sund- Marianne Kjær Sendt pr. annelse relevans r februar juni 2013 Sprog: Udbudssted: Aarhus tet. se (vedlagt) simumramme: og mak-

Transkript

1 Aarhus Universitet Rektor Lauritz B. Holm-Nielsen Marianne Kjær Sendt pr. Positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende sund- hedsfaglige kandidatuddannelse. Akkrediteringsrådet har akkrediteret den sundhedsfaglige kandidatudda annelse positivt. Rådet har truffet afgørelsen på baggrund af den vedlagte akkredite- relevans r ringsrapport, som ACE Denmark har udarbejdet. Det er rådets faglige helhedsvurdering, at kriterierne for uddannelsens og kvalitet er opfyldt tilfredsstillende. Rådet har vurderet uddannelsen ud fra f de kriterier for relevans og kvalitet, som fremgår af akkrediteringsbekendtgørelsen 1 og Vejledning til ansøgning om akkre- 1. ditering og godkendelsee af eksisterende universitetsuddannelser, 2. udgave, februar Akkrediteringsrådet 5. juli 2013 Danmarks Akkrediteringsinstitution Bredgade København K Telefon Telefax E-post akkr@akkr.dk Netsted CVR-nr Dato for rådsmøde: 19. juni 2013 Sprog: Uddannelsen udbydes på dansk Udbudssted: Aarhus Sagsbehandler Malene Hyldekrog Telefon E-post mahy@akkr.dk Ref.-nr. 13/ Dansk titel: Cand.scient.san. Akkrediteringsperioden gælderr til: 31. julii 2019 Censorkorps: Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for denn sundhedsfaglige supplerings- og kandidatuddannelse. Uddannelsen udbydes: Uddannelsen udbydes også på Københavns Universitet og Syddansk Universi- tet. Styrelsen for Universiteter og Internationalisering har 4. juli 2013 truffet afgørel- og mak- se (vedlagt) om uddannelsens titel, takstindplacering, normeret studietidd simumramme: Engelsk titel: Master of Sciencee (MSc) in Health Sci- ence 1 Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om o kriterier for universitetsuddannelsers relevans og o kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (akkrediteringsbekendtgørelsen). Side 1/ /2

2 Normeret studietid: 120 ECTS Maksimumramme: Universitetet har fastsatt en maksi- på 32 stude- rende pr. optag. mumramme for tilgangen Takst: Heltidstakst 2 Aktivitetsgruppekoden er Danmarks Statistik: UDD 7187 AUDDD 7187 Andre oplysninger såsom adgangskrav, udvælgelseskriterier og tekst till uddan- nelsesguiden fremgår af akkrediteringsrapporten. Rådet har på baggrund af styrelsenss afgørelse godkendt jeres uddannelse, jf. universitetslovens 3, stk I er velkomne til at kontakte direktør Anette Dørge Jessen på akkr@akkr.dk, hvis I har spørgsmål eller behovv for mere information. Danmarks Akkrediteringsinstitution Med venlig hilsen Christian Thune Næstformand Akkrediteringsrådet Anette Dørge Jessen Direktør Danmarks akkrediteringsinstitution Bilag: Kopi af styrelsens afgørelse Kopi af akkrediteringsrapport Dette brev er også sendt til: Børne- og Undervisningsministeriet Danmarks Statistik Styrelsen for Universiteter og Internationalisering 2 Lovbekendtgørelse nr. 695 af 22. juni (universitetsloven). Side 2/ 2

3 ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Aarhus Universitet Styrelsen for Universiteter og Internationaliserings afgørelse vedrørende den eksisterende sundhedsfaglige kandidatuddannelse ved Aarhus Universitet Akkrediteringsrådet har på rådsmødet den 19. juni 2013 behandlet Aarhus Universitets ansøgning om akkreditering og godkendelse af den eksisterende sundhedsfaglige kandidatuddannelse. Akkrediteringsrådet har akkrediteret uddannelsen positivt. ACE Denmark Akkrediteringsinstitutionen sendte ved brev af 21. juni 2013 Rådets indstillinger om uddannelsens tilskudsmæssige indplacering, titel, normeret studietid og eventuelle maksimumsrammer for tilgangen m.v. Styrelsen for Universiteter og Internationalisering har truffet følgende afgørelse i sagen: Den sundhedsfaglige kandidatuddannelse skal godkendes efter reglerne i bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelsesbekendtgørelsen), som ændret ved bekendtgørelse nr. 429 af 10. maj 2012, herunder juli 2013 Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Bredgade København K Telefon Telefax E-post ui@ui.dk Netsted CVR-nr Sagsbehandler Anders Bau Truelsen Telefon E-post bau@ui.dk Ref.-nr. 13/ Ad titel: Efter reglerne i uddannelsesbekendtgørelsens 18, stk. 1 og nr i bilag 1, fastlægges uddannelsens titel til: Dansk: Engelsk: Cand.scient.san. Master of Science (MSc) in Health Science Ad normeret studietid: Efter reglerne i uddannelsesbekendtgørelsens 17, fastlægges uddannelsens normering til 120 ECTS-point. Ad tilskudsmæssig indplacering: Kandidatuddannelsen indplaceres til heltidstakst 2. Aktivitetsgruppekoden er Styrelsen kan endvidere oplyse, at der til brug for indberetning til Danmarks Statistik er fastsat følgende koder: Danmarks Statistik: UDD 7187 AUDD 7187 Side 1/2

4 Ad eventuel maksimumramme for tilgang: Styrelsen ønsker ikke at fastsætte en maksimumsramme for tilgangen til uddannelsen. Universitetet bestemmer derfor selv efter reglerne om frit optag, hvor mange studerende der optages på uddannelsen, jf. 8, stk. 1 i bekendtgørelse nr. 241 af 11. marts 2013 om adgang til kandidatuddannelser ved universiteterne (kandidatadgangsbekendtgørelsen). Styrelsen har noteret sig, at universitetet har fastsat en maksimumramme for tilgangen til uddannelsen på 32 studerende. Efter det oplyste vil universitetet i tilfælde af at ansøgerantallet overstiger 32 studerende udvælge de mest kvalificerede ud fra karaktererne på den adgangsgivende uddannelse. Styrelsen har ikke bemærkninger til dette kriterium, da det er i overensstemmelse med kandidatadgangsbekendtgørelsens 11. Styrelsen bemærker dog, at kriterierne af hensyn til de studerendes retssikkerhed tydeligt skal fremgå af uddannelses studieordning samt universitetets hjemmeside. Styrelsen for Universiteter og Internationalisering Herudover kan vi meddele følgende: Ad sprog: Vi har noteret os, at uddannelsen udbydes på dansk. Ad tilknytning til censorkorps: Vi har noteret os, at uddannelsen tilknyttes censorkorpset for den sundhedsfaglige supplerings- og kandidatuddannelse. Med venlig hilsen Anders Bau Truelsen Fuldmægtig Side 2/2

