Med velsignelser Sakyongen

Transkript

1 Samfundets fødsel Shambhala er på vej ind i et enestående øjeblik i sin historie. Det er halvtreds år siden Chögyam Trungpa kom til vesten for at præsentere sin vision om at skabe et godt menneskeligt samfund. Siden da er Shambhala fællesskabet blevet skabt og har udviklet sig. Nu anerkender og fejrer vi denne vision. Jeg har personligt tænkt en del over meningen og formålet med Dorje Dradul'ens (Trungpas) hensigt, i særdeleshed fordi mit liv har været sammenflettet med udviklingen af Shambhala visionen. Min selvreflektion har ført mig til at skrive en bog der hedder The Shambhala Principle: Discovering Humanity s Hidden Treasure, som bliver udgivet til maj af forlaget Random House/Harmony. Bogen er en førstehåndsberetning, der drejer sig om de spørgsmål, jeg stillede min far, da jeg var barn. Uanset om hans svar var direkte, poetiske, finurlige eller mystiske, så vendte han i vores samtaler, som jeg genkalder mig her, altid tilbage til emnerne grundlæggende godhed og det oplyste samfund. Bogen kan blive meget vigtig for vores fællesskab. Dens omdrejningspunkt er spørgsmålet, om vi som mennesker tror og stoler på menneskehedens og samfundets grundlæggende godhed? Den identificerer ikke blot spørgsmålet om menneskets natur som det vigtigste globale spørgsmål, vi står overfor i dag, men udpeger også princippet om grundlæggende godhed som en måde at løse vores personlige og sociale udfordringer på. Ligesom mange af jer, har jeg selv sat spørgsmålstegn ved og tvivlet på temaerne grundlæggende godhed og det oplyste samfund. Bogen inviterer læseren til at tage del i en rejse med refleksioner over disse kerne-principper. Rejsen leder hinsides personlig forandring til et sted, hvor vi ser, hvordan grundlæggende godhed er et socialt levedygtigt princip, som kan stabilisere og forandre vores verden. Menneskeheden er ved en skillevej, hvor vi enten kan ødelægge verden eller skabe en god fremtid. Der eksisterer for tiden en umådelig tvivl angående vores arts iboende godhed og værdighed. Hvis vi drager den konklusion, at menneskeheden ikke er iboende god at vi ikke ejer iboende visdom hvilket håb kan fremtiden så på nogen måde rumme? Hvis det er tilfældet, virker det uundgåeligt at frygtens og tvivlens kræfter vil eskalere og skabe et indre miljø, der er nedbrydende for det menneskelige sind og det omgivende miljø. Trungpa Rinpoche s indfaldsvinkel til grundlæggende godhed var ikke naiv. Inden han videregav dette perspektiv til den moderne verden, havde han oplevet ekstrem brutalitet og ødelæggelse, idet han mistede sin kultur og sit land. Men i stedet for at fortvivle og få en følelse af undergang ved disse menneskelige vilkår, opstod Shambhala princippet om grundlæggende godhed. Han så, at vi kan skabe et godt samfund. Vores tilværelse behøver ikke konstant at blive tilsølet i aggression, selvoptagethed og bedrag. Vi kan leve med umådelig styrke. Vi kan formidle dette ved at udtrykke vores værdier og udvise venlighed og respekt. Vi har som mennesker værdigheden til at være på planeten jorden.

