. Endelig er det vurderingen, at institutionen har nogle velbeskrevne kvalitetsprocedurer og at der er en velfungerende praksis for kvalitetsudvikling på uddannelsesniveau. Grundoplysninger for kandidatuddannelsen Udbudssted Aalborg og København Sprog Engelsk Hovedområde Det humanistiske hovedområde Grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år Optagne Indskrevne Fuldførte Tilvalgsstuderende

12 Kandidatuddannelsens kompetenceprofil De overordnede mål for tilegnelse af viden og forståelse er, at den studerende: skal have viden inden for uddannelsens centrale fagområder: forbrugerstudier, markedskommunikation, interkulturel kommunikation, organisation og ledelse, turismepolitik og erhvervsudvikling i en turismekontekst skal kunne forstå og på et videnskabeligt grundlag reflektere over uddannelsens centrale fagområder samt kunne identificere problemstillinger inden for disse, som kan behandles på et videnskabeligt grundlag. De overordnede mål for tilegnelse af færdigheder er, at den studerende: skal kunne vurdere og vælge blandt teorier og metoder inden for uddannelsens fagområder og på et videnskabeligt grundlag opstille analysemodeller i relation til turismerelaterede problematikker selvstændigt, systematisk og kritisk gennem anvendelse af videnskabelig teori og metode skal kunne analysere videnskabelige problemstillinger og identificere og udvikle løsningsmodeller i relation til turisme skal kunne formidle forskningsbaseret viden og diskutere professionelle og videnskabelige problemstillinger med både fagfæller og ikke-specialister om turismefaglige problemer. De overordnede mål for tilegnelse af kompetencer er, at den studerende: skal kunne designe, implementere og evaluere udviklingsprojekter inden for turisme og på den basis rådgive om udviklingen på turismeområdet skal kunne igangsætte og gennemføre fagligt og tværfagligt samarbejde i relation til turismemæssige problematikker og på den basis demonstrere professionelt indsigt og ansvar selvstændigt skal kunne fortsætte egen kompetenceudvikling inden for uddannelsens fagområder. (Studieordning, s. 5) 8

13 Kandidatuddannelsens struktur (Studieordning, s. 8) 9

14 Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 1 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Dialog med aftagerpanel og aftagere I 2009 nedsatte universitetet et fælles aftagerpanel for bacheloruddannelserne i engelsk hhv. spansk sprog og internationale studier og kandidatuddannelserne i turisme samt kultur, kommunikation og globalisering oprettet. I januar 2011 fik turismeuddannelsen sit eget aftagerpanel. Panelet mødes en gang om året og har fem eksterne medlemmer fra følgende virksomheder: Billetkontoret Aalborg Zoo Visit Denmark Midtjysk Turisme Liberty International Scandinavia (Bilag 1a) Aftagerpanelet har i den nuværende sammensætning holdt to møder (april 2011 og maj 2012), og referater fra møderne er vedlagt som bilag (Bilag 1c og 1d). Næste møde holdes i foråret (Dokumentationsrapport, s. 3) Referater af panelmøderne bliver sendt til fakultetet. Studienævnsformanden fungerer som formand for panelet, mens dekanen godkender paneldeltagerne (Dokumentationsrapport, s. 2). Dagsordenen for møderne omfatter forhold vedrørende uddannelsernes indhold og form, studieordningsændringer, aftagernes forventninger til de uddannede kandidater sammenholdt med det indhold, studienævnet har givet uddannelsen, studiemiljø og aftagerpanelets forslag til forbedringer af uddannelsen. (Dokumentationsrapport, s. 3) Universitetet redegør for anvendelsen af dialogen med aftagerpanelet med to eksempler: På baggrund af mødet i april 2011 var der blandt aftagerne stor tilfredshed med det projektorienterede forløb på 9. semester, men det blev foreslået, at man også kunne integrere flere praksiselementer på 7. og 8. semester i form af projektledelse og flere gæsteforelæsninger. Som følge af dette har man indført flere gæsteforelæsninger på netop disse semestre, og i efteråret 2012/foråret 2013 bliver alle studerende tilbudt et kursus i projektledelse, der udbydes centralt på universitetet. På mødet i maj 2012 blev forskellige initiativer til bedre integration af udenlandske studerende diskuteret. Fra efteråret 2012 indføres en såkaldt buddy - ordning i introduktionsforløbet på 7.semester, hvor danske og udenlandske studerende to og to skal arbejde sammen om forskellige faglige opgaver. Universitetet nævner desuden en række mere uformelle aftagerkontakter: Den tilknyttede forskningsenhed (Tourism Research Unit) udfører jævnligt analyseopgaver i samarbejde med danske turismeaktører. (Dokumentationsrapport, s. 3) På uddannelsens 8. semester gennemfører de studerende et innovationsforløb i samarbejde med en turismedestination, hvor hele årgangen får til opgave at udvikle et innovativt forslag til udvikling. Universitetet skriver, at de studerende eksempelvis har arbejdet med gastronomisk turisme for destination Nordsjælland, helårsturisme i Skagen og destinationsudvikling for Ljubljana. (Dokumentationsrapport, s. 4) 10

15 19 ud af 45 specialestuderende i foråret 2012 skriver projekter med eksterne samarbejdspartnere. Desuden vælger 90 % af de studerende på 9. semester at tage et projektorienteret forløb i en virksomhed. (Dokumentationsrapport, s. 4) Akkrediteringspanelet vurderer dog, at der ikke er systematiske procedurer for opsamling af og opfølgning på denne viden opsamlet gennem de mere uformelle kanaler hos ledelsen. Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at institutionen er i løbende dialog med aftagerpanelet. Akkrediteringspanelet vurderer, at dialogen anvendes i sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet. Dialog med dimittender Uddannelsens formelle dialog med dimittender foregår gennem den centrale kandidatundersøgelse, som AAU s Karrierecenter udfører. 40 dimittender fra turisme har deltaget i undersøgelsen2011, hvilket giver en svarprocent på 24,5 % (jf. bilag 1e). Universitetet peger selv på, at grunden til den relativt lave svarprocent bl.a. skal findes i det forhold, at kandidatundersøgelsen alene foretages på dansk blandt danske dimittender, som kun udgør ca.50 % af uddannelsens dimittender. Undersøgelsen giver således alene et indblik i de danske dimittenders arbejdsmæssige forhold samt vurdering af uddannelsen. (Dokumentationsrapport, s. 6) Ledelsen gav på mødet udtryk for, at man havde forsøgt at få Karrierecenteret til også at udføre undersøgelsen på engelsk, men at dette ikke var lykkedes endnu. Undersøgelsen er vedlagt som bilag (Bilag 1e), og universitetet skriver overordnet om resultaterne på uddannelsesniveau, at 71 % af de adspurgte mener, at deres nuværende job ligger inden for uddannelsens fagområde eller i direkte forlængelse af deres speciale. 23 % mener, at jobbet kræver generelle faglige kompetencer fra deres universitetsstudium. 79 % af dimittenderne mener, at de i høj grad eller nogen grad generelt er godt rustede til arbejdslivet. (Dokumentationsrapport, s. 7) Universitetet redegør for anvendelsen af dimittenddialogen med to eksempler: Dimittendernes har som aftagerne haft et ønske om flere praktiske værktøjer/cases. Derfor tilbyder universitetet i efteråret 2012/foråret 2013 sine studerende deltagelse i et kursus i projektledelse udbudt som fælles valgfag på Aalborg Universitet. Desuden vil underviserne være opmærksomme på at integrere flere caseopgaver i undervisningen. Studienævnet er opmærksom på behovet for mere og bedre information omkring karrieremuligheder, hvilket bl.a. har ført til tilbud om deltagelse i et jobstrategiprojekt for de studerende på turisme i 2012/2013 (Dokumentationsrapport, s. 7) Panelet bemærker kritisk, at dimittendundersøgelsen kun dækker de danske studerende, der udgør omkring halvdelen af de studerende. Panelet anerkender dog, at ledelsen har opmærksomhed på problemet (jf. kriterium 5). Dimittenderne har desuden mulighed for at melde sig ind i alumnenetværket KandidatNet. Turismealumnerne er dog ifølge universitetet ikke særligt aktive i dette netværk. Universitetet har derfor spurgt en gruppe 10. semester-studerende om deres ønsker til et alumnenetværk. Deres ønsker er ifølge universitetet integreret i et forsøg på at nå de studerende gennem en gruppe på LinkedIn. Denne gruppe havde i juni medlemmer. (Dokumentationsrapport, s. 4) Panelet vurderer, at kontakten med dimittenderne i dette forum endnu ikke har givet ledelsen en viden og information om dimittenderne, der kan anvendes i udviklingen af uddannelsen. Akkrediteringspanelet bemærker, at størstedelen af respondenterne i kandidatundersøgelsen nævner, at de efterspørger mere økonomisk/forretningsmæssig forståelse. Panelet anerkender, at ledelsen på besøget begrundede, at de ikke har valgt at prioritere dette emne så højt som andre emner, da uddannelsens indhold bør følge uddannelsens humanistiske kerne. Panelet bemærker dog til dette, at en yderligere ledelsesmæssig præ- 11