5 Den sundhedsfaglige kandidatuddannelse Aarhus Universitet Turnusakkreditering

6 Turnusakkreditering, Publikationen er udgivet elektronisk på 2

7 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Sagsbehandling... 5 Indstilling... 7 Grundoplysninger for kandidatuddannelsen... 8 Kandidatuddannelsens kompetenceprofil... 9 Kandidatuddannelsens struktur Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet. 13 Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen Bilag 1: Institutionens system for kvalitetssikring Indstilling til UI for den sundhedsfaglige kandidatuddannelse Oplysninger til UI om den sundhedsfaglige kandidatuddannelse

8 Indledning Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendelse af uddannelsen. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark. Den faglige vurdering, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af et akkrediteringspanel. Akkrediteringspanelet har læst universitetets dokumentationsrapport og har haft møder med repræsentanter for uddannelsen. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af panelets faglige vurderinger. Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i akkrediteringsrapporten under de relevante kriterier. Akkrediteringspanelet har vurderet uddannelsen ud fra de kriterier som fremgår af akkrediteringsbekendtgørelsen 1 og Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende universitetsuddannelser. Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. Styrelsen for Universiteter og Internationalisering (UI) træffer afgørelse om uddannelsens juridiske forhold 2 på baggrund af Akkrediteringsrådets indstilling. Akkrediteringsrapporten består af fire dele: - ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet - Grundoplysninger om uddannelsen, uddannelsens kompetenceprofil og struktur - Den faglige vurdering af uddannelsen - Indstilling og oplysninger til Styrelsen for Universiteter og Internationalisering 1 Bekendtgørelse nr af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (Akkrediteringsbekendtgørelsen) 2 Uddannelsens tilskudsmæssige placering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UI-forhold) 4

9 Sagsbehandling Akkrediteringspanelet Der er nedsat et akkrediteringspanel som del af sagsbehandlingen. Akkrediteringspanelet er sammensat af personer, som har en indgående forståelse for undervisning og forskning inden for fagområdet, uddannelsestilrettelæggelse og forholdene på arbejdsmarkedet. Akkrediteringspanelet for den sundhedsfaglige kandidatuddannelse består af en kernefaglig ekspert, en aftagerrepræsentant og en studerende. Kernefaglig ekspert Lektor Lena Nilsson-Wikmar, Institutionen för neurobiologi, vårdvetenskap och samhälle, Sektionen för Sjukgymnastik, Karolinska Institutet i Stockholm. Lena Nilsson-Wikmar er uddannet fysioterapeut og har i en årrække arbejdet som klinisk fysioterapeut. I 2003 fik hun en ph.d. i fysioterapi. Hun har stor erfaring med undervisning og planlægning af uddannelser på universitetet, særligt fysioterapiuddannelsen. Mellem 2008 og 2012 var hun programansvarlig for en tværvidenskabelig toårig masteruddannelse i klinisk medicinsk videnskab. Hun er medlem af den nyoprettede Pedagogiska Akademin på Karolinska Institutet, som skal øge kvaliteten i instituttets uddannelser ved at fremme pædagogisk udviklingsarbejde. Lena Nilsson- Wikmar har deltaget i en række evalueringer af uddannelser inden for sundheds- og plejesektoren for Högskoleverket og deltaget i EVA s evaluering af suppleringsuddannelsen til den sundhedsfaglige kandidatuddannelse på Aarhus Universitet. Aftagerrepræsentant Lone Nørgaard, HR-ansvarlig viceklinikchef, Klinik Akut, Aalborg Universitetshospital. Lone Nørgaard er uddannet sygeplejerske fra 1986 og erhvervede specialuddannelsen indenfor intensiv sygepleje i 1990 og anæstesiologi i Lone Nørgaard har siden 1998 bestridt forskellige ledelsesmæssige stillinger og dimitterede som master i offentlig administration (MPA) fra Aalborg Universitet i Lone Nørgaard har stor erfaring inden for akkreditering i såvel hospitals- som universitetsregi. Hun har medvirket i udarbejdelse af standarder til Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) ved Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet (IKAS) og har tidligere deltaget i uddannelsesakkreditering af LAICS på Aarhus Universitet, MBA og EMBA på Copenhagen Business School, Syddansk Universitet og Aarhus Universitet. Studerende Stud.med. Felix Müller, Københavns Universitet. Felix Müller er kandidatstuderende på medicinuddannelsen i København. Han har været medlem af studienævnet for medicin i 4 år og har været næstformand for studienævnet i 1 år. Datoer i sagsbehandlingen Dokumentationsrapport modtaget 14. december 2012 Eventuel indhentning af supplerende dokumentation 19. marts 2013: Modtaget supplerende oplysninger om antal forskere bag antallet af forskningspublikationer 19. april 2013: Modtaget supplerende oplysninger om legalitetsforhold Akkrediteringspanelets besøg på universitetet 7. januar 2013 Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet 2. maj

10 Høringssvar modtaget 7. maj 2013 Sagsbehandling afsluttet 22. maj 2013 Dato for Akkrediteringsrådets møde 19. juni 2013 Bemærkninger Den sundhedsfaglige kandidatuddannelse optager professionsbachelorer på uddannelsen, efter de har fuldført og bestået en suppleringsuddannelse på 30 ECTS-point, som udbydes af universitetet. Andre kandidatuddannelser inden for sundhedsområdet, der også henvender sig til professionsbachelorer, har ikke en suppleringsuddannelse som en del af adgangskravene. Begge praksisser er mulige, eftersom uddannelsesbekendtgørelsen og adgangsbekendtgørelsen for kandidatuddannelser ikke indeholder bestemmelser om særlige adgangskrav for professionsbachelorer. 6