2 Shambhala Princippet fremstiller den samtale, jeg havde med min far om, hvordan grundlæggende godhed forholder sig til samfundet, økonomi og politik, såvel som til sundhed og miljø. Jeg håber bogen vil give Shambhalianere en mulighed for at afgøre, hvordan vi kan lade grundlæggende godhed få indflydelse på alle facetter af vores liv. Det grundlæggende værdisæt i Shambhala er, at livet er en helhed. Alt kan mødes med venlighed, værdsættelse og ukrænkelighed. Det er krigerskabets princip: I takt med at der opstår flere udfordringer, forøges krigerens mod og kraft. Som krigere bliver vi ikke skræmt af overvældende odds. Vi ser snarere den menneskelige eksistens' endemiske tilstand som en mulighed for at skærpe vores våben mod og tapperhed. Det er klart, at det i disse meget udfordrende tider er fristende at falde sammen og trække sig tilbage i sin egen personlige tilværelse og håbe på, at verdens trængsler ikke vil ramme alt for hårdt. Men det er meget svært for os alle at slippe for de sociale og klimamæssige forandringer, som præger denne særlige skillevej. Uanset om vi vil det eller ej, er vi alle tvunget til at tænke over vores tilværelses natur og vigtigere endnu menneskehedens natur. Med sit enestående sind, kunne Trungpa Rinpoche for mere end halvtreds år siden se, at hele den menneskelige race ville blive nødt til at tænke over, hvad det vil sige at være menneske. De konklusioner, vi træffer ud fra den overvejelse, vil påvirke vores globale fremtid. På grund af mine egne tanker og overvejelser om grundlæggende godhed, er Shambhala Princippet skrevet i form af min personlige rejse. Historien begynder en morgen på et afgørende tidspunkt i min udvikling, hvor Trungpa Rinpoche bad mig om at komme ind i sit soveværelse. Der omfavnede han mig og sagde at jeg ville blive den næste Sakyong - jord beskytter. Bogen beskriver hvordan jeg forligede mig med dette store ansvar fra dette afgørende øjeblik i mit liv frem til nu. Kan jeg tage min fars instruktioner og forankre mit hjerte og sind i princippet om menneskehedens godhed? Kan jeg inspirere andre til at gøre det samme ved at tænke over dette tema? Det er nogle af bogens temaer. Men denne bog hverken en erindringsbog eller et budskab. Den er snarere en invitation til os alle om at reflektere over vores egen grundlæggende godhed og samfundets grundlæggende godhed. Kan vi mobilisere vores energi og tillid for at skabe en god verden der er grundlagt på dette princip? Selvom bogen er offentligt tilgængelig, håber jeg den vil inspirere vores samfund til selvrefleksion og til at samle mod ved at undersøge den faktiske mulighed for at skabe social forandring ved at demonstrere princippet om grundlæggende godhed via vores Shambhalakultur. Nu har vi en enestående mulighed for at påvirke, hvordan verden bevæger sig ind i fremtiden. Selvom ingen ejer princippet om grundlæggende godhed, kan vi som Shambhalianere være en ægte kilde til inspiration og mod ved at manifestere dette kulturelle skift i vores eget kulturelle landskab. Selv om belæringerne om grundlæggende godhed har været en hjørnesten i vores Shambhalakultur i mange år, er det blevet ved med at være et udfordrende tema for os at anerkende og tage del i. Som Trungpa Rinpoche har udtalt, gennemfører vi ikke forandringer i Shambhala ved at fortælle andre hvad de skal gøre, men ved selv at manifestere disse principper. Selv om vi til tider måske har følt, at vores evner til fuldt ud at legemliggøre sådan et kraftfuldt princip har været mangelfulde, har selve tanken om menneskelig godhed på en eller anden måde i løbet af årene inspireret og understøttet os.

3 Blot det at se et glimt af en sådan mulighed, kan have en umiddelbar og dyb indvirkning på os, både menneskeligt og socialt. Selv uden helt at forstå eller opnå ubetinget tiltro til et sådant princip, bliver vores horisont udvidet ved blot at diskutere sådan et tema. Jeg håber, at Shambhala Princippet kan forene og inspirere vores fællesskab til fuldt ud at drage nytte af den dybe visdom, vi alle har arvet og at grundlæggende godhed i denne komplicerede tid kan blive en sand kilde til vejledning. Budskabet om det universelle og enestående, der er knyttet til den menneskelige visdom er det, [Dorje Dradül'en] Trungpa Rinpoche bibragte mig i min træning til Sakyong. Set i det lys, undersøger Shambhala Princippet både østlig tankegang samt vestlig filosofi og kultur. Jeg forbliver på samme tid tro mod