16 cisering af, hvad uddannelsens kerne er, eventuelt vil kunne bidrage til en større viden om dette hos de studerende. Akkrediteringspanelet vurderer samlet, at institutionen i tilstrækkelig grad er i løbende dialog med uddannelsens dimittender, og at dialogen med uddannelsens dimittender anvendes til sikring og udvikling af uddannelsens relevans og kvalitet. Beskæftigelse Beskæftigelsen sammenlignet med hovedområdet på landsplan er: År/Ledighed Turisme Landsgennemsnittet for Humaniora % 6 % % 10 % % 10 % Tabel udarbejdet af ACE Denmark på baggrund af tal fra Styrelsen for Universiteter og Internationalisering (12. dec. 2012). Akkrediteringspanelet vurderer, at ledigheden har nogle udsving. I 2009 var ledigheden høj, men mindre end dobbelt så høj som på hovedområdet på landsplan. Desuden faldt ledigheden året efter. Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at uddannelsens dimittender finder beskæftigelse eller videreuddanner sig i et omfang, der er på niveau med øvrige dimittender fra samme hovedområde. Relevant beskæftigelse Som beskrevet ovenfor, mener 71 % af respondenterne, at deres nuværende job ligger inden for uddannelsens fagområde eller i direkte forlængelse af deres speciale. 23 % mener, at jobbet kræver generelle faglige kompetencer fra deres universitetsstudium. (Dokumentationsrapport, s. 7) Desuden gengiver universitetet en liste over de jobfunktioner, de beskæftigede brugte nogen eller meget tid på i deres nuværende job (andel af dimittender i parentes): Administration og sekretariatsfunktioner (57 %) Strategisk kommunikation og formidling (42 %) Analyse og/eller evaluering (39 %) Markedsføring og reklame (39 %). Projektledelse (38 %) Formidling og kommunikation(tv, radio, forlag, avis etc.) (37 %) Rådgivning/vejledning (35 %) Udviklingsopgaver (32 %) IT (projektledelse, support, udvikling, implementering, mv.) (21 %) Uddannelses- og undervisningsopgaver (15 %). Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens dimittender finder relevant beskæftigelse Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s. 2-8 Bilag: 1a: Kommissorium for aftagerpanel 12

17 1b: Aftagerpanelet for turisme 1c: Mødereferat for aftagerpanelet, d: Mødereferat for aftagerpanelet, e: Kandidatundersøgelsen 2011, Delrapport for Studienævnet for Tværkulturelle Studier 1f: Program for Karrieredag

18 Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Kriterium 2 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Uddannelsen udbydes både i Aalborg og København. Forskningsgruppen Tourism Research Unit (TRU) udgør det bagvedliggende forskningsmiljø. Forskningsgruppen TRU består i alt af seks fastansatte VIP ere, der har deres primære forskningsområde inden for turisme, to fastansat VIP er som har sit sekundære forskningsområde inden for turisme og fem ph.d.-studerende. (Bilag 2h) På Aalborg Campus er der en professor, 2 lektorer, 2 adjunkter og et par ph.d.-studerende tilknyttet uddannelsen. På København Campus er der en lektor, en adjunkt, en ph.d.-studerende og en række eksterne undervisere tilknyttet uddannelsen Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer De tilknyttede VIP er er fysisk placeret på to campusser. Universitetet redegør for, at der eksisterer et fælles forskningsmiljø bag uddannelsen, som resulterer i en række forskningsseminarer, fælles forskningsprojekter og -publikationer samt projektansøgninger (jf. aktivitetsplan for Tourism Research Unit, bilag 2g). (Dokumentationsrapport, s. 8) På mødet med underviserne blev det bekræftet, at den detaljerede planlægning af undervisningen foregår på den enkelte campus, men at der løbende foregår en koordination mellem tilrettelæggerne og de fagansvarlige på tværs af campusserne. Desuden opregner universitetet sammenhængen mellem de enkelte moduler, forskningsområderne og de enkelte forskere. Et uddrag fra denne oversigt ses nedenfor. Der er en ansvarlig for hvert fagmodul placeret på hver campus, hvorfor der er nævnt to navne i dette felt. En tilsvarende sammenligning er lavet for alle uddannelsens moduler. 14

19 (Dokumentationsrapport, s. 8-9) Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem forskningsområder knyttet til uddannelsen og uddannelsens fagelementer. Uddannelsens tilrettelæggere Universitetet skriver generelt om tilrettelæggelsen af uddannelsen, at udviklingen foregår på flere niveauer: Studienævnet for Tværkulturelle Studier godkender semesterplanen, som er udviklet af semesterkoordinatorerne på de to campusser, og som angiver de overordnede faglige og økonomiske rammer for undervisningen og vejledningen på det enkelte semester. Semesterkoordinatorerne er ansvarlige for skemalægning, vejlederfordeling, karrierearrangementer, studieture, studievejledning mv. Semesterkoordinatorerne tager også initiativ til, at undervisere fra de to campusser mødes 1-2 gange i løbet af semesteret og diskuterer uddannelsens udvikling og tilrettelæggelse. Der afholdes 2-4 turismefaglige seminarer pr. semester i regi af Tourism Research Unit, som også fungerer som inspiration til uddannelsens udvikling. Der udpeget 1-2 ansvarlige for de enkelte moduler, og det er på dette niveau, at den specifikke udvikling af de enkelte faglige moduler finder sted. Den enkelte underviser er ansvarlig for tilrettelæggelsen af sin undervisning inden for de rammer, som semesterkoordinatorerne og de fagmodulansvarlige på begge campusser har udstukket. Universitetet bemærker hertil, at der ofte er sammenfald mellem fagmodulansvarlige og undervisere. (Dokumentationsrapport, s. 8) Det konkrete ansvar for tilrettelæggelsen ligger hos: Studienævnsformand: Lektor, ph.d. Anette Therkelsen, (bilag 2a) 7.semesterkoordinator, København: Lektor, ph.d. Szilvia Gyimóthy (bilag 2b) 7. semesterkoordinator, Aalborg: Lektor, ph.d. Anette Therkelsen, (bilag 2a) 8.semesterkoordinator, København: Adjunkt, ph.d., Carina Ren (bilag 2e) 8.semesterkoordinator, Aalborg: Lektor, ph.d. Bodil Stilling Blichfeldt (bilag 2f) 9.semesterkoordinator, København: Lektor, ph.d. Szilvia Gyimóthy (bilag 2b) 9. semesterkoordinator, Aalborg: Lektor, ph.d. Anette Therkelsen, (bilag 2a) 10.semesterkoordinator, København: Lektor, ph.d. Szilvia Gyimóthy (bilag 2b) 10. semesterkoordinator, Aalborg: Lektor, ph.d. Anette Therkelsen, (bilag 2a) På baggrund af redegørelsen og de vedlagte CV er for forskere i de tilknyttede forskergrupper og de formelt ansvarlige tilrettelæggere vurderer akkrediteringspanelet, at uddannelsen i udstrakt grad tilrettelægges af VIP er, der forsker inden for forskningsområder, der er relevante for uddannelsen. 15