11 Indstilling Indstilling Kriterievurderinger Positiv akkreditering Tilfredsstillende Betinget positiv akkreditering Delvist tilfredsstillende Afslag på akkreditering Ikke tilfredsstillende Begrundelse Den sundhedsfaglige kandidat på Aarhus Universitet indstilles til positiv akkreditering. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen på tilfredsstillende vis opfylder kriterierne for: - Behov for uddannelsen (kriterium 1) - Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2) - Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) - Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5) Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen på delvist tilfredsstillende vis opfylder kriterierne for: - Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4), fordi kompetenceprofilen ikke understøttes af fagelementernes læringsmål om kommunikation og formidling. Indstillingen sker på baggrund af en samlet vurdering af uddannelsens kvalitet og relevans samt en analyse af antallet og karakteren af problemer på uddannelsen, hvorvidt de er forbundne, og i hvilken grad universitetet har igangsat tiltag med henblik på at løse problemerne. Den sundhedsfaglige kandidatuddannelse er en velfungerende uddannelse, der er baseret på et stærkt forskningsmiljø. Uddannelsen har en tæt tilknytning til praksis, både gennem den erfaring de studerende bringer ind i uddannelsen fra deres adgangsgivende uddannelse, gennem forskernes samarbejde med sundhedssektoren og gennem den udstrakte brug af kliniske lektorer/professorer. Uddannelsesledelsen har en velfungerende dialog med aftagere udover aftagerpanelet og dimittender. Dialogen med aftagerpanelet er etableret og systematisk, men fungerer mindre godt. Ledelsen er opmærksom på det og arbejder med at forbedre dialogen. Der er et højt fagligt niveau på uddannelsen, og tilrettelæggelsen understøtter i overvejende grad de faglige mål. Dog understøtter uddannelsen ikke i tilstrækkelig grad, at de studerende opfylder kompetenceprofilens mål om kommunikation og formidling, herunder i undervisningssammenhænge og i den generelle indførelse af nye forebyggelses - behandlings eller rehabiliteringsmetoder inden for fagområdet. Universitetet har et velfungerende kvalitetssikringssystem, der lever op til ESG erne, og uddannelsen har udmøntet systemet. 7

12 Grundoplysninger for kandidatuddannelsen Udbudssted Uddannelsen udbydes i Aarhus Sprog Undervisningen foregår på dansk Hovedområde Uddannelsen hører under det sundhedsvidenskabelige hovedområde Grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år Optagne Indskrevne Fuldførte Tilvalgsstuderende

13 Kandidatuddannelsens kompetenceprofil Viden Efter at have gennemført uddannelsen har kandidaten: metodologisk og faglig viden, først og fremmest inden for basale biomedicinske og kliniske fag, men også inden for samfundsvidenskabelige fag. Færdigheder Efter at have gennemført uddannelsen kan kandidaten: på et videnskabeligt grundlag udvikle og anvende egne dokumentations - og evalueringsmetoder. indgå i et forskningsmæssigt samarbejde med de øvrige faggrupper inden for sundhedsvæsenet. kommunikere fagligt, såvel mundtligt som skriftligt. Kompetencer Efter at have gennemført uddannelsen kan kandidaten: varetage udviklings -forsknings - og undervisningsopgaver i den private og offentlige sektor. bidrage til udviklingen af sit fag, ved løbende kritisk at vurdere og videreudvikle vidensgrundlaget for den faglige aktivitet inden for faget. formidle ny viden inden for sit fagområde, både i undervisningssammenhænge og i den generelle indførelse af nye forebyggelses-, behandlings- eller rehabiliteringsmetoder inden for fagområdet. vurdere de konsekvenser som indførelse af ny diagnostik og behandling har for patienter og samfund, og er derfor i stand til selvstændigt og kritisk at foretage de nødvendige prioriteringer inden for eget fagområde. (Studieordningen, s. 1-2) 9

14 Kandidatuddannelsens struktur (Studieordningen, s. 5) Studerende, der optages med den sundhedsfaglige suppleringsuddannelse følger ovenstående forløb. Studerende, der optages uden den sundhedsfaglige suppleringsuddannelse følger et kursus i basal epidemiologi/ biostatistik i stedet for projektrapporten på 15 ECTS-point på 1. semester. 10

15 Kriterium 1: Behov for uddannelsen Kriterium 1 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Dialog med aftagerpanel og aftagere Uddannelsen hører under et aftagerpanel, der også dækker kandidatuddannelsen i sygepleje og masteruddannelsen i klinisk sygepleje. Aftagerpanelet mødes en gang årligt og drøfter spørgsmål af relevans for uddannelserne. Aftagerpanelet har haft nogle kommentarer til den sundhedsfaglige kandidatuddannelse, som er blevet implementeret. For eksempel har ledelsen styrket undervisningen i kvalitativ metode på foranledning af aftagerpanelets ønske. På besøget fremgik det, at ledelsen ønsker en bedre dialog med aftagerpanelet. De har overvejelser om panelets sammensætning, og hvordan de ved mødetilrettelæggelse og dagsordener med konkrete spørgsmål kan facilitere en bedre dialog. Udover dialogen med aftagerpanelet har uddannelsens ledelse og undervisere en tæt kontakt til aftagere via samarbejde med praksis og via en formaliseret dialog med professionshøjskoler og Region Midt. Samarbejde og dialog med professionshøjskoler har blandt andet været anvendt i forbindelse med udbud af valgfag. Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen er i løbende dialog med aftagerpanelet og aftagere, og at dialogen anvendes til udvikling af uddannelsen og i sikringen af uddannelsens relevans og kvalitet. Dialog med dimittender Universitetet gennemfører årligt en dimittendundersøgelse blandt de kandidater, der er dimitteret 1½ og 4½ år inden undersøgelsen. Dimittender fra den sundhedsfaglige kandidatuddannelse indgår i disse undersøgelser, og resultaterne giver ledelsen viden om, hvor kandidaterne får ansættelse om de får relevant beskæftigelse og lignende. Udover den årlige dimittendundersøgelse har fakultetet selv gennemført en dimittendundersøgelse i 2011 for at få en større viden om dimittendernes baggrund og videre karriere efter endt uddannelse. Dimittenderne har ikke via undersøgelsen givet forslag til ændringer i uddannelsen, men har efterspurgt større information om erhvervsmuligheder. Ledelsen har på den baggrund taget en række tiltag for at informere de studerende bedre i løbet af studietiden om deres jobmuligheder. Der er på uddannelsen også kontakt til tidligere studerende via erfa-grupper og samarbejder om specialer og projekter. Ledelsen oplever at der på denne måde skabes sammenhæng mellem uddannelsen og arbejdsmarkedet, som også reflekteres i kvalitetssikringen af uddannelsen, men at dette ikke sker systematisk og formelt. Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen er i løbende dialog med uddannelsens dimittender, og at dialogen med uddannelsens dimittender anvendes til udvikling af uddannelsen og i sikringen af uddannelsens relevans og kvalitet. 11