mine forfædres arv og anerkender, at grundlæggende godhed ikke har nogen grænser. Den har et ægte potentiale til at gavne vores moderne geopolitiske landskabs multikulturelle karakter, fordi den er et dynamisk, levende og energisk element livets og tilværelsens natur i det hele taget. Med denne forståelse bliver grundlæggende godhed ikke bare et fjernt begreb, der skal undersøges men som jeg har indset en umiddelbar og håndgribelig oplevelse, som vi møder hver gang vi trækker vejret, lugter, rører eller ser. Fordi den er instinktiv, er det ikke en forudindtaget beslutning, men selve kernen i vores menneskelighed. Min påstand er, at hvis menneskeheden skal afgøre sin egen fremtid, må vi genopdage vores mest menneskelige træk: sårbarhed. Hvis vi skal overleve, kan vi ikke stikke af fra det, der gør os virkelig menneskelige: At mærke følelser. Vi oplever denne sårbarhed personligt, når vi ønsker at komme i forbindelse med vores omgivelser. For at kunne gøre det, er vi nødt til at vedligeholde vores evne til at være følsomme. En sådan sårbarhed er ikke en svaghed, men et tegn på menneskelig smidighed og sensitivitet. Den sætter os i stand til at være som elementerne flydende i bevægelse og forandring. Den tillader os at komme i forbindelse med andre. Sådan en åbenhed giver os grundlaget til at skabe et samfund på. Denne sårbarhed, som almindeligvis ses som en svaghed, er ikke bare uhæmmede følelser. Den er snarere et udtryk for vores iboende værdighed og styrke som mennesker. Fjerner vi vores sensitivitet i et forsøg på at overleve som art, bliver vi mere ufølsomme som sansende væsener. Fordi vi er følsomme af natur, forhindrer det os i at leve et helt liv, hvis vi forsøger at gøre os følelsesløse overfor vores oplevelser. Derfor oplever vi kun delvist vores liv. Når det sker, bliver de ting, som gør livet værd at leve glæde, venlighed og taknemmelighed mere diffuse. Når vi personligt mister forbindelsen til det der gør os menneskelige, mister vi selvfølgelig følingen med samfundet og samfundet opløses i en individualistisk situation hvor mennesker er adskilt fra sig selv og andre. Det fører til mangel på omsorg for naturen og miljøet. I modsætning hertil er grundlæggende godhed et udtryk for den naturlige harmoni der findes, når menneskeheden forbinder sig med sit eget indre miljø. Det fører til forbindelse med det ydre miljø. Det er det, Trungpa Rinpoche mente med et oplyst samfund som åbenlyst var det der inspirerede ham til at skrive bogen Shambhala visionen om menneskets grundlæggende godhed. Det, jeg nu har forsøgt er at forbinde hans visionære ønske med de stærke personlige og sociale temaer, som præger nutiden. Jeg håber, vi alle kan udforske dem. Vi er trådt ind i en tid, hvor det er afgørende at tænke over hvad vores samfund er, og hvilke principper, det er baseret på. Ved at indse, at vi i grundlæggende godhed har et princip, en visdom og en linje at tilbyde verden i denne afgørende tid, kan Shambhala Princippet blive en platform for at skabe et oplyst samfund.

4 En af bogens centrale budskaber er, at det har en direkte indvirkning på samfundet, hvordan vi har det med os selv. Udgangspunktet for at skabe en kultur er at anerkende vores egen grundlæggende godhed. En kultur er et fællesskab der deler de samme værdier og principper. Det er en kraftfuld demonstration af en gruppes leveregler. Samtidig påvirker den i høj grad de personlige normer, individerne i gruppen har. Det er tydeligt, at grundlaget for ældre kulturer opløses samtidig med at nye opstår i vores moderne tidsalder. Disse uhåndgribelige forandringer er baseret på de ændrede værdier og principper i vores globale fællesskab. Men selv om der sker kulturelle skift, forbliver den menneskelige natur den samme. Det der giver følelsen af uforudsigelighed er ikke at kende denne uhåndgribelige natur. Det er på tide at menneskeheden forbinder sig med sit universelle princip, grundlaget for al menneskelig kultur, så det kan blive et sundt og forankrende element. Denne iboende kultur hviler på grundlæggende godhed, som er kernen i vores evne til at skabe social forandring ikke blot ydre forandring men et indre skift som taler til menneskehedens kerne. Det er det, Trungpa Rinpoche ønskede at sigte mod ved at proklamere det oplyste samfund. Kan vi ændre grundlaget for menneskelig kultur fra tvivl hen i mod tillid til vores naturs godhed? Hvor skal vi starte? Vores Shambhala centre tilbyder en