20 VIP/DVIP-ratio VIP/DVIP-ratioen ses nedenfor (tabellerne er fra dokumentationsrapporten, s. 13). Campus Aalborg Campus København Ratioen på hovedområdet på landsplan var 2,71 i 2011 (2,95 i 2010 og 2,91 i 2009). Dermed er VIP/DVIPratioen på uddannelsens campusser i Aalborg og København i det senest opgjorte år ikke mere end 25 % lavere end gennemsnittet på hovedområdet på landsplan. Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende på kandidatuddannelsen i udstrakt grad undervises af VIP er. Antal studerende pr. VIP Universitetet skriver: De studerende sikres tæt kontakt med VIP er gennem en række tiltag: Det problemorienterede projektarbejde på og 10. semester og eksamensportfolioen på 9. semesters praktik er baseret på tæt kontakt til vejleder. Sidstnævnte honoreres med 10 timer pr. studerende på 7., 8., og 9. semester og 22 timer pr. studerende på 10. semester, hvilket sikrer jævnlige møder og løbende dialog i projekt- eller specialeskrivningsperioden. (Dokumentationsrapport, s. 13) Studerende/VIP-ratioen er: (Dokumentationsrapport, s. 13) Uddannelsen har en åben-dør-politik, hvor de studerende opfordres til at kontakte undervisere og vejeledere løbende. På besøget bekræftede de studerende, at underviserne har faste træffetider, og at de altid er til at træffe på mail. De studerende oplever, at de får hurtigt svar på spørgsmål på mail. Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at de studerende på kandidatuddannelsen har mulighed for en tæt kontakt til VIP er. 16

21 Forskningsmiljøets kvalitet Universitetet har udarbejdet en oversigt over antallet af forskningspublikationer opgjort for de 15 fagansvarlige på uddannelsen (Bilag 2p) og forskningsmiljøet tilknyttet uddannelsen (Bilag 2q). Oversigten over de fagansvarliges publikationer ser således ud: Forskningsmiljø Publikationstype Tidsskrift Uddannelsens tilrettelæggere niveau 2 Tidsskrift niveau 1 (15 VIP) Tidsskrift peer review Andet I alt Tabel udarbejdet af ACE Denmark på baggrund af Bilag 2j Universitetet skriver om publikationsraten i aktivitetsplanen for enheden i : Forskningsindsatsen for TRU for perioden var 5,55 BFI point per medarbejder over 3 år, hvilket i forhold til det forventede niveau på 6 BFI er en anelse i underkanten. Dette kan delvist forklares med tunge administrative poster hos flere af TRUs medlemmer, men også at vi ikke har været gode nok til at konvertere udredningsrapporter til BFI-givende forskning. (Bilag 2j, s. 5) Universitetet skriver om tiltag i perioden, at de tilstræber mindst én akademisk publikation i forbindelse med hvert udredningsarbejde. Over den kommende periode er det desuden målet at øge den gennemsnitlige forskningsindsats, så den kommer op på mindst 6 point per medarbejder over 3 år. Målet er også at publicere i flere af de højst estimerede internationale turismetidsskrifter (Tourist Studies, Annals of Tourism Research og Tourism Management). (Bilag 2j, s. 5-6) Panelet vurderer, at de tilknyttede forskere forsker inden for områder, der er relevante for uddannelsen. Akkrediteringspanelet vurderer på denne baggrund og på baggrund af den samlede oversigt over forskningsmiljøets publikationer, at forskningsmiljøet, som er knyttet til uddannelsen, er af tilstrækkeligt høj kvalitet. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s Bilag: 2a 2g: CV for uddannelsens tilrettelæggere 2h: Aktivitetsplan for Tourism Research Unit 2i: Oversigt over elitemoduler på turisme 2j: Oversigt over forskningspublikationer turisme 17

22 Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 3 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Titel Uddannelsens titel er: Cand.mag. i turisme Master of Arts (MA) in Tourism Universitetet skriver, at det overordnede formål med uddannelsen er at give den studerende mulighed for at: udvikle faglige kompetencer, der kvalificerer til at kunne fungere som forandringsagent inden for virksomheder og organisationer i Danmark og udlandet med særlig henblik på at varetage kommunikations-, informations-, analyse- og udredningsopgaver samt strategiske opgaver på turismeområdet; analysere og evaluere turismemæssige udviklingstendenser, nationalt og internationalt bidrage aktivt til at initiere støtte og evaluere projekter, der kan udvikle nye turismemæssige potentialer. (Dokumentationsrapport, s. 15) Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af formålsbeskrivelsen og på baggrund af studieordningens beskrivelser af uddannelsens indhold, at kandidatuddannelsens kompetenceprofil svarer til uddannelsens titel og navn. Niveau Universitetet har i en tabel på side i dokumentationsrapporten stillet uddannelsens kompetenceprofil op over for typebeskrivelsen for kandidatuddannelser i kvalifikationsrammen. Af denne tabel fremgår det, at beskrivelsen af det taksonomiske niveau i kompetenceprofilen svarer til typebeskrivelsen for kandidatuddannelser. Akkrediteringspanelet vurderer, at kandidatuddannelsens kompetenceprofil lever op til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s Studieordning 18

23 Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 4 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem adgangsgrundlag og fagligt niveau Adgangskravene til kandidatuddannelsen i turisme er en gennemført bacheloruddannelse inden for relevante humanistiske og samfundsvidenskabelige fag, som har bibragt den studerende kompetencer inden for humanistisk og/eller samfundsvidenskabelig videnskabsteori og metode, kulturforståelse og/eller samfundsanalyse. (Dokumentationsrapport, s. 18) Følgende bacheloruddannelser fra Aalborg Universitet giver adgang til optag: sprog og internationale studier sprog og international virksomhedskommunikation Følgende bacheloruddannelser fra Aalborg Universitet kan give adgang til optag på kandidatuddannelsen i turisme: dansk plus tilvalgsfag, engelsk plus tilvalgsfag, tysk plus tilvalgsfag, historie plus tilvalgsfag, samfundsfag plus tilvalgsfag, humanistisk informatik, informationsvidenskab, interaktive digitale medier kommunikation, politik og administration, samfundsøkonomi, sociologi. Følgende bacheloruddannelser fra øvrige universiteter kan give adgang til optag på kandidatuddannelsen i turisme: kommunikation international virksomhedskommunikation. (Studieordning, s. 6) Universitetet skriver om adgangsgrundlaget og de studerendes niveau, at uddannelseskoordinatorer og undervisere er bevidste om, at de studerende besidder forskellige faglige og uddannelseskulturelle forudsætninger. (Dokumentationsrapport, s. 18) Som et konkret redskab i den differentierede undervisning anvendes projektarbejdsformen. Universitetet anser denne arbejdsform som særligt velegnet, da underviseren gennem et to måneders vejledningsforløb får indsigt i den individuelle studerendes faglige og uddannelseskulturelle forudsætninger og bliver i stand til at tilpasse sin vejledning i forhold til disse. De tilføjer desuden, at kravene til teoretisk og metodisk indsigt samt evne til at omsætte denne til reflekterede analyser skærpes på de følgende semestre. (Dokumentationsrapport, s. 18) Panelet bemærker, at de udenlandske studerende på besøget gav udtryk for, at det krævende en stor arbejdsindsats at tilegne sig den problembaserede læringsmodel. Panelet anerkender, at ledelsen har opmærksomhed på dette problem, og at der blandt andet er udarbejdet nye vejledninger på engelsk. 19

24 Panelet vurderer samlet set, at der er sammenhæng mellem adgangsgrundlaget og det faglige niveau. Faglig progression fra første til sidste semester Uddannelsen obligatoriske elementer er som følger: Dertil kommer 9. semester, hvor hovedparten af de studerende er på et projektorienteret forløb hos en turismeorganisation eller lignende. Resten tager valgfag på universitetet eller tager et studieophold i udlandet eller på et andet universitet. På 7. semester giver uddannelsen de studerende en forståelse globale og lokale udfordringer i turismen. Til at understøtte de studerendes arbejde med dette tema er der kursusmoduler inden for forbrugerstudier i turismen, kultur og kulturmøde i turisme og strategisk ledelse af turismeorganisationer. (Dokumentationsrapport, s. 19) Uddannelsens 8. semester har fokus på innovation i turisme. Til at understøtte de studerendes arbejde med dette tema er der kursusmoduler inden for turismeoplevelser og markedskommunikation, turismepolitik og destinationsudvikling og forandringsledelse i turismeorganisationer. Innovation er en integreret del af alle kurser. Derudover udbydes kursusforløb inden for metode, og der afvikles et fælles tværfagligt innovationsforløb med udgangspunkt i en udvalgt turismedestination. (Dokumentationsrapport, s ) Det tværfaglige innovationsforløb er dog ikke ECTS-givende, og de nogle studerende gav udtryk for, at de gerne så det indarbejdet i uddannelsens obligatoriske elementer. De praksisorienterede dimensioner til den tilegnede viden tilføjes på 9. semester for de studerende, der gennemfører et projektorienteret forløb, mens de studerende, der tager et studieophold på et andet universitet, får udvidet deres teoretiske perspektiver i en progression i bredden. Kurser på andre universiteter skal altid godkendes af studienævnet. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er faglig progression fra første til sidste semester. Sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil Universitetet redegør for sammenhængen mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil i en tabel. Denne tabel dækker alle kompetencemål og læringsmål. Nedenfor gengives et uddrag af tabellen: 20