16 Beskæftigelse Ledighedsstatistikken viser, at kandidaterne i 2 ud af 3 år har opnået beskæftigelse på niveau med gennemsnittet for hovedområdet. I det tredje år var ledigheden imidlertid mere end dobbelt så høj som på hovedområdet. Ifølge universitetet drejer det sig dog kun om 2 personer af årgangen. Universitetet redegør desuden for, at en meget høj andel af kandidaterne bliver indskrevet som ph.d.-studerende, men at det ofte tager tid, inden financieringen kommer på plads. Universitetet har desuden styrket oplysningen om jobmuligheder for lette de studerendes overgang til arbejdsmarkedet. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens dimittender finder beskæftigelse eller videreuddanner sig i et omfang, der er på niveau med øvrige dimittender fra samme hovedområde. Relevant beskæftigelse Universitetets dimittendundersøgelser viser, at langt den overvejende del af dimittenderne oplever at de i deres beskæftigelse anvender de kompetencer, de har opnået gennem deres uddannelse. Dimittendernes typiske jobfunktioner ligger inden for forskning, udviklings- og projektarbejde, undervisning samt evaluering og kvalitetssikring. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens dimittender finder relevant beskæftigelse. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s Bilag 1.1. Deltagerliste aftagerpanel for Den sundhedsfaglige kandidatuddannelse, Kandidatuddannelsen i Sygepleje og Masteruddannelsen i klinisk sygepleje Bilag 1.2. Referat aftagerpanelmøde 7. oktober 2008 Bilag 1.3. Referat aftagerpanelmøde 6. november 2009 Bilag 1.4. Referat aftagerpanelmøde 6. december 2010 Bilag 1.5. Referat aftagerpanelmøde 5. marts 2012 Bilag 1.6. Rapport fra Censorformandskabet for cand. scient. san. Bilag 1.7. Analyse af beskæftigelsesundersøgelsen hele Health 2011 Bilag 1.8. Dimittendundersøgelse Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Vinter

17 Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet Kriterium 2 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer Uddannelsen er tilknyttet Institut for Folkesundhedsvidenskab og trækker hovedsageligt på sektionen for biostatistik og sektionen for epidemiologi. Sektionen for biostatistiks forskning omfatter statistisk metodologisk forskning primært med relevans for sundhedsvidenskab. Forskningen omfatter 3 hovedområder: Analyse af registerbaserede epidemiologiske undersøgelser Metoder til analyse af longitudinelle data og sammenligning Evaluering af målemetoder. Sektionen for epidemiologis forskning er baseret altovervejende på epidemiologisk metode: Ved at sammenholde informationer om, hvad folk udsættes for (eller udsætter sig for) med forekomsten af sundhedsproblemer, kan man komme en forståelse af årsager til sygdom og sundhedsproblemer nærmere. (Dokumentationsrapport, s ). Universitetet har opstillet en oversigt over hvilke forskere, der er tilknyttet de enkelte fagelementer og en kort beskrivelse af deres forskningsområde. Et eksempel er givet nedenfor: (Dokumentationsrapport, s. 12) Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem forskningsområder tilknyttet uddannelsen og uddannelsens fagelementer. Forskningens samvirke med praksis Universitetet redegør i dokumentationsrapporten for, at forskningen bygger på et praksisrelateret fundament, og at et tæt samspil med praksis derfor er en forudsætning for forskningen. Forskerne samvirker med praksis gennem delestillinger med hospitaler og samarbejde med CFK, Folkesundhed og Kvalitetsudvikling et center for forskning og udvikling på social- og sundhedsområdet i Region Midtjylland. Uddannelsens tilrettelæggere Uddannelsen tilrettelægges af studielederen og studienævnet for den sundhedsfaglige kandidatuddannelse og suppleringsuddannelsen. Studienævnets medlemmer er: 13

18 Studieleder og formand for studienævnet, lektor Cecilia Høst Ramlau-Hansen (Sektion for Epidemiologi) Lektor Ellen Aagaard Nøhr (Sektion for Epidemiologi) Professor Michael Væth (Sektion for Biostatistik) Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen i udstrakt grad tilrettelægges af VIP er, der forsker inden for et forskningsområde, der er relevant for uddannelsen VIP/DVIP-ratio VIP/DVIP-rationen på uddannelsen fremgår af nedenstående tabel: (Dokumentationsrapporten, s. 16) Som det fremgår af tabellen er ratioen mere end 25 % under ratioen for hovedområdet på landsplan. Den store andel af DVIP anvendes for at sikre koblingen til praksis, og der er tale om gæsteforelæsere og eksterne lektorer. De eksterne lektorer er ansat som kliniske lektorer og professorer og er dermed aktive forskere, selvom de ikke har en fast tilknytning til universitetet. Underviserne fortalte på besøget, at der er en VIP med til undervisningen i nogle af fagene for at sikre sammenhængen i de enkelte fagelementer. Det fremgik også, at de DVIP, der underviser mest, er tæt koblet til instituttet, ligesom der er en DVIP som observatør i studienævnet. Det fremgik desuden, at de studerende i høj grad værdsætter brugen af DVIP, da det sikrer kobling til praksis. Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende på kandidatuddannelsen i udstrakt grad undervises af aktive forskere, som omfatter både VIP og DVIP. Antal studerende pr. VIP Stud/VIP-rationen på uddannelsen fremgår af nedenstående tabel: (Dokumentationsrapport, s. 17) Akkrediteringspanelet bemærker, at stud/vip-ratioen i årsværk er forholdsvis høj. Panelet konstaterer dog samtidigt, at de studerende har mange undervisningstimer, og at undervisningen af DVIP er i høj grad er forskningsbaseret. Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at de studerende på kandidatuddannelsen har mulighed for en tæt kontakt til VIP er. Forskningsmiljøets kvalitet Antallet af publikationer fra sektionen for biostatistik og sektionen for epidemiologi fremgår af nedenstående tabel: 14