meditationskultur, der er forankret i at udvikle og stabilisere vores opmærksomhed på grundlæggende godhed på et nært og personligt niveau. Vi tilbyder også forskellige former for træning i kunst og andre emner som udtryk for grundlæggende godhed. Vi kan tilbyde træning i sundhedspleje baseret på naturlig sundhed; i forretningsliv ud fra en tilgang til bæredygtig økonomi ; politik betragtet som tillid; og miljø ud fra et naturligt harmonisk perspektiv. Vores centre er kilden til en hverdags-kultur - hvordan vi forholder os til familie, venner og forretningsforbindelser i relation til grundlæggende godhed. Ved at omfavne den grundlæggende godheds etik i vores lokale center og praktisere den i vores hjem, styrker vi det naturlige forhold mellem visionen og vores personlige livssituation. Det giver os et stærkt kulturelt udgangspunkt, som vores tilgang kan sprede sig ud fra til det større samfund. Det er sådan vi fører den grundlæggende godhed ud over meditations-sfæren og selve den almindelige opfattelse af spiritualitet, så det bliver til et socialt levedygtigt princip, der kan give retning i vores liv. Jeg betragter Shambhalacentrene som det kulturelle ophav til skabelsen af det gode menneskelige samfund. I dette lys er vi tro mod den oprindelige mening af ordet kultur som stammer fra den latinske rod cultura - at dyrke og kultivere. I antikken blev ordet kultur brugt til at beskrive kultiveringen af det menneskelige hjerte og sind. Shambhala princippet er erkendelsen og anerkendelsen af den grundlæggende godheds frø. Det oplyste samfund er der, hvor denne godhed bliver dyrket. Som i landbruget kan den opnå sit fulde potentiale under de rette betingelser. Et oplyst samfund er ikke bare en gruppe individer der tror på grundlæggende godhed. Det er snarere det naturlige netværk der findes mellem individer, som allerede er godhed. Det netværk er som en kæmpe skabning, hvis væsen udgår fra godhed den basale intention om at kommunikere med hinanden som alle væsener besidder. Den er grundlagt på et rent og sundt ønske om ikke blot at leve, men at leve godt, trives og opnå lykke såvel verdslig som spirituel.

5 Når samfundet tvivler på sig selv, plages kommunikationen af bedrag og manipulation. Så bliver samfundet et smertefuldt og frygteligt sted, man skal undgå snarere end omfavne, og ønsket om at være i forbindelse med det mindskes. Ifølge Shambhalalæren er modgiften at have mod og forny sit engagement i livsånden. Det er det, vi kalder lungta eller vindhest. Vores Shambhala centre skal være lokale lungta centre steder hvor livsånden er stærk og hvor menneskeligt samvær ses som en fejring af samfundet. Fordi meditation og træning hjælper os til at legemliggøre vindhest kan vores centre udstråle umådelig tillid til menneskehedens ånd og værdighed. Alle store civilisationer har haft denne tillid, som er et andet tema, jeg beskæftiger mig med i Shambhala Princippet. Hvis vi skal blive ved med at have fremgang, er det afgørende at vi bruger grundlæggende godhed mere i aktiviteterne i vores centre og vores hjem. På den måde kan Shambhalacentrene blive et behageligt, kraftfuldt og vedkommende aspekt i vores liv. Dette leder naturligt tilbage til en forståelse og afklaring af hvad vores princip er og til en selvrefleksion over dets levedygtighed. Jeg måtte som Sakyong også selv træde ud på denne selvrefleksionens og forståelsens vej for at forstå og acceptere dette princip. Med udgivelsen af Shambhala Princippet inviterer jeg jer alle til at opdage menneskehedens største skat. I takt med at verden fortsat møder utrolige udfordringer, vil alle samfund, kulturer og spirituelle fællesskaber komme under øget pres. Hvordan disse fællesskaber vil manifestere sig, vil blive den ultimative prøvesten for relevansen og holdbarheden i vores omskiftelige verden. Set i det lys, er det afgørende for at Shambhalavisionen skal leve videre og vokse, at vi manifesterer og demonstrerer vores kerneprincip ved at styrke vores egen kultur af grundlæggende godhed og oplyst samfund. Vi gør dette i vores Shambhalacentre, hvorfra den fundamentale præmis om grundlæggende godhed kan få indflydelse på alle livets aspekter. Med en proklamation af grundlæggende godhed og oplyst samfund klart etableret centralt i vores hjerter og mandala, må de næste halvtreds år blive gode og strålende for Shambhalavisionen. Må den menneskelige godheds gyldne daggry for evigt skinne! Med velsignelser Sakyongen