25 (Dokumentationsrapport, s ) Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil. Frafald Frafaldet på uddannelsen opgøres i en tabel: (Dokumentationsrapport, s. 26) Universitetet redegør desuden for deres procedurer for overvågning af og opfølgning på et eventuelt stigende frafald. Nedenfor gengives et uddrag af studienævnets strategi- og handlingsplan: 21

26 (Dokumentationsrapport, s. 27) Panelet vurderer derfor, at frafaldet ikke er mere end 33 % højere end hovedområdet på landsplan, at frafaldet har en faldende tendens, og at studienævnet har etablerede procedurer og tiltag i forhold til at tage hånd om en eventuel stigning i frafaldet. Prøveformer Universitetet redegør for begrundelserne for de valgte prøveformer (Dokumentationsrapport, s ) Universitetet redegør desuden i en tabel for de anvendte prøveformers sammenhæng med de centrale kompetencer. Tabellen gengives nedenfor: Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens prøveformer udprøver centrale elementer i dens kompetenceprofil. Understøtter tilrettelæggelsen af uddannelsen dens kompetenceprofil? Akkrediteringspanelet vurderer, at tilrettelæggelsen af uddannelsen herunder adgangskrav, faglig progression, sammenhæng mellem læringsmål og kompetenceprofil samt prøveformer samlet set understøtter, at de studerende vil kunne nå målene for viden, færdigheder og kompetencer i kompetenceprofilen. 22

27 Kvalificeret og pædagogisk afvikling af undervisningen Aalborg Universitet har vedtaget en strategi for udvikling af undervisernes pædagogiske kompetencer, der blandt andet har som målsætning, at alle undervisere på universitetet løbende deltager i pædagogisk opkvalificering (Dokumentationsrapport, s. 41). Det fremgår af dokumentationsrapporten, at AAU Learning Lab står for at kvalitetsudvikle undervisningen på universitet og varetager lærerkvalificering inden for universitetspædagogik. Desuden anfører universitetet, at en stor del af underviserne deltager i AAU s årlige pædagogiske dag, som i 2012 havde temaet Det gode projekt, og der afholdes også pædagogisk kvalificerende arrangementer på institutniveau, hvor et tema eksempelvis har været studenterinddragende undervisning (Dokumentationsrapport, s. 29). Om undervisningsevalueringer skriver universitetet, at uddannelsen følger Procedure for uddannelsens- og undervisningsevaluering på AAU, hvor blandt andet ansvarsfordelingen fastlægges (Dokumentationsrapport, s. 40; Bilag 5b). Studienævnet og skolen har udarbejdet en fælles evalueringsprocedure og et årshjul for evaluering på skolens uddannelser (Supplerende dokumentation, 24. oktober 2012; Bilag 5d). I dokumentationsrapporten fremgår det, at alle kurser evalueres ved hjælp af et elektronisk evalueringsskema, hvor de studerende kan vurdere kvaliteten af undervisningen, den praktiske tilrettelæggelse og egen indsats. Desuden foretages der en semesterevaluering, som omfatter semesteret som helhed og projektforløbet, projektvejledningen og udlandsophold, ligesom de studerende efter 10. semester evaluerer den samlede uddannelse, herunder opnåede kompetencer, uddannelsens progression og sammenhæng og kvaliteten af karrierevejledningen. På baggrund af evalueringsresultaterne udarbejder fagkoordinatoren en rapport, som behandles i studienævnet. Studienævnet og semesterkoordinatorerne iværksætter herefter de vedtagne ændringer i samarbejde med det studieadministrative personale og uddannelsens undervisere, og semesterkoordinatorerne følger op på, at ændringerne bliver implementeret (Dokumentationsrapport, s ). Universitetet skriver desuden: I forbindelse med målet om at forbedre studiet for internationale studerende har AAU s pædagogiske dag ligeledes været brugbar, idet diversitet i studenterpopulationen var et centralt emne. Derudover eksisterer der en såkaldt følordning på turismeuddannelsen, hvilket indebærer at nyansatte VIP er og DVIP er får mulighed for sparring med erfarne kollegaer i forbindelse med undervisning, vejledning og eksamen. På jævnlige undervisermøder tages pædagogiske problemstillinger også op til diskussion. (Dokumentationsrapport, s. 30) Tre eksempler kan anskueliggøre, at uddannelsen følger op på de studerendes vurderinger: Som konsekvens af ønsket om tydeligere og mere konkret information omkring visse forløb er der i løbet af efteråret 2011 og foråret 2012 sket en gennemgribende revision af uddannelsens håndbøger i: specialeskrivning (bilag 5c) projektskrivning (bilag 5d) praktikforløb/eksamen (bilag 5e) Kritik af aspekter af projektvejledningen har medført en temadiskussion i vejledergruppen om god vejledning, en opstramning af introduktionsproceduren for nye vejledere og udviklingen af introduktionsdokumenter. Disse dokumenter: Guide til vejledning ved kandidatuddannelser under Tværkulturelle Studier (bilag 5f) og Criteria for the evaluation of projects/theses (bilag 5g) formidles til alle nyansatte. Kritiske bemærkninger fra studerende om eksamensformen i forbindelse med 9. semesters-praktik (projektorienteret forløb) førte til en studieordningsrevision i 2011, hvor en 14-dages opgave blev erstattet af et portfolioforløb. (Dokumentationsrapport, s. 38) Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen sikrer en kvalificeret og pædagogisk afvikling af undervisningen. Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen indhenter de studerendes vurderinger af den pædagogiske afvikling af undervisningen, og at der følges op på vurderingerne. 23

28 Fysiske forhold I 2011 gennemførte universitetet en studiemiljøundersøgelse, som er et prioriteret felt i AAU s strategi Det fremgår, at svarprocenten var lav, og at resultaterne derfor er usikre, men studienævnet og skolen har alligevel valgt at følge op på de forhold, som blev fremhævet negativt. Det gælder eksempelvis antallet af projektarbejdspladser, som ikke har været tilstrækkelige som følge af de senere års stigende optag. For Aalborg Campus gælder det, at der er blevet nedsat en brugergruppe bestående af studerende og ansatte, som arbejder med løbende at finde flere projektarbejdspladser. Blandt andet omdannes loungeområder og ubenyttede seminarrum til projektrum i de perioder, hvor de studerende skriver projekter, og der er skaffet pladser i Aalborgs nye kulturhus Nordkraft (Dokumentationsrapport, s. 31). På besøget fortalte de studerende, at de grundlæggende er tilfredse med faciliteterne, og at de kan benytte grupperum til projektarbejde, når de ønsker det. For København Campus gælder det, at studiemiljøvurderingen i Ballerup viste undersøgelsen utilfredshed med de begrænsede biblioteksfaciliteter og decentrale servicefunktioner fra Internationalt Kontor. I samarbejde med campusadministrationen har fakultetet medvirket til forbedringen af biblioteks- og læseområdet, og fra december 2012 blev en lokal repræsentant fra Internationalt Kontor ansat på fuld tid. Kritikken blev desuden rettet mod manglende fællesrum og for få sociale aktiviteter. Universitetet mener, at mange af disse problemer vil blive løst, efter at uddannelsen pr. 1. september 2012 er flyttet til den nye campus i Sydhavnen. På besøget fortalte de studerende i København også, at de grundlæggende er tilfredse med faciliteterne, og at de kan benytte grupperum til projektarbejde, når de ønsker det. Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen sikrer uddannelsens fysiske rammer. Studieophold i udlandet De studerende har som beskrevet i studieordningen og ovenfor mulighed for at tage på studieophold i udlandet på uddannelsens 3. semester (også kaldet 9. semester). Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens struktur giver de studerende mulighed for tage på studieophold i udlandet. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 4 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s ; Studieordning Bilag: 4a: Uddannelsesstatistik (STÅ, frafald, bestand etc.) 4b: Strategi- og handlingsplan for Studienævnet for Tværkulturelle Studier 4c: Strategi for udvikling af undervisernes pædagogiske kompetence ved Aalborg Universitet 4d: Studiemiljøvurdering e: Procesplan for studiemiljø (Det Humanistiske Fakultet) 4f: Resultater af studiemiljøundersøgelsen for turisme Aalborg og Ballerup 24