19 (Dokumentationsrapport, s ) Antallet af forskere bag publikationerne for begge sektioner er 18 i 2009, 20 i 2010 og 22 i Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningsmiljøet bag uddannelsen er af høj kvalitet. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s Bilag 2.1. bilag 2.13: CV er Bilag Aftale om akademiske delestillinger som adjunkt, post-doc., lektor eller professor mellem Region Midtjylland og Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Aarhus Universitet Bilag Oversigt VIP-ansatte ved Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Bilag Oversigt DVIP-ansatte ved Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Bilag Forskningspublikationer Sektion for Biostatistik Bilag Forskningspublikationer Sektion for Epidemiologi 15

20 Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau Kriterium 3 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Titel Uddannelsens navn er den sundhedsfaglige kandidatuddannelsen, og den giver ret til titlen cand.scient.san. på dansk og Master of Science (MSc) in Health Science på engelsk. Uddannelsen beskæftiger sig med det sundhedsfaglige område, og det fremgår af kompetenceprofilen, at kandidaterne opnår metodologisk og faglig viden, først og fremmest inden for basale biomedicinske og kliniske fag, men også inden for samfundsvidenskabelige fag. (Studieordning, s. 1) Panelet konstaterer, at uddannelsen har et overvejende fokus på kvantitativ metode. Det fremgik af besøget, at der er tale om en bevidst prioritering fra ledelsens side, og at de studerende også stifter bekendtskab med kvalitativ metode, dog ikke dybdegående. Panelet diskuterede, om en sundhedsfaglig uddannelse kan eller bør have et så ensidigt metodisk fokus, uden at det afspejles i titlen. Panelet konkluderede dog, at titlen rummer en bredde, som også omfatter denne uddannelse med dens metodiske fokus. Det fremgik desuden af besøget, at de studerende var meget bevidste om dette fokus, og at de i høj grad havde valgt uddannelsen på grund af det. Akkrediteringspanelet vurderer, at kandidatuddannelsens kompetenceprofil svarer til uddannelsens titel og navn. Niveau Universitetet har i dokumentationsrapporten opstillet et skema, der viser, hvordan kompetenceprofilen lever op til kvalifikationsrammens niveau for kandidatuddannelser. Det fremgår blandt andet af kompetenceprofilen, at de studerende opnår færdigheder i På et videnskabeligt grundlag udvikle og anvende egne dokumentations- og evalueringsmetoder, hvilket lever op til kvalifikationsrammens krav om, at kandidaterne Skal mestre fagområdets/ernes videnskabelige metoder og redskaber samt mestre generelle færdigheder, der knytter sig til beskæftigelse inden for fagområdet/erne. (Dokumentationsrapport, s. 20) Akkrediteringspanelet fik desuden indtryk af, at uddannelsen generelt har et højt fagligt niveau med meget ambitiøse studerende. Akkrediteringspanelet vurderer, at kandidatuddannelsens kompetenceprofil lever op til den relevante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s Studieordningen 16

21 Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse Kriterium 4 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Sammenhæng mellem adgangsgrundlag og fagligt niveau Adgangskravene til den sundhedsfaglige kandidatuddannelse er en sundhedsfaglig mellemlang videregående uddannelse eller professionsbacheloruddannelse kombineret med den sundhedsfaglige suppleringsuddannelse eller en sundhedsfaglig bacheloruddannelse, for eksempel inden for folkesundhedsvidenskab eller medicin. Uddannelsen er tilrettelagt med to linjer. Den ene linje følges af de studerende, der optages med suppleringsuddannelsen. Den anden følges af studerende med en universitær bacheloruddannelse. Sidstnævnte udgør kun ca. 5 % af de studerende, og der optages ikke bachelorer hvert år. Studerende på linje A gennemfører i Forskningsmetodologi 1 et projekt og afslutter semestret med at skrive en projektrapport (15 ECTS), medens linje B har Basal epidemiologi og biostatistik hvor de afslutter semestret med en skriftlig eksamen i dette (15 ECTS). Begrundelsen for det forskellige forløb er, at studerende med en professionsbacheloruddannelse skal lære at gennemføre et projekt og skrive en rapport på et akademisk begynderniveau. Det har de studerende på linje B i modsætning hertil allerede lært i forbindelse med deres universitetsbacheloropgave. Omvendt skal studerende med universitetsbacheloruddannelsen have basal epidemiologi og basal biostatistik, hvilket studerende på linje A er fortrolige med fra modul 2 på suppleringsuddannelsen. Når første semester er afsluttet, er de studerende på de to linjer således på samme niveau. (Dokumentationsrapport, s. 23) Akkrediteringspanelet vurderer, at der er sammenhæng mellem adgangskravene og uddannelsens faglige niveau. Faglig progression fra første til sidste semester Universitetet har redegjort omfattende for progressionen på uddannelsen både inden for de metodiske fag og medicinsk teknologivurdering (MTV). Inden for de metodiske fag er der sikret sammenhæng og progression ved, at de studerende inden for biostatistik får viden om statistiske metoder og terminologi på suppleringsuddannelsen, på 1. semester på kandidatuddannelsen skal de studerende blandt andet kunne foretage statistiske analyser af simple studier, mens de på andet semester skal kunne gennemføre statistiske analyser også selv om der indgår multivariatmodeller (Dokumentationsrapport, s. 22). Arbejdet med MTV er gennemgående for uddannelsen og starter på 2. semester, hvor de studerende på 2. semester introduceres til MTV og skal udarbejde en protokol. Der er desuden løbende undervisning i de centrale elementer i en MTV. På baggrund af den protokol, de studerende har lavet på 2. semester, skal de lave et stort MTV-projekt på 20 ECTS-point på 3. semester. MTV-projektet er på ca. 50 sider, og de skal selv fremskaffe den viden, der er nødvendig for en MTV. MTV-projektet understøttes af undervisning i MTVteori, sundhedsøkonomi, organisation, kvalitetsudvikling og risikovurdering (Dokumentationsrapport, s ). 17