29 Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen Kriterium 5 vurderes at være opfyldt tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at det beskrevne kvalitetssikringssystem for Det Humanistiske Fakultet ved Aalborg Universitet lever op til de europæiske standarder for universiteternes interne kvalitetssikring, jf. vurderingerne i bilag 1. Udmønter uddannelsen institutionens kvalitetssikringssystem? Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen udmønter institutionens kvalitetssikringssystem/praksisser i forhold til følgende punkter: ESG 1.1. En kvalitetssikringspolitik med tilhørende procedurer. ESG 1.2. Formelle mekanismer for udarbejdelse og monitorering af studieordninger. ESG 1.3. Sikring af de studerendes eksamen vedr. krav, regler og procedurer. ESG 1.4. Procedurer, der sikrer undervisernes kompetencer og kvalifikationer (jf. kriterium 4). ESG 1.5. Systematisk sikring af tilstrækkeligt med ressourcer ud over underviserne, dvs. fysiske rammer, instrumenter og tutorer/undervisningsassistenter (jf. kriterium 4). ESG 1.7. Regelmæssig offentliggørelse af såvel kvantitative som kvalitative informationer. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen udmønter institutionens kvalitetssikringssystem i forhold til ESG 1.6.: Systemer, der indsamler/modtager, analyserer og anvender relevant information i forhold til at kunne styre uddannelserne herunder procedurer for og praksis med aftager- og dimittenddialog (jf. kriterium 1), beskæftigelsesstatistikker (jf. kriterium 1), undervisningsevalueringer (jf. kriterium 4), UMV (jf. kriterium 4), frafaldstal (jf. kriterium 4), studieprogression (jf. kriterium 2 og grundoplysninger). Indsamlingen af relevant information til at kunne styre uddannelserne og monitorering af studieordninger foregår gennem studienævnets procedurer for selvevaluering. Om turismeuddannelsens arbejde med selvevaluering skriver universitetet: I Studienævnet for Tværkulturelle Studier har man i efteråret 2011 arbejdet med en strategi- og handlingsplan for studienævnets uddannelser, således som det er indtænkt i fakultetets procedure for den interne selvevaluering (se bilag 5h). Planen udarbejdes under inddragelse af bl.a. følgende data: tilbagemeldinger fra censorerne og uddannelsens censorformandskab, tilbagemeldinger fra aftagerpaneler, analyse af aftager- og kandidatundersøgelser, nøgletal for gennemførselsprocenter, frafald og studietider de seneste 3 år, udviklingen på uddannelsens arbejdsmarked og beskæftigelsestal, undervisnings- og uddannelsesevalueringer, undervisningsmiljøvurderinger/studiemiljøvurderinger. (Dokumentationsrapport, s De skriver videre: I strategi- og handlingsplanen har studienævnet på grundlag af ovenstående data bl.a. udvalgt følgende indsatsområder: Kvalitativt bedre problemorienterede projekter med et gennemsnit på 7 på 7. semester. Bedre 7. semesterprojekter vil højne kvaliteten af efterfølgende projekter Et bedre studium, fagligt og socialt, for internationale studerende Nedbringe frafaldet til 8 % og primært i uddannelsernes første semestre 25

30 Forbedring og tydeliggørelse af uddannelsernes enkelte dele og fælles forståelse af denne sammenhæng blandt undervisere og studerende. Implementeringen af strategien, og dermed den løbende kvalitetssikring, foregår på denne måde: Studienævnets strategi- og handlingsplan er blevet præsenteret for skole-, institut- og fakultetsledelsen, som i dialog med studienævnet har godkendt planen. Alle ledelsesniveauer er således involveret i studienævnets arbejde med strategi- og handlingsplanen, således som det også fremgår af bilag 5h. Strategi- og handlingsplanen ligger i forlængelse af studienævnets hidtidige systematiske arbejde med kvalitetsudvikling, bl.a. på baggrund af de nøgledata, som løbende tilgår studieledelsen. Hele dette løbende arbejde med intern kvalitetssikring på baggrund af ovennævnte nøgledata foregår i tæt samarbejde med skoleleder, institut- og fakultetsledelse. Bl.a. afholder fakultetet to gange pr. semester møder med studieledere og studienævnsformænd med prodekanen som mødeleder. På disse møder er nøgletal en fast del af dagsordenen (jf. bilag 5e dagsordenseksempel SL-møde). Panelet vurderer dog, at de centralt forankrede dimittendundersøgelser foretages på dansk og blandt de danske studerende, hvilket betyder, at studieledelsen ikke får viden om de udenlandske studerendes beskæftigelsessituation eller forslag til forbedringer af uddannelsen. Det er et særligt problem på de uddannelser, der har en høj andel af udenlandske studerende. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen samlet set har udmøntet institutionens kvalitetssikringssystem. Tager uddannelsesledelsen løbende og systematisk hånd om identificerede problemer på uddannelsen? Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsesledelsen løbende og systematisk tager hånd om identificerede problemer på uddannelsen på baggrund af indsamling/modtagelse, analyse og anvendelse af relevant information. Denne vurdering er foretaget på baggrund af, at uddannelsesledelsen har anvendt dialogen med aftagerne og indsamlet og anvendt dimittenders vurderinger af uddannelsen (jf. kriterium 1), at både fagelementer og hele uddannelsen evalueres (jf. kriterium 4), og på baggrund af, at der er eksempler på, at uddannelsesledelsen har taget hånd om problemer, der er identificeret gennem evalueringer af fagelementerne (jf. kriterium 4). Panelet bemærker desuden, at det også gælder, at studieledelsen tager hånd om de problemer, der er identificeret på uddannelsen, hvad angår de udenlandske studerende. De har således igangsat tiltag til større integration mellem de danske og de udenlandske studerende. På baggrund af ovenstående vurderer panelet således, at uddannelsesledelsen løbende og systematisk tager hånd om identificerede problemer på uddannelsen på baggrund af indsamling/modtagelse, analyse og anvendelse af relevant information. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 5 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s Bilag 5a: Fælles Evalueringsprocedure for Skolen for Kultur og Globale Studier 5b: Evalueringsrapport for turisme Aalborg efteråret c: Evalueringsrapport for turisme Ballerup efteråret d: Thesis writing guide 5e: Handbook project writing 5f: Internship guide 5g: Guide til vejledning ved kandidatuddannelser under Tværkulturelle Studier 26

31 5h: Criteria for the evaluation of projects/theses 5i: Intern selvevaluering af uddannelserne på Det Humanistiske Fakultet 27