22 Akkrediteringspanelet vurderer, at der er faglig progression fra første til sidste semester. Sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil Universitetet har udarbejdet et skema, der viser, hvilke læringsmål, der understøtter de enkelte mål i kompetenceprofilen. Et mål i kompetenceprofilen er, at de studerende: På et videnskabeligt grundlag [skal kunne] udvikle og anvende egne dokumentations- og evalueringsmetoder. Det opnås blandt andet gennem fagelementet Forskningsmetodologi 1, hvor et af læringsmålene er, at de studerende Skal kunne opstille en dataanalysemodel samt efterfølgende kunne gennemføre simple analyser, der inkluderer testning af associationer og justering for confounding v.hj.a. stratificeret analyse af data. (Dokumentationsrapport, s ) Akkrediteringspanelet var særligt opmærksomt på, om de studerende reelt opnår kompetencer inden for samfundsvidenskabelige fag og inden for formidling, som det fremgår af kompetenceprofilen, at de gør. Hvad angår samfundsvidenskabelige fag, opnår de studerende disse kompetencer i de fagelementer, der omhandler sundhedsøkonomi og organisation. Hvad angår formidling, fremgår det af kompetenceprofilen, at de studerende opnår følgende kompetencer: Opnår færdigheder i såvel mundtlig som skriftlig faglig kommunikation. Kan formidle nye viden inden for sit fagområde, både i undervisningssammenhænge og i den generelle indførelse af nye forebyggelsesbehandlings- eller rehabiliteringsmetoder inden for fagområdet. (Dokumentationsrapport, s ) Kommunikation og formidling fremgår ikke eksplicit af fagelementernes læringsmål. Ledelsen redegjorde på besøget for, at de studerende træner formidling som en del af undervisningen, blandt andet ved at lave posters. Derudover tager de fleste studerende et valgfrit kursus i formidling, som de studerende også bekræftede, at de fik meget ud af. Akkrediteringspanelet vurderer, at formidling og kommunikation er en væsentlig del af kompetenceprofilen, men at disse kompetencer, ikke er sikret hverken pædagogisk eller fagdidaktisk i tilstrækkelig grad i uddannelsen, da de kun opnås via et valgfrit kursus og ikke dermed ikke er obligatorisk for alle studerende. Det gælder særligt formidling i forbindelse med undervisningssammenhænge og i den generelle indførelse af nye forebyggelsesbehandlings- eller rehabiliteringsmetoder inden for fagområdet. Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at der ikke er tilstrækkelig sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsens kompetenceprofil. Frafald Frafaldet på uddannelsen fremgår af nedenstående tabel: (Dokumentationsrapport, s. 28) Som det fremgår af tabellen, er frafaldet på uddannelsen mere end 33 % over landsgennemsnittet for det sundhedsvidenskabelige hovedområde for to af opgørelsesårene. Der er tale om 1-4 personer i antal. Universitetet har ikke kendskab til årsagerne til frafaldet, men har iværksat to tiltag for at styrke gennemførelsen. Fakultetet har ansat en AC-vejleder til at varetage de lovpligtige forsinkelsessamtaler og til at undervise og støtte de studerende i gruppeprocesserne. Som det fremgår af tabellen er frafaldet faldet over de tre opgjorte år. 18

23 Akkrediteringspanelet bemærker kritisk, at universitetet ikke har undersøgt årsagerne til frafaldet eller evalueret tiltagene. Akkrediteringspanelet vurderer, at frafaldet på uddannelsen ikke giver anledning til bekymring. Panelet har lagt vægt på, at det drejer sig om få personer, at universitetet har iværksat tiltag for at mindske det, og at det er faldet over en 3-årig periode. Prøveformer Der benyttes følgende prøveformer på uddannelsen: Fri skriftlig hjemmeopgave med mundtligt forsvar Bunden skriftlig hjemmeopgave Bunden skriftlig hjemmeopgave med mundtligt forsvar Bunden skriftlig hjemmeopgave med mundtligt forsvar bruges som eksempel til at udprøve følgende kompetencemål: Skal både skriftligt og mundtligt kunne indgå i en kritisk diskussion af videnskabelige artikler Skal kunne vurdere relevansen af de statistiske metoder, der er anvendt, og kritisk kunne fortolke resultaterne af statistiske analyser (Dokumentationsrapport, s ) Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens prøveformer udprøver centrale elementer i dens kompetenceprofil. Kvalificeret og pædagogisk afvikling af undervisningen Det universitetspædagogiske netværk ved Aarhus Universitetet udbyder adjunktpædagogikum. Derudover er der Center for Medicinsk Uddannelse på fakultetet, der arbejder med kvalitetsudvikling af de sundhedsvidenskabelige uddannelser. Centret udbyder fast et 3-dages kursus for ph.d. studerende. Instituttets DVIP inviteres til interne kurser, f.eks. i datahåndtering, vejledning eller andre relevante emner (Dokumentationsrapport, s. 29). Akkrediteringspanelet bemærker, at det ikke fremgår, hvilke tilbud der er til de fastansatte undervisere på lektor- og professorniveau. Undervisningen evalueres skriftligt, og evalueringerne behandles af både den modulansvarlige og studienævnet. Universitetet har i dokumentationsrapporten givet et eksempel på, hvordan en evaluering har medført, at en underviser blev bedt om at følge et adjunktkursus. De studerende fortalte desuden på besøget, at de oplever, at underviserne gerne vil evalueres, og at de bruger evalueringerne til at ændre i kurserne. Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen sikrer en kvalificeret og pædagogisk afvikling af undervisningen. Panelet vurderer videre, at institutionen evaluerer den pædagogiske afvikling af undervisningen, og at der bliver fulgt op på evalueringerne. Fysiske forhold Al undervisning finder sted i samme bygning, hvor der er undervisningslokaler, grupperum og tekøkkener. Universitetet gennemfører hvert 3. år en undervisningsmiljøvurdering. Ansvaret for opfølgning på undersøgelsens resultater ligger hos institut- og studieleder, hvilket sker på baggrund af diskussioner i studienævn og lærergruppen. Dekanen har ansvaret for studiemiljøet og fakultetet er derfor i løbende dialog med studielederne om planer og initiativer i forhold til at fastholde og forbedre studiemiljøet. (Dokumentationsrapport, s. 35) For den sundhedsfaglige kandidatuddannelse er der konkret fulgt op på den seneste undersøgelse ved at etablere to rum til socialt samvær, da det blev efterspurgt. 19