32 Bilag 1: Institutionens system for kvalitetssikring Institutionens politik for kvalitetssikring Af Aalborg Universitetets strategi Strategi for AAU 2010 til 2015 fremgår det blandt andet,... at AAU vil være anerkendt for høj kvalitet i undervisningen og for at uddanne kandidater med høje faglige og sociale kompetencer. Universitetet vil stræbe efter, at der er balance mellem undervisning og eksamenskrav således, at uddannelserne gennemføres på normeret tid med høje gennemførelsesprocenter. Universitetet vil løbende udvikle den problembaserede projektarbejdsform i forhold til aktuelle krav og forventninger, ligesom AAU vil sikre udvikling af det videnskabelige personales didaktiske kompetencer i forhold til den problembaserede og projektorganiserede undervisning. (Strategi for AAU , s. 7). Derudover fastsætter strategien blandt flere et strategisk mål om, at universitet...vil være det universitet, der samlet har den højeste andel af studerende, der gennemfører på normeret tid og kan måle sig med de bedste i forhold til kvalitet og imødekommelse af arbejdsmarkedets behov. (Strategi for AAU , s. 7). Universitetet beskriver på deres hjemmeside, at den overordnede kvalitetssikringen omfatter følgende dokumenter: Generelle dokumenter: Det teoretiske grundlag for kvalitetsledelse på Aalborg Universitet Beskrivelse af kvalitetsorganisationen (herunder koordinering og samordning på administrativt niveau og kvalitetskonsulentens og prodekangruppens opgaver) Den administrative kvalitetshåndbog (under udarbejdelse). Dokumenter der vedrører kvalitetssikringen af uddannelser: Overordnet politik for kvalitetssikring og -udvikling på uddannelsesområdet Interne procedurer for akkreditering af eksisterende og nye uddannelser Procedurer for uddannelses- og undervisningsevalueringer Procedurer for opfølgning på undervisningsevalueringer Strategi for udvikling af undervisernes pædagogiske kompetencer Principper for problembaseret læring ved Aalborg Universitet Beskrivelse af arbejdet med undervisningsmiljøvurderinger Fælles regelsæt for studieordninger på fakulteterne. Den teoretiske baggrund for universitetets kvalitetssikringspolitik fremgår af universitetets hjemmeside og bygger på en målsætning om at opnå overensstemmelse mellem krav, proces og resultater. Væsentlige elementer for at opnå denne overensstemmelse er forståelsen af, at kvalitetsarbejdet omfatter både kvalitetssikring og kvalitetsstyring. Kvalitetssikring omhandler de strukturelle betingelser, herunder en specificering af hvilken kvalitet, der ønskes opnået inden for rammerne, og kvalitetsrevision i form af anvendelse af monitoreringsdata med henblik på kontrol/opfølgning og udpegning af områder med særlig ledelsesmæssig opmærksomhed. Kvalitetsstyring omfatter kvalitetsudvikling gennem planlægning, motivation og incitamentsstruktur og kvalitetsforbedring samt gennem medarbejdernes selvstændige ansvar for kvalitet. Universitetets overordnede politik for kvalitetssikring og -udvikling på uddannelsesområdet indeholder: Formål med kvalitetsarbejdet ved Aalborg Universitet Grundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet Direktionens mål, der rummer den overordnede kvalitetssikring på Aalborg Universitet. Følgende seks mål defineres i politikken, jf. hjemmesiden: 28

33 1. Aalborg Universitet skal indfri bestyrelsens udviklingskontrakt med Videnskabsministeriet og implementere det strategiske ledelsesgrundlag 2. Løbende og systematisk forbedring af antallet af studenterårsværk og gennemførelse/færdiggørelse 3. Aftagerundersøgelse og aftagerpaneler 4. Ingen uddannelse ved Aalborg Universitet må afvises pga. manglende kendskab til akkrediteringskriterier iht. bekendtgørelsen om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser 5. Løbende og systematisk kvalitetssikring af undervisning og uddannelser ved Aalborg Universitet 6. De studerende opnår optimal faglig og personlig vejledning ved AAU. Det bemærkes, at universitetets beskrivelse af den overordnede kvalitetssikring er fordelt på en række dokumenter, som fremstår individuelt uden tydelig reference til hinanden. Akkrediteringspanelet vurderer, at universitet har formuleret en overordnet kvalitetssikringspolitik med tilhørende mål/delpolitikker for universitetets kvalitetssikring på uddannelsesområdet, der samlet dækker kravene til en politik i de europæiske standarder (ESG). Ansvarsfordeling Universitetets beskrivelse af kvalitetssikringsorganisationen sondrer mellem det centrale og decentrale niveau. Dernæst redegør universitetet for fordeling af ansvar og kompetencer: Prorektor har det overordnede politiske ansvar for kvalitetssikring ved Aalborg Universitet Direktøren er ansvarlig for den nødvendige backup i det administrative system f.eks. i forhold til generering af de nødvendige monitoreringsdata Dekanerne har det overordnede ansvar for at sikre kvalitet af uddannelser og undervisning, og for at kvalitetsudvikle hovedområdets uddannelser Institut- og studieledere har tilsammen ansvaret for at sikre, at der er sammenhæng mellem instituttets forskning og undervisning (dvs. at der til uddannelserne er knyttet relevante forskningsmiljøer og kvalificerede undervisere), og opfølgning på både uddannelses- og undervisningsevalueringer sker i samarbejde med relevant(e) institutleder(e) Studienævn og studieledere varetager den daglige ledelse af uddannelserne og har ansvar for at kvalitetssikre og kvalitetsudvikle uddannelser og undervisning, og for at følge op på uddannelses- og undervisningsevalueringer. AAU har aktuelt nedsat to ad hoc-grupper, som varetager kvalitetssikring og -udvikling af uddannelserne. Den ene gruppe består af universitetets prodekaner, mens den anden gruppe omfatter fakultetskontorernes kvalitetssikringsmedarbejdere, en økonomimedarbejder, studenterrepræsentanter samt en repræsentant fra universitetsbiblioteket. Bindeleddet mellem de to grupper er ledelsessekretariatets kvalitetskonsulent. (Dokumentationsrapport, s. 33). 29

34 Kvalitetssikringsorganisation på AAU Kilde: Akkrediteringspanelet bemærker, at dokumentet Organisering af kvalitetsledelse på uddannelsesområdet på Aalborg Universitetet på universitetets hjemmeside ikke er fuldt opdateret, idet det ikke omfatter skoler, der angives som væsentlige organer i den øvrige beskrivelse af kvalitetssikringsarbejdet. På baggrund af universitetets øvrige redegørelse i dokumentationsrapporten vurderer panelet imidlertid, at universitet har defineret klare ansvarsfordelinger for det samlede kvalitetssikringsarbejdet og for de enkelte kvalitetssikringsaktiviteter på de forskellige niveauer i organisationen. Procedurer, der sikrer imødekommelsen af ESG Formelle mekanismer for udarbejdelse og monitorering af studieordninger Studieordningerne udarbejdes ved brug af rammestudieordninger og godkendes af dekanen. De enkelte fakulteter har ansvaret for at udarbejde disse rammestudieordninger, der indeholder regler for uddannelsernes opbygning, struktur og organisering, regler om adgangsforhold, indskrivning og prøver mm., som vedrører studieordningen (Dokumentationsrapport, s. 46). Rammestudieordningerne har til formål at sikre, at alle studieordninger lever op til de ydre krav. Fakultetet er dermed ansvarligt for legalitets- og kvalitetskontrol af studieordninger. Dog er det ifølge universitetets redegørelse, de enkelte studienævn, som er ansvarlige for, at studieordningerne er i overensstemmelse med Den Danske Kvalifikationsramme (Dokumentationsrapport, s. 32). I forhold til monitorering af studieordninger, oplyser universitetet, at det sker som minimum hvert 5. år samt ved bekendtgørelsesændringer, der påkræver ændringer. I monitoreringsøjemed forholder studienævnene sig systematisk til alle evalueringer og statistiske nøgletal, når disse foreligger. Den viden, studienævnene således akkumulerer om uddannelserne indgår i studieordningsrevisionerne, som foretages af studienævnene i samspil med fagmiljøer, skoler og fakulteter (Dokumentationsrapporten, s. 32). 30

35 Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet har formelle mekanismer for udarbejdelse og monitorering af studieordninger. Der lægges i vurderingen vægt på, at alle studieordninger som minimum hvert 5. år skal gennemgå revision, og at det er fastlagt at studienævnet har ansvaret for at monitorere den enkelte studieordning på baggrund af alle evalueringer og uddannelsesstatistiske nøgletal. Panelet lægger desuden vægt på at initiativpligten til at iværksætte en eventuel studieordningsrevision er tydeligt placeret hos studienævnet, med den undtagelse, at i spørgsmål om ændringer i det lovmæssige grundlag er det fakultetet, som er forpligtet til at sikre en revision af studieordningerne. Sikring af de studerendes eksamen vedr. krav, regler og procedurer De enkelte fakulteter udarbejder fælles eksamensregler, der regulerer den enkelte studerendes eksamen i henhold til relevante bekendtgørelser. Fakulteternes eksamensordninger fremgår af hjemmesiderne knyttet til de enkelte studienævn. Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at universitetet har krav, regler og procedurer, der sikrer de studerendes eksamen. Procedurer, der sikrer undervisernes kompetencer og kvalifikationer Universitetet har udarbejdet en strategi for udvikling af undervisernes pædagogiske kompetence, hvor universitetet lægger vægt på, at det både [er] uddannelserne som lærings- og undervisningsmiljø og den enkelte undervisers pædagogiske kompetence, der er i fokus. (Strategi for udvikling af undervisernes pædagogiske kompetencer, s.1). Strategien omhandler jf. hjemmesiden både den enkelte undervisers pædagogiske kompetencer og en fælles pædagogisk kultur. Den overordnede strategi for pædagogisk udvikling er, at 1. alle undervisere løbende skal deltage i pædagogisk opkvalificering. Dette sikres via et grundkursus for universitetsansatte, adjunktpædagogikum, udbud af pædagogiske enkeltmoduler samt fokus på pædagogiske kompetencer og kvalifikationer i den årlige medarbejderudviklingssamtale, 2. der udvikles en kultur og et miljø på universitetets uddannelser, hvor uddannelse og undervisning diskuteres, og hvor arbejdet med at udvikle uddannelser og undervisning professionaliseres. AAU Learning Lab skal fungere som ressourcecenter og vidensformidler. Det skal sætte fokus på specifikke pædagogiske emner i en tidsbegrænset periode, som en del af fakulteternes handlingsplaner, og udarbejde handlingsplaner for alle uddannelser vedrørende pædagogisk kompetenceudvikling, med dekan, institutledere og studieledere som ansvarlige (Strategi for udvikling af undervisernes pædagogiske kompetence, s. 1f.). Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet har procedurer, der sikrer undervisernes kompetencer og kvalifikationer. Systematisk sikring af tilstrækkeligt med ressourcer ud over underviserne, dvs. fysiske rammer, instrumenter og tutorer/undervisningsassistenter Universitetet anfører på hjemmesiden, at universitetet i gennem det seneste år har arbejdet på at skabe det gode studiemiljø ved at udvikle, omstrukturere og synliggøre den systematiske sikring af studiemiljøet og dets mange facetter, herunder eksempelvis fysiske rammer, tutorer/undervisningsassistenter og de studerendes trivsel på uddannelsesstedet. Universitetet har i den forbindelse iværksat Studiemiljøprojekt , som jf. hjemmesiden har til formål at: understøtte skolernes arbejde med at sikre gode studiemiljøer inden for hver enkelt skoles ansvarsområde. Det samme gælder AAU s virksomhed inden for efter- og videreuddannelse skabe ny viden om studerendes oplevelse af studiemiljøet og visioner/ønsker på området gennem bred inddragelse af de studerende samle erfaringer og forslag til forbedringer fra de servicefunktioner universitetet stiller til rådighed for de studerende, samt fra de studerendes organisationer gennemføre den næste lovpligtige SMV (UMV) i 2011, tre år efter den seneste undersøgelse i 2008 (UMV 2008). 31

36 sprede eksisterende og ny viden som inspiration på tværs af universitetets skoler, institutter, fakulteter og servicefunktioner planlægge og organisere det fremtidige SMV-arbejde på universitetet, så det lever op til AAU s strategiske målsætninger og lovgivningens krav skabe grundlag for, at relevante forskningsmiljøer på AAU kan bidrage til forskningsbaseret udvikling af studiemiljøet mhp. de bedst mulige rammer for de studerendes læreprocesser, trivsel og sociale studieaktiviteter. På universitetets hjemmeside findes yderligere information om organisering, ansvarsfordeling, opfølgning, projektplan og status på Studiemiljøprojekt Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet sikrer ressourcer udover underviserne, idet panelet lægger vægt på, at universitetet har procedure for systematisk at gennemføre undervisningsmiljøvurderinger (UMV), og at der er defineret klare ansvarsfordelinger og procedurer for opfølgning. Har institutionen systemer, der indsamler, analyserer og anvender relevant information i forhold til at kunne styre uddannelserne Det fremgår af dokumentationsmaterialet, at kvalitetssikringssystemet på universitetet anvender følgende metoder for indhentning af information om uddannelserne: Aftager- og kandidatundersøgelser, som gennemføres hvert 5. år Uddannelses- og undervisningsevalueringer o Undervisningsevalueringer for hvert modul samt semesterevalueringer, der suppleres af evalueringsmøder o Uddannelsesevalueringer efter endt uddannelse o Intern selvevaluering, som gennemføres hvert 3. år, og som fører til en langsigtet strategi og handlingsplan Undervisningsmiljøundersøgelser, som gennemføres hvert 3. år (Dokumentationsrapport, s. 35f). Aftager- og kandidatundersøgelser er tilgængelige på universitetets hjemmeside. Undervisningsevalueringerne er kvalitative og/eller kvantitative, og de har fokus på de studerenes vurdering af, hvordan undervisningen bidrager til at de studerende opfylder de beskrevne læringsmål i studieordningerne (Dokumentationsrapport, s. 35f). Semesterevalueringerne har fokus på sammenhæng i semesteret, studiemiljø o.a. (Dokumentationsrapport, s. 35f). Studienævnene er ansvarlige for at gennemgå evalueringerne samt fremlægge eventuelle problemer for studielederen, der er ansvarlig for opfølgning. Uddannelsesevalueringerne gennemføres af studienævnene, som også står for opfølgning i samarbejde med studielederne. Derudover skriver universitetet, at der foretages løbende evalueringer blandt forskere og undervisere på møder i studienævnene, samt på medarbejdermøder, ligesom aftagerpanelet inddrages i relevante drøftelser. Hvert år udarbejdes en oversigt over studieaktiviteten på universitetet, herunder produktion af STÅ/dimittender, effektivitet, frafald og gennemførelse samt tilgang, og der udarbejdes prognoser. Disse informationer behandles af direktionen, der identificerer områder med høj bevågenhed, hvilket især vil være områder med faldende søgning eller andre problemer. En af universitetets valgte standarder for målopfyldelse er i den forbindelse effektiviteten på den enkelte uddannelse, der ikke må være under 50 % eller falde uanset dens niveau i udgangspunktet. Det pålægges studienævn og institutter at forholde sig til det statistiske materiale og direktionens beslutninger jf. universitetet kvalitetssikringspolitik. 32

37 Endelig nævnes det, at systemet Qlikview er under implementering. Det skal understøtte universitetets politikker og procedurer for kvalitetssikring. Når Qlikview er fuldt implementeret, kan medarbejdere og ledere på uddannelses-, studienævns-, skole- og fakultetsniveau trække nøgletal om uddannelserne, og på den måde løbende monitorere uddannelserne. Udover generering af nøgletal giver Qlikview mulighed for at identificere studerende/grupper af studerende, som kræver særlige indsatser, herunder kan de enkelte eksamener og gennemførselsprocenter monitoreres. Universitetet anfører, at studienævnsformændene har ansvar for den løbende monitorering, indtil systemet er fuldt implementeret. På den måde sikres det, at studienævnet monitorerer og følger op på udviklingen på de enkelte uddannelser (Supplerende oplysninger, 25. juni 2012). Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet har systemer, der indsamler, analyserer og anvender relevante informationer med henblik på at styre uddannelserne. Systemer, der indsamler, analyserer og anvender relevant information i forhold til at kunne styre uddannelserne på Det Humanistiske Fakultet Det fremgår, at der på fakultets studieleder- og studienævnsformandsmøder to gange per semester fremlægges og drøftes nøgletal for fakultetets uddannelser under ledelse af prodekanen. Nøgletallene omfatter STÅ, frafald, bestand, optag o.l. Hertil kommer, at Det Humanistiske Fakultet har et ledelsesinformationssystem, hvor institut- og studieledere deltager i møder hver anden uge og hvor information om eksempelvil økonomiske forhold behandles. På disse møder, er det et fast orienteringspunkt, der omhandler bugetter, ansættelser, strategiske satsninger, høringer, nyt fra skoler, institutter og fakultet (Supplerende dokumentation, 20. marts 2012). Desuden arbejder kvalitetssikringsgruppen vedrørende institutakkreditering på at udarbejde procedurer til studienævnet for håndtering af frafaldstruede studerende. Emnet er et fast punkt på Det Humanistiske Fakultets møder med studieledere og studienævnsformænd. Universitet har i dokumentet Intern selvevaluering af uddannelserne på Det Humanistiske Fakultet beskrevet procedurerne for intern selvevaluering af uddannelserne på fakultet. Heraf fremgår det at uddannelserne hvert 3. år skal udarbejde en strategi- og handlingsplan på baggrund af et kvalitetstjek, som skal forholde sig til følgende informationer: - tilbagemeldinger fra censorerne og uddannelsens censorformandskab, - tilbagemeldinger fra aftagerpaneler, - analyse af aftager- og kandidatundersøgelser, - nøgletal for gennemførselsprocenter, frafald og studietider de seneste 3 år, - udviklingen på uddannelsens arbejdsmarked og beskæftigelsestal, - undervisnings- og uddannelsesevalueringer, - undervisningsmiljøvurderinger/studiemiljøvurderinger. (Bilag 5i) Med udgangspunkt i kvalitetstjekket udarbejdes der for hvert enkelt studienævn en 3-årig strategi- og handlingsplan, som gennem analyse af den nuværende situation og fremtidige udviklingsmuligheder tager fat om identificerede problemstillinger. Fakultetsledelsen har desuden besluttet, at alle skoler og studienævn skal indarbejde internationalisering i deres strategi- og handlingsplan. Hvert år skal der på skole- eller studienævnsniveau gives en tilbagemelding til institut- og fakultetsledelsen via en kort rapport, som inddrager de ovennævnte analyser fra kvalitetstjekket og de 1-årige delmål. Den interne selvevaluering er baseret på en 3-årig cyklus, og hvert tredje år er studienævnene derfor ansvarlige for at udarbejde et kvalitetstjek, som danner grundlag for udarbejdelsen af en ny strategi- og handlingsplan. Kvalitetstjekket skal af studienævnene dokumenteres i en rapport som tilgår studieleder, institutleder og dekanat, og som sammen med studienævnenes nye strategi- og handlingsplan vil ligge til grund for et strategimøde (Intern selvevaluering af uddannelserne på Det Humanistiske Fakultet, Bilag 5h, s. 2). 33