24 Akkrediteringspanelet vurderer, at institutionen sikrer, at der er tilstrækkelige fysiske rammer på uddannelsen. Studieophold i udlandet De studerende har mulighed for at samle de valgfri kurser på samme semester og tage dem ved et udenlandsk universitet. Det drejer sig dog kun om 20 ECTS-point. Derudover har de studerende mulighed for at søge merit for de obligatoriske fagelementer. De studerende gav på besøget udtryk for, at det er svært, men ikke umuligt at tilrettelægge et ophold i udlandet. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens struktur i tilstrækkelig grad giver de studerende mulighed for tage på studieophold i udlandet. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 4 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt, fordi kompetenceprofilen ikke understøttes af fagelementernes læringsmål om kommunikation og formidling. Akkrediteringspanelet vurderer videre, at uddannelsen opfylder de øvrige målepunkter i kriterium 4 tilfredsstillende. Dokumentation Dokumentationsrapport, s og 36 Bilag 4.1. Beskrivelse af kursus i universitetspædagogik for adjunkter Bilag 4.2. Skema til undervisningsevaluering Bilag 4.3. Referat studienævnsmøde 7. februar 2012 Bilag 4.4. Referat studienævnsmøde 6. juni

25 Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen Kriterium 5 er opfyldt: tilfredsstillende delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende Akkrediteringspanelets begrundelse Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at universitetets beskrevne kvalitetssikringssystem lever op til de europæiske standarder for intern kvalitetssikring. Udmønter uddannelsen institutionens kvalitetssikringssystem? Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen udmønter institutionens kvalitetssikringssystem/praksisser i forhold til følgende punkter: ESG 1.1. En kvalitetssikringspolitik med tilhørende procedurer. ESG 1.2. Formelle mekanismer for udarbejdelse og monitorering af studieordninger. ESG 1.3. Sikring af de studerendes eksamen vedr. krav, regler og procedurer. ESG 1.4. Procedurer, der sikrer undervisernes kompetencer og kvalifikationer (jf. kriterium 4). ESG 1.5. Systematisk sikring af tilstrækkeligt med ressourcer ud over underviserne, dvs. fysiske rammer, instrumenter og tutorer/undervisningsassistenter (jf. kriterium 4). ESG 1.6. Systemer, der indsamler/modtager, analyserer og anvender relevant information i forhold til at kunne styre uddannelserne herunder procedurer for og praksis med aftager- og dimittenddialog, beskæftigelsesstatistikker, undervisningsevalueringer, UMV, frafaldstal og studieprogression. ESG 1.7. Regelmæssig offentliggørelse af såvel kvantitative som kvalitative informationer. Studielederen for uddannelsen modtager hvert semester studieledertal fra den centrale kvalitetsenhed og omfatter blandt andet tal for studieprogression og beståelsesprocenter. Studielederen får desuden information om uddannelsen via aftagerpanel, aftagere, dimittenddialog, studiemiljøundersøgelse og ledighedstal. Informationerne diskuteres i studienævnet, og som noget nyt afholder prodekanen for uddannelse møder med de enkelte institutledere og studieledere om status på uddannelsen. Der skrives referat af møderne, og de anvendes til videre udvikling af uddannelsen og opfølgning på eventuelle problemer (Dokumentationsrapport, s ). Processen er beskrevet i et årshjul inddelt i kvartaler. Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsen samlet set har udmøntet institutionens kvalitetssikringssystem. Tager uddannelsesledelsen løbende og systematisk hånd om identificerede problemer på uddannelsen? Ledelsen uddybede på besøget proceduren for evalueringer, og hvordan der følges op på dem. De studerende bekræftede yderligere, at der ofte finder en, mundtlig evaluering sted. Derudover bliver semestrene evalueret samlet i skriftlig form, hvor de studerende bedes kommentere litteraturen, indhold/emner, undervisningsform/forløb, underviserens formidling og andet ud fra spørgsmål om, hvad der har været godt/skidt, og hvad der kunne forbedres. Ledelsen fortalte på besøget, at de arbejder med forskellige modeller for at hæve svarprocenten, og de studerende bekræftede, at underviserne opfordrer kraftigt til at svare på evalueringerne. Både undervisere og studerende gav på besøget eksempler på, at der bliver ændret på kurser, eller sker pædagogisk opkvalificering af en undervisning på baggrund af kursusevalueringerne. 21

26 Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsesledelsen løbende og systematisk tager hånd om identificerede problemer på uddannelsen på baggrund af indsamling/modtagelse, analyse og anvendelse af relevant information. Samlet vurdering Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 5 samlet set er tilfredsstillende opfyldt. Dokumentation Dokumentationsrapport, s Bilag 5.1. Implementering af karakterskalabekendtgørelsen samt ECTS-label projektet på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Bilag 5.2. Referat studienævnsmøde 23. april 2012 Bilag 5.3. Uddannelser af højeste kvalitet på Health Bilag 5.4. Idekatalog temaer og spørgsmål til den systematiske dialog om uddannelseskvalitet mellem studieleder og prodekan for uddannelse Bilag 5.5. Sundhedsfaglig kandidat Opsamling systematisk dialog om uddannelseskvalitet Bilag 5.6. Referat Studienævnsmøde 27. september 2011 Bilag 5.7. Studieledertalsrapport Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse efterår 2012 Bilag 5.8. Karakterstatistik Sommer 2012 Den sundhedsfaglige Kandidatuddannelse Bilag 5.9. Referat studielederforum Health 1. juni 2011 Bilag Afrapportering Udvikling af studiestart Bilag Kommissorium studielederforum Bilag Referat Studielederforum 21. december