38 Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at der indsamles information om bl.a. frafald, gennemførelsestid, studenterevalueringer og dimittendernes arbejdsmarkedssituation for de enkelte uddannelser, som udgør grundlaget for deres strategi- og handlingsplaner. Panelet vurderer samtidig, at alle studienævn modtager uddannelsesspecifikke nøgletal, og at der er procedurer for anvendelse af studiestatistiske informationer på Det Humanistiske Fakultet. Regelmæssig offentliggørelse af såvel kvantitative som kvalitative informationer Universitet offentliggør på deres hjemmeside informationer om aktuelle uddannelser, værdigrundlag og pædagogisk udgangspunkt, karaktergivning, evalueringer, akkrediteringer, gennemførelse og frafald og kandidatundersøgelser (Dokumentationsrapport, s. 36). Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at universitetet har procedurer, som sikrer en regelmæssig offentliggørelse af såvel kvantitative som kvalitative informationer. Institutionens system for kvalitetssikring Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at Aalborg Universitet har et beskrevet kvalitetssikringssystem, der til fulde lever op til de europæiske standarder for universiteternes interne kvalitetssikring. Akkrediteringspanelet hæfter sig ved, at universitetet har en intention om at lægge øget vægt på den decentrale forankring af informationssystemet og vurderer i forlængelse heraf, at Det Humanistiske Fakultetet har fastlagt procedurer og retningslinjer for uddannelsesledelsens tilgang, analyse og anvendelse af de tilgængelige informationer. Dokumentation Dokumentationsrapport, s Bilag 5i. Intern selvevaluering af uddannelserne på Det Humanistiske Fakultet Supplerende oplysninger af 21. februar 2012 ang. tilgang til Qlikview. Supplerende dokumentation d. 19. marts 2012 ang. nøgletal og monitorering af uddannelser. Supplerende oplysninger af 20. marts 2012 ang. nøgletalsbog og studierapport. Supplerende oplysninger af 22. marts 2012 ang. opgørelsesniveau for nøgletal. Supplerende oplysninger, 25. juni 2012 vedr. Qlikview-system. Hjemmesider: AAU kvalitetssikring: Overordnet politik for kvalitetssikring og -udvikling på uddannelsesområdet: Strategi for AAU : Teoretisk grundlag for kvalitetsledelse på Aalborg Universitet: Kvalitetssikringens organisering: Koordinering og samordning på administrativt niveau: Kvalitetskonsulentens og Prodekangruppens opgaver: Uddannelses- og undervisningsevalueringer: Procedure for uddannelses- og undervisningsevalueringer på AAU: _og_undervisningsevalueringer.pdf Studiemiljøvurdering: Studiemiljøprojekt Det gode studiemiljø : 34

39 Projektplan for studiemiljøprojekt : september-2010.pdf Studieordninger: Undervisningsevalueringer samt procedurer for opfølgning på evaluering: AAU Learning Lab: Strategi for udvikling af undervisernes pædagogiske kompetencer: Aftager- og kandidatundersøgelser: Centrale dokumenter vedr. kvalitetssikring: Eksamensordning for Det Humanistiske Fakultet: Specialeramme for Det Humanistiske Fakultet: 35

40 Indstilling til UI for kandidatuddannelsen Bekendtgørelsesforhold Bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen) med senere ændringer. ACE Denmarks vurdering Ingen bemærkninger. Andre forhold Finder universitetet at der er andre forhold, der er relevante i forhold til legalitet? Nej. Hovedområde Hovedvægten ligger inden for det humanistiske hovedområde. ACE Denmarks vurdering Ingen bemærkninger. Sprog Uddannelsen udbydes på engelsk. ACE Denmarks vurdering Ingen bemærkninger. Udbudssted Uddannelsen udbydes i Aalborg og København. Uddannelsen udbydes ikke på andre universiteter. Tilknytning til censorkorps Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for internationale studier. ACE Denmarks vurdering Ingen bemærkninger. Titel/Betegnelse Kandidatuddannelsens titel er pt. godkendt til Dansk: Cand.mag. i turisme Engelsk: Master of Arts (MA) in Tourism Kandidatuddannelsens titel indstilles til Dansk: Cand.mag. i turisme Engelsk: Master of Arts (MA) in Tourism ACE Denmarks vurdering Ingen bemærkninger. 36

41 Uddannelsens normerede studietid Kandidatuddannelsen er pt. godkendt til 120 ECTS-point. Universitetet indstiller 120 ECTS-point. ACE Denmarks vurdering Ingen bemærkninger. Tilskudsmæssig indplacering Kandidatuddannelsen er pt. godkendt til Heltidstakst 1. Universitetet indstiller Heltidstakst 1. ACE Denmarks vurdering Ingen bemærkninger. Ministeriel maksimumramme for tilgangen til uddannelsen Har kandidatuddannelsen en ministerielt fastsat maksimumramme? Nej. Adgangskrav Hvilke bacheloruddannelser er direkte adgangsgivende til kandidatuddannelsen? Følgende bacheloruddannelser fra Aalborg Universitet giver adgang til optag: sprog og internationale studier sprog og international virksomhedskommunikation Følgende bacheloruddannelser fra Aalborg Universitet kan give adgang til optag på kandidatuddannelsen i turisme: dansk plus tilvalgsfag, engelsk plus tilvalgsfag, tysk plus tilvalgsfag, historie plus tilvalgsfag, samfundsfag plus tilvalgsfag, humanistisk informatik, informationsvidenskab, interaktive digitale medier kommunikation, politik og administration, samfundsøkonomi, sociologi. Følgende bacheloruddannelser fra øvrige universiteter kan give adgang til optag på kandidatuddannelsen i turisme: kommunikation international virksomhedskommunikation. Ansøgere som ikke opfylder det anførte optagelseskrav kan optages, såfremt studienævnet efter en konkret vurdering skønner, at ansøgeren har uddannelsesmæssige forudsætninger, som kan sidestilles hermed. 37

42 Retskrav Der er ikke retskravsbachelorer. Kandidatuddannelsens adgangskrav Det er endvidere en betingelse for adgang, at både dansk- og engelsktalende studerende opfylder universitetets generelle minimumskrav til engelskkundskaber, for så vidt angår optagelse til engelsksprogede uddannelser. ACE Denmarks vurdering ACE Denmark bemærker, at universitetets generelle minimumskrav ikke fremgår af universitetets hjemmeside. Adgangsbegrænsning for kandidatuddannelsen fastsat af universitetet Har universitetet fastsat adgangsbegrænsning for kandidatuddannelsen? Nej. Særlige forhold Uddannelser som kan føre til udøvelse af lovregulerede erhverv Kan kandidatuddannelsen føre til udøvelsen af lovregulerede erhverv? Nej. Uddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser Er kandidatuddannelsen rettet mod undervisning i de gymnasiale skoler? Nej. Parallelforløb og fællesuddannelser Er kandidatuddannelsen tilrettelagt som et parallelforløb eller en fællesuddannelse? Nej. 38