27 Bilag 1: Institutionens system for kvalitetssikring Institutionens politik for kvalitetssikring Aarhus Universitets bestyrelse vedtog i slutningen af 2008 en kvalitetspolitik med det formål at etablere en fælles ramme for kvalitetsarbejdet på universitetet. I 2011 gennemgik Aarhus Universitet en stor organisationsændring, hvor de daværende 9 fakulteter blev slået sammen til 4 hovedområder, og 70 institutter blev slået sammen til 26 institutter. Aarhus Universitet igangsatte i foråret 2012 arbejdet med at revidere kvalitetspolitikken på uddannelsesområdet og tilsvarende justere implementeringen af kvalitetssystemet som følge af organisationsændringen. (Dokumentationsrapport, s. 32) Kvalitetspolitikken har 6 delområder, der følger den studerendes vej gennem uddannelsen: 1. Rekruttering og optagelse 2. Struktur og forløb 3. Udvikling af undervisning 4. Studiemiljø 5. Udvikling af uddannelser 6. Uddannelsernes relation til arbejdsmarkedet For hvert af de seks delområde er der formuleret målsætninger, som kan være kvantitativt eller kvalitativt målbare. Der er desuden formuleret indikatorer, procedurer og en ansvarsfordeling. Dertil kommer internationalisering, som udgør et særligt indsatsområde, der indgår i form af målsætninger i kvalitetsarbejdet på tværs af delområderne. Alle delområder følger kontinuerligt fire faser i et kvalitetshjul: 1) Formulering af mål og ressourcer, 2) Udførelse, 3) Evaluering og 4) Analyse og opfølgning. Kvalitetssikringspolitikkens delområder dækker de 7 ESG er og har to delområder: Rekruttering og optagelse samt Uddannelsernes relation til arbejdsmarkedet, der ligger ud over ESG erne. Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet har en kvalitetssikringspolitik med definerede delområder og tilhørende målsætninger og procedurer, herunder for delområder der ligger ud over de europæiske standarder: Rekruttering og optagelse og Uddannelsernes relation til arbejdsmarkedet. Ansvarsfordeling Bestyrelsen har det overordnede ansvar for kvalitetspolitikken, og det er det relevante ledelsesniveau, der skal tage hånd om kvalitetssikringen af uddannelserne. Universitetsledelsen på Aarhus Universitet består af rektor, prorektor, universitetsdirektøren og dekanerne fra de fire hovedområder: ARTS, Science and Technology, Health samt Business and Social Sciences. Dekanerne har på skift det tværgående ansvar for uddannelse, og der er nedsat to organer til støtte og rådgivning for dekanen: AU Forum for Uddannelse og Uddannelsesudvalget: - AU Forum for Uddannelse har til opgave er at drøfte, rådgive og støtte dekanen med det tværgående ansvar for uddannelse i strategiske spørgsmål af tværgående karakter. Forummet består foruden dekanen af hovedområdernes fire prodekaner for uddannelse, to medlemmer udpeget af hvert af hovedområdernes fire akademiske råd samt indtil syv medlemmer udpeget af universitetsledelsen. - Uddannelsesudvalget består af dekanen med det tværgående ansvar samt prodekanerne for uddannelser fra de fire hovedområder. Udvalgtes opgaver består i udarbejdelse af og opfølgning på fælles strategier og rammer for arbejdet med uddannelserne på Aarhus Universitet. 23

28 På Health er det prodekanen for uddannelse og hovedområdets otte studienævn og studieledere, der har ansvaret for kvalitetssikringen af uddannelser. Institutledere har personaleansvar og inddrages i forhold til pædagogiske tiltag og opfølgning på studiemiljøundersøgelser og evalueringer. Studienævnene er sammensat af repræsentanter for de studerende og det videnskabelige personale. Studienævnene diskuterer uddannelsernes form og indhold, udarbejder forslag til studieordninger og behandler dispensationer. Studielederne er ansvarlige for den daglige ledelse af studienævnenes uddannelser og har ansvar for udmøntning af hovedområdets strategi og handlingsplan inden for uddannelsesområdet. Prodekanen afholder dialogmøder om den enkelte uddannelse med studieledere og institutledere for at udvikle og kvalitetssikre uddannelserne ved Health. Dialogmøderne tager udgangspunkt i de seks delområder i universitetets kvalitetssikringspolitik. Health har desuden etableret et studielederforum, der mødes fire gang årligt til heldagsseminarer og ved en række kortere møder. Formålet med forummet er at drøfte fælles problemstillinger og udviklingsmuligheder og sætte studielederne som innovator og professionel administrator i fokus. Diskussionerne sker blandt andet på baggrund af nøgletallene. Eksempler på emner, der drøftet i studielederforummet, er progression, meritpraksis, censur og Uddannelser af højeste kvalitet og rammerne for uddannelseskvalitet på Health (Dokumentationsrapport, s. 42) For de to delområder, der ligger ud over ESG erne gælder følgende ansvarsdeling: Universitetets centrale studieadministration har ansvaret for delområdet Rekruttering og optagelse. De skal initiere og koordinere en række vejledningsarrangementer og tiltag rettet mod potentielle studerende. Arbejdet er organiseret i en styregruppe, hvor alle hovedområder er repræsenteret. Eksempler på arrangementer er åbent hus, studiepraktik og deltagelse på uddannelsesmesser. For at markedsføre universitetet udgives desuden bachelor- og kandidatbøger. (Dokumentationsrapport, s. 36) Delområdet Uddannelsernes relation til arbejdsmarkedet er udmøntet i årlige beskæftigelsesundersøgelser på uddannelsesniveau, som universitetets uddannelsesudvalg har ansvaret for at gennemføre; et webbaseret spørgeskema sendes til de dimittender, der blev færdige for henholdsvis ½-1½ år siden og 4½-5½ år siden. Opfølgningen skal ske på fakultetsniveau. På ARTS har studieleder det overordnede ansvar for opfølgning på beskæftigelsesundersøgelser. (Dokumentationsrapport, s. 38) Akkrediteringspanelet vurderer, at der er en klar ansvarsfordeling mellem dekan, institutleder og studieleder/ studienævn for de konkrete opgaver i kvalitetssikringssystemet, jf. redegørelserne under de enkelte ESG er nedenfor. Procedurer, der sikrer imødekommelsen af ESG Formelle mekanismer for udarbejdelse og monitorering af studieordninger Universitetet benytter en elektronisk studieordningsskabelon, som AU Studieadministration har ansvaret for at opdatere, så den lever op til gældende love og bekendtgørelser. Studieordningers kvalitet sikres gennem en løbende dialog mellem prodekan og studienævn.på health er der desuden etableret en systematisk dialog mellem prodekan og studieleder henholdsvis institutleder. Dialogen omhandler både enkeltdele af uddannelsen og den samlede uddannelse og tager udgangspunkt i en række data og input om uddannelse; nøgletal og dialog med aftagere og dimittender. (Uddannelser af højeste kvalitet på Health) Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at Aarhus Universitetet har procedurer for udarbejdelse af studieordninger, og at der på Health er procedurer for monitorering og kvalitetsudvikling af studieordningerne. 24